Rådgiverrapport 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rådgiverrapport 2014"

Transkript

1 Rådgiverrapport 2014

2 Forord Kære læser Her præsenterer vi Dansk Epilepsiforenings 14. årsrapport fra foreningens rådgivningsfunktion. Rapporten har fået en ny facade og et andet design end vanligt. Til gengæld er der ikke så meget nyt i indholdet; desværre! Der er nemlig igen i 2014 dokumenteret et stigende antal henvendelser til begge rådgivere, ligesom mange af problemstillingerne er de samme som vanligt. Så rapporten er på samme tid både opmuntrende og deprimerende læsning. Det er opmuntrende, at så mange får konkret og solid støtte fra foreningens sygeplejerske og socialrådgiver. Begge rådgivere ved noget om, hvordan man kan blive ramt, når man kommer ud i et epilepsimæssigt stormvejr. Heldigvis ved vores rådgivere også, hvordan man med den rigtige viden og de rigtige redskaber kan finde ly i rolige omgivelser og lære at mestre sin dagligdag med sygdommen og konsekvenserne af samme. Den konkrete hjælp til medlemmerne er en af årsagerne til, at rådgivningsfunktionen udgør en vital del af Dansk Epilepsiforenings ryggrad. Vi skal og vil hjælpe der, hvor medlemmerne har et behov. Og behovet er der. Det er deprimerende, at mange af de problemer, som medlemmerne ringer om, er gamle travere, som vi ser år efter år. Det handler om manglende rådgivning og støtte til at mestre sin epilepsi i dagligdagen og problemer med at navigere rundt i de offentlige systemer, som mange er helt afhængige af. Vi ved godt, at henvendelserne til Dansk Epilepsiforenings rådgivere ofte har afsæt i netop problemer og ikke løsninger. Og vi ved også godt at der arbejder masser af dygtige og engagerede mennesker rundt i landet i de forskellige systemer med at finde løsninger. Men det er bare ikke det, som kendetegner de henvendelser, vi får. Vi må nøgternt konstatere, at der fortsat i udpræget grad ses en åbenlys mangel på relevant støtte samt en tværgående sammenhæng og systematik i de forskellige indsatser, som leveres til mennesker med epilepsi og deres pårørende i eksempelvis sundhedsvæsenet, jobcentret, socialforvaltningen, skolerne/uddannelsesinstitutionerne osv. osv. Vi blev klogere, da vi læste opgørelsen, det håber vi også, at andre bliver. God læsning! Lone Nørager Kristensen Landsformand Per Olesen Direktør Rådgivning i Dansk Epilepsiforening side 2

3 R å d g i v n i n g i D a n s k E p i l e p s i f o r e n i n g Indhold 1. Indledning Dansk Epilepsiforenings rådgivning - sammenfatning 4 2. Generel statistik Hvor ringer medlemmerne fra? 5 Hvor mange år har man haft epilepsi, når rådgiverne kontaktes? 5 Hvilket behandlingssted er medlemmerne tilknyttet? 6 3. Statistik for sygeplejersken Hvor mange henvender sig? 8 Hvem henvender sig? 8 Hvilken aldersgruppe drejer henvendelsen sig om? 9 Emner i rådgivningen 9 Er der efterarbejde? 14 Viderehenvisning 15 Hvor mange er medlem eller ønsker at blive det? Statistik for socialrådgiveren Hvor mange henvender sig? 16 Hvem henvender sig? 17 Hvilken aldersgruppe drejer henvendelsen sig om? 17 Emner i rådgivningen 18 Er der efterarbejde? 22 Viderehenvisning 22 Hvor mange er medlem eller ønsker at blive det? Opsummering og overvejelser Rådgivernes arbejdsopgaver 24 Rådgivning i Dansk Epilepsiforening side 3

4 1. Indledning Dansk Epilepsiforenings rådgivning sammenfatning Dansk Epilepsiforenings rådgivning er et tilbud til foreningens medlemmer om gratis personlig rådgivning. Rådgivningen leveres af sygeplejerske og faglig konsulent Lotte Hillebrandt og socialrådgiver Helle Obel. Rådgivningen er anonym, og rådgiverne har naturligvis tavshedspligt. Medlemmerne har mulighed for kontakt med rådgiverne: Via telefon: Via mail på hjemmesiden: Pr. brev Ved personligt fremmøde på landskontoret Den telefoniske medlemsrådgivning er for øjeblikket åben tirsdag kl og torsdag kl.9-12 og Af ressourcemæssige årsager kan rådgiverne ikke påtage sig bisidderopgaver. Der har i 2014 i alt været 1120 henvendelser til rådgivningen, hvilket er en stigning på 104 i forhold til Stigningen i antal henvendelser til sygeplejersken er 13% i forhold til For socialrådgiverens vedkommende er det en stigning på 7%. Rådgivning i Dansk Epilepsiforening side 4

5 R å d g i v n i n g i D a n s k E p i l e p s i f o r e n i n g Generel statistik Herunder ses en figur over fordelingen af henvendelser til Dansk Epilepsiforeningen fordelt på regioner. Region Region 35% % 30% % 25% % 20% % 15% % 10% % 55% % 00% % Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Socialrådgiver Sygeplejerske Befolkningstal Den grå graf viser befolkningstallet i regionen set i forhold til det samlede antal indbyggere i Danmark. Enkelte regioner har fortsat et større forbrug af rådgivningshenvendelser end deres indbyggertal berettiger dem til. Vi må dog tage det forbehold, at ovenstående opgørelse alene bygger på tilbagemeldinger fra 83% af alle, som rådgiverne havde kontakt med ikke alle opgiver, hvor de kommer fra. Antal år med epilepsi, når rådgiverne kontaktes? Igen i år er mønsteret, at sygeplejersken kommer tidligere på banen end socialrådgiveren. 60% Antal år med epilepsi 50% 40% 30% 20% 10% 0% Under 1 år 1-5 år 6-10 år Over 11 år Sygeplejerske Socialrådgiver Rådgivning i Dansk Epilepsiforening side 5

6 En forklaring kan være, at det er de behandlingsmæssige aspekter af epilepsien, som fylder i starten af et epilepsiforløb, mens eventuelle medfølgende psykosociale problemer viser sig på et senere tidspunkt. Men igen må vi tage det forbehold at ovenstående er lavet på baggrund af besvarelser fra 68 % af alle henvendelser en del opgiver ikke antal år med epilepsi ved mail henvendelser. Hvilket behandlingssted er medlemmerne tilknyttet? Behandllingssted Sygeplejeske Socialrådgiver Region Hovedstaden Rigshospitalet Hillerød 13 2 Hvidovre 4 2 Glostrup Herlev 6 4 Bispebjerg 1 0 Bornholm 1 0 Region Sjælland Epilepsihospitalet Filadelfia Næstved 9 2 Roskilde 6 3 Holbæk 2 2 Slagelse 3 1 Køge 2 0 Nykøbing F 1 1 Region Syddanmark OUH Esbjerg 6 6 Sønderborg 8 3 Vejle 24 7 Kolding 6 14 Region Midtjylland Randers 2 2 Århus Viborg 4 6 Holstebro 5 5 Herning 0 0 Skejby 3 1 Region Nordjylland Aalborg Hjørring 0 0 Andre Privatpraktiserende neurolog Andre (egen læge, udland mm) Rådgivning i Dansk Epilepsiforening side 6

7 R å d g i v n i n g i D a n s k E p i l e p s i f o r e n i n g Statistikken på forgående side dækker 73% af dem, der har henvendt sig. Der er en markant stigning i antal af henvendelser til socialrådgiveren fra medlemmer, som er tilknyttet Epilepsihospitalet. I 2014 er 40% af det samlede antal henvendelser fra personer tilknyttet Epilepsihospitalet mod 22% i Rådgivning i Dansk Epilepsiforening side 7

8 3. Statistik - sygeplejerske Der har i 2014 været registeret 572 henvendelser til sygeplejersken, heraf 314 telefoniske, 255 på mails og nogle få henvendelser, hvor mennesker er mødt personligt op på landskontoret. Antallet af henvendelser er fortsat stigende, fra 2013 til 2014 med 13% Udvikling i henvendelser Telefon Mails Samlet antal Hvem henvender sig? 40% af henvendelserne kommer fra personer med epilepsi og 38% fra pårørende. Kvinder står for 69% af henvendelserne og mænd for 31%. Hos de pårørende er det oftest mor, der ringer, i resten af tilfældene far, søskende, ægtefælle, datter, kæreste, veninde, værge, bedsteforældre, svigerforældre og svigerbørn. Henvendelsestyper 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Person med epilepsi Fagpersoner Pårørende De resterende 22% af henvendelserne er fra fagpersoner såsom: Læger, sygeplejersker, psykologer, fysio- og ergoterapeuter, sundhedsplejersker, pæ- Rådgivning i Dansk Epilepsiforening side 8

9 R å d g i v n i n g i D a n s k E p i l e p s i f o r e n i n g dagoger, lærere, socialrådgivere, arbejdsgivere, faglige konsulenter, jobkonsulenter, journalister, bibliotekarer, ingeniører, arkitekter, førstehjælpsinstruktører, tandlæger, studerende på forskellige niveauer og andre. I forhold til tidligere er andelen af personer, der selv har epilepsi, let stigende. Hvilken aldersgruppe drejer henvendelsen sig om? I 2014 drejede 73% af henvendelserne sig om voksne med epilepsi, og de resterende 27% om børn og unge under 18 år. Henvendelserne drejede sig i 53% af tilfældene om drenge/mænd og i 47% af tilfældene om kvinder. Emner i rådgivningen Emner i rådgivning - sygeplejerske 25% 20% 19% 22% 15% 10% 5% 0% 7% 10% 12% 6% 7,0% 7% 3% 1,0% 1% 3,0% 4% Samtalerne/korrespondancerne kan være komplekse, da de typisk berører flere emner og spørgsmål. En del har viden om epilepsi i forvejen. Viden om epilepsi er indhentet på epilepsiforeningen.dk eller på andre hjemmesider på nettet. Mange har desuden læst det materiale, de har modtaget fra behandlere. Med hensyn til udlevering/henvisning til materiale fra behandlerne er praksis dog meget forskellig på behandlingsstederne. Det opleves meget ofte i rådgivningen, at man som patient/pårørende ikke er bekendt med den eksakte epilepsidiagnose, hvilket gør det svært for den enkelte at navigere rundt i de oplysninger, der generelt findes om epilepsi. Rigtigt mange søger selv rundt efter oplysninger, men det kan ofte medføre mere forvirring, da det uden en klassifikation af diagnosen er vanskeligt at finde den information, der er relevant i det enkelte tilfælde. Den individualiserede viden og tilgang er et af grundfundamenterne til at kunne komme i gang med at mestre livet med epilepsi, både som patient Rådgivning i Dansk Epilepsiforening side 9

10 og pårørende. Derfor oplever sygeplejersken det som et generelt problem, at behandlingsstederne går til emnet omkring målrettet information til den enkelte patient/familie meget forskelligt. Anfaldsfænomener (7%) Disse henvendelser kan komme fra fagpersoner, der ikke har nogen basisviden om epilepsi, men som på forskellige vis er i kontakt med mennesker med epilepsi. Det kan f.eks. være lærere, pædagoger, sundhedsplejersker osv. En del af henvendelserne kommer med baggrund i, at man ønsker at spørge ind til observerede eller selvoplevede symptomer, der måske kan skyldes epilepsi (hos personer uden kendt epilepsi) ligesom forvirring eller tvivl om en stillet diagnose ofte kan ses. Henvendelserne kan også komme fra pårørende, eller fra personer med epilepsi, som oplever deres anfald anderledes eller hvor anfald er vendt tilbage efter flere år uden anfald. Henvendelserne handler oftest om: Hvordan ser anfald ud? Hvordan oplever den enkelte og omgivelserne anfaldet? Førstehjælp ved anfald. Om symptomerne overhovedet er epilepsi. PNES. (Psykogene non-epileptiske anfald). Medicinsk behandling (19%) En del spørgsmål går på substituering af epilepsimedicin; hvad findes der af viden, hvad anbefales, hvorfor og hvilke muligheder giver lovgivningen? En del henvendelser drejer sig om aspekter vedrørende udtrapning af behandling og overvejelser/bekymringer forbundet hermed, og hvornår er man egentlig rask? Dette emne var afsæt for temanummeret af blad 3/2014. Bivirkninger contra livskvalitet fylder meget i henvendelserne, ligesom observationer og tolkninger af bivirkninger, fx ændring af adfærd. I den forbindelse er det særligt vigtigt at henvise til muligheden for, at man både som patient og pårørende kan indberette bivirkninger hos Sundhedsstyrelsen (SST) på SST har lagt vægt på, at man som patient/pårørende benytter sig af muligheden, da det har vist sig, at patienter og pårørende indberetter lidt andre bivirkninger end fagpersoner, hvilket kan være med til at forhøje den generelle medicinsikkerhed. En del henvendelser er kommet fra forældre, som har været i tvivl om, hvorvidt de ønsker opstart af medicinsk behandling til deres barn. Dels er de kede af, at barnet skal have daglig medicin, og dels kan de være usikre på diagnosen. Det kan også handle om forældre til teenagere, som undlader at tage deres medicin, fordi anfaldene er væk, og som så desværre oplever, at anfaldene kommer igen efter selvseponering. Brug af akut medicin fylder også en del, dette gælder også i forhold til fagpersoner, som eksempelvis kan have behov for faglig sparring i forbindelse med oplevede anfaldssituationer. Rådgivning i Dansk Epilepsiforening side 10

11 R å d g i v n i n g i D a n s k E p i l e p s i f o r e n i n g Det opleves i øvrigt stadig, at der er behov for viden om, hvilke muligheder der er i forhold til medicin til akut brug, ligesom det langt fra er kendt viden, at eksempelvis akutmedicinen Buccolam også kan bruges til voksne. Der er også henvendelser om risiko for osteoporose og tilskud af calcium og D-vitamin, efter at man har erfaret, at der kan være en sammenhæng i brug af epilepsimedicin, epilepsi og risiko for knoglebrud. Der er endnu ikke retningslinjer på området. Ved specifikke spørgsmål råder rådgiverne altid til at tage kontakt til behandlingsstedet. Generel information om epilepsi (10%) Henvendelserne drejer sig om, hvad epilepsi egentlig er. Hvorfor og hvordan opstår epilepsi. Kan der være forsvarsler, og er det normalt, at man kan være træt efter anfald. Mange har søgt viden på Epilepsiforeningens hjemmeside eller har læst foreningens materiale eller har søgt litteratur eller sider på internettet. En del er dog stadig ikke bekendt med, at epilepsi er mange forskellige tilstande. Nogle pårørende kan være i den situation, at de ikke har været med ved samtalen hos den behandlende læge, og derfor kan være meget usikre på om deres pårørende, som har epilepsi, har oplyst, hvor mange anfald der forekommer, og om de har kognitive eller andre følger af epilepsien. Det er de pårørendes indtryk, at samtalerne ofte er ganske korte, og at tiden er for knap til at kunne komme rundt om alle aspekterne af epilepsien. Andre har brug for at få informationen om epilepsi gentaget, fordi de på tidspunktet, hvor informationen er givet, ikke har været parate til at modtage ny viden - eller de har oplevet, at informationen har været mangelfuld. Mange har i løbet af året givet udtryk for, at den afsatte tid ved lægen er meget presset og at det kan være et problem efterfølgende at få kontakt til behandleren, når man er kommet hjem og spørgsmål er begyndt at melde sig efter konsultationen. At leve med epilepsi (12%) Mange lever med en usikkerhed og angst, fordi de aldrig ved, hvornår næste anfald kommer. Mange føler en stor afmagt over at miste kontrollen over deres liv og over de begrænsninger, mange oplever som følge af epilepsien. Også pårørende oplever angst og føler, at de skal våge over og have kontrol med, hvor deres familiemedlem, som har epilepsi, er. Det kan ses hos både voksne, unge og børn som pårørende til både børn, unge og voksne med epilepsi. I den forbindelse drøftes muligheder for information, ligesom der også henvises til at gøre brug af eventuelle tilknyttede epilepsisygeplejersker på behandlingsstederne og naturligvis behandlende læge. Også her er en individualiseret tilgang til problemstillingerne nødvendig, herunder informationer i forhold til individuel epilepsi og anfaldstype. Nogle af henvendelserne kommer fra forældre, som har epilepsi, hvor børnene er involveret rent praktisk i akutte anfald og skal forholde sig til en sådan situation. Rådgivning i Dansk Epilepsiforening side 11

12 En del, især pårørende, spørger til risikoen ved at have epilepsi, herunder SUDEP (Sudden Unexpected Death in Epilepsy). Mange vil gerne have råd om mestring af dagligdagen med epilepsi, det kan f.eks. være forældre til nydiagnosticerede børn, som er i tvivl om, hvilke forholdsregler der skal tages. Anfaldsprovokerende faktorer, som fx stress, afbrudt søvn samt andre levevilkårsfaktorer og tackling af disse i dagligdagen, er også hyppigt forekommende emner, ligesom anfaldsreducerende faktorer drøftes. Manglende søvn kan i høj grad også være et problem for pårørende til personer med epilepsi, samt andre symptomer på posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). Epilepsien giver anledning til mange følelsesmæssige og praktiske problemer for den enkelte og for hele familien. Desværre opleves det ofte, at pårørende ikke automatisk inddrages og dermed får den information og rådgivning, der ville være en hjælp til at forstå og mestre mange dagligdags problemstillinger. Der har også været efterspurgt viden om seksualitet i forhold til epilepsi; herunder eksempelvis hvordan seksualiteten kan påvirkes af epilepsien og /eller medicineringen. Henvendelser kan også omhandle de frustrationer og bekymringer der opstår, når en hidtil kendt epilepsidiagnose viser sig at være en anden form for epilepsi, med helt andre perspektiver til følge. Henvendelser kan også dreje sig om, at man er kørt fast i sin situation og har brug for hjælp til at se andre veje/muligheder, og frustrationer på baggrund af lange ventetider på kontakt til behandlerne og manglende tid i konsultationerne. Endelig omhandler en del henvendelser en efterlysning af andre i samme situation. Generelt er det indtrykket i rådgivningen, at en højere prioritering på behandlingsstederne af den individuelle informationsindsats til den enkelte patient med inddragelse af aktuelle pårørende ville være en stor hjælp for både patienter og pårørende. Som vores norske søsterorganisation Norsk Epilepsiforbund udtrykker det: Kunnskab - mestring - livskvalitet Kognitive problemer (6%) Henvendelserne har især omhandlet: Hukommelsesproblemer. Udtrætning. Nedsat arbejdstempo. Manglende overblik i forskellige situationer. Nedsat evne til at organisere. Nedsat genkendelse af fx personer. Behov for psykolog både personen med epilepsi og pårørende. Og ikke mindst, hvor finder man en psykolog med viden om epilepsi? En del, som henvender sig, er ikke klar over, at kognitive problemer kan være en del af at have epilepsi, og at det subjektivt set er et vanskeligt emne at sætte ord på, da det er ganske emotionelt. Rådgivning i Dansk Epilepsiforening side 12

13 R å d g i v n i n g i D a n s k E p i l e p s i f o r e n i n g Forældre til børn har henvendt sig i forhold til PPR-udredning, kognitive problemer og epilepsi. Forældre søger ofte viden om, hvad der er årsagen til de kognitive problemer; kan det skyldes epilepsien, kan det skyldes, at barnet er født præmaturt, kan ADHD betyde noget? Andre er klar over deres kognitive påvirkninger og efterlyser konkrete redskaber til, hvordan de kan få afklaret deres situation. Pårørende kan have et ønske om psykologbehandling for at få hjælp til, hvordan de kan tackle hverdagen, når eksempelvis manden har epilepsi, samt hvordan de skal takle den angst, der er forbundet med at se sin nærmeste få anfald. Efterlysning af psykologer med særlig viden om epilepsi fylder en del i forhold til henvendelserne, og det opleves ofte at landets behandlingssteder henviser til mere viden om dette emne hos Dansk Epilepsiforening. Det er dog vanskeligt for os at få et reelt dækkende overblik over antallet af psykologer med særlig viden om epilepsi landet rundt. Frit sygehusvalg (7%) Der er fortsat et markant behov for at formidle basal viden om frit sygehusvalg. Når beslutningen om at skifte behandler er taget, og personen henvender sig i rådgivningen, er det ofte for at få råd om, hvordan skiftet foregår rent praktisk. Det er sygeplejerskens vurdering, at der desværre fortsat er mange patienter, som ikke automatisk henvises videre til højere specialeniveau, selvom epilepsien ikke er tilfredsstillende kontrolleret. Andet (22%) I 2014 er andet noget større end tidligere. Det har baggrund i, at blandt andet medicintilskuds-området har affødt en hel del henvendelser til rådgivningen. Det skyldes dels, at Lamotrigin- området har fyldt en del, da Actavis trak sig ud fra det danske marked, hvilket skabte en del usikkerhed, ligesom de nye tilskudsregler, der kom efter Sundhedsstyrelsens revurdering af lægemiddeltilskud på hele gruppen af epilepsimedicin. Rejsesygesikring har også fyldt en del, blandt andet i forbindelse med, at det gule sundhedskort blev afløst af det nye blå sundhedskort, som i højere grad fordrer, at man som person/pårørende med epilepsi, sætter sig ind i de individuelle regler, der findes i de respektive rejselande. Andre diagnoser sammen med epilepsi fylder også en del i forhold til henvendelser og der opleves ofte en manglende sammenhæng mellem specialer, når man har flere sygdomme. Hjælpemidler (7%) Henvendelserne drejer sig primært om epilepsi-alarmer, epilepsihovedpuder, hjelme, epilepsimasken, kugle- og kædedyner samt brug af servicehunde i forbindelse med epilepsi. Antallet af henvendelser om hjælpemidler er stigende. Rådgivning i Dansk Epilepsiforening side 13

14 Skole/daginstitution/SFO (3%) Henvendelserne centrerer sig oftest om de sociale og indlæringsmæssige problemer, børn og unge med epilepsi kan have i skolen, fordi mange af dem samtidig har kognitive problemer i større eller mindre grad. Henvendelserne drejer sig om behov for afklaring af støtteforanstaltninger samt hvilken information, omgivelserne har brug for om epilepsiens konsekvenser. En del af henvendelserne omhandler retningslinjer i forbindelse med svømning og epilepsi. Det er både forældre og fagpersoner, der henvender sig. Graviditet (1%) Her drejer spørgsmålene sig typisk om medicinsk behandling under graviditeten. Kontroller på sygehuset, arvelighed og påvirkning af fostret i forhold til epilepsimedicin. Diæt og kost (1%) Henvendelserne drejer sig primært om kost i dagligdagen. Øvrige henvendelser har drejet sig om de ketogene diæter. Kirurgi inkl. VNS (3%) Henvendelserne vedrørende kirurgi og VNS (nervus vagus stimulation) går på efterlysning af mere viden om, hvordan behandling foregår, hvor kan man henvises til, hvor kan man få mere vide og ikke mindst, hvordan man får kontakt til andre pårørende eller epilepsiopererede. Alternativ behandling (4%) Der er fortsat nogle henvendelser om alternativ behandling af epilepsi. En del af henvendelserne har i 2014 omhandlet medicinsk cannabis, men også om meditation, mindfulness, akupunktur, brug af naturmedicin, hypnose og andet. Antal af henvendelser er let stigende. Her savnes at kunne henvise til rådgivning i Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (VIFAB). VIFAB er - desværre - nedlagt og området henlagt til en kommission under Sundhedsstyrelsen. Efterbearbejdning I over halvdelen af henvendelserne er der behov for en eller anden form for efterbearbejdning. Det drejer sig ofte om at søge og videreformidle informationsmateriale, såvel til fagpersoner som til medlemmer samt indhentning af viden hos andre fagpersoner. Området bærer stadig præg af, at der ikke længere er adgang til den kontinuerlige nyhedsformidling fra (det tidligere Videnscenter om epilepsi, der nu er en del af Socialstyrelsen) Det betyder at Dansk Epilepsiforenings rådgivere generelt får en større arbejdsopgave end tidligere, da vi nu selv skal indhente, bearbejde og formidle viden på et meget bredt og forgrenet område, som dækker alle aldre. Rådgivning i Dansk Epilepsiforening side 14

15 R å d g i v n i n g i D a n s k E p i l e p s i f o r e n i n g Viderehenvisning Viderehenvisning er typisk til: Neurolog/børnelæge, epilepsisygeplejersker på sygehusene, praktiserende læge, foreningens hjemmeside, informatørbesøg, DEF-kurser, informationsmøder, lokalkredsene, Epilepsihospitalet, Rigshospitalet, Samtaleforum, foreningens facebookside, Dansk Epilepsiforenings ungekoordinator, patientvejlederne i regionerne, Specialrådgivning om Epilepsi, Børneskolen Filadelfia, alarmfirmaer, Socialstyrelsen/Viso herunder Hjælpemiddelbasen, Sundhedsstyrelsen, udenlandske epilepsiforeninger samt foreningens socialrådgiver og ikke mindst offentlige hjemmesider i forhold til artikler, litteratur mv. og andre fagpersoner på området. Hvor mange er medlem eller ønsker at blive det? 63% af henvendelserne er registreret; heraf er 89% medlem af Dansk Epilepsiforening, 8% er ikke medlem, men vil gerne meldes ind. 3% ønsker ikke medlemskab. Der er flest fagpersoner, som ikke er medlemmer. Rådgivning i Dansk Epilepsiforening side 15

16 4. Statistik - socialrådgiveren I perioden har der i alt været 548 henvendelser. Antallet af henvendelser er således stigende i forhold til sidste år Henvendelser til socialrådgiver Telefon Mails Samlet antal Ikke alle henvendelser i en sag registreres ved hver kontakt. Det gælder, hvis der er tale om et sagsforløb. Er der mange henvendelser i samme sag, som drejer sig om noget forskelligt, og hvor der for eksempel ydes hjælp til ansøgninger/klager over flere forskellige ting, kan sagen være registreret flere gange. Samme person kan også være registreret flere gange, hvis der er tale om gengangere, altså henvendelse fra samme person, men hvor der ikke er tale om et egentligt sagsforløb, men forskellige spørgsmål/indsatser. Tallet er derfor reelt lidt misvisende, idet der ofte er langt flere henvendelser og indsatser i samme sag, end der er registreret. Der er en stigning i antallet af henvendelser pr. mail i forhold til Når henvendelse sker pr. mail, betyder det ofte flere skriverier frem og tilbage eller opringninger for at få tilstrækkeligt med oplysninger til at behandle sagen. Det er sjældent, at det kan lade sig gøre at behandle sagen fyldestgørende pr. mail ud fra de oplysninger, medlemmerne kommer med. Opgaven kan være at give et svar på et konkret spørgsmål, men ofte også orientering om lovens muligheder, forberedelse til møder med kommunen, hjælp til - eller udfærdigelse af - ansøgninger og klager. Rådgivning pr. mail giver nogle håndfaste muligheder i forhold til medlemsrådgivningen. Man kan eksempelvis hurtigt sende medlemmerne relevante uddrag af love, vejledninger, afgørelser, forslag til ansøgninger, ankeskrivelser med videre. Tidsfaktoren er ofte i spil, når medlemmerne ringer til socialrådgiveren (ankefrister, der skal overholdes, møder, der skal afholdes etc.). Kommunikation via mail kan endvidere være til fordel for de medlemmer, der har forskelligartede kognitive problemer; herunder især dem med hukommelsesvanskeligheder, samt dem, der kan have brug for at medbringe noget skriftligt til deres sagsbehandlere/jobkonsulenter som eksempelvis uddrag af lovgivningen. Rådgivning i Dansk Epilepsiforening side 16

17 R å d g i v n i n g i D a n s k E p i l e p s i f o r e n i n g Hvem henvender sig Herunder ses en figur af de forskellige grupper, som søger rådgivning hos socialrådgiveren i Dansk Epilepsiforening. 38% af de der henvender sig, har 60% Henvendelsestyper - socialrådgiver 50% 40% 30% 20% 10% 0% Person med epilepsi Fagpersoner Pårørende selv epilepsi. Det er et fald i forhold til 2013, hvor tallet var 49%. Der er derimod en markant stigning i antallet af henvendelser fra pårørende, nemlig fra 41% i 2013 til 52% i Heraf er langt de fleste henvendelser fortsat fra mor, nemlig i 72% af tilfældene. De resterende 10% er fagpersoner som eksempelvis: Socialrådgivere, skolelærere, pædagoger, folk fra fagforeninger, læger, jobkonsulenter, sundhedsplejersker, tandlæger, hjælpemiddelleverandører, andre patientforeninger, Specialrådgivning om Epilepsi, journalister samt støtte-/kontaktpersoner. Hvilken aldersgruppe drejer henvendelsen sig om? Henvendelserne drejer sig i 63% af tilfældene sig om voksne med epilepsi (>18 år). Og 37% om børn og unge (<18 år). I 2014 er der således en stigning i antallet af henvendelser, der drejer sig om børn, nemlig fra 23% i 2013 til 37% i 2014, mens der er et fald i henvendelser om voksne fra 77% i 2013 til 63% i Henvendelserne fordeler sig med 45% om drenge/mænd og 55% om piger/ kvinder. Det er lige omvendt af fordelingen i Rådgivning i Dansk Epilepsiforening side 17

18 Emner i rådgivningen Sammenlignet med sidste år kan man få det indtryk, at der generelt er et fald i henvendelserne i de enkelte kategorier. Det skal imidlertid ses i sammenhæng med, at der er en markant stigning i antallet af andet, der rummer hele 51% af henvendelserne. Andet dækker over de henvendelser, der ikke umiddelbart passer ind i ovenstående kategorisering. Emner i rådgivningen -socialrådgiver 60% 50% 51% 40% 30% 20% 10% 0% 15% 6% 9% 2% 2% 9% 2% 2% 2% Erhverv, uddannelse, revalidering, fleksjob (15%) Henvendelser inden for dette område fylder traditionelt mest hos socialrådgiveren; i 2014 ser det umiddelbart ud til at det fylder mindre, men det må tages i betragtning, at en del sager, der er registreret under kørekort, som konsekvens heraf har indvirkning på erhverv. Derfor er der reelt flere, som har rettet henvendelse på grund af problemer i erhverv/uddannelse, end de 15%, der er registreret herunder. De senere års massive fokus på det rummelige arbejdsmarked og de mange tilhørende reformer forventes også at præge dagligdagen for mange af foreningens unge og voksne medlemmer de kommende år. Der er fra politisk hold fokus på, at alle skal ud på arbejdsmarkedet. Det gælder også mennesker, som tidligere kunne modtage førtidspension, men som nu skal ud på arbejdsmarkedet. Ikke fordi de er blevet raske, men fordi det er den vej, de politiske strømme går. Det kan give særlige udfordringer og kræve, at der sættes ind med den rette kompensation. Henvendelserne kan typisk dreje sig om medlemmer, der på grund af nedsatte ressourcer ikke længere kan passe ordinært arbejde på samme antal timer som hidtil. Det kan også være medlemmer, for hvem det er vanskeligt at komme ind på arbejdsmarkedet og få fodfæste; herunder henvendelser fra medlemmer, der er frustrerede over, at der ikke sker noget i deres sag. I forhold til uddannelse drejer det sig typisk om mulighederne for at opnå handicaptillæg til SU, eller vanskeligheder med at færdiggøre uddannelsen på normeret tid. Det kan også dreje sig om begrænsninger i forhold til uddannelse på grund af epilepsien eksempelvis om man kan uddanne sig til politibetjent, hvis man har epilepsi, eller om det er hensigtsmæssigt at blive tømrer. Rådgivning i Dansk Epilepsiforening side 18

19 R å d g i v n i n g i D a n s k E p i l e p s i f o r e n i n g Det er fortsat socialrådgiverens indtryk, at mange medlemmer har brug for vejledning i, hvordan de bedst kan agere og finde rundt i de mange forskellige involverede instanser; eksempelvis sygehuset, jobcentret, uddannelsesinstitutionen, fagforeningen, A-kassen, sygedagpengekontor etc., etc. Andet (51%) Tallet andet er steget markant. Dette begreb dækker fortsat over et bredt udsnit af henvendelser om eksempelvis: Frit sygehusvalg, forvaltningsregler, diverse klagemuligheder, støttende samtaler med medlemmer/pårørende, der har det svært i dagligdagen, problemer eller behov omkring børn, der ikke lige drejer sig om skole. Det kan være foranstaltninger eksempelvis i form af aflastning, hjælp til forberedelse af møder med kommunen og generel orientering om lovens støttemuligheder. For voksne er det eksempelvis forsørgelse, BPA-ordning og spørgsmål vedrørende botilbud. Som eksempel kan det være et utilstrækkeligt botilbud, der ikke tilgodeser borgerens behov for sikkerhed i forhold til epilepsien. På baggrund af flere sager er det oplevelsen, at man i kommunalt regi måske enten mangler viden om mulige konsekvenser af et utilstrækkeligt opsyn eller, at de lægelige beskrivelser ikke umiddelbart forstås af modtageren. Der er fortsat mange i gruppen andet, der har rettet henvendelse vedrørende tandbehandling. Februar 2013 trådte nye regler i kraft, således at patienter med epilepsi nu også er omfattet af Sundhedslovens 135 og kan få dækket udgifter til skader på tænder, mund og kæbe opstået i forbindelse med anfald. Mange har hørt om det, men er alligevel ikke helt klar over, hvad reglerne indebærer. Det gælder også for praktiserende tandlæger og fortsat også for kommuner, som administrerer ordningen. En del henvendelser drejer sig om retssikkerhed. Det kan være langvarig sagsbehandling, undladelse af partshøring eller at kommunen har undladt at undersøge om en mulig bevilling efter alle lovgivningens bestemmelser. Det kan også være, at ikke alle oplysninger er inddraget, inden der træffes afgørelse eller at kun dele af loven er anvendt, eksempelvis ved at undtagelsesbestemmelser ikke er taget i betragtning. Tallet dækker også over samtaler på grund af ensomhed, efterlysning af netværk, anmodning om bisidder m.v. Servicelovens 42 (6%) Dette drejer sig om spørgsmål vedrørende muligheder for kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der har børn med epilepsi, og som på grund af pasning af barnet i hjemmet må opgive at passe et arbejde helt eller delvist i en periode. Det kan eksempelvis være i forbindelse med, at barnet ikke kan klare en lang dag i dagtilbud. Det dækker også over spørgsmål og sagsbehandling vedrørende kompensation for tabt arbejdsfortjeneste på enkelte dage, for eksempel i forbindelse med undersøgelser, kontroller og indlæggelser. Antallet af henvendelser ligger ret stabilt. Det er indtrykket, at der i stigende grad er ydet konkret, specifik hjælp til både ansøgninger og klager. Rådgivning i Dansk Epilepsiforening side 19

20 Kørekort (9%) Antallet af henvendelser om kørekort er faldet. Som en konsekvens af et nyt EU-direktiv, som Danmark har udmøntet fra 2012, er reglerne for såvel gruppe 1, men især gruppe 2-kørekort skærpet. De ændrede regler i 2012 har især givet vanskeligheder for de medlemmer, der har gruppe 2- kørekort, idet de som udgangspunkt skal være både medicin- og anfaldsfri i 10 år for at erhverve eller få fornyet deres gruppe 2-kørekort. Reglerne har både medført økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige konsekvenser for dem, der ikke længere har førerret til gruppe 2- køretøjer. Nogle har mistet deres mangeårige job og aner ikke, hvad de skal stille op, eller hvor de skal henvende sig; nogle er gået fra hus og hjem og for flere gælder, at de har mistet indtægt. Andre har oplevet, at det har påvirket helbredet og tillige den familiære situation. En detaljeret gennemgang af emnet og konsekvenserne for de berørte kan man læse i en rapport foreningen fik udarbejdet i Rapporten kan findes på foreningens hjemmeside. De nye skrappere regler, og deres konsekvenser for den enkelte chauffør, medførte en voldsom stigning i antallet af henvendelser i I 2014 er tallet faldet igen. Det skyldes formentlig, at mange afventer, at politiet, som konsekvens af en retssag vedrørende gruppe 2-kørekort i sommeren 2014, forventes at genoptage et antal sager, der er relevante på grundlag af den pågældende retssag. Faldet i antallet kan også være et udtryk for en opgivelse over for ændringer i situationen, hvis ikke sommerens retssag har betydning for deres sag. Sommerens retssag drejede sig om en borger, der faldt uden for bekendtgørelsens definition af epilepsi. Der er således ikke taget stilling til den problematik, som langt de fleste chauffører står i, nemlig: Kan det passe, at man ikke kan få fornyet sit kørekort til gruppe 2 på grund af epilepsi, når man passer sin behandling og har været anfaldsfri i eksempelvis mere end 10, 20, 30 eller 40 år! En mindre del af henvendelserne vedrørende kørekort, drejer sig også om de medlemmer, som mister førerretten til gruppe 1-køretøjer. Henvendelserne drejer sig primært om de vanskeligheder, der opstår i forbindelse med kørselsforbud i tilknytning til epilepsidiagnosen; primært med at komme frem og tilbage mellem hjemmet og arbejdet, men også med at få privatlivet til at hænge sammen især i de egne af landet, der er tynde på offentlige transportmidler. En særlig gruppe er dem, der mister førerretten til gruppe 1-kørekort og er afhængige af deres kørekort i deres erhverv, eksempelvis som kørende sælger. For dem er der en særlig udfordring, idet Ankestyrelsen har afgjort, at man ikke er berettiget til assistance i erhverv til kørsel, når det drejer sig om en given afgrænset periode, man ikke er i stand til at køre. Her er der set kreative løsninger, hvor borgerne eksempelvis må have pårørende til at køre for sig. Perioden med førerforbud bliver derved en prøvelse for hele familien. Rådgivning i Dansk Epilepsiforening side 20

21 R å d g i v n i n g i D a n s k E p i l e p s i f o r e n i n g Der kommer også en del henvendelser fra unge og forældre om, hvordan reglerne er for at få lov til at tage et førerbevis. Forsikring/rejsesygesikring (2%) Forsikringsspørgsmål henvises fortsat til HGF, hvor medlemmer har mulighed for at få decideret forsikringsrådgivning. Medlemmerne opfordres ligeledes til at kontakte HANDI Forsikringsservice. Men herudover drejer disse henvendelser sig primært om spørgsmål i relation til rejsesygesikring som supplement til det blå sundhedskort eller hvor det blå sundhedskort ikke dækker. Servicelovens 100 (2%) Dette vedrører spørgsmål om servicelovens muligheder for at dække ekstraudgifter som følge af epilepsi til voksne. Det vil typisk være: Udgifter til medicin, ødelagt tøj, ødelagte ting i hjemmet samt transportudgifter. Servicelovens 41 (9%) Henvendelserne omhandler dækning af merudgifter til børn med epilepsi. Henvendelserne er stigende, hvilket kan være et udtryk for, at det er blevet vanskeligere for forældrene at komme igennem med ansøgninger om dækning af nødvendige merudgifter. Medicintilskud (2%) Disse henvendelser drejer sig typisk om, hvordan medicintilskudssystemet er opbygget, samt om de vanskeligheder og overvejelser vores medlemmer står i vedrørende brugen af generika/original præparater. Det drejer sig også om henvendelser vedrørende tilskud til et specifikt præparat, eksempelvis når der sker ændringer i tilskud til de specifikke præparater. Hjælpemidler (2%) Spørgsmålene drejer sig fortsat i langt overvejende grad om, hvilke muligheder der findes for bevilling af epilepsialarmer. Endvidere om spørgsmål vedrørende institutioners basisinventar. Det er indtrykket, at en del forældre har vanskeligt ved at få bevilget en epilepsialarm, både i henhold til servicelovens 41 samt 112. Det er erfaringen, at kommunerne vurderer nødvendigheden af alarmer meget forskelligt. Konsekvensen af manglende epilepsialarm kan blandt andet være, at børn langt op i teenagealderen sover sammen med forældrene, for på den måde at sikre, at et anfald opdages. En del oplever derudover, at en alarm også i betydeligt omfang kan medvirke til at afhjælpe angst og stress i dagligdagen; noget som fylder meget i en del familier som kontakter rådgivningen. Skole/daginstitution/SFO (2%) Henvendelserne har primært drejet sig om børn, der har det svært i skole eller dagtilbud. Det drejer sig også om børn, der er i risiko for eksklusion dels fra undervisning, dels fra det sociale liv; det er i forbindelse med eksempelvis lejrture, hvor skolerne ikke umiddelbart er trygge ved barnets deltagelse uden at forældrene også deltager, eller det kan være problemer med opsyn i forbindelse med svømmeundervisning. Med andre ord problemer, der opstår i forbindelse med nødvendigheden af ekstra ressourcer, og hvor der indimellem, stik mod reglerne på området, appelleres til forældre om deltagelse. Rådgivning i Dansk Epilepsiforening side 21

22 Efterbearbejdning: 54% af henvendelserne var forbundet med efterbearbejdning. Det er en markant stigning i forhold til de 29% i Efterbearbejdningen kan bestå i at sende relevant lovmateriale, skrive til kommunen på vegne af medlemmet for at være behjælpelig med for eksempel at frembringe en forståelse for en anbringelse af et barn, input til partshøringer ved påtænkte afgørelser m.v. Ofte består det i, at socialrådgiveren læser sagsakter, hjælper med at udfærdige ansøgninger/ankeskrivelser på vegne af et medlem og/eller yder sparring til medlemmer, som laver ansøgninger eller ankeskrivelser selv. Der er udfærdiget en del klager på medlemmernes vegne eller givet input til klageskrivelser. I nogle tilfælde har kommunen ændret afgørelsen uden, at den er videresendt til Ankestyrelsen. Det har for eksempel været tilfældet, hvor en kommune fra den ene dag til den anden og med meget kort varsel fratog et voksent medlem hjælpere døgnet rundt på et bosted og hensigten var, at borgeren skulle være uden opsyn. Indtil sagen er endeligt belyst, har kommunen nu fundet en midlertidig løsning, der skal sikre, at medlemmets sikkerhed ikke er sat over styr. I andre tilfælde har Ankestyrelsen givet medlemmet medhold i klagen. Det har eksempelvis været vedrørende merudgifter til bleer, hvor en kommune argumenterede for, at det er almindeligt, at børn er urenlige indtil skolealderen. Det har også været tilfældet i en sag vedrørende BPA-ordning, hvor en kommune foretog drastiske nedskæringer i timeantallet til en hjemmeboende voksen, der har behov for hjælp døgnet rundt. For at være behjælpelig med at skrive ansøgninger eller klager, er det ofte nødvendigt med mere indgående kendskab til sagen. Det medfører derfor ofte behov for gennemgang af sagsakter samt indsigt i borgerens/familiens behov og livsvilkår. Viderehenvisning: Socialrådgiveren har i 2014 viderehenvist medlemmer og professionelle til rådgivning hos: Specialrådgivning om Epilepsi, Børneskolen, HGF, Handiforsikring, DUKH, kurser i Dansk Epilepsiforening, Patientombuddet, epilepsisygeplejersker på diverse ambulatorier, behandlende læger, Dansk Epilepsiforenings kredse (typisk formændene), Samtaleforum, Facebook, Hjælpemiddelbasen, kommuner, fagforeninger, a-kasser, jobcentre, borger. dk samt foreningens sygeplejerske. Hvor mange er medlem - eller ønsker at blive det? 83% af sagerne er registreret, ud af dem er 86% af henvendelserne fra medlemmer. De, der ikke er medlem, er typisk pårørende til medlemmer og kan også være fagfolk. Det drejer sig om 9%, som ikke er medlem, men oplyser, at de vil melde sig ind. 5% ønsker ikke medlemsskab. Det er typisk fagfolk, pårørende til medlemmer, eller folk som ikke mener, at de fremadrettet vil have behov for rådgivning. Rådgivning i Dansk Epilepsiforening side 22

23 R å d g i v n i n g i D a n s k E p i l e p s i f o r e n i n g Opsummering og overvejelser Den 14. årsrapport fra rådgivningen viser at Dansk Epilepsiforening nu har haft over dokumenterede rådgivningsforløb, siden vi begyndte at registrere henvendelserne til foreningens faglige rådgivere. Det samlede antal henvendelser til rådgiverne er fortsat stigende. Det betyder, at der generelt skal anvendes mere tid på rådgivningen og enkeltsager, og at der bruges mindre tid til de øvrige mere almene opgaver, rådgiverne også har. På grund af de mange henvendelser, kan rådgivningsarbejdet ikke alene afgrænses til at foregå på de to dage, der er åbent for telefonrådgivning. Det strækker sig i betydeligt omfang også ud over de øvrige ugedage. De problematikker, vi bliver bekendt med via rådgivningen, omsætter vi eksempelvis til artikler i medlemsbladet, nyhedsfokus i forhold til hjemmesiden, politisk arbejde samt i planlægningsarbejdet med foreningens øvrige medlemsstøtte i al almindelighed. Mange af de henvendelser, rådgiverne modtager, drejer sig naturligt nok om problemer med epilepsien, behandlingen, mødet med systemet eller livet med sygdommen i dagligdagen. Vi har derfor en tilbagevendende og generel udfordring med at oparbejde og finde viden om, hvad der virker i en given situation? Og hvor tingene finder en løsning, uden at der opstår problemer? Vi er også konstant på jagt efter viden om, hvordan andre håndterer en given problemstilling, eller mestrer en dagligdag med epilepsi og hvordan får vi bragt den viden i spil, så den erfaring kommer andre til gavn. Her betyder et godt og tæt samarbejde med netværket og samarbejdspartnere samt foreningens frivillige og medlemmer meget. For der er brug for at få balanceret fokus mellem både problemer og løsninger. Det er rådgivernes fornemmelse, at medlemmer og offentlige instanser i stadigt større omfang gør brug af frivillige tilbud. Bl.a. på baggrund af effektivisering i den offentlige sektor. Det vil naturligt give et pres på efterspørgslen efter Dansk Epilepsiforenings rådgivningstilbud. Men det er vigtigt at understrege, at foreningens rådgivning ikke kan erstatte det offentliges forpligtigelser, da vi hverken har myndigheds- eller behandlingsansvar. Vi er således alene et supplement til det offentlige, og støtter derfor vores medlemmer, hvor det overhovedet er muligt. Vi kan ikke alt, og der skal ofte ske en forventningsafstemning i sammenhæng med rådgivningen af såvel medlemmer som samarbejdspartnere. Men vi gør det bedste, vi kan, og kan se, at det både virker og er tvingende nødvendigt. Af Lotte Hillebrandt og Helle Obel Rådgivning i Dansk Epilepsiforening side 23

24 6. Rådgivernes arbejdsopgaver Socialrådgiver Helle Obel Arbejdsopgaver i 2014: Rådgivning. Politisk arbejde. Webredaktion. Artikler til bladet/hjemmeside/oplysningsmaterialer/ Bloggen Oplægsholder på diverse kurser/møder etc. Vedligeholde netværk med rådgiverne i Specialrådgivning om Epilepsi/ socialrådgivere fra andre patientforeninger og handicaporganisationer i Odense/medarbejdere i DH. Kursusplanlægning. Sygehusbesøg. Samarbejde og yde faglig sparring i forbindelse med relevante samarbejdspartnere, f.eks.: Socialstyrelsen, Hjælpemiddelfirmaer. Medlem af Socialstyrelsens faglige råd på epilepsiområdet. Projektdeltager i Kronikerindsats for børn og unge i Svendborg Kommune, samt Danske Handicaporganisationers beskæftigelsesprojekt Mening og Mestring. Sygeplejerske og faglig konsulent Lotte Hillebrandt Arbejdsopgaver i 2014: Rådgivning. Politisk arbejde. Kurser, planlægning og undervisning, internt som eksternt. Webredaktion, artikler og notitser til bladet/ hjemmesiden/informationsmaterialer. Opbygge og vedligeholde netværk, herunder bl.a. fokusgruppen for epilepsisygeplejersker. Kontaktperson til behandlere, herunder besøg på sygehusafdelinger. Samarbejde og yde faglig sparring i forbindelse med relevante samarbejdspartnere, f.eks.: Socialstyrelsen, hjælpemiddelfirmaer, Fokusgruppen af sygeplejersker med interesse for epilepsi, Fokusgruppen af sygeplejersker, der arbejder med senhjerneskade og udviklingshæmning, medicinalfirmaer, etc. Oplægsholder på diverse kurser/møder etc. Deltage i møder med Dansk Epilepsiselskab, Danske Patienter, Sundhedsstyrelsen. Informatører supervision og rekruttering af nye. Koordinator for foreningens trykte informationsmaterialer. Projektdeltager i Kronikerindsats for børn og unge i Svendborg Kommune Medlem af Socialstyrelsens faglige råd på området for udviklingshæmning. Rådgivning i Dansk Epilepsiforening side 24

Årsrapport fra Dansk Epilepsiforenings rådgivning 1/1-2013 31/12-2013

Årsrapport fra Dansk Epilepsiforenings rådgivning 1/1-2013 31/12-2013 Årsrapport fra Dansk Epilepsiforenings rådgivning 1/1-2013 31/12-2013 1. Indledning Dansk Epilepsiforenings rådgivning sammenfatning 3 2. Generel statistik Hvor ringer medlemmerne fra? 4 Hvor mange år

Læs mere

1. Indledning Dansk Epilepsiforenings rådgivning 3. 2. Generel statistik Hvor ringer medlemmerne fra? 4

1. Indledning Dansk Epilepsiforenings rådgivning 3. 2. Generel statistik Hvor ringer medlemmerne fra? 4 1. Indledning Dansk Epilepsiforenings rådgivning 3 2. Generel statistik Hvor ringer medlemmerne fra? 4 Hvor ringer medlemmerne fra? 4 Hvor mange år har man haft epilepsi, når rådgiverne kontaktes? 4 Hvilket

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau LUP 2013 - Indlagte Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp til at læse tabellerne i læsevejledningen

Læs mere

Oplæg om DUKH. DH - Sønderborg 9. marts 2015

Oplæg om DUKH. DH - Sønderborg 9. marts 2015 Oplæg om DUKH DH - Sønderborg 9. marts 2015 Dagens program: Kort præsentation af Maria Lausten Orientering om DUKH Retssikkerhed Hvad kan DUKH opgaver Henvendelse til DUKH DUKH s erfaringer DUKH s 10 gode

Læs mere

Dansk Epilepsiforening

Dansk Epilepsiforening Dansk Epilepsiforening Fleksjob og epilepsi sådan ser virkeligheden ud Dansk Epilepsiforening, 17. april 2012 Ledige fleksjob-visiterede, som uheldigvis har epilepsi er topmotiverede og flittige med at

Læs mere

Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014

Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014 Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014 Omlægning på handicapområdet - skærpet målgruppe vurdering og anden støtte: bl.a. etablering af A-team Fokuspunkter Beslutning i BUU den 10. oktober 2013

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsopgaver

Socialrådgivernes arbejdsopgaver Helen M. Lustrup Socialrådgivernes arbejdsopgaver Præsentation af Helen Lustrup Rådgivning af medlemmer Det socialpolitiske Det sociale Hjørne Registrering af medlemshenvendelser i database Det socialpolitiske

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

Samarbejdet med kommunen

Samarbejdet med kommunen Alfa1 Danmark Medlemskursus Samarbejdet med kommunen søndag d.25.maj 2014 Byggecentrum, Middelfart Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Opgaven lød Kommunerne er de senere år blevet

Læs mere

ta ud Epilepsi 2011 Tirsdag d. 31. maj kl. 9.00 17.45 Radisson Blu H.C. Andersen Hotel Claus Bergs Gade 7 Odense

ta ud Epilepsi 2011 Tirsdag d. 31. maj kl. 9.00 17.45 Radisson Blu H.C. Andersen Hotel Claus Bergs Gade 7 Odense ta ud og gem Epilepsi konferencen 2011 Tirsdag d. 31. maj kl. 9.00 17.45 Radisson Blu H.C. Andersen Hotel Claus Bergs Gade 7 Odense Dansk Epilepsiforening inviterer til Epilepsikonferencen 2011 Tirsdag

Læs mere

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende Rådgivning Kræftens Bekæmpelse Her kan du få hjælp Tilbud til patienter og pårørende Sundhedscenter for Kræftramte Rådgivningsenheden Ryesgade 27 2200 København N Tlf. 35 27 18 00 Mødestedet på Frederiksberg

Læs mere

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her Nye forældre til et barn med udviklingshæmning Få nyttige informationer og gode råd her Forord Landsforeningen LEV er en forening for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende. Vi har i mere end

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov

Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov Kære forældre For et menneske er livet fyldt med spændende overgange. Man starter i børnehave, går fra børnehave til skole og

Læs mere

Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. 1220 København K tlf. 33140010. mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk

Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. 1220 København K tlf. 33140010. mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. 1220 København K tlf. 33140010 mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk Under protektion af H.K.H. Kronprinsesse Mary Den gode vejledning Sammenskrivning

Læs mere

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1 Fra ung til voksen Information om overgange for unge med særlige behov Ishøj Kommune 1 18 år og hvad så? Tillykke med din 18 års fødselsdag - nu er du i juridisk forstand myndig. Det betyder, at dit forhold

Læs mere

Epilepsi og gruppe 2 kørekort. En survey om epilepsi og ændrede regler for gruppe 2 kørekort

Epilepsi og gruppe 2 kørekort. En survey om epilepsi og ændrede regler for gruppe 2 kørekort Epilepsi og gruppe 2 kørekort En survey om epilepsi og ændrede regler for gruppe 2 kørekort 0 Forord Jeg kan ikke betale mine regninger, da der ikke er penge til det. Kan ikke komme til tandlæge. Jeg kan

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgiftsydelse - barnepige - aflastning - sandsynliggjorte

Læs mere

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Høje-Tåstrup Gymnasiet / TrygFonden mandag d.12.marts 2012 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter ved forsørgelsen - børn - ferielejr

Læs mere

SIDE 2 UNG MED EPILEPSI

SIDE 2 UNG MED EPILEPSI UNG MED EPILEPSI Ung med epilepsi er skrevet af neuropsykolog Karin Nørgaard og sygeplejerske Dorthe Møller Schmidt, Epilepsiklinikken i Glostrup i samarbejde med Dansk Epilepsiforening. Afsnittet Dansk

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister i Silkeborg Kommune fordelt på afdelinger

Sagsbehandlingsfrister i Silkeborg Kommune fordelt på afdelinger Sagsbehandlingsfrister i Silkeborg Kommune fordelt på afdelinger Oversigt over sagsbehandlingsfrister på det sociale Kommunen skal behandle ansøgninger om hjælp på det sociale så hurtigt som muligt (lov

Læs mere

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Før du beslutter dig Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Den Nationale Videnskabsetiske Komité * Finsensvej 15 * 2000 Frederiksberg * Tlf.: +45 72 26 93 70 * E Mail: dnvk@dvvk.dk *

Læs mere

Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej

Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej Kære forældre Det kan tage tid at få overblik over det nye liv, der melder sig, når man bliver forældre til et barn med handicap. I vil som

Læs mere

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Hvornår får jeg svar?

Hvornår får jeg svar? Københavns Kommune Socialforvaltningen Hvornår får jeg svar? Denne pjece informerer om Socialforvaltningens sagsbehandlingsfrister. Det vil sige frister for, hvor lang tid der normalt må gå, inden der

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100 Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter Servicelovens 100 Acadre dok.: 69211-13 Godkendt i Voksen- og Plejeudvalget på møde den 25.04.2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Brogården 27. september 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Afgørelser En afgørelse kan gives både mundtligt og skriftligt, den skal

Læs mere

Touretteforeningens Generalforsamling

Touretteforeningens Generalforsamling Touretteforeningens Generalforsamling Udredning og sociale støttemuligheder søndag d.24.marts 2013 Tåstrup Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Dansk lovgivning fælles lovgivning

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM DIN EPILEPSI

Læs mere

Sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom.

Sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom. Sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom. Socialrådgiver Marianne Vinther Kardiologisk afdeling Roskilde Sygehus Sygedagpenge Lov

Læs mere

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Notat Dato 21. april 2015 MEB Side 1 af 5 Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Som samfund står vi overfor en lang række sundhedsudfordringer, der skal løses i de kommende år. Langt flere

Læs mere

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96 BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96 2015 2 Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance 96 Lovgrundlag Lov om social service 96. Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Kommunale rettigheder Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Dagens program Præsentation Oversigt over generelle rettigheder Arbejdsevne og mulige foranstaltninger

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1LOVGRUNDLAG... 3 2.KVALITETSSTANDARD...

