2.4. HVORDAN ER FOLKEKIRKEN RUMMELIG?
|
|
- Margrethe Bundgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2.4. HVORDAN ER FOLKEKIRKEN RUMMELIG? Af Steen Marqvard Rasmussen, sociolog og seniorkonsulent i Landsforeningen af Menighedsråd, sr@menighedsraad.dk Abstract: Siden frihedslovene i 1800-tallet har det været en grundværdi for folkekirken at være rummelig, men det betyder i dag noget andet end dengang, for rummelighed handler nu ikke kun om teologi, men også om forskellige kulturelle livsformer. Heraf følger tre udfordringer, som folkekirken endnu ikke for alvor har taget sig af. Endvidere er der sat forskellige grænser for rummeligheden afhængig af, om man er præst, kirkefunktionær, menighedsrådsmedlem eller almindeligt medlem af folkekirken. Man har talt om den rummelige folkekirke siden de religiøse vækkelser i 1800-tallet. Udfordringen var dengang at sikre, at f.eks. både Indre Mission og grundtvigianerne kunne føle sig hjemme i en fælles folkekirke. Det førte til frihedslovene om sognebåndsløsning i 1855 og retten til at danne valgmenigheder baseret på mindst 20 husstande i I begge tilfælde var tankegangen, at de "anderledes troende kristne" kunne forlade det lokale sogn enten som enkeltpersoner eller som gruppe, men fortsat forblive en del af folkekirken. Udfordringerne til folkekirkens rummelighed har siden da ændret sig på to måder: For det første handler mangfoldigheden, der skal rummes, ikke længere kun om teologi. Den handler også om forskellige ønsker til liturgi og den kulturelle indpakning, som f.eks. gudstjenesterne finder sted i nogle mennesker er til klassisk musik, mens andre hellere vil have gospel, rock eller jazz. For det andet går ønskerne om mangfoldighed så meget på kryds og tværs og ændrer sig så hurtigt, at mange af medlemmerne ikke ønsker at dele sig fysisk op efter anskuelser. Udfordringerne, der følger af disse nye bredere forventninger til rummeligheden, vender jeg tilbage til sidst i artiklen. I første omgang vil jeg koncentrere mig om, at de forskellige trosopfattelser trods disse ændringer stadig spiller en vigtig rolle. Det vil jeg se nærmere på ved at spørge, hvordan den juridiske tolerance overfor trosmæssige forskelligheder varierer alt efter, om man er præst, kirkefunktionær, menighedsrådsmedlem eller almindeligt folkekirkemedlem? Rummelighed for præster 122
2 Præsternes forkyndelsesfrihed, som er sikret med menighedsrådslovens 37, er ikke en frihed til at forkynde en hvilken som helst opfattelse af kristendommen. Bestemmelsen skal derimod sikre, at præsten er så uafhængig af menighedsrådet, at denne kan forkynde evangeliet i overensstemmelse med kirkens bekendelsesskrifter. Og både menigheden og biskoppen fører tilsyn med, at dette sker. Førstnævntes tilsyn sker ved, at ethvert folkekirkemedlem har ret til at klage over en bestemt forkyndelse til biskoppen. Dette fandt sted i den såkaldte Snedstedsag, hvor en præst endte med at blive dømt for at have ændret dåbsritualet fra at døbe i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn til at døbe til Faderens og Sønnens og Helligåndens navn (jf. Harbsmeier m.f. (red.) Retten og den rette lære, Aros Forlag 2007 s. 35). Senere fulgte den meget omtalte Grosbøll-sag med en præst, der ikke tror på en skabende og opretholdende gud. Det juridiske apparat, der håndterer sådanne sager, er præsteretten, som bestemmer, at såvel kirkeministeren som en biskop kan forlange en læresag rejst. Det sker gennem det almindelige retssystem dog således, at dommerne bliver suppleret af teologisk sagkyndige. Og som folketingets ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen påpeger, er opgaven her at løse cirklens kvadratur. Det er umuligt, men alligevel forsøger vi gang på gang at gøre det fordi vi er nødt til det. (Harbsmeier m.f., s. 149). Rummelighed for kirkefunktionærer Sagen om Steen Ribers, der aktivt agiterede for, at troen på reinkarnation er forenelig med kristendommen, er interessant af flere grunde. Dels fordi han som udgangspunkt både var kirketjener, almindeligt medlem af folkekirken og valgt menighedsrådsmedlem, og dels fordi han blev dømt af Østre Landsret (jf. udskrift af dom afsagt den 15. april 2004, s. 2), men senere frikendt af højesteret (den 15. oktober 2005). Trods uenighed om nogle punkter fandt alle 5 højesteretsdommere, at eksklusionen af Steen Ribers måtte anses for ugyldig, allerede fordi eksklusionens egentlige formål havde været at opnå, at Ribers ikke længere kunne være medlem af menighedsrådet. ( Rapport fra arbejdsgruppen om gejstlige læresager m.v., Kirkeministeriet 2006, s. 4). Som citatet antyder, er sagen, der varede