Tekst : Anne Kristine Karsholt. tema: MINDFULNESS I

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tekst : Anne Kristine Karsholt. tema: MINDFULNESS I"

Transkript

1 MINDFULNESS, MENTALISERING OG SPISEFORSTYRRELSER Tekst : Anne Kristine Karsholt Spiseforstyrrelser er en vanskelig problematik med et ofte langvarigt terapeutisk behandlingsforløb. I denne artikel undersøges ud fra Kabat-Zinns 8-ugers program, om opmærksomhed på kropsfornemmelser, følelser og tanker i mindfulnesstræningen er hjælpsomt ved spiseforstyrrelser. Desuden ses på sammenhænge mellem mindfulness, mentalisering og spiseforstyrrelser. 1 Mentalisering og mindfulness er beslægtede begreber og samtidig forskellige. Hvor mindfulness er den medfølende og ikke-dømmende opmærksomhed på det, der foregår i sindet, så handler mentalisering om, hvordan sindet bliver til gennem vores erfaringer med mellemmenneskelig kontakt og hjernens modning (Skårderud et al. 2012). Den mentaliserende evne ligner i høj grad en intrapsykisk instans, der ofte refereres til i psykoterapi, og som benævnes det observerende jeg, hvor personens bevidsthed skifter fra at være centreret i den affektive oplevelse til at reflektere intellektuelt over den. Når denne bevidste og rummende instans adskilles fra følelser, handleimpulser og tanker, nærmer den sig beskrivelsen af det indre vidne (Bentzen et al. 2012). Det observerende jeg har rødder tilbage til Freud, og det indre vidne har rødder i Østen (Bentzen 2010). Mentalisering er således et nyere vestligt fænomen fra udviklingspsykologien, mens mindfulness er et fænomen, eller mere præcist en opmærksomhedsindstilling, som stammer fra buddhismen (Allen 2013). Mentalisering Begrebet mentalisering henviser til en af vores mest afgørende kompetencer: I hvilken grad kan vi forstå sindet? Og i denne forbindelse, hvordan kan vi forstå 1 Artiklen er et sammendrag af en afsluttende opgave på mindfunessnessuddannelsen ved Skolen for Anvendt Meditation i Nr. Snede. sindet hos en person med en spiseforstyrrelse? Teorien om mentalisering bygger på den kendsgerning, at alle mennesker opfatter virkeligheden forskelligt, fordi de har forskellige erfaringer, interesser og viden. Den bygger især på Peter Fonagys omfattende forskning (fx Fonagy et al. 2012). Han definerer mentalisering som holding mind in mind, dvs. at kunne rumme både sig selv og andre i sin bevidsthed eller at kunne iagttage sine egne og andres tanker og følelser både indefra og udefra. Forskning viser, at barnets tidlige personlighedsdannelse udvikles gennem synkroniserede samspil mellem den primære omsorgsperson og barnet i en tryg tilknytningsrelation. Et centralt element i disse samspil er forælderens evne til at give barnet en markeret spejling, altså at opleve barnets følelse og føle omsorg for det (Fonagy 2006). Barnet har behov for, at omsorgspersonen kan synkronisere sig omsorgsfuldt med dets tilstand, hvilket over tid gør det i stand til at udvikle selvregulerende strategier. Dette udvikler stressresiliens og evnen til at indgå i empatiske relationer med andre, hvilket har betydning for at kunne udvikle en evne til at hvile i sig selv (Bentzen et al. 2012). Hvis samspillet derimod ikke fungerer, vil barnet etablere et utrygt tilknytningsmønster (Wallroth 2010). Udvikling af kropssansninger er grundlaget for mentaliseringsevnen. Neurobiologen Antonio Damasio har (ifølge Bentzen et al. 2012) påvist, hvordan vores kropstilstand har indflydelse på fornuft og beslutningsprocesser. En manglende evne til at fornemme kropssans- 22 Tidsskrift for psykoterapi Nr. 2 JUNI 2015

2 ninger eller det at undertrykke eller fortrænge dem medfører, at kontakten til en selv går tabt og kan føre til dissociation, og den følelsesmæssige regulering og dermed mentaliseringsevnen ikke kan udvikle sig. I en sådan uintegreret tilstand bliver man utryg, frygtsom, rigid og stressfølsom. Ligeledes er åndedrættet en grundlæggende del af livsprocessen og en vigtig bestanddel af affektregulering. Mindfulness og mentalisering Overlappene mellem mindfulness og mentalisering er specielle, idet de kommer fra så forskellige kulturer. Forskning i begge er motiveret af ønsket om at afhjælpe lidelse, og begge har således plads i psykoterapien. De har begge en nysgerrig holdning til mentale tilstande som tanker og følelser samt en accepterende attitude i forhold til erfaringer. Begge eksemplificerer en følsom responsiveness og er essentielle for tryghed i forældre-barn relationen, venskaber og andre relationer (Allen 2013). Dog er mentalisering ikke lig med mindfulness. Flere forskelle er tydelige: Mindfulness er ikke forbeholdt mentale tilstande; man kan fx være mindful i forhold til en blomst eller sit åndedræt. Mentalisering er mere social end mindfulness, idet den inkluderer opmærksomhed på mentale tilstande hos andre såvel som hos en selv. Hvor mindfulness medfører en nøgen opmærksomhed på sindet, involverer mentalisering refleksion og fortælling, dvs. bearbejdning og fortolkning af mentale tilstande. I mindfulness er der et eksplicit etisk perspektiv, mens det er implicit i mentalisering (ibid.). Spiseforstyrrelser og mentalisering En spiseforstyrrelse kan beskrives som en psykologisk mangelsygdom, karakteriseret ved en mangelfuld regulering af selvfølelsen. Lav selvfølelse, negativ selvbedømmelse og skamfølelse er fælles for alle spiseforstyrrede. De genererer handlinger, hvorigennem personen forsøger at ændre sig og blive af med eller glemme disse selvoplevede negative egenskaber. Ændring af kroppen bliver et konkretiseret og symbolsk udtryk for en sådan forandring. Symptomadfærden er udtryk for et problem, en lidelsesform, men den er også et forsøg på løsning af emotionelle og eksistentielle problemer. Der er øget konsensus om at forstå spiseforstyrrelser som reguleringsforstyrrelser. I mentaliseringstraditionen bliver vanskeligheder med selvregulering og følelsesregulering eksplicit knyttet til en erfaret utryghed i opvæksten (Skårderud et al. 2012). Mentaliseringsbegrebet kan uddybe vores forståelse af spiseforstyrrelsernes psykopatologi. Spiseforstyrrelser er med deres kropslige konkrethed særligt velegnede til at anskueliggøre forskellige former for mentaliseringssvigt. Her vil en person med anoreksi reagere med oplevelsen af, at kroppen bliver større han eller hun føler sig tyk og sultekuren bliver den nødvendige udvej for at håndtere en sådan kropsfornemmelse. Det er, som om sindet bliver til krop. Følelsesmæssige erfaringer mestres eller mestres ikke via en overoptagethed af kroppen. Den spiseforstyrrede kan i panik fortabe sig i tal, kilo, kalorier, BMI og fedt i stedet for at udforske sit indre. Følelser er konkretiserede og somatiserede i stedet for mentaliserede. Et centralt problem ved spiseforstyrrelser er særlige mentaliseringssvigt på den måde, at disse personer ofte hænger fast i de førmentaliserende former: psykisk ækvivalens, forestillingsmodus og teleologisk tænkning (Skårderud et al. 2012). Ud over at diskutere sammenhængen mellem mentalisering og mindfulness er det relevant at diskutere: hvorvidt det er muligt at træne mindfulness, når man har disse svigt, om mindfulness kan bedre nogle af disse svigt og på den måde gøre mentaliseringen bedre og måske endda forkorte det ofte lange behandlingsforløb, samt Tidsskrift for psykoterapi Nr. 2 JUNI

