Pak Papir LEDER. læse om problemerne med at erhverve en ferielejlighed i Barcelona. branchebladet for emballage og papir. Nr nov.

Transkript

1 Pak Papir Nr nov LEDER HORSENS-FOLK TOG GODT HUMØR MED TIL KURSUS De er gode til at markere sig fagligt, TR erne, AMR erne og klubbestyrelsesmedlemmerne fra Horsens, men de er også gode til at spare på omkostningerne. Det beviste en flok fagligt engagerede 3F ere fra Horsens, da de skulle fra det jyske til Smålandshavet i Karrebæksminde for at deltage i papir- og emballageområdets kursus/konference. For at spare på kørselsomkostningerne rykkede et hold deltagere sammen i et Folkevogns-rugbrød i stedet for, at hver kørte i egen bil. Inde i bladet bringer vi bl.a. en reportage fra kurset, oplysninger om udfaldet af faglige sager, reportager fra årets GIMK-konference og fra Skjern Papirfabrik. Det er også muligt at reservere feriebolig i Grafisk Ferieby på Samsø - og samtidig læse om problemerne med at erhverve en ferielejlighed i Barcelona. branchebladet for emballage og papir

2 Tag jer god tid til lokalforhandlingerne Selvom ledelsen gerne vil stresse et resultat igennem på rekordtid, så bevar overblikket, og hold en tæt kontakt til 3F-afdelingen - både før, under og efter forhandlingsforløbet, rådede forhandlingssekretær Preben Birk deltagerne i kursus/ konferencen på papir- og emballageområdet på Smålandshavet i Karrebæksminde. kroner og øre og arbejdsmæssige fordele hjem til kollegerne. Og det er vigtigt at holde sig for øje, at løn er andet end penge. Preben Birk ridsede en række gode råd op, der umiddelbart kan bruges i forbindelse med de lokale lønforhandlinger. Nogle gange vil ledelsen stresse en lokalforhandling igennem på rekordtid - andre gange skal den trækkes i langdrag. I begge tilfælde formentlig af taktiske årsager, men der er ingen grund til at stresse en forhandling igennem. - Ting tager tid - så brug den tid, I har behov for, når I skal lave aftalerne. I skal ikke lade ledelsen presse jer på tid. Jeres ledelser har jo selv brugt den tid, der er nødvendig, inden de er kommet med deres oplæg til jer. Og et oplæg bør I også komme med. Og det er en god idé at komme først med oplægget. Den melding kom forhandlingssekretær Preben Birk, 3F Industrigruppen, med, da han fortalte om håndteringen af lokalaftaler og lønsystemer på kursus/konferencen på papir- og emballageområdet på Smålandshavet i Karrebæksminde i begyndelsen af november. På nogle virksomheder er lønforhandlingerne overstået - på andre skal de først i gang nu. Under alle omstændigheder gav Preben Birks råd og vejledning gevinst for både erfarne og mindre erfarne lønmodtageraktører i de vigtige forhandlinger, hvor der skal hentes Forhandlingssekretær Preben Birk: - I skal ikke lade ledelsen presse jer på tid. Forhandlingssekretær Ole Jespersen. - Når man har fået det fornødne overblik over, hvorfor, hvordan og hvor længe lokalaftalen skal etableres for, starter den demokratiske proces, hvor man i samarbejde med kolleger og eventuelt klubbestyrelse finder frem til, hvad man kan få ud af aftalen - både overordnet og i detaljer. Vigtigt er det at få fastslået, hvordan aftalen kan opsiges, og det er i øvrigt altid den opsigende part, der skal starte forhandlingerne. Det er væsentligt at få klargjort, hvad der sker, når aftalen falder væk, og det er lige så vigtigt at lade være med at skrive Selvom emnerne er seriøse og alvorlige, bliver der også tid til et smil. Gruppearbejdet er en god måde at fordøje de mange faglige informationer på - her er det en gruppe tillidsrepræsentanter, der drøfter opgaverne. 2 Pak & Papir 5 / november 2014

3 60 tillidsfolk fra papir- og emballagebranchen deltog i kursus/konferencen i Karrebæksminde, og de fik alle et godt og brugbart udbytte med sig hjem til arbejdspladsen. for mange ting ind i den samme aftale. Hellere mange aftaler, som kan opsiges separat, sagde Preben Birk, som understregede, at lokalaftaler kan være på alt fra få ark papir til 45 sider: - Det afhænger selvfølgelig af, hvor detaljeret man har valgt at lade aftalen blive. Tal et tydeligt sprog i aftalen Grundlæggende omfatter en aftale jo alt fra lønnen over arbejdstid/pauser til seniorpolitik, syge/fraværspolitik og uddannelsesaftaler, og det er vigtigt, at man taler et tydeligt sprog i aftalen, så man undgår, at der efterfølgende opstår tvivl om fortolkningen af de enkelte elementer, fastslog Preben Birk. Han påpegede også, at lokalaftalen er en del af overenskomsten og skal behandles som en del af denne. Brud på aftalen og fortolkninger af den behandles arbejdsretligt. Husk, at klageren har bevisbyrden, og tillidsrepræsentanten har tilsynspligten. I debatten efter Preben Birks indlæg berørtes blandt andet akkordarbejdets skyggesider: - Det er hårdt, både fysisk og psykisk, og når regnestykket gøres op, er der alligevel ingen større økonomiske gevinster forbundet med det, lød en af udmeldingerne. En anden beklagede, at lokalaftalerne ikke har den bevågenhed blandt kollegerne, de fortjener. - Når der som i disse år indgås svage overenskomster på det generelle område, kan der hentes værdifulde fremskridt lokalt på virksomheden. Det blev også fremhævet, at det er vigtigt En stor del af konferencen er stillesiddende, men der bliver også tid til bevægelse med jævnlige pauser. Kursusdeltagere fra afdelingerne er aktive i gruppearbejdet. 3 Pak & Papir 5 / november 2014