Læs mere

Tandpleje til børn og unge

Tandpleje til børn og unge Tandpleje til børn og unge Sundhedsloven 127-134 Kvalitetsstandard Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget den 4. maj 2010 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Tandpleje til børn og unge 1. Overordnede

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstadens Psykiatri Januar 2012 Region Hovedstadens Psykiatri en kort orientering til patienter og pårørende Region Hovedstadens Psykiatri er Danmarks største psykiatriske hospital. Vi leverer regionens ydelser på psykiatriområdet

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere

Principper for tildeling af tilskud

Principper for tildeling af tilskud Tilskud til frivilligt socialt arbejde jf. 18 i lov om social service Ansøgningsfrist mandag den 1. september 2014 Ansøgningsskemaet downloades og gemmes som et Word dokument, der navngives med foreningens

Læs mere

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE Lov om social pension Udvidet helbredstillæg, udskrivning af helbredskort Borgerservice Beslutning om overgang til behandling på det foreliggende grundlag Beslutning om overgang til behandling efter reglerne

Læs mere

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt SGHNAVN_uaar_p50 DRG SGH SGHNAVN 0312 1501 Gentofte Hospital 0312 2000 Hospitalerne i Nordsjælland 0312 3000 Sygehus Vestsjælland

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Velkommen til temamøde

Velkommen til temamøde Velkommen til temamøde 1. december 2008 Specialrådgivningen i Holbæk Handicap & Hjælpemidler VISO og specialrådgivning Anne Marie Kaas Claesson, Konsulent VISO Børn og Unge Elisabeth Nørgård Andreasen,

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Antal af Afgørelse 30. Afgørelse Afvises Hjemsendes Stadfæstes Tillægges ikke opsættende virkning (Stadfæstes) Ændres. Total

Antal af Afgørelse 30. Afgørelse Afvises Hjemsendes Stadfæstes Tillægges ikke opsættende virkning (Stadfæstes) Ændres. Total Antal af Afgørelse 30 28 25 20 15 10 Afgørelse Afvises Hjemsendes Tillægges ikke opsættende virkning () Ændres 5 4 0 2 Total 1 2 Antal af Afgørelse Afgørelse Afvises Hjemsendes Tillægges ikke opsættende

Læs mere

Menièretræf. Herning d. 15.03.2014

Menièretræf. Herning d. 15.03.2014 Menièretræf Herning d. 15.03.2014 Tilbud til menièreramte fra kommunikationscenter Program: Præsentation Center for Kommunikation Pædagogiske tilbud Andre rehabiliteringstilbud - Serviceloven - Hjælpemidler

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune?

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? At få konstateret kræft kan være svært og til tider næsten uoverskueligt. Når du bliver syg, er det i første omgang din egen læge

Læs mere

Strategi for veteraner i Lyngby-Taarbæk

Strategi for veteraner i Lyngby-Taarbæk Strategi for veteraner i Lyngby-Taarbæk Indhold Forord... 2 Kort om veteraner... 2 Definition... 2 Baggrund... 2 Indsats for veteraner i Lyngby-Taarbæk Kommune... 3 Samarbejdsaftale med Veterancenteret...

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven)

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 113 Offentligt Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) 1. I vejledning nr. 96 af 5. december 2006 om særlig

Læs mere

KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95

KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1. INDLEDNING...

Læs mere

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose Faktaark - Januar 2015 Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose UDGIFTER TIL MEDICIN Kronikertilskud: Behandlende Cystisk Fibrose Center ansøger Lægemiddelstyrelsen om kronikertilskud til alle cystisk

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Psykiatrisk Klinik Slagelse

Psykiatrisk Klinik Slagelse Psykiatrisk Klinik Slagelse Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Specialiseret viden fra praksis 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Få indblik i Hvornår og hvordan kan du bruge VISO? VISOs organisation og landsdækkende netværk

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt Indhold

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg 1 HVIS DU OVERVEJER AT DELTAGE I FORSØG For at få ny viden om sygdomme og blive bedre til at behandle dem, er det vigtigt

Læs mere

Radiografen & Underretningspligten

Radiografen & Underretningspligten Radiografen & Underretningspligten Indsæt forside billede Gorm Hansen Underretningspligt - Hvad er underretningspligt? - Præsentation af resultater fra bacheloropgave - Barrierer - Den gode underretning

Læs mere

DINE medlems- fordele

DINE medlems- fordele DINE medlemsfordele 1 Brug dine medlemsfordele 2 3 Brug dine medlemsfordele I PTU arbejder vi hele tiden på at kunne tilbyde det, som vores medlemmer efterspørger. I denne brochure kan du få et overblik

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Sådan klager du over ulovlig praksis

Sådan klager du over ulovlig praksis Sådan klager du over ulovlig praksis - hvilke muligheder har du? Hvis man som socialrådgiver bliver direkte eller indirekte pålagt at arbejde i modstrid med loven eller på kanten af denne, vil det være

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Haderslev Kommune. Indhold. 1. Hvilke børn og unge kan få støtte efter de handicapkompenserende bestemmelser i serviceloven?... 1

Haderslev Kommune. Indhold. 1. Hvilke børn og unge kan få støtte efter de handicapkompenserende bestemmelser i serviceloven?... 1 Vejledende serviceniveauer børn og unge med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og børn unge med indgribende kroniske eller langvarige lidelser Haderslev Kommune Indhold 1. Hvilke børn og unge

Læs mere

Pjecen trykkes i 15.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 15.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk svar på epilepsi Svar på epilepsi er forfattet af Per Sidenius, ledende overlæge på Neurologisk Afdeling F., Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (Omtryk - 23-02-2015 - Bilag tilføjet ) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (Omtryk - 23-02-2015 - Bilag tilføjet ) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (Omtryk - 23-02-2015 - Bilag tilføjet ) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København

Læs mere

Når du har været udsat for en fejl

Når du har været udsat for en fejl Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 3 Når du har været udsat for en fejl November 2006 Når du har været udsat for en fejl PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende cd-rom.

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100.

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række almene

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2014. Generel information

Kvalitetsstandarder 2014. Generel information Kvalitetsstandarder 2014 Generel information Indholdsfortegnelse Værdigrundlag og målsætning... 3 Sådan får du hjælp Hvis behovet opstår... 4 Vurdering af dine behov... 4 Sagsbehandlingen... 5 Midlertidig

Læs mere

velkommen til Køge Sygehus

velkommen til Køge Sygehus velkommen til Køge Sygehus Indhold Velkommen til Køge Sygehus I denne folder kan du læse, hvad Køge Sygehus kan tilbyde, og hvad vi som personale kan hjælpe med. 3 Velkommen til Køge Sygehus 4 Til og fra

Læs mere

Alt efter hvilket billede besvarelserne tegner, skal undersøgelsen danne afsæt for et indslag i Go' morgen Danmark i løbet af de kommende uger.

Alt efter hvilket billede besvarelserne tegner, skal undersøgelsen danne afsæt for et indslag i Go' morgen Danmark i løbet af de kommende uger. KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik Nordisk Film TV Mosedalvej 14 2500 Valby Att: Mette Kathrine Larsen 24-04-2015 Sagsnr. 2015-0092984 Dokumentnr. 2015-0092984-9 Besvarelse af anmodning

Læs mere

Når syn og hørelse svigter samtidigt!

Når syn og hørelse svigter samtidigt! Når syn og hørelse svigter samtidigt! Ole E. Mortensen centerleder Videncentret for Døvblindblevne Bettina U. Møller Informationsmedarbejder Videncentret for Døvblindblevne Syns- og høreproblemer er i

Læs mere

Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Område Lovgrundlag Formål med indsatsen Målgruppe Borgerstyret Personlig Assistance for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

EPILEPSI KOMPLEMENTÆR, ALTERNATIV BEHANDLING. Nye jobmuligheder - KLAP. Ny professor på epilepsiområdet. Vigtig afgørelse om rejseforsikring

EPILEPSI KOMPLEMENTÆR, ALTERNATIV BEHANDLING. Nye jobmuligheder - KLAP. Ny professor på epilepsiområdet. Vigtig afgørelse om rejseforsikring EPILEPSI MEDLEMSBLAD DANSK EPILEPSIFORENING ÅRGANG 49 NR.1 02.2015 Nye jobmuligheder - KLAP Ny professor på epilepsiområdet Vigtig afgørelse om rejseforsikring KOMPLEMENTÆR, ALTERNATIV BEHANDLING Blik

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis?

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? Workshop nr. 120 AM 2010 Mandag den 8. november kl. 11.00 12.30 Dagens temaer Lovgivning Krav om sygesamtalen indenfor 4 uger Fastholdelsesplan

Læs mere