Skaberværk på standby En antropologisk undersøgelse af afrikanske varmestuebrugere i København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skaberværk på standby En antropologisk undersøgelse af afrikanske varmestuebrugere i København"

Transkript

1 Skaberværk på standby En antropologisk undersøgelse af afrikanske varmestuebrugere i København Kirkens Korshær 2012

2 Rapporten er skrevet af Jakob Jakobsen, antropolog med seks års studie- og arbejdserfaring fra Afrika, senest som udsendt af Danmission til Tanzania i perioden Der optræder i det følgende udelukkende pseudonymer. Kirkens Korshærs Nørrebroarbejde Stengade København N Tlf Kirkens Korshærs Hovedkontor Nikolai Plads København K Tlf Skaberværk på standby

3 3 Skaberværk på standby

4 Indhold Introduktion: Hvor engle ej tør træde?... 5 Metode... 7 Opbygning... 9 Hvor engle ej tør træde? Kapitel 1: Hvorfor er de kommet til Danmark?...11 Når jeg får penge, tager jeg hjem Jeg måtte flygte for ikke at miste hovedet Jeg vil dø i Danmark Det er ikke Danmark, der trækker Afrejsen Andet og tredje opholdsland Så hvorfor er de kommet til Danmark Kapitel 2: Forvirring og flasker...23 Forvirring Flasker Eksistentiel usikkerhed Afslutning: De er i fare for at synke til bunds...31 En verdensomspændende udfordring i København Litteratur Skaberværk på standby

5 Introduktion: Hvor engle ej tør træde? Den kamp i mod materiel og åndelig fattigdom, som Hans Peter Mollerup og Kirkens Korshær indledte ved organisationens grundlæggelse i København i 1912 har fundet sted i en verden i bevægelse. Korshærsmedarbejderen ser andre typer af udsatte i øjnene i dag. En af den nyere tids mest markante forandringer er det store antal af nytilkomne trængende fra Østeuropa i kølvandet på EUs udvidelse fra 15 til 25 medlemslande i 2004, hvortil kom Rumænien og Bulgarien i Det har ændret brugersammensætningen på en række af Kirkens Korshærs institutioner, hvor danskergruppen nu ofte udgør et mindretal. Forandringen er fortsat siden i form af et kraftigt indtag af afrikanske brugere 1, jf. f.eks. disse optællinger fra dagvarmestuen i i Stengade 40 på Nørrebro: Skema 1: Dagvarmestuebrugernes etniske oprindelse i Danmark Grønland Skandinavien Østeuropa Afrika Mellemøsten Andet 33 % 16 % 6 % 37 % 4 % 3 % 2 % Skema 2: Dagvarmestuebrugernes etniske oprindelse i Danmark Grønland Skandinavien Østeuropa Afrika Mellemøsten Andet 11 % 4 % 1 % 29 % 53 % 1 % 1 % Antallet af dagvarmestuebrugere har i denne periode ligget stabilt på omkring 100 besøgende per dag (Kirkens Korshær 2009:10; samtale med dagvarmestuens leder, Alice Skjelbo), hvoraf imidlertid andelen af afrikanske brugere er steget fra beskedne fire procent i 2009 til hele 53 procent i De afrikanske brugere er altså på tre år blevet mere end 13 gange så mange for nu at udgøre den klart største brugergruppe i dagvarmestuen 4. 1 Der med undtagelse af ganske få personer fra det nordlige Afrika nærmest helt uden undtagelse stammer fra vestafrikanske lande, herunder først og fremmest Ghana, men også bl.a. Nigeria, Benin, Togo, Elfenbenskysten, Liberia, Sierra Leone, Burkina Faso, Guinea-Bissau, Gambia og Senegal. 2 Kirkens Korshær 2009:34. 3 Baseret på stikprøver foretaget af medarbejderne omkring spisetid i en tilfældig uge i juni. 4 Varmestuen er teknisk set inddelt i to afdelinger, der har åbent henholdsvis om dagen og om natten. Jeg har i forhold til denne organisationsstruktur primært, men ikke udelukkende, været tilknyttet dagvarmestuen, hvor der da også er et stort sammenfald mellem afrikanske brugere. Derfor vil jeg i det følgende ikke længere skelne mellem dag- og natvarmestuebrugere, men blot henvise til varmestuebrugere. De to afdelinger af varmestuen består i det billede af en enkelt varmestue. 5 Skaberværk på standby

6 En så markant og meget hurtig forandring af brugersammensætningen har ikke overraskende affødt spændinger mellem stedets brugere, jf. f.eks. denne danske bruger: Vi var her alle sammen. Alle rødderne. Men det bliver jo ødelagt, når der kommer sådan en flok. Det kan du jo også selv se. Prøv at se, hvad der sker, når de åbner dørene. Så suser alle negerne direkte ind og tager en seng, og så går de ud og spiser al maden bagefter. Således prøver da også en anden dansk bruger helst at undgå afrikanerne: Jakob: Snakker du meget med afrikanerne? Bruger: Nej, det gør jeg ikke. Jakob: Hvorfor ikke? Bruger: Det ved jeg ikke. Jakob: Har det noget at gøre med sproget? De taler jo engelsk. Eller fordi de ser anderledes ud? Bruger: Nej, det er ikke derfor. Jeg er ligeglad med, hvordan folk ser ud. Jeg bryder mig bare ikke om dem. Det er ikke kun mellem danske og afrikanske brugere, at der er spændinger 5, jf. den seddel, skrevet på engelsk, der en nat er blevet skubbet ind under døren. Sedlen udtrykker en kritik af monkey club med såkaldt romanier, hvorved afsenderen sandsynligvis tænker på romaer fra Østeuropa, optrædende som en form for guest stars : Monkey club today. Shit meets shit. Guest star romanier. All shit is welcome. En anden udfordring følger af de nye behov, som nye brugere har, hvoraf kan følge en form for identitetskrise hos medarbejderne 6 : Jeg tror, at der er en sorg blandt medarbejderne, der engang havde et hus fuld af danske brugere med gak i låget og årelangt misbrug, som dog alligevel lykkedes med at finde frem til os på en eller anden måde og fik en vigtig relation til os. Jeg tror, at der en sorg i, at de har valgt os fra til fordel for en gruppe, der ikke vil os på samme måde, eller i hvert fald på en anden måde, end vi endnu helt forstår. Den pågældende medarbejders udfordring består i, at de afrikanske varmestuebrugere stort set aldrig deltager i sociale arrangementer, f.eks. lejrture, fisketure osv. De kommer efter alt at dømme kun i varmestuen for at få dækket basale behov og er så velfungerende, at de i visse situationer ligefrem giver en hånd med. Det stemmer ikke med den pågældende medarbejders forestillinger om jobbet som socialarbejder blot at stille mad og seng frem til dem 7. 5 Det er ej heller sådan, at de afrikanske varmestuebrugere holder sig tilbage i forhold til selv at være nedladende overfor andre varmestuebrugere, jf. f.eks. den bemærkning, der indleder denne rapports andet kapitel: Sådan et sted som dette er ikke (...) for rigtige mennesker. Det er for handicappede (William, afrikansk varmestuebruger, min oversættelse). De, der er af nogle betragtes som shit, betragter altså for en dels vedkommende omvendt de andre som handicappede. 6 Jeg bruger i denne rapport betegnelsen medarbejder om både ansatte og frivillige. 7 For andre medarbejdere er problemet mere basalt: De har svært ved at tale engelsk, som er hovedsproget for afrikanske varmestuebrugere. Andre sprog inkluderer afhængig af hjemlandet enten fransk eller portugisisk, hvortil kommer sprogkundskaber tilegnet i forbindelse med tidligere, ofte årelange ophold i andre europæiske lande, herunder primært italiensk og spansk. Mange taler i tillæg hertil diverse stammesprog. 6 Skaberværk på standby

