Arbejdsmarked og løn

Transkript

1 Arbejdsmarked og løn Arbejdsmarked og løn 1. Det danske arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for årige Pct Mænd Kvinder Se tabel 125. I alt Mænds og kvinders erhvervsdeltagelse forskellen mindskes Arbejdsmarkedsstatistikken bygger på de grundbegreber, der er vedtaget af den internationale arbejdsorganisation ILO. Befolkningen opdeles i tre grupper: Beskæftigede og ledige (der tilsammen udgør arbejdsstyrken) og personer uden for arbejdsstyrken. Ser man på udviklingen i tilknytningen til arbejdsmarkedet fra 1981 og frem til 2007, er der markante forskelle for mænd og kvinder. Den erhvervsaktive del af befolkningen (16-64-årige) er steget 9,2 pct. for mænd og 8,7 pct. for kvinder som følge af den generelle befolkningsudvikling. Selve arbejdsstyrken er i samme periode steget 1,5 pct. for mænd og 14,1 pct. for kvinder. Andelen af erhvervsaktive kvinder er med andre ord generelt steget, mens andelen af erhvervsaktive mænd generelt er faldet. Kvindernes erhvervsfrekvens steg især i 1980 erne, mens mændenes erhvervsfrekvens faldt. I 1990 erne hvor Danmark en del af tiden var inde i en lavkonjunktur var såvel mændenes som kvindernes erhvervsfrekvens faldende i det meste af perioden. Faldet i kvindernes erhvervsfrekvens stoppede dog i 1997, mens faldet i mændenes erhvervsfrekvens er fortsat. Erhvervsfrekvensen er den andel, som arbejdsstyrken udgør af den samlede befolkning. Indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet Antallet af indvandrere og efterkommere i de erhvervsaktive aldre er steget fra til i perioden Det er især antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der er steget. I 1981 udgjorde gruppen for årige, mens antallet var i Figur 2 Erhvervsfrekvens for indvandrere og efterkommere Pct. Mænd Kvinder Indvandrere fra vestlige lande Se tabel 125. Indvandrere fra ikke-vestlige lande Efterkommere fra vestlige lande Efterkommere fra Personer af dansk ikke-vestlige lande oprindelse Statistisk Årbog 2008 Arbejdsmarked og løn 113

2 Arbejdsmarked og løn Indvandrernes erhvervsfrekvens er lavere end erhvervsfrekvensen for personer af dansk oprindelse. Indvandrere fra ikke-vestlige lande har den laveste erhvervsfrekvens på 59,6 pct. Samtidig er forskellen mellem mænds og kvinders erhvervsfrekvens relativ stor. Efterkommerne fra ikke-vestlige lande har højere erhvervsfrekvens (68,6 pct.) end indvandrerne. Samtidig er forskellen i erhvervsfrekvensen mellem mænd og kvinder mindre end indvandrernes. Gruppen af efterkommere i de erhvervsaktive aldre er endnu forholdsvis lille, og derfor bør tallene tolkes med forsigtighed. Desuden er de fleste efterkommere i de erhvervsaktive aldre mellem 16 og 30 år, hvilket betyder, at mange er under uddannelse og dermed ikke erhvervsaktive. 2. Pendling Længere pendlingsafstand Danskerne rejste i gennemsnit 17,6 km hver vej mellem hjem og arbejde i Det er 0,1 km længere end i 2005 og 0,5 km længere end i Mænd arbejder i gennemsnit 20,7 km fra deres bopæl, mens kvinder kun har 14,3 km til arbejde. Forskellen mellem mænds og kvinders gennemsnitlige pendlingsafstand er dermed 6,4 km, hvilket er lidt mindre end i 2003, hvor den var 6,6 km. Pendlingsafstanden beregnes som den korteste vejafstand mellem bopæl og arbejde. Med i opgørelsen tæller alle beskæftigede, som ikke bor og arbejder på samme adresse. Som regel foregår pendlingen som en daglig rejse mellem bopæl og arbejdssted, men i nogle tilfælde kan der være tale om en rejse, der foretages sjældnere. Københavnere pendler kortest vest- og sydsjællandere længst Beskæftigede med bopæl i Vest- og Sydsjælland har længst til arbejde, nemlig 24,9 km. Foruden beskæftigede med bopæl i Vest- og Sydsjælland har også beskæftigede med bopæl i Østsjælland og på Bornholm en gennemsnitlig pendlingsafstand på over 20 km. Beskæftigede med bopæl i Københavns by og Københavns omegn pendler derimod kun henholdsvis 12,0 km og 12,1 km til arbejde. Figur 3 Pendlingsafstand Km 20 Mænd Kvinder Transport, post og tele Bygge og anlæg Industri Landbrug, fiskeri, råstofudvinding Finansiering og forretningsservice Energiog vandforsyning Handel, Offentlige hotel og og personlige tjene- restauration ster Anm.: Pendlingsafstand er den korteste vejafstand fra bopæl til arbejde for beskæftigede, der ikke bor og arbejder på samme adresse. 114 Arbejdsmarked og løn Statistisk Årbog 2008

3 Arbejdsmarked og løn Væsentlige brancheforskelle Der er væsentlig forskel på, hvor langt man pendler, alt afhængig af hvilken branche man arbejder indenfor. Beskæftigede inden for transport, post og tele pendler 22,7 km i gennemsnit fulgt af bygge og anlæg med 22,1 km og landbrug, fiskeri og råstofudvinding med 21,3 km. Den korteste gennemsnitlige pendlingsafstand på 15,9 km har beskæftigede inden for offentlige og personlige tjenester. Det er også her den største kønsforskel på pendlingsafstandene findes. De beskæftigede mænd i offentlige og personlige tjenester skal i gennemsnit rejse 8,2 km længere end kvinderne for at komme på arbejde. Den mindste forskel findes inden for energi- og vandforsyning, hvor mændene i gennemsnit kun pendler 0,9 km længere end kvinderne. 3. Løn og timefortjeneste Mænd ansat i finansverdenen tjener mest Uanset hvilken branche kvinder er ansat i, tjener de mindre end mændene i samme branche. Forskellen er størst i finansiering og forretningsservice, hvor kvinders løn var 22,5 pct. under mændenes, og mindst i bygge og anlæg med 10,5 pct. Dog skal man være forsigtig med at drage for håndfaste konklusioner, hvad angår fordelingen på køn. Der er store forskelle på, hvilke job hhv. mænd og kvinder har inden for de forskellige brancher. Der er således generelt flere mænd end kvinder i lederjob. Lønstatistikken belyser bl.a., hvad den enkelte lønmodtager samlet set får ud af at stille sin arbejdskraft til rådighed for arbejdsgiveren pr. arbejdet time. Figur 4 Timefortjeneste for privatansatte Kr. 300 Mænd Kvinder Energi- og vandforsyning Finansiering og forretningsservice Offentlige og personlige tjenester Industri Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Bygge og anlæg Se tabel 128. Statistisk Årbog 2008 Arbejdsmarked og løn 115

