Kroppens selvfølge. Kropslig og sproglig affektregulering - med afsæt i MBT. Workshop. Fjerde nordiske MBT-konference Oslo 31 maj 2018

Transkript

1 Kropslig og sproglig affektregulering - med afsæt i MBT Workshop. Fjerde nordiske MBT-konference Oslo 31 maj 2018 Kroppens selvfølge 1

2 Refleksiv funktionsskala (RF) Tilpasset efter Fonagy, Steele & Target 1999 Moderat til høj RF: 9 Fuldstændig eller Exceptionel 7 Markeret 5 Tydelig eller ordinær Begrænset til negativ RF 3 Tvivlsom eller lav 1 Fraværende men ikke forkastet -1 Negativ 2 Ledende fysioterapeut Lone Katballe og overlæge Aksel Grosen, 2018

3 Kroppens rolle i udviklingen af mentalisering 3

4 De 5 niveauer for udvikling af følelsesmæssig bevidsthed 4 - Richard Lane 1. Kropsemotioner 2. Handleemotioner 3. Præmentalisering 4. Konkret mentalisering 5. Markant mentalisering

5 1. niveau: Kropsemotioner Emotioner kommer til udtryk gennem kropslige symptomer - kroppen bliver affektregulator Følelsesmæssige belastninger mærkes kun som kropslige fornemmelser og udtryk Emotionel kommunikation med omverdenen sker nonverbalt og automatisk via kropslige udtryk Ingen forståelse eller interesse for andres oplevelse

6 Kropsudtryk knyttet til kropsemotioner Tristhed: Vrede: Afsky: Frygt: Glæde: klump i halsen, træt anspændthed kvalme, opkastninger hjertebanken, uro ro, lethed og veltilpas

7 Kropsemotioner 7 Deltagerne blev bedt om at farvelægge kroppen i forbindelse med aktivering af forskellige følelsesmæssige tilstande. De varme farver indikerede, hvor de mærkede, at kroppen blev ekstra aktiveret og de kølige farver, hvor kroppen blev deaktiveret. Mapping emotions in the body yields consistent global results, Publiceret 2014 i tidsskriftet Proceedings of The National Academy of Sciences.

8 Anerkendelse Det er vigtig at anerkende patientens symptomer. Det er igennem anerkendelsen, at pt. får ejerskab til sine symptomer. Ejerskabet giver pt. tryghed til at klarlægge sine symptomer her og nu i en kontekst Modsat, hvis vi diagnosticerer symptomerne som funktionel lidelse eller somatisering forbliver de et fremmedelement i patientens krop og bevidsthed. Overladt til fysioterapeuten/lægen at fjerne. 8

9 2. Niveau: Handleemotioner Emotioner kommer til udtryk gennem handlinger Andre personer eller handlingerne i sig selv bliver affektregulator Der stræbes ubevidst efter at maximere velbehag og minimere ubehag Emotionel kommunikation med omverdenen sker automatisk og non-verbalt Minimal bevidsthed om andres oplevelser

10 Når følelser kommer til udtryk via kroppen 10

11 Handletendenser knyttet til handleemotioner Tristhed: Vrede: Afsky: Frygt: Glæde: Overraskelse: gå ind i sig selv slå, sparke, angribe undgå og vende sig væk løbe væk, stikke af gøre det samme igen og igen lammelse, efterfulgt af panik

12 Kompasanalysen sætter retning på den fysioterapeutiske intervention 12 Ledende fysioterapeut Lone Katballe og overlæge Aksel Grosen, 2018

13 Praktisk sansemotorisk øvelse 13 Psykiater Aksel Grosen og ledende fysioterapeut Lone Katballe 2018

14 Forskellige behandlingstilgange 14 Samtaleterapi <-> fysioterapi Mindfullness <-> Bodyfullness Kropsbevidsthed <-> kropssansning

15 Psykiater Aksel Grosen og ledende fysioterapeut Lone Katballe

16 Arousalregulering Sansning 16

17 17

18 Litteratur 18 Richard Lane: Levels of Emotionals awareness: a cognitive-developmental theory and its application to psychopathology, 1987 Susan Hart: Den neuroaffektive billedbog 2016, Den følsomme hjerne 2009, De neuroaffektive kompasser 2016 Daniel Stern: Barnets interpersonelle univers, 1999 Katballe og Grosen: Psykiatrisk fysioterapi med afsæt i mentaliseringsbaseret terapi, 2014 Katballe og Grosen: Kompasanalysen sætter retning på den fysioterapeutiske intervention, 2018 Ledende fysioterapeut Lone Katballe og overlæge Aksel Grosen, 2018