Bæredygtighed. 7. Semesters speciale Planlægning & Projektering af bæredygtigt byggeri Micki B. Sørensen. Micki B. Sørensen

Transkript

1 Bæredygtighed Bk7b 0912 D. 09 november 2015

2 Titelblad 7. Semesters speciale Forfatter: Micki Birkemose Sørensen Brettevillesgade 10 D 9000 Aalborg C Telefon: Mail: @ucn.dk Klasse: Bk7b 0912 Specialeforløb D. 31 august 2015 til 09 november 2015 Udgiver: Professionshøjskolen University College Nordjylland Sofiendalsvej Aalborg SV Specialevejleder: Mette Madsen Professionshøjskolen University College Nordjylland Anslag: Sideantal: Bilag: Hovedtekst: I alt: Hovedtekst: 39 I alt: 52 Findes i bilagsmappen Referencer: - Kapitlerne starter og slutter med en kort beskrivelse af, hvad det pågældende kapitel omhandler, kaldet en metatekst. - Kildehenvisninger til tekst og figurer symboliseres med en fodnote i slutningen af den tilhørende tekst. 1 - Interviews er at forefinde bagerst i rapporten. - Citater i rapporten er skrevet med kursiv tekst og i anførselstegn. 1 Se side nr. 1- Forklaring på fodnote 1/52

3 Forord Dette 7. Semesters speciale er udarbejdet som et led i min uddannelse til bygningskonstruktør på University College Nordjylland. Bæredygtighed er et begreb, der berører os alle. Det berører hvert fald dem der ønsker at give verden videre til efterfølgende generationer, i en stand der er den samme som den vi modtog den i eller endda bedre. Det handler om at tage hensyn, som vi selv med rette har kunnet forvente at vores forrige generationer gjorde, da de efterlod verden til os. I de senere år er der i Danmark fokuseret på at sikre en energibesparende bygningsmasse, hvad enten det gælder nybyggeri eller renoveringsopgaver. Dette er ikke sket uden udfordringer og byggesektoren har fået øjnene op for, at det ikke er nok kun af fokuserer på denne energibesparende bygningsmasse. I byggebranchen er der opstået en stigende erkendelse af nødvendigheden af en mere bæredygtig byggebranche, når det gælder processer, materialer og anvendelse. Uden et bredere perspektiv vil byggebranchen fortsat belaste verdens klimaet, de økonomiske ressourcer, menneskets sundhed og råstofferene. Jeg har tidligere i mine specialer beskæftiget mig med passivhus certificeringer, hvor konklusionen ledte mig i en mere bæredygtig retning. Jeg ser derfor dette afsluttende speciale, som en god mulighed for at indsamle viden om det at planlægge og projekterer et bæredygtigt byggeri. Denne rapport henvender sig til fagpersoner samt til studerende, som ønsker sig et mere fyldestgørende indblik i det at planlægge og projekterer et bæredygtigt byggeri. Samtidig kan de læsende se konkrete eksempler på, hvordan man implementeret en certificeringsmodel til et konkurrenceforslag samt læse om de analyser samt vurderinger, der ligger bag opfyldelsen af de enkelte kriterier i DGNB System Denmarks certificeringsmanual. Ved udarbejdelse af denne rapport vil jeg gerne takke følgende personer, som har været til stor hjælp under arbejdet med dette emne: - Anton Hessellund. Produktudviklingschef, A. Enggaard A/S - Karoline Geneser. Sustainability engineer and project manager, Niras A/S - Mette Madsen. Specialevejleder, University College Nordjylland Rigtig god Læselyst 2/52

4 Resumé Denne rapport er baseret på en teoretisk forståelse af bæredygtighed i byggeriet samt på empiri fra erhvervslivet. Her vil Anton Hessellund fra A. Enggaard A/S samt Karoline Geneser fra Niras A/S bl.a. bidrage med deres erfaringer ved det at planlægge og projekterer bæredygtigt. Denne viden disse personer bidrager med vil blive analyseret til anvendelse i rapporten, og vil bl.a. være med til at danne grundlaget for en bæredygtig integrering af DGNB System Denmark til et boligprojekt ved Sæby strand i Frederikshavn kommune. Til slut vil projektet give sin vurdering af, hvorledes en bæredygtig planlægnings- og projekteringsproces foregår samt om denne skaber værdi til projektet. Der er i byggebranchen opstået en stigende erkendelse af nødvendigheden af en mere bæredygtig byggebranche, hvis verdens klimaet skal aflastes. Dette har medført forskellige FN rapporter som beskriver miljø, sundhed og økonomi som hovedelementerne i definitionen af bæredygtighed. Også i Danmark er man kommet til den erkendelse at det bæredygtige byggeri har en stor fremtid. Her har man bl.a. overvejet hvorledes man som stat eller kommune kan fremme initiativer til en mere bæredygtig byggebranche. På baggrund af netop statens handlinger begyndte man i år 2010 at afprøve udenlandske certificeringsordninger til den Danske byggebranche og blev hurtige enige om hvilken model der skulle tilpasses til den danske byggebranche. Det at bygge bæredygtigt har mange fordele for forskellige involverede parter i byggeprocessen. Denne rapport vil tage udgangspunkt i de tidlige planlægnings og projekterings dilemmaer, da det er her hele processen starter og her de klare retningslinjer skal defineres, så frem et byggeri skal opnå bæredygtig succes. På baggrund af samtaler med erhvervslivet samt problemstillinger i byggeriet er der erfaret visse problemstillinger ved det at planlægge og projekterer bæredygtigt. Disse problemstillinger strækker sig helt tilbage til byggeriets planlægningsfase, hvorfor projektet her vil analyserer på hvorledes disse på bedst mulig vis kan minimeres eller måske helt undgås. Denne analyse skal danne grundlaget for en vurdering af hvorledes en integrering af delområder fra DGNB System Denmark modellen kan integreres til et boligprojekt. 3/52

5 Indholdsfortegnelse 7. Semesters speciale Kapitel 1. Indledende afsnit Indledning Case beskrivelse Problemstilling Problemformulering Undersøgelsesspørgsmål Afgrænsning Metode & Proces... 9 Kapitel 2. Teoretisk afsnit Bæredygtighed som definition Miljømæssig bæredygtighed Social bæredygtighed Økonomisk bæredygtighed Livscyklustankegang Bæredygtighed i byggeriet Statslig politik Regional politik Certificeringsordninger Breeam Leeed DGNB Delkonklusion Kapitel 3. Praktisk afsnit Indledning Konkretisering DGNB System Denmark Hvad opnås ved en DGNB bæredygtighedscertificering Udfordringer i det bæredygtige byggeri Integrering af DGNB System Denmark Organisering Planlægning og aftaleforhold Integrering af DGNB System Denmark til BSS Boliger ved Sæby strand (BSS) Konkretisering /52

6 3.4.3 Organisering Ansvarsfordeling Planlægning af bæredygtig integrering Bæredygtig projektering af BSS Analyse af bæredygtig indflydelse Fleksibilitet og tilpasningsevne Tilgængelighed Offentlig adgang Forhold for cyklister Plandisponering Vurdering af DGNB System Denmark som projekterings værktøj Vurdering af integrering til projekt BSS Kapitel 4. Konkluderende afsnit Hoved konklusion Perspektivering Kapitel 5. Refererende afsnit Litteraturliste Bøger Hjemmesider/Pdf dokumenter Interviews Bilag Interviews Figurer og skitser /52

7 Kapitel 1. Indledende afsnit 1.1 Indledning Tilbage i 1970 erne begyndte byggebranchen at få øjnene op for det man i dag kalder bæredygtighed. Dette kom på baggrund af et årti, hvor byfornyelser og massebyggeri skulle give mere plads til familien Danmark, som var begyndt at flytte væk fra storbyerne. Denne spredning af befolkningen satte for alvor gang i byggesektoren, som kun få år senere blev ramt af energikrisen, 2 hvilket blev startskuddet til en energibesparende udvikling i byggebranchen. Samtidig med dette opstod en bred bevidsthed om at vores ressourcer på denne planet ikke varer til al evighed. Dette medførte en politisering af emnerne ressourceforbrug samt miljøpåvirkning. Her rettede man især fra politisk side sit fokus på boligers energiforbrug, hvilket bl.a. medførte indførelsen af et isoleringstilskud samt diverse energi spare pakker til boligmarkedet. 3 Selvom vi i Danmark har et af verdens højeste krav til nye bygningers energiforbrug, 4 står disse bygninger stadig for op imod 40% af Danmarks samlede energiforbrug. 5 Det er især opvarmning, ventilation og belysning af vores boliger der er medvirkende til dette dårlige fodaftryk på klimaet. Dette energiforbrug har blandt andet været medvirkende til klodens mange omtalte klimaproblemer, og gør at vi i byggebranchen er nødsaget til at handle, hvis vi ikke ønsker at efterlade en anden klode end den vi har været vant til, til vores efterfølgende generationer. 6 Der er noget der tyder på at byggebranchens fokus er blevet mere bæredygtigt. Indtil nu har der især fra bygningsreglementets side været et stort fokus på energirammer, men bæredygtige tiltag er de senere år for alvor begyndt at indtræde forskellige steder i byggebranchen. Derfor har projektet valgt at sætte fokus på dette, samt at indarbejde 5 kriterier fra DGNB System Denmarks certificeringsmanual til et konkurrenceprojekt udarbejdet af Friis & Moltke Architects A/S. Konkurrenceforslaget var med i opløbet om opførelsen om 7 punkthuse ved Sæby strand i Frederikshavn kommune. Boligprojektet ved Sæby strand (herefter BSS) er samtidig grundlaget for mit bachelorprojekt Case beskrivelse Bygherre Kasper Knudsen har fået udarbejdet et dispositionsforslag, på en særskilt kontrakt, af Micki & Sørensen Architects A/S, hvilket han nu ønsker færdigprojekteret til opførelse på hans grund ved Sæby strand i Frederikshavn kommune. Bygherren har i samarbejde med sin bygherrerådgiver set dispositionsforslaget igennem og har enkelte kommentarer her til, inden arkitekten kan arbejde videre med projektforslaget samt den nye kontrakt for projektet. - Han ønsker projektet BSS certificeret bæredygtigt samt opført af lokal arbejdskraft. - Da bygherren er uden erfaring med byggebranchen ønsker han så få rådgivere som muligt. - Bygherren er kommet i dialog med et firma som muligvis kunne være interesseret i at leje kontorlokaler i ejendommene. Han ønsker derfor bygningernes stueetager fleksible til en eventuel konvertering her til, selvom dette strider imod lokalplanens bestemmelser. 2 Bæredygtig omstilling S Bæredygtig omstilling S Senest besøgt D. 08 september Senest besøgt D. 08 september Komfort Husene S /52

8 1.2 Problemstilling 7. Semesters speciale Det er langt fra tilfældigt at bæredygtighedsdebatten, nu for alvor har slået igennem i den danske byggebranchen. Debatten udspringer af nogle voldsomme forandringer der har fundet sted de seneste 5 årtier. Bl.a. er befolkningstilvæksten i denne periode steget med 40 milliarder og det forventes at denne tilvækst stadig er stigende. 7 Dette har medført at byggeriet står over for en stigende efterspørgsel efter nye boliger, hvilket er en udfordring for branchen. Dette er i sig selv ikke det største problem. Det største problem kommer først i spil, så frem denne større befolkningsmasse forbruger en så stor mængde ressourcer, at der fortsat ikke vil være nok tilbage til at dække fremtidige generationers behov. Det er derfor byggebranchen er nødsaget til at tænke bæredygtigt. På Internationalt plan har der i mange år været snakket om, hvordan bedre og mere bæredygtige løsninger til byggeriet kan fremmes, men dette har ikke med samme hastighed slået igennem i den danske byggebranche. 8 Men bør staten, regionerne og kommuner ikke også arbejde for at fremme dette bæredygtige byggeri til den danske byggebranche? Byggebranchen i Danmark står overfor to veje. Den gamle vej hvor mere isolering og et lavere energiforbrug altid var den bedste fremtidssikring, er udfordret af den nye bæredygtige vej. Men mange mener at denne brede bæredygtighedsdagsorden slet ikke, eller kun langsomt er blevet tilpasset til byggesektoren og at man fra statens side kun har fokuseret på udviklingen af krav til boligernes samlede energiforbrug. 9 Dette fokus samt oprettelsen af diverse støtteordninger for besparende energitiltag som solceller m.m. har gjort energibesparende løsninger til en hyldevarer i dagens byggebranche. Det største problem kan derved være at man endnu ikke har set en helhedsorienteret politisk dagsorden for omstillingen mod et mere bæredygtigt byggeri, som man derimod har set med det energieffektive byggerier. Dette manglende forbillede har muligvis været med til at skabe en usikkerhed iblandt byggebranchens mange parter om, hvordan man gør? Hvornår man gør? Og ikke mindst hvorfor man bør bygge bæredygtigt? For er der i virkeligheden værdi i at bygge bæredygtigt, eller er det bare et spørgsmål om ren samvittighed? 7 Bæredygtighed S Bæredygtig omstilling S Bæredygtig omstilling S. 13 7/52

9 1.3 Problemformulering Det er ud fra casen samt denne problemstilling projektets problemformulering er opstået: Hvordan foregår en bæredygtig planlægnings og projekterings proces og skaber denne proces værdi til byggeriet? Undersøgelsesspørgsmål - Hvad gør man i Danmark for at fremme bæredygtigheden i byggeriet. - Hvilke bæredygtige certificeringsordninger findes og hvilke forskelle er der på disse. - Hvad opnås og hvilke udfordringer er der ved det at bygge bæredygtigt. - Hvilken indflydelse har det bæredygtige byggeri på planlægningen af et byggeprojekt. - Hvilken indflydelse har de integrerede kriterier fra DGNB System Denmark på projektets case. 1.4 Afgrænsning Ud fra ovenstående problemstilling samt problemformulering er der også i projektet opstået visse afgrænsninger. Projektet har valgt følgende afgrænsning: - Projektet afgrænses til certificeringsordningerne Breeam, Leeed og DGNB. - Projektet afgrænser sig fra de bæredygtige dokumentationskrav. - Da bygherrens kommentarer til dispositionsforslaget hovedsageligt omhandler BSS s stueetage vil der blive afgrænset til denne samt bygningernes fælles grundareal. 8/52

10 1.5 Metode & Proces 7. Semesters speciale Arbejdet med dette projekt har bestået ud fra en grundlæggende teoretisk forståelse af emnet bæredygtighed. Denne forståelse vil danne grundlag for et senere arbejde, hvor projektet ved hjælp af analyser og vurderinger, vil implementerer et planlægningsforslag samt 5 kriterier fra DGNB System Denmarks certificeringsmanual til projekt BSS. Indledningsvis i projektet vil læseren blive introduceret til definitionen bæredygtighed samt introduceret til bæredygtigheds koncepternes indtog til den danske byggebranche. Dette sker på baggrund af et indledende afsnit, hvor nogle af de overordnede udfordringer i byggebranchen belyses. Anden del af projektet indeholder en integreringsproces. Denne del har til formål at analyserer DK- GBC s certificeringsordning i dybden samt vurdere på, hvorledes en sådan ordning kan integreres til et dispositionsforslag. Her vil der blive taget udgangspunkt i bygherres kommentarer til dispositionsforslaget og disse vil blive indarbejdet i projekt BSS. Der vil derfor både blive arbejdet med planlægningen og projekteringen af et bæredygtigt byggeri. I projektet er også indhentet empiri fra erhvervslivet. Bl.a. vil Anton Hessellund fra A. Enggaard A/S samt Karoline Geneser fra Niras A/S, bidrage med deres erfaringer vedrørende det at planlægge og projekterer et bæredygtigt byggeri. I de udførte interviews er der lagt vægt på anvendelsen af åbne spørgsmål, for at få de interviewede personers umildbare holdninger til det at planlægge og projekterer et bæredygtigt byggeri. Både Anton og Karoline har godkendt at projektet må nævne dem med navns nævnelse samt anvende deres kommentarer i projektet. For neden vises en model af læsevejledningen. Denne synliggøre rapportens tilgang til opgaven. Figur nr. 1 Læsevejledning Se bilag nr. 1 9/52

11 Kapitel 2. Teoretisk afsnit 7. Semesters speciale 2.1 Bæredygtighed som definition Så frem der ønskes en forståelse for det bæredygtige byggeri er det vigtigt også at kende til den grundlæggende historik, samt den grundlæggende definition af bæredygtighed. Dette kapitel vil derfor give læseren et indblik i, hvor definitionen bæredygtighed opstod samt give en forklaring på, hvordan hovedelementerne skal forstås. Samtidig med 1970 ernes energikrise 11 opstod en bred bevidsthed om at vores ressourcer på denne planet ikke varer i al evighed. Dette medførte en politisering af emnerne ressourceforbrug samt miljøpåvirkning. Alligevel skulle der gå et årti før der igen i stigende grad blev stillet spørgsmålstegn til, om hensynet til miljøpåvirkningerne samt hensynet til udviklingen i byggebranchen var uforenlige. Dette medførte synspunktet om en fremtidig udvikling baseret på en bæredygtig udnyttelse af vores naturressourcer, som en mulighed. Derfor besluttede FN i 1983, at der skulle nedsættes en verdenskommission for miljø og udvikling. Denne kommission bestod af 21 internationalt anerkendte personligheder og havde den tidligere norske statsminister Harlem Brundtland som formand. 4 år senere modtog FN s generalforsamling kommissionens rapport, som var blevet navngivet Our Common Future også kaldet Brundtlandrapporten. Brundtlandrapporten satte ikke blot begrebet bæredygtig udvikling på den internationale dagsorden, den kritiserede også den udvikling der var sket på naturens og menneskelivets side som uacceptabel og ikke bæredygtig. En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. 12 Sådan lød Brundtlandrapportens definition på en bæredygtig udvikling og de første skridt mod et mere bæredygtigt samfund var taget. Rapporten foreskrev yderligere 8 internationale retningslinjer, for en bæredygtig forståelse: - Genskabelse af økonomisk vækst - Forbedring af vækstens kvalitet, så man sikrer miljømæssige og social fornuft og får dækket behovene for arbejde, mad, vand og sanitære forbedringer - Bevaring og forbedring af det naturlige ressourcegrundlag - Stabilisering af befolkningstallene - Omdirigering af teknologi og forbedret risikostyrring - Integrering af miljø og økonomi i beslutningsprocessen - Omskabelse af de globale økonomiske forhold - Styrkelse af internationalt samarbejde 12 I år 1992 afholdt FN endnu en konference. Denne konference kaldet Rio-Konferencen, havde til formål at skabe en deklaration om miljø og udvikling, som skulle sikre en rimelighed i den bæredygtige udvikling ud fra 3 dimensioner. Disse 3 dimensioner kom fra et ønske om at alle lande uanset økonomisk og teknologisk niveau, skulle have retten til at udvikle sig på rimelig vis så længe de miljømæssige, nuværende og fremtidige generationer ikke led overlast Bæredygtig omstilling S Dilemmaer og overvejelser S Bæredygtighed S /52

12 Figur nr. 2 - Rio-Konferencens konkretisering af bæredygtighed. 14 Rio-Konferencens 3 dimensioner kan betragtes som sund fornuft, men tilsammen viser de hovedelementerne i vejen mod en bæredygtig forståelse Miljømæssig bæredygtighed Miljømæssig bæredygtighed i byggebranchen omhandler de fysiske betingelser, drift betingelserne samt sammenhænget af planlægningen. Betingelserne omhandler emner som klima, forbrug af land, materialer, levetid og energi. Miljømæssig bæredygtighed handler derved om, at opføre noget med så lille et fodaftryk på både det lokale og globale miljø som muligt. Medregnet i dette fodaftryk indgår også de miljømæssige påvirkninger fra produktion af materialer samt driften af bygningen. Disse forhold vurderes efter en livscyklusvurdering kaldet LCA (LCA). Brugen af ressourcer som vand og træ, vurderes ligeledes under den miljømæssige bæredygtighed. De elementer der indgår i den miljømæssige bæredygtighed er alle målbare i projekteringsfasen, via anvendelsen af et certificeringssystem og deres metoder. Yderligere giver elementerne muligheden for at sammenligne forskellige bygningers miljømæssige ydeevne. 15 Store dele af den miljømæssige bæredygtighed indgår samtidig som kriterier i det danske lovgivning. Her er det bl.a. lovgivning om energi og indeklimaet der har medført til at vi i dagens byggebranche, har en god tradition for det miljømæssige aspekt i bygninger Social bæredygtighed Når der snakkes om social bæredygtighed i byggebranchen, menes en bygnings sociale kvaliteter og omfatter emner som æstetik, funktionalitet, komfort, sundhed og brugertilfredshed. Social bæredygtighed handler om at skabe bygninger der kan reducerer sygdom, sikrer højere produktivitet og skabe hensigtsmæssige bygninger, som får os alle til at føle os godt tilpas og giver os livskvalitet. Det er ikke alle elementerne i den sociale bæredygtighed der er direkte målbare i en projekteringsfase. F.eks. kan man først lave en undersøgelse om brugertilfredsheden efter byggeriet er taget i brug. Store dele af den sociale bæredygtighed er henlagt til bygherrens ønsker og der lovgives ikke her om. Dog har vi i Danmark en tradition for at vælge de gode arkitektoniske løsninger, hvilket giver et plus til bygningers sociale bæredygtighed S Hvidbog om bæredygtighed i byggeriet S /52

13 2.1.3 Økonomisk bæredygtighed Økonomisk bæredygtighed i byggebranchen knytter sig til de finansielle betingelser samt levetidsomkostningerne (LCC). Denne dimension indeholder emner som levetid, vedligehold, driftsoptimering også kaldet totaløkonomi samt en øget optimering af planlægningsprocesserne. Økonomisk bæredygtighed er et byggeri, som er sikret en langvarig økonomisk attraktivitet samt et byggeri som har hensigtsmæssige rammevilkår for ressourceoptimering. Økonomisk bæredygtighed er derved et håndgribeligt emne som allerede i projekteringsfasen kan analyseres, styres eller sammenlignes med lignende byggerier. Økonomisk bæredygtighed har altid været et grundelement i den danske byggebranche, selvom der ikke lovgives direkte her om. Men også i fremtiden skal vi ind tænke aspekter om fleksibilitet, langsigtede løsninger og ressourcebevidsthed, hvis vi ønsker økonomiske og bæredygtige boliger Livscyklustankegang Et af hovedelementerne i det bæredygtige byggeri er energiforbruget i bygningens livscyklus, herved ment hele byggeriets levetid, inklusiv produktion af byggematerialer samt nedrivning til en eventuel genanvendelse. Det totaløkonomiske aspekt, hvor bygningen iagttages i hele dens levetid er derved i højeste fokus. I byggebranchen knytter livscyklustankegangen sig til de miljømæssige og økonomiske definitioner. Dette sker ved anvendelsen af analyseværktøjer til et definerer bygningers livscyklus og levetidsomkostninger. Tilsammen er disse metoder væsentlige i vurderingen af bygningers bæredygtighed. Livscyklusvurderinger samt levetidsomkostningerne bygger på emner som følgende: - Levetid og kvalitet, samt optimeret anvendelse af materialer og høj indlejret energi - Undgå børnearbejde, tvangsarbejde samt en sikret ret til fri organisering - Arbejdsmiljøforhold knyttet til byggematerialerne - Genbrugspotentiale - Holdbarhed - Indhold af miljø eller sundhedsskadelige stoffer - Hvilke klimapåvirkninger, der er knyttet til udvinding og fremstilling - Hvorvidt byggematerialerne stammer fra fornyelige og rigelige ressourcer - Hvor meget energi, der anvendes i udvinding og fremstillingsproces 17 Når en bygnings livscyklus skal analyseres i DGNB System Denmark regi, vurderes denne på en 50 årige årerække. Det er her ved belyst, at det var Brundtland rapporten og senere Rio-deklarationen konkretisering som var med til at danne hovedelementerne i det som vi i dag betegner som bæredygtighed i byggebranchen. Projektet vil i næste afsnit undersøge, hvad man har gjort i Danmark for at fremme anvendelsen af en bæredygtig tankegang i byggeriet. 16 Hvidbog om bæredygtighed i byggeriet S Hvidbog om bæredygtighed i byggeriet S /52

14 2.2 Bæredygtighed i byggeriet På verdensplan er der udarbejdet initiativer der har sat emnet bæredygtighed på den internationale dagsorden. Men hvad gør man i Danmark for at fremme bæredygtigheden i byggeriet? Projektet vil nu undersøge, hvilke initiativer den danske byggebranche har sat i værk Statslig politik Staten, kommunerne og større bygherre, står for store dele af den danske byggeaktivitet. Selvom der nævnes store fordele ved opførelsen af et bæredygtigt byggeri, 18 har staten været langsom til at stille krav eller ønsker her om. Regeringen har et ønske om at erhvervslivet udvikler sig i en retning, der skaber en øget konkurrenceevne i den stigende internationale konkurrence samt en øget konkurrenceevne inden for de nye globale udfordringer. Regeringen ønsker at understøtte disse udfordringer, og har derfor lanceret en byggepolitisk strategi kaldet, Vejen til et styrket byggeri i Danmark. Denne indeholder 34 initiativer til en styrket byggebranche, hvorfra 5 af initiativerne er omhandlende bæredygtighed: - Frivillig bæredygtighedsklasse til bygningsreglementet. - Vejledningsindsatser på bæredygtighedsområdet. - Task force for bæredygtige byggematerialer. - Koordineret indsats for genbrug af mursten og andre byggematerialer. - Genanvendelse af bygningsmasse, der er en del af kulturarven. Denne strategi skal sikre branchen gode vækst- og beskæftigelsesbetingelser, levering af bære- og konkurrencedygtige byggerier og sikre et sunds og sikkert arbejdsmiljø i erhvervslivet Regional politik Mens disse internationale og statslige initiativer kun langsomt inddrager klimapolitiske tiltag til byggebranchen, går det hurtigere på regionalt plan. 20 Dette har medvirket, at flere nordjyske kommuner i dag er langt fremme med konkrete planer og målsætninger for, hvordan energiforbruget i de danske bygninger kan sænkes. 21 Danmarks Naturfredningsforening indgik i år 2010 en aftale med Region Nordjylland, der gjorde Regionen til en klimaregion. Denne aftale forpligter Region Nordjylland til at iværksætte en indsats, der skal nedbringe Regionens samlede co 2 udslip med 2% om året indtil år Regionen vil med denne aftale bidrage til et mere bæredygtigt samfund, samt gå forrest i kampen om klimaudfordringerne samt de globale problemer denne udfordring medfører. Som overordnede målsætninger i klimaaftalen, vil Region Nordjylland sætte fokus på følgende indsatsområder: - En sænkning af energiforbruget i regionens bygninger. - Øget anvendelse af klimavenlige produkter og materialer samt at sikre en mulig genanvendelse af restprodukter S S Bæredygtig omstilling af boliger og byggeri S Senest besøgt D. 01 september /52

15 - Medarbejdere i regionen vil opleve et øget systematisk fokus på klimaoptimering og energi i bygninger samt de ansattes arbejdsgange. - En optimering af processer samt reduceret ressourceforbrug af vand, papir og øvrige materialer. Regionen har efter indgåelsen af denne aftale været bygherre for opførelsen af 4 DGNB System Denmark certificerede sundhedshuse, hvilket har gjort Region Nordjylland til en førende offentlig bygherre inden for bæredygtige certificerede byggerier i Danmark. 22 Så både på internationalt og nationalt plan er man begyndt at fremme initiativer til- og opførelser af bæredygtige byggerier. Dette selvom der endnu ikke findes direkte lovgivning eller frivillige bæredygtighedsklasser i det danske bygningsreglement. Så måske de forskellige bygherre er begyndt at se lyset i disse certificeringsordninger? Senest besøgt D. 01 september /52

16 2.3 Certificeringsordninger Staten og regionerne i Danmark er altså begyndt at udføre initiativer der fremmer bæredygtigheden i byggeriet. Men når en bygherre vælger at opføre et bæredygtigt byggeri, hvilke muligheder har han så for at certificere dette? Og er der væsentlige forskelle på disse forskellige certificeringsordninger? Det at få en bæredygtighedscertificering går i sin enkelthed ud på at evaluere bygningers bæredygtige performance ud fra nogle givne kriterier. En sådan evaluering giver derved mulighed for at sammenligne delelementer af forskellige bygninger. Denne sammenligning kan dog kun foretages, inden for de delelementer der er indeholdende i de forskellige certificeringsordninger. En bæredygtighedscertificering kan også kaldes en kvalitetssikring udført af en tredje part. Certificeringen giver rådgiverne nogle fælles retningslinjer i projekteringsfasen, og et fælles mål som disse skal overholde for at opnå denne certificering. De forskellige certificeringsordninger anvender forskellige resultatbenævnelser a la god, bedre og bedst, alt efter hvor stor en andel af ordningens givne kriterier byggeprojektet opfylder. Et byggeprojekt kan også certificeres af flere delområder på forskellige niveauer, så længe projektet ikke har delområder der er certificeret under den laveste resultatbenævnelse. Verden over eksisterer der efterhånden mange forskellige bæredygtige certificeringsordninger. De store ordninger Breeam og Leed ses som de mest kendte, mens den nyere tyske ordning DGNB ses som lidt mindre kendt. Fælles for disse er, at de i disse år alle gennemgår store udviklinger. De forskellige ordninger er alle forskellige i deres opbygning og dækker begrebet bæredygtighed forskelligt. 23 Figur nr. 3 - De 3 ordningers vægtning inden for miljø, social og økonomisk bæredygtighed Breeam Breeam der står for Building Research Establishment Environmental Assessment Method er en Britisk certificeringsordning, som administreres af det Britiske byggeforskningsinstitut building research Establishment. Ordningen blev oprettet i 1990 og er den mest udbredte inden for bæredygtighedsområdet. Breeam er en ordning der kan anvendes til certificering af nye såvel som eksisterende ejendomme, og måler på energiforbruget, håndtering af vand, bygningsdrift, arealforbrug og placering, materialer, sundhed og trivsel samt en økologisk udnyttelse af grunden. Alt efter hvor godt bygningen vurderes, certificeres denne som pass, good, very good, excellent, outstanding eller med 1 til 5 stjerner. Breeam 23 Hvidbog om bæredygtighed i byggeriet S Hvidbog om bæredygtighed i byggeriet S /52

17 kan anvendes til certificering af forskellige bygningskategorier, samt byområder og er certificeringsdygtigt inden for forskellige geografiske lokaliteter via en differenceret geografisk rating Leeed Leadership in energy and environmental design er betegnelsen for den amerikanske certificeringsordning Leeed, som blev udviklet i år Det er det amerikanske green council der står bag og er en meget anerkendt ordning især i Nordamerika. Leeed s tilgang til bæredygtighed drejer sig om hele bygningen, ved vurdering af 5 nøgleområder som er vandbesparelser, energieffektivitet, materialevalg, indeklima og en bæredygtig udvikling af byggepladser. Ydermere giver ordningen muligheden for tildeling af tillægspoint for lokaliteten, samt for graden af innovation i designet. Leeed byggerier certificeres inden for kategorierne certified, silver, gold eller platinium og kan tildeles de fleste byggerier, lige fra nybyggeri til eksisterende bygninger og fra råhuset til klimaskærmen alene. Leeed findes også til certificering af byområder og anvender samme geografiske rating verden over DGNB DGNB er den lidt mindre kendte bæredygtighedscertificering, som blev grundlagt i 2009 i Tyskland. DGNB står for Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen og blev grundlagt i et samarbejde mellem DGNB og det tyske forbundsministerie for transport, anlægsarbejder og byudvikling. DGNB s tilgang til bæredygtighedscertificeringen er den bredest dækkende af de 3 certificeringsordninger, som ud over de 3 bæredygtigheds definitioner fra Rio-deklarationen også dækker det tekniske område samt den gode proces. Et DGNB certificeret byggeri eller byområde bliver tildelt en bronze, sølv eller guld medalje. 26 Det viser sig her ved at DGNB s certificeringsordning er den ordning der dækker Rio-deklarationens definition af bæredygtighed bredest, hvor både Leeed og Breeam modellerne fokusere mere på de miljømæssige perspektiver. Ydermere er forhold som drift og vedligehold, socialkulturelle aspekter og de funktionelle forhold 25 også kun indeholdende i DGNB s certificeringsordning. Overordnet findes der mange forskellige certificeringsordninger, der hver og især har deres forskellige prioriteringer. Projektet har i dette afsnit kort beskrevet hovedelementerne i de mest anerkendte certificeringsordninger og klarlagt de væsentlige forskelle. Projektet har nu skrevet om det teoretiske grundlag samt forudsætningerne for det bæredygtige byggeri. Projektet vil nu samle op på de afklarede undersøgelsesspørgsmål fra problemformuleringen i en delkonklusion. 25 Hvidbog om bæredygtighed i byggeriet S Senest besøgt D. 02 september /52

18 2.5 Delkonklusion 7. Semesters speciale Da der tilbage i 1970 erne opstod en bevidsthed om at vores resurser på denne planet ikke varer i al evighed, begyndte politikerer på internationalt plan at snakke om miljøpåvirkning samt ressourceforbrug. De fandt ud af at hensynet til miljøpåvirkning og hensynet til udviklingen i byggebranchen på daværende tidspunkt var uforenelige, hvilket medførte et ønske om en fremtidig udvikling baseret på en bæredygtigt udnyttelse af planetens naturresurser. År senere havde FN nedsat en kommission der var klar med en rapport, der kritiserede denne udvikling der var sket og satte samtidig en bæredygtig udvikling på dagsordenen. Our Common Future eller også kaldet Brundtlandrapporten definerede bæredygtighed som. En udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. En konkretisering af definitionen bæredygtighed kom, i år 1992 da FN afholdt Rio-konferencen. Her udarbejdede politikerne Rio-deklarationen, som beskrev at en bæredygtig udvikling handlede om miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. Dette øget fokus på bygningers fodaftryk og bygningers livscyklus, må siges at være definitionen af bæredygtighed. På statsligt niveau har man i Danmark udarbejdet initiativer, der skal fremme en bæredygtig byggebranche. Regeringen lancerede bl.a. en byggepolitisk strategi kaldet Vejen til et styrket Danmark. Denne indeholder 5 konkrete initiativer til den Danske byggebranche. Selvom disse initiativer er beskrevet og sat i værk, går der tid før alle disse vil fungerer som konkrete hjælpemidler i byggebranchen. På regionalt plan har man derfor besluttet bl.a. i region Nordjylland, at indgå en aftale med Danmarks naturfredningsforening om at man vil nedbringe regionens co 2 udslip, hvilket har gjort regionen til en klimaregion. Dette har allerede medført opførelsen af 4 DGNB certificerede sundhedshuse i regionen samt et øget fokus på co 2 besparelser. En bæredygtigheds certificering går ud på at evaluere bygningens bæredygtige performance, eller også kaldet en tredje parts vurdering. Ydermere giver det rådgiverne den fordel, at der bliver skabt nogle fælles retningslinjer samt et fælles mål for projekteringen. Der findes flere forskellige certificeringsordninger, men mest kendt må siges at være Breeam, Leeed og DGNB ordningerne. De forskellige ordninger er alle forskellige i deres opbygning og dækker begrebet bæredygtighed forskelligt. Det har vist sig at DGNB s ordning dækker Rio-deklarationens definition af bæredygtighed bredest, hvor både Leeed og Breeam ordningerne fokusere mere på de miljømæssige perspektiver. Ydermere er forhold som proces, teknik, drift og vedligehold, socialkulturelle aspekter og de funktionelle forhold også kun indeholdende i DGNB s certificeringsmodel. 17/52

19 Kapitel 3. Praktisk afsnit 3.1 Indledning 7. Semesters speciale Kapitel 3 kaldet det praktiske afsnit vil starte projektets analyserende og vurderende del. Projektet vil i dette afsnit beskrive, hvad der opnås samt hvilke udfordringer der er ved det at bygge bæredygtigt. Ydermere vil projektet undersøge hvilken indflydelse det bæredygtige byggeri har på selve planlægnings og projekteringsdelen, hvilket vil ske ved at inddragelse af projektets case. Til disse undersøgelser inddrages erfaringer fra erhvervslivet ved Anton Hessellund samt Karoline Geneser. Projektet vil i dette afsnit også lade sine egne holdninger stå frem. Anton Hessellund er projektudviklingschef ved A. Enggaard A/S og er pt. fungerende som bygherre for et af Aalborgs største bæredygtige byggeprojekter. Kontorhuset Østre Havn hedder projektet som er beliggende på Aalborgs havnefront. Karoline Geneser er, sustainability engineer and project manager hos Niras A/S, hvor hun har beskæftiget sig med bæredygtighed i byggeriet de sidste 6 år. Karoline er desuden certificeret bæredygtighedskonsulent hos Green Building Counsil Denmark Konkretisering I Danmark gik forskellige fagfolk tilbage i år 2010 sammen om at oprette en nonprofit organisation kaldet Green Building Counsil Denmark (herefter DK-GBC). Denne organisation har en målsætning om at skabe en certificeringsordning, der radikalt vil ændre den måde vi varetager og behandler byggeprojekter på. Certificeringsordningen valgte de at kalde for DGNB System Denmark da certificeringsordningen udspringer af den tyske DGNB certificeringsordning. 27 Det var byggeriets evalueringscenter der bl.a. afprøvede Leeed, Breeam og DGNB i dansk kontekst, hvorefter deres evaluering lød at den danske model skulle baseres på den tyske DGNB certificering. 28 DK-GBC målrettede i første omgang deres manual mod erhvervs- og kontorbyggerier, men er og vil løbende blive udvidet med manualer til certificering af skoler/institutioner, hospitaler, etageejendomme og rækkehuse, eksisterende bygninger og byområder. Projektet har nu givet læseren et kort indblik i hvordan oprettelsen af den danske DGNB certificeringsordning foregik og vil nu starte kapitel 3 som baseres på denne S Hvidbog om bæredygtighed i byggeriet S /52

20 3.2 DGNB System Denmark Første del af dette afsnit har til formål at lave en opridsende men kort alanlyse af DGNB Denmark. Efterfølgende vil afsnittet undersøge hvad der opnås, samt hvilke udfordringer der er, ved det at bygge bæredygtigt. Denne analyse skal opbygge en viden der senere i projektet skal anvendes til at rådgive bygherren bedst muligt om, hvorledes hans ønsker til projekt BSS indfries bedst muligt. DK-GBC certificeringsordning har den fordel, at den omfatter hele bygningens livscyklus og sætter et tal på bygningers bæredygtige performance. De målbare temaområder i certificeringen tager udgangspunkt i Rio-deklarationens konkretisering af bæredygtighed som er miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed. Yderligere er temaområderne teknik og proces lagt ind som målbare elementer, samt et temaområde om områdets kvalitet som vurderes særskilt og derfor ikke medregnes i den samlede vurdering. (Temaområdernes gruppevægtning ses på figur nr. 4) Områdets kvalitet skal dog vurderes, før DK-GBC kan udstede en endelig certificering. Figur nr. 4 DGNB System Denmarks temaområder samt deres gruppe vægtning. 29 Certificeringsordningens 5 temaområder vurderes særskilt, inden den endelige bygning score kan udregnes. Hvert temaområde er yderligere delt op i kriteriegrupper, som yderligere er delt op i kriteriums der indeholder relevante underkriterier til vurdering af bygningens særskilte bæredygtige performance. Denne vurdering udarbejdes ved anvendelsen af DGNB System Denmarks manualer som indeholder et pointsystem. Det endelige resultat for hvert kriterium indsættes i en evalueringsmatrice, hvorefter bygningens samlede bæredygtige performance fremkommer. (Evalueringmatricens opbygning ses på figur nr. 5) Figur nr. 5 - DGNB System Denmarks evalueringsmatrice S S /52

21 Alt i alt indeholder DGNB System Denmarks certificeringsordning 40 kriterier og 213 underkriterier, som tildeles scores alt efter hvor godt bygningen opfylder kriteriet. Hvert kriterie kan maksimalt tildeles en scorer på 10 point. Hvert opnåede point ganges med en, på forhånd given, faktor 1, 2, 3, 5 eller 7 også kaldet vægtning. Disse vægtningspoint summeres automatisk sammen med kriteriets score i evalueringsmatricen og det er derefter muligt at foretage en samlet evaluering af bygningens bæredygtige performance. Bygningens bæredygtige performance bliver angivet i antal % i forhold til det maksimalt opnåelige. Herefter tildeles en bronze, sølv eller guld certificering. Ud af de 40 kriterier skal kriteriet vedrørende bygningers indendørs luftkvalitet, samt tilgængelighed overholdes, før bygningen kan certificeres Hvad opnås ved en DGNB bæredygtighedscertificering A. Enggaard A/S er en entreprenørvirksomhed fra Aalborg der samtidig beskæftiger sig med opførelser af en lang række investeringsejendomme i det meste af landet. Her har de også stiftet bekendtskab med denne nye certificeringsordning og har ikke været i tvivl om hvorfor deres firma bør tage stilling til denne ordning. Anton forklarer at de oftest ved A Enggaard A/S selv er påvirket at bygningers efterfølgende drift og vedligehold når de bygger egne investeringsejendomme, her giver bæredygtigheden dem en utrolig sund indgangsvinkel til deres projekter. En certificeringsordning tvinger rådgiverne til at tænke totaløkonomi fra starten af projekteringsforløbet. Dette sikrer at vi kan holde vedligeholdelsesudgifter, driftsudgifter så langt nede som muligt, på det vi bygger. Anton forklarer at A. Enggaard A/S er et firma der er sat i verden for at tjene penge på det de kan. Så frem de skal opfører en ejendom for en bygherre der kræver byggeriet certificeret, er det de arbejder hen imod. Anton uddyber dette: Den korte tankegang om bare at bygge noget og komme hurtigt væk den ligger ikke til os. Vi lever af langsigtet relationer. At kunderne kommer tilbage til os. Man kan sige at alt det lapper jo ind over det begreb der hedder bæredygtighed. 32 Men der hvor A. Enggaard A/S bæredygtige tankegang for alvor kommer i spil, er når de opfører egne investeringsejendomme. Denne sunde tankegang hvor vi investerer mere i byggeriets tidlige faser, gør at vores byggerier bare holder bedre og vi sparre pengene ind igen på de efterfølgende drifts og vedligeholdelsesudgifter. Vi står bedre over for lejere og diverse investorer, som efterhånden har rettet deres fokus mod det bæredygtige byggeri. Faktisk udtaler Anton, at det nærmest er blevet et krav fra deres kundegruppe at deres bygninger certificeres. De forskellige virksomheder er efterhånden blevet mere og mere miljøfokuserede, hvilket derved stiller større krav til os som både entreprenør og bygherre så frem vi vil af med vores ejendomme igen. Så ved A. Enggaard A/S bliver de altså nød til at fortsætte med at certificerer deres bygninger også i fremtiden. Dette selvom deres forhenværende byggerier egentlig ville kunne opfylde mange af de dokumentationskrav certificeringsordningen stiller. Dette er simpelthen et krav fra deres kundegruppe. A. Enggaard A/S er blevet positivt overrasket over dette nye projekteringsværktøj, som tvinger de bedste løsninger frem i projekteringsfasen. Analyser viser at en bæredygtigheds certificering er en bekostelig affære og Anton Hessellund mener da også personligt, at der er nogle punkter i certificeringsordningerne der er mere relevante end andre, når man skal analyserer bygningers bæredygtige performance. En analyse udarbejdet af 31 S Udklip fra interview med Anton Hessellund 20/52

22 byggeriets evalueringscenter 33 fremhæver en række byggesager, hvor udgifterne til en bæredygtig certificering ville løbe op imod 38 til 98 kr. pr. kvadratmeter. Denne udgift fordeles på både certificeringen og det øget tidsforbrug fra de projekterendes side. Selvom det kan være svært at sammenligne forskellige byggesager og forskellige certificeringsmodeller, placerede DGNB modellen sig forholdsvist klart som den dyreste af de analyserede. Selv på baggrund af denne viden mener både Anton Hessellund og Karoline Geneser, at en bæredygtighedscertificering bidrager med en masse kvaliteter til et projekt, som projektet ikke ville opnå i et normalt projekteringsforløb. Karoline mener dog ikke at man kan basere sit valg om at projektere bæredygtigt på bekymringer eller overvejelser om en ekstra merudgift pr. kvadratmeter. Det bæredygtige arbejde skal integreres i hele projekteringsforløbet og så mener hun at prisen nogenlunde bliver den samme, om du skal opføre 10- eller bæredygtige kvadratmeter. Her skal man i stedet se på om det kan betale sig at gøre det, og om man brænder for det. Som en forklaring til, hvad man opnår for denne ekstra pose penge der skal investeres i en bæredygtigheds certificering siger hun: Det er derfor jeg syntes godt om de ordninger der også kigger på den økonomiske bæredygtighed, som DGNB jo gør det. Så får man jo faktisk et hus som man ved at det er økonomisk at drive, man ved at efter 50 år, er alle de penge der er blevet lagt blevet givet bedst muligt ud. Hvis du både kigger på vedligehold, drift og kørsel og alt muligt andet får man jo point for at holde den pris så lavt som mulig samlet efter 50 år og det har jeg en interesse i. Man får tænkt nogle drifts parametre ind og også noget om den sociale bæredygtighed, som man måske ikke ville få tænkt ind ellers i et projektforløb, fordi man har nogle der bygger og nogle der skal bruge det bagefter. Så jeg mener egentlig at man får nogle ting med sig der gør at det bliver et godt hus, og certificeringen sikre at man får indarbejdet de bæredygtige ting. Så er der selvfølgelig også det med at man sikre en bedre klode og vi passer bedre på mange ting. Det kan man selvfølgelig ikke se i huset. Det er jo sådan et samfunds ansvar kan man sige. 34 Karoline siger også at det især er analyseværktøjerne til analyser af bygningers levetidsomkostninger samt livscyklusvurdering, der som de tunge poster bidrager væsentligst til ovenstående optimeringer af projekteringsforløbet. Først er det dog vigtigt, at man overvejer hvad man skal bruge netop sådan en certificering til mener de begge. For man kan jo godt lave bæredygtighed uden at certificerer, hvilket i virkeligheden er den bedste og reneste form for bæredygtighed. Uden en certificering kan man lave bæredygtigheden utrolig projektspecifikt. Her skal der overvejes, hvilke tiltag man som bygherre vil have indarbejdet i sit projekt, for at optimere dette mest muligt i forhold til projekts omgivelser og brugere. En sådan løsning vil man dog ikke nå langt med i de større byggesager, hvor ens kunder er pensionskasser og industrielle investorer mener Anton. Uden en certificering kan man nemlig ikke sammenligne sit byggeri med andre bæredygtige byggerier, hvilket man kan med en certificering i hånden. Det er derfor man lavede certificeringsordningerne, de giver kunderne muligheden for at benchmarke bygningers bæredygtige performance mod hinanden, så kunder kan se hvad de får for deres investeringer i de forskellige byggerier. En bæredygtighedscertificering kan også beskrives som en form for varedeklaration for bygningen, der sikrer bygherren en eftertragtet ejendom. En bæredygtighedscertificering sikrer bygherren de bedst mulige forudsætninger, for en fremtidig dialog med lejere og investorer mener Anton altså at have erfaret. Han mener den helt store fordel bliver synlig i de bedre konstruktioner, der medvirker at Udklip fra interview med Karoline Geneser 21/52

23 byggeriet holder bedre samt er medvirkende til at holde de efterfølgende drift og vedligeholdelsesudgifter så lave som muligt. De helt store fordele ved en sådan certificering er nemlig, som Anton er inde på, fordelen for en optimal markedsføring samt en fremtidssikring af sin bolig. En fremtidssikring af boligen udspringer af den optimerede projekteringsproces, det bæredygtige byggeri skal igennem. Her skaber det høje fokus på kvaliteten samt levetidsomkostningerne, en sikkerhed for at ens byggeprojekt opnår succes. Så både Antons og Karolines erfaringer fremhæver i virkeligheden det teoretiske grundlag bag bæredygtighedskoncepterne som noget der fungerer, både for dem og deres kunder. Særligt vigtigt hvis dette skal opnås, er det dog at man vælger den helt rigtige model til sit projekt da der findes flere forskelige certificeringsordninger som tidligere er omtalt i projektet. Projektet mener, at det måske i virkeligheden er derfor bæredygtighedskonceptet er slået igennem i den danske byggebranche. Hvor nogle energibesparende tiltag er blevet hjulpet på vej via lovgivende tiltag i bygningsreglementet har de bæredygtige tiltag selv fundet sin vej ind til den danske byggebranche. Regeringen har som beskrevet tidligere iværksat initiativer til at fremme det bæredygtige byggeri men projektet vurderer ikke at det er derfor man de senere år har set en opblomstring af det bæredygtige byggeri. For selvom et bæredygtigt byggeri skåner miljøet, og passer på klodens ressourcer tror projektet i virkeligheden det er de mange fordele en sådan certificering giver bygherren, der for alvor har fået det bæredygtige byggeri til at slå igennem Udfordringer i det bæredygtige byggeri Det at opføre et byggeri med henblik på en bæredygtig certificering er fyldt med fordele for både bygherre og kunderne, som dette afsnit har været inde på. Men det at bygge bæredygtigt er ikke bare lige noget man gør og der findes flere store udfordringer mod en sådan certificering. Nogle af de udfordringer byggebranchen møder er ikke kun omfattet af DK-GBC s certificeringsordning, men ligger også ud over denne. Analyser blandt byggeriets parter, 35 fremhæver at byggebranchens vanetænkning og organisatoriske forhold er en udfordring for netop det bæredygtige byggeri. De traditionelle organisationsformer medvirker en skarp opdeling af ansvarsområderne efter de traditionelle faggrænser, hvilket bestemt er en udfordring for en bæredygtig integreringsproces, hvor et øget samarbejde er nødvendigt. En anden udfordring ved det bæredygtige byggeri knytter sig til DK-GBC s certificeringsordning. Karoline mener at denne ordning er enorm dyr i rådgivningspenge, hvilket især skyldes at der både skal udarbejdes analyser til vurdering af bygningers levetidsomkostninger og livscyklusvurdering. Karoline nævner her til, at dette skyldes at man ikke har haft så mange penge til at udarbejde disse analyseværktøjer, så de derfor heller ikke er blevet så anvendelige i dansk kontekst. Dette medvirker at det især er materialefronten der gør det svært at komme rigtigt i land, da DK-GBS s certificeringsordningen stadig bygger på tyske mærkningsordninger som bare ikke fungerer i dansk kontekst. Denne ulempe medvirker, at hun som rådgiver ikke udfylder dette punkt i karakterbladet, hvilket medvirker til manglende evalueringspoint på dette område. Her opfordrer hun den danske materialebranche til at komme ud af røret og udarbejde nogle mærkninger og dokumentationer man kan bruge til noget. 35 Hvidbog S /52