4 Arbejdsmarked og løn Figur 5 Lønindeks og forbrugerprisindeks Indeks, 1980= Lønindeks for industrien Forbrugerprisindeks Reallønnen er steget i de sidste 20 år I perioden frem til sidst i 1980'erne fulgtes lønudvikling og prisudvikling stort set ad. Reallønnen var med andre ord stort set uændret i perioden. Fra slutningen af 1980'erne og frem til i dag har lønnen udviklet sig hurtigere end priserne. Denne periode har dermed været præget af en relativ stor stigning i reallønnen. Dette betyder ikke nødvendigvis, at lønmodtagergrupperne hver for sig har haft en så kraftigt stigende realløn. I samme periode har arbejdsmarkedet ændret struktur, så der i dag er relativt flere højtuddannede end for 20 år siden, hvilket påvirker det gennemsnitlige lønniveau og dermed reallønnen i opadgående retning. 4. Ledighed og arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger Tre perioder hvor ledigheden topper Figur 6 viser både den samlede ledighed omregnet til fuldtidsledige og fuldtidsledigheden for personer, der har været ledige i mere end 80 pct. af året (langtidsledige). Ser man på udviklingen i ledigheden fra 1981 til 2007, er der tale om en kurve med tre markante toppe. Toppene ligger i 1983, i 1993 og i Samtidig har perioderne mellem de tre toppe, inklusive de seneste to år, været præget af beskæftigelsesmæssige opsving. Fald i ledigheden i perioden Faldet i ledigheden fra 1994 til 2002 var drastisk, idet der var tale om mere end en halvering fra fuldtidsledige i 1994 til knap i For de langtidsledige faldt antallet til ca. en femtedel, fra fuldtidsledige i 1994 til i Nuværende ledighedsniveau er det laveste i 33 år Fra 2002 til 2004 steg antallet af fuldtidsledige kortvarigt fra til Efterfølgende er ledigheden igen faldet markant, således at ledigheden næsten er halveret siden De sidste tre år er ledigheden således faldet med til De fuldtidsledige i 2007 svarer samtidig til det laveste ledighedsniveau siden Figur 6 Ledige Ledige med en ledighedsgrad over 0,8 Ledighed og langtidsledighed Fuldtidsledige Se tabel Arbejdsmarked og løn Statistisk Årbog 2008

5 Arbejdsmarked og løn Arbejdsmarkedets udkant Figur 7 belyser udviklingen i antallet af deltagere i udkanten af arbejdsmarkedet omregnet til fuld tid (fuldtidsdeltagere). Denne gruppe består af ledige, deltagere i støttet beskæftigelse med løn og deltagere, der midlertidigt er uden for arbejdsstyrken (støttet beskæftigelse uden løn, uddannelsesforanstaltninger, orlov fra ledighed mv.) Udviklingen i antallet af personer i arbejdsmarkedets udkant Antallet af fuldtidsdeltagere i arbejdsmarkedets udkant faldt jævnt fra i 1996 til i Det skyldtes overvejende et kraftigt fald i antallet af fuldtidsledige, mens antallet i støttet beskæftigelse med løn eller midlertidigt uden for arbejdsstyrken var nogenlunde konstant. Fra 2001 til 2004 steg antallet af fuldtidsdeltagere i arbejdsmarkedets udkant med til Siden 2004 er udviklingen vendt igen, hvorefter den samlede udkant er faldet med til et foreløbigt minimum på fuldtidsdeltagere i Fra 2004 til 2006 er ledigheden faldet med , mens personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken er faldet med og personer i støttet beskæftigelse er steget med fuldtidsdeltagere. Figur 7 Midlertidigt uden for arbejdsstyrken Støttet beskæftigelse med løn Ledige Arbejdsmarkedets udkant Fuldtidsdeltagere Efterløn og overgangsydelse Faldet i antallet af fuldtidsdeltagere i arbejdsmarkedets udkant fra 1995 til 2000 modsvaredes til dels af en mindre stigning i antallet af fuldtidsdeltagere, der har trukket sig tilbage fra arbejdsstyrken for at gå på efterløn eller overgangsydelse. Antallet af fuldtidsdeltagere på efterløn steg i hele perioden, mens antallet af fuldtidsdeltagere på overgangsydelse var kraftigt stigende indtil 1996, hvorefter det faldt, fordi al tilgang til ordningen ophørte. Det føromtalte kraftige fald i antallet af langtidsledige i slutningen af 90 erne hænger nøje sammen med, at de langtidsledige i denne periode i stor stil valgte at forlade arbejdsmarkedet for i stedet at overgå til overgangsydelse. Antallet af personer på efterløn har været støt stigende fra 1995 til Antallet af fuldtidsdeltagere på efterløn steg lidt fra 2003 til 2004, på trods af nedsættelsen Statistisk Årbog 2008 Arbejdsmarked og løn 117

6 Arbejdsmarked og løn af pensionsalderen fra 67 til 65 år for personer født efter 1. juli Siden 2004 har ændringen af pensionsalderen dog medført pæne fald i antallet af efterlønsmodtagere, således er antallet faldet med mere end fuldtidsdeltagere fra 2004 til Den sidste person på overgangsydelse forlod ordningen ved udgangen af Figur 8 Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken Fuldtidsdeltagere Overgangsydelse Efterløn Se tabel Præsterede arbejdstimer Antallet af præsterede arbejdstimer for beskæftigede steg med 2,2 pct. fra 2005 til I samme periode steg antallet af beskæftigede med 1,5 pct. En beskæftiget arbejdede altså i gennemsnit flere timer i 2006 end i Det var især de fuldtidsbeskæftigede, defineret som dem, der arbejder mindst 27 timer om ugen, som bidrog til den samlede stigning i de præsterede timer, idet de fuldtidsbeskæftigede udgør 80 pct. af de beskæftigede, men samtidig bidrog med 90 pct. af stigningen i de præsterede timer fra 2005 til Figur 9 Præsterede timer og gnsntl. beskæftigelse Præsteret tid (1.000 timer), mænd Præsteret tid (1.000 timer), kvinder Gns. antal beskæftigede mænd Gns. antal beskæftigede kvinder Arbejdsmarked og løn Statistisk Årbog 2008

