Indholdsfortegnelse. Odder Kommunes budget for Odder Kommunes styringskoncept

Transkript

1 1 Indholdsfortegnelse Odder Kommunes budget for Odder Kommunes styringskoncept 3-4 Politikker: Politik for kommunikation og borgerinddragelse 5 Politik for børn og unge 6 Politik for fritid og kultur 7 Politik for teknik og miljø 8 Sundhedspolitik 9-10 Udviklingspolitik Budgetaftalen for år Generelle bemærkninger til budget Tilskud og udligningsordninger Anvendte skøn over pris- og lønudviklingen 31 Likvide aktiver 32 Bevillingsbinding: Fastlæggelse af bevillingsbinding for budgetåret Generelle regler for Odder Kommunes budget Selvforvaltningsvilkår for institutioner mfl Retningslinier for lønsumsbudgettering 39 Hovedoversigt Sammendrag af budget Budget 2010 på udgiftsarter (lønninger, varekøb mm) Budget 2010 (talmateriale) 55 Serviceudgifter (områder hvor udgiftsniveauet fastsættes af Byrådet): Teknisk Udvalg, udlejning af ejendomme og jord Teknisk Udvalg, bygningsvedligeholdelse Teknisk Udvalg, øvrige serviceudgifter Udvalget for Undervisning og Kultur Det Sociale Udvalg Økonomiudvalget Indkomstoverførsler (overførsler til enkeltpersoner): Udvalget for Undervisning og Kultur 107 Det Sociale Udvalg 107 Økonomiudvalget Anlægsudgifter og indtægter Renter, finansiering, afdrag på lån og låneoptagelse Skatteprognose Kommunale takster 2009 og

2 Odder Kommunes budget for 2010 (Nettokolonnen: positivt tal angiver udgift, negativt tal angiver indtægt) Beløb i miokr Udgift indtægt Netto Beløb i miokr Udgift indtægt Netto Skatter, tilskud og udligning: Anlægsudgifter: Indkomstskatter (24,9 pct) 0,5 724,8-724,3 Veje 3,5 3,5 Ejendomskatter (27,4/12,3 promille) 93,0-93,0 Fritid og kultur 1,3 1,3 Selskabsskat 8,2-8,2 Skoler 24,0 24,0 Generelle tilskud fra staten og udligning 12,1 275,8-263,7 Daginstitutioner 2,5 2,5 Skatter, tilskud og udligning i alt 12,6 1101,8-1089,2 Ålykkecentret 2,1 2,1 Arbejdsmiljøkrav 1,0 1,0 Skattefinansierede driftsudgifter: Bygningsvedligeholdelse 1,0 1,0 Skoler 212,4 17,2 195,2 Anlægsudgifter i alt 35,4 0,0 35,4 Ældre 183,0 13,0 170,0 Finansforskydninger 0,3-0,3 Indkomstoverførsler 343,0 173,1 169,9 Afdrag på lån 8,9 8,9 Byråd og administration 112,8 3,3 109,5 Låneoptagelse 27,8-27,8 Børnepasning 129,3 35,0 94,3 Resultat før jordforsyning 1451,9 1446,0 5,9 Voksne handicappede 122,2 36,6 85,6 Jordforsyning (byggegrunde) 10,0 14,4-4,4 Børn og unge med særlige behov 67,5 5,0 62,5 Samlet budgetresultat 1461,9 1460,4 1,5 Sundhed 49,7 49,7 Forsikrede ledige og arbejdsmarked 44,7 10,6 34,1 Der er således budgetteret med et kasseforbrug i 2010 på 1,5 miokr Fritid og kultur 30,1 2,6 27,5 Veje og grønne områder 27,7 0,3 27,4 Kollektiv trafik og havne 14,4 8,9 5,5 Erhvervsfremme og turisme 2,8 2,8 Beredskabstjeneste 4,3 1,2 3,1 Bygningsvedligeholdelse, udlejning mm 7,1 7,8-0,7 Miljø 2,6 0,9 1,7 Driftsudgifter i alt 1353,6 315,5 1038,1 Budgetresultat for budgetoverslagsårene miokr Renter på lån og likvide aktiver 12,7 0,6 12, underskud på 11,7 Bidrag til Region Midtjylland 28,7 28, underskud på 2,0 Resultat af ordinær driftsvirksomhed 1407,6 1417,9-10, underskud på 3,5

3 Odder Kommunes styringskoncept Byrådet vedtog i maj 2008 et nyt styringskoncept, som betyder, at der nu gælder en styringskæde med 3 led i Odder Kommune Byrådets styring sker bla gennem byrådets vision, 8 overordnede politikker og strategier/handlingsplaner Direktionens styring sker bla gennem ledelsesgrundlag, organisationspolitikker og strategier Ledelsesaftaler virker som et centralt styringsværktøj i forhold til institutionerne Byrådets Styringsværktøj Vision Politikker Strategier og handleplaner Direktionens styringsværktøj Ledelsesgrundlag Organisationspolitikker Organisationsstrategier Ledelsesaftale Institutionernes styringsværktøj Der udarbejdes en politik for hvert af de følgende 8 forskellige politikområder 1 Kultur og Fritid 2 Børn og Unge 3 Voksenservice 4 Teknik og Miljø 5 Borgerservice og forvaltning 6 Beskæftigelse, erhvervsfremme og turisme 7 Sundhed og forebyggelse 8 Kommunikation og borgerinddragelse I første generation af styringskonceptet vurderer Byrådet, hvilke af de eksisterende politikker, der skal fortsætte, og hvilke politikker, der skal tilrettes eller formuleres på ny Byrådet prioriterer rækkefølgen og ambitionsniveauet ved byrådsperiodens begyndelse Politikkerne kan derudover justeres ad hoc på baggrund af den generelle udvikling og ændringer i beslutningsgrundlaget såvel lokalt som nationalt Det gælder for alle politikker, at de er Byrådets Byrådet er altså afsender, mens borgerne er målgruppen Samtidig fungerer politikkerne som retningslinje for forvaltningen overfor borgerne

4 Politikkerne sætter mål og rammer for den kommunale opgaveløsning, og beskriver det serviceniveau, som borgerne kan forvente i forhold til de kommunale kerneopgaver Politikkerne skal samtidig være kommunens svar på udfordringer og udviklingsbehov på de enkelte politikområder Der er udarbejdet en fælles skabelon for, hvordan en politik i Odder Kommune er bygget op Politikskabelonen indføres i takt med, at politikkerne tilrettes/nyformuleres Således er sundhedspolitikken og udviklingspolitikken i det følgende ikke udarbejdet efter den nye én sides skabelon som de andre politikker, da de blev udarbejdet før det nye styringskoncept Politik for Voksenservice er pt under udarbejdelse og forventes vedtaget af Byrådet inden udgangen af 2009 Politik for Borgerservice og forvaltning samt Politik for Beskæftigelse, erhvervsfremme og turisme vil blive udarbejdet i den nye Byrådsperiode I det følgende er alene medtaget Byrådets overordnede politikker på de 8 politikområder Derudover kommer en række øvrige politikker, strategier og handlingsplaner, som fx Odder Kommunes turismestrategi, mad- og måltidspolitik og servicestrategi Disse er tilgængelige på wwwoddernettetdk