7 Det er imidlertid ikke kun på institutionsniveau, at der således er et behov for bedre forståelse og håndtering af denne nye gruppe blandt københavnske varmestuebrugere. Det siges der også at være blandt de lokale og nationale politikere, der, som de private NGOer, hvis arbejde foregår blandt samfundets svageste, f.eks. Kirkens Korshær, Frelsens Hær og Projekt Udenfor, først for nyligt har observeret denne gruppe i København. Herom skriver f.eks. Kastanje m.fl., at via de private tiltag tilbyder København på mange måder tålelige betingelser for denne nye type migranter. Alligevel gøres der meget lidt fra officielt hold for at forstå de udenlandske hjemløses situation (2012:196). Den pointe er i tråd med FNs udredning om migration mere generelt, hvis formål netop er at opfordre verdens lande til aktiv stillingtagen i stedet for som i de seneste årtier blot at afvise og forsinke (UNDP 2009:95, min oversættelse). I lyset deraf er denne rapports forsøg på at bidrage til en større grad af forståelse af denne nye gruppe blandt de københavnske varmestuebrugere ikke kun tiltænkt de institutioner, der beskæftiger sig med denne gruppe til daglig, men også de politikere og meningsdannere, der aktuelt og fremover udstikker rammerne for disse institutioners arbejde 8. Rapporten drejer sig om et emne, som hverken institutioner eller samfund endnu rigtigt har forholdt sig til. Metode Vigh har beskrevet den måde (2003 og 2004), hvorpå unge mennesker i Guinea-Bissau klarer sig igennem stærkt ustabile omgivelser 9. Han beskriver en tilværelse, der over tid gør krav på vidt forskellige svar, altså en evne hos de unge mennesker til at navigere. Med det begreb, der er et sømandsudtryk, forsøger Vigh at billedliggøre de unge mennesker som en slags skibe på vej henover et hav med bølger plaskende om ørerne på dem. Skibene må som svar på toppe og dale skiftevis rulle til venstre og højre og så fremdeles for ikke at blive slået til tømmer. Succes er altså forbundet med det at kunne bøje af. Succes er forbundet med det at kunne tage bestik af en situation og hurtigt indrette sig på denne. Det synes de afrikanske varmestuebrugere at have forstået, jf. f.eks. Franklin, hvis livshistorie gengivet i næste kapitel vidner om forsøg på konvertering til islam efterfulgt af tre dags fasten for at komme tættere på den kristne Gud, med hvem Franklin indgår en pagt om evigt troskab, 8 Bemærk i denne forbindelse den store magt, som f.eks. Socialministeriet har. Ministeriets manglende bevilling af satspuljemidler på 3,7 millioner kroner til den del af varmestuen, der har åbent om natten, betyder, at denne varmestue, der er hovedstadens eneste overnatningstilbud til udenlandske hjemløse, sandsynligvis må lukke ved årsskiftet. Der er dog blevet afsat penge til nødovernatningspladser i vintermånederne, forsikrer social- og integrationsminister Karen Hækkerup, hvilket imidlertid ikke imponerer formand for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen, der betragter udviklingen som meget uheldig og utrolig skidt (Kristeligt Dagblad 2012). 9 Guinea-Bissau er et af verdens mest ustabile lande. Således er samtlige præsidenter siden uafhængigheden fra Portugal i 1974 blevet omstyrtet inden for de første fem år. Der var militærkup igen i foråret Skaberværk på standby

8 hvis han klarer turen henover Middelhavet til Europa, hvor han nu siger, at Gud ikke findes 10. Han har været muslim, kristen og ateist. På et helt andet plan, om end beslægtet, var det ikke nemt for mig at få startet et fodboldhold for afrikanske varmestuebrugere ved siden af mit arbejde med denne rapport. Der stod jeg ofte udenfor varmestuen om onsdagen med tasken med fodboldtrøjer i hånden og spejdede forgæves efter de spillere, der i løbet af mandagen og tirsdagen havde forsikret mig om, at de da mægtigt gerne ville spille med. Jeg ser i disse eksempler på navigation en tråd til Vighs arbejde. Her er en gruppe mennesker, hvis kompas er indstillet på at nå frem til et eller flere veldefinerede mål i tilværelsen, men for at nå frem til disse i et stormpisket hav bestående af ofte alvorligt syge forældre med stærke forventninger til dem, søskende, hvis skolegang er blevet afbrudt pga. manglende betaling af skolepenge, militærkup, mellemmænd, velmenende socialarbejdere, offentlige myndigheder, filmfolk, fodboldspillende antropologer, journalister og politiets patruljevogne må de for alt i verden undgå at træffe forkerte beslutninger. De må lære at sno sig og først og fremmest aldrig lukke en dør for sig selv. Det gør dem med et moderne udtryk omstillingsparate i en grad, som vi, der befinder os i roligere vande, kan have svært ved at forholde os til. Vi oplever bare inkonsistens, at vi bliver brændt af igen og igen og igen. Det har den metodiske konsekvens, at man ikke uproblematisk kan gå i gang med at udspørge de afrikanske varmestuebrugere om deres liv i Danmark. De må i forlængelse af ovennævnte i højere grad end andre mennesker for dette træk er universelt (Mattingly 1998; Mogensen 1998) formodes at sige det, som de forventer, at man ønsker at høre, hvorfor man altså metodisk må prøve at finde en vej om bagved det selvbillede, de måtte være tilskyndede til at fremkalde i en bestemt situation. Man må om bagved deres imødekommende facade. Således er denne rapport for størstedelens vedkommende baseret på uformelle samtaler i og omkring varmestuen, hvor en stor del af de afrikanske varmestuebrugere har deres daglige gang og således må formodes at føle sig relativt trygge. Dette er sket på den måde, at jeg har udført de samme arbejdsopgaver som de andre medarbejdere i varmestuen, om end måske med lidt friere beføjelser i forhold til længere samtaler med brugerne. Ideen med dette var at give de afrikanske varmestuebrugere en chance for på en tryg måde at vænne sig til mig og mit projekt. Jeg ville lade dem forstå, at jeg var en del af varmestuen, hvorfor de trygt kunne åbne sig op for mig, hvis eller når de på et tidspunkt følte sig klar til det. Jeg har indsamlet data på denne måde i fire dage om ugen i cirka tre måneder i alt, hvilket udgør det primære fundament for rapportens første kapitel De afrikanske varmestuebrugere signalerer i mødet med danskere, f.eks. i varmestuen, en mere afdæmpet form for spiritualitet, end der karakteriserer det religiøse liv i deres hjemlande, jf. f.eks. Cox (1995) og Gifford (2004). Det kan skyldes, at de udgør et særligt segment i hjemlandet eller hurtig tilpasning til mainstream europæiske udtryksformer. Det sidste, der nok er tilfældet, udgør en god illustration af Vighs navigationsbegreb. 11 Der stødte i løbet af denne periode ofte nye afrikanske brugere til, som det ikke altid var lige nemt at skelne fra hinanden, hvorfor jeg havde en stor etisk udfordring i at få kommunikeret klart til alle, at jeg befandt mig i 8 Skaberværk på standby