i 10 år, meget kompliceret, da man gennem forløbet flytter fokus rundt mellem de tre ovennævnte roller, som Steen Ribers havde i forhold til folkekirken. Jeg vil derfor beskrive situationen selvstændigt for hver af de nævnte roller. Ser vi først på hans rolle som kirkefunktionær, kan udgangspunktet tages i lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., hvor der i 6 er følgende vigtige undtagelse: 6. Forbuddet mod forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse, religion eller tro i 2-5 gælder ikke for arbejdsgivere, hvis virksomhed har som sit udtrykte formål at fremme et bestemt politisk eller religiøst standpunkt eller en bestemt trosretning, og hvor lønmodtagerens politiske anskuelse, religiøse overbevisning eller trosretning må anses for at være af betydning for virksomheden. Det betyder, at menighedsrådet kan kræve, at en given funktionærstilling skal besættes med en person, der er medlem af folkekirken. Det er dog en forudsætning, at dette krav udtrykkes i forbindelse med selve ansættelsesproceduren. Hermed er naturligvis intet sagt om funktionærens muligheder for at ytre sig om kirkelige spørgsmål. Dette er et komplekst felt, 123
3 som jeg ikke kan udrede nærmere her. Herefter følger Steen Ribers anden rolle som menighedsrådsmedlem: Rummelighed for menighedsrådsmedlemmer Det oprindelige sigte med Steen Ribers-sagen var at sørge for, at han ikke længere kunne være medlem af menighedsrådet (jf. ovenfor). Dette lod sig imidlertid ikke gøre på det foreliggende lovgrundlag. Der var dog i folkekirken almindelig enighed om, at der burde være grænser for, hvad menighedsrådsmedlemmer kunne foretage sig. Dette vandt støtte i folketinget, som i 2008 indsatte følgende bestemmelse i lov om valg til menighedsråd: 3 a. Et valgt medlem af menighedsrådet, der har bragt sig i afgjort modsætning til folkekirken ved aktivt, vedholdende og offentligt at udbrede synspunkter, der er i åbenlys modstrid med folkekirkens lære, mister sin valgbarhed. Det er vigtigt at hæfte sig ved, at loven ikke sigter mod at udøve sindelagskontrol. Menighedsrådsmedlemmerne kan fortsat tro på lige nøjagtig det, de selv ønsker. Hvad de derimod ikke kan er at udbrede synspunkter, der åbenlyst strider mod folkekirkens lære. Det er altså handlingerne, der bliver reguleret ved, at den meget klart afvigende adfærd bliver mødt med en sanktion. Og denne er, at den pågældende skal udtræde af menighedsrådet, men som det fremgår af 3 a, stk. 3, vil personen kunne genopstille til menighedsrådet ved det følgende valg. Rummelighed for folkekirkens medlemmer Folkekirken stiller ingen andre krav til dets medlemmer end, at de betaler kirkeskat efter gældende regler. Hvad de tror på, og hvorledes de agerer i det religiøse felt, blander kirken sig ikke i, for så vidt medlemmerne overholder reglerne for, hvordan man opfører sig i kirken og tilknyttede bygninger. Selvom der således ikke er noget juridisk argument for, at kirken skal blande sig i, hvordan medlemmerne opfatter kristendommen, så er det blevet en sociologisk nødvendighed for kirken at forholde sig til den religiøse og kulturelle mangfoldighed blandt dens medlemmer. Det skyldes den generelle samfundsudvikling, som jeg ikke vil fordybe mig i her, men blot henvise til mon bog Religiøse grundfarver. Det korte af det lange er, at medlemmerne stille og roligt siver ud af folkekirken (dens medlemsprocent målt i forhold til befolkningen som helhed falder med ca. 0,5 procentpoint pr. år). Man kan dog endnu langt fra sige, at den forholdsvis rige folkekirke befinder sig i en finanskrise, men det kan give god mening at hævde, at den befinder sig i en relevanskrise. Den befinder sig nemlig på et religiøst marked, hvor det gælder, at den kun kan bevare sin position som det store flertals kirke, hvis den forstår at knytte an til medlemmernes ret forskelligartede forventninger til kirken. Opgaven som folkekirke er altså på en kirkelig forsvarlig måde at afspejle den kompleksitet, der findes først og fremmest blandt medlemmerne. I den forbindelse er den første opgave overhovedet at blive klar over, hvordan denne kompleksitet ser ud. Herunder hører dels at udvikle et sprog for mangfoldigheden og dels at 124