5 Resultatmål Indsatsområder Pejlemærker Vision Politik for Kommunikation og Borgerinddragelse vedtaget af Byrådet den 20 april 2009 Byrådet ønsker et aktivt, deltagende, levende demokrati gennem åbenhed og dialog med borgerne Det er afgørende, at børn får succesoplevelser Dialog Det vigtigste er mødet mellem borgere og byrådsmedlemmer Åbenhed Det skal være nemt at få information om byrådets arbejde og give sin mening til kende Byrådet har fokus på, at borgerdemokratiet skal være overordnet brugerdemokratiet Ved starten af ethvert projekt, en plan eller politik træffes der politisk beslutning om, hvordan borgerne inddrages Byrådet vil være tydelig omkring hvad det er muligt at påvirke og hvad der allerede er besluttet Byrådet afprøver nye måder at inddrage på, feks dannes midlertidige grupper med politisk deltagelse, som kan stille forslag til byrådet Byrådet inviterer jævnligt interessegrupper og borgerforeninger til dialogmøder Byrådet inddrager kommunens elektroniske borgerpanel i spørgsmål af bred relevans Byrådet gør en indsats for at inddrage flere unge Kommunen gør en aktiv indsats for at informere om kommunens virksomhed, byrådets arbejde og grundlaget for beslutninger Kommunens information er effektiv og foregår i et let forståeligt, venligt og nutidigt sprog Kommunens hjemmeside er et vigtigt redskab til formidling af nyheder, information og debat Byrådets og udvalgs dagsordner og referater samt lister over post til/fra kommunen er tilgængelige på hjemmesiden Odder NetTV fra byrådsmøder giver borgerne mulighed for at følge den politiske debat Borgerne har mulighed for at debattere med hinanden og byrådsmedlemmer på hjemmesiden og ved møder At borgerne og pressen oplever nem adgang til effektiv og let forståelig information At borgerne oplever, at kommunen værdsætter deres synspunkter og er tydelig omkring, hvad det er muligt at påvirke og hvad der allerede er besluttet At kommunens medarbejdere og byrådet oplever det som selvfølgeligt og værdifuldt, at der i alle kommunale beslutningsprocesser tages stilling til borgerinddragelse At der er afprøvet og opsamlet erfaringer med nye inddragelsesformer At det er lykkedes at inddrage flere unge i de kommunale beslutningsprocesser

6 Resultatmål Indsatsområder Pejlemærker Vision Politik for Børn og Unge vedtaget af Byrådet den 11 maj 2009 I Odder Kommune ønsker vi, at børn og unge udvikler positivt selvværd og udfordres i de miljøer, de indgår i Samtidig skal børn og unge opleve værdien af at bidrage til og være del af fællesskabet Trivsel Medarbejderne tager udgangspunkt i, hvad børnene kan frem for hvad de ikke kan Det er afgørende, at børn får succesoplevelser Det er afgørende, at børn får succesoplevelser Rummelighed Udfordrende læringsmiljøer Der skal være plads til alle men ikke til alt Vi skal anerkende styrken i forskelligheder Børn befinder sig altid i en form for læringsmiljø Forældresamarbejde Tydelige gensidige forventninger mellem forældre og medarbejdere er grundlag for et godt samarbejde Sammenhæng Der skal opleves sammenhæng og gode overgange mellem de kommunale tilbud Børn og unge Der er særlig fokus på sårbare spædbørnsfamilier Der iværksættes en trivselsindsats i de kommunale tilbud, som skal forebygge mobning Der skal sættes fokus på trivsel blandt de unge bla igennem et opsøgende arbejde Der arbejdes på tværs af dagplejen og daginstitutionerne med pædagogiske læreplaner Der arbejdes med elevplaner og portefølje i skolerne og med indholdsbeskrivelser i skolefritidsordningerne Der arbejdes på, at børn og unge med særlige behov så vidt muligt integreres i almenmiljøet i fagligt kvalificerede tilbud Der skal gøres en særlig indsats for de to-sprogede børn på tværs af dagplejen, dagtilbud og skoler Skolerne har valgt at arbejde med læringsmiljøer og pædagogisk analyse ud fra LP-modellen (LP står for Læringsmiljø og Pædagogisk analyse) Dagplejen og daginstitutionerne har valgt at arbejde med relations- og ressourceorienteret pædagogik ud fra ICDP-modellen (ICDP står for International Child Development Program) Der iværksættes initiativer i forhold til at sikre, at flest mulige unge af en årgang tager en ungdomsuddannelse Der igangsættes en særlig indsats i forhold til utilpassede unge Forældre Der skal skabes tydelige gensidige forventninger mellem forældre og medarbejdere med henblik på at skabe rammer for et åbent og tillidsfuldt samarbejdsforhold Forældrenes ressourcer skal understøttes, så familierne i videst muligt omfang selv kan mestre udfordringer og vanskeligheder forbundet med at give børn en god opvækst Der arbejdes med procedurer, som sikrer, at forældre med særlige behov eller forældre til børn med særlige behov, får den nødvendige hjælp så tidligt som muligt Effektmål: At trivselsmålinger via kvalitetsrapporten om skolerne dokumenterer en generel trivsel blandt eleverne At der ved hjælp af børnemiljøvurderinger og evaluering af læreplaner dokumenteres en generel trivsel blandt børn i dagtilbud At der i ungdomsskolen igennem undersøgelser dokumenteres en generel trivsel blandt de unge samt gennemføres en undersøgelse i 7 og 8 klasserne om ungdomsskolebrugen, tilfredsheden med tilbuddene og de unges fritidsvaner At der dokumenteres en forbedring i de to-sprogedes faglige præstation i skolerne At børn og unge med særlige behov så vidt muligt er integreret i almenmiljøet i fagligt kvalificerede tilbud At børn, forældre og medarbejdere oplever overgangene mellem de kommunale tilbud som trygge og med mindst muligt videnstab At antallet af socialt udsatte og sårbare børn og unge nedbringes i Odder kommune At Odder Kommune opfylder regeringens målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang opnår en ungdomsuddannelse i 2015 Aktivitetsmål: At der er udviklet indholdsbeskrivelser for alle skolefritidsordninger At dagtilbuddene har haft fokus på følgende områder: Krop og bevægelse og sproglig udvikling Naturen og naturfænomener og Sociale kompetencer 2010 Alsidig personlig udvikling og Kulturelle udtryksformer og værdier At der er afprøvet og opsamlet erfaringer med faglige netværk på tværs af skolerne At daginstitutionerne har arbejdet med ICDP-modellen At skolerne har arbejdet med LPmodellen

7 Resultatmål Indsatsområder Pejlemærker Vision Politik for Fritid og Kultur vedtaget af Byrådet den 7 september 2009 Odder Kommune rummer et mangfoldigt foreningsliv, der retter sig mod alle Odder Kommune rummer et mangfoldigt kulturliv, der giver oplevelser til både indbyggere og turister Dialog og samarbejde - mellem Odder Kommune, foreningerne, kulturinstitutioner og erhvervsliv Muligheder - for alle til at starte forening og søge tilskud Aktivt fritidsliv Læring Det skal være muligt at lære nyt i sin fritid Branding Kommunens fyrtårne og vækstlag profileres Sammenhæng i kulturtilbud Internettet Odder Kommunes hjemmeside viderebringer informationer Der er åbenhed over for ny anvendelse af IT og web Rådgivning Foreninger kan få råd og vejledning, bla om lovgivning Nærhed Kommunikationsvejen mellem foreninger og udvalg bliver kortest mulig Hurtighed og smidighed Forslag om nye tiltag behandles hurtigt og ubureaukratisk Kontakt Foreninger oplever interesse fra forvaltning og politikere Fysiske rammer Odder Kommune sikrer, at rammerne for aktiviteter er til stede og tilbyder gode lokaler og faciliteter, også i lokalområderne Fastholdelse Medlemmer i alle aldre fastholdes i foreningerne Rugekasse Skabe interesse for talentudvikling Netværk De sociale netværk styrkes gennem aktiviteterne Udbud af fag Odder Kommune er en aktiv dialogpartner i forhold til fagudbuddet Spektrum Spektrum brandes som kommunens kultur- og sportscenter Idræt Talenter i landskendte foreninger støttes Information Turister og tilflyttere gøres bekendt med forenings- og kulturlivet Foreningsby Odder brandes som foreningsby Regional Kulturaftale Odder Kommune deltager i Kulturring Østjylland Rugekasse Aktiv talentudvikling Samarbejde - mellem lokale tilbud/aktører At Odder Kommunes tilskudsadministration opleves ubureaukratisk At mindre bureaukrati gør det lettere at rekruttere til foreningsbestyrelser At foreningernes bestyrelse og medlemmer kender forvaltningen og de relevante politikere At man på Odder Kommunes hjemmeside let kan finde relevante foreninger og kontaktpersoner At de kulturelle institutioner har åbningstider og aktiviteter, der imødekommer borgernes behov og ønsker At haller, aktivitetssteder og grønne områder fastholdes At idrætsmuligheder i oplandet bevares