4 Fællestillidsrepræsentant Bjarne Christensen, Hartmann i Tønder, orienterer sine kolleger om faglige spørgsmål. Jeg troede, det var kedeligt Tre deltagere i kursus/konferencen på papir- og emballageområdet var begejstrede for at få mere faglig viden - og for at være med i det sociale samvær, der skaber netværk. at informere afdelingerne om de indgåede lokalaftaler, så de kender aftalen i detaljen, hvis de bliver bedt om at bistå i et senere forløb. Forhandlingssekretærerne Peter Andersen og Pia Maul Andersen, 3F Industrigruppen, stod i spidsen for kursus/konferencen og havde oplæg om blandt andet efteruddannelse, den sociale fond og generelle faglige emner af interesse for TR er og AMR er. Forhøj AMR ernes selvtillid Forhandlingssekretær Ole Jespersen fortalte om samarbejdet mellem TR er og AMR er i hverdagen på arbejdspladsen og fremhævede, at der kan opnås stærke resultater til gavn for medarbejderne, hvis der arbejdes tæt sammen mellem de to grupper. Det kan ske, uden at man udvisker grænserne mellem funktionerne. -Men generelt er det vigtigt, at vi arbejder for at styrke AMR ernes selvtillid. På mange virksomheder regnes AMR erne ikke for lige så meget som TR erne. Vi må arbejde for gensidig anerkendelse mellem de to grupper, pointerede Ole Jespersen. Han kunne berette om mange arbejdspladser, hvor der er gode samarbejdsrelationer mellem de to grupper. I gruppearbejdet om emnet blev den opfattelse bestyrket. Et tæt samarbejde mellem de to grupper - uden at man går ind på hinandens områder - skaber et stærkt fællesskab til gavn for alle i produktionen. Flere pegede også på, at der kunne samarbejdes om et af tidens vigtigste punkter - at sikre en stærk indsats for at organisere nye medlemmer til 3F blandt kollegerne. - Et tæt samarbejde giver også mulighed for at lave tema-arrangementer - ikke mindst omkring bløde emner som sygdomsfravær, mobning og det psykiske arbejdsmiljø generelt. Lønsystemer, lokalaftaler, samarbejde mellem TR og AMR er. For nogle lyder det så spændende som en thriller, for andre er det mest ordet langhåret, der falder for. For Jette Kryger, Morten Jørgensen og Allan Kaus Kristensen fra Schur Pack i Horsens var forventningerne store, da de mødte op til konferencen. Men de fik alle deres forventninger indfriet. Og mere til. - Jeg synes nok, det lød lidt kedeligt i denne omgang, men jeg må sige, at jeg har en masse praktiske informationer med hjem - og informationer, som umiddelbart kan bruges, siger Allan Kaus Kristensen, der var med på kurset for tredje gang. - Det er tungt stof, og man skal virkelig koncentrere sig for at få alle detaljer med, men kan man holde tingene adskilt, så er der virkelig guldkorn at hente. For Morten Jørgensen var det første gang, han var med på kurset: - Det var rigtig interessant at overvære. Bare at lytte til de mange gode råd fra kolleger og indledere. Jeg havde forventet, at det var en lidt kedelig omgang, men det var det stik mod- AMR Jette Kryger flankeres af klubbestyrelsesmedlemmerne fra Schur Pack, Morten Jørgensen og Allan Kaus Kristensen. satte, og vi skal snart i gang med lokalaftaleforhandlinger i firmaet. Med den information, jeg har fået med herfra, er jeg klædt godt på til at kunne levere en aktiv indsats. Det var også spændende at møde kolleger fra hele landet og høre om deres erfaringer. Det er rart at have kolleger at støtte sig til. Nødvendigt med samarbejde Både Morten og Allan sidder i Schur Packs faglige emballageklub, mens Jette Kryger er arbejdsmiljørepræsentant på virksomheden. - Jeg blev lidt forbløffet over at høre, at der er kolleger, som ikke mener, det er nødvendigt at have samarbejde med TR erne på deres virksomhed. Jeg har den stik modsatte opfattelse, og diskussionerne på kurset bekræftede mig da kun i, at den opfattelse er rigtig: Hvis vi ikke samarbejder med hinanden, opnår vi ikke det optimale resultat til gavn for kollegerne. Det nytter ikke at stå alene. Der er ingen modsætninger mellem os, og vi har fælles interesser. På Schur Pack har AMR og TR et godt samarbejde, og det falder helt naturligt. AMR føler heller ikke, at vi er nummer to i hierarkiet. Vi er ligeværdige, for det er lige vigtigt, om du forhandler løn- og arbejdsvilkår, eller det er arbejdsmiljø og sikkerhed, det drejer sig om. P P 4 Pak & Papir 5 / november 2014

5 Emballagen tjener penge igen Ny analyse viser, at nok er internationaliseringen slået igennem i emballagebranchen, men det kan stadig lade sig gøre at tjene penge - endda ganske gode penge på emballageproduktion i Danmark. Arbejdsgiverne har ikke sparet på beklagelserne. Antallet af beskæftigede i branchen er faldet støt gennem en årrække. Beretningerne om, at det var for dyrt at producere emballage i Danmark, var mange. Det har ikke været nemt at være beskæftiget i emballagebranchen i Danmark i den seneste halve snes år. Det kan både de, der har bevaret deres arbejdspladser, og de, der har mistet dem, bekræfte. Men nu er der måske håb på vej om bedre tider. I hvert fald viser en analyse, som Dansk Aktie Analyse har udarbejdet for Morgenavisen Jyllands-Posten, at selvom den danske emballagebranchen er under pres fra konkurrenterne i udlandet, så tjener danskerne flere penge, end de har gjort længe. Helt konkret viser analysen, der er offentliggjort i Morgenavisen Jyllands-Posten, at omsætningen i de 50 største emballagevirksomheder inden for det seneste regnskabsår samlet set er steget med tre procent. - Det er en positiv udvikling for branchen, som ellers var hårdt ramt af finanskrisen, kommenterer avisen, der også fortæller, at omsætningen i virksomheder, der er med i analysen, beløb sig til 16,8 milliarder kroner i Indtjeningen voksede med 34 procent, og den samlede primære drift steg med 19 procent. Jyllands-Posten anfører - i forbindelse med vurderingen af resultatet - at branchen er præget af få store virksomheder, som trækker det store læs. Virksomhederne Elopak Danmark og DS Smith Packaging Denmark havde en negativ udvikling i nettoresultaterne sidste år, mens Schur International påvirkede branchens nettoresultat særdeles positivt. I branchen deler man også analysens konklusion: At man er ved at være kommet ud af finanskrisen. Konkurrenceforvridende Til avisen siger sekretariatsleder Trine Haag Kreiner, Emballageindustriens Arbejdsgiverforening under DI, som omfatter virksomheder med i alt ansatte, at nok er der fremgang i emballageindustrien, men konkurrencesituationen med hård konkurrence fra Polen og Tyskland er stadig den samme, som den har været i de seneste år, og det forbedrer sig næppe mere til dansk fordel. Den danske emballageproduktion tjener penge igen. Trine Haag Kreiner beklager sig over branchens høje omkostninger og fortæller om arbejdet med at automatisere mest muligt og på at hæve produktiviteten. Sekretariatschefen mener også, at branchen er udfordret af, at østeuropæiske lande har mulighed for med EU-tilskud at investere i nye maskiner, der har en større ydeevne. Et initiativ, som danske virksomheder oplever som konkurrenceforvridende. Arbejdspladsantallet halveret Jyllands-Posten har også spurgt forhandlingssekretær Peter Andersen, 3F s Industrigruppe, om hans syn på udviklingen i branchen, hvor antallet af beskæftigede inden for de seneste 10 år er halveret. I dag er der cirka beskæftiget på emballageoverenskomsten. - Vores branche har været gennem en udvikling med automatisering og rationaliseringer. Der er pres på branchen, og det påvirker antallet af danske arbejdspladser. Emballageindustrien udvikler sig dog lidt forskelligt, alt efter om det er bølgepap eller mere specialiserede produkter. - For få år siden kunne det ikke betale sig at fragte bølgepap ret langt, men den grænse er flyttet hastigt. Internationaliseringen er virkelig slået igennem i branchen, konkluderer Peter Andersen. P P Analyse - kort fortalt Dansk Aktie Analyses Emballageanalyse viser kort fortalt at: West Pharmaceutical er den virksomhed, der vokser mest i Danmark med Smurfit Kappa Danmark på tredjepladsen. Peterson Packaging er den virksomhed, der forrenter sin egenkapital bedst. West Pharmaceutical Services DK er den virksomhed, der er mest solid. Gluma Holding med Brdr. Hartmann på andenpladsen og Schur International Holding på tredjepladsen er de største i branchen baseret på omsætning. Kilde: Dansk Aktie Analyse for Morgenavisen Jyllands-Posten 5 Pak & Papir 5 / november 2014