4 foretage medlemsundersøgelser, som kan give et indtryk af, hvor udbredte de forskellige trosog livsformer er, som det er relevant for kirken at kende. Det afgørende for den nødvendige sprogudvikling er at gøre sig klart, hvilke forskelle, der gør en forskel for folks relation til kirken, og her kan flere bud være relevante. I bogen Religiøse grundfarver præsenterer jeg tre forskellige grundopfattelser af, hvad der gør et trosindhold troværdigt og viser, hvordan disse (samt nogle blandingsformer) er i spil i den kirkelige debat. Jeg viser endvidere, hvordan disse grundformer adskiller sig med hensyn til Bibelsyn, opfattelse af religiøs autoritet, forholdet til den overleverede tradition, synet på andre religioner m.v. En anden supplerende måde at undersøge forskellighederne på er den tyske religionspsykolog Stefan Hubers bestemmelse af, hvor intenst man er religiøs, uanset hvad man nærmere bestemt tror på. Nøglebegreberne hertil har han udviklet i bogen Zentralität und Inhalt fra Dette koncept ligger endvidere til grund for en stor international undersøgelse, hvis resultater bl.a. kan læses i Religionsmonitor En tredje supplerende måde at udvikle et relevant sprog for forskellene er at hæfte sig ved de forskellige kulturelle præferencer, der er knyttet til medlemmernes forskellige livsformer, og som har betydning for, om man føler sig hjemme i det kulturelle rum, som folkekirken også er. I tilknytning til disse sprogudviklinger, der gør os i stand til at tale om de religiøse og kulturelle forskelle blandt folkekirkens medlemmer, er det som sagt også værd at undersøge, hvor udbredte de er. Og her må vi blot konstatere, at den danske folkekirke halter langt bag efter de tilsvarende kirker i vore nabolande. Mens både de store kirker i Norge, Sverige og Tyskland har gennemført store medlemsundersøgelser (den evangeliske kirke i Tyskland har gjort det systematisk siden 1972), så er dette endnu aldrig sket i Danmark. Den anden opgave er, at de kirkelige ledere på alle niveauer i folkekirken begynder at formulere en egentlig rummelighedspolitik. Sagen er nemlig den, at en rummelig folkekirke kan organiseres på flere forskellige måder. Jeg har i bogen Perspektiv på folkekirken nr. 1, 2008, s , præsenteret de tre forskellige rummelighedspolitikker, som for mig at se er mere eller mindre bevidst i spil i dagens folkekirke. Den tredje opgave er at drage de organisatoriske konsekvenser at den rummelighedspolitik, man taler sig frem til. Hermed mener jeg, at de forskellige politikmuligheder har forskellige konsekvenser for, hvordan man tilrettelægger arbejdet i det enkelte sogn, hvordan man samarbejder på tværs af sognegrænser, og hvordan ansættelsesforholdene bør være for de enkelte medarbejdergrupper. Et af de centrale spørgsmål i den forbindelse er, hvorvidt man fortsat hovedsagelig skal satse på den almenpraktiserende sognepræst, der kan lidt af det hele, eller om man skal stimulere til en vis specialisering blandt præsterne med de konsekvenser det vil få for stillingsstrukturen og deres indbyrdes samarbejdsformer. Jeg vurderer, at den dagsorden vil stå centralt i de kommende år, fordi den direkte berører folkekirkens evne til at håndtere den relevanskrise, som nogle hævder allerede er indtruffet. Hvis du vil vide mere om læresager i folkekirken: Eberhard Harbsmeier, Lisbet Christoffersen og Niels Henrik Arendt (red.): Retten og den rette lære, Aros Forlag
5 Rapport fra arbejdsgruppen om gejstlige læresager m.v., Kirkeministeriet Rapporten kan hentes gratis som PDF-fil her. om forskellige måder at være religiøs på i det moderne samfund: Steen Marqvard Rasmussen: Religiøse grundfarver Peter L. Bergers sociologi i anvendelse på folkekirken, Aros Forlag 2005 om måling af religiøsitetens intensitet: Stefan Huber: Zentralität und Inhalt. Ein neues multidimensionales Messmodel der Religiosität, Leske + Budrich 2003 Religionsmonitor 2008, Gütersloher Verlagshaus 2008 om forskellige rummelighedspolitikker: Steen Marqvard Rasmussen (red.): Menighedsrådsvalgets betydning og tilslutning, skriftserien Perspektiv på folkekirken nr. 1, 2008, Landsforeningen af Menighedsråd. Bogen kan hentes gratis som PDF-filher. om udviklingstendenser i præstearbejdet: Steen Marqvard Rasmussen (red.): Præsten som generalist og specialist, skriftserien Perspektiv på folkekirken nr. 2, 2009 Landsforeningen af Menighedsråd. Bogen kan hentes gratis som PDF-fil her. 126
Menighedsrådenes arbejde med folkekirkens lokale legitimitet. Torben V. Lauridsen, sekretariatschef
Menighedsrådenes arbejde med folkekirkens lokale legitimitet Torben V. Lauridsen, sekretariatschef 1 Legitimitet Det bliver udøvet: både med en bevidsthed fra myndighedernes side om at de har ret til at
Læs mereJeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi
Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272
Læs mereFolkekirken under forandring
Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces
Læs mereNotat. Indkomne høringssvar i forbindelse med høringen over Rapport fra arbejdsgruppen om gejstlige læresager m.v.