3 hvad forudgående terapi i kortere eller længere udstrækning betyder for mindfulnesstræningen. Mindful spisning Langt de fleste med spiseforstyrrelse spiser på autopilot, dvs. at de spiser mekanisk (som oftest hurtigt) med overfladisk, delt og ufokuseret opmærksomhed, uden særlig nydelse eller sanselighed ved spisning. Mindful spisning er naturmetoden til normalisering af spisning og vægt (Brændgaard & Damborg 2012). Det handler ikke om, hvad man spiser, men om at have opmærksomheden på, hvordan man spiser. Mindful spisning har dybe rødder i den meditative tradition fra Østen, og metoderne bygger på ny viden inden for psykologi, human ernæring og hjerneforskning i processerne omkring spisning. Mindful spisning er især baseret på forskning i betydningen af nærvær henholdsvis fravær af opmærksomhed i forhold til sult, sanselighed, nydelse og mæthed (ibid.). Det handler således om at have en opmærksomhed på, hvor opmærksomheden er på det at spise og ikke samtidig på tv, avis, radio m.m. Desuden er en vigtig del af processen at have en intention om at spise med nærvær og at sætte tempoet ned. Det er vigtigt at lære sine kropsignaler at kende og finde ind til sin medfødte sult- og mæthedsregulering, som er forsvundet med spiseforstyrrelsen, samt at begynde at give sig selv lov til at nyde maden samt smage på den med fuld kontakt til alle sanseindtryk. Det handler om at spise med kærlig venlighed og at lære at skelne psykisk sult fra fysisk sult (ibid.). Kabat-Zinns 8-ugers program Mindfulness er blevet beskrevet som en vej til frihed for lidelse, dvs. en frihed til at vælge et vitalt og meningsfyldt liv fra øjeblik til øjeblik med den lidelse, som det naturligt afstedkommer at være menneske, som har en krop, som føler og tænker, og som vover at leve og som en vej til at imødekomme den lidelse, vi ikke kan undgå, og slippe den yderligere smerte, som vi ofte selv kommer til at producere i vores kamp for at kontrollere det ukontrollable (Kabat-Zinn 2012). Grundholdningerne er: ikke-dømmen eller vurderen, tålmodighed, beginners mind, tillidsfuldhed, ikke at stræbe, accept samt at give slip er gennemgående i hele træningen. Jon Kabat-Zinns 8-ugers program (fig. 1) er en metode, der har vist sig at være virksom over for symptomer på stress, angst og depression og nu også spiseforstyrrelser. Mange oplever desuden, at træningen fører til øget nærvær, forbedret livskvalitet og velvære samt en mere venlig og accepterende indstilling over for sig selv og andre. Formålet er at lære at forholde sig mere hensigtsmæssigt til oplevelser i nuet. Det sker ved en accepterende opmærksomhed over for de tanker, følelser og kropslige fornemmelser, der viser sig fra øjeblik til øjeblik. Særligt trænes evnen til at opdage negative tankemønstre, når de opstår, samt evnen til at flytte opmærksomheden væk fra disse tankeprocesser. Ligeledes øves det at være med følelsen snarere end at være følelsen. Dette trænes gennem en række mindfulnessøvelser, såsom kropsscanning, yogaøvelser og siddende meditationer. Desuden anvendes guidede øvelser, der tydeliggør sammenhængen mellem krop, tanker og adfærd under stress og andet ubehag. UNDESØGELSE AF TRE Mindfulnessgrupper Undersøgelsen bygger på tre mindfulnessgrupper med unge og voksne med spiseforstyrrelse, der alle gennemgik Kabat-Zinns 8-ugers forløb. De to af grupperne var i mit private regi med otte aftener kl samt en lørdag kl Den ene gruppe havde fire deltagere i alderen år: to med anoreksi, en med bulimi og en med overspisning. Den anden gruppe var med fire deltagere i alderen år, der alle led af overspisning. Alle otte deltagere havde tidligere gået i kortere eller længere terapeutiske forløb. I disse to mindfulnessgrupper foregik lidt terapi i forbindelse med runderne om hjemmearbejde, dog altid med fokus på her og nu og opmærksomhed på følelse, kropsfornemmelse samt åndedrættet. 24 Tidsskrift for psykoterapi Nr. 2 JUNI 2015

