Sønderborg Kraftvarmeværk I/S

Transkript

1 Sønderborg Kraftvarmeværk I/S Årsrapport inkl. grønt regnskab samt miljøredegørelse 1. januar 31. december 2014

2 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 3 Virksomhedens navn, beliggenhed og ejerforhold... 3 Virksomhedsregistrering/miljøtilsynsmyndigheder... 3 Branche samt listepunkt... 3 Hoved- og biaktiviteter... 3 Væsentligste miljøgodkendelser... 3 Udledningstilladelser... 4 Væsentlige ressource- og miljømæssige parametre... 4 Ledelsens redegørelse... 5 Sønderborg Krafvarmeværk s drifts- og miljøforhold i hovedtræk... 6 Drift af kraftvarmeværket... 7 Perioder med udetid > 1 døgn (24 timer)... 7 Revision... 7 Dampturbineanlæg... 7 Gasturbineanlæg... 7 Vandfabrik... 7 Vand-/dampkreds... 7 Røggasrensning (tør)... 7 Røggasrensning (våd)... 7 Produktion... 8 De primære værdier... 8 Fremtidige opgaver... 9 Afslutning... 9 Myndigheder og miljø Spildevand Røggasemissioner Bortskaffelse af restprodukter Spildevand Oplysninger om støj- og lugtforhold Miljøledelse SKVV s vurdering i forhold til love og vilkår Senest reviderede miljøgodkendelse (affald) Miljøpolitik Senest reviderede miljøgodkendelse (gasturbine) Bekendtgørelse 162, om anlæg der forbrænder affald Formålet med kvalitetsmanualen for miljømålinger CO 2 -kvoter Kvalitetsstyring Dataregistrering på SKVV Miljøkrav til leverandører Status på miljøprojekter Miljøprojekter Tidspunkt for næste redegørelse... 14

3 Det grønne regnskabs form Anvendt regnskabspraksis Arbejdsmiljø Uheld Uheldsstatistik Drift af værket Besøgende Resumé af resultaterne af egenkontrollen Egenkontrollens omfang Resultatet af årets stikprøvemålinger i affaldskedlens røggas Resultatet af årets parallelmålinger AST/QAL2 i affaldskedlens røggas Resultatet af årets kontrolmåling af dioxin-udledning i affaldskelens røggas Resultatet af egenkontrollen af slaggen Overskridelser af grænseværdier i rengassen, kontinuerlige målinger timers reglen Oplysninger om miljøforhold Resultat af slaggeanalyse Registrerede overskridelser af emissionsgrænser Ordliste... 24

4 Basisoplysninger Regnskabsperiode: 1. januar til 31. december Virksomhedens navn, beliggenhed og ejerforhold Sønderborg Kraftvarmeværk I/S er beliggende på adressen, Vestermark 16, Kær, 6400 Sønderborg. Matrikel nr. 284 Ledelsesansvarlig: Direktør, Erik Wolff Selskabet er etableret medio 1993 og består i dag af følgende interessenter: 1) Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a. Nørrekobbel Sønderborg 2) Sønderborg Kommune Rådhustorvet 6400 Sønderborg Virksomhedsregistrering/miljøtilsynsmyndigheder Sønderborg Kraftvarmeværk I/S er registreret i det centrale virksomhedsregister som P-enhed under CVR-nr.: , branchekode , produktion af elektricitet. Miljøtilsynsmyndighederne er Miljøstyrelsen, som 1. januar 2007 overtog Sønderjyllands amt funktioner, samt Sønderborg områdets miljøcenter. Branche samt listepunkt Sønderborg Kraftvarmeværk I/S er et affaldsfyret kraftvarmeværk med en forbrændingskapacitet på 8 tons affald pr. time. Det betyder, at kraftvarmeværket er underlagt miljøregnskabspligt i henhold til listepunkt K106 [K8a] i bekendtgørelse nr. 594 af 5. juli 2002, om visse listevirksomheders pligt at ud arbejde et grønt regnskab. godkendelsespligt i henhold til listepunkt K106 [K8a] i bekendtgørelse nr. 943 af 16. september 2004 om godkendelse af listevirksomhed. Listepunkt G101 [G1] (kraftvarmeværk >50 MW indfyret effekt), i henhold til bekendtgørelse nr. 943 af 16. september Hoved- og biaktiviteter Hovedaktiviteten er produktion af el og fjernvarme ved benyttelse af affald som brændsel. Affaldet leveres af Sønderborg og Aabenraa kommune. Herudover fremstiller Sønderborg Kraftvarmeværk supplerende energi ved afbrænding af naturgas i anlæggets gasturbine med efterfølgende udstødskedel (biaktivitet). El-produktionen afsættes på El-børsen Nordpool via Energi Danmark A/S som er balanceansvarlig. Varmen afsættes til Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a. Affalds- og det naturgasfyrede kraftvarmeværk, er udlagt til følgende årlig nominel produktion. Afbrænding af tons affald, produktion af GJ fjernvarme samt MWh i el-produktion. Dampen fra affaldslinjen udnyttes i dampturbine/generator til produktion af elektricitet. Indfyret effekt på affaldsovnen er ca. 23 MW, som medfører en produceret varmeeffekt på ca. 20 MW (Varmebidrag fra røggaskondenser udgør ca. 4.5 MW) og en el-effekt på ca. 4,5 MW. Røggasrensningsanlægget er af våd type, der "vasker" røgen for sure komponenter, svovldioxid, dioxiner og tungmetaller. Dette vaskevand renses i værkets eget spildevands-rensningsanlæg, før udledning til Alssund. Der er parallel med affaldslinjen installeret en gasturbine med generator med efterfølgende udstødskedel, som producerer damp til ovennævnte dampturbine. Indfyret effekt på gasturbinen er ca. 110 MW, som medfører en produceret varmeeffekt på ca.42 MW samt en el-effekt på ca.52 MW. Væsentligste miljøgodkendelser Virksomheden er tildelt miljøgodkendelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens kap. 5, 33 den 29. marts Efterfølgende er der, den 4. juli 1994 givet udledningstilladelse af renset proces spildevand til Alssund, som et tillæg til miljøgodkendelsen. I forbindelse med kravet for øget rensning for dioxiner og furaner som er en konsekvens af implementeringen af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2000/73/EF af 4. december 2000, forbrændingsdirektivet, blev udledningstilladelsen for renset spildevand til Alssund revideret den 6. september I henhold til bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg der forbrænder affald, er de to miljøgodkendelser af 29. marts 1994 samt af 6. september 2004 revideret, således at Sønderborg Kraftvarmeværk I/S overholder de skærpede krav, gældende fra udgangen af Den seneste reviderede miljøgodkendelse (affaldsforbrændingsanlæg) trådte i kraft den 23. december Den seneste reviderede miljøgodkendelse (gasturbineanlæg) trådte i kraft den 4. december

5 Etablering og drift af røggaskondenseringsanlæg, herunder tilladelse til udledning af renset kondensat fra røggaskondenser til Alssund, trådte i kraft den 2. februar Den 4. april 2014 trådte tillæg til miljøgodkendelse vedrørende etablering af DeNO x -anlæg i kraft, herunder. Udledningstilladelser Tilladelse til udledning af renset spildevand til Alssund er meddelt i miljøgodkendelse af 6. september 2004, samtidig blev godkendelse af 4. juli 1994 til udledning af renset spildevand ophævet. Tilladelse til udledning af renset røggaskondensat til Alssund er meddelt i miljøgodkendelse af 2. februar Midlertidig tilladelse til udledning af renset spildevand fra røggasrensning fra LAB er meddelt i tillæg til miljøgodkendelse af 4. april. Udledning af røggasser, der bl.a. indeholder kvælstofilter (NO x ), kuldioxid (CO 2 ), kulilte (CO), saltsyre (HCl), svovldioxid (SO 2 ), hydrogenflurid (HF), støv, tungmetaller og dioxiner fra affaldsforbrændingen, begrænset og kontrolleret i henhold til anlæggets miljøgodkendelse af 23. december 2005, samt miljøministeriets bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald. Restprodukter i form af slagge, flyveaske og filterslamkager. Bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald. Bortkøling af overskudsvarme. Støj og lugtgener. Væsentlige ressource- og miljømæssige parametre Forbrændingen af affald og naturgas samt udnyttelsen af energiindholdet til el- og varmeproduktion, indebærer en række miljøpåvirkninger i form af forbrug af råvarer og i form af udledninger og andre påvirkninger af omgivelserne. De væsentligste miljøpåvirkninger er: Forbrænding af husholdnings- og erhvervsaffald i anlæggets affaldsovn. Forbrænding af naturgas i anlæggets gasturbine. Forbrug af natriumhydroxid (NaOH) og aktivt kul (HOK) i forbindelse med røggasrensningen. Forbrug af natriumhydroxid (NaOH), TMT15, Jernklorid (FeCl 3 ), saltsyre (HCl), samt polymer i forbindelse med spildevandsrensningen. Forbrug af natriumhydroxid (NaOH) og salt (NaCl) til produktion af deionat (kedelvand). Forbrug af ferskvand til produktion af deionat (kedelvand)

6 Ledelsens redegørelse Sønderborg Kraftvarmeværk udgiver hermed den 12. miljøredegørelse. Sønderborg Kraftvarmeværk I/S indgik pr. 1. januar 2014 en driftsaftale med Sønderborg Fjernvarme. Aftalen indebærer, at alle medarbejdere i Sønderborg Kraftvarmeværk er overført til Sønderborg Fjernvarme, og at direktøren for Sønderborg Fjernvarme tillige er direktør for Sønderborg Kraftvarmeværk. Sønderborg Kraftvarmeværk består i princippet af to enheder: Et affaldsforbrændingsanlæg, hvor energien fra affaldet bliver omsat til elektricitet og fjernvarme, samt et gasturbinegeneratoranlæg, der producerer elektricitet og fjernvarme, baseret på naturgas. Historisk er forbrænding af affald udviklet som en metode til at mindske den mængde affald, der ellers skulle deponeres. Efter forbrændingsprocessen er affaldets vægt reduceret til ca. 20 % og dets volumen er kun ca. 6 % af det oprindelige. Restproduktet genanvendes til opfyldningsformål, hvor det erstatter andre fyldmaterialer såsom sand og grus. Samproduktionen af el og varme på SKVV, betyder at der udledes ca tons CO2 mindre til atmosfæren sammenlignet med produktion på et konventionelt kulkraftværk og fjernvarmeanlæg. Driften af såvel affaldsforbrændingsanlægget, som gasturbineanlægget, har en gavnlig virkning på miljøet, men medfører til gengæld andre miljøopgaver af forskellig art. SKVV forbruger således energi i form af el, vand og gas samt udleder røggas til atmosfæren og spildevand til Alssund. Desuden er der restprodukter fra forbrændingen og røggasrensningen, i form af flyveaske og tungmetalholdigt slam, som skal genbruges/bortskaffes på forsvarlig vis. Der er i redegørelsen lagt vægt på registrering af energiforbrug, udledning af skadelige stoffer til atmosfæren samt forbrug af miljøbelastende stoffer i anlæggets processer og vedligehold, da disse oplysninger giver oplysninger om virksomhedens påvirkning af det omkringliggende samfund. fra store højder, højspænding, naturgas, affald og risiko for påvirkninger fra kemikalier og affaldsprodukter fra produktionen. Det tilførte affald indeholder blandt andet en del tungmetaller, restprodukter fra processen ligeledes. Der er derfor lagt vægt på, at man ikke kommer i direkte berøring med ovennævnte stoffer. Dette er også tilfældet med de syrer og kemikalier der anvendes. Der foregår, i det omfang det er muligt, via arbejdspladsvurdering (APV), i det daglige substitution på kemikalier og forbrugsstoffer. Der bruges fra selskabets side desuden betydelige ressourcer på rengøring, så gener fra støv og mikroorganismer minimeres. Virksomhedens drift reguleres af en miljøgodkendelse fra Statens Miljøcenter. Vilkårene i miljøgodkendelsen er løbende blevet revideret og anlægget løbende tilpasset, så virksomheden til stadighed lever op til de gældende krav i lovgivningen. Sønderborg Kraftvarmeværk I/S rapporterer på månedsbasis driftsopgørelser til tilsynsmyndigheden, som dokumenterer, at vi lever op til vilkårene i miljøgodkendelsen. Der ud over registrerer og analyserer vi løbende driftsdata, som behandles i ledergruppen, for ad den vej at sikre vi til stadighed lever op til vilkårene. I de tilfælde hvor der, på trods af den løbende opfølgning, sker overskridelser, rapporteres disse til tilsynsmyndigheden med angivelse af årsag og evt. korrigerende handling. Eventuelle afvigelser dokumenteres i virksomhedens kvalitetsstyringssystem. Virksomheden har ikke i det forløbne år modtaget klager fra interessenter, hverken direkte eller via tilsynsmyndigheden. Sønderborg Kraftvarmeværk I/S er en arbejdsplads med et kompliceret og fysisk stort produktionsapparat. De væsentligste arbejdsmiljømæssige risici er trykbærende anlæg, fald - 5 -

7 timer TJ tons MWh Årsrapport 2014 Sønderborg Krafvarmeværk s drifts- og miljøforhold i hovedtræk Anlæggets affaldslinje har haft 8325 driftstimer i 2014, svarende til en udnyttelsesgrad på 95,0 % af årets Brændte affaldsmængder El produceret på affald Drifttimer, affaldsovn Varme produceret på affald samlede timetal. Der er produceret MWh el og 645 TJ fjernvarme på basis af energiindholdet af tons affald. Udnyttelsesgraden af affaldslinjen har i 2014 været meget høj. Der er derfor brændt en større mængde affald end de forrige år. Varmeproduktionen var tilsvarende høj og lå et godt stykke over normalt niveau. Til gengæld lå el-produktionen omkring nominelt niveau, hvor perioder med ugunstige elpriser har betydet, at dampturbinen har været stoppet Gasturbinen, der kører når elpriserne er gunstige, samtidigt med, at der er brug for mere varme end affaldslinjen og Sønderborg Fjernvarmes flisværk til sammen kan producere, har kørt 10 timer i løbet af Der er produceret 288 MWh el og 896 GJ fjernvarme på basis af energiindholdet af Nm 3 naturgas. Det relativt høje gasforbrug i forhold til den producerede el- og varmemængde, skyldes at gasturbinen kun har kørt start/stop drift og virkningsgraden derfor har været meget lav

8 Drift af kraftvarmeværket Der har i årets løb været 2 perioder med stop af mere end et helt døgns varighed. Perioder med udetid > 1 døgn (24 timer) Marts 1 døgn Rensestop August/september 14 døgn Stop for årlig revision Revision Under revisionen er der gennemført et større inspektions- og vedligeholdelsesarbejde på affaldskedlen. Murværket er partielt udskiftet i 1. træk. Et større antal kakler er skiftet i kedlens 1. træk. Tyndslidte panelstykker i kværken blev repareret. Economiseren blev forsynet med ny mandeluge for lettere rengøring og inspektion. Indsprøjtningsventilen i overhederen er udskiftet. Lækage i damprør for LT-forvarmer er udskiftet Der er hjemkøbt bundsamlere til overheder til lager. Ristetæppe fik skiftet stave og blev efterspændt. Slaggeskubber fik udskiftet defekte slidplader. Lejer og hydraulik blev kontrolleret. Der blev udført besigtigelse af udstødskedlen. Sikkerhedsventiler på fjernvarmevekslere, dampsystem og turbinevekslere blev efterset. Dampturbineanlæg Der blev i forbindelse med egenkontrol af dampturbineanlægget målt unormalt store svingninger i dampturbinens gearkasse. Under revisionsstoppet blev gearkassen derfor efterset af Siemens og Renk. Gearsættet blev sendt til slibning for micro-pitting hos Renk i Tyskland. Oliesmøringen af tandhjulene i gearkassen blev samtidigt optimeret. Efterfølgende svingningsmålinger lå igen på nominelt niveau. Endvidere blev der udført reparationer af turnergear/motor, brandventil og mindre olielækage fra turbinens forreste leje samt 2 stk. oliekølere. Dampturbineanlægget har ved udgangen af året været i drift i timer, heraf er timer kørt i 2014 Anlægget har i 2014 kørt stabilt og har været til rådighed hele året på nær perioden under renovering af gearkassen. Gasturbineanlæg Gasturbinen har ved udgangen af 2014 haft totalt driftstimer og 3008 opstarter, af dem er de 10 timer og 3 opstarter udført i Anlægget har i 2014 kørt stabilt og har været til rådighed hele året på nær 3 døgn under revisionen. Vandfabrik Under revisionen blev alle anlæg og vitale komponenter gennemgået og det har ikke givet anledning til yderligere bemærkninger. Vand-/dampkreds Der er udført normalt forebyggende eftersyn. Røggasrensning (tør) Den forreste ensretter på elfilteret blev udskiftet til ny kraftigere model, der sikre en forsat effektiv støvrensning af røggassen. Den udskiftede ensretter blev lagt på lager til brug for backup for den bagerste ensretter. I løbet af foråret blevet et nyt anlæg til rensnings af kvælstofoxider i røggassen etableret og idriftsat. DeNO x anlægget fungerer efter SNCR-princippet (Selektiv Non Katalytisk Reduktion) der er baseret på indsprøjtning af ammoniakvand i røggassen og herved reducerer NO x i rengassen. DeNO x anlægget gør affaldskedlen mere robust overfor uensartet brændsel samtidig med at der opnås afgiftsbesparelse på udledt NO x i rengassen. Røggasrensning (våd) Glasfiberen i skrubberne er efterset. Der har været et par mindre reparationer. Pakken i den basiske skrubber er blevet rengjort På grund af driftsforstyrrelser grundet defekte vandindsprøjtningsdyser i Quenchen er det eksisterende design af lanser og dyser forbedret

9 Produktion De primære værdier I nedenstående tabel ses netto produktionsværdier El-produktion MWh Varmeprod. SKVV GJ Varmeprod. Spidslast GJ Varmeprod. total GJ Brændt affaldsmgd. inkl. biobrændsel ton Gasforbrug inkl. spidslastcentralerne SKVV Nm Spidslastcentralerne Nm Total Nm Generelle bemærkninger Kraftvarmeværkets varmeproduktion til fjernvarmenettet i Sønderborg ligger på niveau med El-produktionen er reduceret med ca. 5 % i forhold til Den reducerede produktion af el skyldes hovedsageligt at dampturbinen var ude af drift i forbindelse med renovering af gearkassen. Mængden af forbrændt affald var i 2014 meget stor, hvilket til dels skyldes at affaldsanlægget har kørt meget tilfredsstillende med god oppetid og til dels skyldes at energiindhold i hvert ton affaldet er under nominelt niveau. Gasforbruget på værkets gasturbine ligger på niveau med

10 Fremtidige opgaver For at opretholde den nuværende ydelse i både driftsog miljømæssig forstand, er der udarbejdet langtidsplaner for vedligeholdelsesarbejder og større eftersyn. For 2015 er planlagt: Udskiftning af overheder 1.2 komplet samt de 3 forreste række rør i overheder 2.1 Udskiftning af panelstykker og udfletningsrør i kværk i 1. træk Vedligehold af murværk og kakler i affaldskedel. Eftersyn af glasfiberskrubbere i røggasrens Installation af ekstra skylleluftblæser i kedlen Afslutning Grundet de lave elpriser og høje gaspriser i 2014 er varmen blevet produceres billigere på Sønderborg Fjernvarmes fliskedler end på kraftvarmeværket gasturbineanlæg og aftalen om, at varmeproduktionen kan omlægges til Sønderborg Fjernvarme, hvis det er fordelagtigt, har derfor været anvendt i hovedparten af fyringssæsonen i

11 Myndigheder og miljø Sønderborg Kraftvarmeværk udgiver hermed det 19. grønne regnskab. Sønderborg Kraftvarmeværk I/S er i henhold til miljøbeskyttelseslovens kap.5 33 godkendt til, at drive et affalds- og naturgasfyret kraftvarmeværk i Sønderborg kommune. I henhold til godkendelsens vilkår, skal der løbende føres kontrol med emissioner til luft og til vand og kraftvarmeværket skal overholde de grænseværdier, som er fastlagt af tilsynsmyndigheden. Udover de kontinuerlige miljømålinger, som registreres via værkets anlægsmålere, er der i 2014 foretaget stikprøvemålinger af rengassen, både på affaldsanlægget og på gasturbineanlægget, samt stikprøvemålinger af spildevandet, som er udledt fra værkets vandrensningsanlæg. Anlægsmålerne kontrolleres og kalibreres ca. 1 gang pr. måned. De til tilsynsmyndigheden indberettede måleresultater har generelt ligget langt under de fastsatte grænseværdier, og har ikke givet anledning til bemærkninger fra tilsynsmyndigheden. Spildevand Der afledes renset spildevand fra tre processer på kraftvarmeværket: Renset spildevand fra den sure røggasskrubber Renset spildevand fra den basiske røggasskrubber Renset spildevand fra røggaskondenser Renset spildevand fra den sure røggasskrubber og den basiske røggasskrubber tilledes til recipient (Alssund) i henhold til vilkår fastsat af Miljøstyrelsen i udledningstilladelse af den 6. september Fra den 24. april 2014 tilledes renset spildevand fra den sure røggasskrubber fremadrettet til Sønderborg Centralrensningsanlæg. Endelige vilkår er fastsat i kommunal udledningstilladelse af den 3. februar Egenkontrollen af det rensede spildevand er splittet op i to kontroltyper, hvor Mængde er tilstandskontrollen, som er et gennemsnit af de to udledninger gange tolv flowvægtede prøveudtagninger og Nøgletal, er en vejledende transportkontrol. Transportkontrollen er en beregning baseret på tilstandskontrollen og betegnes som den totale udledte mængde. Spildevand til recipient/ Centralrenseanlæg (Sur- og basiskrens) SØNDERBORG KRAFTVARMEVÆRK I/S Udledning Mængde Nøgletal *Kravværdi Gennemsnit af analyser kg/år kg/år Arsen 1,7 µg/l 0,040 < 3 Cadmium 0,4 µg/l 0,009 < 0,1 Nikkel 6,8 µg/l 0,149 < 5 Chrom 2,4 µg/l 0,056 < 0,5 Kobber 17,3 µg/l 0,360 < 1 Kviksølv 0,6 µg/l 0,013 < 0,15 Bly 2,4 µg/l 0,054 < 1 Zink 40,1 µg/l 0,883 < 15 Thalium 0,2 µg/l 0,004 < 0,1 Fosfor 0,006 mg/l 0,152 Kvælstof 6,8 mg/l 2.362,00 Sulfat 786,4 mg/l Dioxin/Furan 0,003 ng/l 0,143 Vandføring m³ < m³ *vejledende kravværdi Den mængde af renset spildevand fra røggaskondenseren, der ikke bliver genanvendt i værket, tilledes til recipient (Alssund) i henhold til vilkår fastsat af Miljøstyrelsen i udledningstilladelse af den 2. februar Egenkontrollen af det rensede spildevand er splittet op i to kontroltyper, hvor Mængde er tilstandskontrollen, som er et gennemsnit af udledningen gange tolv flowvægtede prøveudtagninger og Nøgletal, er en vejledende transportkontrol. Transportkontrollen er en beregning baseret på tilstandskontrollen og betegnes som den totale udledte mængde. Spildevand til recipient (Røggaskondenser) SØNDERBORG KRAFTVARMEVÆRK I/S Udledning Mængde Nøgletal *Kravværdi Gennemsnit af analyser kg/år kg/år Cadmium 0,03 µg/l 0,001 < 0,015 Nikkel 0,2 µg/l 0,006 < 0,045 Chrom 0,4 µg/l 0,01 < 0,051 Kobber 0,2 µg/l 0,004 < 0,15 Kviksølv 0,01 µg/l 0,0003 < 0,0015 Bly 0,12 µg/l 0,003 < 0,015 Zink 4 µg/l 0,08 < 0,75 Tin 1 µg/l 0,01 < 0,15 Vandføring 6084,67 m³ < m³ *vejledende kravværdi

12 Røggasemissioner Emissioner til luft Udledning [mg/nm³] (gennemsnit af to stik-prøvemålinger) Støv 0,050 < 10 HCl 0,066 < 10 HF 0,058 < 2 TOC 0,4 < 10 NH3, Ammoniak 0,09 < 0,5 Sb, antimon As, arsen Pb, bly Cr, krom Co, cobalt 0,0029 < 0,5 Cu, kobber Mn, mangan Ni, nikkel V, Vanadium Cd, cadmium 0,0004 < 0,05 Tl, thalium Hg, kviksølv 0,0055 < 0,05 As, arsen 0,0002 < 0,1 Dioxin/furan (I-TEQ*) 0,0017 < 0,1 * ng/nm³ ** Nm³ = tør røggas, 0 C, 1013 mbar 11%O2 Krav til ½-time værdi. [mg/nm³] Præstationsmålinger i rengassen (den rensede røggas) på affaldslinjen blev udført i juni og december. De målte emissioner var alle lavere end kraven. Resultaterne (gennemsnit) af de 2 stikprøvemålinger fremgår af ovenstående tabel. I de to første måneder af 2014 lå niveauet for udledt NO x i skorstenen langt over det normale niveau. Det høje niveau skyldtes til dels indfyring af affald med meget lav brændværdi og til dels afvigelse i målesystemet (AMS) der registrerer udledningerne i skorstenen. Der blev igangsat tilsatsfyring med tør skovflis i en kortere periode for at hæve den samlede brandværdi i det indfyrede brændsel og samtidig blev målesystemet serviceret og kvalitetssikring (QAL2). Herefter lå udledningen af NO x ingen omkring nominelt niveau. I forbindelse med udbygning af AMS med måling af NH 3 blev der i juni udført ny QAL2 af hele AMS for NO x, CO, SO 2, NH 3 i henhold til EN Kontrol af affaldslinjens EBK-målere blev udført i december. Præstationsmålinger i røggassen på gasturbinen blev udført i december. De målte emissioner var alle lavere end vilkårene

13 Bortskaffelse af restprodukter I forbindelse med affaldsforbrændingen opstår der restprodukter i form af slagge fra ovnen, flyveaske fra elfilteret og filterkager fra vandrensningsanlægget, som renser vaskevandet fra den våde røggasrensning. Restprodukter År Slagge ton Flyveaske ton Filterkage ton Renset spildevand m³ Den producerede slagge er fraført anlægget til genbrug som fyldmateriale ved anlægsarbejder. Der bliver løbende udtaget slaggeprøver til analyse i henhold til Bekendtgørelse nr af "Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald" samt Bekendtgørelse nr af Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald Sønderborg Kraftvarmeværk I/S er andelshaver i Dansk Restprodukthåndtering A.m.b.a., som står for den praktiske del af opgaven med håndteringen, i forbindelse med genanvendelse af flyveaske og filterkager. Flyveasken fra elektrofilteret, lastes i tankbil og sendes til bæredygtigt genanvendelse i nedlagte miner ved Bleicherode, Tyskland. Filterkagerne opsamles i big-bags og mellemlagres i kraftvarmeværkets slaggehal før afsendelse til bæredygtigt genanvendelse i nedlagte miner ved Bleicherode, Tyskland. fældning af tungmetallerne, hvorefter spildevandet ledes igennem et sandfilter og ud i recipient (Alssund) og til Sønderborg Centralrenseanlæg. Fra den sure skrubber er der udledt m 3 til recipient og m 3 til Sønderborg Centralrenseanlæg. Fra den basiske skrubber er der udledt m 3 til recipient. I det tredje rensningsanlæg filtreres kondensat fra røggaskondenseren i et omvendt osmoseanlæg. Der er udledt m 3 til recipient (Alssund). Fra kraftvarmeværket er der ydermere udledt m 3 spildevand til offentlig kloak. Til røggasrensningsprocessen er der yderligere genanvendt m 3 renset kommunalt spildevand og genanvendt m³ RO-koncentrat fra produktionen af kedelvand. Oplysninger om støj- og lugtforhold Der er i januar 1998 udført en støjkildekortlægning af virksomhedens samlede drift. Støjbelastningen overholder kraftvarmeværkets støjgrænseværdier, jf. værkets miljøgodkendelse af 28. marts 1994, vilkår nr. 29. Resumé af Rambøll rapport nr.: Mrap0398 ses på side 25. Jf. værkets miljøgodkendelse af 23. december 2005, vilkår 18 og 19, overholder SKVV kravene vedr. lugtforhold. Der er for perioden ikke indgivet naboklager. Der er på nuværende tidspunkt fra tilsynsmyndigheden ikke stillet krav til lugt kortlægning samt spredningsberegninger. Spildevand Udover de faste restprodukter, produceres der spildevand fra værkets tre rensningsanlæg der renser det forurenede vaskevand fra den våde røggasrensning. I de to første røggasrensningsanlæg (Sur skrubber og basisk skrubber) foretages en neutralisering og

14 Miljøledelse SKVV s vurdering i forhold til love og vilkår De miljøpåvirkninger som SKVV har på det ydre miljø er underlagt gældende lovgivning på området for affaldsforbrænding samt store fyringsanlæg, hvilket vil sige gældende krav på emissioner til luft og vand, samt udledt spildevand. De problemer som løbende opstår på arbejdsmiljøet indsamles og registreres af arbejdsmiljøorganisationen, som så udarbejder APV er. Hvert andet år udarbejder samtlige medarbejdere hos Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a APV for deres arbejdsområder. Miljøpolitik Sønderborg Kraftvarmeværk definerer begrebet miljø som ydre miljø og arbejdsmiljø (incl. sikkerhed). Vores miljøpolitik skal sikre, at alle vore aktiviteter planlægges og udføres under hensyn til det enkelte individ, arbejdsmiljøet og omgivelserne. Vi vil forebygge forurening og så vidt muligt fjerne uønskede miljøpåvirkninger, så en bæredygtig udvikling fremmes. Indsatsen på miljøområdet skal løbende medføre målbare forbedringer inden for det ydre og arbejdsmiljø. Aktiviteterne på SKVV skal til enhver tid udøves indenfor gældende lovgivning og erhvervslivets erklæring for en bæredygtig udvikling. (ICC miljøcharter). SKVV indfører og bruger miljøstyring i hele virksomheden og i forbindelse med alle sine aktiviteter, for at sikre: - at ledelsen har den nødvendige indsigt med og styr på miljøforholdene. - at der løbende sker de mulige og vedtagne forbedringer. - at der sættes kvantitative mål og lægges realistiske tidsplaner for iværksættelsen af de mulige miljøforbedringer. Strategi: Sønderborg Kraftvarmeværk vil følge nedenstående strategier for at opnå opstillede mål og politikker: - opsøge løsninger og holde sig orienteret omkring miljøforbedrende tiltag i dialog med leverandører. - inddrage alle medarbejdere i miljøarbejdet og bruge bedst tilgængelig teknologi når det findes økonomisk opnåeligt. - SKVV vil være tilbageholdende med brug af stoffer og processer, der kan medføre en risiko for miljøet. - SKVV vil medvirke til, at miljøspørgsmål kan behandles i en åben og positiv atmosfære sammen med myndigheder, organisationer, pressen og befolkningen. - SKVV vil sikre en anlægs- og vedligeholdelsesstandard, således at alle på miljøområdet gældende love, regler og bekendtgørelser samt opnåede miljøgodkendelser overholdes. - Der føres statistik over ulykker, uheld og nærved uheld. Disse registreringer bearbejdes og procedureforbedringer introduceres. - Der vurderes løbende på fastsatte mål for uheld, nærved uheld og ulykker. De opnåede resultater revurderes under sammenligning af uheldsfrekvens på andre anlæg. - Der måles på det psykiske arbejdsmiljø og resultaterne evalueres i samarbejdsudvalget. SKVV s brug af farlige stoffer i processen er under kontinuerlig revurdering, for at opgradere til miljørigtige produkter og SKVV er og vil være tilbageholdende med brug af stoffer og processer som kan medføre risiko for miljø samt arbejdsmiljøet. Mængden af farlige stoffer forbrugt i 2014 er angivet i tabellen (oplysninger om miljøforhold 2014). Gennemgang af listen over uønskede stoffer i 2014 opfylder de gældende krav, da SKVV ikke anvender nogle af de i listen angivende farlige stoffer i produktionen. Senest reviderede miljøgodkendelse (affald) 23. december 2005 var ikrafttrædelsesdatoen for den reviderede Miljøgodkendelse for affaldsforbrænding, som var blevet til i forbindelse med bekendtgørelse 162 af 11. marts Den reviderede miljøgodkendelse angiver konkrete krav til opkørsel samt nedkørsel af affaldsovnen, hvortil der skal anvendes biobrændsel, da man i disse perioder skal minimere dioxin emissioner ved røggas temperaturer under 850 C. På baggrund af denne driftsform med biobrændsel har SKVV opnået en dispensation for drift med støtte- og opkørselsbrændere. Pr. 1. oktober 2010 har SKVV skærpet procedurerne for indfyring af biobrændsel, for at sikre at kravet til røggasemissioner og EBKtemperaturen overholdes. Tiltaget sikrer også at der er en klar definition på hvornår der er biobrændsel, henholdsvis affald på risten. Dertil kommer også at SKVV kan foretage (gen)indfyring af affaldsfraktioner som er opstået i forbindelse med driften. April 2014 tillæg med godkendelse af DeNOx anlæg med lagetank for ammoniakvand til reduktion af luftemissioner af NO x samt midlertidig udledning af renset spildevand fra basisk skrubber. Senest reviderede miljøgodkendelse (gasturbine) 4. december 2006 var ikrafttrædelsesdatoen for de reviderede vilkår vedr. gasturbinen på Sønderborg Kraftvarmeværk. De reviderede vilkår angiver gasturbinens emission af NO x regnet som NO 2 må ikke overstige 600 mg/m³ tør røggas omregnet til 5 % O 2, 101,1 kpa og 0 C, samt korrigeret for gasturbinens andel af kraftvarmeværkets samlede el-effekt i forhold til en virkningsgrad på 30 %. Bekendtgørelse 162, om anlæg der forbrænder affald 28. december 2005 skulle ovennævnte bekendtgørelse træde i kraft. For at opfylde de nye krav i bekendtgørelsen, er miljørapporteringssystemet blevet opdateret for at kunne leve op til de fremtidige krav, og der er udarbejdet en manual for kvalitetssikring af Automatisk Målende Systemer (AMS). I den forbindelse afholdes interne kurser for driftspersonalet for at sikre baggrunde og vigtighed af de nye krav

15 Formålet med kvalitetsmanualen for miljømålinger at beskrive emissionsovervågningssystemet på SKVV at sikre troværdige emissionsdata fra systemet at levere de bedst mulige miljødata til tilsyns myndighederne at fastlægge ansvarsforhold i forbindelse med miljødata sikre det bedst mulig grundlag for driftspersonalets disponeringer i relation til emissioner og hermed under hensyntagen til økonomiske og tekniske rammer at reducere vor miljø- påvirkning af omgivelserne i videst mulige omfang. CO 2 -kvoter SKVV havde i 2014 tilladelse til at udlede tons (kvoter) CO 2. Den årlige rapportering af CO 2 -udledninger er udført iht. standardløsning Gr.1 og er fremsendt til FORCE Certification A/S for endelig verifikation. Kvalitetsstyring Kvalitetssikringssystemet er i det væsentligste uændret siden Der er i 2014 implementeret et nyt SKS-D system (Sikkerheds Kvalitets Styring) tilknyttet driftslederfunktionen på el-området, så opfylder gældende krav. Kvalitetssikringssystemet for overvågning af CO 2 udledning i henhold til Energistyrelsens krav. System for kvalitetssikring af Automatisk Målende Systemer. System for kvalitetssikring af værkets afgifts-beregninger. Dataregistrering på SKVV Alle drifts- og miljørapporter genereres via et automatisk arkiveringssystem. Som følge af ændret lovgivning og en revideret miljø godkendelse, er hele miljørapporteringssystemet ændret. Dele af rapporteringen er blevet indbygget/ integreret i selve kontrolanlægget, således det sikres at der hurtigt kan gribes ind over for processen, såfremt der skulle forekomme uregelmæssigheder. Ligeledes er der indbygget faciliteter til nem indrapportering af eventuelle uregelmæssigheder i driften, hvilket er med til at sikre den høje miljøstandard på Sønderborg Kraftvarmeværk. Miljøkrav til leverandører I forbindelse med miljø- og arbejdsmiljøpolitikken udarbejdet foldere med retningsliner for de enkelte gøremål på Sønderborg Kraftvarmeværk. Regler for arbejde og ophold på SKVV Regler for arbejde og ophold i aflæssehal på SKVV Modtageregler for forbrændingsegnet affald. Sikkerheds og forholdsregler ved færdsel og aflæsning. Arbejdstilladelser for udførelse af vedligeholdelsesopgaver Ved fremtidige udbud stilles specifikke krav til reduktion af miljøbelastende påvirkninger på miljøet, fx skal transportmateriel overholde EURO-4/5 normen. Status på miljøprojekter 2014 DeNOx anlægget er i kommerciel drift. Renset røggaskondensat genanvendes til i DeNOX-anlæg. Miljøprojekter 2015 Optimering af SNCR-anlæg til reduktion af udledt NOx-mængde. Genanvendelse af renset røggaskondensat til rensning af røggas i skrubbertårne Lokalisere mulige anlægsforbedringer som kan øge anlægsvirkningsgraden og dermed reducere miljøbelastningen, Fortsat generel reduktion af forbrug af råstoffer og energi. Tidspunkt for næste redegørelse Udgangen af april 2015, hvor årsrapport, miljøredegørelse og grønt regnskab er samlet i et dokument. Det grønne regnskabs form Det grønne regnskab er udarbejdet iht. lovbekendtgørelse nr. 210 af 3. marts Det grønne regnskab indeholder en redegørelse fra virksomhedens ledelse og en oversigt over virksomhedens væsentlige forbrug af ressourcer og udledninger og affaldsmængder. Sønderborg Krafvarmeværk s grønne regnskab, omfatter hele anlægget, såvel affaldsforbrænding, som

16 gasturbineanlæg. Massebalancen er opgjort "ved hegnet". Det vil sige når affaldet er læsset af i silo, strømmen leveret på Vestermark s koblingsstation samt fjernvarmen leveret på varmevekslerne til Sønderborg Fjernvarme. Ved udvælgelse af de væsentlige oplysninger, der karakteriserer Sønderborg Krafvarmeværk s miljørelationer, har vi lagt vægt på de klassiske kriterier, mængde, spredning og giftighed af de forbrugte og forurenende stoffer. Der er desuden taget udgangspunkt i specielt de stoffer, som lovgivningen og tilsynsmyndighederne stiller krav om til SKVV, i form af speciel egenkontrol, registreringspligt samt overholdelse af gældende krav til grænseværdier. Der er redegjort nærmere for de udvalgte oplysninger og metoder til registrering i de følgende afsnit. Ved udarbejdelse af data til det grønne regnskab, har der været inddraget relevante nøglepersoner fra administration og drifts- og vedligeholdelsesafdeling. Relevante nøgletal fra perioden er medtaget i 2014 regnskabet for sammenligninger på forbrugsmaterialer, restprodukter samt emissioner til luft. Anvendt regnskabspraksis I massebalancen er der anvendt følgende metoder til fastlæggelse af mængder. Råvarer Affaldet er vejet ind og gas mængden er aflæst på afregningsmålere. Hjælpestoffer/materialer Mængderne er opgjort fra mængdeangivelse på fakturaer og udgør de forbrugte mængder. Energi Data stammer fra måleraflæsninger og fakturaer på indkøbt brændstof. Vand Kommunevand er måleraflæst. Udledt spildevand (kloak) er måleraflæst. Procesvand fra kommunalt renseanlæg er måleraflæst. Udledt renset spildevand er måleraflæst. Årsrapport

17 Arbejdsmiljø Sønderborg Kraftvarmeværk I/S indgik pr. 1. januar 2014 en driftsaftale med Sønderborg Fjernvarme. Aftalen indebærer, at alle medarbejdere i Sønderborg Kraftvarmeværk er overført til Sønderborg Fjernvarme, og at direktøren for Sønderborg Fjernvarme tillige er direktør for Sønderborg Kraftvarmeværk Ca. antal Uheld Der har i 2014 været 5 uheld på Sønderborg Kraftvarmeværk. Hovedsageligt eksterne leverandører der har været uheldige samt en medarbejder der uheldigvis slår hovedet i bagklappen på en firmabil. Uheldene er diskuteret i Sønderborg Fjernvarmes sikkerhedsudvalget i og forebyggelse iværksat. Der har været en tæt på hændelser vedr. en hammer der faldt ned fra et repos. Uheldsstatistik Der er registreret følgende episoder: Uheld uden sygedage Uheld med sygedage Tæt på hændelser Drift af værket Følgende 14 medarbejder har haft deres daglige gang på værket i vedligeholdelsesteknikere, 8 driftsteknikere, 1 maskinmester, 1 serviceassistent og 1 lærling. Besøgende For at profilere os i offentligheden og for at udbrede kendskabet til energiområdet generelt og Sønderborg Kraftvarmeværk i særdeleshed, tager vi som en bevidst strategi imod mange besøgende. De besøgende spreder sig over skoler, foreninger, interesseorganisationer og firmaer, som vil vise kunder anvendelsen af deres produkter. De besøgende er både fra Danmark og udlandet

18 Resumé af resultaterne af egenkontrollen Egenkontrollens omfang Overholdelse af grænseværdierne i miljøgodkendelsen dokumenteres via kontinuerlige målinger, stikprøvemålinger og parallelmålinger: De kontinuerlige målinger foretages ved hjælp af anlæggets egne fastmonterede instrumenter. Stikprøvemålingerne foretages af eksterne akkrediterede måle- og analyseinstitutter og anvendes til at kontrollere om grænseværdierne overholdes for en række miljøpåvirkninger som ikke måles kontinuerligt. Parallelmålingerne foretages ligeledes af eksterne akkrediterede måle- og analyseinstitutter og anvendes til at undersøge, om anlæggets faste målere måler korrekt. I oversigtsform omfatter egenkontrollen følgende målinger: Røggas, affaldsovn o Kontinuerlige målinger til måling af støv, HCl, SO 2, CO, TOC, NOx og O 2. EBK-temp. i efterforbrændingszonen. o To årlige stikprøvemålinger (metal) til kontrol af ikke kontinuerligt målte emissioner. o En parallelmåling, AST el. QAL2 til kontrol af anlægget emissionsmålesystemer. o En parallelmåling, AST el. QAL2 til kontrol af anlæggets røggasflowmålesystem. o En parallelmåling til kontrol af EBK-målingen i efterforbrændingszonen. Røggas, gasturbine o Kontinuerlige målinger til måling af NO x og O 2. o En parallelmåling, AST el. QAL2 til kontrol af anlæggets emissionsmålesystem. o En parallelmåling, AST el. QAL2 til kontrol af anlæggets røggasflowmålesystem. Spildevand, affaldsovn o Kontinuerlige målinger af surhedsgrad (ph) samt temperatur på renset spildevand til recipient. o Minimum tolv årlige spildevandsanalyser udført af akkrediteret laboratorium. Egenkontrollen af udledningerne via røggassen udføres og verificeres i henhold til lokalt udarbejdet kvalitetshåndbog, hvis indhold og anvisninger afspejler gældende nationale og internationale standarder på området. Resultatet af årets stikprøvemålinger i affaldskedlens røggas Årets to stikprøvemålinger på anlægget er gennemført i henholdsvis juni og november måned. Der har ikke været overskridelser af gældende grænseværdier for tungmetaller og gasarter. Resultatet af årets parallelmålinger AST/QAL2 i affaldskedlens røggas Som tidligere nævnt er der gennemført parallel-målinger på anlæggets egne emissionsmålere. Kravene til præcision af målerne er for målesystemerne overholdt Ud over stikmålingerne på røggassen, er der foretaget parallelmålinger på EBK-temperaturmålingerne i affaldsovnens efterforbrændingszone. Målingerne viste at er der en acceptabel sammenhæng mellem anlægs- og referencemåler. Resultatet af årets kontrolmåling af dioxin-udledning i affaldskelens røggas Der er i juni og november foretaget stikprøvemålinger på udledninger af dioxin/furaner fra affaldsovnen. Målinger viser, at dioxin skrubberen fungerer meget tilfredsstillende, med målte værdier langt under gældende grænseværdi. Resultatet af egenkontrollen af slaggen Der er foretaget 5 analyser i 2014, og gennemsnitsresultatet fremgår af skemaet med slaggedata. Ved alle analyser er slaggen blevet klassificeret som kategori 3, hvilket gør det muligt at genanvende slaggen som fyldmateriale ved etablering af fundamenter m.m., der overdækkes med fast belægning. Overskridelser af grænseværdier i rengassen, kontinuerlige målinger Overskridelser af grænseværdier, i perioder med ustabile driftsforhold, er alle løbende rapporteret til tilsynsmyndigheden, Miljøstyrelsen. I 2014 har der været 7 straks indberetning til tilsynsmyndigheden med redegørelse for forløbene, samt tiltag for at forhindre gentagelse. Slagge, affaldsovn o Seks årlige akkrediterede analyser af faststof og udvaskede stoffer i eulat

19 60-timers reglen Der er ikke registreret overskridelse af emissionsgrænsen for halvtimesmiddelværdi (A-værdi) med en varighed længere end 4 timer. Kravet for 60-timers reglen anses derfor for overholdt. Årsrapport 2014 Opgørelse af emissionsoverskridelser jf. 4/60 timers reglen Halvtimes middel A-værdier Dato Total støv HCL SO2 NOx TOC >30 mg/nm³ >60 mg/nm³ >200 mg/nm³ >400 mg/nm³ >20 mg/nm³ antal antal antal antal varighed > 4 timer Timer i alt

20 Oplysninger om miljøforhold Produktion El-produktion (brutto) MWh El-produktion (netto) MWh Varmeproduktion (brutto) GJ Solgt varme til Central Nord GJ Solgt varme til Central Dybbøl GJ Bortkølet varme GJ Eget forbrug Eget forbrug el MWh Eget forbrug varme GJ El-køb ESS MWh Brændselsforbrug Affald incl. biomasse ton Biomasse ton Naturgas Nm³ Dieselolie til nødanlæg ltr Vandforbrug By-vand, total m³ By-vand til kedelvandsproduktion m³ Spildevand til røggasrensning m³ Vandgenvinding røggaskondenser m³ RO-koncentrat til røggasrensn. m³ Røggaskondensat til vandfabrik m³ Røggaskondensat til slaggerpusher m³ Røggaskondensat til DeNOx anlæg m³ By-vand til røggasrensning m³ By-vand til vådudslagger m³ Kemikalieforbrug til proces Natriumhydroxid, NaOH ton 241,64 233,76 160,68 234,20 186,56 Kalk ton 360,68 27,58 253,26 240,71 266,74 Saltsyre, HCl kg TMT15 kg Jernklorid, FeCL3 kg HOK, aktivt kul ton 23,3 24,9 22,7 24,9 24,3 Salt, NaCl kg Dieselolie total forbrug ltr Vandudledning Spildevand til recipient m³ Spildevand til Sønderborg centralrenseanlæg m³

21 SØNDERBORG KRAFTVARMEVÆRK I/S Udledning til recipient/sdbg. Centralren. fra ABB og LAB Arsen kg 0,040 0,014 0,021 0,014 0,062 Cadmium kg 0,009 0,003 0,004 0,005 0,002 Nikkel kg 0,149 0,058 0,102 0,177 0,162 Chrom kg 0,056 0,020 0,034 0,025 0,013 Kobber kg 0,360 0,034 0,040 0,029 0,047 Kviksølv kg 0,013 0,007 0,010 0,006 0,005 Bly kg 0,054 0,015 0,029 0,021 0,013 Zink kg 0,883 0,318 0,388 0,201 0,168 Thalium kg 0,004 0,004 0,016 0,009 0,012 Fosfor kg 0,15 0,14 0,30 0,540 Kvælstof kg 2.362,0 136,5 166,7 170,200 Sulfat kg Dioxin/Furaner mg 0,143 0,118 0,085 0,177 SØNDERBORG KRAFTVARMEVÆRK I/S Udledning til recipient fra røggaskond Cadmium g 1,00 0,17 0,62 2,13 0,41 Nikkel g 6,00 13,38 15,98 16,73 8,24 Krom g 10,00 5,69 11,89 10,00 15,35 Kobber g 4,00 21,90 36,22 20,88 17,83 Kviksølv g 0,30 1,33 1 2,54 1,76 Bly g 3,00 11,22 9,382 41,99 5,27 Zink g 83,00 61,61 131,7 334,51 123,80 Tin g 9,00 64,42 30,65 68,66 21,92 Emissioner til luft, affaldskedel Røggas mængde (mio.) Nm³ CO2 Ton CO kg SO2 kg NOx kg HCl kg HF kg TOC kg Sb+As+Pb+Cr+Co+Cu+Mn+Ni+V kg 1,10 1,93 1,34 1,41 2,60 Cd+Tl kg 0,15 0,04 0,06 0,08 0,05 Arsen, As kg 0,09 0,05 0,02 0,12 0,02 Nikkel, Ni kg 0,59 Cadmium, Cd kg 0,04 Kviksølv, Hg kg 2,09 0,47 1,61 0,70 0,64 Bly, Pb kg 0,61 Chrom, Cr kg 0,14 Kobber, Cu kg 2,78 Mangan, Mn kg 0,43 Dioxiner og furaner g 0,0006 0,0006 0,0002 0,0007 0,0002 Støv kg Støv koncentration i skorsten mg/nm³ 0,05 0,05 0,17 0,20 < 0,1 Emissioner til luft fra gasturbine CO2 ton NOx (beregnet som NO2) ton Emissioner til luft fra nødanlæg CO2 ton Restprodukter Slagge ton Flyveaske ton Filterslamkager ton

22 Resultat af slaggeanalyse Slagge, gennemsnit af faststofanalyser Grænseværdi kategori 3 Arsen (As) mg/kg TS > 20 Bly (Pb) mg/kg TS > 40 Cadmium (Cd) mg/kg TS 4,2 3,5 3,60 7,00 7,10 > 0,5 Chrom, total (Cr) mg/kg TS , > 500 Kobber (Cu) mg/kg TS > 500 Nikkel (Ni) mg/kg TS > 30 Zink (Zn) mg/kg TS > 500 TOC % 0,50 0,70 0,77 0,58 0,51 < 3 Slagge, gennemsnitskoncentration i eulat Grænseværdi kategori 3 Chlorid (Cl) mg/l Sulfat (SO4--) mg/l Natrium (Na) mg/l Arsen (As) µg/l 3,5 2,9 5,1 3,49 2,2 50 Cadmium (Cd) µg/l 0,07 0,11 0,11 0,085 0,05 40 Chrom, total (Cr) µg/l Kobber (Cu) µg/l Nikkel (Ni) µg/l 1,64 1,36 7,50 2,89 5,5 70 Bly (Pb) µg/l 1,37 0,63 1,90 0,73 0, Zink (Zn) µg/l 34,3 25,4 21,5 18,8 10, Registrerede overskridelser af emissionsgrænser Driftsdata og overskridelser af grænseværdier 2014 Registrerede overskridelser A-værdier Driftsdata Driftshændelser til forklaring af overskridelserne og CO HCl SO2 NOx TOC Støv Støv EBK Parameter eventuelle afhjælpende handlinger. Enhed mg/nm³ mg/nm³ mg/nm³ mg/nm³ mg/nm³ mg/nm³ mg/nm³ C Grænseværdi > 100 > 60 > 200 > 400 > 20 > 30 > 150 < 850 Tidsrum ½-timemiddel ½-timemiddel ½-timemiddel ½-timemiddel ½-timemiddel ½-timemiddel ½-timemiddel ½-timemiddel Måned Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Beskrivelse Januar 15 Februar 6 Marts Trip af affaldskedel ifbm udkobling af Gasturbine April 26 Maj Trip af affaldekedel pga. kortslutning i affaldskran Juni 27 Juli 1 16 August 45 September CO/TOC: Overgang fra indfyring af biomasse til af indfyring affald EBK: Øget energioptag i fyrrummet grundet rengjort/nyt murværk Oktober 23 November 1 6 Trip af affaldskedel pga. stor lækage i trykluftsystem December 1 14 Trip af affaldskedel pga. defekt affaldskran Sum Godhed 99,96% 100,00% 100,00% 100,00% 99,97% 100,00% 100,00% 97,87%

23 Driftsdata og overskridelser af grænseværdier 2014 Registrerede overskridelser B-værdier Driftsdata Driftshændelser til forklaring af overskridelserne og eventuelle afhjælpende handlinger. Parameter HCl SO2 NOx TOC Støv NH3 Enhed mg/nm³ mg/nm³ mg/nm³ mg/nm³ mg/nm³ mg/nm³ Grænseværdi > 10 > 50 > 200 > 10 > 10 > 5 Tidsrum ½-timemiddel ½-timemiddel ½-timemiddel ½-timemiddel ½-timemiddel ½-timemiddel Måned Antal Antal Antal Antal Antal Antal Beskrivelse Januar Affaldssammensætning med meget lav brændværdi Februar Affaldssammensætning med meget lav brændværdi Marts Trip af affaldskedel ifbm udkobling af Gasturbine April Problemer med indfyring af affald/falsk luft i ovn Maj Trip af affaldekedel pga. kortslutning i affaldskran Juni Juli August Indtrimning af nyt DeNOx-anlæg September Lav ph i basisk skrubber Oktober November December Lav ph i basisk skrubber pga. udfald på NaOH-pumpe Sum Godhed 100,00% 99,93% 97,02% 99,93% 99,96% 99,99% Driftsdata og overskridelser af grænseværdier 2014 Registrerede overskridelser døgnmiddelværdier CO HCl SO2 NOx NOx TOC Støv Driftsdata Driftshændelser til forklaring af overskridelserne og eventuelle afhjælpende handlinger. Parameter Enhed mg/nm³ mg/nm³ mg/nm³ mg/nm³ mg/nm³ mg/nm³ mg/nm³ Beskrivelse Grænseværdi > 50 > 10 > 50 > 200 > 400 > 10 > 10 Tidsrum Døgnmiddel Døgnmiddel Døgnmiddel Døgnmiddel Døgnmiddel Døgnmiddel Døgnmiddel Måned Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Sum Godhed 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% Driftsdata og overskridelser af grænseværdier 2014 Driftsdata Forkastede "Udedøgn" Servicetid Servicetid Driftstid "Bioperiode" "Udeperiode" Affaldsmængde Driftshændelser til forklaring af overskridelserne og målinger miljømåler røggasmåler støvmåler affaldsovn affaldsovn affaldsovn eventuelle afhjælpende handlinger. Parameter Måned Antal Antal Timer Timer Timer Timer Timer Ton Beskrivelse Januar 2-1,0 1, Februar 5-6, Marts 13-1,2 1, April ,4 0, Maj 3-21, Juni , Juli - - 0,8 0, August - - 0,9 1, September - - 3,4 0, Oktober ,7 9, November - - 2,4 0, (2) December - - 5,3 0, (0) Sum ,6 18,