Dato: 15. januar 2007 Indkomne høringssvar i forbindelse med høringen over Rapport fra arbejdsgruppen om gejstlige læresager m.v. Indledning Ved brev af 9. november 2006 (dokumentnr. 293631) udsendte Kirkeministeriet
Læs mereLørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1
Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med
Læs mereStævning. Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup
Kirkeudvalget 2011-12 L 105 Bilag 19 Offentligt Stævning Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup indstævner herved Den danske Stat ved ligestillings- og kirkeministeren,
Læs mereNotat. Høringsnotat om udvalgsrapporten "Folkekirken og registreret partnerskab"
Dato: 18. januar 2011 Høringsnotat om udvalgsrapporten "Folkekirken registreret partnerskab" Kirkeministeriet KM-2 Sagsbehandler Jørgen Engmark Den 17. september 2010 sendte Kirkeministeriet udvalgsrapporten
Læs mereValgbarhed til menighedsråd
Valgbarhed til menighedsråd Udtalt over for Enghave sogns menighedsråd, at det er en forudsætning for at anse et medlem af et menighedsråd for ikke-valgbar på grund af strafbart forhold, at dette forhold
Læs mereNotat. 1 Høring om betænkning 1477/2006
Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om valg til menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi (Menighedsrådets sammensætning, loyalitetskrav til valgte menighedsrådsmedlemmer
Læs mereKodeks for god ledelse i folkekirken
Kodeks for god ledelse i folkekirken Indledning Menighedsrådene består ud over præsterne af almindelig folkekirkemedlemmer. Som valgt til menighedsrådet er de valgt til at varetage et fælles ansvar for
Læs mereDen gældende ordning for folkekirkens styre
Den gældende ordning for folkekirkens styre Oplæg ved departementschef Henrik Nepper-Christensen Indledning Når man skal drøfte, om noget skal forandres, er det altid nyttigt at begynde med et overblik
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 23. marts 2017
HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 23. marts 2017 Sag 159/2016 (1. afdeling) John Hejlesen, Inger Kristensen, Edvind Kristensen, Mogens Skibsted, Gert Grube og Arne Heilsen (advokat Nikolaj Nikolajsen
Læs mereGuide til konfirmandprojekt
Guide til konfirmandprojekt - møde mellem konfirmander og unge muslimer Præster siger om projektet... Konfirmanderne blev meget glade og stolte af deres egen tro. Det var en helt anden måde at snakke om
Læs mereUde af sync. Af Hanne Høgild, teologisk medarbejder i Folkekirkens Konfirmandcenter og redaktør af Kirken Underviser Illustration: Ole Steen Pedersen
Lars Sandbeck, lektor i almen teologi ved FUV, har gjort sig nogle grundovervejelser over det, han kalder kirkens forkyndelseskrise. Der er brug for en gentænkning, så tro og kristendom igen kan føles
Læs mereVores argumenter følger nedenfor ledsaget af uddybende begrundelser i det efterfølgende:
Kirke Saaby - Kisserup Menighedsråd v/ Henry Petersen Fanøvej 2 4060 Kirke Saaby Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Høringssvar vedrørende Folkekirkens
Læs mereForslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere)
Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) 1 I lov nr. 352 af 6. juni 1991
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.
26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,
Læs mereV E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED
FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.
Læs mereArbejdspapir. til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om Visioner 2017
Arbejdspapir til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om er 2017 Udarbejdet af visionsgruppen under Viborg Stiftsråd med udgangspunkt i oplæg fra Stiftsudvalgene side 1 Løbenr.