8 Resultatmål Indsatsområder Pejlemærker Vision Politik for Teknik og Miljø vedtaget af Byrådet den 9 november 2010 Byrådet ønsker en attraktiv, mangfoldig og bæredygtig* kommune fuld af kvalitet, oplevelser og liv Rent vand til alle også de næste generationer Vi vil være en CO2-neutral kommune inden 2030 Naturen skal beskyttes, benyttes og genoprettes Byerne skal udvikles med grønt, blåt og liv Byrådet vil have rent vand både i fjord, kystvand, vandløb og grundvand For at sikre grundvandet skal der ske forebyggende indsatser fx skal der undersøges muligheder for skovrejsning Byrådet vil udarbejde en strategi for en bæredygtig forsyning af energi Byrådet ønsker at udarbejde en strategi for tilpasning til de forventede forandringer i klimaet Byrådet ønsker let adgang for alle til naturen fx attraktive stisystemer og mulighed for naturvejledning Kysten er kommunens største attraktion for både turister og borgere derfor skal den i særlig grad beskyttes Byrådet vil arbejde for naturgenopretning med udgangspunkt i projekter aftalt i samarbejde med Grønt Råd Byrådet ønsker høj kvalitet i byudviklingen med fokus på grønne kiler, blåt vand og liv Byerne skal præges af mangfoldighed, alternative byrum, sunde boligområder, trafiksikkerhed og attraktive oplevelser for alle At der forsat er rent vand i kommunen, herunder at der er undersøgt muligheder for skovrejsning for at sikre grundvandet At der er udarbejdet et CO 2 -regnskab for kommunen som virksomhed og kommunen som geografisk enhed At byrådet har vedtaget en strategi for bæredygtig energiforsyning At alle kommunale bygninger er energimærket og der er vedtaget en plan for investeringer i energibesparende tiltag At kommunen har kortlagt forventede konsekvenser af klimaforandringerne og udarbejdet en strategi for tilpasning hertil At der er vedtaget en Vindmølleplan At der er vedtaget en Kulturmiljøplan At der er lagt en plan for etablering af stisystem langs Norsminde Fjord At kommunens tilbud om naturvejledning opleves som attraktive At der er udpeget et eller flere naturområder, som skal genoprettes At planen for renovering af Midtbyen (Torvet og Polititorvet) i Odder er realiseret At der er vedtaget en arkitekturpolitik for kommunen At der er skabt attraktiv byudvikling, som har tiltrukket nye borgere * Bæredygtig udvikling defineres som: udvikling, som opfylder nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare (Brundtland rapporten, 1987)

9 Odder Kommunes sundhedspolitik Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne i kommunen og relativt få mennesker i Odder Kommune, som bliver ramt af livsstilssygdomme Grundstenen for bedre sundhed i Odder Kommune Det er dit eget ansvar at få et sundt liv, men Odder Kommune vil gøre det lettere for dig at træffe de sunde valg Værdier - hvilken vej vil vi gå? Vi vil satse på forebyggelse Vi vil styrke indsatsen tæt på borgerne Vi vil gøre det sunde valg lettere Vi vil støtte borgere som ønsker at leve sundere Vi vil have fokus på at styrke borgernes egne ressourcer Vi vil minimere uligheden i sundhed Vi vil tænke sundhed ind i alle kommunale beslutninger På kort sigt vil vi reducere de menneskelige og økonomiske omkostninger ved livsstilssygdommene På lang sigt vil indsatsen sikre, at færre borgere overhovedet bliver syge Fokus på kost og bevægelse i Det Nationale Råd for Folkesundhed anbefaler, at kommunen bør prioritere og have en plan for: Kost Rygning Alkohol Motion Giv borgerne et KRAM Danske og udenlandske undersøgelser viser, at usund kost, tobaksrygning, for meget alkohol og fysisk inaktivitet er medvirkende årsager til langt de fleste af de sygdomme, vi dør for tidligt af Odder Kommunes sundhedspolitik bygger på princippet om, at fokus skaber resultater Vi vil fokusere på de vigtigste indsatsområder i to år, frem for at ville lidt af det hele på en gang Det betyder ikke en nedprioritering af den eksisterende kommunale sundhedsindsats Odder Kommune vil derfor i 2007 og 2010 fokusere på: kost bevægelse Indsatsen skal bygges på dokumenteret viden og indsatsen skal have en langsigtet effekt Mål der batter Vi skal sikre, at vores indsats virker Derfor skal der i forbindelse med initiering af alle kommende projekter i videst mulige omfang defineres SMARTE (Specifikke, Målbare, Accepterede, Realistiske, Tidsbestemte, Evaluerbare) mål Dette indebærer, at der ved projektstart skal defineres, hvad der betragtes som succeskriterier, og hvorledes projektets resultater skal evalueres i forhold til de opstillede mål

10 Indsatsen omkring sunde kost og motionsvaner retter sig mod alle borgere i kommunen på tværs af alder, køn, tilknytning til arbejdsmarkedet, sundhedstilstand mv Vi vil tænke sunde kostvaner og fysisk aktivitet ind på alle niveauer i vores daglige liv: I hjemmene, på arbejdspladserne, når vi transporterer os rundt, i daginstitutionerne, i skolerne, i skolefritidsordningerne, i klubberne og også i de frivillige organisationer Børnene Sunde kost og motionsvaner grundlægges allerede i barndommen For at lave en langsigtet indsats skal de kommunale tilbud derfor være med til at grundlægge en sund livsstil for alle kommunens børn Vi vil sikre, at børnene indtager sunde måltider, når de er i kommunens varetægt - i dagplejen, daginstitutioner, skoler eller lignende Vi vil tænke i utraditionelle baner i planlægning af børnenes hverdag, så bevægelse bliver en naturlig del af indlæring Vi vil skabe lige vilkår for gode kost - og motionsvaner og bryde den socialt ulighed Personer med kroniske lidelser Usunde kostvaner og/eller for lidt motion fører til overvægt så enkelt er det Og overvægt øger risikoen for/og forværrer en lang række kroniske lidelser såsom hjertekarsygdomme, Type 2 diabetes, visse kræftformer og knogleskørhed Og det har store omkostninger for kronikkerne selv og for samfundet som helhed Vi har derfor ekstra fokus på personer med kroniske lidelser Vi vil give målrettet støtte og særlig vejledning til denne gruppe i samarbejde med de praktiserende læger Vi vil udvikle forebyggende tilbud som er attraktive for mennesker med kroniske lidelser og sikre at de er let tilgængelige Nåede vi det så? Der skal handlinger bag ellers når vi ingen vegne Vi vil derfor i samarbejde med arbejdspladser, foreninger, råd og nævn, kommunale institutioner, de praktiserende læger og resten af byens borgere udarbejde et katalog med konkrete sundhedstiltag og oplysningskampagner Tiltag, der udspringer fra politikkens retningslinier Samtidig vil vi bruge den kommende sundhedsprofil, der udarbejdes af Region Midt, til at følge sundhedsudviklingen for kommunens borgere og på den baggrund vurdere, hvordan den fremtidige indsats skal tilrettelægges