4 Figur 1. Den tredje gruppe forgik i Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade i en slags aftenskole. Dette var et forløb over 15 gange med to timer pr. gang. Her var fire deltagere i alderen år, alle med en overspisningsproblematik. I alle tre grupper blev der lavet kropscanning de første gange, derefter yoga og i de sidste sessioner kropscanning igen. Alle deltagere har hjemme brugt lydmeditationer fra mindfulness.hansreitzel.dk, som de fleste fik overført til mobiltelefon, hvilket gjorde dem let tilgængelige. Efter mindfulnessforløbet blev deltagerne i interviews spurgt, om havde oplevet en ændring i forhold til: deres kropsfornemmelse, herunder evne til at skelne mellem forskellige kropsfornemmelser og sansninger, deres opmærksomhed på følelser (positive og negative) og deres opmærksomhed på kritiske tanker / den indre dommer I forhold til disse tre spørgsmål blev tendensen til at reagere automatisk med spiseforstyrrelse på krops- Tidsskrift for psykoterapi Nr. 2 JUNI

5 fornemmelser, følelser og tanker og/eller evnen til at respondere med bevidst nærvær på disse yderligere undersøgt. Der var forskellige oplevelser og erfaringer med mindful spisning blandt deltagerne. To med overspisning samt en med anoreksi blev opmærksomme på nogle daglige madvarer, de faktisk ikke kunne lide, men som de spiste pr. automatik, fordi det havde de altid gjort. Disse madvarer blev udskiftet med noget mere velsmagende for alle tre. Kvinden med anoreksi fik lyst og mod til at inddrage flere madvarer i sit repertoire. Tre med overspisning opdagede, at når de spiste langsomt, så var der behov for langt mindre mad, og de kunne mærke mæthedsfølelse. To med overspisning fik virkelig implementeret mindful spisning og udvidet det til flere måltider. Effekten af forløbene blev evalueret på baggrund af dels spørgeskemaer, dels deltagernes evalueringer og dels mine observationer. Ud af de i alt tolv afsluttede forløb blev ni spørgeskemaer tilbageleveret med svar. Seks deltagere lavede yderligere skriftlige evalueringer af deres forløb. Hvis erfaringerne fra de 11 deltagere (en person deltog i to forløb) deles op i fire grupper, hvor 1) er stort udbytte, 2) udvikling, 3) en vis træghed, men dog udvikling og 4) intet udbytte, kan man udlede, at fire deltagere havde stort udbytte af mindfulness, fire udviklede sig med det, to deltagere havde svært ved at bruge denne måde, men udviklede sig i mindre omfang, og én deltager havde så svært ved konceptet, at hun fik minimalt ud af det. TRE EKSEMPLER Af pladshensyn er det ikke muligt at gennemgå alle forløb. Der kommer her en beskrivelse af tre historier: A er 49-årig kvinde med en overspisningsproblematik gennem mange år. Hun var ved starten sygemeldt og i gang med et terapeutisk forløb og havde således tid til at fordybe sig i begge processer. Hun engagerede sig PUSTERUMMET eller: tre minutters meditation Pusterummet er en kort meditation i tre trin: 1. Opmærksomhed og anerkendelse af tanker, følelser og kropsfornemmelser her og nu. 2. Opmærksomheden samles om åndedrættet indånding og udånding. 3. Opmærksomheden udvides til hele kroppen med en åbenhed og accept af alt, som er. helhjertet, og timingen var rigtig, hvilket hendes forløb viser. Efter i årevis at have været kg overvægtig og have mange negative tanker om sin krop var det overraskende for A at opleve, at det føltes rart at creme sig ind dagligt med bevidst nærvær. Ligeledes fik hun hurtigt en god oplevelse af at spise på mindful vis og udvidede det til flere måltider daglig. Kropscanningen gav i begyndelsen A ubehag i bestemte dele af kroppen, men med hjælp fik hun med åndedrættet givet ubehaget opmærksomhed og kunne være i det. Hun fik hurtigt en fornemmelse af at bruge pusterummet (se boksen ovenfor) flere gange dagligt, især i svære situationer, og kom på alle måder mere til stede i nuet. På trods af vanskelige livsvilkår i denne periode vedblev A med at lave sine øvelser. Hun formåede at være i nuet det meste af tiden uden at identificere sig med følelser af magtesløshed og tristhed. Tværtimod var hun fyldt af taknemmelighed. På helt naturlig måde tabte hun i løbet af otte måneder 30 kg. B er en 25-årig kvinde med en lang overspisningsproblematik. Hun har gået i terapi i et par år. B kom i en runde om hjemmearbejde for første gang helt i kontakt med en dyb følelse af ensomhed, som hun aldrig før har turdet sætte ord på. Kropsligt at fornemme ensomheden som en stor sort oliepøl, der på kvælende vis flød rundt i hendes krop, men også at se et lys midt i denne og i lyset en lille ensom 3-årig B. Hun fik hjælp til at give den knugende fornemmelse i hjertet opmærksomhed ved 26 Tidsskrift for psykoterapi Nr. 2 JUNI 2015