7 Arbejdsmarked og løn Det var især fuldtidsbeskæftigede mænd, som arbejdede mere i Antallet af præsterede arbejdstimer steg således med 2,7 pct. for fuldtidsbeskæftigede mænd fra 2005 til For kvinder var den tilsvarende stigning 1,7 pct. En årsag til, at mænds arbejdstimer stiger mest, er bl.a. de gode konjunkturer indenfor branchen bygge og anlæg, der i overvejende grad beskæftiger mænd. Figur 10 Præsterede timer og beskæftigelse 115 Indeks, 1996=100 Præsteret tid, kvinder 112 Gnsntl. beskæftigelse, kvinder Præsteret tid, mænd Gnsntl. beskæftigede, mænd I et længere perspektiv er det kvinderne, der har bidraget til den største stigning i antallet af præsterede arbejdstimer. I perioden 1997 til 2006 steg antallet af præsterede arbejdstimer for kvinder med 10,8 pct., mens mændenes arbejdstimer i samme periode steg med 5,7 pct. Stigningen har i høj grad været båret af en beskæftigelsesstigning på 7,7 pct. for kvinder, mens den tilsvarende beskæftigelsesstigning for mænd kun var på 2,0 pct. I 2006 var 23,6 pct. af kvinderne og 16,6 pct. af mændene deltidsbeskæftigede. I 1997 var de tilsvarende andele 26,0 pct. for kvinderne og 15,4 pct. for mændene. 7. Anciennitet Anciennitet på arbejdsmarkedet Arbejdskraftundersøgelsen for 2007 viser, at de årige beskæftigedes anciennitet i deres nuværende job varierer, ikke bare mellem kønnene, men også mellem landsdelene og i forhold til, om man er offentlig eller privat ansat. Den gennemsnitlige anciennitet i det nuværende job er 8,3 år, med en mindre forskel mellem mænd og kvinder, idet ancienniteten er henholdsvis 8,6 år for mænd og 7,8 år for kvinder. De beskæftigede i Region Hovedstaden har den laveste anciennitet i deres nuværende job med 7,9 år, mens de beskæftigede i Region Nordjylland med 8,8 år har den højeste anciennitet. Statistisk Årbog 2008 Arbejdsmarked og løn 119

8 Arbejdsmarked og løn Figur 11 Anciennitet i nuværende job Års anciennitet Mænd 6 5 Kvinder Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hvis man ser på den offentlige og den private sektor, er forskellen næsten lige så stor som mellem kønnene og mellem landsdelene. Beskæftigede i det offentlige har i gennemsnit 8,9 års anciennitet, mens beskæftigede i det private har 8,1 års anciennitet i gennemsnit. I den offentlige sektor er de regionale forskelle i anciennitet fra 8,4 år i Region Hovedstaden til 9,6 år i Region Nordjylland. I Region Sjælland og Midtjylland har de beskæftigede i gennemsnit 9,0 års anciennitet, mens det er 9,4 år i Region Syddanmark. I den private sektor er de regionale forskelle i anciennitet fra 7,7 år i Region Hovedstaden til 8,5 år i Region Nordjylland. I Region Midtjylland har de beskæftigede i gennemsnit 8,0 års anciennitet, mens det er 8,2 år i Region Syddanmark og 8,3 år i Region Sjælland. 8. Fravær Kvinder har mere sygefravær end mænd I gennemsnit er de ansatte i den statslige sektor fraværende 8,3 dage om året på grund af egen sygdom, mens det tilsvarende tal for de kommunalt ansatte er 12,5 dage. I begge sektorer har kvinderne omkring 50 pct. større sygefravær end mændene. Statistikken over lønmodtageres fravær er en ny statistik, som er udviklet i etaper. Der opgøres bl.a. fraværsprocent og fraværsdagsværk per fuldtidsansat for fraværsårsagerne: egen sygdom, barns sygdom, arbejdsskade og barsel. I december 2005 blev tal for den statslige sektor offentliggjort. Året efter fulgte også den kommunale sektor, og i december 2007 blev tal for fraværet i 2006 offentliggjort for både den statslige, kommunale og private sektor. 120 Arbejdsmarked og løn Statistisk Årbog 2008

9 Arbejdsmarked og løn Figur 12 Fravær på grund af egen sygdom Dage 12 I alt Mænd Kvinder Se tabel 126. Den statslige sektor Den kommunale sektor 9. Et europæisk perspektiv Danmark har den højeste beskæftigelsesfrekvens i EU Med 77,4 pct. af befolkningen i alderen år i beskæftigelse har Danmark den højeste beskæftigelsesfrekvens i EU ifølge arbejdskraftundersøgelsen. I 2006 var dette pænt over gennemsnittet på 64,5 pct. for de 27 nuværende EUlande (efter udvidelsen med Rumænien og Bulgarien i 2007). Danmark ligger flere procentpoint højere end Holland og Sverige, der har beskæftigelsesfrekvenser på henholdsvis 73,7 og 73,1 pct. Beskæftigelsesfrekvensen i Danmark er den højeste i EU for både mænd og kvinder, med 81,2 pct. for mænd og 73,4 pct. for kvinder. Danmark har haft den højeste beskæftigelsesfrekvens for kvinder i EU siden Til gengæld er det første gang siden 1999, at Danmark har den højeste beskæftigelsesfrekvens for mænd i EU. Figur 13 Beskæftigelsesfrekvenser i EU Pct Danmark Holland Sverige Storbritannien Østrig Cypern Finland Irland Estland Portugal Tyskland Slovenien Letland Tjekkiet Spanien EU27 Frankrig Litauen Luxembourg Belgien Grækenland Slovakiet Rumænien Bulgarien Italien Ungarn Malta Polen Kilde: Eurostat. Statistisk Årbog 2008 Arbejdsmarked og løn 121

10 Arbejdsmarked og løn Deltidsbeskæftigelse i EU I Danmark udgjorde deltidsbeskæftigelsen i pct. af den samlede beskæftigelse for aldersgruppen år. Dette er noget højere end gennemsnittet på 17,5 pct. for de 27 EU-lande. I arbejdskraftundersøgelsen er der ikke nogen fast definition af fuldtids- og deltidsarbejde. Deltidsarbejde er således beskæftigelse på mindre end normal tid i det enkelte medlemsland. EU-gennemsnittet på 17,5 pct. dækker over meget store forskelle mellem medlemslandene. I Holland, Tyskland, Storbritannien og Sverige er deltidsbeskæftigelsen højere end i Danmark. Holland har med 45 pct. den højeste andel deltidsbeskæftigede i EU, mens Bulgarien med 1,8 pct. har den laveste andel deltidsbeskæftigede. Danmark har en højere andel deltidsbeskæftigede mænd end de øvrige EU-lande, undtagen Holland. For kvinderne ligger Danmark knap så højt i forhold til de øvrige EU-lande. Således har både Holland, Tyskland, Storbritannien, Belgien, Østrig, Sverige og Luxemburg en højere andel deltidsbeskæftigede kvinder end Danmark. Figur 14 Deltidsbeskæftigelse i EU Pct. Holland Tyskland Storbritannien Sverige Danmark Belgien Østrig EU27 Luxembourg Frankrig Finland Italien Spanien Malta Litauen Polen Rumænien Portugal Slovenien Estland Cypern Letland Grækenland Tjekkiet Ungarn Slovakiet Bulgarien Anm.: Oplysninger er ikke tilgængelige for Irland. Kilde: Eurostat. Tilbagetrækningsalder Tilbagetrækningsalderen er den alder, hvor folk i arbejdsstyrken endegyldigt beslutter sig for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, dvs. det er den alder, hvor de forlader arbejdsstyrken. Det vil sige, at en ændring i tilbagetrækningsalderen vil have en meget stor indflydelse på, hvor stor en arbejdsstyrke, der er til rådighed. Tilbagetrækningsalderen i Danmark er ganske tæt på gennemsnittet for de 27 EUlande. I Danmark var den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder 61,9 år i 2006, nøjagtig ligesom i Tyskland. 122 Arbejdsmarked og løn Statistisk Årbog 2008

11 Arbejdsmarked og løn Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder for EU-landene er 61,2 år. Rumænien har den højeste tilbagetrækningsalder i EU på 64,3 år foran Bulgarien og Irland, der har en tilbagetrækningsalder på 64,1 år. Tilbagetrækningsalderen for danske mænd er 62,5 år og 61,3 år for danske kvinder. Sverige har den højeste tilbagetrækningsalder for mænd med 64,2 år, mens Irland har den højeste tilbagetrækningsalder for kvinder med 64,7 år. Figur År Tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet i EU Rumænien Bulgarien Irland Sverige Storbritannien Letland Estland Finland Holland Spanien Danmark Tyskland EU27 Grækenland Østrig Tjekkiet Italien Litauen Slovenien Frankrig Malta Anm.: Oplysninger er ikke tilgængelige for Belgien, Cypern, Luxembourg, Ungarn, Polen, Portugal og Slovakiet. Kilde: Eurostat. Statistisk Årbog 2008 Arbejdsmarked og løn 123

12 Tabel 115 Befolkningen fordelt efter erhverv ved folketællingerne tusinde personer Befolkningen i alt Landbrug Fiskeri og søfart Håndværk og industri Handel og omsætning Immateriel virksomhed Formue Understøttelse Befolkningen i alt Landbrug Fiskeri og søfart Håndværk og industri Handel og omsætning Immateriel virksomhed Formue Understøttelse Anm.: Erhvervsgruppering som ved tællingen i Hjemmeboende børn og gifte kvinder samt personer med tjeneste i huset er placeret i samme erhverv som husstandsoverhovedet. Hele befolkningen angiver befolkningsmængden i det landområde, der hører til det egentlige Danmark på tællingstidspunktet. På grund af afrunding stemmer totalerne ikke. pct. Tabel 116 Befolkningen fordelt efter erhverv ved folketællingerne tusinde personer Befolkningen i alt Landbrug mv Industri Handel og omsætning Transportvirksomhed Administration og liberale erhverv Uoplyst branche Pension, formue, understøttelse Befolkningen i alt Landbrug mv Industri Handel og omsætning Transportvirksomhed Administration og liberale erhverv Uoplyst branche Pension, formue, understøttelse Anm.: Hjemmeboende børn, gifte kvinder uden erhvervsmæssig beskæftigelse samt husassistenter er placeret i samme branche som husstandsoverhovedet. Erhvervsgruppering som ved tællingen i er ekskl. Sønderjylland. På grund af afrunding stemmer totalerne ikke. Kilde: Lars Bugge m.fl. Erhvervsstrukturens udvikling i Danmark pct. 124 Arbejdsmarked og løn Statistisk Årbog 2008

13 Tabel 117 Beskæftigede personer fordelt efter erhverv tusinde personer I alt Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering og forretningsservice Offentlige og personlige tjenester Uoplyst aktivitet Nye tal til tabellen forventes offentliggjort marts Flere tal og oplysninger findes på og rasb1 Tabel 118 Beskæftigede fordelt efter køn, branche og socioøkonomisk status Selvstændige Medarbejdende ægtefæller Topledere Højeste niveau Lønmodtagere Andre Uden nærm. ang. Mellemniveau Grundniveau Lønmodtagere i alt Beskæftigede i alt tusinde personer Mænd og kvinder i alt 188,0 7,2 70,5 342,7 462, ,0 232,1 487, , ,6 Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 38,1 3,0 0,2 0,9 1,2 12,3 1,7 31,1 47,3 88,4 Industri 9,1 0,4 14,1 27,4 50,8 205,8 29,5 59,2 386,7 396,3 Energi- og vandforsyning 0,7 0,0 0,3 1,9 3,2 4,7 1,2 2,3 13,6 14,3 Bygge og anlæg 20,2 0,5 4,5 3,4 8,4 104,5 19,0 30,9 170,6 191,4 Handel, hotel- og restauration 39,2 1,7 16,4 10,6 58,8 202,9 49,8 144,1 482,5 523,4 Transport, post og tele 9,7 0,3 2,7 6,3 25,3 76,4 13,3 40,6 164,6 174,6 Finansiering og forretningsservice 34,5 0,8 9,7 66,8 83,9 79,6 51,7 97,0 388,6 423,9 Offentlige og personlige tjenester 26,4 0,4 22,8 225,3 230,7 344,7 65,9 82,2 971,6 998,4 Uoplyst aktivitet 10,1 0,1 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 0,6 0,8 11,0 Mænd i alt 140,0 0,7 51,7 179,7 176,1 522,0 135,3 291, , ,9 Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 34,5 0,1 0,2 0,7 0,8 9,7 1,3 22,8 35,4 70,0 Industri 7,3 0,0 12,1 19,6 29,0 146,5 19,2 38,1 264,6 271,9 Energi- og vandforsyning 0,6 0,0 0,3 1,5 2,3 3,3 1,0 1,9 10,2 10,8 Bygge og anlæg 19,5 0,0 4,1 3,0 6,0 96,0 18,4 26,7 154,2 173,7 Handel, hotel- og restauration 27,2 0,3 12,7 6,4 33,7 102,7 29,8 75,9 261,2 288,6 Transport, post og tele 8,9 0,0 2,1 4,5 17,5 51,0 10,9 33,3 119,5 128,4 Finansiering og forretningsservice 24,9 0,1 7,7 47,3 43,1 31,5 25,3 56,3 211,4 236,4 Offentlige og personlige tjenester 11,2 0,1 12,4 96,6 43,7 81,2 29,3 35,9 299,2 310,5 Uoplyst aktivitet 6,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 0,3 0,5 6,5 Kvinder i alt 48,0 6,5 18,8 163,1 286,2 508,9 96,8 196, , ,7 Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 3,6 2,9 0,0 0,2 0,4 2,6 0,4 8,2 11,9 18,4 Industri 1,8 0,4 2,0 7,8 21,8 59,2 10,4 21,1 122,2 124,3 Energi- og vandforsyning 0,1 0,0 0,0 0,4 1,0 1,5 0,1 0,4 3,4 3,5 Bygge og anlæg 0,7 0,5 0,3 0,5 2,4 8,5 0,6 4,2 16,4 17,6 Handel, hotel- og restauration 12,0 1,4 3,7 4,3 25,1 100,2 20,0 68,2 221,3 234,7 Transport, post og tele 0,8 0,3 0,5 1,8 7,7 25,4 2,3 7,3 45,1 46,2 Finansiering og forretningsservice 9,6 0,7 1,9 19,4 40,8 48,1 26,3 40,6 177,3 187,5 Offentlige og personlige tjenester 15,2 0,3 10,3 128,7 187,1 263,5 36,6 46,2 672,4 687,9 Uoplyst aktivitet 4,2 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 0,3 4,6 Nye tal til tabellen forventes offentliggjort marts Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2008 Arbejdsmarked og løn 125

14 Tabel 119 Beskæftigede fordelt efter køn, bopæl og branche Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering og forretningsservice Offentlige og personlige tjenester Uoplyst aktivitet I alt tusinde personer Mænd og kvinder i alt 88,4 396,3 14,3 191,4 523,4 174,6 423,9 998,4 11, ,6 Region Hovedstaden 6,3 74,3 4,3 45,4 157,3 59,2 182,1 328,5 3,8 861,1 Region Sjælland 13,3 50,7 2,5 38,1 76,7 26,5 56,2 149,4 1,6 415,1 Region Syddanmark 27,6 106,2 3,1 42,7 114,7 37,6 69,0 202,0 2,3 605,3 Region Midtjylland 26,0 116,6 3,1 43,0 121,3 35,7 82,9 217,7 2,3 648,5 Region Nordjylland 15,3 48,4 1,4 22,2 53,4 15,4 33,7 100,7 1,1 291,6 Landsdel København by 1,0 22,7 1,3 14,4 61,9 27,3 80,2 145,4 1,6 355,9 Landsdel Københavns omegn 1,1 22,7 1,3 14,7 49,1 18,6 54,9 92,6 1,0 256,0 Landsdel Nordsjælland 3,1 26,5 1,5 14,8 42,5 11,9 45,6 82,5 1,2 229,4 Landsdel Bornholm 1,1 2,4 0,1 1,5 3,8 1,4 1,5 8,0 0,1 19,8 Landsdel Østsjælland 1,7 13,1 0,6 9,3 25,2 8,4 23,3 42,6 0,4 124,7 Landsdel Vest- og Sydsjælland 11,5 37,6 1,9 28,8 51,5 18,2 32,9 106,9 1,2 290,5 Landsdel Fyn 10,5 35,4 1,0 17,7 44,2 13,3 29,0 86,5 0,9 238,5 Landsdel Sydjylland 17,1 70,8 2,1 25,0 70,5 24,4 40,0 115,5 1,3 366,8 Landsdel Østjylland 12,3 64,9 1,8 27,2 81,4 26,0 60,4 147,6 1,6 423,1 Landsdel Vestjylland 13,7 51,7 1,2 15,8 40,0 9,7 22,5 70,1 0,7 225,4 Landsdel Nordjylland 15,3 48,4 1,4 22,2 53,4 15,4 33,7 100,7 1,1 291,6 Mænd i alt 70,0 271,9 10,8 173,7 288,6 128,4 236,4 310,5 6, ,9 Region Hovedstaden 4,8 45,8 3,0 41,0 87,6 42,7 103,7 112,7 2,2 443,4 Region Sjælland 10,4 34,5 2,0 34,8 43,2 19,5 30,3 44,2 1,0 220,0 Region Syddanmark 21,4 75,5 2,4 38,6 62,3 28,1 37,2 58,9 1,3 325,8 Region Midtjylland 20,7 81,4 2,3 38,9 66,8 26,6 46,0 64,4 1,4 348,5 Region Nordjylland 12,7 34,6 1,1 20,4 28,7 11,5 19,1 30,2 0,7 159,1 Landsdel København by 0,7 14,0 0,9 13,2 33,2 19,2 45,7 54,3 0,9 182,2 Landsdel Københavns omegn 0,8 14,0 0,9 13,1 28,2 13,7 30,8 29,9 0,6 132,0 Landsdel Nordsjælland 2,3 16,0 1,1 13,3 24,3 8,7 26,4 25,9 0,6 118,7 Landsdel Bornholm 0,9 1,7 0,1 1,4 1,9 1,0 0,8 2,7 0,0 10,6 Landsdel Østsjælland 1,3 8,6 0,5 8,4 14,5 5,9 12,6 12,7 0,2 64,5 Landsdel Vest- og Sydsjælland 9,2 26,0 1,5 26,4 28,8 13,7 17,7 31,6 0,7 155,5 Landsdel Fyn 7,5 26,1 0,8 16,1 23,8 10,3 16,2 26,2 0,5 127,5 Landsdel Sydjylland 13,9 49,4 1,7 22,5 38,5 17,8 21,0 32,7 0,8 198,4 Landsdel Østjylland 9,6 45,3 1,4 24,6 45,0 19,2 34,2 44,4 0,9 224,5 Landsdel Vestjylland 11,1 36,2 1,0 14,3 21,7 7,4 11,8 20,1 0,4 124,0 Landsdel Nordjylland 12,7 34,6 1,1 20,4 28,7 11,5 19,1 30,2 0,7 159,1 Kvinder i alt 18,4 124,3 3,5 17,6 234,7 46,2 187,5 687,9 4, ,7 Region Hovedstaden 1,4 28,6 1,3 4,4 69,7 16,6 78,4 215,7 1,6 417,7 Region Sjælland 2,8 16,2 0,5 3,3 33,5 7,0 25,9 105,2 0,7 195,1 Region Syddanmark 6,3 30,7 0,7 4,1 52,4 9,5 31,8 143,1 0,9 279,5 Region Midtjylland 5,3 35,1 0,7 4,0 54,6 9,1 36,8 153,3 0,9 300,0 Region Nordjylland 2,6 13,8 0,3 1,8 24,6 3,9 14,6 70,5 0,4 132,5 Landsdel København by 0,3 8,7 0,4 1,2 28,8 8,1 34,5 91,1 0,6 173,7 Landsdel Københavns omegn 0,3 8,7 0,4 1,6 20,9 4,9 24,0 62,7 0,4 124,0 Landsdel Nordsjælland 0,7 10,4 0,5 1,4 18,2 3,2 19,2 56,6 0,5 110,8 Landsdel Bornholm 0,1 0,7 0,0 0,1 1,9 0,4 0,7 5,3 0,0 9,2 Landsdel Østsjælland 0,4 4,6 0,1 1,0 10,7 2,5 10,7 29,9 0,2 60,2 Landsdel Vest- og Sydsjælland 2,4 11,6 0,4 2,4 22,7 4,5 15,1 75,3 0,5 134,9 Landsdel Fyn 3,0 9,2 0,2 1,6 20,4 3,0 12,8 60,3 0,4 111,0 Landsdel Sydjylland 3,3 21,4 0,5 2,5 32,0 6,5 19,0 82,8 0,5 168,5 Landsdel Østjylland 2,7 19,6 0,4 2,6 36,4 6,8 26,2 103,2 0,6 198,6 Landsdel Vestjylland 2,6 15,5 0,3 1,4 18,2 2,3 10,6 50,1 0,3 101,4 Landsdel Nordjylland 2,6 13,8 0,3 1,8 24,6 3,9 14,6 70,5 0,4 132,5 1 Inkl. Christiansø. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort marts Flere tal og oplysninger findes på Arbejdsmarked og løn Statistisk Årbog 2008

15 Tabel 120 Befolkningen fordelt efter køn, alder og socioøkonomisk status Selvstændige Medarbejdende ægtefæller I arbejdsstyrken Uden for arbejdsstyrken Befolkningen Løn- Arbejds- I alt Pen- i alt mod- løse sionister tagere Midlertidigt uden for arbejdsstyrken Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken Andre uden for arbejdsstyrken tusinde personer Mænd og kvinder i alt 188,0 7, ,4 80, ,9 88,8 138,3 970, , ,1 I alt år 165,3 6, ,4 80, ,4 88,7 138,3 306,7 292, ,3 Under 16 år 0,0 0,0 34,5 0,0 34,5 0,0 0,0 0, , , år 0,3 0,0 152,4 1,8 154,5 2,2 0,0 4,4 93,9 255, år 2,7 0,0 223,0 6,6 232,3 6,8 0,0 3,9 53,2 296, år 8,1 0,1 252,2 9,2 269,6 11,9 0,0 4,5 38,2 324, år 15,2 0,4 305,5 11,2 332,2 14,7 0,0 7,7 23,9 378, år 20,5 0,6 315,1 10,2 346,5 13,6 0,0 12,1 18,9 391, år 25,2 0,8 338,7 9,5 374,1 12,4 0,0 19,7 17,0 423, år 22,8 0,8 294,7 7,2 325,4 9,6 0,0 25,9 12,9 373, år 21,6 0,9 276,9 6,7 306,3 8,2 0,0 36,1 11,0 361, år 23,2 1,4 260,3 15,0 299,9 7,2 0,1 48,1 10,8 366, år 19,7 1,1 125,3 2,9 149,0 2,1 138,2 60,0 11,2 360, år 6,0 0,3 16,3 0,0 22,6 0,0 0,0 84,4 1,2 108,2 67 år + 22,7 0,8 31,5 0,0 55,0 0,0 0,0 663,8 3,3 722,1 Mænd i alt 140,0 0, ,1 36, ,2 31,3 58,8 400,1 673, ,6 Mænd i alt år 121,2 0, ,0 36, ,1 31,3 58,8 136,2 134, ,7 Under 16 år 0,0 0,0 19,2 0,0 19,2 0,0 0,0 0,0 537,6 556, år 0,2 0,0 78,2 0,9 79,3 1,1 0,0 2,3 48,2 131, år 2,1 0,0 116,2 3,0 121,3 2,7 0,0 2,2 24,3 150, år 6,1 0,0 130,3 4,0 140,4 3,5 0,0 2,5 16,1 162, år 11,0 0,0 156,7 4,5 172,2 4,0 0,0 4,0 9,7 189, år 14,7 0,0 161,2 4,3 180,2 4,0 0,0 6,1 8,1 198, år 17,9 0,1 170,8 4,3 193,1 4,4 0,0 9,6 8,1 215, år 16,3 0,1 147,0 3,5 166,9 3,8 0,0 12,0 6,4 189, år 15,6 0,1 138,2 3,4 157,3 3,5 0,0 15,8 5,1 181, år 17,0 0,1 131,9 6,7 155,7 3,1 0,0 19,9 4,3 183, år 15,3 0,1 73,8 1,8 91,1 1,1 58,7 25,1 3,7 179, år 4,9 0,0 10,8 0,0 15,7 0,0 0,0 36,7 0,5 53,0 67 år + 18,8 0,1 22,0 0,0 40,9 0,0 0,0 263,9 1,4 306,2 Kvinder i alt 48,0 6, ,2 44, ,8 57,5 79,6 570,5 674, ,4 Kvinder i alt år 44,1 5, ,4 44, ,3 57,5 79,6 170,5 157, ,6 Under 16 år 0,0 0,0 15,3 0,0 15,4 0,0 0,0 0,0 514,5 529, år 0,1 0,0 74,2 0,9 75,2 1,1 0,0 2,1 45,6 124, år 0,5 0,0 106,8 3,6 111,0 4,1 0,0 1,7 28,9 145, år 2,0 0,1 121,9 5,2 129,2 8,4 0,0 2,0 22,0 161, år 4,3 0,3 148,8 6,7 160,1 10,7 0,0 3,7 14,2 188, år 5,8 0,6 154,0 5,9 166,3 9,6 0,0 6,0 10,8 192, år 7,3 0,7 167,8 5,3 181,1 8,0 0,0 10,1 9,0 208, år 6,5 0,7 147,7 3,7 158,6 5,8 0,0 13,9 6,5 184, år 6,0 0,8 138,8 3,4 149,0 4,7 0,0 20,2 5,9 179, år 6,2 1,2 128,5 8,3 144,2 4,0 0,1 28,1 6,5 183, år 4,4 1,0 51,4 1,1 57,9 1,0 79,5 34,9 7,6 180, år 1,1 0,3 5,5 0,0 6,9 0,0 0,0 47,7 0,7 55,3 67 år + 3,9 0,7 9,5 0,0 14,1 0,0 0,0 400,0 1,9 416,0 Nye tal til tabellen forventes offentliggjort marts Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2008 Arbejdsmarked og løn 127

16 Tabel 121 Befolkningen fordelt efter køn, bopæl og socioøkonomisk status Selvstændige Medarbejdende ægtefæller I arbejdsstyrken Uden for arbejdsstyrken Befolkningen Løn- Arbejdsløse I alt Pen- i alt modtagere sionister Midlertidigt uden for arbejdsstyrken Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken Andre uden for arbejdsstyrken tusinde personer Mænd og kvinder i alt 188,0 7, ,4 80, ,9 88,8 138,3 970, , ,1 Region Hovedstaden 52,5 1,2 807,3 27,8 888,9 25,0 33,9 275,3 413, ,7 Region Sjælland 30,4 1,1 383,6 11,1 426,3 12,5 24,4 156,1 196,8 816,1 Region Syddanmark 40,2 1,9 563,1 14,9 620,2 20,5 32,4 225,7 291, ,8 Region Midtjylland 43,2 1,9 603,4 14,5 663,0 21,1 30,6 204,8 308, ,4 Region Nordjylland 21,6 1,0 269,0 12,0 303,6 9,8 17,0 108,5 138,0 577,0 Mænd i alt 140,0 0, ,1 36, ,2 31,3 58,8 400,1 673, ,6 Region Hovedstaden 36,9 0,2 406,4 13,5 456,9 9,3 14,2 111,1 207,9 799,4 Region Sjælland 22,8 0,1 197,1 4,9 224,9 4,4 10,6 66,2 98,4 404,6 Region Syddanmark 30,5 0,2 295,2 6,4 332,3 7,1 14,0 93,7 144,8 591,8 Region Midtjylland 33,1 0,2 315,3 6,3 354,8 7,1 12,8 83,9 153,2 611,7 Region Nordjylland 16,8 0,1 142,2 5,2 164,3 3,3 7,2 45,1 69,1 289,1 Kvinder i alt 48,0 6, ,2 44, ,8 57,5 79,6 570,5 674, ,4 Region Hovedstaden 15,7 1,1 400,9 14,3 432,0 15,7 19,7 164,2 205,7 837,3 Region Sjælland 7,6 1,0 186,5 6,3 201,4 8,1 13,8 89,9 98,4 411,5 Region Syddanmark 9,8 1,7 268,0 8,4 287,9 13,3 18,5 132,0 146,2 598,0 Region Midtjylland 10,1 1,7 288,1 8,2 308,2 14,0 17,8 120,9 154,8 615,7 Region Nordjylland 4,8 1,0 126,7 6,8 139,3 6,4 9,8 63,4 68,9 287,9 1 Inkl. Christiansø. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort marts Flere tal og oplysninger findes på Arbejdsmarked og løn Statistisk Årbog 2008

17 Tabel 122 Erhvervspendling for større kommuner Personer med arbejdssted i kommunen Beskæftigede personer med bopæl i kommunen Nettoindpendling Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt personer København Århus Aalborg Odense Esbjerg Vejle Randers Frederiksberg Viborg Kolding Silkeborg Herning Roskilde Næstved Horsens Slagelse Sønderborg Gentofte Holbæk Hjørring Guldborgsund Frederikshavn Gladsaxe Helsingør Aabenraa Svendborg Ringkøbing-Skjern Holstebro Køge Haderslev Skanderborg Rudersdal Lyngby-Taarbæk Faaborg-Midtfyn Varde Hvidovre Kalundborg Fredericia Lolland Skive Greve Ballerup Høje-Taastrup Vordingborg Hillerød Anm.: Kommunerne er opført efter antallet af indbyggere og er alle kommuner med over indbyggere. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort april Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2008 Arbejdsmarked og løn 129

18 Tabel 123 Ind- og udpendling for større kommuner Indpendlere i procent af personer med arbejdssted i kommunen Udpendlere i procent af beskæftigede personer med bopæl i kommunen Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt København 52,4 48,3 50,3 42,7 34,5 38,7 Århus 31,3 24,5 28,0 20,2 14,0 17,2 Aalborg 24,8 20,5 22,8 19,6 13,2 16,6 Odense 30,2 26,6 28,4 28,1 17,1 22,9 Esbjerg 22,1 15,9 19,3 17,3 12,0 14,8 Vejle 33,5 28,8 31,3 35,0 26,1 30,8 Randers 24,7 21,0 22,9 34,1 22,7 28,9 Frederiksberg 73,7 71,9 72,7 81,5 76,8 79,1 Viborg 32,8 23,3 28,6 25,7 18,7 22,5 Kolding 35,2 27,4 31,6 28,4 21,4 25,1 Silkeborg 26,6 19,3 23,2 33,8 25,9 30,1 Herning 28,3 23,5 26,1 24,0 20,9 22,6 Roskilde 55,7 47,7 51,7 58,6 46,5 52,7 Næstved 25,5 21,1 23,3 42,7 29,9 36,7 Horsens 32,4 25,4 29,2 33,2 25,2 29,5 Slagelse 30,8 21,2 26,3 35,4 26,1 31,1 Sønderborg 12,4 11,2 11,8 13,2 7,7 10,7 Gentofte 74,5 72,4 73,4 73,9 69,0 71,4 Holbæk 32,3 29,3 30,7 48,5 36,2 42,7 Hjørring 18,5 14,8 16,8 25,1 17,5 21,6 Guldborgsund 16,9 16,0 16,5 29,0 19,6 24,6 Frederikshavn 21,7 13,9 18,2 20,9 13,7 17,6 Gladsaxe 77,5 71,1 74,6 73,6 69,4 71,6 Helsingør 32,7 25,7 29,2 49,8 40,7 45,4 Aabenraa 25,7 22,4 24,1 25,6 20,2 23,1 Svendborg 19,5 18,0 18,7 33,0 20,1 27,0 Ringkøbing-Skjern 22,3 17,6 20,3 16,7 15,4 16,1 Holstebro 29,5 26,4 28,0 28,4 21,8 25,3 Køge 51,1 42,2 46,8 56,2 47,4 52,0 Haderslev 27,7 20,8 24,6 32,4 28,2 30,5 Skanderborg 45,3 34,9 40,5 54,8 49,4 52,3 Rudersdal 73,4 68,9 71,3 70,6 68,9 69,7 Lyngby-Taarbæk 78,9 72,2 75,8 70,3 65,9 68,1 Faaborg-Midtfyn 33,9 28,3 31,4 41,5 39,3 40,5 Varde 25,4 20,0 23,0 31,0 28,2 29,8 Hvidovre 76,4 65,3 71,3 73,8 65,7 69,9 Kalundborg 26,0 20,3 23,3 35,6 28,7 32,4 Fredericia 41,9 31,7 37,4 33,2 27,3 30,5 Lolland 14,0 13,2 13,7 22,9 17,1 20,3 Skive 23,5 17,6 21,0 21,3 19,3 20,4 Greve 61,5 49,9 56,1 73,0 67,3 70,2 Ballerup 82,4 74,3 78,8 67,7 59,6 63,7 Høje-Taastrup 76,8 65,8 72,1 68,4 61,0 64,9 Vordingborg 27,3 22,1 24,8 40,0 30,3 35,5 Hillerød 60,0 57,0 58,5 58,1 47,4 52,9 Anm.: Kommunerne er opført efter antallet af indbyggere og er alle kommuner med over indbyggere. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort april Flere tal og oplysninger findes på pct. 130 Arbejdsmarked og løn Statistisk Årbog 2008

19 Tabel 124 Lønmodtagere fordelt efter køn, sektor og arbejdsomfang Mænd Kvinder Mænd Kvinder personer I alt Inkl. uoplyst og udenlandssektoren Heltid Deltid Privat Heltid Deltid Den offentlige sektor i alt Heltid Deltid Offentlige selskaber mv Heltid Deltid Offentlig forvaltning og service i alt Heltid Deltid Stat Heltid Deltid Sociale kasser og fonde Heltid Deltid Amter Heltid Deltid Kommuner Heltid Deltid Udlandssektoren Heltid Deltid Nye tal til tabellen forventes offentliggjort marts Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2008 Arbejdsmarked og løn 131