11 Udviklingspolitik for Odder Kommune Hovedmålet for Udviklingspolitikken for Odder Kommune er at styrke udviklingen i Kommunen i bred forstand Men visse delområder skal have højere prioritet end andre De seneste år har Odder Kommune haft stor succes med at vægte bosætningspolitikken højt Odder Kommune har udviklet sig til en af de østjyske kommuner, der har haft flest tilflyttere Bosætning er fortsat en væsentlig del af Udviklingspolitikken, og indsatsen skal fastholdes Men i de kommende år vil styrkelse af områdets erhvervsliv gennem etablering af nye iværksætter-virksomheder, udvikling i eksisterende virksomheder samt tiltrækning af nye virksomheder også blive prioriteret højt Detailhandel og turisme samt profilering af området på forskellig vis bliver også væsentlige indsatsområder Politikken er i tre niveauer Der er 5 overordnede hovedområder Fordelt på de 5 hovedområder er der udvalgt 12 indsatsområder, som kort er beskrevet med mål og mulige midler Der skal udarbejdes konkrete operationelle handlingsplaner for hvert af indsatsområderne, efterhånden som arbejdet med disse sættes i gang Sidst i politikken er en tabel til illustration af, hvilke effekter de enkelte indsatsområder kan forventes at have Formålet er at kvalificere prioriteringen af arbejdet, som - med løbende justeringer - tænkes udført over 3-4 år Odder Kommunes styrker og svagheder Udviklingspolitikken skal hovedsageligt udnytte og udvikle områdets stærke sider Men det er naturligvis også væsentligt at kende de svage sider, og i nogen grad arbejde for at udbedre disse, hvor det vurderes muligt og hensigtsmæssigt Styrker - bla: Store herlighedsværdier fra naturens side Rigt og velfungerende handelsliv med godt opland Et sted folk gerne vil bo (stigende befolkningstal) - godt image som bosætningssted Rimeligt varieret erhvervsliv (feks ikke afhængig af én branche eller én virksomhed) Gode og billige erhvervsarealer Lavt skattetryk Nærhed til Århus (og god offentlig transport til Århus) Vækst i turisme Idræts- og foreningsliv Stærkt landbrug Sygehus osv Svagheder - feks: Geografisk beliggenhed i fht hovedfærdselsårerne (primært motorvejen) Infrastrukturen - gennem byen og mod vest Erhvervsstruktur uden store virksomheder (/lokomotiver) Erhvervsstruktur ikke præget af væksterhverv (konjunkturfølsom) For få iværksættere? Mangler måske iværksætter-/udviklingsmiljøer? Erhvervsmæssigt image som område med stagnation/tilbagegang

12 Ikke kendt nok Manglende butikslokaler - specielt i den rigtige størrelse Manglende arbejdspladser til ufaglærte kvinder Grim/slidt midtby osv Hoved- og indsatsområder Nedenfor er kort beskrevet de 5 hovedområder med tilhørende indsatsområder Der skal senere foretages en nøje gennemgang og prioritering af midlerne, hvorefter der skal laves operationelle handlingsplaner for de udvalgte initiativer 1 Flere virksomheder og arbejdspladser Flere virksomheder og/eller større omsætning og aktivitet i vores eksisterende virksomheder øger den lokale beskæftigelse, som i de senere år er steget mindre end på amts- og landsplan Ud over at have indflydelse på befolkningens beskæftigelse, vil flere lokale arbejdspladser også kunne mindske udpendlingen, som belaster vejnet og miljø Endelig er det håbet at kunne skabe flere arbejdspladser for i sær ufaglærte, som de senere år har været hårdest ramt af ledighed 11 Pleje af / vækst i eksisterende virksomheder Hovedmål: øget lokal beskæftigelse og omsætning Midler: rådgivning og service til virksomheder, herunder vækstinitiativer som feks lokale netværk af forskellig art, vækstgrupper, professionelle bestyrelser/sparringpartnere, eksportinitiativer osv gode rammebetingelser som feks infrastruktur, grunde, kvalificeret arbejdskraft osv optimal kommunal service, herunder synliggørelse/udnyttelse af viden undersøge muligheden for kommerciel udnyttelse af venskabsby-forbindelserne 12 Iværksættere Hovedmål: øget lokal beskæftigelse mindre konjunkturfølsom erhvervsstruktur (feks mere forretningsservice, IT osv) flere virksomheder, der er mindre afhængige af geografi og derfor feks kan lokaliseres i landsbyer ol (feks nye IT-baserede og/eller kreative virksomheder) Midler: større synlighed omkring iværksættere og mulighederne for at få hjælp iværksætterkultur i uddannelsessystemet gennem øget samarbejde med skoler og ungdomsuddannelser undersøge behov og muligheder for særlige iværksætterfaciliteter (Væksthus el) - og i det hele taget at matche virksomheder med erhvervsmiljøer finansiering (lokale muligheder?)

13 13 Tiltrækning af nye virksomheder Hovedmål: øget lokal beskæftigelse og omsætning større variation i erhvervsstrukturen, herunder gerne flere vækstvirksomheder Midler: fortsat fælles markedsføring mv gennem 10-Kommune-samarbejdet bruge eksisterende virksomheder som ambassadører over for deres egne underleverandører og øvrige forretningsforbindelser profilering og branding af Odder jf indsatsområde 32 og Infrastruktur Hovedmål: sikre optimal infrastruktur mhp mere hensigtsmæssig afvikling af nuværende trafik samt gøre området mere attraktivt for tilflyttere og (nye) virksomheder Midler: pres på Århus Amt mht omfartsvej støtte til hurtig etablering af nordlig forbindelsesvej til motorvejen arbejde videre med forbindelsesvej via Grobshulevej 15 Udliciteringsplan / Outsourcing Hovedmål: at få mere for pengene, hvilket enten kan udnyttes til besparelser eller til øget service- og aktivitetsniveau at flytte aktivitet og beskæftigelse fra offentlig til privat regi, hvor øget aktivitetsniveau og udvikling af kompetencer bedre kan bruges som afsæt for generel vækst Midler: plan for hvilke kommunale driftsområder/funktioner, der helt eller delvis kan udliciteres og hvordan det i givet fald kan ske jf Odder Kommunes kommunale servicestrategi 2 Øget skattegrundlag og aktivitetsniveau i lokalsamfundet Flere indbyggere vil ikke alene være med til at øge skattegrundlaget, men også betyde øget aktivitetsniveau på områder som fritid og kultur, detailhandel osv Med øget indbyggertal vil der feks skabes basis for foreninger, aktiviteter eller butikker, der ikke pt er basis for Dette gælder såvel i Odder by som i oplandet De nye indbyggere udgør i øvrigt et stort erhvervsmæssigt potentiale - dels som kvalificeret arbejdskraft for eksisterende virksomheder og dels som potentielle iværksættere eller ledere af potentielle tilflyttervirksomheder

14 21 Bosætning Hovedmål: fastholde og evt øge tilflytningen af nye borgere Midler: et rigeligt og varieret udbud af gode byggegrunde markedsføring af Odder som bosætningssted Bomesse eller lignende aktivitet (feks Byg & Bo 2004) 22 Oplandsbyerne Hovedmål: styrke udviklingen i oplandsbyerne for at fastholde/øge indbyggertallene og derved forsøge at fastholde/udbygge grundlag for lokale faciliteter, aktiviteter osv Midler: understøtte lokalt funderede udviklingsprojekter via sparring, hjælp til søgning af finansiel støtte osv (synliggøre nuværende tilbud om hjælp!) undersøge behov og muligheder for etablering af lokale faciliteter til iværksættere oa 3 Udvikling af Odder som handelsby Udvikling og markedsføring af handelsbyen Odder vil betyde øget omsætning, beskæftigelse og aktivitetsniveau, ligesom det er med til gøre byen attraktiv for såvel nuværende borgere som tilflyttere og turister 31 Odder Bymidte Hovedmål: en attraktiv og tidssvarende bymidte for borgere, besøgende og handlende Midler: belægninger og udstyr mv i henhold til projekt Helhedsorienteret Byfornyelse attraktive butikslokaler (beliggenhed og størrelse) tiltrække interessante kædebutikker, som kan supplere det nuværende handelsliv detailhandelsudvikling i øvrigt, herunder Branding og bymarkedsføring 32 Øget samarbejde om markedsføring (Odder-branding) Hovedmål: samle kræfterne om massiv markering af Odder gennem markedsføring og aktiviteter Midler: finde en fælles bærende idé, som alle kan slutte op om samlet markedsføringspulje fælles design flere markante aktiviteter

