Redderen Nr. 6 august årgang

Transkript

1 Redderen Nr. 6 august årgang

2 2 Redderen 34. årgang Kolofon REDDERNES LANDSKLUB Redderen udgives af Reddernes Landsklub Redaktion: Redaktør og Fællestillidsmand Morten Andersen Ringstedgade Næstved Mobil Adresseændring kan foretages via hjemmesiden Redder.dk, eller ved henvendelse til redaktøren. Journalist: Flemming Frederiksen Kyster (DJ) Langesøvej Fredericia Mobil Produktion: PE Offset A/S, Varde Annoncesalg: Winnie Vagtborg, tlf: Indhold Side 8 Side 14 Side 18 Fokus på de unge Redderfaget lider skade, hvis ikke de unge engagerer sig i de faglige spørgsmål. Det mener både RL og 3F, som er klar med invitationer... Spanske gæster Gennem fire dage i juni var Redder Af Verden vært for fire repræsentanter fra den spanske hjælpeorganisation Bomberos en Acción. Besøg hos EUC Vest EUC Vest i Esbjerg står for redderuddannelsen i det vestdanske. Redderen kiggede forbi på skolen, som blandt andet er Europas største bjærgningsskole. Oplag: stk. - Redderen læses af reddere, brandmænd, ledere og andre medarbejdere i Falck koncernen, AMU-centre, tekniske skoler, hospitaler og politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer. Tekst og billeder i Redderen og på redder.dk er copyright Reddernes Landsklub og må kun anvendes ud over privat øjemed med tilladelse fra redaktionen. ISSN nr Leder... 3 Høringssvar med mange ønsker til uddannelser... 4 Respons-garanti vil kræve dobbelt antal ambulancer... 5 Klar til indsats på vindmøller til havs... 6 Ingen faglig fremtid uden de unge reddere... 8 Unge kan give et bud på den perfekte landsklub... 9 Når 62 tons kører i grøften Vellykket besøg for RAV s spanske gæster På besøg hos EUC Vest Meget forskellige stationer Stoltenberg nedsætter kommission... 23

3 Nr. 6 august 2011 Leder Den forfærdelige fredag Der er dage, hvor ord bliver for små. Sådan indledte USA-korrespondenten Poul Høi sin reportage i Berlingske Tidende efter terrorangrebet i New York den 11. september Tragedien var næsten for overvældende til at kunne formidles med ord, mente Høi. Samme følelse havde man efter Anders Breiviks ubegribelige handlinger i Norge den 22. juli, som kostede 77 uskyldige livet. Vores tanker går til de efterladte, som skal tackle sorgen og meningsløsheden. Tankerne går i høj grad også til vores kolleger, som i nogle tilfælde med livet som indsats kæmpede heroisk for at hjælpe bombeofrene i Oslo og skudofrene fra Utøya. Redningsfolk er vant til lidt af hvert. Men de fuldstændig hjerteskærende scenerier på Utøya, de uhyrlige skader forårsaget af dumdum-kuglerne og det enorme antal unge ofre, som kun stod på tærsklen til voksenlivet. Det er billeder, som kan risikere at martre norske kolleger i mange år frem. Vi håber, at den medfølelse og sympati, som vi og andre føler, kan lindre bare en anelse midt i mørket. Desuden håber vi, at relevante myndigheder analyserer og drager erfaringer fra redningsarbejdet på den forfærdelige fredag. Målet må være, at beredskabet fungerer bedst muligt, hvis en tragedie af samme omfang skulle ramme os. Måtte det aldrig ske. Noter Har du en god historie? Fagbladet Redderen modtager gerne tips til historier eller emner, som vi kan tage op. Ambulanceområdet fylder af naturlige årsager en del i bladet. Men vi har et stærkt ønske om at afspejle hele reddergruppen i bladet, så ikke mindst kolleger fra assistance- og brandområdet opfordres til at komme med input. Henvendelse kan ske til redaktør Morten Andersen (se kontaktdata i kolofonen side 2). Husk at melde adresseændring Husk at melde adresseændring til Redderen, når du flytter, så du fortsat kan få bladet på din nye adresse. Manglende adresseændring giver forgæves arbejde, spildte portokroner og ærgrelse over, at bladet ikke dukker op. Reddere kan nemt foretage adresseændring på redder.dk under Medlemsservice, Adresseændring. Øvrige læsere kan også få rettet adressen gennem redder.dk. Vælg Kontakt os og Bladet Redderen. Husk at meddele både nuværende og kommende adresse! 3 Bliv medlem af RAV Redder Af Verden er en organisation af professionelle brand- og redningsfolk, som gør en frivillig indsats for at hjælpe mennesker i udviklingslande gennem projekter og akutte indsatser. Se mere på Et års medlemskab koster 100 kroner. Indsættes på reg. nr konto nr REDDER AF VERDEN DANMARK

4 4 Redderen 34. årgang Høringssvar med mange ønsker til uddannelser RL og 3F efterlyser en langt mere gennemgribende revision af reddernes uddannelser og kompetencer, end der er lagt op til i ændringen af ambulancebekendtgørelsen. (Foto: falck.com)

