Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul
|
|
- Alma Laursen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul 1
2 Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer passive: patientens spontane rapport aktive: svar på målrettede spørgsmål Fund Kliniske fund passive: ernæringstilstand, cyanose aktive: patellar-refleks 2
3 Fysiske fund passive: vægt, højde aktive: lungefunktionsmål Biokemiske fund Billeddiagnostiske fund Pato-anatomiske fund 3
4 At nå frem til en diagnose svarer til at afprøve en række hypoteser, forkaste de fleste og acceptere én. Den erfarne læge er effektiv i sin udvælgelse af de hypoteser der skal afprøves. Diagnoser er ofte behæftet med usikkerhed også den erfarne læges. Mange patienter fejler mere end én ting. 4
5 Hvorfor er diagnoser nyttige? Diagnoser er skabt af mennesker. Ikke to patienter er ens men nogle har fælles træk. Diagnosen er et økonomisk middel i kommunikationen om patienter. Diagnoser strukturerer vores kollektive viden. Studier af ætiologi mhp. forebyggelse. Studier af behandlingseffekt. 5
6 Hvornår er korrekt diagnose særligt nyttig? Når vi kender en behandling der gør en forskel. Diagnostiske kriterier Centrum: Hvad er de centrale karakteristika for sygdommen? Periferi: Hvordan afgrænses sygdommen over for andre sygdomme og over for "rask"? 6
7 Diagnoser er: - skabt af mennesker - behæftet med usikkerhed - en forenklet beskrivelse af patientens problem - nyttig til kommunikation - nyttig til at strukturere den kollektive faglige viden - ikke evige 7
8 Diagnostisk test: Mammografi Mammografi indførtes først som et redskab i diagnosen af brystkræft blandt kvinder hvor der allerede var begrundet mistanke. Testen indebærer en trænet observatørs vurdering. Konklusionen kan have formen: - brystkræft (positiv test) - ikke brystkræft (negativ test) - usikkert resultat 8
9 På en stor specialafdeling undersøgtes med mammografi 1000 kvinder, henvist pga. mistanke om brystkræft. 40% af de henviste havde faktisk brystkræft. Syg Test + 0 I alt P(syg) % % I alt % Prævalens af brystkræft: 0,40 Sensitivitet = 0,90 (90% af de syge diagnosticeres korrekt) Specificitet = 0,95 (95% af de raske diagnosticeres korrekt) Prædiktiv værdi af positiv test: 360/390 = 0,92 Prædiktiv værdi af negativ test: 40/610 = 0,07 (0,93) 9
10 Der er tale om estimater: Estimeret sensitivitet: 360/400 = 90% (87%; 93%) Estimeret specificitet: 570/600 = 95% (93%; 97%) Jeg beskrev prædiktiv værdi af negativ test som: PV = FN/(FN+SN) = 7% Den beskrives ofte som PV = SN/(FN+SN) = 93% 10
11 Mere generelt: Syg Test + 0 I alt Prædiktiv værdi + SP FP SP+FP SP/(SP+FP) 0 FN SN FN+SN FN/(FN+SN) I alt SP+FN SN+FP Testen er ikke perfekt. Men den kan forbedres: - ved forbedret teknologi - ved uddannelse af bedømmerne - ved løbende kvalitetskontrol 11
12 Men hvad med usikre bedømmelser? Hvis vi regner dem som test-positive, styrker vi sensitiviteten, men svækker specificiteten. Hvis vi regner dem som test-negative, styrker vi specificiteten, men svækker sensitiviteten. Valget må afhænge af konsekvenserne. 12
13 Reference-interval Karakteristik af testresultaternes fordeling blandt ikke-syge. F.eks. plasma-kreatinin: Mænd: µmol/l Kvinder: µmol/l Reference-intervallet bestemmes typisk som et 95% prædiktions-interval i en rask population. Reference-intervallets grænser er IKKE de værdier (cutpoints) der adskiller de syge fra de raske. Betegnelsen "normal-værdier" er uheldig. 13
14 Ikke-syge
15 15 Syge
16 Tests med kontinuerligt udfald Ikke-syge Syge
17 Ved fastlæggelse af cutpoint i en konkret diagnostisk situation må man tage hensyn til konsekvenserne af falsk negative og falsk positive konklusioner. Alvorlig konsekvens af en falsk negativ konklusion: Hvis en behandlelig sygdom med alvorlig prognose overses Alvorlig konsekvens af en falsk positiv konklusion: Hvis der iværksættes en belastende behandling uden sundhedsgevinst. 17