15 4 Idræt-, fritids- og kulturområdet Idræt-, fritids- og kulturområdet får stadig større betydning i vores hverdag, og er derfor ikke alene væsentligt for kommunens nuværende borgeres aktivitetsniveau og velbefindende, men har også stor betydning for vores muligheder for at tiltrække nye borgere Odder Kommune har en velbeskrevet fritids- og kulturpolitik, og bortset fra etablering af ny multihal, skal de områder, der er omfattet af denne, derfor ikke berøres her 41 Idræts-, fritids- og kulturfaciliteter Hovedmål: at give Kommunens borgere gode kulturelle oplevelser Midler: etablering af ny multihal i tilknytning til Odderhallerne arbejdsgruppe mhp afklaring af behov, udnyttelsesmuligheder, økonomi mm 42 Eliteidrætspolitik Hovedmål: markere Odder på landkortet styrke breddeidrætten gennem øget interesse for idræt give kommunens borgere gode oplevelser Midler: sikre tidssvarende og tilstrækkelige faciliteter engagere erhvervslivet yderligere i lokalidrætten Kommunalt engagement - pulje, fond, Team Odder 5 Udvikling af Odder Kommune som turistområde Odder Kommune har stort potentiale for turisme, og iflg de officielle forbrugstal bidrager de turister, der besøger Odder, med omkring mio årligt i omsætning Vi har gode grundlæggende forudsætninger for turisme og en erhvervspolitisk indsats vil derfor være koncentreret om at udnytte disse forudsætninger gennem markedsføring og produktudvikling 51 Turisme Hovedmål: øget lokal omsætning og dermed beskæftigelse og udvikling i feks detailhandel, hotel og restauration samt erhverv rettet mod fritidsbeskæftigelse Midler: samle turisterhvervene til en fælles indsats i turistforeningen øget markedsføring Østjyllands Turistudviklingsfond arbejde for udstykning af nye attraktive sommerhusgrunde sikre at grundlæggende fysiske forhold som faciliteter, skiltning osv er i orden

16 Effekter af Udviklingspolitikkens enkelte områder: Nedenfor er angivet de forventede effekter af de forskellige indsatsområder Man skal imidlertid være opmærksom på, at tingene ofte er uløseligt forbundet, og at en indsats på et af områderne meget ofte har afsmittende effekt på flere andre områder Der vil således kunne sættes langt flere krydser end tilfældet er nedenfor, ligesom der kan findes flere effekter Af hensyn til overskueligheden har det imidlertid været nødvendig at foretage et valg X = mere eller mindre direkte effekt (x) = mere indirekte effekt Indsatsområder: Effekter: Branding Liv og Aktivitet Erhvervsstruktur Beskæftigelse Skattegrundlag besparelser * 11 Pleje af / vækst i eksisterende virksomheder X X (x) (x) 12 Iværksættere X (x) X (x) 13 Tiltrækning af nye virksomheder X X X (x) 14 Infrastruktur (x) (x) 15 Udliciteringsplan / Outsourcing X 21 Bosætning (x) X X (x) 22 Oplandsbyerne X X 31 Odder Bymidte (x) (x) X 32 Øget samarbejde om markedsføring (x) (x) X (x) (x) 41 Idræts, fritids- og kulturfaciliteter (x) X X 42 Eliteidrætspolitik (x) X 51 Turisme X X (x) * besparelser skal også opfattes som en mulighed for at få mere for pengene

17 17 Den kommunale styrelseslov foreskriver at Byrådet, senest den 15 oktober forud for det kommende regnskabsår, skal vedtage et årsbudget Årsbudgettet skal være bilagt overslag for de følgende 3 år Byrådet har den 9 september og 7 oktober 2010 behandlet og godkendt budgettet for 2010, samt overslag for årene 2011 til 2013 Budgettet angiver i den form, det er godkendt af byrådet, den bindende regel for næste års skatteudskrivning samt bindende regel for det kommende års forvaltning Budgetaftale for 2010: Budgettet for 2010 blev vedtaget den 7 oktober 2009 De fremsatte ændringsforslag til drift, anlæg og låneoptagelse blev godkendt af samtlige 19 Byrådsmedlemmer Personskatten og grundskyldspromillen er uændret 24,9 og 27,4 i 2010, idet et flertal ikke kunne stemme for en forhøjelse af beskatningen, idet en forhøjelse af beskatningen ville medføre en økonomisk sanktion fra statens side De samlede udgifter og indtægter i budget 2009 udgør henholdsvis 1461,9 miokr og 1460,4 miokr For at opnå budgetbalance er det således indregnet et kasseforbrug på 1,5 miokr Anlægsbudgettet er på 45,4 miokr er fordelt således: 3,5 miokr til veje, 1,3 miokr til fritid og kultur, 24,0 miokr til folkeskoler, 2,5 miokr til daginstitutionerne, 2,1 miokr til igangsætning af ombygning af Ålykkecentret, 1 mio kr til miljøkrav, 1 miokr til bygningsvedligeholdelse og 10 mio kr til byggemodning af parcelhusgrunde Serviceudgifterne udgør 835,9 miokr netto i 2010 svarende til en udgiftsstigning på 31,2 miokr, heraf udgør pris- og lønstigninger 26,3 miokr medens realvæksten er på 4,9 miokr Der er fra budget 2009 til budget 2010 foretaget følgende ændringer: Fra budget 2009 til budget kr Serviceudgifter i Pris- og lønudvikling Serviceudgifter i 2009 i 2010 pris- og lønniveau Demografisk udgiftspres (specifikation fremgår af tabel på side 2) 330 Merudgifter til ældreområdet og hjælpemidler 5657 Merudgifter til voksenhandicap 6398 Merudgifter til Børne- og Familiecentret 1000 Merudgifter til administration (Rådhuset) 2200 Mindreudgifter til aktivitetsbestemte sundhedsudgifer (regionen) og revalidering Driftsudgifter som følge af udbygning af Skovbakkeskolen og Vestermarkskolen 815 Samlingssteder for ældre i oplandet 265 Rammebesparelse fra 2009 hos Det Sociale Udvalg ikke gennemført på service 259 Forhøjelse af timepris i hallerne betyder øget tilskud fra folkeoplysningsudvalget 268 Bortfald af huslejeindtægter fra beredskabsbygninger 411

18 18 Odder Net-TV (driftsudgifter efter forsøgsperioden er afsluttet) 44 Flere bygnings kvadratmeter bygningsvedligeholdelse 66 Tidligere anlægsudgifter overført til drift (se tabel på side 5) 4144 Merudgifter som følge af lovændringer (se vedhæftede dokument side 5) 9566 Afledt drift af IT-plan (rådhuset) 243 Tillægsbevillingsramme og demografiramme udgår af budget Børnehaveklasse på Tunø udgår fra Budgettet for modersmålsundervisning nedsættes -155 Forhøjelse af forældrebetaling i klubtilbud (en del af budgetforliget fra 2009) -75 Huslejeindtægter fra Bronzealdervej Justering af budget til tjenestemandspensionister -463 Der afholdes ikke ordinære valg i Serviceudgifter i 2010 før vedtagelse af ændringsforslag Vedtagne ændringsforslag ved 2 behandlingen den 71009: Forhøjelse af tilskud til Odder Erhvervs- og Udviklingsråd 100 Flere støttetimer i institutionerne 1600 Pulje til dækning af udgifter til analyser mm vedr fugt og skimmelsvamp 100 Opretholdelse af intensive træningsforløb 320 Der er indarbejdet et overskud på Hou Havn Indbetaling til pensionsforsikring for tjenestemænd nedsættes i 2 år Udgifter til vintertjeneste nedsættes Fald i takster på særlige dag- og døgninstitutioner -500 Bygningsvedligeholdelse nedsættes -500 Kompetenceudviklingspulje til byrådet nedsættes med 50 % -100 Rammebesparelse på Rådhuset -300 Rammebesparelse på 0,3 % *) Forventet besparelse efter salg af tomme plejecentre -300 Fjernelse af én ugentlig færgeafgang til Tunø -110 Forventet besparelse ved gradvis overgang til Open Source programmer -300 Stigende udgifter til vejbelysning som følge af bortfald af afgiftsfritagelse 590 Huslejeindtægter fratrukket driftsudgifter på nye boliger på Lundevej -432 Serviceudgifter i *) Besparelsen på 0,3 % betyder, at der på hvert område/institution er indarbejdet en rammebesparelse Hvorledes besparelsen effektueres er overladt til den enkelte institution/område