6 Herunder: Genbrugspapiret bliver omdannet til et papmachelignende produkt. En stor del af produktionen på Skjern Papirfabrik består af omdannelse af genbrugspapir til ikke-coated karton. Når returpapiret ryger ind i produktionen, er det desværre ikke kun papir, der ryger med - der er også uvedkommende dele, som det kræver kræfter at sortere fra. Papiret ruller døgnet rundt 348 dage om året Skjern Papirfabrik er efter Dalum Papirfabriks lukning den eneste tilbageblevne papirfremstillingsvirksomhed i Danmark. 3F s branchebestyrelse for papir og emballage besøgte virksomheden og blev orienteret af både TR og direktør om arbejdsklima, energiafgifter og den indsats, virksomheden gør for at kunne levere næsten 20 procent af fjernvarmen i Skjern. anlæg og anlæg til røgrensning, skal placeres i en bygning på kvadratmeter. Højden på bygningen bliver cirka 15 meter, mens skorstenen får en højde på 40 meter. Med det nye anlæg i drift vil Skjern Papirfabrik kunne levere 21 procent af behovet for varme. Set i forhold til den nuværende spildvarme, som andrager syv procent, vil der opnås nye besparelser for fjernvarmebrugerne, og de opgøres til lidt mere end 1,9 mill. kroner I et samfundsøkonomisk regnestykke, der beregner over 20 år, vil gevinsten være 51,8 mill. kroner. I forvejen leverer papirfabrikken omkring 45 procent af fjernvarmen i Skjern. Men energi er ét - papirproduktionen noget Hvad har en forholdsvis traditionel papirfabrik at gøre med forsyning af energi til det lokale fjernvarmeværk? Det vil normalt være uklogt at stille det spørgsmål til en emballageproducerende virksomhed, men på Skjern Papirfabrik er det et helt normalt spørgsmål at stille, for her har virksomheden, der efter lukningen af Dalum Papirfabrik er den eneste tilbageblevne papirproducerende virksomhed herhjemme, i en årrække leveret varme til det lokale fjernvarmeanlæg. Og i fremtiden bliver der tale om endnu mere varme, for til næste efterår kan virksomheden levere endnu mere til Skjern Fjernvarme. Det nye anlæg, der består af et flisefyret dampandet, og det var det, 3F d Brancheudvalg for Papir og Emballage kom for at se og høre om, da man i oktober aflagde besøg på virksomheden i Skjern i forlængelse af et ordinært bestyrelsesmøde. Fabrikkens direktør Jørgen Thomsen og TR John Lauridsen fortalte og viste rundt på det store fabriksareal, som har store udfordringer på det energimæssige område, hvorfor de er godt tilfredse med den bebudede nedsættelse af PSO-energiafgifterne, som årligt belaster fabrikkens økonomi med en millionomkostning. Bliver i årtier i jobbet TR John Lauridsen har stået i spidsen for de Pladsen i papirfabrikkens kontrolrum er trang, når hele branchebestyrelsen skal høre med. 6 Pak & Papir 5 / november 2014

7 Dele af branchebestyrelsen passerer tonsvis af grundmateriale til produktionen på Skjern Papirfabrik - genbrugspapir. timelønnede medarbejdere på fabrikken gennem en årrække, og her er der tradition for at blive i årtier i jobbet. John har selv arbejdet i 30 år på virksomheden, og den faglige klub trives godt, ligesom fabrikken også tilgodeser medarbejdernes ønsker om at deltage i aktiviteter, der skaber fællesskab. - Vi er en ordreproducerende virksomhed, fortæller TR John Lauridsen. - Og det kræver fleksibilitet fra begge sider, for så er der naturligt nok udsving i produktionen. I visse perioder har der optrådt vikarer i staben, men det er ikke ret ofte, det sker, og i enkelte tilfælde er vikarerne efterfølgende blevet fastansat. I en årrække arbejdede medarbejderne på fabrikken alle årets dage - 24/7, men i dag er der lukket i perioden 23. december til 2. januar og hele uge 29. Der arbejdes på tre skiftehold, og hele skifteholdsfilosofien er godt indarbejdet i medarbejderstaben, hvoraf flere er For virksomheden er der i de kommende år nogle udfordringer med at finde frem til nye medarbejdere til afløsning af de, der går på efterløn og pension. Det er slet ikke så ligetil at finde de helt rigtige medarbejdere, og man skal regne med, at hver enkelt skal igennem en oplæringsperiode på cirka to år, før de er fuldbefarne, siger John Lauridsen. Skjern Papirfabrik er en kendt virksomhed i byen, ikke mindst på grund af leverancerne til Skjern Fjernvarme, men John Lauridsen mener alligevel, at mange borgere ikke ved, hvad der produceres på fabrikken. - Næh. Det er mit indtryk, når jeg snakker med andre, at de ikke ved, hvad vi laver, selvom det er en virksomhed, der rækker uden for bygrænsen med produkterne, siger John Lauridsen. Ligger her også om 20 år Direktør Jørgen Thomsen forventer, at fabrikken med dens mange energibesparende og miljøvenlige foranstaltninger også ligger i byen om 20 år og længere frem. - Vi er i gang med en større renovering af Forhandlingssekretær Peter Andersen, branchebestyrelsesmedlem Morten Villadsen og kasserer i 3F ernes faglige klub på virksomheden Svend Aage Balou Jensen. dele af velfærdsfaciliteterne og satser generelt på at fremtidssikre virksomheden, så vi kan leve op til både kundernes og samfundets krav, siger Jørgen Thomsen. P P Det laver de i Skjern På Skjern Papirfabrik A/S er medarbejderne beskæftiget med at lave såkaldt ikke-coated karton baseret på genbrugspapir. Produkterne bruges blandt andet som det stive karton i toiletpapir og køkkenrullepapir. Den hårde karton i bogbind og ringbind er ofte også produceret i Skjern. Det samme gælder bagsiden af notesblokke og opbevaringskasser ton genbrugspapir forvandles til ton nyt papir, og 90 procent af produktionen eksporteres til verdensmarkedet. Sådan laver de det Produktionen af ikke-coated karton starter med en mekanisk oprivning af returpapiret med efterfølgende renseprocesser. Det foregår rent mekanisk uden varmetilførsel, hvilket nedbringer energiforbruget. Papirmassen ledes herefter til papirmaskinen, hvor arket dannes. Efter dannelsen af papirark bliver den overskydende vandmængde fjernet dels ved vakuum, ved presning samt ved termisk tørring, som igen er forbundet med varmetilførsel i form af damp. Dampen fremstilles på kedelcentralen, der består af to naturgasfyrede kedler. 7 Pak & Papir 5 / november 2014