18 Screening Model for udvikling af en kræftsygdom Sygdomsgrad iatrotrop tærskel symptom-tærskel screening-tærskel Tid 18
19 Formål med screening: 1. at reducere dødelighed 2. at reducere lidelse og funktionstab - ved helbredelse - ved mindre indgreb (3. at opnå tryghed) Midler: 1. at finde sygdomstilfælde i tidligere stadier end ellers 2. at behandle de fundne tilfælde 19
20 Forudsætninger for sundhedsgevinst: 1. at vi kan finde tilfælde tidligere end ellers (testens sensitivitet) 2. at tidlig behandling bedrer prognosen 3. Netto-sundhedsgevinst: Positive sundhedseffekter overstiger negative. a) risiko ved test b) overbehandling c) bivirkninger ved behandling Andre velfærdseffekter: 1. Tryghed 2. Utryghed 20
21 Økonomiske hensyn: Omkostningerne skal være "rimelige" i forhold til sundhedsgevinsten. Meromkostningerne skal vurderes: Flere udgifter til testning, færre til behandling. Cost-effectiveness analyse: Sundhedsgevinst/meromkostninger F.eks.: kr. pr. vundet leveår 21
22 Problemer ved implementering 1. Acceptabilitet: god deltagelse 2. Kriterier for opfølgning og behandling skal være velbeskrevne og accepteret af aktørerne 3. Kapacitet til opfølgning og behandling 4. Administrative problemer: Sikre, at opfølgning faktisk sker 22
23 Mammografi i klinisk diagnostik. Syg Test + 0 I alt P(syg) % % I alt % Prævalens af brystkræft: 0,40 Sensitivitet = 0,90 (90% af de syge diagnosticeres korrekt) Specificitet = 0,95 (95% af de raske diagnosticeres korrekt) Prædiktiv værdi af positiv test: 360/390 = 0,92 Prædiktiv værdi af negativ test: 40/610 = 0,07 (0,93) 23
24 En ikke så god test til screening Syg Test + 0 I alt P(syg) ,8% ,01% I alt ,1% Prævalens af brystkræft: 0,001 Sensitivitet = 0,90 (90% af de syge diagnosticeres korrekt) Specificitet = 0,95 (95% af de raske diagnosticeres korrekt) Prædiktiv værdi af positiv test: 90/5.085 = 0,018 Prædiktiv værdi af negativ test: 10/ = 0,
25 Valg af cut-point ved screening Ikke-syge Syge
26 En tests egenskaber kan beskrives ved sensitivitet og specificitet. Fortolkningen af et testresultat forudsætter à priori viden eller formodning: sandsynligheden for sygdom. I screening-situationen er à priori sandsynligheden for sygdom lav. Derfor mange falsk positive testresultater. med mindre specificiteten er meget fin. 26
27 Kan man overføre erfaringerne om en tests sensitivitet og specificitet direkte fra klinikken til screening-situationen? Ved screening for cancer stiles efter at sygdomsprocessen erkendes tidligt, mens sygdomsmanifestationerne er beskedne. En test vil være mindre sensitiv mht. tidlige sygdomsstadier. 27
28 Der indføres et screening-program for en cancerform. De tilfælde, der findes ved screening, har længere gennemsnitlig overlevelse end de tilfælde, der findes på sædvanlig måde. Det virker altså..? De lever længere efter at diagnosen er stillet, men er der opnået: en sundhedsgevinst? en velfærdsgevinst? 28
29 Selv om behandlingen er helt uden indflydelse på overlevelsen, vil tidlig diagnose bevirke længere overlevelse efter diagnosetidspunktet. Et screeningprograms sundhedseffekt kan ikke vurderes alene på forløbet af de diagnosticerede tilfælde. Effekten må vurderes på befolkningsniveau. 29
30 Ikke-eksperimentelle metoder: Geografiske sammenligninger mellem områder med og uden screeningprogrammer. Forudsætning: Hvis der ikke var screening, ville incidensen være ens. Tidsrække-analyser. Forudsætning: Hvis der ikke var screening, ville incidensen være konstant. Effekt-kriteriet er reduktion i befolkningens dødelighed (mortalitet), ikke blot prognosen for fundne tilfælde (letalitet). 30