19 19 Den kommunale skatteudskrivning i 2010 Kommunal indkomstskat 24,9 pct Skatteprocent uændret i forhold til 2009 Kommunal grundskyld 27,4 prom Grundskyldspromille uændret i forhold til 2009 Kommunal grundskyld for 12,3 Grundskyldspromille er fastlagt ved lov landbrugsjord og skovbrug Kirkeskat 1,0 pct uændret i forhold til 2009 Den landsgennemsnitlige udskrivningsprocent udgør 24,9 Den landsgennemsnitlige grundskyldspromille udgør 25,91 Der budgetteres med følgende kasseforbrug budgetperioden Den strukturelle budgetbalance Miokr Løbende priser B u d Budget 2010 Budget 2011 Budget 2012 Budget 2013 Indtægter: Driftudgifterne er i 2010 PL-niveau og Skatter -825,5-832,6-873,4-899,8 Generelle tilskud mv -235,0-250,8-260,5-269,6 I alt indtægter -1060,5-1083,3-1133,8-1169,3 Driftsudgifter: Serviceudgifter 835,9 838,4 840,4 840,0 Forsikrede ledige 32,3 32,3 32,3 32,3 Overførsler 169,9 175,3 180,8 186,3 Renter 12,1 13,4 13,6 13,7 PL-regulering 32,6 65,8 99,2 I alt driftsudgifter 1050,2 1092,0 1132,9 1171,4 RESULTAT AF ORDINÆR DRIFT -10,3 8,7-0,9 2,1 Skattefinansierede nettoanlægsudgifter 35,4 15,7 15,7 15,7 Salg af bygninger RESULTAT AF DRIFT OG ANLÆG 25,1 24,3 14,8 17,7 Lån mm Afdrag på lån 8,9 8,9 9,4 10,1 Låneoptagelse -27,8-10,3-10,3-10,3 Finansforskydninger -0,3 4,4-0,5-4,5 I alt lån mm -19,1 02,9-1,3-4,8 RESULTAT AF DRIFT, ANLÆG OG LÅN 5,9 27,2 13,4 12,9 Jordforsyning Salg af jord -14,4-16,4-16,4-16,4 Køb af jord og byggemodning 10,0 1,0 05,0 07,0 I alt jordforsyning -4,4-15,4-11,4-9,4 RESLUTAT I ALT 1,5 11,7 2,0 3,5

20 20 Låneoptagelse i I 2010 optages lån på 27,8 miokr som anvendes til finansiering af investeringer på folkeskoleområdet, de øvrige kvalitetsfondsområder og anlægsinvesteringer på vejområdet Kommunernes låneoptagelse kan alene ske i henhold til den såkaldte lånebekendtgørelse samt eventuelle lånedispensationer aftalt mellem KL og regeringen i forbindelse med de årlige økonomiaftaler I 2010 har Odder Kommune fået dispensation til at optage lån for 11,2 miokrtil investeringer på folkeskoleområdet svarende til 46,7 % af investeringsudgifterne på 24,0 miokr 10,2 miokr til anlægsinvesteringer på kvalitetsfondsområdet på 15,7 mio kr 3,9 miokr kr til anlægsinvesteringer udenfor kvalitetsfondsområder (en del af økonomiaftalen mellem KL og regeringen) Endvidere påtages lån på 2,5 miokr til dækning af indtægtstab ved indfrosne ejendomsskatter I budgetoverslagsårene budgetteres med låneoptagelse på 10,3 mio kr årligt 400 Langfristet gæld ultimo i miokr Ældreboliglån Gæld på jordkøbslån Gæld øvrige lån 81,6 101,8 94,6 101,8 93,7 92,8 91,7 90,6 99,9 98,4 97,0 95, ,3 23,9 84,9 90,2 106,9 114,0 115,1 123,9 122,6 115,8 141,2 161,2 183,0 186,9 190,2 193,

21 21 Nøgltal Skatteprocenter: Kommunen 20,1 20,4 20,4 24,12 24,9 24,9 24,9 Kirken 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Amtet 11,6 11,6 11,6 Staten (bundskat) Sundhedsskat 5,5 5,5 5,5 5,5 8,0 Grundskyldspromille Kommunen 13,5 13,5 13,5 23,5 27,5 27,4 24,7 Amtet 10,0 10,0 10,0 Befolkningstal pr 11 (10 = prognose) Indvandrere og efterkommere pr Dagplejebørn (0-2 årige) Dagpleje privat (0-2 årige) Integrerede pladser og vuggestue(0-5) Børnehavepladser (3-5 årige) Skolefritidsordningspladser (6-10 årige) Skolefritidsordningpl i private skoler Fritidscenterpladser og klubpladser Plejehjemspladser Plejeboliger og friplejeboliger Aflastnings- og genoptræningspladser Daghjemspladser Hospicepladser på plejehjem Modtagere af personlig og praktisk hjælp Skoler Privatskoler Antal børnehaveklasseelever Antal normalklasseelever Antal elever i frie grundskoler ,5 8,0 5,04 8,0 3,76 8,0

22 22 Befolkningsprognose (udarbejdet i foråret 2009) Befolkningsprognose fra 2009 (befolkningstal pr 11) Alder Serviceudgiftsområde Faktiske tal Prognose fra foråret Dagplejen Børnehaver Børnehaveklasse Skolefritidsordninger Skoler, 1 6 klasse Skoler, 7-10 klasse Børnetandplejen og Børne- og Familiecent Voksen handicappede Ældreområdet Ældreområdet Hele befolkningen Tilvækst i forhold til

23 23 Budget 2010 Hovedoversigt (netto) Udgifter ( + ) Indtægter ( - ) mio kr mio kr Driftsvirksomhed 950,2 1038,1 Anlægsvirksomhed 27,9 31,0 Renter 7,3 12,1 Afdrag på lån 11,6 8,9 Låneoptagelse -11,0-27,8 Ændringer i kommunens mellemværende med andre 0,0-0,3 Udligningsordninger og tilskud fra staten -187,1-235,0 Skatter -794,3-825,5 Kasseforbrug -4,6-1,5 Balance 0 0 Udgifter miokr miokr Driftsudgifter 1276,7 1353,6 Anlægsudgifter 93,5 45,4 Renteudgifter 11,8 12,7 Finansforskydninger 0,0 0,0 Afdrag på lån 11,6 8,9 Udligningsordninger 40,9 40,8 Skatter 0,0 0,5 Styrkelse af kassebeholdningen 0,0 0,0 Udgifter i alt 1434,5 1461,9 Indtægter mio kr mio kr Drifts- og anlægsindtægter 230,9 148,2 Renteindtægter 4,5 0,6 Generelle tilskud 228,0 275,8 Låneoptagelse 11,0 27,8 Refusioner 161,2 181,7 Skatter 794,3 826,0 Finansforskydninger 0,3 Kasseforbrug 4,6 1,5 Indtægter i alt 1434,5 1461,9