20 Tabel årige fordelt efter herkomst og arbejdsmarkedstilknytning Befolkningen Arbejdsstyrken Beskæftigede Erhvervsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens Befolkningen Arbejdsstyrken Beskæftigede Erhvervsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens personer pct. personer pct. Hele befolkningen ,3 75, ,0 76,8 Indvandrere fra: Vestlige lande ,5 62, ,3 64,0 Ikke-vestlige lande ,3 49, ,6 53,4 Bosnien-Hercegovina ,4 53, ,4 57,4 Irak ,9 31, ,2 37,0 Iran ,7 51, ,9 55,5 Jugoslavien (ex.) ,4 52, ,5 55,3 Libanon ,7 31, ,9 35,5 Pakistan ,2 47, ,2 51,4 Somalia ,6 25, ,4 34,6 Tyrkiet ,0 53, ,6 57,4 Efterkommere ,9 64, ,9 67,7 Personer af dansk oprindelse ,1 77, ,8 78,7 Nye tal til tabellen forventes offentliggjort april Flere tal og oplysninger findes på og ras2 Tabel 126 Fravær på grund af egen sygdom Den statslige sektor Den kommunale sektor Mænd Kvinder i alt Mænd Kvinder i alt fraværsværk pr. fuldtidsansat Alder i alt 6,94 10,25 8,31 9,02 13,54 12,49-19 år 5,26 7,54 6,00 6,63 10,17 9, år 5,92 10,34 7,11 9,21 13,06 12, år 5,95 9,48 7,42 8,86 15,20 14, år 5,70 9,10 7,29 8,76 14,92 13, år 5,93 9,58 7,69 9,05 14,28 13, år 6,55 10,59 8,37 9,27 13,34 12, år 6,96 11,14 8,59 8,99 12,69 11, år 7,30 10,91 8,67 8,87 13,32 12, år 9,08 11,68 10,10 9,66 13,09 12,13 60 år + 7,60 8,76 8,03 8,38 11,63 10,47 Nye tal til tabellen forventes offentliggjort marts Flere tal og oplysninger findes på Arbejdsmarked og løn Statistisk Årbog 2008

21 Tabel 127 Løn opdelt efter arbejdsfunktion, privat sektor Antal ansættelsesforhold Fortjeneste Pr. præsteret time, alle tid- og fastlønnede Månedsløn for fastlønnede 1 Fortjeneste ekskl. genetillæg Antal Løn inkl. Gns. Nedre kvartil Median Øvre kvartil pension 2 beløb i kr. I alt ,41 238,15 171,18 208,59 268, Mænd ,85 250,52 178,13 215,17 284, Kvinder ,77 214,55 158,84 195,68 246, Ledelsesarbejde på højt niveau ,87 400,20 245,74 335,00 473, Mænd ,41 417,71 255,44 351,01 495, Kvinder ,35 321,81 217,59 277,44 379, Højt kvalifikationsniveau ,43 321,18 239,57 302,35 377, Mænd ,61 335,26 252,42 317,85 392, Kvinder ,07 290,05 218,01 268,51 341, Mellemhøjt kvalifikationsniveau ,64 270,81 205,39 247,99 310, Mænd ,31 292,77 218,40 268,74 338, Kvinder ,21 241,33 193,18 227,01 271, Kontorarbejde ,62 211,10 168,87 197,17 238, Mænd ,33 216,70 166,21 194,40 248, Kvinder ,30 208,33 170,47 198,24 234, Salgs- og servicearbejde ,41 171,43 133,31 160,36 193, Mænd ,10 182,04 140,55 172,64 207, Kvinder ,69 163,51 129,91 152,98 182, Arbejde i landbrug, gartneri mv ,23 183,76 159,03 181,66 198, Mænd ,85 186,41 162,87 183,30 199, Kvinder ,72 176,04 151,66 171,25 194, Håndværkspræget arbejde ,75 212,46 183,33 204,06 232, Mænd ,67 214,21 185,18 205,37 233, Kvinder ,26 184,69 155,21 176,66 204, Proces- og maskinoperatørarbejde ,54 190,18 159,72 180,55 209, Mænd ,05 193,81 162,57 184,09 213, Kvinder ,65 177,42 152,89 169,61 191, Andet arbejde ,61 178,74 147,23 169,69 199, Mænd ,26 186,31 154,06 178,67 207, Kvinder ,72 161,34 139,01 152,84 173, Anm.: Tabellen omfatter samtlige lønmodtagere ekskl. unge under 18 år og elever. 1 Beregnet for en arbejdsuge på 37 timer. 2 Indeholder lønmodtagerens og arbejdsgiverens pensionsbidrag. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort oktober Flere tal og oplysninger findes på kr. Statistisk Årbog 2008 Arbejdsmarked og løn 133

22 Tabel 128 Løn opdelt efter branche, privat sektor Antal ansættelsesforhold Fortjeneste Pr. præsteret time, alle tid- og fastlønnede Månedsløn for fastlønnede 1 Fortjeneste ekskl. genetillæg Antal Løn inkl. Gns. Nedre kvartil Median Øvre kvartil pension 2 beløb i kr. I alt ,41 238,15 171,18 208,59 268, Mænd ,85 250,52 178,13 215,17 284, Kvinder ,77 214,55 158,84 195,68 246, Landbrug, fiskeri og råstofudvinding ,34 315,63 209,92 254,39 376, Mænd ,78 316,07 209,99 253,21 376, Kvinder ,45 312,59 209,52 266,53 376, Industri ,63 228,53 173,73 202,72 249, Mænd ,61 236,33 179,54 207,96 257, Kvinder ,44 209,23 162,48 188,51 232, Energi- og vandforsyning ,41 299,18 219,13 262,24 344, Mænd ,92 312,28 225,69 271,99 359, Kvinder ,39 261,26 205,02 238,44 293, Bygge og anlæg ,80 229,50 188,21 212,49 250, Mænd ,86 231,22 189,57 213,69 252, Kvinder ,17 210,61 172,03 198,44 231, Handel, hotel og restauration ,13 217,92 152,23 190,24 244, Mænd ,81 237,22 165,28 203,60 268, Kvinder ,57 187,93 139,28 169,08 212, Transport, post og tele ,84 224,07 162,68 190,42 243, Mænd ,59 230,28 162,29 190,76 248, Kvinder ,86 208,85 163,71 189,76 232, Finansiering og forretningsservice ,13 280,59 189,76 250,52 336, Mænd ,55 310,67 204,23 283,42 374, Kvinder ,31 241,21 176,43 225,24 279, Finansiering og forsikring ,38 315,29 235,00 285,52 363, Mænd ,44 358,00 266,14 331,43 413, Kvinder ,87 274,11 220,64 256,86 305, Udlejning og ejendomsformidling ,93 235,66 172,66 205,22 258, Mænd ,48 243,75 173,92 203,97 268, Kvinder ,74 221,27 169,38 207,95 249, Forretningsservice ,87 271,09 175,07 237,24 329, Mænd ,63 302,57 195,45 273,38 367, Kvinder ,00 225,64 157,82 204,53 261, Offentlige og personlige tjenester ,47 233,11 173,74 213,83 264, Mænd ,39 246,71 178,22 220,94 282, Kvinder ,55 221,33 169,42 209,32 252, Uoplyst aktivitet ,38 184,66 143,53 170,36 203, Mænd ,41 195,57 153,16 175,30 221, Kvinder ,58 164,00 141,42 147,19 176, Anm.: Tabellen omfatter samtlige lønmodtagere ekskl. unge under 18 år og elever. 1 Beregnet for en arbejdsuge på 37 timer. 2 Indeholder lønmodtagerens og arbejdsgiverens pensionsbidrag. 3 Landbrug og fiskeri indgår ikke i statistikken. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort oktober Flere tal og oplysninger findes på kr. 134 Arbejdsmarked og løn Statistisk Årbog 2008