8 GIMK, Grafisk Industri & Medie Kartel, satte på en konference fokus på, hvordan medarbejderne involveres i forandringsprocesser, når de udsættes for dem. Erfaring fra virksomheder viser, at åben kommunikation fra ledelsen og større indflydelse på opgaverne har gjort omfattende forandringer nemmere. Forandringer er også en ny måde at - Øv! Sådan føler de fleste det, når de får at vide, at der skal ske forandringer på deres arbejdsplads. Men de burde måske i stedet tænke: - Kom an - lad os tage den udfordring med, men sørg også for, at vi får medindflydelse på forandringerne! Sådan lød en af konklusionerne på efterårets konference i GIMK, Grafisk Industri & Medie Kartel. Når der sker forandringer på arbejdspladsen var konferencens titel, og deltagerne, både tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter, var blandt andet fra kartellets medlemsorganisationer 3F, HK Privat og Dansk El-Forbund. Fra 3F var arbejdsmiljøkonsulent John Villadsen med i konferencens ledelse. Det var arbejdsmiljøleder og arbejdsmiljørepræsentant Susanne Neergaard Madsen og Tove Bakke Nielsen fra Coloplast i Thisted, der lagde for på konferencen med at fortælle om, hvordan den store virksomhed håndterer forandringer. I Thisted har man i de senere år gennemgået en lang række forandringer, og store dele af produktionen er flyttet fra Nordjylland til Østeuropa og Asien med afskedigelser til følge og forandringer for de tilbageværende. Susanne og Tove forklarede, hvad der har gjort situationen nemmere for de 200 tilbageværende medarbejdere i Thisted. Det er åben kommunikation og større indflydelse på opgaverne, der har lettet overgangen. Kort sagt: De har fået mere spændende jobs. - Og det har vi, forklarede de to arbejdsmiljøfolk, fordi vi i modsætning til tidligere, hvor vi arbejdede med de samme produkter og maskiner i årevis, nu arbejder sammen med kollegerne om udviklingsprojekter i selvstyrende grupper på tværs af faggrænserne. Det er med til at give mere indflydelse, mere ansvar og nye kompetencer. Det hænger sammen med, at virksomheden i Thisted har forandret sig fra en produktionsvirksomhed til en udviklingsfabrik, efter at 90 procent af produktionen er flyttet til Kina og Ungarn. Medarbejderne gennemgik alle en ubehagelig periode, da forandringsplanerne kom på bordet, og nervøsiteten var stor. Ved maskinerne blev der snakket meget om mere eller - Forandring spørger ikke om lov - den kommer bare, lød et af de provokerende opslag i Helen Eriksens oplæg. mindre realistiske forventninger til fremtiden. Men heldigvis blev der taget mange initiativer for at imødekomme medarbejdernes bekymringer. Ikke mindst var fællesmøder et benyttet redskab til at orientere og debattere. Først blev der tegnet et konkret billede af den forandrede arbejdsplads - senere gik man i grupper sammen med arbejdslederen for at tale om de enkelte afdelingers fremtid. TR Jan Mikkelsen fra Smurfit Kappa i Kolding (t.h.) i diskussion med kolleger. Alle vidste det samme Kommunikation har været et vigtigt element i bestræbelserne på at få forandringer til at glide ind i hverdagen på en så naturlig måde som muligt. - Det har hele tiden været hensigten, at alle skulle have den samme viden om fremtiden, så vi havde det samme grundlag at vurdere tingene på. Fællesmøderne er blevet en fast tradition, som vi bruger til mange forskellige formål. I dag er virksomheden også en samlet enhed, hvor både faglærte og ufaglærte arbejder sammen om opgaverne i projektgrupper. 8 Pak & Papir 5 / november 2014