Læs mereMenighedsrådskursus Horsens Provsti 12. januar Oplæg ved Personalekonsulent Birgitte Søhoel
Menighedsrådskursus Horsens Provsti 12. januar 2013 Oplæg ved Personalekonsulent Birgitte Søhoel Indhold Menighedsråd: Definition og juridiske principper Beslutningsprocessen: Muligheder og begrænsninger
Læs mereFolkekirken som virksomhed
Folkekirken som virksomhed 3. marts 2011, Fyns Stift Ved Erling Andersen Spørgsmålene til i dag... Er Folkekirken udelukkende en idealistisk organisation, hvor teologien og troen på noget større end én
Læs mereFolkekirkens Uddannelses- og Videnscenter Folkekirkens målsætningsarbejde med kirkemusikken som case En kort præsentation
Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter Folkekirkens målsætningsarbejde med kirkemusikken som case En kort præsentation 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for undersøgelsen... 4 Folkekirke og målsætninger...
Læs mereKirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2
Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets
Læs mere7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid
7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden
Læs mereFørst tak til jer alle sammen for at I har fundet vej til Nationalmuseet denne mandag formiddag.
Ligestillings- og kirkeminister Manu Sareens tale ved konferencen om folkekirkens kirker, der helt eller delvis tages ud af brug Dato: 22. april 2013 Nationalmuseet den 22. april 2012 Først tak til jer
Læs mereSTATSMINISTERIET Dato:
Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) L 169 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 1 5 af 19. maj 2005 stillet af Det Politisk-Økonomiske
Læs mereSTIFTSPRÆSTEMØDE 2019
Præst i det 2100 århundrede Embedets autoritet i en forhandlet virkelighed Sted: Hotel Fjordgården Vester Kær 28 6950 Ringkøbing Deltagere: Præster, emeriti og ægtefæller Salmebogen bedes medbragt STIFTSPRÆSTEMØDE
Læs mereJesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav
Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver
Læs mereVærdier, kvalitet og omstilling
DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning
Læs mereEt trossamfund i Luthersk Mission
Et trossamfund i Luthersk Mission Flere og flere medlemmer af Luthersk Mission (LM) overvejer af samvittighedsmæssige, teologiske, missionale og kirkelige grunde deres medlemskab af folkekirken. Baggrunden
Læs mereBestyrelsens beretning ved generalforsamlingen 2019 Det er altid en festdag at holde generalforsamling i Fyens Stifts Menighedsrådsforening.
1 Bestyrelsens beretning ved generalforsamlingen 2019 Det er altid en festdag at holde generalforsamling i Fyens Stifts Menighedsrådsforening. Som ved et menighedsrådsvalg fejrer vi det folkekirkelige
Læs mereFordeling af opgaver mellem sogn, provsti og stift - set i et teologisk perspektiv
Fordeling af opgaver mellem sogn, provsti og stift - set i et teologisk perspektiv Niels Henrik Gregersen, Det teologiske Fakultet, KU Kirkeministeriets seminar d. 9. marts 2006 Karen Blixen Salen, Det
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereHaderslev Frimenighed 2012
VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HADERSLEV 1. Identitet & hjemsted Navnet på Luthersk Missions Frimenighed i Haderslev er: Haderslev Frimenighed (HF). Haderslev Frimenighed har hjemsted i Haderslev kommune.
Læs mere2008/1 LSF 157 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar Fremsat den 26. februar 2009 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag.
2008/1 LSF 157 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2017 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin., j.nr. Fremsat den 26. februar 2009 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag til
Læs mereVedtægter for BaptistKirken Sydjylland
1 Vedtægter for BaptistKirken Sydjylland 1. Navn, hjemsted og grundlag. 1. Kirkens navn er: BaptistKirken Sydjylland med CVR nr. 16 68 61 90. 2. Kirkens hjemsted er Esbjerg Kommune. 3. Kirken er en selvstændig,
Læs mereFOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE
S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN
Læs mereProvstens ansættelsesforhold
Arbejdsgruppen om ændring af den kirkelige struktur Dato: 3. januar 2006 Provstens ansættelsesforhold Dok. nr.: 269251 Provsteembedet er et gejstligt embede, hvilket indebærer, at det også i fremtiden
Læs mereWorkshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?
Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser
Læs mereOMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26
2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske
Læs mereNotat. Model for fordeling af præstestillinger mellem stifterne Udarbejdet i samarbejde mellem biskopperne og Kirkeministeriet
Model for fordeling af præstestillinger mellem stifterne Udarbejdet i samarbejde mellem biskopperne og Kirkeministeriet Indledning I 2009 blev der blandt andet på foranledning af Rigsrevisionen indgået
Læs mereELSK DIN NÆSTE! KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
ELSK DIN NÆSTE! KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS NÆSTEKÆRLIGHED I PRAKSIS Du skal elske din næste som dig selv! Det er kristendommens rettesnor for, hvordan vi skal opføre os over for vores medmennesker.