6 med åndedrættet at trække vejret med og ind i følelsen. At give både oliepølen og den lille 3-årige venlig opmærksomhed og begynde at få en dialog med den 3-årige satte en lang proces i gang. Dette eksempel for at illustrere betydningen af små terapisekvenser med skarpt fokus på lige nu, følelsen og kropsfornemmelsen. C er en 35-årig kvinde, som et år forinden har fået lavet en maveoperation og i den forbindelse har tabt 60 kg. Hun havde meget fokus på kropscanning, som i starten var rigtigt vanskeligt for hende og krævede hjælp til at være med megen uro, angst og ubehag forskellige steder i kroppen. Det hjalp hende at ligge med et tæppe viklet godt omkring sig og i begyndelsen kun at fokusere på den øverste halvdel af kroppen. Efter noget tid kunne den nederste halvdel komme med. Dette var en stor hjælp i forhold til at få en bedre fornemmelse af sin krop. I forbindelse med mindful spisning blev hun inspireret til at sidde med et spejl foran sig og se hver bid komme ind i munden, hvilket gjorde hende mere nærværende og bevidst om spisningen. I glimt begyndte C at kunne tillade sig at nyde maden. Resultater Spørgeskemaundersøgelsen viser, at alle deltagere har fået det bedre på stort set alle punkter. Ingen giver udtryk for at have fået det dårligere på nogen områder. Ud fra dette kan man uden at gå i detaljer godt tillade sig at konkludere, at mindfulness har haft en positiv indflydelse på de pågældende deltageres spiseforstyrrelse. Det ser ud til, at det helt centrale og hjælpsomme element i mindfulnesstræning af mennesker med spiseforstyrrelse er den venlige, medfølende og accepterende indstilling, fordi de i årevis har brugt energi på at kritisere sig selv, fortrænge følelser og afskære sig fra kropsfornemmelserne. Den øgede kropsfornemmelse, deltagerne opnår gennem mindfulnesstræningen, ser ud til at være vigtig i forhold til spiseforstyrrelsen. Deltagerne opdager, at når de vover at være i kroppen, er der faktisk mere ro. De får kontakt til kropssansningen, hvilket øger mentaliseringsevnen. Kropscanning og yoga er helt centrale i forhold til at øge kropsfornemmelsen ligesom pusterummet, der bruges i forhold til tanker, følelser og kropsfornemmelser. Fokus på åndedrættet er en anden betydningsfuld faktor i mindfulnesstræningen for netop denne problematik. Igen får de oplevelsen af, at når de faktisk vover det og lader det fylde kroppen, kommer der mere ro. Den øgede fornemmelse af åndedrættet er således med til at øge mentaliseringsevnen. Det at få som opgave og opdage det muligt at være med ubehag var tydeligvis en overraskende oplevelse for flere deltagere, som jo alle har reageret med spiseforstyrrelse for at komme væk fra ubehag. I det hele taget er det tydeligvis hjælpsomt at træne at respondere på ubehag fremfor at reagere reaktivt. Erfaringer med at se tanker og følelser som mentale konstruktioner, der kommer og går og på den måde ikke er permanent virkelighed, ser ud til at være hjælpsomt i forhold til spiseforstyrrelsen og den indre kritiker, der også her får mindre kraft. Mindful spisning er gavnlig for flere deltagere. Opmærksomheden på at smage og sanse maden, nydelse samt sult og mæthed ser ud til at være essentielle redskaber i denne forbindelse. Det at få en øget fornemmelse af kroppen gennem kropsmeditationerne samt at se følelser og tanker som forbigående konstruktioner ser ud til at have en effekt på de førmentaliserende tilstande, som disse deltagere som nævnt ofte hænger fast i. Følelsen af at være tyk, som bliver så konkret og overvældende ved psykisk ækvivalens, får hjælp og ro med åndedrættet. Det gælder også den ikke-vurderende holdning og accept både til de enkelte kropsdele og til de tanker, som dukker op undervejs. Deltagerne får en mere reel fornemmelse af kroppen og kropssansningerne og hænger i mindre grad fast i tanker om den tanker, som ofte kan være helt afskåret fra virkeligheden i forestillingsmodus. Ved at give opmærksomhed til og respondere på im- Tidsskrift for psykoterapi Nr. 2 JUNI

7 pulser til fx at overspise eller gå i træningscenter eller kaste op uden at reagere på disse bliver det teleologiske sug efter handling som et impulsivt forsøg på at stoppe den indre angst mindre. Konklusion Ud fra nærværende undersøgelse, som ganske vist baserer sig på et relativt lille materiale, kan det konkluderes, at mindfulness har en tydelig positiv effekt på spiseforstyrrelser, og at 8-ugers programmet ser ud til at give en tidsmæssig overskuelig samt konkret ramme for træningen. Der er tilsyneladende en helende effekt på mentaliseringsevnen, som dels skyldes den øgede kropsfornemmelse og åndedrætsopmærksomhed og dels fornemmelsen af tanker og følelsers gensidige indvirkning på hinanden samt betydningen af at respondere fremfor at reagere automatisk på både disse og på kropsfornemmelser. Der var ikke eksempler på, at den svigtende mentaliseringsevne ved spiseforstyrrelser umuliggjorde træningen. Kun én deltager fik minimalt udbytte. I forhold til nogle deltagere ser det ud til, at det er en fordel forud for træningen at have gået i terapi og på den måde have et kendskab til sit indre landskab. Dog havde en deltager uden terapeutisk erfaring stort udbytte af forløbet, og det kan således ikke konkluderes at være et must. I forhold til spørgsmålet, om mindfulness kan være en genvej i det lange behandlings/terapiforløb, er svaret ja og det kunne være spændende at undersøge dette nærmere ud fra et større materiale. Samtidig understøtter nærværende studie en amerikansk meta-undersøgelse (Wanden-Berghe et al. 2011), der ligeledes omhandler studier med et mindre antal undersøgte. Det er i sagens natur vanskeligt at lave egentlige videnskabelige undersøgelser af denne problematik, da sådanne ikke nøjagtigt kan gentages, idet klienterne altid er forskellige. Det er imidlertid et generelt problem, der er næsten umuligt at løse, men som opvejes jo flere lignende undersøgelser, der kommer til lignende resultater og dermed bidrager til at underbygge formodningen om, at mindfulness har en healende effekt på spiseforstyrrelser. Litteratur Allen, JG, Restoring Mentalization in Attachment Relationships. Treating Trauma With Plain Old Teraphy. American Psychiatric Publishing, Arlington. 325 pp. Bentzen, M, Spiritualitet, psykoterapi og Etik. En pejling ind i grænselandet. Psykoterapeuten 2010(1): Bentzen, M, S Hart & JE Risom, Neuroaffektiv udviklingspsykologi, mentalisering og meditation. Pp In: S. Hart (ed.): Neuroaffektiv psykoterapi med voksne. Hans Reitzels Forlag, København. 696 pp. Brændgaard, P & U Damborg, Mindful spisning. Vægttab med nærvær og nydelse. Pretty Ink, København. 219 pp. Fonagy, P, Handbook of Mentalization-Based Treatment. John Wiley & Sons, Ltd., London. 340 pp. Fonagy, P, A Bateman & P Luyten, Introduction and overview. Pp In: Batemann, AW & P Fonagy (eds): Handbook of mentalizing in mental health practice. American Psychiatric Publishing Inc., Arlington. 593 pp. Kabat-Zinn, J, Lev med livets katastrofer. Dansk Psykologisk Forlag, København. 562 pp. Skårderud, F, S Haugsgjerd & E Stänicke, Psykiatriboken. Sinn kropp samfunn. Gyldendal Akademisk, Oslo. 538 pp. Skårderud, F, B Sommerfeldt & P Fonagy, Den reflekterende kroppen. Mentalisering og spiseforstyrrelser. Mellanrummet 26: Wallroth, P, Mentaliseringsbogen. Hans Reitzels Forlag, København. 175 pp. Wanden-Berghe, RG, J Sanz-Valero & C Wanden-Berghe, The application of mindfulness to eating disorders treatment: a systematic review. Eating Disorders, 19: Anne Kristine Karsholt er psykoterapeut MPF og mindfulnesslærer fra Skolen for Anvendt Meditation. Har praksis på Møn og i København. Hun har arbejdet med spiseforstyrrelser i mange år og er tilknyttet Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser. Har ligeledes mindfulness forløb. 28 Tidsskrift for psykoterapi Nr. 2 JUNI 2015