9 - Det er væsentligt at undgå stress og udbrændthed i forbindelse med forandringer, sagde foredragsholder Helen Eriksen i et dynamisk oplæg. Sådan klares forandringer nemmere på arbejdspladsen Giv al den information, der er tilgængelig, så snart den er klar til at blive delt ud. Fortæl, hvad der skal komme bagefter forandringen - man skal have noget at se frem til og vide, hvorfor forandringen skal foregå. Lav en tidsplan for forandringen, og overhold den. Tal med hinanden - ledelsen skal ud på gulvet og blande sig i dialogen i hverdagen. Husk at have det sjovt med fælles aktiviteter, mens det hele står på. Kilde: Coloplast i Thisted. tænke på Som medarbejdere bliver vi involveret i en lang række processer, og det er med til at give arbejdet et bedre indhold. - Den positive stemning betyder, at forandringerne blandt andet giver et stærkere sammenhold. For os, der er tilbage efter at have gennemlevet et svært forløb, er åbenheden omkring vores arbejdsplads blevet større. Vi arbejder nu på kryds og tværs af alle afdelinger, sagde Susanne Neergaard Madsen og Tove Bakke Nielsen. Følelsesmæssigt alarmberedskab Forandringer spørger ikke om lov - de kommer bare. Sådan kaldte foredragsholderen Helen Eriksen sine råd og vejledninger, der havde til formål at undgå stresspåvirkninger i forbindelse med forandringer. - Det er væsentligt at undgå stress og udbrændthed i forbindelse med forandringsdannelser. Nogle kan i både to og tre måneder befinde sig i en stresssituation, hvor man konstant befinder sig i et følelsesmæssigt alarmberedskab, hvor det kun handler om at overleve. En situation, der tager kræfter fra hjerne og muskler, forklarede Helen Eriksen. Hun spurgte og svarede selv på spørgsmålet: Hvem vil ikke gerne være rigtig god til at tackle nyskabelse og forandringer? - Det vil de fleste af os vel, da vi jo efterhånden har luret, at de gode gamle dage er forbi, hvor projekter havde en regulær begyndelse og en afslutning, og hvor vi regelmæssigt i vores opgavedeling nåede det, jeg kalder SÅpunktet. Det er punktet til berøring og rituel fejring af en veloverstået proces. Yes, vi gjorde det, godt gået, flot klaret. SÅ-punktet er en puster, en psykisk og fysisk milesten. Deling og udveksling af lettelse, begejstring, tilfredshed, ris og ros. Og så motiveret og glad videre til næste projekt. GIMK-konferencen på Nyborg Strand fik et succesrigt forløb. Konference satte gang i tankerne For fællestillidsrepræsentant Jan Mikkelsen, Smurfit Kappa, var det udbytterigt at deltage i konferencen. - Den satte gang i min måde at tænke forandringer på, siger han. - Coloplast-kollegerne viste med deres beretning, at det godt kan lade sig gøre at gennemføre forandringer på arbejdspladsen, uden at man mister medarbejderne i processen. Kommunikation var det gennemgående ord, der gik igen i hele konferencen, og hvis man har en synlig ledelse, der er villig til at inddrage medarbejderne i processen og komme med informationer i god tid - og en- - Så forstå det da! Fælles-TR Jørn Lau fra Schur Pack i Horsens i dramatisk dialog under gruppearbejdet. delig inden beslutningerne tages - får medarbejderne en følelse af at være en del af forløbet. De bliver medspillere i stedet for at ende med at blive modspillere, der bekæmper processen, siger Jan Mikkelsen. Om Helen Eriksens foredrag siger Jan Mikkelsen: - Det berørte hjernens måde at reagere på farer i form af forandringer og gav på en levende og sjov måde indblik i, hvorfor medarbejderne reagerer på forandringer i hverdagen. Det var spændende at høre, hvordan vore urinstinkter kan påvirke vores måde at handle på, og hendes foredrag gav en masse stof til eftertanke. Et af de rigtigt gode spørgsmål, som man kan stille sig selv i en forandringsproces, er, om man selv kan gøre noget. Blot ved at stille spørgsmålet kan man faktisk få det indre alarmcenter til at falde til ro og dermed undgå at blive presset og stresset over forandringerne, fremhæver Jan Mikkelsen. Han nævner også gruppearbejdet ved konferencen: - Først skulle et bestemt emne diskuteres ved det valgte bord. Så skulle man over til et andet bord, hvor der var andre deltagere. På den måde fik vi udvekslet erfaringer fra en række sammenhænge, og alle fik dermed informationer om de forskellige emner på en hurtigere måde. Som ved alt gruppearbejde blev tiden lidt for kort, men det er jo netop den gensidige effekt, der opstår, når man diskuterer flere sammen i en gruppe, siger Jan Mikkelsen. P P 9 Pak & Papir 5 / november 2014

10 Emballagekoncern dømt for at misbruge ledelsesret: kr. i bod Der var tale om et generelt tavshedspålæg, da direktøren for emballagekoncern nægtede to tillidsrepræsentanter adgang til at udtale sig om ukontroversielle forhold om virksomheden. Arbejdsretten takserede misbruget af ledelsesretten til pådragelse af bodsansvar og idømte virksomheden en bod på kr. til 3F. Da direktøren i en dansk emballagekoncern sidste år pålagde to tillidsrepræsentanter, at de ikke måtte udtale sig om virksomhedens forhold udadtil, gjorde han og dermed virksomheden sig skyldig i misbrug af sin ledelsesret og pådrog sig dermed bodsansvar i henhold til hovedaftalen. Arbejdsretten fandt, at dette misbrug skul- le koste virksomheden en bod på kr. til 3F, der er tillidsrepræsentanternes faglige organisation. Sagen omhandler et tavshedspålæg, som direktøren pålagde TR erne i slutningen af En interessant dom for 3F Forud havde de to medvirket i en arbejdspladsreportage i dagbladet Arbejderen, som blev trykt, og en artikel til Pak & Papir, som endte med ikke at blive trykt. Foranlediget af disse tilfælde sendte direktøren to enslydende breve Forhandlingssekretær Peter Andersen, 3F, kalder Arbejdsrettens dom for interessant. - Det er den, fordi vi ikke ser så mange sager om misbrug af ledelsesretten, siger han. Peter Andersen fortæller, at 3F anklagede virksomheden for yderligere to forhold. Det ene var organisationsfjendtlig handling, det andet var for brud på bestemmelserne for tillidsrepræsentanter i emballageoverenskomsten. På disse to punkter fik forbundet dog ikke medhold. - Havde vi fået ret i alle tre forhold, var boden blevet større end kr., som ikke er et stort beløb, når der er tale om en stor virksomhed som denne, siger Peter Andersen. Han understreger det principielle element i dommen: - Der har været meget få kendelser inden for ledelsesret. Bevisbyrden er ofte tung, men i denne sag havde vi det sort på hvidt med direktørens breve til de to tillidsrepræsentanter. Brevene dokumenterede, at tavshedspålæggene var at gå for vidt, siger Peter Andersen. 10 Pak & Papir 5 / november 2014

11 til TR erne. Heri hedder det blandt andet, at det er virksomhedens klare politik, at det kun er mig som administrerende direktør, eller den jeg bemyndiger dertil, der udtaler sig om virksomhedens forhold udadtil. Virksomheden er som bekendt børsnoteret, og det er derfor meget vigtigt og et krav fra virksomheden, at der er kontrol med, hvem der udtaler sig over for tredjemand, og ikke mindst hvad der bliver oplyst udadtil ( ). Jeg pålægger dig derfor, at du fremover undlader at udtale dig om virksomhedens forhold udadtil. Jeg gør dig derfor opmærksom på, at jeg betragter ethvert brud på denne loyalitets- og tavshedsforpligtelse som meget alvorlig. TR erne gjorde indsigelse mod formuleringen i skrivelsen og bad om en uddybning af bemærkningerne om tavshedspligten og omfanget af denne. Direktøren svarede blot kort, at det alene er mig eller den, jeg bemyndiger dertil, der må udtale sig om virksomhedens forhold udadtil. På et fællesmøde mellem parterne fastholdt 3F klagen og opfordrede til, at virksomheden trak de særlige pålæg til de to TR er tilbage. En tredje TR havde i øvrigt ikke fået samme tavshedspålæg. 3F påpegede, at tavshedspålæggene var væsentligt mere vidtgående end almindeligt gældende regler. Ikke generel tavshedspligt Virksomheden afviste klagen og henviste til, at pålæggene om tavshed blot var en gengivelse af gældende regler, som optræder i virksomhedens Forretningsetik og Adfærdskodeks. Man understregede ligeledes, at der ikke var tale om en generel tavshedspligt. TR erne kunne udtale sig på egne vegne, men måtte ikke udtale sig, som om de tegnede virksomheden. Sagens parter er ikke uenige om, at retningslinierne i virksomhedens Forretningsskik og Adfærdskodeks er gældende og at de ikke krænker hovedaftalens 4, for de indeholder ikke et generelt forbud mod, at medarbejdere udtaler sig om virksomhedens forhold. Arbejdsretten opfattede imidlertid direktørens breve til de to TR er som værende langt mere vidtgående end det, der fremgår af virksomhedens Forretningsskik og Adfærdskodeks. Direktøren henviste i sine breve ikke til denne kodeks først på fællesmødet blev kodekset af Dansk Arbejdsgiverforening brugt som henvisning til en påstand om, at der ikke var forskel på direktørens breve og kodeks. Men - anfører Arbejdsretten - frem til hovedforhandlingen i retten var der stadig hos virksomheden usikkerhed om, hvorvidt man mente, at der gjaldt begrænsninger i de to TR ers adgang til at udtale sig udadtil om virksomheden. P P Voldgift: OK med selvbetalt sundhedsforsikring Det var ikke i strid med emballageoverenskomsten, da en stor dansk emballagekoncern i foråret 2009 indførte en sundhedsforsikring, der skulle betales af medarbejderne selv. Det har en faglig voldgift slået fast. 3F Industri Emballage havde indbragt forholdet for voldgiften med den påstand, at emballagevirksomheden havde begået overenskomstbrud i forbindelse med indførelse af sundhedsforsikring i virksomheden. Modparten, repræsenteret ved Dansk Industri, afviste påstanden. Ved sundhedsforsikringens indgåelse blev det præciseret, at en medarbejder, der valgte at stå uden for ordningen, ikke senere ville kunne omfattes af forsikringen. Herudover skulle der ske en aktiv framelding. Nyansatte ville ikke have mulighed for at fravælge ordningen. Den enkelte ansatte ville heller ikke kunne opsige sin forsikring. Disse vilkår blev ændret et halvt års tid efter, så de ansatte kunne opsige forsikringen, såfremt præmien steg med mere end 10 pct. pr. år, hvis sundhedsforsikringen blev væsentligt forringet, eller hvis fradragsretten blev forringet. Nyansatte kunne heller ikke tvinges til at gå ind i ordningen. I 2013 ændredes vilkårene igen. Nu kunne alle melde sig ud af ordningen, og de, der havde valgt at stå uden for, fik nu mulighed for at blive omfattet af forsikringen. Voldgiften slår fast, at den modregningsaftale, der i forbindelse med indførelsen af forsikringen indgås mellem virksomhed og den enkelte ansatte er overenskomstforholdet uvedkommende. Dermed er der ikke begået overenskomstbrud i forbindelse med indførelse af sundhedsforsikringen i virksomheden. P P Pensionist søges som tilsynsførende på Samsø Har du lyst til et gratis ophold i juni & juli måned på Samsø? Så læs videre. Sælvig Feriehuse, der er ejet af bogbinder- og kartonnagearbejderne, søger en pensionist, som i juni og juli måned har lyst til at bo i vores dejlige ferieby på Samsø og se efter feriebyens faciliteter. I august og september passer Per og Tove Christensen på feriebyen, der består af 24 huse samt en mindre campingplads. Vi stiller gratis et hus til rådighed og dækker dine transportudgifter til og fra Samsø. Dine opgaver for feriebyen er primært at være til stede, føre almindeligt opsyn med og passe området samt være feriegæsterne behjælpelig med deres spørgsmål eller problemer. Om lørdagen at tage afsked med lejerne samt modtage de nye lejere. Du fungerer også som bindeled mellem bestyrelsen, håndværkere og feriegæsterne. Du vil møde mange glade medlemmer, og vi forventer, at du er i besiddelse af et godt humør og roligt sind. Vi ser gerne, at du kunne ønske at fungere i flere sæsoner. Er dette noget for dig, så send en ansøgning, og skriv lidt om dig selv. Vi skal modtage din ansøgning på nedenstående adresse senest 30. december, og alle ansøgere vil få svar i løbet af januar måned. På feriebyens vegne Jan Guldmann 3F Grafisk - Randers afdeling Tronholmen Randers SØ. Telefon Pak & Papir 5 / november 2014

12 24 grafiske sommerhuse på Samsø Vil du leje sommerhus på Samsø - så er det nu, du skal bestemme dig. Feriebyen har 24 velindrettede huse, der ligger ved Sælvig på en dejlig grund lige ned til egen badestrand. De to nyeste huse er opført i året Alle de øvrige huse er blevet fuldstændig nyrenoveret gennem de seneste år. Mange gode og nye fritidsaktiviteter I 2014 er der opført en flot og meget børnevenlig legeplads, og vi har blandt andet udendørs bordtennisborde, kæmpe skakspil, fodboldbane og andre nye og spændende aktiviteter for både børn og voksne. Feriebyen har også to fine petanque-baner. Feriebyen tilbyder også gratis 20/20 megabit trådløst internet. Feriebyen har som en ekstra sikkerhed sin egen hjertestarter. Hunde er tilladt, men skal holdes i snor. Obs. Fra og med sæsonen 2015 er rygning IKKE tilladt i husene. De 6 af husene er indrettet til seks personer med hver 3 soveværelser, og de sidste 18 huse har hver 2 soveværelser til 4 personer, men med en mulighed for yderligere 1-2 sovepladser i huset. Der er dyner og hovedpuder, og du medbringer blot selv sengetøj. I køkkenet forefindes alt nødvendigt udstyr til 6 personer. Husene er med el-opvarmning, og 16 huse har også gulvvarme. Alle huse er udstyret med gode møbler, 32 tommer farve-tv og radio med CD-afspiller. De 2 A-huse + 4 B-huse har også brændeovn. Vi trækker lod blandt de indsendte ferieønsker, og emballage- og bogbinderbranchens medlemmer i 3F-Industri og HK/Privat har førsteret. Når lodtrækningen er overstået, og hvis der stadig er ledige huse, tilbydes disse til øvrige medlemmer inden for de nævnte områder. Udlejningen starter, som du kan se allerede i påsken Lodtrækningen om husene foregår i uge 8, For at deltage i lodtrækningen skal du udfylde kuponen her i Pak & Papir. Kuponen kan sammen med andre oplysninger - bl.a. den fine feriebrochure også hentes på vores hjemmeside Har du spørgsmål til udlejningen, kan du blot ringe til feriebyens formand Jan Guldmann i 3F Grafisk, Randers på tlf Lejen for husene betales på tilsendt girokort i 2 rater. Første rate á kr senest 4 uger efter modtagelse af girokortet, og restbeløbet senest 6 uger før lejemålets start. Lejer er forpligtet til at betale leje ved aflysning af lejemål, medmindre det lykkes for feriebyen at udleje huset til anden side. Lejeperioden løber fra lørdag til lørdag. Du flytter ind efter klokken 14.00, og du skal være ude af huset næstfølgende lørdag klokken Pris for leje af feriehusene Husene er opdelt i 4 grupper. Gruppe A: 2 nyopførte huse fra kroner pr. uge. Indeholder 3 soverum med 6 faste sovepladser. Gruppe B: 4 nyere huse, 100 % nyrenoveret i 2004/ kroner pr. uge. Indeholder 3 soverum med 6 faste sovepladser. Gruppe C: 9 huse, 100 % nyrenoveret i 2004/ kroner pr. uge. Indeholder 2 soverum med 4 faste sovepladser plus sovesofa med mulighed for yderligere 2 pladser i stuen. Gruppe D: 8 ældre huse - med blandt andet ny dejlig terrasse, og nyrenoveret i året 2008/ kroner pr. uge. Indeholder 2 soverum med 4 faste sovepladser plus sovesofa med mulighed for yderligere 1-2 personer, men max. 4 personer anbefales. Ud over de nævnte priser opkræves elforbrug på kr. 3 pr. kw. I forårets helligdage kan husene lejes for enkelte dage for henholdsvis 500, 450, 400 og 300 kr. pr. overnatning + el-forbrug. De to A-huse kan ligeledes lejes i vinterhalvåret for 2000 kr. pr. uge + el (ved leje i enkeltdage er prisen 400 kr. pr. overnatning). Pensionister og efterlønnere i emballageog bogbinderbranchen kan leje husene til halv pris. (Undtaget er dog juni, juli og august måned, hvor der betales fuld pris). Andre grupper betaler normal leje Tidspunkterne gælder også ved forårets helligdage. Tidspunkterne skal overholdes af hensyn til eftersyn/klargøring til næste lejer. Du gør selv huset rent efter brug, men kan 12 Pak & Papir 5 / november 2014