31 Eksperimentelle metoder: Det kontrollerede, randomiserede forsøg, hvor nogle tilbydes, andre ikke tilbydes screening. Mortaliteten i interventions- og kontrolgruppe sammenlignes. Der forudsættes typisk mange personer og lang tidshorisont. Da programmet er så synligt, kan det være svært at opnå accept af randomisering. 31
32 Intention-to-treat princippet i randomiserede forsøg. Randomiseringen skal sikre, at de to grupper er ens i udgangspunktet. Interventionsgruppe Deltagere Kontrolgruppe Ikke-deltagere 32
33 25 KMP pr År efter invitation Ikke-deltagere Deltagere 33
34 Screening for prostatakræft 1. Sygdommen er ofte længe om at udvikle sig. Der kan altså være god mulighed for at finde den "i tide". 2. Prostata-specifikt antigen (PSA) er forhøjet ved prostatacancer (blodprøve). 3. Det er vist at radikal prostatektomi ved tilfælde af prostatacancer som er diagnosticeret "i tide" bedrer overlevelsen. 34
35 Holmberg et al.: 8 års dødelighed blandt 695 patienter med prostatakræft, randomiseret til radikal prostatektomi eller afventende strategi. Operation (N=347) Afvente (N=348) RD pr. 100 Antal KMP 8 år Antal KMP 8 år (95% CI) p.c. dødsf. 16 7,1% 31 13,6% 6,6 (2,1; 11,1) NNT: 15 (9; 48) Det må da være en god idé at screene! 35
36 Problemer 1. PSA-testens sensitivitet er estimeret til 70% og specificiteten til 50%. Det giver mange falsk positive fund. 2. Udredningen af positive fund sker ved transrektal biopsi. Risiko: Blødning, infektion. 3. Mange af de sandt positive tilfælde vil forløbe så langsomt at de ikke vil give symptomer i personens levetid. Ved autopsi af mænd > 60 år: 30% har prostatacancer. 36
37 4. Behandlingen (radikal prostatektomi, strålebehandling) har væsentlige bivirkninger: Til 376 svenske deltagere, som var i live 3-4 år efter randomiseringen, sendtes et spørgeskema. Svar fra 86% hhv. 88%. Operation (166) Afvente (160) RR (95% CI) Erektil dysfunktion 80% 45% 1,8 (1,5; 2,2) Samleje < 1/md. 80% 59% 1,4 (1,2; 1,6) Ked af sex-problemer 56% 40% 1,4 (1,1; 1,8) Urine: obstruction 32% 38% 0,8 (0,6; 1,1) Urine: leakage 49% 21% 2,3 (1,6; 3,2) 37
38 årige mænd screenes: Sygdom PSA Ja Nej I alt PV > 4 µmol/l % 4 µmol/l % Alle % Sens: 70% Spec: 50% 540 biopseres. Ca. 1% (5-6) får alvorlig blødning eller infektion. 175 får tilbudt radikal operation. 38
39 175 får tilbudt radikal operation. Det vil skønsmæssigt medføre: % Antal Potens-problemer 35% 61 Urin-inkontinens 28% 49 Hvor mange liv redder vi? Vi ved det ikke. Holmbergs undersøgelse vedrørte tilfælde diagnosticeret pga. symptomer. Dødsrisikoen blandt førsymptomatiske tilfælde er givetvis lavere. Vi kan slet ikke overføre Holmberg's NNT på 15 til screening-situationen. Men vi ved at vi skaber problemer for mange. 39
40 American Cancer Society og American Urological Association anbefaler: Alle mænd fra 50 års alderen tilbydes årlig screening med rektaleksploration og PSA-test. Men da evidensen er mangelfuld: "Information should be provided to men about the benefits and limitations of testing so that an informed decision about testing can be made with the clinican's assistance" 40
41 Politisk-etiske problemer: Er screening ikke blot endnu et forsøg fra det medicoindustrielle kompleks på at øge sit marked? Ved "normale" screening-programmer kommer et positivt fund personen til gode. Hvad med fosterdiagnostik, hvor et positivt fund fører til abortering? Screening af arbejdstagere: Til glæde for hvem? 41
Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier
Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål
Læs mereScreening. Definition. Formål med screening. Eksempler. Sygdommen. Eksempler. Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi
Definition Screening Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi Systematisk undersøgelse af asymptomatiske befolkningsgrupper for en eller flere sygdomme mhp. at vurdere om (det