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Mindfulness og spiseforstyrrelser

Mindfulness og spiseforstyrrelser Mindfulness og spiseforstyrrelser Anne Kristine Karsholt 1 2013 Indholdsfortegnelse Forside.1 Indholdsfortegnelse..2 Resumé.3 Indledning.4 Problemformulering..4 Hypotese 5 Metode...5 Spiseforstyrrelser...6

Læs mere

Mindfulness. Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut. www.crecea.dk

Mindfulness. Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut. www.crecea.dk Mindfulness Efteråret 2013 V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut Mindfulness Mindfulness er evnen til at være opmærksom, på en bevidst måde, i det aktuelle øjeblik, uden at dømme. (Jon Kabat-Zinn)

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1.

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. oktober 2015 Program: Velkommen og øvelsen Pusterummet Introduktion til

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed. Formålet med at træne din opmærksomhed på kroppen er: hed er opfyldt af.

Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed. Formålet med at træne din opmærksomhed på kroppen er: hed er opfyldt af. Lektion 2 The Power of Silence Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed på kroppen Mindfulness handler om at være vågen og fuldt nærværende i nuet. I de næste tre lektioner skal du derfor

Læs mere

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut 3/26/15 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER Anne Blom Corlin Cand.psych.aut PRÆSENTATION! Psykolog, autoriseret, snart færdigjort specialistuddannelse i psykoterapi! Specialeafhandling

Læs mere

Mentalisering og misbrug hvorfor?

Mentalisering og misbrug hvorfor? STOF nr. 23, 2014 Mentalisering og misbrug hvorfor? - Blandt andet, fordi skrøbelig mentaliseringsevne kan være medvirkende til at udvikle misbrug, og fordi rus og påvirkethed hæmmer mentalisering. AF

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

Kan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn?

Kan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn? Kan Mindfulness være med til at sikre en bedre nattesøvn? Sov bedre med hjælp fra dig selv! V/Maja Frahm Oue socialrådgiver / psykoterapeut En kamp mellem to kræfter»har man søvnproblemer, foregår der

Læs mere

MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR

MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR tema: MINDFULNESS I MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR Tekst: Heidi Strandberg Andreasen Alle oplever angst og nervøsitet i løbet af deres liv. For nogle kan dette dog blive så voldsomt og invaliderende, at

Læs mere

Åse Lading, ph.d. Roskilde universitet. Grupper som ramme for fælles og individuel udvikling

Åse Lading, ph.d. Roskilde universitet. Grupper som ramme for fælles og individuel udvikling Åse Lading, ph.d. Roskilde universitet Grupper som ramme for fælles og individuel udvikling Forskellighed og enshed 150.000 er i dag ramt af depression ifølge Sundhedsstyrelsen og endnu flere oplever symptomer

Læs mere

Hvad er mindfulness MINDFULNESS WORKSHOP. AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

Hvad er mindfulness MINDFULNESS WORKSHOP. AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Hvad er mindfulness MINDFULNESS WORKSHOP Program Grundholdninger i mindfulness Doing- og beingmode Øvelse Resultater af mindfulness hvad siger forskningen? Øvelse Diskussion: hvordan kan bevidst opmærksomhed

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11

MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11 MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11 Velkommen En appetizer på mindfulness Ikke at smage på et enkelt måltid er ingen katastrofe.. Men det er det til gengæld, hvis

Læs mere

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011 Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier FABU 25. oktober 2011 Anne Blom Corlin Cand.psych.aut Program! 18.30 20.00: Tilknytningsrelationer og tilknytningsmønstre! 20.00-21.30

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen

Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen Oplæg ved Susanne Konnerup Oversygeplejerske AUH Master i organisationsetik, Sundhedsfaglig supervisor Mindfulnessinstruktør Program

Læs mere

Borderline forstået som mentaliseringssvigt

Borderline forstået som mentaliseringssvigt Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er