Læs mereHVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS TRO OG TVIVL»Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses«, står der i Bibelen (Hebræerbrevet 11,1). Troen på Gud forhindrer
Læs mereMissionsfesten i Brødremenighedens Danske Mission søndag den
Missionsfesten i Brødremenighedens Danske Mission søndag den 21.5. 2017 Beder I faderen om noget i mit navn, skal han give jer det. At bede i Jesu navn er ikke bare et tomt mantra, det er at bede i troen
Læs mereFolkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk
Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:
Læs mere18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696
18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været
Læs mereVejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser
1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.
Læs meretil vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.
Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De
Læs mereDe ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer.
Skærtorsdag den 5. april 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 17.30. Tekster: 2.Mosebog 12,1-11 og Matt. 26,17-30. Salmer: 466-476/473 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereJulen er lige overstået, men jeg vil alligevel gerne invitere dig til at tænke på jul. Men vi skal tilbage i tiden. Tilbage til din barndoms jul.
1 af 7 Prædiken søndag d. 13. januar 2019. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Es 43,1-7 & Salme 29 & Apg 8,14-17 Luk 3,15-17&21-22 Guds gaver - Du er min elskede! Julen er lige overstået,
Læs mereGUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
GUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS Dåb og nadver er hellige handlinger, og de er synlige tegn på, at Gud kommer os i møde og rører ved os. DÅB Både børn og voksne kan blive døbt.
Læs mereTakstregulativ og vedtægt
Takstregulativ og vedtægt for Hjordkær kirke Aabenraa provsti ( Aabenraa kommune) Haderslev stift I For benyttelse af kirken TAKSTREGULATIV A. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en
Læs mereGRUPPEN GRUPPEN GRUPPEN GRUPPEN GRUPPEN GRUPPEN GRUPPEN GRUPPEN GRUPPEN GRUPPEN GRUPPEN GRUPPEN WALK AND TALK WALK AND TALK WALK AND TALK
KRISTENDOM OG RELIGIONS SPØRGSMÅL KRISTENDOM OG RELIGIONS SPØRGSMÅL Hvad forstår du ved De ti bud Hvad forstår du ved De ti bud Hvad forstår du ved De ti bud Hvad forstår du ved De ti bud Hvad forstår
Læs mereBiskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh.
Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh. 1,1-18 I nat hørte vi i første læsning om det store lys, som skal ses af de
Læs mereVelkommen Dagsorden til orienteringsmøde:
Velkommen Dagsorden til orienteringsmøde: 1. Velkomst 2. Menighedsrådets opgaver og kompetence 3. Redegørelse for menighedsrådets arbejde siden sidste valg 4. Redegørelse for kommende opgaver for menighedsrådet
Læs mereVedtægter Åbne Døre Danmark
Postboks 1062 DK-7500 Holstebro Tlf. 9740 7781 Cvr. nr. 20503270 Vedtægter Åbne Døre Danmark A. Grundlæggende om foreningen Navn og hjemsted 1 Åbne Døre Danmark er en landsdækkende, fælleskirkelig, dansk
Læs mereHvilken hjælp kan menighedsrådet få fra Ribe Stift? Kirkens personale
Hvilken hjælp kan menighedsrådet få fra Ribe Stift? Kirkens personale Indledning Menighedsrådene ved kirkerne i Ribe Stift løser en stor og vigtig opgave, når de administrerer kirkens personale. Denne
Læs mereLeg med tro - Inspiration til debatter
Leg med tro - Inspiration til debatter Hvornår havde I i menighedsrådet, på ledermødet eller personalemødet sidst tro på dagsordenen? Altså ikke rammerne for andres tro, men jeres egen tro? Hvornår satte
Læs mereKristine Garde RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER
Kristine Garde RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER Kristine Garde RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER Nyt Juridisk Forlag 2011 Kristine Garde Retsteologi Udvalgte emner 1. udgave, 1. oplag 2011
Læs mereNotat. 7. Forsøgsramme vedr. ny organisering af menighedsrådets arbejde - Fra roller til ansvar og opgaver. Fase 1 - Opstart
7. Forsøgsramme vedr. ny organisering af menighedsrådets arbejde - Fra roller til ansvar og opgaver Fase 1 - Opstart Inspiration Forsøgsindhold I dag indeholder menighedsrådsloven en meget stram styring
Læs mereGudstjeneste i Skævinge Kirke den 3. januar 2016 Kirkedag: H3K/B Tekst: Matt 2,1-12 Salmer: SK: 136 * 137 * 138 * 69 * 192,7 * 414
Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 3. januar 2016 Kirkedag: H3K/B Tekst: Matt 2,1-12 Salmer: SK: 136 * 137 * 138 * 69 * 192,7 * 414 Hvem er vismændene? Hvad er de for nogle mennesker? Hvilken religion er
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om valg til menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi
Forslag til Lov om ændring af lov om menighedsråd, lov om valg til menighedsråd og lov om folkekirkens økonomi (Menighedsrådets sammensætning, loyalitetskrav til valgte menighedsrådsmedlemmer og bindende
Læs mereDet danske bibelselskab Dåb og livsstil
Bilag 4: YouGov-spørgeskema Det danske bibelselskab Dåb og livsstil Målgruppe: Danskere forældre med børn under 18 år Baggrundsspørgsmål: Køn Alder Geografi Uddannelse PDL Husstandsindkomst PDL Børns alder
Læs mereVedtægter for Vadum menighed
Vedtægter Vadum menighed Revideret den 8. marts 2018 1 Menigheden i Vadum, der i 1888 stiftedes under navnet Haldager menighed, er tilsluttet Det Danske Missionsforbund. Menighedens navn er Vadum menighed,
Læs mereVedtægter for. Menighedsfakultetet. Lutheran School of Theology in Aarhus
Vedtægter for Menighedsfakultetet Lutheran School of Theology in Aarhus 1 Navn og Hjemsted Menighedsfakultetet (MF) / Lutheran School of Theology in Aarhus (LSTA) er en selvejende og uafhængig institution,
Læs mereVedtægter for. A. Grundlæggende om menigheden. B. Medlemskab
Vedtægter for A. Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted. 1. Menighedens navn er Luthersk Missionsforenings Frimenighed, Emdrup (kaldet Nordvestkirken). Stk. 2. Menigheden har hjemsted i Københavns
Læs mereFrelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9
Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?
Læs mereJanuar Danske Fodbolddommere CODE OF CONDUCT
Januar 2015 Danske Fodbolddommere CODE OF CONDUCT Indhold Forord... 3 Introduktion... 4 Hvad er Code of Conduct?... 4 Hvorfor har Danske Fodbolddommere brug for et Code of Conduct?... 4 Hvem gælder Code
Læs mereProgram for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn
Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn August 2015 Juni 2016 August Program for Nicolaifællesskabet 26.08 Bibelundervisning ApG. 1,1-14 Optakt til den åndelige krig! Gudsriget
Læs mereUanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg
Læs mereHvad skal vi stille op med kirken, når det ikke er søndag?
med kirken, når det ikke er søndag? 87.5% mener, at kirken også skal være åben på hverdage. Vores landsundersøgelse tyder på, at mange ikke ved, at der faktisk sker mange ting i løbet af ugen i de fleste
Læs merePrædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.
Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 743 300 336 / 701 10,4 672 Dom kl.10.00 8.s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.7,22-29 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! AMEN. I disse
Læs mereog regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op
Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 31. juli 2016 Kirkedag: 10.s.e.Trin/B Tekst: Ez 33,23+30-33; Hebr 3,12-14;Matt 11,16-24 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 143 * 6,2 * 11 Gørløse: 1 * 347 * 592 *
Læs mereIdeer fra konferencen Kirken på landet den 20. juni 2015
Ideer fra konferencen Kirken på landet den 20. juni 2015 Dette emne vil vi gerne arbejde videre med: Vi har storpastoratet periode 1, og det sigter vel mod fælles menighedsråd. Men: GØR DET IKKE! Vi tåler
Læs mereMenighedsrådsvalgets betydning og tilslutning
Menighedsrådsvalgets betydning og tilslutning Formålet med skriftserien Perspektiv på folkekirken er at formidle faglige analyser til alle, der har et ledelsesansvar i folkekirken. Baggrunden for dette
Læs mereVedtægter for Skive Bykirke
- 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag
Læs mereSTRATEGI FOLKEKIRKEN.DK
STRATEGI 2017-20 FOLKEKIRKEN.DK Folkekirken.dk Johannes Ewaldsvej 42 8230 Åbyhøj Redaktør Ellen Aagaard Petersen Tlf. 2037 6095 Mail: eap@km.dk www.folkekirken.dk INDLEDNING Folkekirkens mission er at
Læs mereBønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD
Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det
Læs mereGenoptagelse som medlem af folkekirken
Genoptagelse som medlem af folkekirken Henstillet til kirkeministeriet at overveje, om der måtte være anledning til at søge tilvejebragt udtrykkelige regler for optagelser i folkekirken, der ikke direkte
Læs mereDet besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen
Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov
Læs mereBruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.
Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.
Læs mereVIL DU VÆRE FRIVILLIG I KARLSLUNDE KIRKE?
VIL DU VÆRE FRIVILLIG I KARLSLUNDE KIRKE? Hvis du gerne vil deltage i kirkens sociale fællesskab, er der gode muligheder for at blive frivillig i Karlslunde Kirke. GRUNDLAGET FOR FRIVILLIGT ARBEJDE I KARLSLUNDE
Læs mereVEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING
side 1 VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING 1. Identitet & hjemsted Navnet på Luthersk Missions Frimenighed i Herning er: (_Navn_). Den har hjemsted i Herning kommune. 2. Grundlag Menigheden bygger
Læs mereHALSKOV KIRKE. Menighedsrådsloven
HALSKOV KIRKE Menighedsrådsloven Bekendtgørelse af lov om menighedsråd: Herved bekendtgøres lov om menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 79 af 2. februar 2009, med de ændringer, der følger af 1 i lov
Læs mereOm processen frem mod sidste alterbogsfornyelse
Omprocessenfremmodsidstealterbogsfornyelse afholgervilladsen Forord Efterfølgendeertalemanuskriptettiletkortoplæg,somblevholdtvedenstudiedagi Aalborgden26.oktober2015.Studiedagenblevholdtsomstartpåetbispemøde,ogi
Læs mereVisions- og Værdigrundlag
Visions- og Værdigrundlag Kirkens mission Kirkens fire fokusområder Kirkens trosbekendelse Kirkens værdier Kirkens mission Menighedens mission er: Må dit rige bryde igennem. Må din vilje ske på jorden,
Læs mereVEJLEDENDE VEDTÆGTER for menigheder i Det Danske Missionsforbund
VEJLEDENDE VEDTÆGTER for menigheder i Det Danske Missionsforbund 1 Navn og hjemsted 1. Menighedens navn er. (tidligere benævnt..) 2. Menigheden blev stiftet den. og er tilsluttet kirkesamfundet Det Danske
Læs merePrædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42.
Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Dato: 23. juni 2013 Rindum Kirke. Af Mogens Thams. 1. 3. & 4. søndag efter trinitatis. Evangelium og formaning: Der er en
Læs mereRationalitet eller overtro?
Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,
Læs mereMinisterens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur
Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde
Læs mereOmkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.
Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde
Læs mereOmvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9)
Omvendelse Den bibelske omvendelse udgør ikke en holdningsændring fremmes af den menneskelige bevidsthed. Integrerer et liv før mænd siger et andet aspekt af det kristne liv, ikke anger fremmes af evangeliet.
Læs mereTORVETs deltagelse i Himmelske Dage i Herning Missionshus lørdag den 1. juni 2019
TORVETs deltagelse i Himmelske Dage i Herning Missionshus lørdag den 1. juni 2019 Opdatering af aktivitetsskema den 28.5.2019 ved Lene Klokkeslæt Café ved IM i Herning 9-10 IM gør klar! Storsal (Ca. 100
Læs merePrædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording
1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry
Læs mereBilag nr. 11. Folkekirkens indre anliggender. gældende ret, praksis og afgrænsning
Folkekirkens indre anliggender gældende ret, praksis og afgrænsning Dato: 9. oktober 2012 Sagsbehandler Marjun Egholm Gældende ret Traditionelt anses ritualer, gudtjenesteordningen, bibeloversættelse og
Læs mereBruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,
Bruger Side 1 04-06-2017. Tekst. Johs. 14, 22-31. Kærlighed til Kristi ord. Pinsedag har sin egen tone, glædens musik, som løfter og gør glad. Vore salmedigtere har fundet denne tone, givet den ord som
Læs mereKirken på landet landsognene er forskellige, men hvordan?
Kirken på landet landsognene er forskellige, men hvordan? Steen Marqvard Rasmussen sociolog og Marie Hedegaard Thomsen, teolog Formål med projektet Kirken på landet : Forståelse og inspiration at skabe
Læs mereTakstregulativ og vedtægt
Takstregulativ og vedtægt for Skibinge kirke Stege-Vordingborg provsti (Vordingborg kommune) Roskilde stift Side 1 af 7 TAKSTREGULATIV I. For benyttelse af kirken A. til gudstjenester a. der afholdes af
Læs mereGrundlov, Ægteskabslov og Vielsesritual
Lisbet Christoffersen Grundlov, Ægteskabslov og Vielsesritual Bidrag til høring i Folketingets Socialudvalg Fællessalen, Christiansborg, 14. Maj 2012 Ægteskabsbegreb Lutherdommen understøtter gode ordninger
Læs mereModerne Kristendom - Astrid Midtgaard Hanssen - TOTEM nr. 34, efterår Side 1 af 8 TOTEM
Moderne Kristendom - Astrid Midtgaard Hanssen - TOTEM nr. 34, efterår 2014 - Side 1 af 8 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 34, efterår 2014
Læs mere