At sikre, at belastninger fra høje følelsesmæssige krav i arbejdet ikke forringer de ansattes sikkerhed og sundhed
|
|
- Alma Søndergaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tilsynscenter Syd Langeland kommune Fredensvej Rudkøbing Postboks København C Tlf Fax at@at.dk CVR-nr Høring om sagens oplysninger Arbejdstilsynet var den 24. februar 2016 på tilsynsbesøg hos Asylskolen Longelse, Longelsevej 16, 5900 Rudkøbing, hvor vi talte med leder Sanne Kastrup Olsen og arbejdsmiljørepræsentant Pia Molkte samt flere ansatte. Som vi oplyste på besøget, overvejer vi at give virksomheden påbud om: 18. maj 2016 Sagsnummer: /12 Sagsansvarlig: Lars Sørensen At sikre, at belastninger fra høje følelsesmæssige krav i arbejdet ikke forringer de ansattes sikkerhed og sundhed CVR-nr P-nr Vores overvejelser om at give virksomheden påbud tager udgangspunkt i de oplysninger, som vi indsamlede i forbindelse med vores tilsynsbesøg. På næste side kan I se vores beskrivelse af sagens oplysninger, som vi beder jer læse igennem. Hvis I mener, at beskrivelsen er forkert, eller der mangler noget, så kan I skrive jeres bemærkninger til os inden den 1. juni I kan bruge formularen på vores selvbetjeningsløsning OnlineAt. Jeres bemærkninger vil så indgå i vores endelige vurdering af, om der er grundlag for at træffe afgørelse. Hvis vi ikke har hørt fra jer inden fristen, vil vores endelige vurdering ske på baggrund af de oplysninger, som I kan se nedenfor. En eventuel afgørelse vil blive sendt til jer. Venlig hilsen Lars Sørensen Tilsynsførende Hvis Arbejdstilsynet afgiver fem eller flere afgørelser i forbindelse med ét tilsyn, som kan bestå af flere besøg i et sammenhængende tilsynsforløb, kan det udløse et rådgivningspåbud. Læs mere om dette på
2 . Sagens oplysninger Virksomheden Asylskolen i Longelse opstod i januar 2014 som et skoletilbud til uledsagede børn og unge, der kommer til Danmark som flygtninge. 88 elever startede op med et nysamlet lærer- og pædagog team. Ved tilsynet i februar 2016 er elevantallet vokset til 160. Eleverne er udelukkende drenge i alderen år. Eleverne kommer fra lande som Syrien, Eritrea, Iran, Irak og Afghanistan. Gruppen af ansatte De ni lærere og tre pædagoger er opdelt i seks små teams, der arbejder med undervisning i dansk sprog og kultur. Undervisningen af eleverne foregår, mens de unge venter på opholdstilladelse. Der har været en del udskiftning i personalegruppen siden opstarten. Sanne Kastrup Olsen overtog ledelsesposten i august Grundlag for påbuddet Besøg på virksomheden Uanmeldt tilsynsbesøg den 9. februar Fra skolen deltog skoleleder Sanne Kastrup Olsen og arbejdsmiljørepræsentant Pia Molkte samt flere ansatte. Anmeldt tilsynsbesøg den 24. februar Fra skolen deltog skoleleder Sanne Kastrup Olsen arbejdsmiljørepræsentant Pia Molkte og samt flere ansatte. Samtaler med leder og ansatte Arbejdstilsynet har afholdt en gruppesamtalesamtale med fem ansatte den 24. februar Deltagerne var udpeget af ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen efter vores ønsker med hensyn til repræsentativitet. Vi tog ved samtalen udgangspunkt i arbejdsmiljøvejviseren for Undervisning og spørgeguiden for Undervisning af elever (og studerende). Derefter blev der afholdt et møde med skoleleder. Emnerne for samtalen var de samme, som blev drøftet under gruppesamtalen. Desuden drøftede vi de data, som Arbejdstilsynet havde indsamlet eller havde brug for. Arbejdstilsynet var denne dag repræsenteret ved tilsynsførende Annette Skov og Lars Sørensen. Arbejdstilsynet har afholdt samtale med arbejdsmiljørepræsentanten Pia Molkte den 9, februar Arbejdstilsynet har afholdt samtale med skoleleder Sanne Kastrup Olsen begge tilsynsdage. Forekomst af høje følelsesmæssige krav i arbejdet Ansatte og skoleleder oplyser, at arbejdet består i undervisning af elever, samt støtte og vejledning af elever. Eleverne ankommer til skolen ca. 8:30 og hentes igen ca. 14:30. I udgangspunktet kender skolen ikke til de elever, der kontinuerligt starter og stopper på skolen. De kender ikke til deres baggrund og kender ikke til deres adfærd. De kender stort set kun navn og hvilket asylcenter eleverne er tilknyttet og så starter undervisningen derfra. Støtten og 2
3 vejledningen består i at skabe relationer til eleverne på en sådan måde, at den ansatte kan medvirke til at skabe stabilitet i elevens hverdag og i elevens tilværelse, der oftest har været præget af krig, trusler, usikkerhed om fremtiden og en flugt, der kan have været præget af vold, svigt, misbrug, trusler og traumatiske oplevelser. Der er enighed blandt de ansatte og leder om, at der i hver klasse er flere elever, der har en adfærd som de ansatte skal forholde sig særligt til, elever som er særligt sårbare. Det kan være elever, der reagerer på traumer og udviser depressiv adfærd, elever med selvskadende adfærd eller elever med konfliktskabende og udadreagerende adfærd. Alle elever er flygtet fra deres hjemland og rejst fra deres familie i hjemlandet. Ifølge de ansatte er eleverne vidt forskellige og har meget forskellige behov og det gør, at de ansatte skal kunne spænde over en kompleks gruppe og hele tiden kunne omstille sig fra elev til elev. Dette stiller store krav til de ansatte om at have overblik og være på forkant med situationen. Arbejdet med traumatiserede elever indeholder ifølge de ansatte derfor mange forskellige udfordringer og de ansatte oplyser derfor, at de ikke kun kan forholde sig til læring og undervisningsdelen. De ansatte giver forskellige eksempler på, hvordan arbejdsopgaven med støtte og vejledning udfyldes: De ansatte fungerer i praksis som omsorgsperson, lytter til elevernes problemer og bekymringer om hvorvidt de kan få asyl i Danmark. Mange ansatte oplyser, at de også yder fysisk omsorg, ved at holde om og trøste elever og er medvirkende til at være tryghedsskabende og tillidsskabende i relationen til eleverne. De ansatte oplyser, at der ikke er enighed i personalegruppen om præcist hvordan de forskellige roller og pædagogiske tilgange skal udføres, fx hvad de skal rumme eller ikke skal rumme i forhold til eleverne, men der er enighed om, at de ansatte bruger sig selv meget i arbejdet gennem indlevelse og indføling. De ansatte oplyser vigtigheden i at få skabt kontakt til eleverne, for at bringe dem ud af fokus på personlige problemer og over til læringsparathed, men også for at kende dybden af de personlige problemer for at vide, om der er noget de ansatte skal reagere og handle på. Nogle ansatte beskriver relationsarbejdet som følelsesmæssigt hårdt, især har alderstest betydet at flere elever er blevet testet over 18 år, og de kan med dags varsel stoppe på skolen - elever som flere ansatte beskriver, at de har lagt stor energi i. De ansatte oplyser, at disse flytninger af elever fylder i form af bekymringer om hvad der sker med eleverne. Herudover oplyser de ansatte, at det følelsesmæssigt fylder når en kontakt ikke lykkes og eleven trækker sig og de ikke kan få lov til at støtte og vejlede. De ansatte oplyser også, at de dagligt er i et miljø hvor eleverne er usikre på fremtiden, bekymrede for familien i hjemlandet til de mere ekstreme tilfælde fx hvor der skal overbringes besked til en elev om at en forældre er druknet i forbindelse med flugten. De ansatte og leder oplyser, at en væsentlig del af eleverne har en adfærd, der på dagligt niveau gør, at de ansatte ikke bare skal indgå i relationsarbejdet, 3
4 men også handle ind i relationen. Dette kan spænde fra at yde omsorg til en elev, der ikke har sovet på grund af traumer, til konfliktdæmpende interventioner ved at lægge sig mellem parterne, til større bekymringer om elever der fx isolerer sig eller har tydelige tegn på selvskadende adfærd såsom tydelige ridsemærker på armene. De ansatte oplyser, at en stor del af arbejdet består af relationsarbejde, det fylder meget opgavemæssigt hver dag og det kalder dagligt på forskellige og nye måder at handle på. De ansatte oplyser, at ved at skabe stabilitet og fast rytmer er de med til at give struktur og forudsigelighed i skoledagen. Manglende stabilitet og struktur skaber uro og de ansatte kommer med eksempler på, at skift imellem fx undervisning og idræt er tidspunkter eleverne reagerer på med uro og hermed opstår der mulighed for at småting bliver til konflikter, hvilket sker dagligt. I det daglig arbejde er det nødvendigt at 'have en finger på pulsen hele tiden'. De ansatte oplyser at de bliver gode til at have overblik over eleverne og opfanger små signaler og sætter ind - kravet til opmærksomhed forstærkes af at sproget ikke kan bruges i særlig høj grad, og dermed er det signaler fra eleverne de ansatte skal være opmærksomme på, for fx at kunne yde støtte til en elev der er i mistrivsel. Mistrivsel og konflikt opstår hurtigt i denne særligt udsatte elevgruppe. De ansatte beskriver evnen til at være på forkant som meget vigtig. Ved at være på forkant opfanges både mindre konflikter under optrapning samt elever der giver udtryk for mistrivsel og evt. sygdom. De ansatte oplyser at det er vanskeligt, at balancere og handle rigtigt i relationsarbejdet og at de heller ikke er enige om på arbejdspladsen hvad det rigtige er. De ansatte oplyser, at de dagligt bliver involveret i elevernes svære problemer. Når de fx spotter at der er elever der kan være ensomme, traumatiserede eller de mere kontaktsøgende elever som de ser sig nødt til særligt at forholde sig til. De ansatte oplyser, at det både er svært ikke at involvere sig da det kan være svært at afvise elever, der har behov for at fortælle om deres oplevelser. Det er omvendt også for flere svært at være involveret og at vide hvordan de skal handle på de oplysninger de får om eleverne, fx hvordan handle omsorgsfuldt uden at være omklamrende, hvordan handle interesseret uden at give indtryk af, at man kan påvirke sagsbehandling, hvordan handle autoritært uden at skubbe til psykiske traumer. De ansatte oplyser, at de udviser forskellige tilgange til konfliktdæmpning. Nogle ansatte berører eleverne fysisk for at skabe ro andre optræder autoritært. De ansatte peger på, at en stor risiko for deres trivsel er, at det kan være vanskeligt at passe godt nok på sig selv og hinanden. De beskriver at det både er hårdt at blive 'afvist' i relations arbejdet når de forsøger at få skabt en relation til en elev der har trukket sig. Omvendt er det også hårdt når det lykkes, for så er der ofte åbnet op for elevens fortællinger om krig og ødelæggelse, tab og angst for familiens sikkerhed mm. 4
5 I en pause før frokost ved første tilsyn kan den tilsynsførende konstatere, at der i løbet af minutter opstår flere konflikter. En konflikt omkring et bordtennisbord lader til at eskalere og en ansat må påtale det overfor eleverne og derefter stille sig mellem de stridende. Der er aggression i luften og den ansatte kan ikke kommunikere uddybende sprogligt med eleverne, men må ty til få ord som fx 'stop!' og benytte fagter for at signalere ro på. Interventionen har ikke den fulde effekt med det samme og konflikten fortsætter, eleverne ser nærmest igennem den ansatte og de stridende fokuserer aggressivt på hinanden og virker på nippet til at blive fysisk aggressive. Langsomt mindskes konfliktniveauet. Uden nogen forsonende gestus eller afklaret afslutning opløses situationen. Den ansatte oplyser efterfølgende, at denne 'machoadfærd' og eskalering er der flere eksempler på dagligt. Den ansatte oplyser, at der ikke direkte sker mere i sådanne optrin, men at det som information lagres inde i hovedet som information på netop disse elever, information der måske, måske ikke kan bruges senere på dagen til at forstå nye episoder eller til at dele med kolleger for opmærksomhed i arbejdet rundt om disse elever. Sådan foregår der kontinuerligt gennem dagen situationer der skal handles ind i. De ansatte beskriver ved gruppesamtalen samlet arbejdet som intenst - 'man er intenst på'. Virksomhedens forebyggelse Leder oplyser at asylskolen har været i en opstartsfase og en vækstfase og har haft lederskifte i Dette har spillet ind på forebyggelsesniveauet. Leder oplyser, at hun ser en personalegruppe der gør et kæmpe stykke arbejde, men også en personalegruppe der hele tiden må holdes øje med, for at de enkeltvis og som gruppe ikke slider for meget på dem selv. Derfor taler hun meget med sit personale og de kommer til leder kontinuerligt med sager og temaer de skal have sparring i, herunder sager hvor de følelsesmæssige krav i arbejdet er temaet. Leder og arbejdsmiljørepræsentant oplyser derudover om følgende forebyggelsestiltag i arbejdet: De ansatte er instrueret i ikke selv at spørge ind til elevernes baggrund, uden at eleven har opfordret til sådan en samtale og at de skal fokusere og lægge vægten på undervisningen. Der holdes klassemøder, hvor der er fokus på praksis og udfordringer i praksis. I den forbindelse nævner de ansatte, at de godt kan være uenige om, hvor grænsen går mellem det socialpædagogiske arbejde og undervisningen. Problemet med disse møder er ifølge flere ansatte, at der ikke opnås enighed og træffes fælles beslutninger. Leder oplyser, at der måske skal være mere fokus på at få lavet aftaler og principper og at det vil være befordrende hvis ledelsen deltog i møderne. Leder oplyser, at der er supervision hver anden måned med fokus på udfordringer i det praktiske arbejde. Supervisionen beskrives af de ansatte som godt og støttende til at vende forskellige problemstillinger. De ansatte oplyser, at leder har stor fokus på den enkelte ansatte og taler med ansatte, når der har været problemer. Leder oplyser, at skolen forebyggelsesmæssigt kan siges at ligne den folkeskolen asylskolen tidligere lå under. Der er ikke tradition for at behandle høje følelsesmæssige krav som særskilt belastning på anden måde end via supervision. 5
6 De ansatte oplyser at det fungerer godt, når de er to undervisere i timerne, så de kan støtte hinanden. Når der kommer nye kolleger kobles de med en erfaren kollega. Ifølge ansatte og leder er der etableret et samarbejde med asylcentret, hvor de gensidigt orienterer hinanden om særlige problemer omkring udvalgte elever. Dette samarbejde relaterer sig til de tungeste sager, men der kommunikeres, ifølge de ansatte, ikke tilstrækkeligt om eleverne og der mangler en forventningsafstemning om hvem der gør hvad og hvem der kan iværksætte handlinger overfor eleven. I forhold til håndtering af høje følelsesmæssige krav i arbejdet har arbejdsmiljøgruppen haft en række drøftelser, men de har manglet en retning og en proces der har ført frem til øget fælles afklaring om de ansattes eget arbejdsmiljø. Dette gælder både når det kommer til rammen for arbejdet og rammen for forebyggelse, opsamling og videndeling, dette oplyser leder. Dette gør at tilgangen til praksis ifølge arbejdsmiljørepræsentanten bliver uens på en uheldig måde, nemlig på en måde hvor der så også bliver usikkerhed om, hvor personalegruppen i fællesskab bevæger sig hen og hvordan forebyggelsen kan understøtte bedst, uensheden bliver til uafklarethed i jobbet for de ansatte. De ansatte fortæller, at de er gode til at give hinanden råd og dele hvad de selv vil gøre, men der er ikke en praksis, aftaler eller retningslinjer for hvordan de ansatte konkret håndterer elever der fylder meget. Enkeltsager håndteres velmenende, men der er ikke fora for samlet at gøre skolen klogere på, hvordan lignende problemer skal identificeres og håndteres i fremtiden. De ansatte oplyser, at de mangler viden om håndtering af elevernes traumer og viden om hvordan de fælles skal forholde sig til elever, der har selvskadende adfærd og hvordan man kan tackle det. Personlige konsekvenser Det blev oplyst af de ansatte: At den følelsesmæssige 'fyldtophed' der let kan komme i arbejdet, følger med de ansatte hjem i deres privatliv på en problematisk måde fx beskriver flere ansatte en fare for at man er 'fyldt op' når eleverne er kørt tilbage til centret og de beskriver det som en øvelse ikke at tage bekymringen og elevens problemer med hjem. For nogen lykkes det, for andre ikke. At flere føler afmagt, frustration og skyldfølelse over ikke at kunne hjælpe eleverne på tilfredsstillende vis og taler om, at det er nødvendigt at beskytte sig selv i relations arbejdet. Flere har negative tanker om hvorvidt de udfører arbejdet godt nok, om de samarbejder godt nok og om de gør det rigtige for eleverne. At flere har fysiske symptomer såsom ondt i maven og føler sig psykisk udmattede. Der er en udbredt bekymring for at brænde ud i arbejdet. 6
Randers Kommune Laksetorvet Randers C
Randers Kommune Laksetorvet 1 8900 Randers C Afgørelse Vi sendte en høring til jer den 19. april 2016 i forlængelse af tilsynsbesøget den 4. april 2016. På besøget hos Ydelseskontoret, Regimentvej 1, 1.,
Læs mereRingkøbing-Skjern kommune Ved Fjorden Ringkøbing
Ringkøbing-Skjern kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing Afgørelse Vi sendte en høring til jer den 24. januar 2017 i forlængelse af tilsynsbesøget den 9. august 2016. På besøget hos SPJALD SKOLE, Halvejen
Læs mereDRAGØR KOMMUNE Kirkevej Dragør
DRAGØR KOMMUNE Kirkevej 7 2791 Dragør Arbejdstilsynet Tilsynscenter Øst Landskronagade 33 2100 København Ø T 70 12 12 88 at@at.dk www.at.dk CVR 21481815 18. december 2018 Afgørelse Vi sendte en høring
Læs mereFlygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?
Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser
Læs mereAt bidrage til at situationer/konflikter ikke udvikler sig til uønsket fysisk kontakt og truende
Retningslinjer for forebyggelse af vold og trusler MED-udvalget 11.03.16 Indhold Formål... 1 Definition... 1 Forebyggelse af vold og trusler... 2 Anmeldelse til politiet... 3 Vold eller trusler om vold
Læs mereVoldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.
Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende
Læs mereRanders Kommune Laksetorvet Randers C
Randers Kommune Laksetorvet 1 8900 Randers C Afgørelse om mangelfuld efterkommelse af påbud om at forebygge psykiske arbejdsmiljøbelastninger ved stor arbejdsmængde og tidspres i Familieafdelingen Påbuddet
Læs mereHorsens kommune Rådhustorvet Horsens
Horsens kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Afgørelse Vi sendte en høring til jer den 27. januar 2017 i forlængelse af tilsynsbesøget den 11. december 2014. På besøget hos Horsens Byskole, Kildegade 25,
Læs mereArbejdstilsynets fokus på psykisk arbejdsmiljø i undervisningsbranchen - metode og erfaringer. v/tilsynsførende Ane Kolstrup
Arbejdstilsynets fokus på psykisk arbejdsmiljø i undervisningsbranchen - metode og erfaringer v/tilsynsførende Ane Kolstrup Arbejdstilsynet Tilsynscenter Øst den 19. januar 2018 Disposition 1 Fokus og
Læs mereGældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:
Antimobbestrategi for eleverne på Maglebjergskolen Gældende fra den Oktober 2017 En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Maglebjergskolen er en specialskole
Læs mereVi sendte en høring til jer den 20. december 2017 i forlængelse af tilsynsbesøget den 14. december 2017.
HVIDOVRE KOMMUNE Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre Arbejdstilsynet Tilsynscenter Øst Landskronagade 33 2100 København Ø T 70 12 12 88 at@at.dk www.at.dk CVR 21481815 8. januar 2018 Afgørelse Vi sendte en høring
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Borups Allé København NV. Afgørelse
KØBENHAVNS KOMMUNE Borups Allé 177 2400 København NV Afgørelse Vi sender her den afgørelse, som vi oplyste om på vores tilsynsbesøg den 25. januar 2017 hos Behandlingsinstitution Baunegård, Bavnestedet
Læs mereVOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE
VOLDSPOLITIK Formål: - At give redskaber til at håndtere situationer, hvori vold indgår - At give optimal støtte i en akut situation - At bakke op efterfølgende, hvis en medarbejder har været udsat for
Læs mereTrivselsundersøgelse Handlingsplan
Trivselsundersøgelse 2015 Handlingsplan Dato: November 2015 Handleplanen dækker: Amagerskolen Beskrivelse af analysen: I foråret 2015 er der lavet en trivselsundersøgelse på Amagerskolen, hvor alle børn
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereRetningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne
Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart
Læs mereGODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV
2007 GODE RÅD OM Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø Udgivet af DANSK ERHVERV ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Indholdsfortegnelse På hvilke områder inden for
Læs mereErfaringer fra tilsynsbesøg
Erfaringer fra tilsynsbesøg 28. jan. 14 Erfaringer fra tilsynsbesøg Disposition Statistik Tilsyn Bøder Gode råd Arbejdstilsynets adfærd 2 Tilsynsformer Tag godt imod Arbejdstilsynet de har ret til at komme
Læs mereVold og trusler om vold
Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig
Læs mereHELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015
1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din
Læs mereTraumatisere børn - sårene kan heles
Traumatisere børn - sårene kan heles Edith Montgomery Psykolog og seniorforsker Psykiatridage København, 11. november 2016 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser
Læs mereHurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.
Læs mereArbejdstilsynet. Tilgang og metode til psykisk arbejdsmiljø
Arbejdstilsynet Tilgang og metode til psykisk arbejdsmiljø Arbejdsmiljølovens formål 1. Ved loven tilstræbes at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den
Læs mereVoldspolitik. Kobberbakkeskolen
Kobberbakkeskolen Telefon 5588 8200 kobberbakkeskolen@naestved.dk www.kobberbakkeskolen.dk Voldspolitik Kobberbakkeskolen Kobberbakkeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme
Læs mere1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast
1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor
Læs mereBørn bliver også påvirket, når forældrene drikker
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer
Læs mereSP1. Børn i familier med traumer/ptsd Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Dagplejen Slagelse 14/
SP1 18 2015 Børn i familier med traumer/ptsd Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Dagplejen Slagelse 14/11 2018 DFH Integration Aftenens program > Traumer, PTSD og tilværelsen
Læs mereBilag 4: Afgørelse om at reducere de sundhedsskadelige belastninger forårsaget af stor arbejdsmængde og tidspres Udkast
Bilag 4: Afgørelse om at reducere de sundhedsskadelige belastninger forårsaget af stor arbejdsmængde og tidspres Udkast Virksomhed Region Syddanmark, Damhaven 12, 7100 Vejle Beskrivelse af de faktiske
Læs mereGiv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.
Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan
Læs mereØrsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes.
Stresspolitik 2016 Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes. Definitioner omkring stress: Positivt
Læs mereJeg jo ikke lige psykolog men
Jeg jo ikke lige psykolog men v/erhvervspsykolog Signe Ferrer-Larsen Drøft med sidemanden Hvorfor er denne workshop relevant for dig? Når det kommer til trivsel og psykisk arbejdsmiljø: Hvad er det for
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 2020 Nedslidning som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder og for
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 3 UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Psykisk arbejdsmiljø og vold på arbejdspladsen I denne pjece kan du læse 10 gode råd til,
Læs mereBilag 5: Afgørelse om at forebygge vold og trusler om vold på Handicapcentret for børn, Århus Kommune. Udkast
Bilag 5: Afgørelse om at forebygge vold og trusler om vold på Handicapcentret for børn, Århus Kommune. Udkast Virksomhed Århus Kommune, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C Beskrivelse af de faktiske forhold
Læs mereVoldspolitik Korskildeskolen
Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi
Læs mereStresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D
Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Opgave A: Det psykiske arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø i en personalegruppe kan enten være med til at skabe eller begrænse stress,
Læs mereKRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER
KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER Tilværelsen byder på mange forskellige oplevelser både gode og dårlige og alle mennesker oplever tidspunkter i livet, der er forbundet med vanskeligheder og
Læs mereJeg jo ikke lige psykolog men
Jeg jo ikke lige psykolog men v/ Arbejds- og Organisationspsykolog Signe Ferrer-Larsen Drøft med sidemanden Hvorfor er denne workshop relevant for dig? Når det kommer til trivsel og psykisk arbejdsmiljø:
Læs mereReferat fra uanmeldt tilsynsbesøg:
RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE Tilsyn med private opholdssteder og botilbud Møde med: Ganerbo Klostervej 108 6900 Skjern Mødedato: Torsdag den 18. december 2014 Mødedeltagere: Fra Ganerbo: Pædagog Karen ansat
Læs mereDialog og konflikt i borgerkontakten
Personalepolitisk retningslinje Dialog og konflikt i borgerkontakten Vold, trusler og chikane Vedtaget af Hoved MED udvalget 4. marts 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Definition... 3 Mål... 3 Forebyggelse
Læs mereForebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen
Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles
Læs mereBørn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema
Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle
Læs mereBEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING
kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse
Læs mereSpørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder.
VELKOMMEN TIL KLIMAMÅLING 2013 Kære medarbejder/leder Aalborg Kommune ser gennemførelsen af Klimamålingen som et væsentligt element i realiseringen af kommunens fælles personalepolitik og som et middel
Læs mereARBEJDSMILJØPOLITIK FSL'S ARBEJDSMILJØPOLITIK
FSL'S Som lærere og børnehaveklasseledere (fremover samlet lærerne) bruger vi en væsentlig del af vores tid og vores liv på arbejdet. Arbejdet bør derfor være sundt, udviklende og motiverende. Det giver
Læs mereVold, mobning og chikane
Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning
Læs mereAntimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018
Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,
Læs mereRetningslinjer mod arbejdsbetinget stress
Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:
Læs mereKorskildeskolens voldspolitik
Korskildeskolens voldspolitik 1 Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi ikke under nogen omstændigheder accepterer vold, trusler om vold, chikane eller krænkelser overfor
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereTrivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.
Antimobbestrategi for Christiansø Skole Gældende fra den Januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Målet med vores antimobbestrategi er at sikre, at alle børnene er glade for at komme
Læs mereBØRN OG UNGES SIGNALER
BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.
Læs mereXclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse
Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af
Læs mereVold og trusler på arbejdet
P r æ s e n t a t i Lars Peter Andersen Seniorforsker 8. november 2018 Vold og trusler på arbejdet Chikane, trusler om vold og vold mod undervisere i Folkeskolen Arbejdstilsynets definition af vold og
Læs mereTips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe
Spørgeguide til praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, kliniske tandteknikere, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, alternative behandlere, praktiserende psykologer, jordemødre og dyrlæger
Læs mereTrivselspolitik for Ølsted Skole
Trivselspolitik for Formål: Et godt skolemiljø - hvor elever, forældre og personale trives og føler sig godt tilpas Vi har en anerkendende tilgang til hinanden og skolens fællesskab bygger på omsorg, mod,
Læs mereSAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN
SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant
Læs mereTrusler og vold Handleplan på Sankt Nikolaj Skole.
Trusler og vold Handleplan på Sankt Nikolaj Skole. Vold og trusler rammer ikke blot den enkelte ansatte på skolen, men påvirker det psykiske arbejdsmiljø på hele arbejdspladsen. Derfor er forebyggelse
Læs mereLangeland kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing. Høring om sagens oplysninger
Tilsynscenter Syd Langeland kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing Postboks 1228 0900 København C Tlf. 70121288 Fax 70121289 at@at.dk www.at.dk CVR-nr. 21481815 Høring om sagens oplysninger Arbejdstilsynet
Læs mere[Det talte ord gælder]
Ligestillingsudvalget 2014-15 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt T A L E 20. november 2014 Tale ved samråd om sexchikane i Ligestillingsudvalget den 4. december 2014 J.nr. 20140092112
Læs mereCabi Aalborg den 25. Februar 2014
Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2014 1 Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Mia Tjerrild Jakobsen Partner, Udviklings og Konsulentchef AM-Gruppen Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 AM-GRUPPEN Supplerende
Læs mereOM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer
OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,
Læs mereSorghandleplan for MØN Skole/SFO
1 Sorghandleplan for MØN Skole/SFO Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det der ikke må ske alligevel sker. 1 Når et barn mister forældre eller søskende. 2 Alvorlig sygdom hos
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version
Den gode overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave Brønderslev Kommune 2018 Version 150218 Kære forældre Tiden er nu kommet til, at jeres barn snart skal starte i børnehave. Starten i børnehave er
Læs mereDefinition af mobning & digital mobning
Mobbehandleplan Store Heddinge skole Store Heddinge Skole bygger på et fundament af frihed under ansvar og gensidig respekt mellem elever, lærere og forældre. Mobning accepteres ikke på skolen. Det forventes
Læs merePrincip mod mobning. Vedtaget Saksild Skole og Børnehus ønsker at være uden mobning.
Vedtaget 20-04-2015 Princip mod mobning Saksild Skole og Børnehus ønsker at være uden mobning. Skolen og Børnehaven arbejder for at skærpe opmærksomheden om mobning som problem, blandt såvel personale
Læs mereKonflikter. - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. www.crecea.
Konflikter - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. Formål Viden om konflikter og mobning Redskaber, hvordan kan vi sætte dette
Læs mereAalborg Universitet Fredrik Bajers Vej Aalborg Øst. Høring om sagens oplysninger
Tilsynscenter Øst Aalborg Universitet Fredrik Bajers Vej 5 9220 Aalborg Øst Postboks 1228 0900 København C Tlf. 70121288 Fax 70121289 at@at.dk www.at.dk CVR-nr. 21481815 Høring om sagens oplysninger Arbejdstilsynet
Læs mereBeredskabsplan og handlevejledning Marts Kort udgave
Beredskabsplan og handlevejledning Til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold eller seksuelle krænkelser af børn og unge Marts 2019 - Kort udgave Kolding Kommune Dette er
Læs mereBeredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge
Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere
Læs mereMed udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.
Handicapområde Guldborgsunds handleplan i forbindelse med stress på arbejdspladsen. Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.
Læs mereISHØJ KOMMUNE, Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj
Bilag 1: vold og krænkelse af personlige fysiske grænser Virksomhed ISHØJ KOMMUNE, Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj Beskrivelse af de faktiske forhold Virksomheden Plejehjemmet Torsbo består af to plejeafdelinger,
Læs mereStorebæltskolen. Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov
Storebæltskolen Helhedstilbud for børn og unge med særlige behov Retningslinjer for håndtering af trusler, vold eller krænkende adfærd Elever imellem Revideret 15.01.18 Retningslinjer for håndtering af
Læs mereTrivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport
Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende
Læs mereAntimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereSådan afdækker du problemer i en gruppe
Sådan afdækker du problemer i en gruppe Det er ikke alltid let at se med det blotte øje, hvad der foregår i en elevgruppe. Hvis man kan fornemme, at der er problemer, uden at man er sikker på, hvad det
Læs mereSikkerhedspolitik for medarbejdere ved Jobcenter Langeland
Sikkerhedspolitik for medarbejdere ved Jobcenter skal være med til at skabe åbenhed og synlighed omkring arbejdet med at forebygge vold og trusler på vores arbejdsplads. Vold, chikane og trusler mod medarbejdere
Læs mereRetningslinjer for at arbejde med mobning
Retningslinjerne tager udgangspunkt i skolebestyrelsens antimobbeprincip. Distriktsskole Stenløse bygger på et fundament af frihed under ansvar og gensidig respekt mellem elever, lærere og forældre. Mobning
Læs mereFra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne
Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Ved Ph.d. cand.psych.aut., Forsker på NFA og selvstændig erhvervspsykolog Workshoppen. Sådan cirka. En hurtig
Læs mereFrontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog
Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog Det du gir` får du selv! 1 Definition på service Service er det vi "pakker"
Læs mereFor os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.
Læs mereEspe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?
22.1.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på omstændigheder ved begivenheder, som med større
Læs merePraksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS
Praksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS 1. Modul d. 20. september 2017 Rene D. C. Juhler Uddannelse: - Coach og Gruppefacilitator igennem 4 år på ID-Academy. - Konfliktmægler på Center
Læs merePolitik for håndtering af fysisk og psykisk vold frederikshavn kommune. Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold
Politik for håndtering af fysisk og psykisk vold Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor psykisk og fysisk trivsel, sundhed og sikkerhed er i højsædet. Det skal
Læs merePAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg?
PAS PÅ DIG SELV Uddannelse i selvomsorg og kollegial omsorg for Bydelsmødre Wattar Gruppen Kognitivt Psykologcenter Center for Socialt Ansvar Hvad er selvomsorg? Når du er god ved dine tanker: så stiller
Læs mereNeurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig
VI TAGER HÅND OM HINANDEN Hospitalsenheden Vest Britta Mørk Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig 1 Formålet med denne trivsels- og stressfolder til alle medarbejdere
Læs mereRetningslinjer vold, trusler og andre psykiske påvirkninger
Retningslinjer vold, trusler og andre psykiske påvirkninger Enhver form for trusler og vold af fysisk og psykisk karakter kan ikke tolereres i sundhedsplejen. Som medarbejder i sundhedsplejen varetager
Læs mereBryd tabuet! Livsmod 27. september 2016
Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Program Præsentation og program TUBA - tal og fakta Konsekvenser ved at vokse op i hjem med misbrug Nadjas historie Hvad kan være svært i arbejdet? Hvordan reagerer
Læs mereKonflikter med kunder
Konflikter med kunder BAR Transport og Engros Årskonference 2015 Torsdag d. 22. oktober 2015 Eva Thoft, eth@teamarbejdsliv.dk HVAD ER EN KONFLIKT? En uenighed, hvor en eller flere bliver følelsesmæssigt
Læs mereTrivselspolitik i Skoledistrikt Syd Indhold
Trivselspolitik i Skoledistrikt Syd Indhold Trivselspolitik i Skoledistrikt Syd... 1 Forord... 2 Vores målsætning... 2 Vores succeskriterier er:... 2 I praksis betyder det, at:... 3 Hvad forstår vi ved
Læs mereTilsynsenheden. Tilsyn Uanmeldt tilsyn Vinding børnehave. Gyvelvej Sørvad. Leder: Mie Pedersen
Tilsyn Uanmeldt tilsyn 8.5.2014 Vinding børnehave Gyvelvej 5 7550 Sørvad Leder: Mie Pedersen Tilsynsførende: Joan Dahl Nørgaard Pia Strandbygaard Tilsyn 2014 gennemføres som uanmeldte besøg der har til
Læs mereArbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø
Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer
Læs mereDIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Daginstitution. Vold
DIALOGKORT Daginstitution Vold SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Daginstitution-Vold.indd 1 15/01/13 11.22 Ved en samtale med treårige Mias
Læs mereKommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):
Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til
Læs mereTilsynsrapport. For. Opholdsstedet Dueslaget
Tilsynsrapport For Opholdsstedet Dueslaget Uanmeldt tilsyn den 1. marts 2013 Gennemført af Marie Winther, tilsynskonsulent Henrik Volmer, tilsynskonsulent Indledning Tilsynskonsulenter Marie Winther og
Læs mereAllerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik
Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik INDHOLD FORORD 2 VISION 3 ALLERØD KOMMUNES VÆRDIGRUNDLAG 4 ALLERØD KOMMUNES MED-AFTALE 5 FORMÅL 5 HVAD KAN MED-UDVALGET TAGE STILLING TIL? 5 INFORMATION
Læs mere