Læs mere

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner ACT Acceptance and Commitment Therapy Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner Programmet Hvad er ACT Hvordan virker ACT Tanker Overbevisninger Pause Værdier Adfærd Hvordan gør jeg Litteratur Hvad er

Læs mere

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Udviklingskonsulenterne 2012 Hans Ehlert www.hans-ehlert.dk Nedslag i workshopen Lidt baggrund Hvad er mindfulness? Primære kilder og nogle definitioner

Læs mere

Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl

Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl Af Grethe Lindholm Pedersen, psykoterapeut og indehaver af Helseværkstedet Helseværkstedet i Jelling har gennem de seneste 4 år ca. en gang om måneden

Læs mere

Mindfulness. for kommende og nybagte forældre

Mindfulness. for kommende og nybagte forældre Mindfulness for kommende og nybagte forældre HVAD ER MINDFULNESS Mindfulness er centreret om nærvær. Om at være bevidst opmærksom på alt, hvad der opstår, udfolder og forandrer sig i hvert øjeblik, og

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Introduktion til MINDFULNESS & MEDITATION ved SUSSANNE WEXØ

Introduktion til MINDFULNESS & MEDITATION ved SUSSANNE WEXØ Introduktion til MINDFULNESS & MEDITATION ved SUSSANNE WEXØ Det som vi tænker og gør, er begrænset af, hvad vi undlader at lægge mærke til. - Og fordi vi undlader at bemærke, at vi undlader at bemærke,

Læs mere

MENTALISÉR DIN KOLLEGA

MENTALISÉR DIN KOLLEGA MENTALISÉR DIN KOLLEGA (inspireret af Bevington & Fuggle, 2012) Formålet med værktøjet er: Dels at skabe et fast rum til refleksion i hverdagen for at understøtte personalets evne til at mentalisere. Dels

Læs mere

Benita Holt Rasmussen

Benita Holt Rasmussen LAP Konferencen Mennesket i Balance - 26 februar 2013 Mindfulness baseret Stress Reduktion (MBSR) -et evidensbaseret forløb v.psykolog & mindfulness-instruktør fra CFM Benita Holt Rasmussen Det danske

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Patientvejledning. Mindfulness kursus Session 1

Patientvejledning. Mindfulness kursus Session 1 Patientvejledning Mindfulness kursus Session 1 Session 1 - Forord Præsentation af instruktører Åndedrætsøvelse Introduktion af mindfulness Kontrakt -Fortrolighed - -Terapi/kursus - -- Proces/faser i forløbet

Læs mere

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens kompetencer 8.30 9.00 Opsamling 9.00 12.00 Betydningen af omsorgssvigt og traumatisering for plejebørns udvikling (med fokus på en mentaliserende

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

Mindfulness. Mindfulness Danske fysioterapeuter Juni 2011. www.vossromme.dk

Mindfulness. Mindfulness Danske fysioterapeuter Juni 2011. www.vossromme.dk Mindfulness Mindfulness Danske fysioterapeuter Juni 2011 www.vossromme.dk Mindfulness Den opmærksomhed der opstår når vi er bevidst nærværende, åben, accepterende og ikke - vurderende overfor vores erfaringer

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

INTRODUKTION TIL MINDFUL LEADERSHIP. Charlotte

INTRODUKTION TIL MINDFUL LEADERSHIP. Charlotte INTRODUKTION TIL MINDFUL LEADERSHIP Charlotte Misforståelser Mindfulness = opmærksomhed Afslapning årvågenhed og opmærksomhed Skubbe tankerne væk - lade tankerne træde til side for den rene oplevelse Religion

Læs mere

sundhed Hjælp! Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut

sundhed Hjælp! Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut Hjælp! Min prinsesse har en spiseforstyrrelse Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut Hvad stiller jeg op med min datters anoreksi? Spørgsmålet får jeg som rådgiver i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser

Læs mere

Mindfulnesstræning som psykologisk værktøj. Psykolog Maja O Connor (Ph.d.), EPoS, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet: maja@psy.au.

Mindfulnesstræning som psykologisk værktøj. Psykolog Maja O Connor (Ph.d.), EPoS, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet: maja@psy.au. 1 Mindfulnesstræning som psykologisk værktøj Psykolog Maja O Connor (Ph.d.), EPoS, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet: maja@psy.au.dk Definition på mindfulness 2 Mindfulness er at være opmærksom

Læs mere

Overspisning- Tankernes magt

Overspisning- Tankernes magt Overspisning- Tankernes magt d. 12 januar 2017 Hvad er overspisning Definition og hyppighed Årsager til overspisning Den kognitive model Øvelse: Min bedste ven Psykologiske aspekter Hvad kan jeg selv gøre?

Læs mere

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Børns udvikling 0-3 år Grundlaget for vores væren i verden er relationer. Ex: Et par tager deres

Læs mere

Mindfulness. Temaaften den 15. maj 2013. Dorthe Lau Autoriseret psykolog. www.psykologdorthelau.dk 0

Mindfulness. Temaaften den 15. maj 2013. Dorthe Lau Autoriseret psykolog. www.psykologdorthelau.dk 0 Mindfulness Temaaften den 15. maj 2013 Dorthe Lau Autoriseret psykolog 0 Hvadermindfulness? Mindfulness ertræningiat væretilstedeinuet. Den amerikanske læge og psykolog Jon Kabat-Zinn grundlagde mindfulness.