13 også købe dig til rengøring og får nærmere besked herom. Kuponen sendes til 3F-Grafisk, Randers afdeling, Tronholmen 9, 8960 Randers SØ. att.: Jan Guldmann, så den er os i hænde senest fredag den 13. februar Efter lodtrækningen kan du ringe til feriebyens udlejning på telefon for oplysninger om ledige huse. En fin og billig campingplads lige ned til stranden På feriehusenes område er der en fin og velindrettet campingplads med plads til 20 telte/ campingvogne, hvor medlemmerne kan leje plads alle med el-tilslutning. Der er nyrenoveret toilet, bad og køkkenafdeling med alle nødvendige faciliteter. Det koster kun 100 kroner pr. døgn for telt eller 150 kr. pr. døgn for campingvogn - inkl. alle personer. Hvis du vælger at være fastligger i perioden fra påske til og med uge 25, i perioden fra uge 33 til uge 42, eller i sommerperioden, så kontakt os for nærmere oplysning om pris. Ønsker du at benytte pladsen sker henvendelse inkl. nærmere oplysninger om priser - som nævnt ovenfor vedr. leje af sommerhusene. Feriebyens adresse er: Havvejen 51, 8305 Samsø. P P Per og Tove kom til Samsø Feriebyen på Samsø fik i sæsonen 2014 et ekstra tilsynspar, nemlig Per og Tove Christensen, som i august og september måned har boet i Fasanen og passet feriebyen. Per vil sikkert være kendt af mange, da han tidligere har været valgt til faglige poster i Dansk Bogbinder & Kartonnagearbejderforbund samt Grafisk Forbund. Dette var fra 1985 til år Vi er fra bestyrelsen glade for, at han sammen med Tove nu har fået tid til at være med til at passe på vores ferieby, og vi er glade for de mange roser vores nye tilsynspar allerede har fået af medlemmerne, som har gæstet feriebyen. Per og Tove vil også være i feriebyen i 2015 i august og september og vi håber at kunne fortsætte samarbejdet i flere år fremover. Tak til Ingrid og Knud Ingrid og Knud Skouborg, der har passet flot på vores ferieby i 2 sæsoner, har ønsket at stoppe for at passe nogle aktiviteter hjemme i Kjellerup. Vi er meget glade for den indsats de har udført i de 2 år, og så flot området er blevet passet. Ligeledes for de mange roser, som vores medlemmer har givet til Ingrid og Knud, og vi ønsker dem begge alt mulig held og lykke med de nye hjemlige opgaver, og siger en stor tak for hjælpen og samarbejdet. Jan Guldmann Formand for de grafiske feriehuse på Samsø Samsø Sælvig Læs omtalen, før talonen udfyldes (HUSK VENLIGST BLOKBOGSTAVER). Sælvig feriehuse Samsø år 2015: Emballage- og bogbinderbranchen Ansøgning om leje af feriehus Branche (sæt kryds) Emballage Bogbind CPR-nr.: Navn: Adresse: Postnr.: By: Tlf.: Sælvig feriehuse Samsø råder over 24 huse til Sæt kryds, hvor du ønsker at leje kroner kroner kroner kroner. Prioritér gerne med 1, 2, 3 og 4. Husk! Alle uger går fra lørdag klokken 14 til lørdag klokken 11. Uden for skoleferien kan husene lejes i en eller to uger Sæt kryds. I hvilken uge, eller uger? Sæt kryds Er der optaget i denne uge, ønsker jeg uge nr.: Husene kan lejes i perioder, der strækker sig over to uger, for eksempel helligdage. Huset ønskes lejet i en periode fra: / til / Husene udlejes fortrinsvis i hele uger fra lørdag til lørdag. Hvor mange skal bo i huset? Er du pensionist/efterlønner? Sæt kryds. Denne ansøgning skal du sende til 3F Grafisk Randers afdeling, att. Jan Guldmann, Tronholmen 9, 8960 Randers SØ, så den er adressen i hænde senest fredag 13. februar Lodtrækningen finder sted i uge OBS. Fra og med sæsonen 2015 er rygning IKKE tilladt i husene. 13 Pak & Papir 5 / november 2014