24 24 Skatter 57 % af kommunens indtægter kommer fra skat Skatteindtægterne består af personskatter, ejendomsskatter og selskabsskatter Den kommunale indkomstskat er langt den vigtigste af kommunens finansieringskilder Kommunerne har ved budgetlægningen valgfrihed mellem: at basere budgettet på kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget, folketal mv og foreløbig tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætninger (selvbudgettering) at basere budgettet på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag og hertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb Det er frit for den enkelte kommune, hvilken metode kommunen vil vælge det enkelte år De kommuner, der vælger selvbudgettering, skal i forbindelse med budgetvedtagelsen i oktober måned 2009 foretage en beregning af kommunens foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb ud fra de forudsætninger om udskrivningsgrundlaget, afgiftspligtige grundværdier og folketal, som kommunen har valgt at lægge til grund for budgettet I 2012 opgøres en efterregulering af tilskuds- og udligningsbeløb for de selvbudgetterende kommuner Efterreguleringen opgøres som forskellen mellem de foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb, som er afregnet med kommunen i tilskudsåret, og de endeligt opgjorte beløb, opgjort ud fra det faktiske beskatningsgrundlag for 2010 Efterreguleringen for tilskudsåret 2010 afregnes i de første 3 måneder af 2013 Odder Kommune har i perioden valgt selvbudgettering I 2009 og 2010 er valgt statsgaranti, idet Odder Kommune tjener ca 0,5 miokr ved valg af statsgarantien frem for selvbudgetteringen Der foretages ikke efterregulering af skatter og tilskud ved valg af statsgarantien Ved fremskrivningen af udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2010 niveau anvendes det forventede slutligningsresultat for indkomståret 2007, tillagt KL og regeringens skøn over væksten i udskrivningsgrundlaget pr skatteyder fra 2007 til 2010 Hertil lægges den forventede vækst i antallet af skatteydere på grundlag af Odder Kommunes eget skøn over væksten i indbyggertallet Endvidere indgår virkningen af skattepakken laver skat på arbejde i 2008 og forårspakke 20 i 2009 Beregning af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2010 Miokr Faktisk udskrivningsgrundlag i ,3 Korrektion for lavere skat på arbejde -60,7 Korrektion for forårspakken ,8 Vækst fra 2007 til 2010 på 8,8 % incl vækst i antallet af skatteydere 234,7 Skønnet udskrivningsgrundlag for ,1 Skatteprovenu ved 24,9 % 722,4

25 25 Udviklingen i skatteprocenten I forbindelse med kommunalreformen blev amterne nedlagt pr , og kommunerne overtog den amtskommunale skatteprocent, fratrukket en sundhedsskat på 8,0 pct Odder Kommune overtog 3,72 pct af amtsskatten i Århus Amt Odder Kommunes skatteprocent i 2007 var herefter 24,12 (20,4 + 3,72) Byrådet vedtog en skatteforhøjelse fra 2008 på 0,78 % således at den kommunale skatteprocent udgør 24,9 Skatteprocenten har været uændret siden 2008 Skatteprocenter Skatteprocent Grundskyldspromille Odder km Hele landet Odder km Hele landet ,2 19,6 7,5 11, ,2 19,6 7,0 11, ,2 19,7 7,0 11, ,2 19,8 7,0 11, ,7 19,9 7,0 11, ,1 20,2 10,5 12, ,1 20,4 10,5 12, ,1 20,5 13,5 13, ,1 20,6 13,5 13, ,1 20,7 13,5 13, ,1 20,7 13,5 13, ,1 20,7 13,5 13, ,1 20,7 13,5 13, ,4 20,8 13,5 13, ,4 20,8 13,5 13, ,12 24,58 23,5 23, ,9 24,8 27,5 25, ,9 24,8 27,4 25, ,9 24,9 27,4 25,9 Kirkeskatteprocent ,0 1,0 1,0 1,0 1,0

26 26 Skatteloft 2010 I skattesystemet er indlagt en øvre grænse på 51,5 pct for hvor meget der skal betales af den sidst tjente krone (det skrå skatteloft) Hvis summen af kommuneskat og de forskellige statslige indkomstskatter overstiger de 51,5 pct, betaler staten et nedslag i skatten, så borgerne bliver friholdt for den skat Det skrå skattelofts betydning for Odder Kommune Kommuneskat 24,90 24,90 24,90 Bundskat 5,48 5,04 3,76 Mellemskat 6,00 6,00 Topskat 15,00 15,00 15,00 Sundhedsskat 8,00 8,00 8,00 I alt 59,38 58,94 51,66 Topskattegrænse 59,00 59,00 51,50 Afvigelse fra topskattegrænse +0,38-0,06 +0,16 Provenutab kr 0 kr kr Grundskyld og dækningsafgift Den kommunale grundskyld og dækningsafgift udskrives på grundlag af de afgiftspligtige grundværdier Udviklingen i grundskyldsprovenu, dækningsafgift og grundskyldspromille fremgår af følgende opstilling: Kommunernes grundskyldspromille kan fra 2008 variere fra promille under hensyntagen til skattestoppet Odder Kommunes grundskyldspromille udgør 27,4 Grundskyldspromillen blev i 2008 forhøjet med 4,0 promille og nedsat i 2009 med 0,1 Grundskylden på produktionsjord (landbrug, skove, gartneri, planteskole, frugtplantage), er fastsat ved lov til 12,3 promille i 2010, og dermed fritaget for eventuelle forhøjelser af grundskyldspromillen Med virkning fra og med 2003 er der indført en stigningsbegrænsning (skattestoppet) over grundlaget for beregning af grundskyld Stigningsbegrænsningen fastsættes for hvert enkelt år ved en reguleringsprocent, der svarer til den skønnede stigning i det samlede kommunale udskrivningsgrundlag for indkomstskat i skatteåret, tillagt 3 pct, dog maksimum 7 procent i alt Reguleringsprocenten fastsættes hvert år af finansministeren og er: i 2003 til 7 pct, i 2004 til 5,1 pct, i 2005 til 6,5 pct, i 2006 til 5,5 pct, i 2007 til 4,6 pct, i 2008 til 4,9 pct, i 2009 til 4,7 pct og i 2010 til 7,0 pct

27 27 Grundskyld i 2010 Produktionsjord Øvrige grunde Grundskyldspromille 12,3 27,4 Antal grunde Grundværdier mio kr (før skattestop) Afgiftspligtige grundværdier (skattestop) mio kr Grundskyld mio kr 9,6 82,5 Rabat som følge af skattestoppet mio kr 12,5 50,0 Skattestoppet betyder, at der i gennemsnit ydes en rabat på 6400 kr pr grund i 2010 Jordforsyning Udgifter og indtægter ved jordforsyning til boligformål budgetteres normalt ud fra princippet om, at udgifter til jordkøb og byggemodning modsvares af salgsindtægter, således at jordforsyning til boligformål forventes i balance, set over en årrække Eventuel konstateret overskud på jordforsyningen bør alene anvendes til afdrag på jordkøbslån, køb af jord, byggemodning, vejanlæg og anlægsinvesteringer som følge af den demografiske udvikling I budget 2010 til 2013 er der budgetteret med samlet overskud på 40,6 miokr Nedenstående tabel viser budgettet for jordforsyning

28 28 Tilskud og udligningsordninger Tilskuds- og udligningssystemet består af et bloktilskud samt en landsudligning, en hovedstadsudligning og en tilskudsordning for særligt ugunstigt stillede kommuner Herudover er der en række særlige tilskuds- og udligningsordninger af mindre omfang Udligningssystemet er baseret på den såkaldte nettoudligningsmetode Det betyder, at udligningen beregnes ud fra en kommunes beregnede strukturelle overskud eller underskud Det strukturelle overskud eller underskud opgøres som forskellen mellem en kommunes beregnede udgiftsbehov og kommunens skatteindtægter beregnet ud fra en gennemsnitlig skatteprocent Det strukturelle overskud eller underskud er udtryk for en kommunes samlede økonomiske situation, hvor der er taget hensyn til både udgiftsbehov og beskatningsmuligheder Det strukturelle overskud eller underskud viser således, om en kommune er i stand til at finansiere sit udgiftsbehov ved opkrævning af skat med en gennemsnitlig skatteprocent Hvis en kommune har et strukturelt underskud, vil den i landsudligningen modtage et tilskud svarende til 58 pct af det strukturelle underskud Hvis den har et strukturelt overskud, skal den betale 58 pct heraf til ordningen Hovedparten at udgifterne til ordningen betales af staten via bloktilskuddet Budgettet er udarbejdet på grundlag af et statsgaranteret udskrivningsgrundlag og dermed et statsgaranteret bloktilskud Ved valg af statsgaranti foretages ikke efterregulering af skatter og tilskud Det samlede statstilskud til kommunerne udgør 66,7 mia kr og fordeles således: 1) Statstilskud efter befolkningstal 17,7 mia kr (17,3 mia kr i 2009) 2) Udligningstilskud (nettoudligning) 44,6 mia kr (41,5 mia kr i 2009) 3) Tilskud til ugunstigt stillede kommuner 4,4 mia kr ( 4,2 mia kr i 2009) I alt 66,7 mia kr (53,6 mia kr i 2009) Odder Kommune modtager 213,0 miokr af ovenstående tilskud Odder Kommuner er ikke ugunstigt stillet, og modtager derfor ikke tilskud fra denne del af bloktilskuddet Tilskuddet til ugunstigt stillede kommuner finansieres af det øvrige tilskud, og dermed er Odder kommune med til at finansierer tilskuddet til de ugunstigt stillede kommuner