5 Nr. 6 august RL/3F så gerne mere vidtrækkende ændringer af ambulancebekendtgørelsen Af Flemming F. Kyster Der er for få ambitioner og visioner. Sådan lyder RL s overordnede vurdering af de ændringer, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har lagt op til i den såkaldte Ambulancebekendtgørelse 977. I tæt samarbejde med RL har 3F indgivet et høringssvar med kommentarer og forslag, som man håber, ministeriet vil lytte til og indarbejde i den endelige bekendtgørelse. - I den forbindelse vil landsklubben gerne takke alle de kolleger, som er kommet med ændringsforslag. Vi har forsøgt at indarbejde alle input i vores høringssvar, siger RL-formand Vagn Flink. Udvidet delegation Blandt ministeriets foreslåede ændringer i bekendtgørelsen er, at ambulancebehandlere (under lægelig delegation) skal kunne foretage medicinsk smertelindring ved indgivelse af opiat, samt at de skal kunne afslutte behandling på stedet af eksempelvis diabetespatienter med for lavt blodsukker. Dette har RL/3F ingen problemer med, hvis ellers behandlerne bliver behørigt klædt på til denne udvidelse af delegationen. Ved samme lejlighed bør antidot og kvalmestillende middel intravenøs (hhv. Naloxo og Ondansetron), også komme med i værktøjskassen, mener RL/3F. Også paramedicinere Udvidelsen af behandlernes kompetencer bør dog forskubbe sig opad, så der også sker en styrkelse af paramedicinerne, mener reddernes organisationer. I høringssvaret hedder det: Man bør ligeledes benytte lejligheden til også at udvide paramedicinernes kompetencer til at omfatte Beta-Blokker til hjertesygdom (efter ordination fra kardiolog telemedicin), Glukokortikoider intravenøs ved astma eller allergiske reaktioner, intraossøs adgang (IO), Aspirin intravenøs, Larynxmaske, Nasal-airway og en udvidelse af kompetencen for paramedicinere i brugen af opiat og indplacere hjertemassage maskine i alle paramediciner ambulancer/akutbiler. RL/3F slår også til lyd for, at ALS, AMLS og STAR kurserne implementeres i paramediciner uddannelsen. Hospitalspraktik fjernes Netop uddannelse er omdrejningspunktet i størstedelen af høringssvaret. Ministeriet vil, efter ønske fra regionerne, erstatte hospitalspraktikken i paramedicinernes vedligeholdelsesuddannelse med: 1 temadag 1 dag med simulationstræning 1 kørselsdag med spørg lægen 1 dag i ambulancetjenesten Ringe dialog Dette har RL/3F for så vidt ikke bemærkninger til. Man beklager dog, at man ikke har fået indblik i, hvordan ordningen har fungeret hidtil og derfor ikke kender forudsætningerne for at ændre modellen. Ligeledes kritiseres det, at det faglige udvalg for redderuddannelsen, hvor 3F har sæde, slet ikke er blevet inddraget i ændringerne af uddannelsen. En model, hvor så godt som alle ambulancer er fremme indenfor 15 minutter, vil kræve, at antallet af ambulancer bliver mere end fordoblet - og at antallet af ambulancestationer bliver næsten fordoblet. Det viser en stor analyse fra Region Syddanmark, der via et simuleringsprogram har beregnet, hvad det vil kræve, hvis 98 procent af ambulancerne skal være fremme indenfor 15 minutter, skriver Beredskabsinfo. Svaret er, at der alene i Region Syddanmark vil skulle indsættes 75 ekstra ambulancer og oprettes 36 nye ambulancestationer. Analyseværktøj Region Syddanmark har anvendt analyseværktøjet SirenPredict, der er udviklet specielt til beredskaber. Siren Predict Selv om udvalget retter sig mod uddannelsen som ambulanceassistent, er det vitalt, at der er dialog og sammenhæng i uddannelserne til de tre niveauer, påpeges det. Mange forslag Høringssvaret indeholder yderligere en række synspunkter omkring reddernes uddannelser. Blandt andet foreslår man at: Analysere behovet for ændringer af ambulancefolkenes kompetencer/ uddannelser Mindske tidspresset ved behandler- og paramedicineruddannelserne det vil nedbringe den alt for høje dumpeprocent Finde en ny model for tilrettelæggelse og afvikling af ambulanceuddannelserne. Blandt andet bør eleverne have mulighed for at kunne afslutte på behandlerniveau, og mulighederne for merit fra og til beslægtede uddannelser skal forbedres. Det komplette høringssvar kan læses på ambulancefagligt forum på Respons-garanti vil kræve dobbelt antal ambulancer bruges til at simulere kørselsmønstre, analysere virkningen af ændringer af beredskabet og vælge den mest effektive løsning. I analysen har regionen anvendt data fra ambulancekørsler, som er udført i det første år, efter at regionens nye kontrakt med Falck trådte i kraft. Blandt konsekvenserne af en så markant forøgelse af antallet af ambulanceberedskaber i regionen vil være, at mange af beredskaberne vil få meget lav aktivitet og dermed ikke kan udnyttes optimalt. Det vil desuden gøre det yderst vanskeligt at opretholde kompetencen hos redderne samt i det hele taget at rekruttere og uddanne nok reddere til beredskabet, vurderes det.

6 6 Redderen 34. årgang Afsætning på toppen Man håber, at wiren holder! Klar til indsats på vindmøller til havs Sydvestjyske reddere er blevet uddannet i personredning på hav-vindmøller Af Johnny Poulsen, st. Esbjerg På stationerne i Esbjerg og Sædding er størstedelen af alle niveau 2-behandlerne blevet færdiguddannet i personredning på hav-vindmøllerne på Horns Rev vest for Esbjerg. Falck (med stort og tidskrævende benarbejde fra stationsleder René Sigvartsen), og vindmøllefirmaet Vattenfall har indgået en kontrakt, som omhandler hjælp til syge og tilskadekomne medarbejdere på vindmøllerne på Horns Rev. Hoistes op/ned Indløber der en alarm fra vindmølleparken på Horns Rev, bliver der afsendt en ambulance fra Falck Esbjerg/Sædding med en specialuddannet niveau 2-behandler til Esbjerg Lufthavn, hvor en helikopter med assisterende personale vil stå klar til at flyve behandleren til Horns Rev. Her vil behandleren blive hoistet ned fra helikopteren til vindmøllen og indlede behandling af den syge/tilskadekomne, hvorefter denne og behandleren vil blive hoistet tilbage til helikopteren og fløjet til en landingsplads omkring Esbjerg Sygehus. Her venter en ambulance, som vil transportere patienten det sidste stykke til sygehuset. Stor interesse Alle niveau 2-behandlere på de to stationer har fået tilbuddet om uddannelsen, og næsten alle har indvilliget i det. Kurset løb over to dage, hvor dag 1

7 Nr. 6 august bestod af teori omkring helikopter, sikkerhed, udstyr, personale og teknikker. Alt blev grundigt gennemgået. Sikkerhed er i højsædet hele tiden. Herefter skulle teori omsættes til praksis, hvortil vi alle blev fløjet med helikopteren til en lokal vindmølle, hvor vi blev hoistet ned og op fra 65 meters højde til og fra vindmøllens top. Klargøring af udstyr inden hoist. Indvendig gennemgang Dag 2 bestod af indvendig gennemgang af vindmøllens opbygning med de montører, som arbejder der til dagligt. Her blev møllen, maskinrummet og navet gennemgået samt evakueringsmulighederne for den syge/tilskadekomne. Spændende var det at kravle 60 meter op af en lodret stige samt at opleve de trange vilkår, som uden tvivl vil give store udfordringer ved evakuering af en tilskadekommen medarbejder. Ydermere bestod kurset af undervisning af en læge og Falck-supervisor, så alle de deltagende niveau 2-behandlere i Esbjerg/Sædding nu bestrider Fentanylkompetence. Man er en smule udmattet efter 60 meters stige-kravleri i varmen indenfor! Fedt kursus Jeg tror, at jeg taler på alle de deltagendes vegne, at det var et meget spændende og enormt fedt kursus, hvor vi var mange, der fik afprøvet og flyttet et par personlige grænser. Uddannelsen skal vedligeholdes én gang årligt, og denne ser vi allerede frem til! Flot udsigt fra møllens top. Der er ikke meget albueplads. Nødluge med 60 meter til jorden.