14 Bliver det alligevel i Barcelona, feriefondens nye lejlighed kommer til at ligge? Først over målstregen giver ingen gevinst Formanden for Kartonnage- og Papirvarearbejdernes Feriefond, René Jensen, fortæller om de genvordigheder, fonden har haft med at finde en erstatning for det ferietilbud, som fonden er på jagt efter at finde efter salget af Feriebyen i Halsnæs. Hvordan står det til med køb af ny feriefacilitet efter salget af Feriebyen i Halsnæs? Et relevant spørgsmål, og svaret er til dels enkelt, men også mere omfattende end bare et par enstavelsesord. Som bekendt efterlyste vi gode input til, hvilken retning fondens søgen skulle have. Og vi fik en del gode forslag. Vores valg faldt på Barcelona. En by med mulighed for storbyoplevelser, samtidig med at der ligger en kilometerlang sandstrand næsten for enden af den kendte La Rambla-gågade. Vi allierede os med en konsulent, der har erfaring med formidling af ferielejligheder - blandt andet i Barcelona. Forretningsgangen, når man vil sælge en lejlighed i Spanien, er bestemt ikke som i Danmark, hvor det er én lejlighed - én ejendomsmægler. I Spanien sætter man sin lejlighed til salg, og så er der flere forskellige ejendomsmæglere, der kan formidle salget. Og det skulle vise sig at have afgørende betydning for resultatet af vores anstrengelser. Under vores første besøg i Barcelona så vi på seks lejligheder, hvoraf to umiddelbart var interessante for os. Efter en meget grundig debat blev de dog begge fundet for lette, og vi rejste hjem uden køb. 1. april var vi igen i Barcelona og så på seks andre lejligheder. Vi blev alle meget hurtigt enige om, hvilken lejlighed der var helt ideel. Vi sendte derfor vores mægler af sted med et depositum på euro for at vise, at vi ville afslutte handlen. Samtidig aftalte vi, at vi gerne ville se lejligheden igen samme aften, inden vi rejste hjem. Tre timer senere mødte vi op og ventede på en mand med en nøgle. I stedet fik vi en opringning med beskeden om, at der alligevel ikke var nogen lejlighed. Datoen taget i betragtning havde vi lidt svært ved at tro på den besked, men hurtigt gik det op for os, at det var virkeligheden. Officielt fordi der var en anden køber, der var kommet os i forkøbet, men mere reelt var det nok, fordi han bød euro over vores pris. Så det var fire meget skuffede personer, der fløj hjem. Uden noget køb. Tredje tur til Barcelona: Seks nye lejligheder blev besøgt, og igen var der to lejligheder, der var interessante. Efter en seriøs for-og-imoddebat faldt valget på en lejlighed, der havde det meste inklusive møbler, så vi satte gang i købsaftalen med depositummet på euro og rejste derefter hjem. Herefter begyndte en periode med en masse papirarbejde og fremskaffelse af doku - menter og fuldmagter. Vi havde i den anledning etableret et samarbejde med en advokat, der har kontor både i Danmark og i Spanien. Han og en af hans samarbejdspartnere i Spanien stod nu for forhandlingerne om, hvad der skulle skrives i salgsaftalen. Prisen var vi enige med sælger om - allerede da vi betalte depositum. Lidt inde i forløbet stillede sælgerens mægler et krav til aftalen. I en periode på op til seks måneder efter handlen har man som køber mulighed for, såfremt der viser sig alvorlige fejl ved lejligheden, at annullere købet og få det betalte beløb retur. Mæglerens krav var, at vores advokat skulle skrive under på, at vi som købere a conto havde modtaget den del af købsprisen retur, der svarede til mæglerens salær - i tilfælde af at vi annullerede købet. Uden at vi reelt fik pengene retur. Vi skulle altså på forhånd afskrive et beløb i omegnen af euro. Det var fuldstændig grotesk, og selv vores advokat sagde, at han aldrig havde oplevet noget lignende i de 25 år, han har arbejdet med køb og salg af lejligheder i Spanien. Uden at ville citere nogen, så er det en meget stærk formodning, at historien havde gentaget sig. At der var kommet en anden køber, som overbød os, men på et så sent tidspunkt, at man ikke kunne påstå, at han kom først. Ikke desto mindre var vi igen kommet først over målstregen, men fik ingen gevinst! Hvad så nu? Nu holder vi en tænkepause, hvor vi hver især i fondsbestyrelsen arbejder med andre idéer og muligheder, og så mødes vi i november for at beslutte, hvilken retning vi skal kigge i. Der arbejdes med blandt andet Portugal, Sverige, London og Østrig, men Barcelona er ikke helt taget af bordet i denne tænkefase. Men svaret på det spørgsmål, der blev stillet i starten af denne tekst, er: Vi er rykket tilbage til start. P P 14 Pak & Papir 5 / november 2014

15 Pak&Papir nummer 5/2014 Papir- og emballagearbejdere i 3F angriber arbejderfjendsk lovgivning Som ansatte inden for mange større og mindre virksomheder er vi til daglig med til at skaffe overskud til ejerne samt skattekroner til sikring af landets og borgernes velfærd. Meget af den lovgivning, som vedrører vores hverdag som arbejdere, går dog i den stik modsatte retning. Vi oplever, at vi som ansatte alene betragtes som en gruppe, som via vores skat skal finansiere et samfund, som mere tjener arbejdsgivernes og millionærernes interesser frem for arbejdere. Den til gavn for nedslidte arbejdere oprettede efterlønsordning er efterhånden blevet så udhulet, at den om få år kun eksisterer i historiebøgerne. Tidligere kunne vi som skatteydende ansatte være sikret en blot rimelig dækning, hvis vi i en periode endte som arbejdsløse i øvrigt desværre ofte, fordi arbejdsgiverne flyttede arbejdspladsen til udlandet, fordi man her kunne høste et større overskud. ISSN Pak&Papir udgives af Papir- og Emballagebranchen i 3F. Ansvarshavende redaktør: Peter B. Andersen. Adresse: Pak&Papir Kampmannsgade 4 Postboks København V Telefon Telefax pak1papir@gmail.com Layout og teknik: Fagbladet 3F. Tryk: Scanprint A/S, 8700 Horsens Papir: 100g cyclus print, dansk genbrugspapir. Redaktionen påtager sig ikke noget ansvar for manuskripter, billeder, tegninger eller andet materiale, der indsendes uopfordret. Udgivelsesdag: 14. november Nummer 1 udkommer 20. febuar Deadline nummer 1: 27. januar Pak Papir Inden for de seneste par år er dette totalt ændret, og dækningen ved arbejdsløshed er så kraftigt forringet, at omkring af vores tidligere kolleger i dag har mistet deres dagpenge og dermed familiens eksistensgrundlag. Og i netop disse dage er regeringen ved at indføre en ny lov, som kan betyde, at ansatte i en årrække skal investere op til 7,5 procent af deres årsløn i et investeringsselskab, hvis formål er at yde lån til deres egen virksomhed. Og dette helt uden indflydelse på, hvad pengene skal bruges til eller sikkerhed for pengene ved en senere konkurs eller fyring. Denne Lov om medarbejderinvesteringsselskaber er ren liberal politik, og vi vil fastholde, at det aldrig har været en arbejders opgave at finansiere sin arbejdsplads drift. Hvis investeringen er fornuftig står banker og kreditforeninger normalt i kø for at få opgaven. Med loven kan arbejderen så få opgaven med at finansiere tabet. Vi kan godt forstå, at arbejdsgiverne og de borgerlige partier alle bakker op bag disse forslag. Vi kan til gengæld ikke acceptere, at de politikere, der er valgt af os, har stillet forslagene. Og vi kan slet ikke acceptere, at LO og fagforeninger ikke tager 100 procent afstand fra indholdet i de nævnte forslag og ubetinget kræver dem lavet om. Nu må hensynet til de, som høster gevinsten holde op, og i stedet erstattes af hensynet til de, som betaler prisen. 60 tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter på Papir- og Emballagebranchens konference i Karrebæksminde november Pak & Papir 5 / november 2014