29 29 Samlet set modtager Odder Kommune 235,0 miokr i tilskud fra staten i 2010, hvilket fremgår af nedenstående tabel Tilskud og udligning = indtægt Budget kr Bloktilskud fra staten på grundlag af Odder Kommunes indbyggertal 0,392% af 17,7 mia kr Nettoudligningen, objektiv udgiftsbehov fratrukket skattegrundlag 0,322% af 44,6 mia kr I alt Udgift til landsudligning af udgifter til flygtninge og indvandrere, idet Odder Kommunes udgifter til flygtninge er lavere end landsgennemsnittet 8143 Udligning vedr selskabsskat Tilskud til kommuner med mindre øer Statstilskud vedr ældreområdet fra 2002 (tilskuddet er indarbejdet i ældreområdets driftsbudget bla i forbindelse med fritvalgsordningen) Særligt tilskud til løft af ældreplejen (pulje fra 2007) Tilskud fra kvalitetsfonden 0,393 % af 4 mia kr Efterregulering af bloktilskud og udligning for Beskæftigelsestilskud vedr forsikrede ledige I alt Statstilskuddet: Odder Kommunes andel af statstilskuddet efter befolkningstal udgør 0,392%, idet Odder Kommunes indbyggertal skønnes til 21715, og befolkningstallet i hele landet er skønnet til Statstilskud = x 100 / = 0,392% x = kr Ifølge Odder Kommunes befolkningsprognose skønnes folketallet at udgøre Det statsgaranterede bloktilskud er således beregnet på et højere indbyggertal Ved valg af statsgarantien foretages ikke efterregulering af tilskuddet Udligningstilskuddet (nettoudligningen): I Odder Kommune er udgiftsbehovet beregnet til kr pr indbygger på grundlag af en række objektive kriterier (landsgennemsnit kr pr indbygger og i gennemsnit i Region Midtjylland) Fra udgiftsbehovet trækkes en skatteindtægt beregnet på grundlag af en landsgennemsnitlig skatteprocent og Odder Kommunes beskatningsgrundlag Skatteindtægten pr indbygger i Odder Kommune udgør kr (landsgennemsnit pr indbygger og i Region Midtjylland) Udgiftsbehov pr indbygger i Odder Kommune Skatteindtægt pr indbygger Underskud Underskud i alt = kr x indbygger Udligningsprocent Udligningstilskud til Odder Kommune kr kr kr kr 58 pct kr Odder Kommune modtager ikke tilskud som ugunstigt stillet kommune, idet Odder Kommunes underskud ikke overstiger kr pr indbygger

30 30 Udligning af selskabsskat Ved udligningsreformen fra 2007, blev der indført en særskilt udligning af selskabsskat, hvor 50% af forskellen mellem en kommunes provenu af selskabsskat pr indbygger og landsgennemsnittet udlignes Det vil sige, at de kommuner, hvor provenuet af selskabsskat pr indbygger er lavere end landsgennemsnittet, modtager et tilskud pr indbygger svarende til 50 pct af forskellen mellem kommunens provenu pr indbygger og landsgennemsnittet Omvendt skal de kommuner, hvor provenuet pr indbygger er højere end landsgennemsnittet, betale et bidrag pr indbygger svarende til 50% af forskellen mellem kommunens provenu pr indbygger og landsgennemsnittet Landsgennemsnitlig selskabsskatteprovenu = / = 1115 kr Odder Kommunes selskabsskat pr indbygger = / = 379 kr Forskel pr indbygger 736 kr Tilskud til Odder Kommune: 736 kr x x 50 % kr Tilskud til et generelt løft af ældreplejen Tilskuddet blev indført med virkning fra og med 2002 i forlængelse af lov om frit valg af ældreboliger og frit valg af levererandør af personlig og praktisk hjælp pr Tilskudspuljen til samtlige kommuner udgør 634,5 miokr for 2010 Tilskuddet fordeles til kommunerne efter en demografisk fordeingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet Odder Kommunes andel af tilskuddet udgør kr i 2010 Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen I forlængelse af finanslovsaftalen for 2007 fordeles der fra 2007 et statsligt tilskud til kommunerne Tilskuddet fordeles efter en demografisk nøgle på ældreområdet Tilskudspuljen udgør for samtlige kommuner 550,3 miokr i 2010 Odder Kommunes andel af tilskuddet udgør kr i 2010 En del af bloktilskuddet går til finansiering af landsudligningen samt tilskuddet til ugunstigt stillede kommuner Den resterende del fordeles til kommuner i forhold til deres indbyggertal Det samlede statstilskud til kommunerne udgør 63 mia kr og fordeles således: Statstilskud efter befolkningstal 17,3 mia kr Udligningstilskud (nettoudligning) 41,5 mia kr Tilskud til ugunstigt stillede kommuner 4,2 mia kr I alt 63,0 mia kr Tilskud til kommuner med mindre øer Tilskuddet ydes som et generelt tilskud, men er beregnet med baggrund i den tidligere færgestøtteordning, hvor både staten og de tidligere amter ydede drifts- og ydelsesstøtte til færger Odder Kommunes tilskud udgør kr i kommuner modtager dette tilskud

31 31 Anvendte skøn over pris- og lønudviklingen Art fra 2009 til 2010 fra 2010 til 2011 fra 2011 til 2012 fra 2012 til Lønninger 3,3 3,0 3,0 3,0 22 Fødevarer 0,4 1,8 1,8 1,8 23 Brændsel og drivmidler 1,8 1,8 1,8 1,8 26 Køb af jord og bygninger 0,0 1,8 1,8 1,8 27 Anskaffelser 0,4 1,8 1,8 1,8 29 Øvrige varekøb 0,8 1,8 1,8 1,8 40 Tjenesteydelser uden moms 2,9 2,8 2,8 2,8 45 Entreprenør og håndværkerydelser 3,0 3,0 3,0 3,0 46 Betalinger til staten 3,1 2,9 2,9 2,9 47 Betalinger til andre kommuner 3,1 2,9 2,9 2,9 48 Betalinger til amtskommuner 3,1 2,9 2,9 2,9 49 Øvrige tjenesteydelser 2,8 2,8 2,8 2,8 51 Tjenestemandspensioner 3,3 3,0 3,0 3,0 52 Overførsler til personer 4,2 3,7 3,7 3,7 59 Øvrige tilskud og overførsler 3,7 3,7 3,7 3,7 71 Egne huslejeindtægter 1,0 2,9 2,9 2,9 72 Salg af produkter og ydelser 3,1 2,9 2,9 2,9 76 Betalinger fra staten 3,1 2,9 2,9 2,9 77 Betalinger fra andre kommuner 3,1 2,9 2,9 2,9 78 Betalinger fra amtskommuner 3,1 2,9 2,9 2,9 79 Øvrige indtægter 3,1 2,9 2,9 2,9 84 Refusioner 3,7 3,7 3,7 3,7