Folkekirken bruger millioner på at renovere for skimmelsvamp

Transkript

1 Folkekirken bruger millioner på at renovere for skimmelsvamp De danske kirker er plaget af skimmelsvamp. Omkostningerne løber op i millioner af kroner, trods opmærksomhed på problemet. Af Cathrine Saltbæk Tverskov og Katy Wang Dryp, dryp, dryp. Flere af de danske folkekirker er plaget af fugt- og skimmelsvampeskader. Det viser en rundspørge hos de danske folkekirker, hvor 1 ud af 5 adspurgte har svaret, at deres kirke har været ramt af skimmelsvamp inden for de seneste fem år. Formand for Landsforeningen af Menighedsråd, Søren Abildgaard, mener, at menighedsrådene er gode til at vedligeholde Danmarks kirker. Der er en opmærksomhed på problemstillingen. Jeg er sikker på, at menighedsrådene har meget godt styr på det. De ved, at det kræver en løbende indsats og ikke bare en udbedring af skaderne, når de er opstået. Alligevel er der årligt cirka henvendelser fra folkekirken til Teknologisk Institut, omhandlende skimmelangreb. Det beretter Frede Fruergaard Møller, som er skimmelekspert ved Teknologisk Institut, der blandt andet rådgiver om indeklima. Længerevarende fugt i kirken kan udvikle sig til skimmelsvamp, og så kan pengene i landets kirkebøsser hurtig fosse ud, når skaderne skal renoveres. Bliver der ikke taget hånd om svampen i et tidligt stadie, kan regningen let ramme en million kroner. Kirkerne er særligt udfordret af fugtproblemer, og der er derfor større risiko for at udvikle skimmel. Kirkens ansatte skal derfor være yderst opmærksomme på god vedligeholdelse af bygningerne for at forebygge svampeangrebet. Det er en opgave, som menighedsrådene landet over har ansvaret for, og som giver store kvaler.

2 Kirkerne byder skimlen indenfor Dårlig vedligeholdelse af kirkens bygninger og manglende viden om emnet gør folkekirken til offer for skimmelsvamp. Problemerne kunne være forhindret ifølge flere eksperter. Af Cathrine Saltbæk Tverskov og Katy Wang brugshus for Danmarks befolkning, men kirkegangen er ikke uproblematisk for kirkebygningerne. Kirkerne er i stor stil plaget af problemer med indeklima og fugt, og hvis der ikke tages hånd om fugten i tide, resulterer det oftest i skimmelsvampeangreb. En rundspørge hos 315 kirker viser, at hver femte folkekirke har oplevet skimmelsvamp indenfor de seneste fem år. Ifølge eksperter kunne bedre vedligeholdelse af kirkens bygninger forebygge de mange tilfælde af skimmelsvamp. Landets kirker, som oftest er gamle, bevaringsværdige bygninger oplever flere vanskeligheder. Bygningerne er sjældent isoleret mellem gulv og jord, så kirkerne risikerer, at fugten siver op i gulvet. Et andet problem er, at de kun et par gange ugentligt bliver taget i brug. De fleste kirker bliver kun brugt til gudstjenester om søndagen. De bliver hurtigt opvarmet af kirkegængerne, og så opstår der kondens, siger Niels Skals, skimmelsvampeekspert hos rådgivende ingeniører, Orbicon. Skimmelsvampeangrebene er så voldsomme i nogle kirker, at kirkerne bliver lukket. Billede: Katy Wang. Landet over ringer Danmarks folkekirker ugentligt til søndagsgudstjeneste, til barnedåb, til bryllup eller begravelse. Et par timer senere forlader menigheden igen kirken. Guds hus er et Manglende viden giver dyre renoveringer Ansvaret for kirkebygningernes vedligeholdelse ligger hos menighedsrådsmedlemmerne, som er helt almindelige borgere, der engagerer sig i kirken. Men det kan være en udfordring for menighedsrådene at løse fugtproblemerne eller alarmere de rigtige fagfolk i tide, inden det udvikler sig til skimmelsvamp.

3 Menighedsrådene har ikke den bygningstekniske indsigt og erfaring, det kræver at identificere skimmelsvamp, siger Niels Skals. Forsikringsenheden, som forsikrer alle landets folkekirker, oplyser, at de ikke dækker renoveringer af skimmelsvampeskader, medmindre skimmelsvampen er forårsaget af vandskader eller andre lignende uventede skader. skimmelsvampen forekommer typisk på grund af dårlig vedligeholdelse (manglende udluftning, ingen opvarmning m.v.), hvilket er muligt at forebygge og derved kan en skimmelsvampeskade heller ikke karakteriseres som en pludselig og uforudset skade, skriver Helle Ostenfeld fra Forsikringsenheden i en mail. Siden 2013 er tre ud af fire sager hos Forsikringsenheden omhandlende skimmelsvamp blevet vurderet som selvforskyldte. Forsikringsenheden betragter oftest kirkernes skimmelsvampetilfælde som et resultat af dårlig vedligeholdelse. Ligeledes er der de seneste fem år blevet lukket otte kirker efter stikprøvekontrol, fordi skimmelsvampen var så omfattende, at det var et sundhedsskadeligt arbejdsmiljø. Det viser en aktindsigt hos Arbejdstilsynet. De adspurgte kirker i rundspørgen, som havde oplevet skimmelsvamp indenfor de sidste fem år, har haft renoveringsomkostninger for op til 12 millioner kroner. Jeg for nyligt lavet et overslag, hvor regningen løb op i en million kroner, siger Asger Thomsen, arkitekt med speciale i kirkebygninger hos Pplusp Arkitekter, om prislejet for renoveringer af skimmelsvampeskader. Det mener politiker, Christian Langballe, kirkeordfører (DF) er et problem: I sidste ende bliver det uforsvarligt, hvis man skal bruge kirkeskat på uopfordrede ting. Menighedsrådene alarmerer ikke fagfolk i tide På trods af tendensen med skimmelsvampeproblemer i de danske folkekirker, mener Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd, at menighedsrådene gør deres bedste for at vedligeholde kirkerne. Menighedsrådene gør generelt et stort arbejde for at vedligeholde de bygninger, som de har ansvaret for. Men der bliver fortsat brugt millionbeløb årligt på at renovere og udbedre skaderne, som skimmelsvampen forårsager. Jeg arbejder nu med en kirke, hvor det er gået galt for mere end et år siden. Kirkens menighedsråd har ikke fået undersøgt, hvad problemet var i tide. Når jeg endelig kommer på banen som rådgiver, så er det allerede et stort problem, fortæller Niels Skals. Også i Brandstrup Kirke i Viborg-området har kirken længe døjet med fugtproblemer. Menighedsrådet vidste dog ikke, at det var skimmelsvamp. Derfor gik der flere år, før det blev identificeret ved

4 et tilsyn af den øvre instans, provstiet, hvorefter bekæmpningsarbejdet blev sat i gang. Renoveringen af Brandstrup Kirke efter skimmelangreb kommer til at koste omkring en million kroner og kirken skal lukkes i en periode på tre måneder. De store udfordringer med fugt skal man tage alvorligt og bekæmpe ved at forebygge og vedligeholde bygningerne, for at det ikke udvikler sig til skimmelsvamp. For fugtproblemer bliver til skimmelproblemer, hvis der ikke reageres på det, ifølge Frede Fruergaard Møller, seniorkonsulent og ekspert i skimmelsvamp hos Teknologisk Institut. Men det kan være svært at spotte, hvornår fugtproblemer har udviklet sig til skimmel for folk, der ikke har fagviden om skimmelsvamp, fortæller Frede Fruergaard Møller. Større risiko for skimmelsvampeproblemer i fremtiden Selvom menighedsrådene i det daglige ikke nødvendigvis selv har teknisk viden om skimmelsvamp og indeklima, mener Søren Abildgaard, at man ude i kirkerne er opmærksomme på risikoen for fugtproblemer i bygningerne. Den bygningssagkyndige vil typisk være en arkitekt i kirkebyggeri. Der foregår hvert eneste år et syn af kirkebygningen, hvor man sammen med en bygningskyndig har mulighed for at inspicere kirken. Systemet er sådan set udmærket til at sikre, at man får fanget tilfældene i tide. Ifølge Frede Fruergaard Møller har arkitekter dog ikke den faglige viden, der skal til for at vurdere skimmelsvampens tilstand. Det er jo typisk arkitekter, der rådgiver menighedsrådene. Det er de også gode til og finder mange gode løsninger, men der er også nogle gange, hvor det går galt, fordi de ikke ved nok om fugtmekanikken i kirker. Det har vi desværre set flere eksempler på, fortæller Frede Fruergaard Møller. Der kan være god grund til at sætte ekstra ind og være opmærksom på at forebygge fugtproblemer, mener Frede Fruergaard Møller. Han pointerer, at det danske klima kun bliver fugtigere i fremtiden, og dermed vil der også være større risiko for skimmelsvampeproblemer. Han mener, at der på nuværende tidspunkt bliver gjort nok, da det er lovpligtigt for menighedsrådene, at have en bygningssagkyndig tilknyttet ved det årlige tilsyn. Derfor burde der ifølge ham ikke forekomme bemærkelsesværdige tilfælde af skimmelsvamp.

5 Skimmel voksede i det skjulte Brandstrup Kirke døjede i flere år med et fugtproblem uden at vide, at det var skimmelsvamp. Nu skal kirken lukkes og renoveres for millionbeløb. Af Cathrine Saltbæk Tverskov og Katy Wang I 145 år har Brandstrup Kirke, der ligger lidt uden for Viborg, forkyndt det kristne evangelium til kirkegængerne. Men skimmelsvamp har ramt den gamle kirke, og til sommer bliver kirken lukket i tre måneder for at få bugt med den ubudne gæst. Skimmelsvampen snor sig langs kirkens hvide vægge i grålige plamager. Menighedsrådet har brugt hvide gipsplader til at dække den krakelerede maling. Dengang vidste de ikke, at det var skimmelsvamp, der var tale om. Skimmelsvampeproblemer opstår, når der er for meget fugt, der får lov til at blive siddende. Sognepræst Lars Morthorst Christiansen viser her skimmelsvampen i kirken: Gode intentioner udfordres af uvidenhed Intentionerne var gode. Brandstrup Kirke anskaffede sig en maskine, der kunne affugte, de sørgede for at lufte ud og andre daglige tiltag, der skulle hjælpe dem af med den plagende fugtighed. Bygningens vægge og gulv sugede til sig, og fugten var svær at komme af med. Brandstrup Kirke er en af de mange kirker, der landet over er plaget af skimmelsvamp. Billede: Katy Wang Det er vigtigt at tage med, at menighedsrådet ikke har handlet uforsvarligt. Vi har konstateret at den her fugt skulle væk og lavet nogle tiltag, for at det skulle ske, siger Kry Herholdt, menighedsrådsformand for Brandstrup Kirke.

6 Men almindelige mennesker uden fagviden på området kan have svært ved at vurdere graden af fugtproblemer, og når et skimmelsvampeproblem opstår, er det oftest på grund af uvidenhed om bygningskonstruktioner og indeklima. Det har været tilfældet ved Brandstrup Kirke ifølge Frede Fruergaard Møller fra Teknologisk Institut, som har været konsulent ved projektet. Se Frede Fruergaard Møller forklare her: Man kunne stille særlige krav til den bygningskyndige. Eksempelvis at vedkommende skulle have en særlig uddannelse eller erfaring. Eller lave nogle simple tjeklister. Ifølge Hans Hjerild, arbejdsmiljøkonsulent fra Landsforeningen for Menighedsråd, er det et økonomisk spørgsmål, hvorfor man ikke indsætter flere grundige tilsyn. Landsforeningen for Menighedsråd er dog ved at udarbejde en vejledning til menighedsrådenes daglige vedligeholdelse af kirken, der skal formindske forekomsten af skimmelsvamp. I Brandstrup Kirke valgte man at sætte plader på de fugtige vægge, for at skjule den krakelerede maling, da man endnu ikke var klar over, at plamagerne var skimmelsvamp. Frede Fruergaard Møller mener, at det kun har gjort problemet værre at dække området til. Det er Kry Herholdt enig i. I bagklogskabens lys må man sige, at beslutningen om panelerne var en fejl. Regningen for renoveringen kommer ifølge præst Lars Morthorst Christiansen til at løbe op i en million kroner. Det beløb mener Kry Herholdt, at menighedsrådet kan stå inde for, da der ved de årlige tilsyn er en bygningssagkyndig til stede. Dog mener han, at det kunne være en idé, hvis kravene til de tilsynsførende blev skærpet.