Læs mereKursus i Epidemiologi og Biostatistik, forår 2003. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul, 3.2.2003. manan.dk
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik, forår 2003. Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul, 3.2.2003 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald
Læs mereEksperimentelle undersøgelser. Svend Juul Forår 2003
Eksperimentelle undersøgelser Svend Juul Forår 2003 1 Observationelle studier: $ Studier af forekomst (incidens, prævalens) $ Studier af sammenhænge eller kontraster "i naturen" Eksperiment, forsøg: $
Læs mereFORSLAG OM NYT NATIONALT SCREENINGSPROGRAM
FORSLAG OM NYT NATIONALT SCREENINGSPROGRAM Introduktion Nationale screeningsprogrammer har til formål at reducere sygelighed og dødelighed i befolkningen. Befolkningsrettet screening medfører, at der tilbydes
Læs mereProstatacancer kort update nye tiltag
Prostatacancer kort update nye tiltag Udredning og behandling AUH - Horsens /Morten Heebøll Andersen Forløbet (fra jer til os) mcrpc-nyt MR/MR-fusion Prima-studiet epidemiologi Incidens: 4500/år fordoblet
Læs mereEn intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen
En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur
Læs mereEksperimentelle undersøgelser
Observerende undersøgelser: Studier af forekomst (incidens, prævalens). Studier af sammenhænge eller kontraster i naturen. Eksperimentelle undersøgelser Svend Juul Eksperiment, forsøg: Studiet af reaktionen
Læs mereMR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i
Læs mereDiagnostik & screening
Diagnostik & screening Ellen Aagaard Nøhr Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi Oversigt Centrale opgaver i lægegerningen: At nå frem til den korrekte diagnose. At vælge den behandling, der
Læs mereScreening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer
Læs mereProstataspecifikt antigen-test: skal skal ikke?
9 Prostataspecifikt antigen-test: skal skal ikke? Flemming Bro Få test er så vanskelige at bruge på relevant vis i praksis som prostataspecifikt antigen-testen. Den kan bruges i diagnostikken af prostatakræft,
Læs mereKursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8
Læs mereVurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning
Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Epidemiologisk forskning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet mv@soci.au.dk At belyse en videnskabelig hypotese ved
Læs mereEksperimentelle undersøgelser
Eksperimentelle undersøgelser Poul Thorsen,. september 005 Observationelle studier: Studier af forekomst (incidens, prævalens) Studier af sammenhænge eller kontraster "i naturen Eksperiment, forsøg: Studiet
Læs mereOvervejelser vedr. outcomes i (farmako)epidemiologiske studier Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen
Overvejelser vedr. outcomes i (farmako)epidemiologiske studier Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen Outcome/event/udfald Den sygdomstilstand vi ønsker at undersøge I et kohortestudie:
Læs mereHvad influerer på analyseresultaterne? Efterår 2015
Hvad influerer på analyseresultaterne? En træt patient hos den praktiserende læge En 6 årig mandlig patient klager over træthed. Der måles B- hæmoglobin hos den praktiserende læges og resultatet siger:
Læs mereEn intro til radiologisk statistik
En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur
Læs mereMammografiscreening B RYSTCANCER. Elsebeth Lynge. Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening,
B RYSTCANCER 1339 Mammografiscreening Elsebeth Lynge Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening, og fordele og ulemper beskrives kort. Det fastslås,
Læs mereAktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom.
Aktiv overvågning? Hvad er forskellen på watchful waiting og aktiv overvågning? Begge metoder er beregnet på at undgå unødvendig behandling af prostatakræft. I begge tilfælde bliver du overvåget. Der er
Læs mereEks. 1: Kontinuert variabel som i princippet kan måles med uendelig præcision. tid, vægt,
Statistik noter Indhold Datatyper... 2 Middelværdi og standardafvigelse... 2 Normalfordelingen og en stikprøve... 2 prædiktionsinteval... 3 Beregne andel mellem 2 værdier, eller over og unden en værdi
Læs mereEn teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl
Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Jørn Attermann. februar 00 I denne forelæsning vil vi se på fejl, som kan have betydning for fortolkningen af resultater fra epidemiologiske undersøgelser. Traditionelt
Læs mereset fra almen praksis
Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereUdvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland
Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en
Læs mereVurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT
Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,
Læs mereBeslutningsstøtteværktøjer Proces Udfordringer - Resultat. Henrik Stig Jørgensen Enhedschef, Sundhedsstyrelsen
Beslutningsstøtteværktøjer Proces Udfordringer - Resultat Henrik Stig Jørgensen Enhedschef, Sundhedsstyrelsen Kræftplan IV initiativ Mindst 9 ud af 10 kræftpatienter i 2020 skal opleve, at de deltager
Læs mereEpidemiologiske mål Studiedesign
Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet
Læs mereTilbud om screening for brystkræft
Tilbud om screening for brystkræft Tilbud om screening Hvert år rammes ca. 4.700 danske kvinder af brystkræft, heraf er de fleste over 50 år. Du er mellem 50 og 69 år og bliver derfor tilbudt en screeningsundersøgelse
Læs merePRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND
ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN
Læs mereMulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation
Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:
Læs mereSpørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at
Læs mereProstatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk
Prostatakræft Den hyppigst forekommende kræftform blandt mænd. Årligt dør ca.1200 af sygdommen. Metastaserende prostatakræft behandles med medicinsk kastration. Strålebehandling suppleres med medicinsk
Læs mereScreening for sygdom SCREENING. Klaus Johansen
337 Screening for sygdom Klaus Johansen Formålet med screening er at diagnosticere og behandle sygdom så tidligt som muligt. For at kunne træffe beslutning om at deltage i en screeningsundersøgelse eller
Læs mereTidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?
Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Torben Jørgensen, dr.med. Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse
Læs merePhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006
PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006 I dag: To stikprøver fra en normalfordeling, ikke-parametriske metoder og beregning af stikprøvestørrelse Eksempel: Fiskeolie
Læs mereMAMMOGRAFI. Screening for brystkræft
MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet
Læs mereBesvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008
Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie
Læs mereDiagnostik. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnoseklassifikation: ICD-10. Diagnoser Diagnostiske tests
Diagnostik Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi Diagnoser Diagnostiske tests 2 Hvordan stiller man en diagnose? Fund Symptomer passive: Fund aktive: patientens spontane rapport:
Læs mereÅrsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereBiomarkører. Anja Hviid Simonsen Post Doc Nationalt Videnscenter for Demens
Biomarkører Anja Hviid Simonsen Post Doc Nationalt Videnscenter for Demens Hvad er en biomarkør? En biomarkør er: En karakteristik, som måles objektivt og vurderes som indikator for normale biologiske
Læs mereBaggrundsnotat - datagrundlag for tal anvendt i pjecen: Tilbud om screening for brystkræft
Baggrundsnotat - datagrundlag for tal anvendt i pjecen: Tilbud om screening for brystkræft I dette dokument redegøres for det datagrundlag, som er anvendt i Sundhedsstyrelsens patientrettede informationspjece
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs mereNoter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser
Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser, som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvilke faktorer forårsagede denne hændelse?, og inddrager
Læs mereKræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Læs mereRegionsrådet 24. august 2011 Bilag til dagsordenspunkt vedr. NIP-lungecancer
Regionsrådet 24. august 2011 Bilag til dagsordenspunkt vedr. NIP-lungecancer Nedenstående tabeller viser resultater for NIP-lungecancer fra årsrapporten fra henholdsvis 2010 og 2009. Indikatorer for overlevelse
Læs mereHyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011
Hyppigheds- og associationsmål Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Læringsmål Incidens Incidens rate Incidens proportion Prævalens proportion
Læs mereNoter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser
Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til
Læs mereMåleproblemer. Fejlkilder og tolkningsproblemer. Usikkerhed og bias. Stikprøveusikkerhed. Epidemiologi og Biostatistik (version
Måleproblemer A B Fejlkilder og tolkningsproblemer Svend Juul, 19. september 2007 C D 1 2 Usikkerhed og bias De vigtigste kilder til usikkerhed og bias Præcision, sikkerhed, reproducerbarhed, ryster ikke
Læs mereEpidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II
Eksperimentelle undersøgelser Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Efterår 2001 Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden
Læs mereÅrsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling
Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereTeknologi og patientperspektiv
Teknologi og patientperspektiv Overlæge Beth Bjerregaard Patologiafdelingen, KBH. Amt Overlæge Marianne Lidang Patologiafdelingen, Århus Amt Beskrivelse af teknikken Konklusion af MTV rapporter og oversigtsartikler
Læs mereEpidemiologiske hyppighedsmål
Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereEn teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Eksempler på målefejl
Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Jørn Attermann 6. februar 2006 I denne forelæsning vil vi se på fejl, som kan have betydning for fortolkningen af resultater fra epidemiologiske undersøgelser.
Læs mereS4-S5 statistik Facitliste til opgaver
S4-S5 statistik Facitliste til opgaver Opgave 1 Middelværdien angiver det bedste bud på serummets sande værdi, mens spredningen angiver analyseusikkerheden. 95%-Konfidensinterval = Ja Standardafvigelsen
Læs mereMads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab
Informationsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 19. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om
Læs mereDefinisjoner og dilemmaer
Definisjoner og dilemmaer John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland john.brodersen@sund.ku.dk
Læs mereSelektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab
Selektionsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om Præcision:
Læs mere1. februar Lungefunktions data fra tirsdags Gennemsnit l/min
Epidemiologi og biostatistik Uge, torsdag 3. februar 005 Morten Frydenberg, Afdeling for Biostatistik. og hoste estimation sikkerhedsintervaller antagelr Normalfordelingen Prædiktion Statistisk test (ud
Læs mereMålepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,
Læs mereVALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017
VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017 FOKUSPUNKTER Konteksten pres for sikker viden Betingelser og implikationer for målinger Hvad er validerede måleinstrumenter?
Læs mereSocial ulighed i kræftoverlevelse
Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory
Læs mereBRUG OG DIAGNOSTISK KVALITET AF KLINISK MAMMOGRAFI I DANMARK en medicinsk teknologivurdering sammenfatning
BRUG OG DIAGNOSTISK KVALITET AF KLINISK MAMMOGRAFI I DANMARK en medicinsk teknologivurdering sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(12) Center for Evaluering og Medicinsk
Læs mereNeonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose
Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,
Læs mereAnette Højer Mikkelsen Specialist i sexologisk rådgivning Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur. Klinik Kvinde- Barn og Urinvejskirurgi
Når sexlivets krydderi må undværes Hvordan inddrages fund fra et studie af patienter og partner oplevelser af sexlivets forandringer efter operation i en klinisk praksis, hvor patient og pårørendeinddragelse
Læs mereStatistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet
Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Uafhængighedstestet Eksempel: Bissau data Data kommer fra Guinea-Bissau i Vestafrika: 5273 børn blev undersøgt da de var yngre end 7 mdr og blev
Læs mereGEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION
GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION Der er ikke udført en fuld MTV på dette lægemiddel af følgende årsager den aktuelle patientgruppe er lille (
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereHelbredsangst kan behandles effektivt over internettet
Helbredsangst kan behandles effektivt over internettet Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital Ditte Hoffmann, cand. psych., ph.d.-stud, dittjese@rm.dk Charlotte Ulrikka Rask, Prof., MD, ph.d.,
Læs merekbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer
Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter
Læs mereEvidensbaseret praksis Introduktion
Evidensbaseret praksis Introduktion Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen, Aalborg Sygehus
Læs mereEpidemiologi og Biostatistik. Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge 1, tirsdag d. 5. februar 2002
Epidemiologi og Biostatistik Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge 1, tirsdag d. 5. februar 2002 1 Statestik Det hedder det ikke! Statistik 2 Streptomycin til behandling af lunge-tuberkulose?
Læs mereHVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER
HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for
Læs mereEt spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil
Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan
Læs mereAbdomen semester mål
Abdomen semester mål Almindelige og akutte livstruende kirurgiske og urologiske sygdomme,samt sygdomme som behandles i det plastikkirurgiske speciale. Kunne beskrive disse (disposition/genese/incidens/symptomatologi)
Læs mereEt venligt skub? Det Etiske Råd 2016
Et venligt skub? Baggrundspapir Udregning: Effekt på dødelighed som følge af tykog endetarmskræft (colorectal cancer, CRC) ved deltagelse i screening for skjult blod i afføring efterfulgt af koloskopi
Læs mereMikro-kursus i statistik 2. del Mikrokursus i biostatistik 1
Mikro-kursus i statistik 2. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er hypotesetestning? I sundhedsvidenskab:! Hypotesetestning = Test af nulhypotesen Hypotese-testning anvendes til at vurdere,
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs mereMassiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling
Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb
Læs mereDUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv
DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa
Læs mereBehandling af Stress (BAS) - projektet
Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange
Læs mereKræftepidemiologi. Figur 1
Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,
Læs mereMads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab
Informationsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Sundhed og informatik l 18. maj 2017 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede
Læs mereModic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til?
Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Ole Kudsk Jensen Reumatolog, ph.d. RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte Diagnostisk Center Regionshospitalet Silkeborg Hvad er
Læs mereForskellige valg i kampen mod prostatakræft
Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Af Henrik Jakobsen, overlæge, Urologisk afdeling, Herlev Hospital og Henriette Lindberg, overlæge, Ph.d., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Prostatakræft
Læs mereKræftopfølgning i Almen Praksis. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.
Kræftopfølgning i Almen Praksis Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D. Kræft at være dødelig Den eksistentielle krise Jeg er jo helbredt, men hver gang jeg ser på nyt tøj, tænker jeg: Kan
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by
Læs mereKræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.
Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer
Læs mereMAMMOGRAFI. Screening for brystkræft
MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan vise, om du har forandringer i dine bryster. Det kan være ansamlinger af væske, godartede knuder
Læs mereEpidemiologiske associationsmål
Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereGenetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc
Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning
Læs mereSocial ulighed i kræftbehandling
Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton
Læs mereLøsning til eksamensopgaven i Basal Biostatistik (J.nr.: 1050/06)
Afdeling for Biostatistik Bo Martin Bibby 23. november 2006 Løsning til eksamensopgaven i Basal Biostatistik (J.nr.: 1050/06) Vi betragter 4699 personer fra Framingham-studiet. Der er oplysninger om follow-up
Læs mereInformation om pakkeforløb for prostatakræft
Information om pakkeforløb for prostatakræft Der er mistanke om kræft i prostata hvis: Rektaleksploration giver mistanke om kræft(hård, assymetrisk) Prostataspecifikt antigen(psa( overstiger den aldersspecifikke
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:
Læs mereChlamydia Trachomatis: En overvurderet størrelse?
Chlamydia Trachomatis: En overvurderet størrelse? Af: Kasper Kjæhr og Rasmus Buchholt Hald 1 Introduktion: I 2011 er der i Danmark testet 341.178 personer for Chlamydia trachomatis. (CT) Hovedparten af
Læs mereFrede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark
, Praktiserende læge, professor, dr.med. d Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark FO@alm.au.dk Fire hovedveje til succes Behandling/behandlingsmetoder
Læs mere