Læs mere

Nussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere

Nussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere Hvad er Nussa? Nussa i Odsherred Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere Alle har godt af Nussa Nogen har brug for det Nussa-gruppens

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

Mindfulness indre ro trods ydre travlhed

Mindfulness indre ro trods ydre travlhed Mindfulness indre ro trods ydre travlhed Mindfulness vores program Lidt om virkeligheden Hvad er mindfulness Filosofien bag Mindfulness de 4 principper Mindfulness og stress Hvad er medita=on og hvorfor

Læs mere

EN INTRODUKTION TIL MINDFULNESS & MEDITATION

EN INTRODUKTION TIL MINDFULNESS & MEDITATION EN INTRODUKTION TIL MINDFULNESS & MEDITATION Sussanne Wexø MINDFULNESS ER EN LIVSSTIL - der handler om at leve med et opmærksomt sind Et sind som ikke flakker mellem fortiden og fremtiden, men som fastholdes

Læs mere

Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk

Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Neuroaffektiv udviklingspsykologi Brobygning mellem den nyeste hjerneforskning og udviklingspsykologi Fokus på samspillet mellem barn og omsorgsgiver. Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Den neomammale

Læs mere

Patientvejledning. Mindfulness kursus Session 5

Patientvejledning. Mindfulness kursus Session 5 Patientvejledning Mindfulness kursus Session 5 Session 5 - At tillade/ lade være på vej mod accept Meditation med fokus på lyd Hjemmeøvelser fra sidst På vej mod accept Hjemmeøvelser til næste gang Mindfulness

Læs mere

Mindfulness og Autisme. v. adjunkt, Mette Elmose Institut for Psykologi

Mindfulness og Autisme. v. adjunkt, Mette Elmose Institut for Psykologi Mindfulness og Autisme v. adjunkt, Mette Elmose Institut for Psykologi Mindfulness Hvad er det så for noget? Bruges som betegnelse for mange ting i dag IDRÆT For at øge mentalt og fysisk præstation i anden

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Krop-psyke og mentalisering ved spiseforstyrrelser. Peter Ramsing Psykoterapeutisk overlæge Center for Spiseforstyrrelser (CfS) Risskov

Krop-psyke og mentalisering ved spiseforstyrrelser. Peter Ramsing Psykoterapeutisk overlæge Center for Spiseforstyrrelser (CfS) Risskov Krop-psyke og mentalisering ved spiseforstyrrelser Peter Ramsing Psykoterapeutisk overlæge Center for Spiseforstyrrelser (CfS) Risskov 1 Grundlæggende udgangspunkter Spiseforstyrrelser er selv- reguleringsforstyrrelser

Læs mere

Patientvejledning. Mindfulness kursus Session 2

Patientvejledning. Mindfulness kursus Session 2 Patientvejledning Mindfulness kursus Session 2 Session 2 - Nærvær i nuet Hjemmeøvelser fra sidst Præsentation af måder at møde begivenheder (tanker, følelser, kropslige fornemmelser, sansninger) Tanke/følelse

Læs mere

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul. FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres

Læs mere

Mentalisering. Psykolog Anne Agerbo Center for mentalisering

Mentalisering. Psykolog Anne Agerbo Center for mentalisering Mentalisering Introduktion til begrebet Mentalisering i et udviklingspsykologisk perspektiv Grundlæggende rationale i sbaseret behandling Mentaliseringversus ikke-baseretsamspil 1 Mentalisering Mentalisering

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Stress og mindfulness

Stress og mindfulness Stress og mindfulness Hvad er stress? Præsentation af mindfulness principper, åndedrættet og meditation. Værktøjer der kan anvendes i hverdagen. Øget arbejdspres inden for de sidste 5 år Føler sig stresset

Læs mere

VELKOMMEN TIL MINDFULNESS INTR

VELKOMMEN TIL MINDFULNESS INTR Velkommen til VELKOMMEN TIL MINDFULNESS INTRODUKTION V/Anette Kirkegaard kirk@tietgen.dk MINDFULNESS INTRODUKTION Dagens program Øvelse: 3 min. åndedræt; check din vejrtrækning Lidt om Mindfulness: Baggrund

Læs mere

Flemming Jensen. Angst

Flemming Jensen. Angst Flemming Jensen Angst Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V. Lindhardt

Læs mere

Mindful Self- Compassion

Mindful Self- Compassion Mindful Self- Compassion Et evidensbaseret træningsprogram til professionelle omsorgsgivere Professionel træning i mindful selv-medfølelse gør dig bedre til at navigere i en kompleks hverdag, ved at mindske

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 Morten Kjølbye Ledende overlæge Brønderslev Psykiatriske Sygehus Psykiatrien i Region Nordjylland At forstå? Opfatte

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT.

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsmæssig balance Når hjernen og hjertet taler sammen Chris Nunan Med Cand. Mag i Psykologi, ADHD Facilitator, Mindfulness

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

LEDERKONFERENCE. Robuste ledere af robuste dagtilbud. 4. februar 2016

LEDERKONFERENCE. Robuste ledere af robuste dagtilbud. 4. februar 2016 LEDERKONFERENCE Robuste ledere af robuste dagtilbud 4. februar 2016 BETTINA HØEG ERHVERVSPSYKOLOG Mental Robusthed - Psykologisk færdighed der hjælper individet til at håndtere stress, udfordringer og

Læs mere

Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN

Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN Af: Christina Bølling, foto: Ditte Capion Jeg har altid taget store portioner, både af mad og af livet Efter

Læs mere

Mindfulness i PPR og sundhedsplejen - PPR og Sundhedsplejen i Mariager Fjord kommune. Kære læser

Mindfulness i PPR og sundhedsplejen - PPR og Sundhedsplejen i Mariager Fjord kommune. Kære læser Mindfulness i PPR og sundhedsplejen - PPR og Sundhedsplejen i Mariager Fjord kommune Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Mariager Fjord PPR og sundhedspleje. Du kan også læse om Mariager fjords

Læs mere

Mindfulness-guide. Af Kim Bonnesen. Hvad er mindfulness? Introduktion

Mindfulness-guide. Af Kim Bonnesen. Hvad er mindfulness? Introduktion Mindfulness-guide Af Kim Bonnesen Introduktion Det er nemmest at forstå, hvad mindfulness er, ved selv at opleve det. På denne måde er mindfulness ikke så meget anderledes, end så meget andet, som vi også

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

Intensivt Mindfulness Kursus

Intensivt Mindfulness Kursus Intensivt Mindfulness Kursus Redskaber og viden til en hverdag i balance Powerful Mind & Mindsatwork 1 Velkommen 2 Agenda de 4 trin Trin 1: At komme til stede Viden og forskning Mindfulness forståelse

Læs mere

Gendai Reiki-kursus - aftenforløb med reiki og selvudvikling over et halvt år

Gendai Reiki-kursus - aftenforløb med reiki og selvudvikling over et halvt år Amager d. 11.02.2011 Gendai Reiki-kursus - aftenforløb med reiki og selvudvikling over et halvt år En unik mulighed for at kombinere Gendai Reiki-Trin 1 med intens personlig udvikling i en fast gruppe

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling.

Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt med barnet, mister nervesystemet muligheden for affektiv udvikling. Når man i voksenlivet udsættes for manglende reaktion fra andre, og der ikke længere finder en spejling sted, påvirkes man psykisk og immunforsvaret svækkes. Hvis omsorgspersonen ikke kan indgå i et resonansfelt

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Hjælp til håndtering af stress og depression 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Kort om oplægget Hvad er Hjælp til håndtering af stress og depression? Hjælp IKKE behandling

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Overordnet rummer kriseplanen udforskning af to områder: Udforskning af de mentale tilstande i forbindelse med adfærden. Hvad ligger bag adfærden?

Overordnet rummer kriseplanen udforskning af to områder: Udforskning af de mentale tilstande i forbindelse med adfærden. Hvad ligger bag adfærden? Kriseplan (inspireret af Bateman & Fonagy, 2007, Rossouw, 2012) Sammen med barnet/den unge/den voksne laver den professionelle en kriseplan i forhold til en bestemt form for destruktiv eller selvdestruktiv

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil

MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11 Personligt LEAN LEAN EFFEKTIV SELVLEDELSE Eliminere spild og forbedre kvalitet i produktionsproces Kundens behov i centrum for

Læs mere

Familiesamtalen i børneperspektiv

Familiesamtalen i børneperspektiv Familiesamtalen i børneperspektiv Af Gerda Rasmussen og Ruth Hansen Artiklen er bragt i bladet Psykoterapeuten, oktober 2012 www.dfti.dk Hvorfor familieterapi? Med denne artikel ønsker vi at give nogle

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010 Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser FADD Årsmøde 2010 Mentalisering: Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Praksis

Læs mere

Hvad er. Mindfulness? KAPITEL 1

Hvad er. Mindfulness? KAPITEL 1 Hvad er Mindfulness? KAPITEL 1 Hvad er Mindfulness? Lad mig begynde med at stille dig tre spørgsmål: Oplever du, at når du lægger hovedet på puden om aftenen, så er dit hoved fyldt med tanker? Oplever

Læs mere

SKAB HANDLEKRAFT OG NYTÆNKNING MED MINDFULNESS KL S LEDERTRÆF TIRSDAG D. 10. SEPTEMBER 2013

SKAB HANDLEKRAFT OG NYTÆNKNING MED MINDFULNESS KL S LEDERTRÆF TIRSDAG D. 10. SEPTEMBER 2013 SKAB HANDLEKRAFT OG NYTÆNKNING MED MINDFULNESS KL S LEDERTRÆF TIRSDAG D. 10. SEPTEMBER 2013 MINDFULNESS OG HEARTFULNESS Opmærksomhed på, hvad der foregår i vores hjerner, hvad den opfanger omkring os,

Læs mere

Naturen kalder på Vildmænd - Mandehørm, humor og frisk luft i massevis

Naturen kalder på Vildmænd - Mandehørm, humor og frisk luft i massevis Foto: Fotos: Mads Claus Rasmussen Naturen kalder på Vildmænd - Mandehørm, humor og frisk luft i massevis Af Anne Bøgegaard, projektleder i Svendborg Kommune Vildmænd er den kærlige betegnelse for mænd

Læs mere

Kun ganske få glædesstudier.

Kun ganske få glædesstudier. Depression Glæde 26-02-2015 Med psykomotorik og positiv psykologi Berit Svart Psykomotorisk terapeut, Pb 40.000 depressionsstudier Kun ganske få glædesstudier. 1 Glæde er en af grundfølelserne: Kærlighed-Sorg

Læs mere

LISE BALTZER HJERTET I INSTRUKTION COPYRIGHT LISE BALTZER / AUTENZ 2012 SÆRUDGAVE AF BOGEN: HJERTET I MINDFULNESS INSTRUKTION

LISE BALTZER HJERTET I INSTRUKTION COPYRIGHT LISE BALTZER / AUTENZ 2012 SÆRUDGAVE AF BOGEN: HJERTET I MINDFULNESS INSTRUKTION LISE BALTZER HJERTET I INSTRUKTION COPYRIGHT LISE BALTZER / AUTENZ 2012 SÆRUDGAVE AF BOGEN: HJERTET I MINDFULNESS INSTRUKTION INDHOLD 1 Indledning... 2 2 En model af bevidstheden... 13 3 4 5 At leve og

Læs mere

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Indledning Velkommen til min E- bog. Mit navn er Vicki Bredahl Støvhase. Jeg har lyst til at skrive denne bog, for

Læs mere

Din guide til CD erne

Din guide til CD erne Din guide til CD erne Sådan kommer du godt i gang med CD erne Mindful Self- Compassion v. Helle Laursen 1 Her er en oversigt og introduktion til de øvelser og guidede meditationer som du finder på CD erne

Læs mere

Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk

Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk Trondheim 26. oktober 2009 Psykomotoriker SE practioner Gita Nielsen OASIS gita@oasis rehab.dk Veje til tilstedeværelse i kropsterapien Somatic Experience Psykomotorik Mindfulness med multitraumatiserede

Læs mere

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen Barnets aktuelle udviklingsniveau Hvordan påvirker det barnet at have oplevet traumer og/eller omsorgssvigt? et uddrag af relevante aspekter at forholde sig til (bl.a. inspireret af Jacobsen & Guul, 2015,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere