Referat Økonomiudvalget's møde Tirsdag den Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3

Transkript

1 Referat Økonomiudvalget's møde Tirsdag den Kl. 15:30 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Lars Erik Hornemann, Henrik Nielsen, Jørgen Lundsgaard, Ulla Larsen, Finn Olsen, Bo Hansen, Bruno Hansen, Jesper Kiel, Pia Dam Afbud: Hanne Klit Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendelse af dagsorden Byrådets valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering i behandling af Budget 2016 og overslagsårene Valg af balanceordning ved betalingsparkering for Refusionsreform - Investering i beskæftigelsesindsatsen Den fremtidige færgebetjening af Ærø Markedsførings- og brandingkampagne for Svendborg Kommune Principbeslutning om igangsætning af vindmølleplanlægning Orientering om gennemført styringsdialog 2014 med de almene boligorganisationer Regnskabsgennemgang for boligorganisationer, der ikke er omfattet af styringsdialog Valglokaler Ansøgning om støtte til halvmaratonløb "De tre broer" Etablering af toiletfaciliteter på Frederiksø Finansiering af istandsættelse af den grå hal på Frederiksøen Sejlsportens 150 års jubilæum i Orientering Lukket - Ejendomshandel Lukket - Ejendomshandel Lukket - Forsikringsudbud Lukket - Salg og lokalplanlægning for et område mellem Odensevej og Svendborgmotorvejen...25

2 1. Godkendelse af dagsorden Hanne Klit var fraværende. Som suppleant deltog Pia Dam. Dagsorden godkendt. 2. Byrådets valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering i /41040 Byrådet skal ved 2. behandling af budgettet for 2016 vælge mellem to budgetmetoder for finansieringen: Statsgaranti eller selvbudgettering. Direktionen vurderer, at valg af de statsgaranterede budgetforudsætninger for 2016 vil være mest fordelagtig for kommunen. Det indstilles derfor, at Byrådet vælger statsgaranterede budgetforudsætninger for Byrådet skal for budgetåret 2016 vælge mellem de statsgaranterede eller selvbudgetterede forudsætninger for følgende kriterier som indgår i beregningen af hhv. skatteindtægter og indtægter fra udligning og tilskud: Udskrivningsgrundlaget for indkomstskat Udskrivningsgrundlaget for kirkeskatten Skattepligtige grundværdier Betalingskommunefolketallet Vedr. udskrivningsgrundlaget for kirkeskatten gælder det princip, at kirkeskatten følger de samme forudsætninger som for indkomstskatten dvs at hvis kommunen f.eks. vælger de statsgaranterede forudsætninger gælder dette også m.h.t. kirkeskatten. Såfremt der vælges selvbudgettering vil der blive afregnet indkomstskatter og udligning/tilskud på et foreløbigt grundlag. Det endelige grundlag (efterregulerings-grundlaget) opgøres tre år efter budgetåret og forskellen mellem det foreløbige grundlag og det endelige grundlag skal så enten betales til staten (hvis tab for kommunen) eller efterbetales fra staten (hvis gevinst for kommunen). Vurderingen af hvad der vil være det mest fordelagtige valg for kommunen afhænger af forventningerne til hhv. den lokale udvikling og udviklingen på landsplan. 1

3 Regeringens seneste Økonomisk redegørelse fra august 2015 indgår også i vurderingen. Det fremgår af redegørelsen, at vækstskønnet i udskrivningsgrundlaget for 2014 er nedskrevet i forhold til tidligere. Til gengæld forventes væksten i hhv og 2016 at blive større, så samlet set er Regeringens skøn over væksten i kommunernes udskrivningsgrundlag uændret i forhold til skønnet, der ligger til grund for kommuneaftalen for Det seneste skøn over væksten i udskrivningsgrundlaget for Svendborg Kommune viser, at udskrivningsgrundlaget i Svendborg Kommune forventes at vokse langsommere end væksten på landsplan. Dette taler isoleret set for valg af statsgarantien. Betalingskommunefolketallet pr. 1. januar 2016 i Svendborg Kommune, som indgår i beregningen af tilskud og udligning, forventes at lande på 355 flere personer end det folketal, som indgår i forudsætningerne for statsgarantien. Dette taler isoleret set for valg af selvbudgettering. Direktionen vurderer, at dette forhold dog ikke kan opveje effekten af at det lokale udskrivningsgrundlag forventes at udvikle sig langsommere end på landsplan. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Der henvises til vedlagte notat for belysning af de økonomiske konsekvenser ved valg af hhv. selvbudgettering eller statsgaranti. Lovgrundlag: Lov om kommunal indkomstskat og lov om kommunal udligning og generelle tilskud. Bilag: Åben - Notat selvbudgettering eller statsgaranti 2016.docx Indstilles behandling af Budget 2016 og overslagsårene /41040 Indstilling til Byrådets 2. behandling af budgetforslag 2016 og overslagsårene , herunder takstoversigt for Det indstilles, at: ændringsforslag til Svendborg Kommunes budget 2016 og overslagsårene fremsendes til Byrådets 2. behandling 2

4 kirkeskatprocenten nedsættes fra 1,05 pct. til 1,04 pct. takstoversigt for 2016 fremsendes til Byrådets godkendelse Økonomiudvalget fremsendte den 8. september 2015 forslag til Svendborg Kommunens budget 2016 til Byrådets 1. behandling. Budgetforslaget for 2016 med resultatoversigt af 3. september 2015 udviste et forbrug af kassen på kr. Det oplystes, at forslaget var baseret på valg af statsgaranteret udskrivningsgrundlag i I forbindelse med 2. behandling skal der tages særskilt stilling hertil. Budgetforslaget til 1. behandling var baseret på uændret udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat på 26,80 procent, grundskyldspromillen på 23,32 promille (for landsbrugsjord dog 7,2 promille), dækningsafgift for offentlige ejendomme (kommunens egne ejendomme undtaget) på 11,66 promille af grundværdier og 8,75 promille af forskelsværdier. Det oplystes endvidere, at den kirkelige udskrivningsprocent udgjorde 1,05 pct., og at den endnu ikke var fastsat af Provstiet, hvilket sker ved 2. behandling af budgettet. Byrådet vedtog at oversende budgetforslaget til 2. behandling og fristen for fremsendelse af ændringsforslag blev fastsat til mandag den 21. september 2015 kl Der er modtaget politiske ændringsforslag fra følgende partier/grupper i Byrådet: Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Svendborg Lokalliste, Det Radikale Venstre, Lone Juul Stærmose og Henning Duvier Stærmose har den 18. september 2015 indgået forlig. Der foreligger endvidere budgetforslag fra henholdsvis Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Tværsocialistisk Liste samt fra Enhedslisten. Budgetforslagene medfører ændringer i dels kassebeholdning og dels i renter, som er indarbejdet i de respektive forslag. I konsekvens heraf vil der ikke være særskilte ændringsforslag vedrørende kasseforbrug og renter. Provstiet har fremsendt budgetforslag, som bygger på statsgaranteret udskrivningsgrundlag, samt at den kirkelige udskrivningsprocent nedsættes fra 1,05 procent til 1,04 procent. I forhold til 1. behandlingen er der anført en række tekniske ændringer jf. afstemningslistens pkt. 1. Øvrige ændringer fremgår tillige af afstemningslisten. De tekniske ændringer er indarbejdet i de 3 budgetforslag, som i øvrigt bygger på valg af statsgaranti. De væsentligste ændringer vedrører vejafvandingsbidrag, revideret skøn for kirkeskat samt 3

5 nyt skøn vedr. aktivitetsbestemt medfinansiering som følge af aftalen mellem regioner og regeringen. Budgetforliget samt de tekniske ændringer medfører ændringer i den takstoversigt, som forelå til 1. behandlingen. Det skal bemærkes, at taksterne på grund af den pressede tidsplan først forelægges fagudvalgene på deres møder i oktober. Der henvises til vedlagte takstoversigt. Hanne Ringgaard Møller, Henning Duvier Stærmose, Lone Juul Stærmose og Arne Ebsen inviteres til at deltage i dette punkt. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: De økonomiske konsekvenser fremgår af de fremsendte budgetforslag samt oversigt over tekniske ændringer, som ligger på sagen. Bilag: Åben - Takstoversigt til 2. beh. Åben - Budgetforlig K17 til 2. behandling Åben - Enhedslistens budgetforslag til 2. behandling Åben - Notat teknisk ændring til 2. behandling Åben - A, F og T's budgetforslag til 2. behandling Åben - Afstemningsliste B beh. Godkendt, idet Økonomiudvalget samtidig indstiller, at der som følge af henvendelse fra KL indarbejdes en teknisk ændring på anlægsbudgettet vedr. flytning af 15 mio. kr. fra 2016 til Liste Ø var imod denne tekniske ændring, idet de henviste til eget budgetforslag. 4. Valg af balanceordning ved betalingsparkering for /22469 En kommune kan hvert år, som led i budgetvedtagelserne, vælge om kommunens betalingsparkering skal drives i en balanceordning det efterfølgende regnskabsår. Direktionen anbefaler til oversendelse til Økonomiudvalget, at: Svendborg Kommune vælger balanceordningen i Siden 2012 har Svendborg Kommune drevet kommunens betalingsparkering i en balanceordning. Det skal hvert år besluttes, om man vil anvende balanceordningen det efterfølgende år. 4

6 Fordelen ved at vælge balanceordningen er, at kommunen kan drive sin betalingsparkering i en regnskabsmæssig ordning, hvor indtægter og udgifter opvejer hinanden. For alle betalingsparkeringspladser kan driftsudgifter og udgifter til istandsættelse medtages. Indtægterne for 2015 bliver benyttet til at medfinansiere istandsættelsen af Ramsherred, samt det p-søgesystemet der henviser til betalingspladserne. Derudover dækkes de faste driftsudgifter, samt leje af parkeringsarealet i Frederiksgade, bag Fremtidsfabrikken samt p-huset i Hulgade. I 2016 foreslås det at istandsætte p-pladsen bag ved Fremtidsfabrikken. Dog kendes fremtidsudsigterne for pladsen ikke på nuværende tidspunkt. Alternativt vil belægningen i Rådhusgården blive renoveret. En del af belægningen trænger til at blive lagt om da brosten og chaussesten flere steder ligger løst. Ud over disse p-pladser. trænger ingen af de nuværende pladser med betaling for parkering til istandsættelse Siden 2012 er der etableret betalingspladser i Frederiksgade, Voldgade Øst (lille Voldgade), bag Fremtidsfabrikken samt det nye parkeringshus i Hulgade. Leje, drift og vedligeholdelse af disse pladser finansieres via balanceordningen. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Såfremt balanceordningen ikke vælges i 2016, er der et sanktionsloft på indtægtssiden på ca. 2,6 mio. kr. Alt over det, vil kommunen tilsvarende blive skåret i bloktilskud i det efterfølgende år. Med de nuværende takster for betalingsparkering, vil det være et nedslag på ca. 2. mio. kr. i bloktilskud. Ved budgetforliget for 2014 blev det aftalt, at budgettet til drift og vedligeholdelse at p-pladserne blev forhøjet med ca. 1,0 mio. kr. for årene , således at forudsætningerne for balance mellem p-indtægter samt udgifter opretholdes. Lovgrundlag: Lov nr. 592 af 14/06/2011 Lov om nedsættelse af statstilskud til kommuner ved forhøjelse af kommunale parkeringsindtægter. Indstilles. 5. Refusionsreform - Investering i beskæftigelsesindsatsen 15/15196 Investering ved ansættelse af flere personaleressourcer på beskæftigelsesområdet for at reducere forsørgelsesudgifterne. 5

7 Direktionen indstiller, at der investeres 1,8 mio. kr. til ansættelse af personaleressourcer, der finansieres ved et fald i forsørgelsesudgifterne på 2,5 mio. kr. med oversendelse til budgetdrøftelserne for Benchmark-analysen viser et forbedringspotentiale på både kontanthjælpog A-dagpengeområdet, såfremt man øger den virksomhedsrettede indsats. Kerneopgaven i beskæftigelsesindsatsen er at medvirke til at flest mulige ledige kommer ud på eller vender tilbage på arbejdsmarkedet. Det kræver et tæt samarbejde med virksomhederne, der skal være med til at opkvalificere, udvikle og fastholde arbejdskraften, så den passer til fremtidens behov. En investering i flere personaleressourcer i beskæftigelsesindsatsen bør derfor være en investering i virksomhedskontakten. Investeringen skal udbygge og styrke det gode samarbejde jobcentret allerede har til mange virksomheder, da der fortsat vurderes at være uudnyttede potentialer. På baggrund af den forventede omlægning af refusionen på beskæftigelsesområdet er der flere kommuner, der har arbejdet med investeringsforslag for at optimere indsatsen. Hjørring, Aarhus og Nordfyn kan nævnes som eksempler herpå. Fælles for de forskellige investeringsoplæg er, at kommunerne vælger at ansætte flere personaleressourcer for at nedbringe forsørgelsesudgifterne. Det foreslås, at der investeres i 4 ekstra årsværk på beskæftigelsesindsatsen. De 4 ekstra årsværk skal have fokus på at styrke virksomhedssamarbejdet, med henblik på at skabe jobåbninger til de ledige og fastholde medarbejderne i virksomhederne på længere sigt, også når konjunkturerne igen vender. En investering på 4 årsværk er en relativ beskeden investering i forhold til nogle af de nævnte kommuners tiltag. De 4 årsværk er valgt ud fra et forsigtighedsprincip, hvor en mindre investering kan give erfaringer og danne grundlag for en vurdering om der skal arbejdes med et større investeringsoplæg. Der ønskes større viden og sikkerhed om de økonomiske konsekvenser inden der foretages større investeringer, da benchmark-analysen samtidig viser, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem tilbud og effekt. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: En investering i 4 ekstra årsværk betyder en årlig udgift til løn på 1,8 mio. kr. En øget indsats forventes at kunne betyde flere virksomhedskontakter årligt, og minimum flere borgere i virksomhedsrettet aktivering. 6

8 Det anslås, at en virksomhedsrettet indsats i gennemsnit vil reducere et ledighedsforløb med 6 uger. Investeringen forventes dermed at kunne reducere det samlede antal ydelsesuger med uger svarende til en bruttobesparelse på 3,3 mio. kr.(udregnet pba. en gennemsnitlig kontanthjælpsmodtager). De foreløbige beregninger af en gennemsnitlig refusionsprocent på kontanthjælpsområdet efter refusionsreformen giver en procent på 22,6. Det betyder, at der kan forventes en nettobesparelse på 2,5 mio. kr. på forsørgelsesudgiften, der skal modregnes af investeringen i personaleressourcer på 1,8 mio. kr., dermed en nettogevinst på 0,7 mio. kr. En investering i personaleressourcer vil påvirke servicerammen. Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Indstilles. Finn Olsen (L) har meldt afbud. Som suppleant deltager Hanne Ringgaard Møller (B). Afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B). Godkendt. 6. Den fremtidige færgebetjening af Ærø 15/10032 Der skal tages stilling til henvendelse fra Ærø vedr. den fremtidige færgebetjening af Ærø. Direktionen indstillinger: at Økonomiudvalget drøfter henvendelsen fra Ærø. Den 19. maj 2015 afholdt Økonomiudvalget møde med Ærøs Økonomiudvalg vedr. den fremtidige færgebetjening af Ærø. På mødet aftalte man, at Ærø skulle fremsende en officiel henvendelse til Svendborg Kommune med Ærøs forslag til, hvorledes man kunne optimere 7

9 færgeforbindelsen, og at Svendborg herefter ville behandle henvendelse hurtigst muligt. Ærø Kommune har nu fremsendt en sådan henvendelse. I henvendelsen foreslår Ærø blandt andet, at Svendborg Kommune og Ærø Kommune retter en fælles henvendelse til transportministeren med sigt på at fremme et projekt, der blandt andet indebærer, at ærøfærgernes anløbssted i Svendborg Kommune flyttes fra Svendborg Havn til et passende sted på kyststrækningen mellem Lehnskov og Rantzausminde. Ærø Kommune oplyser, at forslaget har været behandlet i Kommunalbestyrelsen i Ærø den 19. august 2015, og at et flertal på 8 støttede ovenstående forslag, mens et mindretal på 6 stemte imod. Et medlem undlod at stemme. Det bemærkes, at der tidligere har været udarbejdet en rapport, der belyser mulighederne for at placere et anløbssted på kyststrækningen mellem Lehnskov og Rantzausminde. Rapporten er vedlagt som bilag. Heri er nogle af de miljømæssige forhold beskrevet. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Der er ikke på nuværende tidspunkt udarbejdet noget samlet overslag over de økonomiske konsekvenser ved en eventuel flytning af anløbsstedet. Der har heller ikke været forhandlinger om, hvorledes de samlede omkostninger kan fordeles mellem parterne, herunder de to kommuner og staten. Det er heller ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere de beskæftigelsesmæssige og erhvervsmæssige konsekvenser. Bilag: Åben - Institut for Transportstudier: Den fremtidige færgebetjening af Ærø, hovedrapport, 2005 Åben - COWI: Ærøs nye, direkte forbindelse til den nye Svendborgmotorvej, 2007 Åben - Tetraplan m.fl.: undersøgelse af Ærøs fremtidige færgebetjening, 2009 Åben - Henrik Hagbarth Mikkelsen m.fl.: Elfærgedrift med nyt konceptdesign, resumé af feasibilitystudiet Green Ferry Vision, efteråret 2014 Åben - Henrik Hagbarth: Færgestruktur med elfærger - Lehnskov kontra Svendborg terminal, notat, august 2015 Økonomiudvalget kan ikke tiltræde den foreslåede model, idet modellen ikke anses som værende fremtidssikret og den samtidig kun har et spinkelt politisk flertal på Ærø. Økonomiudvalget medvirker imidlertid gerne til drøftelser om en anden og mere visionær model for færgebetjeningen i det sydfynske øhav. Økonomiudvalgets er gerne, at Ærø tager initiativ hertil. 7. Markedsførings- og brandingkampagne for Svendborg Kommune 15/

10 Svendborg Kommune skal i gang med en markedsførings- og brandingkampagne. Direktionen indstiller, at markedsførings- og brandingkampagnen indgås med Sparrings-Partner, Svendborg og deres samarbejdspartner. I forbindelse med budgetforliget 2015 blev der afsat to millioner kroner til markedsføring af Svendborg Kommune i 2015 og de efterfølgende overslagsår. Sparrings-Partner og Bureau 117 blev udpeget til opgaven. Firmaerne har efter en række møder med bl.a. interessenter i Svendborg udarbejdet et oplæg til markedsføring- og brandingkampagne for Svendborg Kommune. Planerne er, at kampagnen sættes i gang i løbet af november-december Herefter rulles kampagnen videre ud i Der vedlægges forslag til kampagnen. Bilag: Åben - Oplæg til markedsføring- og brandingkampagne for Svendborg Kommune Godkendt, idet Økonomiudvalget lægger vægt på, at samarbejdet skal evalueres løbende og løbende kan opsiges. Liste Ø var imod. 8. Principbeslutning om igangsætning af vindmølleplanlægning 15/21659 Principbeslutning om igangsætning af tematillæg for vindmøller til Kommuneplan Direktionen indstiller til videresendelse til byrådets godkendelse at Vindmølleplanlægningen sker i forbindelse med den generelle kommuneplanrevision til Kommuneplan 2017 Svendborg Byråd besluttede i forbindelse med, at Kommuneplan

11 blev vedtaget, at spørgsmålet om vindmøller skal til debat igen med en ny temaplan for vindmøller. Ny planlægning har afventet resultatet af det fynske samarbejde om strategisk energiplan, der forventes færdig i sommeren Udkast til Energiplan Fyn er i efteråret 2015 lagt ud til debat/kommentering i kommuner og blandt de øvrige aktører og interessenter omkring Strategisk Energiplan. Miljø-, Klima- og Trafikudvalget anmoder i møde den 2. marts 2015 Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget om at igangsætte planlægning for placering af møller over 80 m. Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget tager i møde den 5. marts 2015 anmodningen til efterretning. Udvalget anmodede samtidig administrationen om en vurdering af evt. konsekvenser ved at begynde en tidlig planlægning samt af ressourcetrækket ved evt. igangsætning af planlægningen. På baggrund af erfaringer fra andre sammenlignelige kommuner vurderes det samlede ressourcetræk i administrationen til et årsværk. Heraf vurderes projektlederrollen at udgøre 2/3 årsværk. Iværksættes planlægningen nu vil det få betydning for andre prioriterede opgaver. Det forventes, at revision af kommuneplan iværksættes i løbet af Der vil være en forventelig ressourcebesparelse i at kombinere de to forløb, således at vindmølleplanlægningen indgår som en del af forslag til kommuneplan Såfremt vindmølleplanlægningen skal fremmes nu, anbefales det at tage udgangspunkt i kortlægningen og de fire områder, der er udpeget i Svendborg Kommune i forbindelse med Vindmøllekortlægningen på Fyn. Lovgrundlag: Planloven Bilag: Åben - Vindmøllekortlægning_hovedrapport_Svendborg.pdf Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Indstilles. Indstilles. 9. Orientering om gennemført styringsdialog 2014 med de almene boligorganisationer 10

12 15/22562 Orientering om gennemført styringsdialog 2014 med de almene boligorganisationer. Direktionen indstiller, At Økonomiudvalget tager orientering om gennemført styringsdialog for 2014 med de almene boligorganisationer til efterretning. I perioden november januar 2015 har administrationen gennemført styringsdialogmøder med de otte almene boligorganisationer, der er omfattet af lovpligtig styringsdialog med Svendborg Kommune. Bæredygtig drift og konsolidering har været det overordnede tema for årets dialogmøder. Desuden har følgende temaer været berørt på møderne: Udlejning Økonomi Afdelinger med problemer Fysiske rammer og renovering Beboerdemokrati Referater, der er blevet godkendt af de respektive boligorganisationer, er vedlagt dagsordenen. Referaterne offentliggøres på kommunens hjemmeside. De væsentligste konklusioner fra styringsdialogmøderne: Enkelte af boligorganisationerne har generelt været udfordret i forhold til sikring af fuld udlejning. Det er især familieboliger i etagebebyggelser, der kæmper med imageproblemer, ungdomsboliger, samt et udsnit af ældreboliger beliggende i tyndt befolkede områder, der har problemer. Kommunen har i styringsdialogen lagt vægt på, at boligorganisationerne fastholder fokus på sikring af fuld udlejning. Kommunen er i den sammenhæng opmærksom på, at den samlede udlejningssituation i hele den almene sektor udvikler og fastholder et langsigtet økonomisk bæredygtigt niveau. Boligorganisationerne peger generelt på, at kollektiv trafikforsyning og tilstedeværelse af institutioner og butikker er af væsentlig betydning for bosætningen. Desuden påpeges også vigtigheden af, at IT-netforbindelse fungerer tilfredsstillende. Boligorganisationerne har generelt økonomiske reserver til sikring af deres drift i den kommende årrække. Situationen omkring udlejning samt behovet for renovering og tilpasning til et ændret boligbehov er imidlertid kritisk på sigt. Det er allerede for nogen en begyndende problemstilling, og for enkelte en stor udfordring. 11

13 Det konstateres i flere boligorganisationer, at langsigtede bæredygtige løsninger kræver særlig støtte og tilførsel af kapital fra Landsbyggefonden. Det generelle billede efter styringsdialogen er, at de boligorganisationer, som har store udfordringer, har eller vil tage initiativer i forhold til sikring af langsigtet bæredygtighed. Kommunen har i styringsdialogen opfordret til, at boligorganisationerne konsoliderer sig organisatorisk, både ved sammenlægning af afdelinger og ved sammenlægning af boligorganisationer. Flere boligorganisationer har foretaget effektivisering ved sammenlægning af afdelinger eller har planer herom, men ingen har endnu tilkendegivet ønske om sammenlægning med en anden boligorganisation. Beboerdemokratiet er flere steder under pres, fordi det er vanskeligt at rekruttere nye medlemmer til bestyrelserne. Boligorganisationerne arbejder på forskellig vis for at fremme beboerdemokratiet. Eksempelvis er der ytret tanker om undersøgelse af de unges egne forestillinger om uddannelses- og boligbehov. Det skal bemærkes, at der siden afholdelsen af dialogmøderne er sket en klar bedring af udlejningssituationen for så vidt angår familieboliger, ligesom der er gennemført et planlagt salg af ældreboliger (Hessely). Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Sagen har ikke direkte økonomiske konsekvenser for kommunen, men der er via garantistillelser og forpligtigelser i forhold til tomgangsleje interesse for udlejningssituationen og langsigtet bæredygtig økonomi i sektoren. Lovgrundlag: Almenboligloven og driftsbekendtgørelsen. Bilag: Åben - Referat styringsdialog 2014 SAB Åben - Referat styringsdialog 2014 Svendborg Boligselskab af Åben - Referat styringsdialog 2014 BSB Gudme Åben - Referat styringsdialog 2014 BSB Egebjerg Åben - Referat styringsdialog 2014 DAB Fyns Sports College Åben - Referat styringsdialog 2014 CAMA Åben - Referat styringsdialog 2014 BSB Svendborg Åben - Referat Styringsdialog 2014 Brimer-Kollegierne Taget til efterretning. 10. Regnskabsgennemgang for boligorganisationer, der ikke er omfattet af styringsdialog 15/16374 Gennemgang af regnskaber for boligorganisationer, der ikke er omfattet af lovpligtig styringsdialog med Svendborg Kommune. 12

14 Det indstilles, at At Byrådet tager regnskaberne for A.P.Møller-Kollegiet, Svendborg Erhvervsskoles Kollegier Ryttervej og Tværvej, BOFYN-Skårup og Seniorfællesskabet Højmarken til efterretning. Regnskaberne for A.P. Møller Kollegiet Svendborg Erhvervsskoles Kollegier Ryttervej og Tværvej BOFYN-Skårup Seniorbofællesskabet Højmarken, Stenstrup er blevet gennemgået af administrationen med henblik på behandling i Byrådet. Gennemgangen omfatter alene de boligorganisationer, som ikke er omfattet af den lovpligtige årlige styringsdialog mellem almene boligorganisationer og Svendborg Kommune. Der er ikke ved gennemgangen fundet grundlag for at kommunen som tilsynsmyndighed skal foretage yderligere opfølgning vedr. ovennævnte boligorganisationer. Uddybning af regnskabsgennemgangen fremgår af særskilt notat, der vedlægges dagsordenen. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune. Lovgrundlag: Lov om almene boliger mv., årsregnskabsloven og særlige bekendtgørelser vedr. ungdomsboliger og ældreboliger. Bilag: Åben - Notat om regnskabsgennemgang 2014.docx Indstilles. 11. Valglokaler 15/

15 I forbindelse med folkeafstemning den 3. december 2015 er det ikke muligt at være i alle de normale lokaler der anvendes til valg, samt der skal vurderes på afstemningssted i Nordre Bydel. Direktionen indstiller at: Ved folkeafstemningen den 3. december 2015, anvendes Tvedhallen i stedet for Tved forsamlingshus. Administrationen kan flytte afstemningssted til folkeafstemningen den 3. december 2015 indenfor valgdistrikterne, hvis der skulle blive problemer med anvendelse af de normale afstemningssteder. Svendborg Erhvervsskole, Porthusvej forsat anvendes som afstemningssted i Nordre bydel. Det vil ikke være muligt at være i Tved forsamlingshus den 3. december 2015 til folkeafstemningen. Det vil være muligt at være i Tvedhallens cafeteria, samt klasselokale. Det vurderes til at være en hensigtsmæssig løsning. Der er umiddelbart ikke problemer med de øvrige afstemningssteder. Skulle dette opstå anbefales det at administrationen får mulighed for at godkende flytning af afstemningssted. Der har være udtrykt ønske om at der blev set på mulighed for andet afstemningssted i Nordre Bydel i stedet for Svendborg Erhvervsskole på Porthusvej. Der er lavet et notat med en vurdering af mulige lokaler i området. Det vurdere at der udover Svendborg Erhvervsskole kun er Beboerhuset (den gamle tandklinik) som kan anvendes. Notatets konklussion er at Beboerhuset ikke er bedre end Svendborg Erhvervsskole, men dårligere til anvendelsesformålet. Derfor kan det ikke anbefales at flytte afstemningsted fra Svendborg Erhversskole, så længe det er muligt at være på Svendborg Erhvervsskole. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Ingen Lovgrundlag: Lov om valg til folketingsvalg. Bilag: Åben - Notat vedr. valgsted Nordre Godkendt. 14

16 12. Ansøgning om støtte til halvmaratonløb "De tre broer" 15/19247 Ansøgning om støtte til halvmaratonløb De tre Broer. Direktionen indstiller, at Ansøgningen ikke imødekommes. GOG Holding og SG Atletik planlægger at afvikle et halvmaratonløb De tre broer 28. august Arrangørerne bemærker, at der aldrig har været så mange halvmaratonløb som i disse år, men at de vil lave et løb, som skiller sig ud ved at være landets smukkeste rute. Løbet skal begynde i Rudkøbing og via Langelandsbroen, Siø, Siø-dæmningen, Nørreskovvej, Valdemar Slot, Troense, Vindeby, Svendborg Sund broen nå frem til opløbet og mål ved Landsstævnestadion. Arrangørerne har stor tillid og tiltro til løbets succes og vil sætte et maksimum deltagerantal på 4000 løbere det første år, men vil være tilfredse med mellem løbere. De efterfølgende år sættes maksimum deltagerantallet op med 2000 så der 2018 er et maksimum på 8000 løbere, med en forventning om deltagere. Arrangørerne vurderer det som afgørende for løbets gennemførelse, at de får en økonomisk håndsrækning fra Svendborg Kommune Da vi er en virksomhed som grundet økonomisk fortid ikke tåler røde tal på bundlinjen, bliver det et svært projekt at kaste sig ud i, medmindre vi har en relativ stor garanti for ikke at skabe underskud. Vi tror selv enormt meget på løbet, men en underskudgaranti ville gøre det meget nemmere at overtale bestyrelsen til at trykke på startknappen. De vurderer samtidig, at det er en solid investering for Svendborg Kommune omkring et projekt, der helt sikkert vil tiltrække positiv opmærksomhed til Sydfyn. Der søges om dels en kommunalunderskudsgaranti på kr., dels betaling af en række tjenesteydelser samt medarbejderressourcer fra kommunens ansatte. Ud over underskudsgarantien drejer det sig om: ca kr. til toiletvogne ca kr. til lydanlæg kr. i bidrag til markedsføring ca kr. til konsulenthjælp fra Svendborg Event i form af Per Nielsen som sidder med til alle møder og er den person, der er kontakten til Svendborg Kommune en ikke beregnet udgift til udfærdigelse af skilteplan, risikovurdering, beredskabsplan, få arrangement i digital infostander, praktisk hjælp fra jobcenter Danmarksvej, samt hjælp fra kommunens kommunikationsafdeling. 15

17 Administrationens bemærkninger: Der er allerede en række motionsløb i Svendborg, og som ansøger skriver, er markedet for løb på halvmaratondistancen fyldt med mange aktører. Det er ikke entydigt sandsynliggjort, at den valgte distance og rute giver de ønskede effekter. Arrangement opfylder ikke kriterierne for at opnå støtte fra Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalgets frie midler (kulturmidlerne). Arrangementet kan snarere betragtes som et led i en markedsførings- og brandingindsats. Jobcentret har oplyst, at afdelingen på Danmarksvej ikke kan levere arbejdskraft til dette arrangement. Svendborg Event fremfører følgende bemærkninger: Det er et spændende oplæg som vi i SvendborgEvent ser meget positivt på. Et ½ maraton over de lokale tre broer er en yderst interessant begivenhed som vi mener, er med til at brande området positivt. Løbets egenart vil markere sig positivt inden for løbsverdenen, som er et interessefelt i stor vækst. Med i vores vurdering er også, at der en tydelig positiv tilkendegivelse fra de involverede myndigheder. Ved stormøde [arrangeret af Svendborg Event] meldte alle positivt ind dvs. ja fra Vejdirektoratet, politi, beredskabsstyrelsen, lokal vejmyndighed, færgerne og Fynbus. SvendborgEvent har ikke mulighed for at afse en konsulent i det omfang, der ønskes, men vi vil gerne stille en til rådighed for sparring og råd ved diverse møder, samt sørge for udfærdigelse og indhentning af de nødvendige tilladelser, beredskabsplan, risikovurdering skilteplan mv. Ligesom vi også vil støtte op om eventen med lokal markedsføring på sociale medier, nyhedsbreve mv. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Da arrangement først afvikles i 2016, vil der, såfremt udvalgets rådighedspulje opnår samme størrelse i budget 2016, være midler til at finansiere en evt. støtte. Da arrangementet afvikles en søndag må det antages at være begrænset, hvor stor effekt det vil få på detailhandlen. Bilag: Åben - Ansøgning om tilskud til halvmaraton - Ansøgning til Svendborg kommune om økonomisk støtte til 1Ž2 maratonløb.docx Åben - Ansøgning om tilskud til halvmaraton - Økonomi tredie udgave.xlsx Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Ansøgningen fremsendes til økonomiudvalget, idet der peges på, at den skal behandles i forhold til markedsføringspuljen. Godkendt. 16

18 13. Etablering af toiletfaciliteter på Frederiksø 15/21637 Beslutning om etablering af toiletfaciliteter på Frederiksø som led i renovering af de kommunale ejendomme. Direktionen indstiller, at - der opstilles midlertidige toiletvogne på Frederiksø - driftsudgiften i 2016 finansieres inden for CETS samlede budget og indarbejdes i budgettet for 2017 og Center for Ejendomme og Teknisk Service er på baggrund af Byrådets beslutning den 16. december 2014 i gang med at renovere havnens udlejningsejendomme på Frederiksø. Der er afsat en samlet anlægsramme på 5 mio. kr. til formålet. Renoveringen skal dels hindre, at der sker yderligere bygningsmæssigt forfald og dels sikre, at bygningerne lovligt kan anvendes til de midlertidige aktiviteter. Der har således været fokus på at afhjælpe påtrængende bygningsmæssige problemer og lovliggøre anvendelsen af bygninger til de midlertidige aktiviteter, herunder etablering af det lovpligtige antal p- pladser. De uomgængelige udgifter til disse opgaver skønnes at kunne beløbe sig til 5,6 mio. kr. og dermed overstige den afsatte bevilling uden udgifter til etablering af toiletfaciliteter. Såfremt anlægsudgiften i 2015 overstiger budgettet, vil direktionen i forbindelse med regnskabsafslutningen pege på finansiering. Udgifterne i projektet fordeler sig som vist i tabellen nedenfor. Opgave Afholdt udgift pr. 22. sep Forventede uomgængelige udgifter I alt Sikkerhed og kr kr kr. lovliggørelse Tagarbejde kr kr kr. Klargøring af kr kr kr. bygninger til udlejning (Opdeling af lejemål låse el nødvendig istandsættelse tagrender mv.) Nedbrydning kr. 0 kr kr. Etablering af p- 0 kr kr kr. pladser I alt kr. 17

19 Anvendelsen af Frederiksø forudsætter, at der etableres bedre toiletforhold, herunder toiletter der er tilgængelige for bevægelseshæmmede. Da det næppe er realistisk at kræve, at der knyttes vilkår om etablering af toiletter til de midlertidige aktiviteter, må kommunen påtage sig denne opgave. Etablering af toiletter skal tage hensyn til, at der ikke er taget stilling til den fremtidige anvendelse af bygningerne på Frederiksø. Det er derfor vanskeligt at pege på en permanent placering af toiletterne, før der er truffet beslutning om den permanente anvendelse af de bygninger, der er i spil, jf. nedenfor. Toiletterne er den eneste tilbageværende opgave, som ikke er et myndighedskrav eller som har med brugernes sikkerhed eller bygningernes forfald at gøre. Med henblik på at afslutte anlægsprojektet peger administrationen på fire mulige løsninger vedr. toiletter. 1) Placering i rundbuehallen Det vurderes, at opførslen af toiletter i østre side af rundbuehallen vil beløbe sig til kr. Udgifter til drift af toiletter betales af lejer ud over den øvrige leje. I det omfang at toiletterne gøre offentligt tilgængelige må dog påregnes en kommunal driftsudgift til rengøring. 2) Placering i Riggernes gamle lokale Opførslen, inklusive væggennembrud og etablering af døre, vurderes at koste kr. Udgifter til drift af toiletter betales af lejer ud over den øvrige leje. I det omfang at toiletterne gøre offentligt tilgængelige må dog påregnes en kommunal driftsudgift til rengøring. 3) Lejlighedsvis opstilling af toiletter på udendørsarealet. Bygningsmyndigheden stiller ikke krav om etablering af toiletter i lokalet, idet stedet ikke er tænkt til at anvendes som fast arbejdsplads. Arbejdstilsynet oplyser, at det er lejer af bygningen, der har ansvar for velfærdsydelser til sit personale, herunder toiletter. Det vil sige, at lejere selv sætter toiletter op. Lejerne af bygningen skal i lejekontrakten acceptere en betingelse om at opstille minimum et handikaptoilet, hvis der opsættes toiletter. Der er umiddelbart ikke noget, der rent praktisk forhindrer, at der opstilles toiletvogne. Den mest praktiske placering er bag rundbuehallerne. Udgifter til drift af toiletter betales af lejer ud over den øvrige leje. 4) Midlertidig opstilling af toiletter på udendørsarealet 18

20 Svendborg Kommune kan opstille toiletvogne på udendørsarealet, som både kan benyttes af lejere af bygningen samt af offentligheden, hvilket vil løse det generelle behov for toiletter på Frederiksø. Det skønnes at medføre en lejeudgift på kr. årligt samt en driftsudgift på ca kr. til forbrugsafgifter og daglig rengøring året rundt samt desuden weekendrengøring i sommerhalvåret. Opstilling af toiletvogn inklusivt handikaptoilet bør ske på bagsiden af buehallen af hensyn til brandveje og parkeringspladser. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Der er et rådighedsbeløb i 2015 på anlægsbudgettet på kr. Etablering af toiletter kan ikke finansieres inden for denne bevilling, som er anvendt til lovligggørelse, myndighedskrav og uomgængelig bygningsgenopretning. Såfremt der etableres permanente toiletter, skal der afsættes mellem 0,8 og 1,1 mio. kr. på anlægsbudgettet, mens en midlertidig løsning vil koste kr. årligt. Besluttes en midlertidig løsning, peger direktionen på, at driftsudgiften i 2016 finansieres inden for CETS samlede budget og indarbejdes i budgettet for 2017 og For eventuelle merudgifter i forhold til den meddelte anlægsbevilling indstiller direktionen, at der peges på finansiering i forbindelse med regnskabsafslutningen for Lovgrundlag: Kasse- og regnskabsregulativ Godkendt, idet udvalget lægger vægt på, at der snarest fremlægges et forslag til en permanent løsning. 14. Finansiering af istandsættelse af den grå hal på Frederiksøen 15/12526 Finansiering af istandsættelse af den grå hal (haj J) på Frederiksøen, i forbindelse med udlejning til Danmarks Museum for Lystsejlads Direktionen indstiller, at der søges en tillægsbevilling på 0,500 mio. kr. til istandsættelse af den grå hal (hal J) på 19

21 Frederiksøen, i forbindelse med udlejning til Danmarks Museum for Lystsejlads direktionen peger på finansieringen af ovenstående tillægsbevilling i forbindelse med regnskabsafslutningen for regnskab 2015 Byrådet godkendte den 30. juni 2015 en indgåelse af en treårig lejeaftale med Danmarks Museum for Lystsejlads, idet det forudsættes at skolebørn sikres gratis adgang. CETS har undersøgt, hvilke bygningsmæssige tiltag, der skal til for at Danmarks Museum for Lystsejlads kan udstille på Frederiksøen i den grå hal (hal J), der ligger i forlængelse af buehallen. Museet har ønsket at flytte udstillingen fra Valdemarslot til Frederiksøen, og har fremsendt en skrivelse med en vurdering af behovet for bygningsmæssige ændringer. CETS har efterfølgende afholdt møde med museet, og museet har foretaget en ny vurdering. Efter mødet vurderer CETS, at der kræves en kommunal investering på 0,5 mio. kr., for at bygningen kan fungere som Danmarks Museum for Lystsejlads ønsker det. Midlerne skal bruges på: Opfriskning af facade mod det gule parkhus via betonreparation og malerbehandling af betonvæg Etablering af røgudluftning i taget Etablering af ekstra slangevinder Etablering af flugtvejsdøre, udskiftning af vinduer, midlertidig lukning af port samt dør i eksisterende dørhul. De 0,5 mio. kr. vedr. kun ovenstående bygningsrelaterede udgifter og ikke oprettelse af fx p-pladser. Finansieringen til oprettelse af p-pladser finansieres via projektet Istandsættelse af havnens bygninger. Hertil kommer, at museet selv vil investere i toiletter, glasvæg mm. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Der er i de nuværende anlægsrammer ikke afsat midler til istandsættelse af den grå hal (hal J) på Frederiksøen, i forbindelse med udlejning til Danmarks Museum for Lystsejlads. Det anslås at istandsættelsen vil koste 0,5 mio. kr. og derfor søges der en anlægsbevilling til realisering af istandsættelsen. Anlægsbevillingen søges finansieret i forbindelse med regnskabsafslutning 2015, hvor direktionen peger på finansieringen. Lovgrundlag: Kasse- og regnskabsregulativ 20

22 Indstilles. Liste A og F var imod. 15. Sejlsportens 150 års jubilæum i /16368 Ansøgning fra Svendborg Museum, som er primus motor i et samarbejde med Dansk Sejlunion (SSS) og Dansk Museum for Lystsejlads (DMFL) om at arrangere den nationale fejring af sejlsportens 150-års jubilæum i Direktionen indstiller, at udvalget opfordrer ansøgerne til at markere jubilæet ved at integrere den aktiverende udstilling med Dansk Museum for Lystsejlads jubilæumsudstilling i hal J på Frederiksø. udvalget imødekommer ansøgningen med et tilskud på kr. af konto 364 De frie Kulturmidler til den musikalske underholdning i forbindelse med folkefesten under forbehold for Byrådets vedtagelse af budget 2016 udvalget indstiller til Økonomiudvalget, at der meddeles afslag på lån af rundbuehallerne. I samarbejde med Dansk Sejlunion (SSS) og Dansk Museum for Lystsejlads (DMFL) vil Svendborg Museum arrangere den nationale fejring af sejlsportens 150-års jubilæum i Parterne har til formålet dannet en projektgruppe. Gruppen finder, at lystsejladsens historie hænger tæt sammen med Danmarks og Sydfyns tradition for maritime erhverv, og at jubilæet er en god anledning til at skabe fokus på lystsejladsen og dens vigtighed for både Sydfyn og Danmark. Ambitionen for jubilæumsarrangementet, der skal finde sted i weekenden den 25./26. juni 2016 er, sammen med lokale klubber, at skabe en event, der fejrer hele Danmark som sejlsportsnation. Jubilæumsweekenden er samme weekend som kulinarisk fødevaremarked, og projektgruppen anfører, at det er tanken at få de to arrangementer til at understøtte hinanden. Weekenden er fri for konkurrerende kapsejladser og lystsejladsarrangementer, hvorfor det vurderes, at den i forhold til sejlermålgruppen er optimal. Projektgruppen håber på kongelig deltagelse med kongeskibet Dannebrog, der vil blive inviteret til at sejle i spidsen i en paradesejlads fra 21

23 Lunkebugten til Svendborg Havn. Danmarks Museum for Lystsejlads, der i en 3-årig periode vil have til huse på Frederiksø i hal J, fejrer jubilæet med en udstilling. Samtidig er det planen i rundbuehallerne at åbne en aktiverende jubilæumsudstilling om lystsejladsens 150 år arrangeret af Svendborg Museum. Museet vil også udgive en bog med nytænkende vinkler på lystsejladsens historie. På kajen vil der foruden en officiel reception blive arrangeret en folkelig fest med musikalsk underholdning og mulighed for køb af mad og drikke. Svendborg Museum forventer, at arrangementet vil brede sig over hele kajpladsen. Projektgruppen gør opmærksom på, at der i jubilæumsweekenden planlægges åbning af to udstillinger. Det nyopstillede Danmarks Museum for Lystsejlads vil åbne som led i fejringen. Denne udstilling vil via DMFL s samling fortælle historien om lystsejladsens tekniske udvikling og pionererne fra sportens tidligere år. Udstillingen skal stå de næste tre år og det anføres i ansøgningsmaterialet, at den derfor er væsentlig forskellig fra den aktiverende jubilæumsudstilling, som Svendborg Museum ønsker at etablere i rundbuehallerne hen over sommeren. Den af Svendborg Museum påtænkte udstilling vil være en aktiverende udstilling, som skal sætte ansigt på lystsejladsens historie og belyse sporten i både fortid og nutid. Samtidig skal den besøgende kunne klæde sig ud som sejler, lære navigation og betragte Danmarks største søkort malet på bagvæggen. Udstillingen vil skulle invitere til debat, idet det anføres, at lystsejladsen har en aldersmæssig skævhed, som udstillingen vil i talesætte og dermed forhåbentlig kunne medvirke til at positionere sejlsporten for nye målgrupper. Museet oplyser, at der er tale om en mobil udstilling, der i løbet af udstillingsperioden periodevis ville kunne vige til fordel for andre aktiviteter i rundbuehallerne i samme periode. Svendborg Museum har søgt administrationen om lån af rundbuehallerne i perioden 1. maj til 1. oktober 2016, og har fået oplyst, at anmodningen vil blive forelagt til politisk beslutning. Administrationen har i dialogen med Svendborg Museum gjort opmærksom på, at museets udstilling bør kunne tænkes sammen med DMFL s udstilling, da det kan være vanskeligt at blokere rundbuehallerne til udstilling i en så lang periode som ansøgt. Det samlede budget for jubilæumsweekenden incl. udstilling og bogudgivelse er på 2,575 mio. kr., hvoraf projektgruppen vil søge 2,45 mio. kr. dækket ind ved fundraising. Svendborg Kommune søges om dækning af de resterende kr. øremærket dækning af deltagende sejleres havneudgift, som udgør kr., og dækning af udgifter til musikalsk underholdning og telt- og serviceleje mv. i forbindelse med folkefesten på kajen, der budgetteres til kr. Udover det kontante tilskud har projektgruppen et ønske om, at der stilles en kommunal medarbejder til rådighed til at bistå projektgruppen i den praktiske planlægning. Udover deltagelse i en række af planlægningsmøder, er tidsforbruget ikke nærmere defineret. Herforuden anfører projektgruppen, at de forventer, arrangementet vil få behov for omkring 100 P-pladser i løbet af weekenden. 22

24 Svendborg Museum har drøftet projektet med Svendborg Event. Museet skriver i ansøgningen: Svendborg Event har tilkendegivet, at de er interesserede i projektet og ser lystsejladsens jubilæum som en oplagt brandingsmulighed for Svendborg. Svendborg Event har netværket og de markedsføringsmæssige kompetencer, der kan løfte afviklingen af projektet til en national event. Svendborg Event vil indgå i et tæt samarbejde med projektgruppen omkring markedsføring, planlægning og afvikling af jubilæet. Derudover vil Svendborg Event sikre, at jubilæet har en aktualitet, så også nutidens brugere af vandet i rekreativt øjemed føler, at jubilæumsarrangementet er for dem, citat slut. Administrationens bemærkninger Borgmesteren har fremsendt projektgruppen en støtteerklæring til brug for fondsansøgninger. Projektgruppen er gjort opmærksom på, at støtteerklæringen ikke samtidig er udtryk for, der er taget stilling til lån af rundbuehallerne og ej heller tilskud mv. fra kommunen. Borgmesteren har dog tilkendegivet, at kommunen gerne er vært i tilfælde af kongelig deltagelse i jubilæumsarrangementet. Museets ansøgning om at få stillet rundbuehallerne til rådighed for udstillingen i perioden 1. maj til 1. oktober 2016 skal fremsendes til afgørelse i Økonomiudvalget. Administrationen kan umiddelbart ikke allokere medarbejderressourcer til projektet. Det vil være i overensstemmelse med retningslinjerne for tilskud fra De frie Kulturmidler at støtte den musikalske underholdning ved folkefesten, der i budgettet er sat til kr. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser: Tilskud på kr. til den musikalske underholdning på kajen vil kunne afholdes af konto 3 64 De frie Kulturmidler under forudsætning af Byrådets vedtagelse af budget Administrationen kan ikke anvises finansieringsmuligheder for det resterende ansøgte tilskud på kr. til dækning af deltagende sejleres havneafgift ( kr.) samt øvrige udgifter ved den påtænkte folkefest ( kr.) Disse udgifter ikke opfylder kriterierne for at kunne finansieres via de frie kulturmidler, ligesom de ikke vil kunne afholdes indenfor havnens budget. De økonomiske konsekvenser ved udlån af rundbuehallerne og medarbejderressourcer mv. kan opgøres til kr. fordel således: Havnekontoret oplyser, at rundbuehallerne koster kr. pr. døgn + forbrug ved enkeltstående events, der typisk varer en dag eller to. Havnekontoret vurderer, at der i perioden max. vil kunne blive tale om max. 2 til 3 døgnevents, hvilket de opgør til max kr. Mistet P-indtægt ved fri parkering lørdag/søndag på eksisterende pladser vil højest kunne andrage kr., idet der ikke opkræves p-afgift på søndage. Det har ikke været muligt at få defineret omfanget af hjælp fra en kommunal medarbejder udover at der er tale om en række 23

25 planlægningsmøder, forberedelse og assistance op til og under afviklingen. Det antages af løbe op på 1/3 årsværk alt inkl kr. Bilag: Åben - Ansøgning/projektresumé Beslutning i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalget den : Godkendt. Finn Olsen (L) har meldt afbud. Som suppleant deltager Hanne Ringgaard Møller (B). Afbud fra Hanne Ringgaard Møller (B). Godkendt. 16. Orientering Intet. 17. Lukket - Ejendomshandel 18. Lukket - Ejendomshandel 19. Lukket - Forsikringsudbud

26 20. Lukket - Salg og lokalplanlægning for et område mellem Odensevej og Svendborgmotorvejen 25

27 Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 18:00 Lars Erik Hornemann Henrik Nielsen Jørgen Lundsgaard Ulla Larsen Finn Olsen Bo Hansen Hanne Klit Bruno Hansen Jesper Kiel 26