8 8 Redderen 34. årgang 3F vil gerne engagere de unge reddere til at deltage mere i det faglige arbejde. Håbet er blandt andet, at decemberkonferencen i Silkeborg for tillidsvalgte får et solidt islæt af den nye generation. Ingen faglig fremtid uden de unge reddere 3F inviterer repræsentanter for den nye generation med til konference i Silkeborg Af Kim Poder og Flemming F. Kyster 3F Transportgruppe har valgt at sætte fokus på de unge og elever/lærlinge under de kommende overenskomstforhandlinger i Derfor var det meget apropos, da Kim Poder (forhandlingssekretær i 3F og ansvarlig for Falckområdet) på den årlige 3F/RL konference i december sidste år fremsatte dette forslag: At man til næste konference i december 2011 inviterer et antal unge redderelever med til at overvære konferencen, og til at komme med deres oplæg for, hvordan fremtidens fagbevægelse skal se ud. - Uden input fra de unge, som vi jo skal rekruttere den næste generations fagligt aktive fra, går det ganske enkelt ikke, konstaterer Kim Poder. Aldersmæssig skævhed Ifølge forhandlingssekretæren ser man en lidt uheldig tendens til, at tillidsvalgte og fællestillidsrepræsentanter alle er et godt stykke over de 40 år. Ikke fordi der er noget galt i at være over 40, understreger Kim Poder, som selv er 52 år, men fordi aldersgennemsnittet blandt Falckredderne

9 Nr. 6 august bevæger sig nedad med det store antal reddere, der er udlært i faget inden for de seneste år. - Det kan i værste fald give en skævhed mellem tillidsfolk, som er lidt oppe i årene, og så den gennemsnitlige reddergruppe, som langsomt bliver yngre i gennemsnit. Det bedste er jo, hvis tillidsmandskorpset nogenlunde afspejler køns- og alderssammensætningen blandt redderne, og ikke kun for nu at sætte det lidt på spidsen består af gamle, smågnavne mænd, griner Kim Poder. Mange udfordringer Forhandlingssekretæren betoner, at alder også ofte er lig med stor viden og erfaring, og det skal de unge lære at udnytte/ benytte rigtigt. For der bliver masser af udfordringer på fremtidens arbejdsmarked, spår han: - Vi ved i 3F Transportgruppe selvsagt ikke, hvad fremtiden byder. Men noget tyder på et arbejdsmarked, der er meget præget af udbud og licitationer, kortere arbejdsforhold (1-5 år), og flere ansatte der er løst tilknyttet virksomhederne. Det stiller 3F og vores overenskomster over for nogle gevaldige udfordringer i de kommende år, og der vil vi hellere være lidt foran, end at sakke agterud, påpeger Kim Poder. Unge må tage ansvar Det er på den baggrund, at Kim Poder gerne vil have mellem 8 og 12 repræsentanter fra de unge under 30 år i Falck med til dette års 3F/RL konference i Silkeborg i december. Ud over de unge fra Falck, vil 3F invitere et antal unge fra 3F Ungdom, der vil fortælle om de aktiviteter, som 3FU laver. Kim Poder tror ikke på, at den unge generation er sig selv nok og ønsker at vende ryggen til fællesskabet. Derfor håber han, at de unge nu viser, at de tør og vil tage ansvar. Ikke bare for dem selv, men også for at redderne og 3F Transportgruppe i samarbejde kan sikre, at redderfaget også fremover bliver et attraktivt job med ordentlige løn- og arbejdsforhold. Man skal kunne arbejde som redder og samtidig have en god tilværelse både økonomisk og fysisk. Spændende dage med alt inklusive - Så min opfordring til de unge reddere/ redderelever er, at de tager fat i deres tillidsrepræsentant som ER orienteret om dette tiltag og fortæller ham/hende, at de ønsker at deltage i årets konference, lyder det fra Kim Poder. Han håber, at der kan samles et par stykker fra hver region. De unge deltagere vil modtage godtgørelse for tab af løn, og de får hver eget værelse med bad og fuld forplejning. - Så man skal blot huske at få tillidsrepræsentanten til at indgive tilmeldingen til konferencen. Bliver der flere tilmeldinger, end der er plads til hvilket ville være et yderst positivt problem vil fællestillidsrepræsentanterne udpege de unge, der skal med i første omgang. Vi ser virkelig frem til at få den nye generation i tale, og vi kan garantere nogle interessante dage i Silkeborg, slutter Kim Poder. Unge kan give et bud på den perfekte landsklub Det er ikke kun fagforbundet 3F, som gerne vil have den nye generation af reddere og redderelever i tale. Også for Reddernes Landsklub er inddragelse af de unge et emne af afgørende vigtighed, da ungdommen er fremtiden, understreger RL-formand Vagn Flink. Et af de initiativer, som landsklubben har i støbeskeen, er at bede et elevhold på redderuddannelsen om at lave et projektarbejde om de unges forhold til RL. Kim Poder, forhandlingssekretær i 3F. - Tanken er så, at vi vil invitere dem til RL s årsmøde i januar. Her kan de præsentere deres bud på, hvordan den perfekte landsklub skulle se ud set med unges briller. Det tror jeg virkelig, kunne give en masse inspiration til os gamle og afføde nogle visioner for, hvordan vi i RL bedst muligt rummer og tiltrækker de unge kolleger, forklarer Vagn Flink. Vagn Flink, formand i Reddernes Landsklub.

10 10 Redderen 34. årgang Når 62 tons kører i grøften Forsvarets bjærgningsfolk råder over det helt tunge grej Af Flemming F. Kyster Øvelsen gik ud på at trække denne Leopard 2 fri. Noget af jorden fjernes fra bælterne, så de ikke ryger af under bjærgningen.

11 Nr. 6 august En Leopard 2 A5 kampvogn, som var kørt i grøften på grund af en fejl i styretøjet. Sådan lød opgaven, da en af folkene i Forsvarets Hjul- og Bjærgningssektion var til eksamen i det militære øvelsesterræn i Oksbøl. Sektionen, som har til huse ved Hærens Kampskole i Oksbøl, har et godt samarbejde med EUC Vest i Esbjerg, der som bekendt også underviser i bjærgning. Et antal undervisere på EUC, blandt andre uddannelseskonsulent i redderteamet Jan Larsen, har da også tidligere været tilknyttet Hjul- og Bjærgningssektionen eller andre dele af Forsvaret. Derfor fik Redderens udsendte lov at kigge med fra sidelinjen, da den 62,5 tons svære Leopard blev bragt flot. Bjærgningskampvogn Køretøjet, der skulle trække kampvognen fri, var også en Leopard, nemlig en Leopard 1 Wisent, som er Forsvarets bjærgningskampvogn. Den 54 tons tunge Wisent råder over 860 heste, 30 tons kran og et 35 tons spil, som i princippet kan trække op til 105 tons. Den er bygget på en Leopard Bergepanzer platform fra og forbedret og opdateret på en lang række punkter. Ikke overraskende er den tunge bjærgningskampvogn uhyre tørstig. I terræn og med en kampvogn på slæb går den blot cirka 100 meter på en liter brændstof. Trukket fri Meter for meter blev den havarerede kampvogn trukket fri. Undervejs i processen blev der fjernet jord og sand fra bæltet, så man ikke risikerede, at det røg af. Og til sidst lykkedes det at få gjort Leopard 2 en kampdygtig igen, og der kunne føjes et bestået i eksaminandens uddannelsesbog. Skovlen er sat ned for at gøre Leopard 1 Wisent bjærgningskampvogn endnu mere urokkelig, når der arbejdes med spillet. Sådan ser en 860 hestes motor til en Leopard 1 Wisent ud.

12 Redderen 34. årgang Nu ruller Falcks revitaliserede Igennem de sidste 1-2 år har der været en del artikler her i Redderen omhandlende Falcks tiltag på autohjælpsområdet, bl.a. i Redderen nr. 2 fra marts 2010 med overskriften ATV i bakgear eller hvad. Denne artikel blev fulgt op af en artikel fra undertegnede (regionsdirektør og ressortansvarlig for Assistance i Redning), med overskriften Falcks autohjælp på vej..., hvor jeg redegjorde for de forsøg og planer, vi satte i søen for godt 1 år siden. Siden er det faktisk gået rigtigt stærkt, og der har været forsøg i Region Syd, hvor der efter en hel normal ansættelsesproces med opslag, ansøgninger og samtaler blev udvalgt og uddannet 4 ASV ere (autosupervisorer) til understøtning af såvel vagtcentralpersonale som egne ATV-kolleger. I Sjælland og i Øst har der også har været kørt forsøg, bl.a. med fokus på nedbringelse af antallet autobugseringer til fordel for ATV-opgaver, ligesom der har været stor succes med projekt batteriservice. Alt sammen er nu nedskrevet i en rapport Vejservice i Falck en rapport, der danner grundlaget for den strategiske platform vi nu er på i relation til strategiperioden Der er således skabt et nyt fælles grundlag for det videre arbejde med autohjælpen i Falck. En ny og spændende æra i Falcks autohjælp er sat i gang. Auto Competence Center (ACC) og Autochef... Vi har i Falck Redning gennem flere omgange haft ressourcer på vores tekniske udviklingsområde, og nu har vi i Redning valgt at investere i et såkaldt ACC (Auto Competence Center), hvis opgave bliver at tilsikre, at vi såvel på det teknologiske som på det faglige/uddannelsesmæssige område i Falcks vejhjælp fortsat er markedsleder og i førertrøjen. Til at lede dette område er projektleder Morten S. Rosenlund blevet udvalgt, og han vil fremover være Autochef, Redning og have reference til regionsdirektør og formand for ASU (Assistanceudvalget) Erik Møberg og vil være en fast bestanddel i ASU-møderne (Assistanceudvalg Redning) og i Autogruppen. Morten S. Rosenlund har allerede gennem en periode været beskæftiget med en stor del af de opgaver, som han således også fremover skal drive på med. Vi vil samtidig fortsat sikre dialogen til Assistance gennem ASU og ACC, så vi hele tiden kan være sparringspartner og medudvikler på tiltag indenfor autohjælpsområdet i Falck. Kompetencerne i Falcks autohjælp I mange år har vores reddere været generalister, som både er uddannet og har kørt såvel ambulance som autohjælp. Den tid rinder ud, og ligesom i ambulancetjenesten skal vi nu også i assistancesporet se på vore kompetencer hos såvel de reddere, der i dag er beskæftiget med f.eks. ATV opgaver, som de reddere, der udfører assistanceopgaver øvrigt. Som jeg redegjorde for i artiklen Falcks autohjælp er på vej... i maj 2010 har vi nu fået etableret niveau III i autohjælpen, nemlig ASV (autosupervisor). Vi har fået evalueret projektet, og det har fået tommelfingeren opad i Redningsledelsen. Nu er det planen, at denne funktion skal etableres i alle regioner og i henhold til tidsplanen, som er ambitiøs, er disse på plads pr. 1. september Det er forventeligt, at der kommer i alt ca ASV er på tværs af de 5 regioner i Redning, og de får en vigtig rolle i gennemførelse af strategien Vejservice i Falck. Processen med at finde disse emner er gået i gang med opslag, samtaler o.s.v. Det er vigtigt at pointere, at der er særlige krav til de, der skal fungerer som ASV ere, ligesom tilfældet er til ambulance- og vagtcentralsupervisorer. De vil både indgå i den almindelige drift samt i den regionale vagtcentraluddannelse ved at medvirke til uddannelse af meldingsmodtagere som disponenter i uddannelsen af deres kolleger i Assistancesporet. I det hele taget være sparringspartnere for den eller de, der har behov for det.

13 Nr. 6 august autohjælpsstrategi derudaf... De nuværende ATV reddere, som fremover nok benævnes VSR (Vejservice Reddere) skal naturligvis ikke glemmes. Derfor er vi i gang med en revurdering af de uddannelsesmæssige tilbud, der er på markedet i dag, ligesom vi er selv er aktive i forhold til at finde de enkelte elementer, der skal være i en sådan ny VSR uddannelse. I denne sammenhæng vil vi også revurdere den profil, der skal være for den fremtidige VSR, og vi kommer ikke udenom, at vi på det faglige område vil gå efter mekanikerkompetencer. Dertil kommer en naturlig tilgang til at anvende ny teknologi, idet vi også er i fuld gang med at udvide vores aktiviteter på dette område, hvorfor det også vil være et krav til de fremtidige VSR ere. Det sidste og også meget væsentlige område er den personlige profil, som udover Falcks 6 værdier også skal indeholde begreber som udadvendthed, kundeorientering og positivt livssyn. Også på dette område vil der ske udvikling. Teknologi, udvikling og kunderne... Formålet med projekt Vejservice i Falck er at øge antallet af kunder som serviceres inden for 45 minutter, at øge salget af batterier og at flere kunder skal kunne køre videre i egen bil. De 3 hovedmål kan naturligvis ikke gennemføres ved udelukkende at have fokus på området. Derfor er vi gået i gang med at udarbejde en helt ny 4 x 3 dages VSR suppleringsuddannelse og vi p.t. på detailniveau. Indholdet i kurserne vil bl.a. være Carman Scan og Falck Frontal/Autodata, motor, elektriske systemer og undervogn. Uddannelsen indledes med en IKA (individuel kompetence afklaring) som skal sikre, at alle deltagere har forudsætningerne for at gennemføre kurserne, som er på mekanikerniveau. Falck Frontal, som er en vidensdatabase med mere end bulletiner, har vi ligeledes haft så gode erfaringer med, at vi har valgt den som et værktøj til meldingsmodtagelsen og disponeringen. Ud over Falck Frontal vil VSV (Vej Service Vogne) og ATV også få Autodata. Desuden vil CBT maskiner på stationer, hvorfra der køres auto, også have adgang til Falck Frontalen samt Autodata. Alle vogne med Carman Scan testere, som ikke har en Car-pc, vil få en bærbar computer med trådløst net, således at Falck Frontal og Autodata kan bruges over alt. Udgangspunktet er, at vi har over 320 licenser til Falck Frontal og 70 licenser til Autodata med mulighed for at øge antallet, hvis behovet stiger. Vores ambition er, at vi skal have udbygget vidensdatabasen fra godt bulletiner til over Vi holder derfor hvert kvartal 2x1 bulletindage med ASV/VSR. Derudover etablerer vi vores egen hotline (ultimo 2011), som skal understøtte udbygningen af databasen og i det hele taget medvirke til at øge andelen af vejserviceopgaver. Vejservice i Falck er med ovenstående konkrete tiltag og handlinger allerede godt i gang, men kun ved hele tiden at bruge testere og Falck Frontal og i det hele taget være proaktive får vores kunder den hurtigste og bedste service. Og det er kunderne vi lever af! God vind til alle der er med i projektet. Erik Møberg Regionsdirektør, Region Syd Assistance Redning Morten Rosenlund Autochef Falck Redning Sidste år købte vi først 2 senere yderligere 6 Carman Scan testere. Erfaringerne med at fejlsøge og evt. nulstille fejl var så positive, at vi har valgt at alle VSV erne (Vej Service Vogne) og en del ATV erne udstyres med en Carman Scan tester. I alt ca. 45 testere.

14 14 Redderen 34. årgang Fra venstre er det sektionsleder Lars Mikkelsen, BRS Herning, Pamela Nilsen, næstformand i RAV, Cesar Claros, Juan Catalán, Ana Lopez, Mar Aledo, Jarl Udsen, formand for RAV, Troels Bruun Johansen og Thomas Holm. Vellykket besøg for RAV s spanske gæster Redder Af Verden bød på et flot program, da fire medlemmer af spansk søsterorganisation gæstede Danmark Af Flemming F. Kyster I september og igen i december sidste år var medlemmer af Redder Af Verden (RAV) på studietur i Spanien, hvor hovedformålet var at opbygge et samarbejde med hjælpeorganisationen Bomberos en Acción ( Brandfolk i Aktion ). I juni i år blev kontakten så yderligere befæstet, da fire medlemmer af BEA (to kvindelige sygeplejersker og to mandlige brandfolk) på invitation af Redder Af Verden tilbragte fire dage i Danmark. RAV havde sammensat et travlt og spændende program, som både rummede faglige elementer, kollegialt samvær og kulturelle indslag, og det var en glad spansk kvartet fyldt med indtryk og oplevelser, som fløj tilbage sydover den 24. juni. Inspiration og samarbejde Bomberos en Acción (BEA) har siden 1997 sendt hjælpeteams til katastrofeområder rundt om i verden. RAV har som bekendt også ambitioner om at etablere et dansk udrykningshold, og derfor er inspiration og erfaringer fra de spanske kolleger meget nyttige. Måske er der også basis for et formelt samarbejde ude i marken. I al fald bekræftede besøget, at der ER behov for indsatspersonale med de kompetencer,

15 Nr. 6 august som danske ambulancefolk har specielt til at tage sig af de tilskadekomne, der lige er blevet reddet ud af ruiner og lignende, samt stabilisering og transport til enten felthospital eller klinik. Base i Silkeborg Det spanske besøg i Danmark forløb med udgangspunkt på Falckstationen i Silkeborg, hvor kvartetten var indkvarteret på førstesalen. En af ildsjælene i RAV, Frank Thisgaard, har hjemme i Silkeborg, og han fik god opbakning af kollegerne. Således gav Silkeborg-redderne Erik Petersen og Jens Otto Nielsen på førstedagen en guidet tur rundt i Silkeborg og omegn, og senere, tilbage på stationen, diskede de to samt sidstnævntes hustru Karin op med grillpølser, flanksteaks og godt med salat. Der var også plads til lidt kage, og inden sengetid var spanierne lige med Peter Munk nede og smage på den danske øl. Ambulance og brand Redder Pamela Nilsen (tv), næstformand i RAV, kunne agere tolk opholdet igennem. Hun har sydamerikanske aner og taler flydende spansk. På andendagen, onsdag den 22. juni, var der faglig praktik på programmet. Den ene sygeplejerske havde sammen med Jørgen Olsen en travl dag på akutlægebilen i Silkeborg, mens den anden kørte primær ambulance i samme by med Kåre Madsen og Jacob Møller som makkere. De to sidstnævnte fandt i øvrigt en fiks løsning på sprogproblemerne mellem dem og deres praktikant, Ana Lopez, som ikke er så stærk til engelsk. Redderne fandt en App til deres smartphone, som gjorde at de kunne tale ind i telefonen og få det gengivet på spansk! De to mandlige brandfolk var i Randers, hvor det desværre ikke blev til nogen brand-udrykninger. Til gengæld havde stationsleder Bjarne Jørgensen blandt andet de to gæster med en tur gennem røgdykkercontaineren på Langvang, og de besøgte også værkstedet, hvor køretøjerne til Nicaragua bliver klargjort. Rolige reddere De fire spaniere fandt arbejdsdagen sammen med deres danske kolleger meget inspirerende. De to ambulancesygeplejersker hæftede sig blandt andet ved den koldblodige og metodiske tilgang, redderne havde til opgaverne. - De var utrolig gode til at skabe ro og tale situationen ned, hvilket også virkede beroligende på patienterne. I Spanien går det mere hektisk for sig på eksempelvis et skadested vi er nok slemme til at larme og råbe, fordi vi har ild i blodet, sagde Mar Aledo og Ana López med et smil. De spanske gæster var meget interesserede i Beredskabsstyrelsens beklædning, udstyr og virke. Besøg hos BRS Torsdag den 23. juni var besøgets sidste hele dag, og den blev til fulde udnyttet. Midt på formiddagen startede den spanske gruppe og deres værter med et besøg hos Beredskabsstyrelsen i Herning. Sektionsleder Lars Mikkelsen informerede om BRS opbygning, beredskabet til nationale og internationale opgaver, bemanding, uddannelse med mere. Det var tydeligt, at de spanske gæster var meget interesserede i de ligheder og

16 16 Redderen 34. årgang beregnet, men det syntes ikke at bekymre hverken værter eller gæster. Og om aften kunne der da også slappes af med Sankt Hans-arrangement og Riverboat Jazzfestival i Silkeborg. Varm afsked Grillmester Jens Otto Nielsen vender kødet den første aften på st. Silkeborg, mens Niels Erik Milling og Cesar Claros tjekker, at det går rigtigt til. forskelle, der er mellem BRS og Bomberos en Acción, især hvad angår indsatser i internationale katastrofeområder. Flere forskelle En af de væsentligste forskelle er, at Beredskabsstyrelsen er en officiel, statslig institution, mens BEA er en NGO (ikkestatslig organisation). Det betyder blandt andet, at spanierne lidt nemmere og lidt hurtigere kan rykke ud til indsatser, hvor BRS først må afvente en officiel invitation fra det pågældende land. Til gengæld har Beredskabsstyrelsen naturligvis et større budget og en mere etableret organisation at trække på. REDDER AF VERDEN DANMARK Inden turen gik til Billund Lufthavn fredag tog gæsterne afsked med station Silkeborg. Stationsleder Claus Thygesen havde lidt souvenirs til spanierne, som også blev tildelt æresmedlemsskaber af RAV samt fik t-shirts og andet med RAV-logo. Spanierne havde også gaver med til værterne i form af kasketter og t-shirts med Bomberos En Accion s logo. Inden flyafgangen sagde værter og gæster varmt farvel til hinanden efter et vellykket ophold - og sandsynligvis på gensyn en anden gang. De fire gæster bad i øvrigt Redderen overbringe en dybfølt tak til alle de venlige, gæstfrie mennesker, som de mødte under opholdet, og formand Jarl Udsen takker RAV-medlemmer, station Silkeborg, Bjarne Jørgensen med flere i Randers, BRS i Herning, VW Grindsted og alle øvrige personer og parter, som var med til at få besøget til at klappe til alles store tilfredshed. Sammenlignede grej Ikke mindst rundturen i BRS store lagre af nødhjælpsudstyr var et hit hos spanierne, som ivrigt studerede det danske isenkram og diskuterede fordele og ulemper ved forskellige udstyrstyper med sektionsleder Mikkelsen. Besøget hos BRS var så interessant, at det blev et par timer længere end

17 Flere reddere til Nicaragua I 2012 fortsætter 3F, RL og Falck med projektet i Nicaragua. Det forventes at der i 2012 i alt skal udsendes 8 hold á 2 mand. Vi har gode erfaringer med at sammensætte holdene sådan, at den ene på hver hold har været i Nicaragua før, og den anden er ny. Ud fra det vil vi gerne have ansøgninger fra kollegaer der kunne tænke sig at deltage. Til 2012 vil vi så gerne have ca. 10 nyudvalgte på listen. Ud fra de 10 udvalgte, vil der så kunne udsendes 8 i alt, og de resterende er reserver, såfremt der kommer frafald, siger RL bestyrelsesmedlemmerne Per Aastrup og Hans Fr. Carstensen. Opholdet i Nicaragua vil være ca. 14 dage inkl. rejse. Der udbetales ikke løn, hvorfor der skal aftales afspadsering med Falck. Rejseudgifter og hotel samt fortæring betales iflg. statens regler for udlandsrejser. Endvidere forventes det at de udvalgte vil være behjælpelige med at organisere et evt. genbesøg fra Nicaragua i Danmark. For at komme i betragtning skal ansøgere: Være åbne over for andre kulturer og skikke Have overskud og overblik til at kunne klare situationer, der er meget anderledes end i Danmark Besidde pædagogiske evner Være positivt nysgerrig og være i besiddelse af en vis tålmodighed Kunne begå sig på engelsk Kollegaer der tidligere har søgt bedes venligst søge igen, såfremt interessen stadig er der. Interesserede kan rekvirere et ansøgningsskema gennem Hans Fr. Carstensen: hfc@falck.dk Ansøgningsfristen er den 5. september Facts om Nicaragua projektet: Grundlag for projektet: Overenskomsten mellem 3 f og Falck Danmark A/S 13 Stk. 3 Projektet er to delt: a) Udveksling af ambulancepersonale mellem Nicaragua og Danmark. b) Donationer i form af køretøjer (brand og ambulance) og udstyr til mandskab og køretøjer i Nicaragua. Formål med projektet: a) Kompetenceudveksling af ambulance redderne i Managua b) Forbedring af det eksisterende materiel. Perioden fra 2004 til januar reddere fra Danmark været i Managua (2 uger) 20 reddere fra Nicaragua været i Danmark (3 uger) Doneret 17 brandbiler Doneret 18 ambulancer Doneret 40 defibrillatorer inklusiv undervisning og genopfriskning Doneret ambulanceuniformer Doneret Branduniformer Doneret 3 komplette dykkerudstyr Doneret diverse udstyr til ambulancer og brandbiler Undervisning i bårebetjening, placering af udrykningskøretøjer, brug af vakuum madras og rensning af brandsår. Stiftelse af brandmandsklub til rekreative og uddannelsesaktiviteter Hvad der er opnået: Forbedring af ambulanceindsatsen på skadesteder/ sygdomstilfælde Afleveringsrutiner på hospitaler forbedret Nye ambulancejournaler indført Uddannelsen forbedret Udstyret forbedret Styrkelse af solidariteten blandt kollegaerne på brandstationerne

18 18 Redderen 34. årgang På besøg hos EUC Skolen i Esbjerg er glad for at huse redderuddannelsen Af Flemming F. Kyster Blandt ikke færre end 2000 elever og kursister kunne man måske tro, at redderuddannelsen på EUC Vest i Esbjerg druknede lidt i mængden. Det er nu langt fra tilfældet. Dels fordi EUC Vest er opdelt på tre lokationer, hvor redderdelen ligger hos Mekanik, Transport og Logistik på Storstrømsvej. Men også fordi man på Esbjerg-skolen er glade for og lidt stolte over at være et af de blot to steder i Danmark, man kan blive uddannet til redder. Det mærker man, når man besøger skolen, og det hører man, når man taler med uddannelsesledelse og undervisere, som i mange tilfælde selv har redderbaggrund. Så hvor redderuddannelsen i Østdanmark tidligere i perioder har været lidt udskældt, så har EUC Vest formået at holde et stabilt og højt niveau. En af fordelene i Esbjerg har også været, at SOSU-skolen hvor ambulance-reddereleverne har et forløb ligger lige i nærheden og at der eksisterer et glimrende samarbejde med daglig kontakt mellem EUC Vest og SOSU-skolen. Nye rammer Også de fysiske rammer afspejler, at man VIL noget med redderuddannelsen. I februar sidste år blev knap 1400 kvadratmeter med blandt andet stor ambulancehal og seks nye undervisningslokaler indviet. Pris: Knap 15 millioner kroner. Desuden er der investeret i vognparken, så standarden er yderligere højnet på øvelsesambulancer, liftbusser, brandkøretøjer, autohjælps- og bjærgningskøretøjer med videre. Team på 18 mand På EUC Vest møder man redderne enten som EUD- og VEUD-elever (de er i dag blandet) med speciale i ambulance eller i autohjælp, eller som deltagere på de mange kurser, skolen tilbyder. Mange af redderne bor i øvrigt på skolehjemmet Hermitage, når de er på skoleophold eller kursus. - Vi er 18 mand i redderteamet på EUC Vest, fortæller uddannelseskonsulent Jan Larsen, som er vores vært under besøget. Han tilføjer, at enkelte i teamet har

19 Nr. 6 august Vest for at slippe for det andet, konstaterer Jan Larsen. I dag har tre ud af fire redderelever på ambulancesiden en gymnasial baggrund, og det er meget målrettede unge mennesker, oplever Jan Larsen. Mindre praktiske Mens eleverne på ambulancesiden således bogligt er blevet stedse stærkere og er hurtigere til at tilegne sig teorien, så er de generelt længere tid end tidligere om at beherske de praktiske færdigheder, vurderer uddannelseskonsulenten. Uddannelsen varer to år og tre måneder, vekslende mellem skoleperioder, SOSU-ophold og praktik. Hvor der tidligere var næsten garanti for job straks efter svendeprøven, så er jobmarkedet som bekendt mættet mange steder i øjeblikket. Derfor er det ikke overraskende, at antallet af elever på ambulancesiden HAR toppet. Stigende andel Det er kun cirka hver syvende af eleverne, der går på autohjælp-sporet. Blandt årsagerne er en meget lav udskiftning blandt autohjælpsredderne i blandt andet Falck. Uddannelseskonsulent Jan Larsen. måttet stoppe som reddere på grund af arbejdsskader. Nu arbejder de, typisk på halv- eller deltid, som undervisere på EUC, som vægter social ansvarlighed højt, og som også er en sundhedscertificeret arbejdsplads. Lige som eksempelvis afdelingens chef, Bjarne Knudsen, har Jan Larsen en fortid i Falck, nemlig som sværvognsmand i Maribo. Der er på alle måder langt fra Lolland til Esbjerg, men den tidligere redder og familien er faldet godt til i det sydvestjyske. To spor Tidligere var redderuddannelsen en fast størrelse, men i dag er reddereleverne som bekendt delt op på et ambulance- og et autohjælpsspor. - Der er fordele og ulemper ved begge modeller. Men der er ingen tvivl om, at mange af de elever, der brænder for eksempelvis ambulanceområdet, er glade Uddannelsesudvalget RL/3F har to mand i det uddannelsesudvalg, som beskæftiger sig med redderuddannelsen på EUC Vest Esbjerg, nemlig fællestillidsfolkene John Larsen og Karsten Jakobsen. Udvalget har denne sammensætning: John Braskhøj (DI) - Formand John Larsen (RL/3F) - Næstformand Karsten Jacobsen (RL/3F) Henrik Byskov (DI) Poul Sørensen (HKKF) Susanne Fristeen (Forsvarets Sundhedstjeneste) Leder og lærerrepræsentanter fra SOSU Esbjerg og EUC Vest Elevrepræsentanter Bjarne Knudsen (Sekretær) Evt. tilforordnede

20 20 Redderen 34. årgang Men efterhånden, som mange reddere når skelsår, bliver der flere åbninger, og andelen af autoelever er stigende, oplyser Jan Larsen. Gerne forlængelse Redderuddannelsen er lidt speciel derved, at den lovgivningsmæssigt hører under staten/undervisningsministeriet, mens de øvrige niveauer (behandler, paramediciner) hører under regionerne. EUC Vest følger naturligvis nøje med i de tovtrækninger, der er om uddannelsernes forankring. Ikke overraskende mener man i Esbjerg, at redderuddannelsen bør blive i det regi, den er i nu. Og skulle man have et ønske opfyldt, så var det at forlænge uddannelsen, således at man som færdigudlært kom ud som niveau 2 er altså ambulancebehandler. Redaktørens søn Mads Anker Hansen kigger nærmere på uddannelsesambulancen. Et tredje ben? Ud over redderuddannelsens to ben, ambulance og autohjælp, så EUC Vest gerne at der blev skabt et tredje ben: Brand/redning. - Vi er af den opfattelse, at blandt andet manglen på deltidsbrandfolk vil bevirke, at vi på længere sigt vil se flere fastansatte brandfolk rundt omkring. Derfor kunne vi sagtens forestille os at lave et brandspor, som jo fint kunne dele relevante forløb med de to andre spor, eksempelvis skadestedslære, samfundsfag, grundlæggende brandbekæmpelse etc., siger Jan Larsen. Mange kurser Ud over redderuddannelsen er det i høj grad kurser, som skabet travlhed hos EUC s redderteam. Indenfor redning tilbydes der blandt andet kurser med overskrifterne: Kystredning Højderedning Frigøring Specialredning (fra bygninger, maskiner, udgravninger med videre) Dyreredning EUC Vest har en større flåde af ambulancer og sygetransportvogne til uddannelsesbrug. De forskellige brandvæsner sværger til forskellige typer frigøringsværktøj, og derfor skal EUC råde over en bred vifte af udstyr til elever og kursister. Det er værd at notere, at EUC Vest råder over sin egen øvelses-tårn, hvor højderedning kan prøves af. Hvad frigøring fra biler angår, så er det ikke færre end 300 biler, som hvert år klippes i stykker på den sydvestjyske skole! Hele 300 biler bliver årligt klippet i stykker på skolen i Esbjerg.

21 Nr. 6 august Med tårnet her kan der øves højderedning fra eksempelvis en vindmølle. Der er styr på sagerne hos underviser Claus O. Jensen. Europas største Inden for autoområdet udbydes blandt andet kurser i: Autohjælp Bjærgning Bjærgning sværvogn Supplering sværvogn Vejen som arbejdsplads Udrykningskørsel (køres i Aalborg) Med hensyn til bjærgning, så er EUC Vest ifølge Jan Larsen faktisk Europas største bjærgningsskole. Med i staben er fire mand (blandt andre Jan Larsen), som er uddannet bjærgningsinstruktører fra Forsvaret, og der eksisterer et tæt samarbejde med Forsvarets Hjul- og Bjærgningssektion i det nærliggende Oksbøl. Den store volumen og de mange kompetencer på bjærgningsområdet gør, at EUC Vest faktisk går med ideer om også at udbyde kurser uden for landets grænser. At kurser i bjærgning er yderst relevante illustreres af, at der beklageligvis hos flere af de store aktører på området er sket nogle alvorlige ulykker det seneste år, fortæller underviser Claus O. Jensen. - Det er oftest fejlberegning ved anhugning og for lidt vægt på de styrende hjul, der forårsager ulykkerne, påpeger han. Også specialkurser Køretøjerne til rednings- og bjærgningsundervisning er grønne, så man ikke læner sig op af enkeltkunders karakteristiske farver. Også inden for ambulance og sygetransport udbydes der naturligvis kurser, blandt andet: Psykologi for ambulance/ redningspersonel Sygetransport Liggende sygetransport Siddende sygetransport Befordring af bevægelseshæmmede - Men hvis operatører og firmaer ønsker specielle eller skræddersyede kurser, så klarer vi sagtens det. Vi har mange års erfaring i at etablere kurser for vindmølleog offshoreindustrien, som spiller en stor rolle her lokalt, og vi besidder også ekspertisen på blandt andet brand, redning og ambulanceområdet, fastslår Jan Larsen, som glæder sig til endnu mange år at byde velkommen til unge redderelever og gamle redderkolleger på EUC Vest.

22 22 Redderen 34. årgang Meget forskellige stationer Den nye station i Store Heddinge. Den flotte Falckfugl fra 1943 har også fået plads på den nye station. Det er to meget forskellige Falckstationer, som har set dagens lys på Sjælland i I Store Heddinge kunne de omkring årsskiftet glæde sig over at tage en spritny station i brug. Stationen er bygget på den gamle grund, så placeringsmæssigt er der ikke noget nyt under solen, men faciliteterne er selvsagt helt up to date. Cirka 60 kilometer mod sydvest, i Vordingborg, er det lidt andre byggematerialer, der er anvendt til en ny, midlertidig assistancestation. Det er nemlig store telte, som er rygraden i assistancestationen, som er udflyttet fra st. Vordingborg efter Falck har solgt bygningerne til det kommunale brandvæsen. Beduinlejren, som vittige hoveder har døbt stationen, ligger geografisk godt, nemlig ved motorvejsafkørslen Stensved hos Vordingborg kommunale vejplads, så det er let at komme både mod syd og nord ad motorvejen. Der passes godt på de nye faciliteter, som skiltet her viser. Beduinlejren i Vordingborg ligger som assistancestation godt nær motorvejstilkørslen.

23 Nr. 6 august Stoltenberg nedsætter kommission 42 ambulancer, seks ambulancehelikoptere og to redningshelikoptere deltog i redningsarbejdet ved Ytøya Af Flemming F. Kyster Norges statsminister Jens Stoltenberg har nedsat en 22.juli-kommission, som skal undersøge alle omstændigheder herunder politi- og redningsarbejdet efter bomben i Oslo og drabene på Utøya den 22. juli. - Det er vigtigt at blotlægge alle aspekter af angrebet, så vi kan lære fra det, der er sket, siger Jens Stoltenberg. Kommissionen får eget sekretariat og skal rapportere direkte til statsministeren, skriver Aftenposten. - Hensigten er at blotlægge, hvad som fungerede, og hvad som fungerede mindre godt, men gennemgangen skal også give indsigt i, hvad der skete, og hvordan det kunne ske, siger Jens Stoltenberg. Kæmpe indsats Ambulancepersonale og læger fra hele Østlandet meldte sig straks til tjeneste, da omfanget af tragedien på Utøya begyndte at stå klart. Håvard Larsen fra ambulancecentralen ved Ringerike Sykehus var operativ beredskabsleder under aktionen. Han ledede indsatsen af de 42 ambulancer, seks ambulancehelikoptere og to redningshelikoptere, som deltog i redningsarbejdet. En af hovedopgaverne var at få ofrene væk fra stranden, som flere af de unge havde forsøgt at svømme ind til, da Anders Behring Breivik gik amok, fortæller Håvard Larsen ifølge Politiken. Næsten helt stille - Det var noget, som tog hårdt på os alle. Det var næsten helt stille, folk sagde ingenting. Det bedste billede jeg kan sam- menligne med, er billeder fra koncentrationslejrene under Anden Verdenskrig, da folk kommer ind helt tomme i blikket, siger Håvard Larsen til aftenposten.no. De overlevende fra øen havde oplevet forfærdelige ting. - Hver eneste af dem, som kom i land, var tomme i blikket. En af mine kolleger ville hjælpe en af de overlevende i land, da han pludselig trækker sig tilbage og spørger: "vil I skyde os?", siger Håvard Larsen til aftenposten.no. Eftersom Anders Breivik var iklædt politiuniform, var ofrenes tillid til myndighedspersoner naturligt nok rystet i øjeblikket. Skud mod ambulancefolk Ifølge nyhedsbureauet NTB afholdt Anders Breivik sig ikke fra at skyde mod ambulancefolk. Det siger Inger Lise Hallgren, som er afdelingschef for hospitaltjenesten i Vestre Viken. To ambulancefolk og en læge fik ellers tilladelse af politiet til at gå ned til kajen, hvor bådene til Utøya plejer at sejle fra. (Foto: Paal Sørensen) - De folk, som kom derned, havde fået besked om, at det var sikkert. Men så er der antageligt sket noget i mellemtiden, som har gjort, at der er blevet skudt mod dem, siger hun. Bådpladsen ligger omkring 600 meter fra Utøya. Tæt nok på til, at Anders Behring Breiviks kugler kunne nå dem. Efter otte minutter blev ambulancefolkene beordret væk. Ingen af dem blev ramt. Helikoptere holdt væk Drabsmandens skydevåben var også årsagen til, at både lægehelikoptere og Forsvarets redningshelikoptere blev nægtet at lande i Utøya-området. De måtte vende om lande i Sollihøgda, og kunne først komme i aktion, da øen var erklæret for sikkert område. - Det var selvfølgelig frustrerende for sundhedspersonale, at området ikke blev frigivet, og at de ikke kunne komme til. Men sikkerheden er altid højest prioriteret, siger Øyvind Juell, daglig leder af Statens Luftambulansetjeneste (ANS).

24 Afsender: Redderen, Ringstedgade 128, 4700 Næstved UMM ID-nr Jubilæum i Nord Hans Jørgen Jensen, fællestillidsmand i Region Nord, kunne for nylig fejre 25 års jubilæum i Falck. Den 43-årige nordjyde, som har base på station Aalborg, blev fællestillidsmand i starten af 2010 og er medlem af Reddernes Landsklubs bestyrelse. Privat er Hans Jørgen Jensen bosat i Støvring sammen med Lene, som er familieterapeut. Hans Jørgen Jensen blev behørigt fejret og dekoreret på station Aalborg, da han rundede 25 år i Falck.