9 En anden del af denne rapport er baseret på deltagerobservation, hvorved jeg på traditionel antropologisk vis har forsøgt at få et indblik i dele af det liv, som afrikanske varmestuebrugere rent faktisk lever i København. Jeg har efter først at have opbygget et tillidsforhold til nogle af de afrikanske varmestuebrugere brugt omkring ni dage på dette, herunder to ubrudte døgn i træk 12, hvilket udgør det primære fundament for rapportens andet kapitel. Denne forskningsstrategi 13 har i tråd med en lang antropologisk tradition haft til hensigt at lade os se verden, som denne tager sig ud fra de indfødtes synsvinkel (Malinowski 1961:25, min oversættelse), hvilket ikke har noget at gøre med magisk indtrængen i deres bevidsthed (Geertz 2000:57, min oversættelse), men med registrering, analyse og præsentation af deres talte ord og handlinger. De indfødtes synsvinkel er altså baseret på observerbare data. Opbygning Denne synsvinkel formidles i to kapitler, der omhandler tiden henholdsvis før og efter deres ankomst til Danmark. Det første kapitel, der som sagt er baseret på uformelle samtaler i og omkring varmestuen, hvoraf er fuldt en række livshistorieinterviews, giver os indblik i deres motivation for at komme til Danmark, deres fortid. Det andet kapitel, der som sagt er baseret på deltagerobservation, giver os indblik i deres aktuelle liv og udfordringer. På baggrund heraf følger i rapportens afslutning overvejelser af nye tiltag med henblik på en forbedring af deres situation. Der argumenteres for sikring af deres adgang til at få dækket basale behov for f.eks. mad og søvn, rådgivning og løsninger på højere politisk niveau. varmestuen i forskningsøjemed. På trods af fortløbende bestræbelser på det modsatte, er altså nok elementer af denne rapport baseret på ikke-informeret samtykke fra de afrikanske varmestuebrugere. 12 Når min makker lagde sig til at sove i varmestuen i Stengade, cyklede jeg hjem til mig selv og sov for så at møde ham igen i varmestuen tidligt næste morgen. De andre fulgte jeg en dag og aften ad gangen. 13 Der var flere grunde til, at det alligevel skulle vise sig at blive meget svært at komme tæt ind på livet af de afrikanske varmestuebrugere. For det første var der stor udskiftning blandt de afrikanske varmestuebrugere, hvorfor det var svært at opbygge tillidsforhold baseret på tid sammen. For det andet var der i perioden for mit feltarbejde som følge af helligdage, møder og andre særlige begivenheder mange lukkedage i varmestuen, der også gjorde det svært at fastholde kontinuiteten i de tillidsforhold, jeg prøvede at opbygge. For det tredje blev der sideløbende med mit projekt udarbejdet andre projekter med fokus på afrikanske varmestuebrugere, hvoraf nogle indebar modydelser i form af penge og naturalier for deltagelse, hvilket nogle nu også begyndte at afkræve mig. Min afvisning af dette affødte frustration, og jeg fik oftere og oftere nej til deltagelse, f.eks. når jeg bad om lov til at høre en livshistorie. For det fjerde registrerede jeg som beskrevet i rapportens andet kapitel en meget stor grad af frygt og forvirring hos de afrikanske varmestuebrugere, hvilket utvivlsomt har spillet en negativ rolle i forhold til mit forsøg på at opbygge nærhed. 9 Skaberværk på standby

10 Hvor engle ej tør træde? The International Center for Migration Policy Development anslår, at cirka migranter hvert år forlader det afrikanske kontinent med henblik på at nå frem til Europa. Heraf prøver at krydse Middelhavet med dødelig udgang for af dem (citeret af Kristiansen m.fl. 2012). Det har haft den konsekvens for f.eks. Italien, at der siden slutningen af 1980 erne er ankommet over tre millioner indvandrere, hvoraf omkring 85 procent er fra lande udenfor Europa og cirka 75 procent uden dokumenter (Lucht 2012:22). Det udgør en udfordring for selve den europæiske nationalstats eksistens, mener den amerikanske antropolog Nicholas De Genova. Han påpeger, at migration radikalt destabiliserer og modsiger nationalismens (...) præmisser og forestillinger (Information 2012). Således har da også frygten (...) for ukontrolleret migration fået mange stater til at opbygge avanceret grænsekontrol [og] billeder af Fort Europa er ofte blevet fremmanet i medierne. Men selvom budgetterne til grænsekontrol aldrig har været højere, så er det dog allerhøjest en metafor; lukkede grænser er ikke bare umuligt det er også alt for omkostningsfuldt (Dansk Institut for Internationale Studier 2012) Man kan i lyset af denne slags meget overordnede betragtninger, der på lidt længere sigt ser ud til at kræve intet mindre end en ny og mindre ulige indretning af den globale verdensorden (Bauman 1998, 2004), overveje, om dette så overhovedet er et emne, som en forholdsvis lille organisation som Kirkens Korshær bør prøve at bidrage med egne perspektiver på? Er ikke denne scene for stor? Tør vi godt træde der? Det tør og bør Kirkens Korshær for således først og fremmest at hjælpe til med at fastholde et billede af disse mennesker som netop mennesker. Ikke mindst Bauman har ofte understreget den meget tætte forbindelse mellem etik og det at kende hinanden, herunder mest uhyggeligt i forbindelse med Holocaust (1989). Der er altså altid brug for at sætte et menneskeligt ansigt på svære samfundsmæssige udfordringer, ikke mindst der hvor tingene umiddelbart tager sig helt umulige ud, hvilket Kirkens Korshær i denne forbindelse er i en særligt god position til at gøre. Den kamp i mod materiel og åndelig fattigdom, som Hans Peter Mollerup og Kirkens Korshær indledte ved organisationens grundlæggelse i 1912 har jo fundet sted i en verden i bevægelse. Verden er blevet mindre. Således er der nu også kommet nødstedte afrikanere til Danmark og København. De er blevet en del af det aktuelle Kirkens Korshær anno Skaberværk på standby

11 Kapitel 1: Hvorfor er de kommet til Danmark? Dette kapitel genfortæller og analyserer tre afrikanske varmestuebrugeres livshistorier. Det har til formål at gøre os klogere på de afrikanske varmestuebrugeres motivation for at komme til Danmark. Vi vil herigennem kunne få en bedre forståelse af baggrunden for de afrikanske varmestuebrugeres ankomst til Danmark, og hvad de ønsker at opnå her. Jeg har i en række af større og mindre brudstykker af livshistorier fortalt til mig i løbet af feltarbejdet under mere uformelle former, f.eks. henover en kop kaffe i varmestuen eller på bænken udenfor varmestuen, valgt at tage udgangspunkt i disse tre livshistorier, som således er blevet fortalt igen og optaget på bånd, fordi de til sammen giver et godt helhedsindtryk af nært beslægtede grundvilkår, samtidig med at de indeholder en række væsentlige individuelle variationer. De tre livshistorier er altså meget forskellige, samtidig med at de lader os se en form for grundfortælling. Dette kapitel har til hensigt at udlede denne grundfortælling 14. Når jeg får penge, tager jeg hjem James bliver født som den første i en søskendeflok på seks i en landsby i Ghana i Hans far har to hustruer, hvoraf kun James mor er i stand til at få børn. Det får James stedmor til at anklage James mor for hekseri. Stedmoren påstår, at James mor og hendes børn står i ledtog med djævelen. Derfor må James mor og hendes børn leve afsondret fra resten af landsbyen i en hytte for sig selv. Nogle år senere, da faren dør, bliver de forvist fra landsbyen og flytter ind til hovedstaden Accra. James er da netop fyldt 19 år. Den faderløse familie har det svært i Accra. Moren har en beskeden indkomst som rissælger på et af byens markeder, og de må tage til takke med et enkelt rum uden hverken vand eller el i et slumkvarter. Vanskelighederne har en psykologisk dimension for James derved, at han ser sig selv som en slags reservefar. Han er jo ikke alene den ældste i søskendeflokken, men også familiens eneste mand. Således er det af meget stor betydning for James, at han får et job som langtidschauffør. Han får i løbet af sine to år som langtidschauffør set dele af Burkina Faso, Mali, Elfenbenskysten og Nigeria, hvorefter han bliver impliceret i et færdselsuheld. De ar på kroppen, han skal bære resten af livet, sætter sig som frygt hos hans mor, der forbyder ham at køre lastbil igen. 14 Tre livshistorier er ikke nok til at berøre samtlige ruter fra Maghreb-regionen i det nordlige Afrika (Libyen, Vestsahara, Algeriet, Tunesien, Marokko og Mauretanien) til Sydeuropa (Grækenland, Italien, Spanien og Portugal), hvorfra der også findes andre ruter til Danmark. Dette kapitels livshistorier og den deraf afledte grundfortælling karakteriseret af økonomiske og politiske tryk fra syd ad flere omgange er altså nok dækkende for et stort antal, men ikke nødvendigvis alle, afrikanske varmestuebrugere. 11 Skaberværk på standby

12 Det er fra dette lavpunkt, at James ser op til sin kammerat, der netop hjemkommet fra Libyen fortæller, at det er nemt at finde arbejde i Libyen. Fortællingen får James til at drømme om at få sin egen taxi i Libyen, hvilken han bestemmer sig for at forfølge i lyset af sin mors alderdom og sin søsters afbrudte uddannelse pga. manglende betaling af skolepenge. Turen går fra Accra i det sydlige Ghana igennem Burkina Faso og Niger over Algeriet til Ghat i det vestlige Libyen, hvorfra de fortsætter til Libyens daværende hovedstad Tripoli. De er seks pick-ups, som følges ad. Forskellige guider tager sig betalt for at lede dem igennem bl.a. heftigt temperatursvingende Sahara og iskolde Ahaggar bjerge. Der er 36 personer på ladet af den pick-up, der transporterer James. James har ikke fortalt sin mor om sin rejse, for hvis hun vidste, at han ville rejse, ville hun ikke tillade det. Alle ved jo, at den tur er dødsensfarlig og hende mere om nogen. I Ghana hører man ofte historier om døde lykkeriddere, deriblandt for nogle år tilbage James morbror. Turen tager tre uger i alt. Den sidste uge er de løbet tør for mad og væske og må drikke deres egen urin. Varmen er uudholdelig, og blodet løber ud af James næsebor. James har aldrig før eller siden følt sig så smadret, men heldigvis synes lidelsen snart at bære frugt. Han får sig rejst fra sit sygeleje og ringer til sin mor, der bliver lykkelig over at høre hans stemme, hvorefter han sender hende 100 amerikanske dollars, en del af sin første løn som medhjælper på en byggeplads. James er så pavestolt over således at kunne vise sin mor, at han er blevet voksen, at han i bakspejlet betragter denne tid som sit livs højdepunkt. Efter et lille års tid med skiftende småjobs i Libyen begynder imidlertid James at føle sig utryg. Der er for megen kriminalitet. For James og andre illegale arbejdsmigranter følger af udbredt racisme desuden ofte arbejdsretlige krænkelser uden mulighed for hjælp fra politiet, der har intensiveret jagten på illegale arbejdsmigranter. Bliver man fanget kan man blive idømt op til seks månedes fængsel under torturlignende afsoningsforhold. James beslutter sig i lyset af dette fravær af sikkerhed at tage videre til Europa. Det koster 200 amerikanske dollars at få en plads ombord på den åbne båd, der en sen onsdag aften afgår fra kysten lidt udenfor Tripoli med kurs mod den italienske ø Lampedusa små 300 kilometer ude i Middelhavet. Det bliver en hård tur. Båden rammes af et så kraftigt stormvejr, at den ved ankomsten søndag morgen har mistet tre passagerer. De italienske myndigheder tæller 82 stærkt chokerede asylansøgere i den båd, som de vurderer højst har plads til 25. Tre år senere har den afviste asylansøger James endnu ikke fået styr på sit liv i Italien. Han har haft store problemer med at finde fast arbejde, hvilket er blevet endnu sværere i kølvandet på finanskrisen. Derfor forlader han Italien. Han har tilbragt et halvt års tid i Østrig og Tyskland, da han i begyndelsen af 2012 står af toget i København. James bryder sig ikke om at være i Danmark. Her er jo intet arbejde og med det heller ingen kvinder at komme i kontakt med. Han forklarer, at det koster mindst 50 kroner at komme ind 12 Skaberværk på standby

13 på et af byens diskoteker, hvilket hans halvseriøse jagt på pant uden brug af cykel slet ikke rækker til. Han har fra sin plads i Kirkens Korshærs varmestue på Nørrebro, hvor han spiser og sover, altså kun udsigt til at forblive på det samme nulpunkt. Det har fået James til at overveje at tage tilbage til Ghana. James fortæller, at det vil han gøre, hvis det lykkes ham at finde et arbejde og spare cirka kroner sammen. Jeg måtte flygte for ikke at miste hovedet Thomas bliver født som den første i en søskendeflok på fire i Liberias hovedstad Monrovia i Thomas er dog ikke opvokset i Liberia, men i Elfenbenskysten. Hans far er landmand. Hans mor, der er fra Liberia, bidrager til husholdningen ved køb og salg af varer, hun bringer henover grænsen mellem de to lande. De bor i en landsby udenfor en større by, hvorfra hans fars familie stammer. Familiens trængte kår resulterer i en ujævn skolegang for Thomas, der dog stadig klarer at bestå sin mellemskoleeksamen. Han bliver derefter oplært i murerarbejde, men har svært ved at finde arbejde bagefter. Derfor beslutter Thomas sig for at flytte ind til byen. Hans plan er at improvisere sig frem via forefaldende småjobs og tjenester for således at kunne hjælpe sine søskende og mor, der efter farens død har fået det sværere i landsbyen. Det vil dog ikke rigtig lykkes for ham. Derfor beslutter han sig for at tage et større skridt og krydse grænsen til Liberia. Han tager tilbage til Monrovia. Liberia er ved Thomas ankomst til Monrovia i 1998 endnu plaget af politisk uro. Landet har været ustabilt siden 1980, hvor den daværende præsident William R. Tolbert blev myrdet og militæret indsatte sergent Samuel Doe som ny præsident og har fra 1989 til 1996 udkæmpet en blodig borgerkrig med omkring dræbte. Nu ulmer modstanden imod den siddende præsident Charles Taylor. Modstanden kulminerer i 2002, hvor oprørsstyrkerne når frem til Monrovia, som de sætter under belejring. Imens tabstallene vokser i krydsilden mellem regerings- og oprørsstyrker, forsøger Thomas at finde en vej ud af byen, men det er for sent at slippe væk nu. Til sidst må han vove sig ned på havnen og spørge sig frem mellem tilfældige skibe om mulige flugtveje via søvejen. Det lykkes Thomas at få en plads i en båd med 170 passagerer. De når frem til Sicilien 12 dage senere. Da har de på grund af en kæntring mistet omkring 80 passagerer. Thomas husker den sviende fornemmelse af ætsende saltvand på huden. Den brændende sol på himlen og i havet. At de løb tør for mad og drikke. Værst var dog følelsen af forladthed i det uendeligt store blå ocean, ikke mindst den dag, hvor motoren blev tavs, og de lå og vuggede fra tidlig morgen til solnedgang. Derfor var nætterne tryggere. Stjernerne og lys på skibe i det fjerne lod dem vide, at verden var der endnu. 13 Skaberværk på standby

14 Thomas får et arbejde i det nordlige Italien på et mejeri. Han klargører forskellige maskiner og kører gaffeltruck. Han er kun løst tilknyttet mejeriet og mister i perioder af kortere varighed sit job, men generelt går det godt for ham. Det går så godt, at han er i stand til regelmæssigt at sende penge hjem til sin familie i Elfenbenskysten. Han får også sparet penge sammen til en bil, som han køber i På dette tidspunkt er han flyttet sammen med sin italienske kæreste, som han frier til i 2008, hvorefter de tager på forlovelsesrejse til Elfenbenskysten. Desværre mister Thomas sit job umiddelbart efter hjemkomsten til Italien. Samtidig får parret svar fra hospitalet. Hun kan ikke få børn. De to begivenheder lægger et så stort pres på parret, at de går fra hinanden. Det sker i Thomas prøver i årene derefter at holde sig oppe økonomisk ved at uddele reklamer, men han synker langsomt længere og længere ned. Bilsalget giver lidt luft, men kun for en stund. Han er snart tilbage på det samme nulpunkt, hvorfra han startede sit liv i Europa. Thomas vælger i denne vanskelige tid at rejse tilbage til Elfenbenskysten og blive gift med en pige fra en familie, der står Thomas familie nær. Det sker i vinterhalvåret Derefter tager han tilbage til Italien, hvor han har permanent opholds- og arbejdstilladelse, hvorfra han tager toget til det Danmark, han har læst på internettet skulle have så gode og lykkelige indbyggere, som han dog godt ved i realiteten svarer til at købe en lottokupon. Thomas synes, at det er svært at være i Danmark. Han er frustreret over de uklare svar, han får, når han henvender sig til myndighederne. Han har heller ingen venner. Værre er dog den helt åbenlyse mangel på selv sort arbejde, der tvinger ham til at samle flasker, hvilket han ser som en ydmygende beskæftigelse. Det giver også alt for lidt penge i forhold til hans drøm om på sigt at etablere sin egen virksomhed til fremstilling af mursten i Elfenbenskysten. Jeg vil dø i Danmark Franklin bliver født som den første i en søskendeflok på seks i Ghanas hovedstad Accra i Hans far har en tømrerforretning. Hans mor sælger brugt tøj på et af byens markeder. Han har tre brødre og to søtre. Franklin har ikke nemt ved at læse og begynder efter endt grundskole at arbejde for sin far. Men der er intet arbejde at få. Franklin og hans far må ofte vente i flere måneder i træk på nye arbejdsopgaver, hvorfor familien har svært ved at betale f.eks. huslejen på deres slumbolig. I lyset heraf begynder Franklin at overveje at rejse til et andet land, f.eks. Libyen, hvor der efter sigende skulle være bedre chancer for at finde arbejde. Franklin rejser til Libyen i Det gør han uden at fortælle hverken sin familie eller kæreste om det, fordi han ved, at de i såfald ville forbyde ham at rejse. Turen er jo kendt for at være 14 Skaberværk på standby

15 meget farlig. Derfor skriger da også Franklins mor af lykke, da han ringer til hende fra Libyen et par uger senere. Franklin siger til sin mor, at hun ikke behøver at græde. Han er en mand og fortjener som sådan at blive udsat for prøvelser. Turen er gået via lastbil nordpå igennem Ghana, Burkina Faso og Mali, hvorfra de er kørt imod nordvest tværs igennem Algeriet til Libyen. Franklin har følt sig nogenlunde godt tilpas i løbet af turen. Hans største frygt var at blive overfaldet, men det skete heldigvis ikke. Franklin bliver ansat som medhjælper på et landbrug i Libyen, men det er vanskeligt for ham at falde til, da han er kristen. Franklin oplever en stærk forventning fra sine omgivelser om at konvetere til islam, hvilket han prøver at efterkomme. Han begynder at komme regelmæssigt i moskeen, hvilket han dog opgiver igen efter et par måneder. Derefter har han ingen anden mulighed end at forlade Libyen, fortæller han, for der er kun plads til muslimer i Libyen. Derfor køber han sig til en plads ombord på en åben motorbåd med omkring 20 passagerer, der fra kysten tæt på Tripoli krydser Middelhavet. Fanklin er meget nervøs for turen og bruger dagene før afrejsen på at faste for således at blive ren og komme tættere på Gud. Han indgår en slags pagt med Gud om at skænke sit liv til Gud, hvis han klarer turen. 15 Skaberværk på standby

16 Det lykkes Franklin og hele den øvrige besætning at undgå de italienske myndigheder. Der er gået tre dage, da de går i land. Herefter får Franklin et job som daglejer indenfor frugtplukning lidt udenfor Napoli. Han har råd til at leje et værelse, men det går hurtigt nedad igen som følge af manglende efterspørgsel på arbejdskraft. Franklin har svært ved at holde sit liv som arbejdsløs ud. Han har også kun en løs kontakt til et par andre fra båden og føler sig ensom. Der er også for mange racister i Italien, synes han. Således beslutter Franklin sig for at forlade Italien. Det er det tredje land, han forlader i løbet af Franklin vælger at tage til Danmark, fordi han har fået fortalt af en af sine bekendte fra båden, at det ikke er helt så svært at finde sig et arbejde i Danmark. Franklin fremhæver fraværet af racisme som et godt træk ved den danske befolkning og hans ophold i Danmark. Omvendt er danskere et lukket folkefærd, hvorfor det ikke er nemt at vide, hvad en dansker tænker. Nogle ser også ud til at være bange for afrikanere. Det gør det svært at lære folk at kende og føle sig velkommen. Langt værre end det er dog manglen på arbejde, der tvinger ham til at lede efter pant. Det får ham til at føle sig som en idiot. Det driver ham til vanvid. Franklin ser denne ydmygelse som et bevis på, at Gud ikke findes. Heldigvis er det lykkedes for Franklin at finde sig en dansk kæreste, som han er glad for. De mødtes på gaden og har været kærester i seks måneder. Han fortæller, at han ikke vil presse på for det, men håber at blive gift med hende engang. Han ønsker at blive gammel og dø med hende. Derfor har han da også besluttet sig for aldrig at ville væk fra Danmark igen. 16 Skaberværk på standby

17 Det er ikke Danmark, der trækker Det fremgår af de tre livshistorier, at afrikanske varmestuebrugeres motivation for at komme til Danmark ikke er baseret på et grundigt kendskab til danske forhold. Det er altså ikke så meget Danmark, som de er kommet til, men snarere ugunstige forhold i Afrika og Sydeuropa, som de er flygtet fra. De er med andre ord ikke først og fremmest immigranter til Danmark, men snarere emigranter fra Afrika og Sydeuropa. Det betyder for dette kapitel, der har til formål at udlede en bedre forståelse af de afrikanske varmestuebrugeres motivation for at komme til Danmark, at det bør tage udgangspunkt i en forståelse af emigranten i dem. Idet de afrikanske varmestuebrugeres motivation for at rejse til Danmark først og fremmest er baseret på det, som de har lagt bag sig, bør dette sættes i centrum i det følgende. Det vil ske i de to afsnit nedenfor, der på baggrund af James, Thomas og Franklins livshistorier beskriver utilfredsstillende forhold i Afrika og Sydeuropa. Afrejsen Hjemlandet fremstår som i en så graverende ringe økonomisk forfatning, at disse unge mænd efterhånden begynder at se sig selv som fastlåste mellem det forventede og det mulige (Vigh 2009). En af de måske mest iøjnefaldende forventninger, der går igen i James, Thomas og Franklins livshistorer, er, at de som følge af deres køn de er mænd skal hjælpe deres forældre og søskende i form af pengebidrag til husholdningen (som her forstærkes af det forhold, at de er familiens førstfødte 15 ). Derfor er det da også den bedste dag i James liv, da det lykkes ham at få sendt nogle penge til sin mor fra Libyen. Nu kan hun se, fortæller han, at han er blevet en rigtig mand. Franklin og Thomas nævner flere gange den samme ambition, som de da også i ny og næ har været i stand til at udmønte i praksis. Forventningen til disse unge mænd er imidlertid ikke kun af økonomisk karakter. Det er også vigtigt, at de er i stand til at udholde prøvelser, forklarer Franklin, der således også kan ringe hjem til sin mor fra Libyen og demonstrere for hende, at han nu er blevet en mand. Det skyldes ikke som i James tilfælde nyvunden økonomisk formåen, men veloverståede prøvelser. De forventninger, som disse unge mænd ønsker at indfri, synes altså ikke blot at dreje sig om f.eks. pengebidrag til husholdningen eller om evner til at udholde prøvelser 16, men i en vis dybere forstand om at 15 Jeg er først sent i arbejdet med denne undersøgelse blevet opmærksom på dette fællestræk i James, Thomas og Franklins livshistorier og kan derfor ikke vurdere om dette blot er en ren og skær tilfældighed. 16 Carling og Carretero (2008) diskuterer de udeblivende resultater af EUs kampagner i mod migration baseret på fremstillinger af de overhængende farer forbundet hermed. James og Franklins livshistorier antyder, at disse kampagner nok har medvirket til at gøre livet sværere for migranten, der nu har svært ved at dele sine planer om migration med nogen, men at de på den anden side nok også indeholder en form for tiltrækningskraft. Den velkendte fare forbundet med migration må formodes at øge den prestige, der er et aspekt af migration, jf. dens demonstration af mandighed, ære, stolthed, ansvar og mod (ibid:7, min oversættelse). 17 Skaberværk på standby

18 realisere en bestemt manderolle. Heri indgår en række forskellige elementer, bl.a. råstyrke overfor prøvelser og pengebidrag til husholdningen. Parforhold og ægteskabsindgåelse udgør et andet væsentligt element i den manderolle, som disse unge mænd har svært ved at realiere i hjemlandet, fremhæver Vigh i sin forskning om unge, vestafrikanske mænds migration til Europa. Han bliver fortalt i et interview, at der er masser af kvinder i Afrika, masser (...) men du er nødt til at have nogle penge, hvis du vil have en af dem. Hvis du har en kvinde, men ingen penge, vil hun gå ud og finde nogle penge, hvor hun kan (...) Hun vil finde en mand, som kan give hende penge (ibid:95, min oversættelse). Vi kan se den samme grundlæggende drift og udfordring i Thomas livshistorie. Således rejser han først tilbage til Elfenbenskysten med sin italienske forlovede og introducerer hende for sin kommende svigerfamilie, hvorefter han, da deres forhold går over, snart er tilbage i Afrika igen, denne gang for at blive gift med en nær veninde af familien. Ægteskab er altså et centralt pejlemærke i Thomas liv 17, der imidlertid langtfra er gratis, hvorfor da også den nygifte Thomas straks efter brylluppet rejser tilbage til Italien igen. Franklin, hvis danske parforhold har bevirket, at han nu aldrig vil forlade Danmark igen, beskriver den samme udfordring, som altså kan siges at bestå i en for høj pris på kærlighed og ægteskab i hjemlandet, idet han siger om sin danske kæreste, at hun er faktisk bedre end en afrikansk pige. Afrikanske piger giver dig kun problemer. En afrikansk pige kræver mad, sko og alle mulige andre ting, hvorimod til denne her [this one] behøver du slet ikke købe noget (min oversættelse) 18. Opsummerende kan man sige, at disse unge mænd af primært økonomiske årsager udtrykker vanskeligheder ved i hjemlandet at realisere andres og egne forventninger. De har svært ved at leve op til hjemlandets manderolle, der bl.a. gør krav på løbende pengebidrag til familien, demonstration af offervilje og råstyrke i tilfælde af prøvelser samt succesfuld vedligeholdelse af parhold efterfulgt af ægteskabsindgåelse og børn 19. De står med andre ord og ser på, at verden falder sammen om ørerne på dem uden mulighed for som rigtige mandfolk at smøge ærmerne op og svare igen. De har heller ingen mulighed for at få sig en kæreste eller blive gift. 17 Thomas har ved en anden lejlighed fortalt mig, at det var ham, der gjorde det over med sin italienske forlovede. Det gjorde han efter, at de fik svar fra hospitalet om, at hun ikke var i stand til at få børn, hvilket hendes forslag om adoption ikke var nok til at kompensere for. Det er altså både ægteskab og børn, der er hans drøm. 18 De afrikanske varmestuebrugere beklager sig tit over, hvor svært det er at finde en dansk kæreste, hvilket de begrunder med manglende penge. De har ikke råd til en kæreste. Jeg tror, at dette nok snarere er et ekko af de vanskeligheder, der var en medvirkende faktor til, at de forlod deres hjemlande end en korrekt beskrivelse af danske pigers forventninger til dem, jf. herunder Franklins faktiske erfaringer med et dansk parforhold. At danske piger ikke er så interesserede i penge stemmer med dele af Anthony Giddens arbejde. Han påstår, at der i den vestlige verden er opstået et ideal om rene forhold, der i modsætning til tidligere er renset for økonomiske og praktiske hensyn (1994). 19 Carling og Carretero (2008:5) forklarer, at der er tre bekostelige trin at klare for unge, vestafrikanske mænd, hvis de vil giftes. På første trin skal kæresten have gaver. På andet trin betales brudeprisen, og manden stiller et rum med basalt møblement til rådighed. På tredje trin forventes manden via sit lønarbejde at kunne betale for familiens løbende udgifter. 18 Skaberværk på standby

19 De ligner, som tiden går, mere og mere forvoksede børn dømt til et liv på sidelinjen kun opretholdt af andres almisser, der er præcis det modsatte af, hvad deres omverden og de selv forventer, hvorfor de til sidst beslutter sig for at forlade hjemlandet 20. Vigh bruger begrebet socialt døde (ibid:106, min oversættelse) om de unge, vestafrikanske mænd, han har studeret. Han beskriver en ulykkelig situation, hvor unge forventes at indtage en position som bidragsydere, men forbliver dybt afhængige af almisser og tjenester for at kunne overleve (ibid:106, min oversættelse). Migration udtrykker i dette perspektiv et af de eneste muligheder, som disse nødstedte, unge mænd har for at bringe sig selv til live igen. Andet og tredje opholdsland Når de nu drager ud i verden i jagten på et comeback som mand og menneske i modsætning til et forvokset, mislykket nul, er det endnu ikke med Europa for øje. James og Franklin bidrager på dette tidspunkt i deres livshistorier med relativt detaljerede udredninger af, hvilke lande der har været og er henholdsvis oppe og nede i regionen og når begge frem til, at Libyen er det bedste sted for dem at tage hen på dette tidspunkt. Det skyldes, at de vurderer, at der er bedre jobmuligheder der. James ankommer til Libyen i 2007 og har et nogenlunde godt første år, om end med skiftende jobs, hvorefter han imidlertid begynder at føle sig utryg. Han beskriver et land med tiltagende lovløshed og racisme, herunder også fra de libyske myndigheders side, hvorfor han søger væk fra Libyen i Franklin ankommer til Libyen i 2010 og er der kun i kort tid. Han forsøger at konvertere til islam, som han vurderer som den eneste måde, hvorpå han vil kunne blive i Libyen, hvilket han dog snart må opgive, hvorefter han rejser videre igen. De to beretninger antyder en forbindelse mellem migration og storpolitik, idet de udspiller sig sideløbende med en forandring i synet på og håndteringen af migranter i Libyen i netop denne periode. Således proklamerede Libyens daværende leder Muhammer Ghaddafi i Tripoli i 2006 foran en gruppe ministre fra EU og Afrika, at det ville svare til at ro i mod strømmen at prøve på at standse bølgen af migranter fra Afrika syd for Sahara til Nordafrika og Europa. Han sagde, at samtlige verdens befolkninger historisk set er migranter. Grænsedragninger, pas og identiteter er en ny og kunstig opfindelse, der er i modstrid med naturen. Jorden tilhører alle, og Gud befaler mennesket at rejse ud for at finde bedre livsbetingelser, hvilket de er i deres gode ret til at gøre (BBC 2006, min oversættelse). 20 Migration viser mandighed, ære, stolthed, ansvar og mod (Carling og Carretero 2008:7, min oversættelse) og er forbundet med prestige. Det betyder dog ikke, at der nødvendigvis venter en gevinst i form af højere agtelse for James forude, hvis det lykkes ham at få sparet sine kroner sammen og vende tilbage til Ghana. Carling og Carretero påpeger tværtimod, at hjemvendte migranter ikke kun er frustrerede og vrede, men også taler om en form for skamfølelse som følger af deres fiasko (ibid.:4, min oversættelse). 19 Skaberværk på standby

20 Det kølnede Libyens og Italiens forhold til kun et par grader over nulpunktet, inden det frøs til is i 2008 i forbindelse med Berlusconis tilbageerobring af regeringsmagten og udpegning af Roberto Calderoli fra det stærkt højreorienterede Liga Nord til minister. Calderoli havde et par år forinden optrådt på italiensk tv iført en dansk Muhammed-tegning, hvilket havde været en medvirkende årsag til, at ti personer var blevet trampet ihjel i Benghazi i forbindelse med et forsøg op at storme det italienske konsulat. Derfor lød der nu en advarsel fra Ghaddafis søn Saif al-islam om, at en ministerudpegning af Calderoli ville få katastrofale følger for forholdet mellem de to lande. Den samme aften, som Berlusconi offentliggjorde sin nye regering, der inkluderede Calderoli, fratrådte således Libyen sin aftale med Italien om hjælp med kontrol og håndtering af migranter med kurs imod Italien (Nigro 2008a). Det medførte en kraftig stigning i antallet af migranter fra Libyen til Italien (Lucht 2012:120), der udfordrede Berlusconi, idet hans valgkampagne netop havde lovet at sætte en stopper for den illegale migration sydfra. Derfor rejste han snart til Benghazi og holdt et topmøde med Ghaddafi. Berlusconi og Ghaddafi underskrev en aftale til en værdi af fem milliarder dollars, der skulle bruges til at bygge en motorvej langs kysten fra Tunisien til Egypten, og Berlusconi overrakte symbolsk den verdensberømte statue Venus af Kyrene til Ghaddafi, som italienske tropper havde hjembragt fra Libyen i Den verdensberømte statue og pengene blev givet som kompensation for de ødelæggelser, som Italien havde påført Libyen i sin tid som kolonimagt. Til gengæld lovede nu Libyen at intensivere sit bidrag til de to landes samarbejde om at løse migrantudfordringen (Nigro 2008b). Det er i lyset af denne udvikling, at James oplever at have et nogenlunde godt år i Libyen fra 2007 til 2008, der imidlertid bliver gradvist dårligere som følge af mere og mere afstumpede omgivelser og myndigheder, hvorimod Franklin, der først ankommer til landet i 2010 slet ikke kan få fodfæste. Problemet har ikke først og fremmest noget at gøre med dårlig økonomi, men med underskud af sikkerhed. James og Franklin føler sig utrygge, hvilket falder sammen med Libyens stadig mere dystre retorik og konkrete indsatser på migrantområdet. Da han således krydser Middelhavet og går i land i Italien, finder James, at det er meget svært at komme i arbejde. Han er kun løst tilknyttet det italienske arbejdsmarked fra 2008 til 2011, hvorefter han beslutter sig for rejse videre nordpå. For Franklin er jobsituationen helt umulig. Således formår han i løbet af 2010 både at ankomme til og forlade Italien. Thomas erfaringer er anderledes. Han opnår umiddelbart efter sin ankomst i 2002 at få et halvfast og vellønnet arbejde, hvorefter det kun tager ham to år at spare penge sammen til en bil. Han har også råd til at rejse på ferie til Elfenbenskysten sammen med sin italienske forlovede. Efter at have mistet sit arbejde i 2008 går det dog hurtigt nedad igen. Han sægler sin bil og ender på gaden, hvorefter han også drager videre nordpå. På trods af vidt forskellige ankomsttidspunkter og vidt forskellige erfaringer, forlader de altså alle tre Italien på omtrent det samme tidspunkt, nemlig i henholdsvis 2010, 2011 og Skaberværk på standby

21 Det må antages at være en direkte konsekvens af finanskrisen, der af de fleste fastsættes til at være begyndt i 2007, hvorefter er fulgt recession. Således bliver der i starten af 2012 i Italien målt en arbejdsløshedsprocent på 9,3, der er den højeste siden Det er dog i den mildere ende af skalaen sammenlignet med f.eks. Grækenlands 21 procent eller Spaniens 23,6 procent. Arbejdsløsheden er i EU som helhed på sit højeste i 15 år på dette tidspunkt. Der er omkring 25 millioner eller 10,2 procent arbejdsløse i EU (DR 2012) 21. Det sætter gang i en stoleleg på det italienske arbejdsmarked med Thomas, James og Franklin på nogle af de yderste sæder uden mulighed for at blive holdt oppe af et socialt sikkerhedsnet, hvorfor særligt Thomas nedtur er dramatisk. Derfor må de snart forlade Italien. Franklin har fået et tip fra en bekendt om bedre jobmuligheder i Danmark, hvorom Thomas har hørt, at det huser verdens lykkeligste folkefærd. De rejser i henholdsvis 2010 og 2012 direkte fra Italien til Danmark. James tager en lidt længere rundtur i Han prøver først at finde sig et job i Østrig, dernæst i Tyskland, inden han beslutter sig for at prøve lykken i Danmark. 21 Jeg er ofte kommet til at overvære heftige politiske diskussioner mellem de afrikanske varmestuebrugere. Her synes særligt Italiens overgang til euroen i 1999 at blive nævnt som den afgørende fejltagelse, der afstedkom Italiens økonomiske afmatning og krise, der dog på den anden side ikke rokker ved, at hele resten af Europa også er gået ned [gone down] eller måske ligefrem er færdig [finished]. 21 Skaberværk på standby

22 Så hvorfor er de kommet til Danmark? James, Thomas og Franklin fortæller om en udfordring i deres hjemlande af først og fremmest økonomisk karakter, der forhindrer dem i at indfri andres og egne forventninger. De kan ikke få et job og føler sig fordømte til evig ungdom. De kan ikke bryde igennem og blive voksne med alt, hvad det indebærer. Det får dem til i første omgang at søge til større byer i nærheden, hvorfra Thomas tager til Italien som følge af krigsudbrud. James og Franklin erfarer, at de må længere væk for at finde et arbejde. De tager til Libyen, hvor der er en negativ udvikling i den politiske retorik og praksis overfor migranter, hvorfor de begynder at føle sig utrgge og rejser videre til Italien. Der starter en økonomisk nedtur, hvis arbejdsløshed ikke kun rammer James og Franklin, men også Thomas, der pga. sin tidligere ankomst til Italien ellers har haft en rigtig god periode i Italien materialiseret i lejlighed, bil og forlovet. Arbejdsløsheden tvinger dem til at forlade Italien i henholdsvis 2010, 2011 og James prøver lykken i et par andre lande først, inden han ligesom Thomas og Franklin fortsætter til Danmark. Vi kan baggrund af disse livshistorier se, at den grundfortælling, som vi har ønsket at udlede i dette kapitel, stort set ikke har noget med Danmark at gøre. Det er sagt på en anden måde ikke Danmark, som disse tre livshistoriefortællere er kommet til, men utilfredsstillende forhold i Afrika og Sydeuropa, som de er flygtet fra 22. At de er blevet bragt til Danmark pga. tryk sydfra snarere end træk nordfra understreges af deres rejsers etapevise karakter. Således er de ofte nået frem til den destination, som de betragtede som deres slutmål, hvor de da også i perioder har haft det godt, hvorefter imidlertid en ny situation har tvunget dem til at rejse videre. De er altså først meget sent i forløbet ja, nærmest ved en fejl dukket op i Danmark. Deres problem har bestået i utilfredsstillende økonomiske og politiske forhold. Populært sagt har de mange steder oplevet ikke at have råd til livet, hvorimod andre steder har givet dem en frygt for helt at miste det. Det er en kombination af social og fysisk død, de er flygtet fra. 22 Kastanje m.fl. konstarerer det samme i deres interviews med seks unge hjemløse af afrikansk oprindelse, der bliver spurgt om deres første dage i København: For dem alle gælder, at de kom alene, ikke på forhånd kendte nogen og ingen særlig viden havde om forholdene i byen (2012:190). 22 Skaberværk på standby

Hvorfor er de kommet til Danmark?

Hvorfor er de kommet til Danmark? Hvorfor er de kommet til Danmark? James - Når jeg får penge, tager jeg hjem James bliver født som den første i en søskendeflok på seks i en landsby i Ghana i 1983. Hans far har to hustruer, hvoraf kun

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Antal henvendelser per kvartal

Antal henvendelser per kvartal Statistik for Kirkens Korshær Kompasset andet kvartal 214 Tal trukket den 1.juli 214 Kompasset er nu gået ind i det andet kvartal i Kompassets andet år. Der har været 216 åbningsdage tre dage ugentligt.

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages?

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Karriereafklaring - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Af Cecilie Cornett, Villa Venire A/S marts 2009 At undersøge sin tvivl sammen med andre Karriereafklaringen

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen.

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen. 1. Hansen, Jensen og Sørensen er enten læge, advokat eller skolelærer. Skolelæreren, der er enebarn, tjener færrest penge. Sørensen, der er gift Hansen's søster, tjener mere end advokaten. Hvilket arbejde

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Kapitel 4 11.08.2014. Det var professionel jæger, jeg var kommet for at blive, og det var, hvad jeg ville blive. Kampen var jeg ikke bange for.

Kapitel 4 11.08.2014. Det var professionel jæger, jeg var kommet for at blive, og det var, hvad jeg ville blive. Kampen var jeg ikke bange for. Man kan, hvad man vil! A Professionel jæger Da Natasha Illum Berg var 18 år gammel i 1989, rejste hun til Afrika. Her besluttede hun, at hun ville være storvildtjæger i Tanzania. Natasha fortæller i sin

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på Foto: Jakob Dall for MS Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på 1 2 En anden måde at donere på 2 Vores løfte til dig 3 Om at testamentere 4 Kampen for retfærdighed er

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Medlemsbladet. Før du køber telt... Globetrottere rejser trods sygdom. Sprite Cruzer. - årets campingvogn 2012 KANDIS, kærlighed og camping

Medlemsbladet. Før du køber telt... Globetrottere rejser trods sygdom. Sprite Cruzer. - årets campingvogn 2012 KANDIS, kærlighed og camping Medlemsbladet # 05/2012 Før du køber telt... Globetrottere rejser trods sygdom Sprite Cruzer - årets campingvogn 2012 KANDIS, kærlighed og camping EKSTRA: Stort kør selv tillæg 38 Camping-fritid 05/2012

Læs mere

Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10.

Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10. Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10. oktober 2012 Jon Dag Rasmussen, pæd. antropolog, forskningsassistent i Ensomme Gamles

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed?

Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Jeg er pæredansk. Jeg snakker altid pænt til og om andre. Jeg smiler og siger i lige måde, når nogle ønsker mig en god dag, uanset hvilken etnisk baggrund

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Slip kontrollen lad brugerne styre

Slip kontrollen lad brugerne styre selvbyg Slip kontrollen lad brugerne styre I MotivationsHuset i Esbjerg er det brugerne, som styrer deres egen behandling. Det gør de ved at anvende Byggeklodsmodellen, der er en enkel måde at sikre brugerindflydelse

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København StilladsInformation nr. 80 - august 2006 om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København Det lyder, som om det drejer sig om en sygdom men mine tanker går i helt andre retninger - nemlig at være

Læs mere

teknikker til at bryde isen, skabe energi & fremme dialogen

teknikker til at bryde isen, skabe energi & fremme dialogen teknikker til at bryde isen, skabe energi & fremme dialogen [navnelegen] Introduktion af deltagerne 3 minutter At skabe tryghed i gruppen inden start Bruges som en hurtig og kort præsentation af navne

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3...

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv ENMARK Marcos von Ring Kære Peter! Jeg har

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere