Resumé. Indhold. Resumé... 2 Indledning... 5 Vision Mål for Elsparefondens indsats... 8 Elsparefondens strategi

Transkript

1

2 Indhold Resumé Resumé... 2 Indledning... 5 Vision Mål for Elsparefondens indsats... 8 Elsparefondens strategi Indsatsområder: 1. Husholdninger Den offentlige sektor og storforbrugere af elektricitet Særlige indsatsområder og udviklingsprojekter Bilag: A. Elsparefondens arbejdsmetode - barrierer og virkemidler B. Miljømæssige og samfundsøkonomiske begrundelser for elbesparelser C. Finanslovsbevilling og handlingsplanbudget Udarbejdet af: VORES BUREAU for Elsparefonden Bredbjergvej Odense M Ansvarshavende redaktør: Christian Jarby Udgivet: Februar 2007 Vision Elsparefondens handlingsplan skitserer en samlet vision for, at væksten i elforbrug bringes til ophør senest i Elforbrugskurven skal populært sagt knække, hvorefter forbruget skal falde. Visionen ligger i direkte forlængelse af de politiske målsætninger om, at energiforbruget skal ned på et lavere niveau, hvor brændselsforbrug og miljøbelastning reduceres markant. Mål: at spare én procent af elforbruget med én promille af markedsomsætning Handlingsplanen fokuserer på, hvordan Elsparefonden, uden direkte styringsmidler og med en økonomisk bevilling på godt én promille af den samlede omsætning, skal reducere elforbruget med én procent årligt. Der er flere aktører, der er sat til at fremme en mere effektiv energianvendelse. Handlingsplanen fastlægger, at Elsparefondens bidrag hertil vil være elbesparelser på 150 GWh/år, svarende til godt én procent af husholdningernes og det offentliges samlede elforbrug i hvert af de nærmeste tre år. Oplag: 1.000

3 Udfordringen Udfordringen for Elsparefondens indsats kan kort beskrives i to punkter. For det første har fonden ingen myndighedsmæssige styringsmidler, der kan tvinge husholdningerne og det offentlige til at agere energimæssigt og økonomisk rationelt, når de køber ind eller bruger eludstyr. Fonden kan kun appellere til markedets aktører og forbrugerne. Der er følgelig ikke nogen given eller entydig kobling mellem fondens indsats og de opnåede elbesparelser. For det andet er fondens årlige bevilling beskeden set i forhold til omsætningen i det marked, som den er sat til at påvirke. Husholdningerne og det offentlige køber årligt energiudstyr for i størrelsesordenen 50 milliarder kr. Hertil kommer en elregning på knap 20 milliarder kr. per år. Til sammenligning er fondens bevilling på knap 0,1 milliard kr. eller godt én promille af markedets omsætning. Indsatsområder Handlingsplanen er opbygget omkring to dele, en stående informations- og markedsføringsindsats der skal sikre husholdningerne og det offentlige et godt kendskab til elsparemuligheder, uanset om det drejer sig om bedre udnyttelse af eksisterende udstyr eller nyindkøb. Ambitionen er, at disse aktiviteter vil sikre opfyldelse af de fastsatte sparemål. Der er afsat i alt 75 millioner kr. til disse aktiviteter. Som et vigtigt supplement hertil har fonden udpeget fem nye indsatsområder. Det drejer sig om områder og projekter, der på sigt kan udvikles til helt centrale virkemidler for fonden i løbet af nogle år. Der er således tale om udviklingsprojekter, der skal sikre, at fonden til stadighed kan tilbyde forbrugerne relevante råd og tilbud. De fem nye indsatsområder er: Kvantesprings - teknologierne Forandringsmarkederne Nybyggeri Energispareudstyr og behovsstyring Nye forretningskoncepter for energibesparelser I 2007 råder fonden over en ekstraordinært stor samlet bevilling på cirka 115 millioner kr. som følge af afvikling af en række tilskudsordninger. Dette giver økonomisk grundlag for, at fonden kan bruge 25 millioner kr. på de fem indsatsområder. Elsparefondens strategi og indsatsområder beskrives nærmere i handlingsplanen.

4

5 Indledning Handlingsplanen skitserer den overordnede prioritering af Elsparefondens indsats i 2007 og de følgende år. Handlingsplanen er grundlæggende opbygget omkring dels stående informations- og markedsaktiviteter rettet imod husholdningerne og det offentlige og dels nogle særlige indsatsområder. Til handlingsplanen er der knyttet disse bilag:..bilag A Elsparefondens arbejdsmetode barrierer og virkemidler..bilag B Miljømæssige og samfundsøkonomiske begrundelser for elbesparelser..bilag C Finanslovsbevilling og handlingsplansbudget Elsparefonden er en uafhængig fond med egen bestyrelse under Transport- og Energiministeriet. Elsparefonden blev etableret i 1997 og har som opgave at fremme elbesparelser i husholdningssektoren og den offentlige sektor. Lov om Elsparefonden fastsætter, at fondens aktiviteter skal rettes imod husholdningerne og den offentlige sektor. Erhvervslivet bidrager ikke økonomisk til fonden. Den politiske aftale om naturgasforsyning og energibesparelser af 29. maj 2001 slår imidlertid fast, at fondens virkemidler kan tilbydes erhvervslivet, hvis der er tale om spinoffeffekter af initiativer, der retter sig mod den offentlige sektor eller boliger. Fonden må dog ikke yde direkte tilskud til erhvervslivet. Bevillingsmæssige forhold Elsparefonden finansieres af provenuet af det særlige elsparebidrag på 0,6 øre/kwh, der opkræves hos husholdningerne og det offentlige. I henhold til Finansloven for 2007 kan Elsparefonden i 2007 disponere over 96,4 millioner kr., svarende til provenuet fra elsparebidraget. I 2007 råder fonden ekstraordinært over en samlet bevilling på i alt cirka 115 millioner kr. Dette skyldes overførsel af et mindre forbrug fra 2006, som er fremkommet grundet nedlukning af tre tilskudsordninger. Prioritering af elspareprojekter Elsparefonden skal ifølge Lov om Elsparefonden fremme besparelser i elforbruget i boliger og i offentlige institutioner i overensstemmelse med miljømæssige og samfundsøkonomiske hensyn. I Bilag B er de miljømæssige og samfundsøkonomiske begrundelser for elbesparelser beskrevet. Ved etableringen af Elsparefonden i 1997 var Elsparefondens hovedopgave at fremme skift fra elvarme til fjernvarme eller naturgas. I den mellemliggende periode har fonden i overensstemmelse med lovens formål udviklet og prioriteret nye virkemidler, der giver bedre samfundsøkonomi og en større elbesparelse per tilskudskrone (jf. Evaluering af Elsparefonden ). I 2007 er de hidtidige tilskudsordninger afviklet. Elsparefonden fordeler således den skønnede bevilling på følgende måde: 1. Stående informations- og markedsaktiviteter rettet imod husholdningerne i alt cirka 45 millioner kr. 2. Stående informations- og markedsføringsaktiviteter rettet imod det offentlige - i alt 30 millioner kr. 3. Særlige indsatsområder og udviklingsprojekter i alt 25 millioner kr. 4. Generelle aktiviteter 3 millioner kr. 5. Sekretariatets drift 7 millioner kr. 6. Buffer 5 millioner kr. 5

6 Vision 2009 Regeringen indgik den 10. juni 2005 en aftale med oppositionen om den fremtidige energispareindsats. Aftalen fastlægger rammerne for en effektiv og øget energispareindsats i de kommende år. Målet med aftalen er, at det samlede energiforbrug (eksklusiv transport) skal falde. For perioden fastsætter aftalen en målsætning om, at den årlige effekt af energispareindsatsen skal svare til 1,7 procent af energiforbruget i Elbesparelser er tilsvarende centrale i regeringens samlede energistrategi, fordi elforbrug: Har den højeste miljøbelastning og ækvivalente CO 2 - udslip Giver det største specifikke brændselsforbrug Påvirker forsyningssikkerhed og behovet for kapacitetsudbygning af elnet og kraftværker Elforbruget har i perioden været nogenlunde konstant for husholdningerne, imens det offentliges elforbrug er steget jævnt med i alt cirka 10 procent. Det sidste år i perioden er forbruget dog steget for husholdningerne med en stigning fra på 1,3 procent. Disse elforbrugsstigninger skyldes, som nævnt på næste side, et øget forbrug af elapparater og -systemer m.m. 6

7 Den overordnede vision for den samlede elspareindsats udført af Elsparefonden, andre myndigheder samt energiselskaberne kan formuleres således: VISION elforbrugsskurven skal knække Visionen er, at det danske marked for eludstyr i 2009 er karakteriseret ved, at de fleste elforbrugere 1 kender deres elforbrug og de mest oplagte besparelsesmuligheder at Danmark har en mere intelligent elanvendelse, hvor elspareudstyr og bedre brugsvaner begrænser unødvendigt elforbrug at de mest effektive elapparater finder vej til det danske marked at forbrugerne 1 konsekvent vælger energieffektive apparater og udstyr ved indkøb Denne udvikling skal føre til, at elforbrugets nuværende stigning stopper og at elforbrugskurven knækker senest i Den nævnte udvikling i elforbruget dækker over to modsatrettede tendenser. På den ene side køber vi elapparater, der i gennemsnit bliver mere og mere energieffektive. Vi vælger i stigende omfang fladskærme og bærbare pc ere, A-pærer, A-pumper og hårde hvidevarer med energimærke A++ og A+. Disse apparater bruger markant mindre el end det udstyr de erstatter. På den anden side vokser antallet af elapparater og systemer i vore hjem og på arbejdspladserne. Forbrugerelektronik, computere, kontorudstyr og klimaanlæg sælges som aldrig før. Samtidig er udstyret i brug flere timer og nogle apparater bliver aldrig slukket. Computere og mobiltelefoner er eksempler på elektriske hjælpemidler, der er på hele tiden. Teknologisk set er der intet til hinder for, at den igangværende energieffektivisering kan opveje den voksende apparatpark. Hvis vi i morgen udskifter hjemmenes samlede udstyr med de bedste produkter på markedet, vil husholdningernes elforbrug blive halveret! Hertil kommer store muligheder for at spare strøm ved en mere intelligent styring. Tilsvarende vil det offentlige kunne standse væksten i elforbruget, hvis de konsekvent købte energieffektive pc ere og kontormaskiner samt drev og vedligeholdte de tekniske anlæg bedre. Hvis visionen om et knæk med efterfølgende fald i elforbruget skal blive en realitet, er der behov for en styrket og effektiv indsats fra flere aktører. Målgruppen er dem, der i sidste ende bestemmer elforbruget, og som har den økonomiske eller markedsmæssige magt; - producenter, forhandlere og forbrugerne samt myndigheder og opinionsdannere. 1..Forbruger er her anvendt som en fællesbetegnelse for såvel alle de private forbrugere i husholdningerne som den offentlige sektor. 7

8 Mål for Elsparefondens indsats 150 GWh/år eller én procent per år i perioden Elsparefonden er som nævnt én blandt flere spillere, der skal sikre, at visionen bliver til en realitet. Elsparefonden har fastsat en målsætning om, at fondens egne aktiviteter skal føre til en elbesparelse på 150 GWh/år i perioden Dette svarer til godt én procent. af elforbruget i husholdninger og det offentlige. Summen af nye varige besparelser i den nævnte periode er således 450 GWh, der forventes fordelt med 300 GWh i husholdningerne og 150 GWh i den offentlige sektor og de nye særlige indsatsområder. Det nye mål er en fordobling i forhold til Elsparefondens oprindelige målsætning (jf. lov om Elsparefonden) om, at den samlede effekt af fondens virke skulle være en elbesparelse på 75 GWh/år. Den skærpede målsætning er tæt forbundet med en ændret strategi, hvor fonden bevæger sig fra enkeltstående indsatsområder og tilskud til en bred og massiv markedsog kommunikationsindsats rettet imod husholdningerne og det offentlige.

9 Elsparefondens strategi Elsparefonden har valgt en ny strategi, hvor fondens primære aktivitet er at gennemføre markeds- og kommunikationsaktiviteter rettet imod husholdningerne og det offentlige. Denne form for grundlæggende aktiviteter skal sikre: Forbrugernes og det offentliges viden om elforbrug og besparelsesmuligheder Bedre elvaner, det vil sige energieffektiv adfærd i omgangen med elapparater og anlæg Indkøb og anbefaling af produkter ud fra enkelt, sikkert og billigt konceptet Som udløber af denne strategi har Elsparefonden formuleret et kommunikationsmål: Dette kommunikationsmål er en vigtig forudsætning for, at fonden kan leve op til de satte mål for elbesparelser på kort og længere sigt. Elsparefondens håndtering af markedet tager udgangspunkt i en pull/pushtilgang. Hovedprincipperne heri er at inddrage og bearbejde såvel udbudssiden som forbrugersiden. Elsparefondens indsats har til formål at fremme udviklingen og udbredelsen af energieffektive produkter og systemer. Der stiles efter såkaldte win-win-løsninger, hvor udbydere kan se en økonomisk fordel i at underkaste sig krav til for eksempel kvalitet, pris og uafhængig information mod at kunne nyde godt af fondens informations- og kampagneaktiviteter, tilskud og blåstempling af produkter. Elsparefonden vil i 2009 være kendt hos forbrugerne 1 som eksperten i og garanten for energirigtig forbrugeradfærd. Samtidig skal Elsparefonden være en naturlig og respekteret samarbejdspartner for detailhandlen samt producenter og leverandører af elforbrugende apparater og systemer 1..Forbruger er her anvendt som en fællesbetegnelse for såvel alle de private forbrugere i husholdningerne som den offentlige sektor. 9

10 Elsparefonden arbejder således med 3 målgrupper: De private husholdninger De private husholdninger (Husholdningerne) omfatter alle private forbrugere. Den offentlige sektor Den offentlige sektor omfatter politikere, offentlige beslutningstagere (embedsværk) og praktikerne på statsligt, regionalt og kommunalt niveau. Brancherne Brancherne omfatter producenter, importører, grossister, detailhandlen, serviceleverandører (installatører, elektrikere m.v.) indenfor elforbrugende apparater og systemer. De opererer både som enkeltstående virksomhed og på brancheniveau. De 3 målgrupper beskrives nærmere i det følgende. Husholdningerne I forlængelse af Elsparefondens overordnede strategi og kommunikationsmål er det målet, at fonden bliver forbrugernes foretrukne rådgiver, der formidler indsigt om elbesparelser og giver gode råd og vejledning i forbindelse om indkøb og drift af elforbrugende udstyr. Elsparefonden har til hensigt at gøre markedet for energieffektive produkter gennemsigtigt ved på den ene side at påvirke producenter og forhandlere til at fremme udbuddet af energieffektive produkter og på den anden side at fremme efterspørgsel efter disse produkter via informationsaktiviteter overfor forbrugerne. Målet om at være forbrugernes foretrukne rådgiver betyder, at fondens aktiviteter skal være synlige overfor forbrugerne hele året og ikke som hidtil kun i efterårsmånederne. Dette vil styrke Elsparefondens position som ikkekommerciel rådgiver og øger mulighederne for at indgå frivillige aftaler med producenter og forhandlere. Frivillige aftaler inddrager aftalepartnerne som aktive medspillere i kampagnerne, hvor aftalepartnerne bruger Elsparefondens budskaber i deres egen kommunikation. 10

11 Samtidig indebærer fondens rolle som forbrugernes rådgiver, at der skal satses på en bredere informationsindsats indenfor alle relevante områder. Der lægges op til, at fonden skal være en markant og synlig forbrugerrådgiver, som aktivt deltager i den offentlige debat med råd og anbefalinger. Da forbrugerne generelt ikke ved nok om deres elforbrug, er det nødvendigt at højne forbrugernes viden blandt andet ved at informere om et pejlemærke for et sundt elforbrug og understøtte fondens produktanbefalinger med et tværgående anbefalingsmærke, som tager udgangspunkt i fondens logo. Med en bred informationsindsats og et bredt anbefalingsmærke lægges der også vægt på at skabe en synergieffekt mellem Elsparefondens forskellige aktiviteter, hvor et godt kendskab til anbefalingsmærket og til Elsparefonden som afsender skønnes at have en positiv effekt mellem de enkelte områder. Fondens igangværende aktiviteter skal ligeledes følges op i forhold til at fastholde samarbejdet med brancherne, hvilket især gælder for fondens større kampagnesatsninger indenfor el til opvarmning, kolde hårde hvidevarer, A-pærer og cirkulationspumper. Mål for indsatsen rettet imod husholdningerne En bred informationsindsats med kontinuerlig kampagneaktivitet i forhold til husholdningerne forventes at give en årlig elbesparelse på 100 GWh/år i 2007 og årene fremover. Bevillingen på 45 millioner kr. anvendes blandt andet til kampagneaktiviter, frivillige aftaler, indsats til at højne forbrugernes viden om elforbrug, markedsføring og udbredelse af anbefalingsmærket og løbende udbygning af information og vejledning på Blandt disse initiativer kan nævnes: Kontinuerlig markedsføringsindsats, så fondens aktiviteter er synlige overfor forbrugerne hele året. Dette vil styrke fondens position som forbrugernes foretrukne, ikke-kommercielle rådgiver og øger mulighederne for at indgå frivillige aftaler med producenter og forhandlere Udbredelse af og øget kendskab til pejlemærket kwh/år per person som et sundt elforbrug for de danske husholdninger for at højne forbrugernes viden om elforbrug Øget fokus på effektmålinger og forbrugeranalyser til kortlægning af informationsbehov, som følge af en bredere informationsindsats Anbefalingsmærket markedsføres og skal anvendes bredt på tværs af alle produktgrupper. Anbefalingsmærket blev introduceret for A-pærer i 2006 og skal løbende udvides til andre produktgrupper indenfor hvidevarer, forbrugerelektronik, elspareudstyr og elforbrugende udstyr til varme og køling Løbende udbygning af i forhold til information, produktlister og selvtjeksystemer til analyse af eget elforbrug. For eksempel udbygning af Elsparefondens hjemmesider om energieffektive varmepumper, forbrugerelektronik og elspareudstyr Udarbejdelse af generelt koncept for frivillige aftaler som grundlag for videre udbygning af frivillige aftaler med diverse brancher herunder for eksempel varmepumper og tv-apparater Indgå et permanent samarbejde med detailhandlen i forhold til dennes afgørende betydning for markedsføring af energieffektivt udstyr på tværs af varegrupper Skabe markedsgennemsigtighed for nye teknologier, hvor det er særlig svært for forbrugerne at gennemskue elforbrug, især indenfor it- og underholdningsudstyr 11

12 Den offentlige sektor Elsparefonden har en særlig opgave med at påvirke den offentlige sektor. Fondens indkøbsvejledning og tilbud om synliggørelse af elforbrug er blevet ophøjet til lov for de statslige institutioner, parallelt med, at en række kommuner har benyttet sig af fondens tilbud. Hvis staten og det offentlige reelt skal gå foran og vise vej i forhold til den private sektor og husholdningerne, er der imidlertid behov for en intensiveret og vedholdende indsats. Med de nye bestræbelser på at effektivisere de offentlige indkøb og organisatoriske omlægninger der åbner for en forbedret drift og vedligeholdelse, burde der være mulighed for at komme væksten i det offentliges energiforbrug til livs. Mål for indsatsen rettet imod det offentlige Med en markant styrkelse af indsatsen overfor den offentlige sektor i 2007 og i årene frem forventes en årlig elbesparelse på 25 GWh/år i det første år stigende til 50 GWh/år i Bevillingen på 30 millioner kr. anvendes til en række markeds- og kampagneaktiviteter samt til udbygning og videreudvikling af Kunderådgivningen. Blandt markeds- og kampagneaktiviteter kan nævnes: Fortsættelse af den særlige opsøgende indsats overfor de statslige institutioner samt indsats overfor kommuner og de nye regioner Indkøbskampagne rettet mod de offentlige indkøbere suppleret med en række aktiviteter rettet dels mod driftsfolkene og dels de politiske og centrale administrative niveauer PR og markedsføring med henblik på at få energieffektivisering og energirigtige indkøb højt på dagsordenen i den offentlige debat Brug af Elsparefondens anbefalingsmærke på produkter samt mærkning på offentlige indkøbsportaler og i de offentlige indkøbskataloger Forpligtende aftaler med udvalgte kommuner og institutioner om mål og handlingsplaner for energisparearbejdet Gennemførelse af kampagne, der viser, at det er muligt at komme ned på et bestemt elforbrug per m 2 og endda med god økonomi Elsparefonden vil styrke kontakten til de danske producenter, importører, udbydere m.v. blandt andet med henblik på at indgå yderligere frivillige aftaler, idet målet er, at det skal være frivillige aftaler indenfor en bred vifte af produkter Løbende udbygning af med henblik på at Elsparefonden kan målrette kommunikationen til det offentlige Markedsføring af de nye tilbud vedrørende belysning og ventilationstjek, frivillige aftaler, positivlister, selvtjekværktøjer m.m. Brancherne Brancherne er vigtige aktører, når det gælder udbudet af varer og påvirkningen af forbrugerne jf. den tidligere omtalte pull/push-tilgang. Elsparefonden vil derfor samarbejde og kommunikere med producenter, importører, grossister, serviceleverandører m.fl. i forbindelse med indgåelse af frivillige aftaler om mærkning af produkter samt med det formål at fremme udviklingen og markedsføringen af energieffektive produkter og systemer. Den store effekt af fondens kampagner sikres, når udbudssiden gør brug af og videreformidler fondens råd og anbefalinger. Særlige indsatsområder Som et vigtigt supplement til de generelle aktiviteter har fonden udpeget fem særlige indsatsområder svarende til udviklingsprojekter, hvor der i 2007 anvendes i alt 25 millioner kr. Det er områder, der byder på store potentialer og som kan udvikle sig til vigtige initiativer i forhold til de ovennævnte målgrupper i de kommende år. I sagens natur er der her tale om en betydelig større risiko, hvad angår effekten på kort og langt sigt. Det drejer sig om områder, hvor fonden har mulighed for i særlig grad at påvirke markedsudviklingen ved at bane vej for helt nye besparelsesmuligheder eller det modsatte at begrænse og advare mod nye og ineffektive produkter, der er ved at komme ind på markedet. De særlige indsatsområder forventes som minimum at kunne medføre besparelser på 25 GWh/år. De fem særlige indsatsområder er: Kvantesprings -teknologierne Forandringsmarkederne Nybyggeri Energispareudstyr og behovsstyring Nye forretningskoncepter for energibesparelser I 2007 råder fonden over en ekstraordinær stor samlet bevilling på cirka 115 millioner kr., som følge af afvikling af en række tilskudsordninger. Dette giver økonomisk grundlag for, at fonden kan bruge 25 millioner kr. på de fem indsatsområder. Områderne beskrives senere i handlingsplanen. 12

13 Målepunkter/nøgleindikatorer Omdrejningspunktet for Elsparefondens indsats i 2007 er at nå de opstillede besparelsesmål. Som beskrevet opnås de opstillede elbesparelser for det offentlige og husholdningerne via en massiv informations- og markedsføringsindsats. Elsparefonden kan imidlertid ikke selv styre eller diktere forbrugernes elforbrug. Succesen afhænger helt af, om fonden evner at påvirke dem, der reelt bestemmer elforbruget: Udbudssiden, der producerer og markedsfører elforbrugende udstyr og forbrugerne, der køber og bruger disse produkter. Om informations- og markedsindsats fører til reelle elbesparelser afhænger derfor af, om en række delaktiviteter hver især lykkes, nemlig: - at fonden har relevante råd, anbefalinger og værktøjer til husholdningerne og den offentlige sektor - at fondens kommunikation når ud til forbrugerne og opfattes som både dækkende, aktuel, indsigtsfuld og konkret - at udbudssiden indgår frivillige aftaler med fonden og aktivt understøtter fondens vidensformidling som led i blandt andet markedsføringen af energieffektive produkter og brug af det nye anbefalingsmærke Elsparefondens fremtidige aktiviteter vil i høj grad afhænge af, at Elsparefondens kommunikationsmål lykkes. Der skal derfor etableres et monitoreringssystem, der fortløbende skal sikre, at fondens vidensformidling bidrager til øget kendskabsgrad til Elsparefondens anbefalingsmærke samt kan vurdere faglig dækning og relevans af Elsparefondens information. Eksempelvis skal det vurderes, hvordan Elsparefondens aktiviteter og omdømme opleves hos de udvalgte målgrupper. Dette kan give indikation af kvalitet og relevans på udvalgte aktiviteter, såsom hjemmeside, kunderådgivningen, materialer og reklamekampagnerne m.v. Der bør også udarbejdes en selvstændig måling af kendskabsgraden for anbefalingsmærket samt udbudssidens brug af mærket. Det er en klar forudsætning for Elsparefondens nye strategi, at anbefalingsmærket hurtigt udbredes til at dække en række produktkategorier og derved skaber en synergieffekt mellem Elsparefondens forskellige aktiviteter. Tilsvarende kan der foretages måling af kendskabsgraden til pejlemærket på kwh/året per person, da dette bliver et vigtigt omdrejningspunkt for fremtidige aktiviteter i forhold til forbrugerne. Som udgangspunkt for fastlæggelse af målepunkter/nøgleindikatorer foretages en nulpunktsmåling primo Disse målinger lægges til grund for, at der vedtages delmål/nøgleindikatorer for de forskellige dele af den samlede informations- og markedsindsats. I relation til de større kampagneaktiviteter er det helt centralt, at fonden fortløbende kan vurdere om kommunikationen lykkes eller ej. Dette kan give klare indikationer af, hvilke aktiviteter fonden skal igangsætte for at nå de opstillede mål. Forslag til ændrede bevillingsprocedurer for fondens to stående opgaver for det offentlige og husholdninger har netop til formål at kunne sikre en fortløbende tilpasning og justering af den samlede kommunikation. 13

14 1. Husholdninger Indledning Som nævnt i kapitlet om Elsparefondens vision og strategi for er målet, at Elsparefondens aktiviteter rettet mod husholdningerne skal give en elbesparelse på 100 GWh/år i ovennævnte periode. I forlængelse af Elsparefondens overordnede strategi og kommunikationsmål er det målet, at Elsparefonden bliver forbrugernes foretrukne rådgiver, der formidler indsigt om elbesparelser og giver gode råd og vejledning i forbindelse med indkøb og drift af elforbrugende udstyr. Elsparefonden har til hensigt at gøre markedet for energieffektive produkter gennemsigtigt ved på den ene side at påvirke producenter og forhandlere til at fremme udbuddet af energieffektive produkter og på den anden side at fremme efterspørgsel for disse produkter via informationsaktiviteter overfor forbrugerne. Målet om at være forbrugernes foretrukne rådgiver betyder, at Elsparefondens aktiviteter skal være synlige overfor forbrugerne hele året og ikke som hidtil kun i efterårsmånederne. Dette vil styrke Elsparefondens position som ikkekommerciel rådgiver og øger mulighederne for at indgå frivillige aftaler med producenter og forhandlere. Frivillige aftaler inddrager aftalepartnerne som aktive medspillere i kampagnerne, hvor aftalepartnerne bruger Elsparefondens budskaber i deres egen kommunikation. Samtidig indebærer Elsparefondens rolle som forbrugernes rådgiver, at der skal satses på en bredere informationsindsats indenfor alle relevante områder. Der lægges op til, at Elsparefonden skal være en markant og synlig forbrugerrådgiver, som aktivt deltager i den offentlige debat med råd og anbefalinger. Elsparefondens muligheder for at påvirke forbrugernes handlinger er tæt knyttede til, at de kender Elsparefondens budskaber og værktøjer, herunder anbefalingsmærke og produktlister. 14

15 Husholdninger Aktiviteter:.2,48 millioner boliger (parcelhuse,lejligheder og landhusholdninger) Tallet er eksklusiv fritidshuse* millioner personer: børn, pensionister og en arbejdsstyrke på cirka personer (2005) Elforbrug:.8,8 TWh/år eksklusiv elvarme, fordelt på 8,5 TWh/år i boliger og 0,3 TWh/år i fritidshuse 9,8 TWh/år inklusiv elvarme, heraf udgør elvarme 0,6 TWh/år i boliger og cirka 0,4 TWh/år i fritidshuse Forbruget har ligget stabilt i en tiårsperiode ( ) Forbruget er steget med 1,3 procent fra 2004 til 2005 Da forbrugerne generelt ikke ved nok om deres elforbrug, er det nødvendigt at højne forbrugernes viden blandt andet ved at informere om et pejlemærke for et sundt elforbrug og understøtte Elsparefondens produktanbefalinger med et tværgående anbefalingsmærke, som tager udgangspunkt i Elsparefondens logo. Med en bred informationsindsats og et bredt anbefalingsmærke lægges der også vægt på at skabe en synergieffekt mellem Elsparefondens forskellige aktiviteter, hvor et godt kendskab til anbefalingsmærket og til Elsparefonden som afsender skønnes at have en positiv effekt mellem de enkelte områder. I de følgende afsnit gives en karakteristik af markedet for elforbrug i forhold til husholdningerne samt en beskrivelse af Elsparefondens strategi og aktiviteter i forhold til husholdninger. Karakteristik af markedet Husholdningernes elforbrug fremgår af følgende tabel....fordeling på slutanvendelser. (eksklusiv elvarme):.. 21,0% køle/fryseapparater 0,0% it/underholdning 6,0% belysning 6,0% vask,0% brugsvand m.v.** 8,5% madlavning 7,5% diverse.... Standbyforbrug på cirka 820 GWh/år. Årlig elregning: 6,5 milliarder kr. ved pris på 1,75 kr./ kwh (inklusiv moms) Kilde: Danmarks Statistik, Dansk Elforsyning statistik 2005 og ELMODEL-bolig * Ifølge lov om Elsparefonden omfatter Elsparefondens tilskudsaktiviteter kun boliger til helårsbeboelse og derfor ikke Danmarks cirka fritidshuse ** Elforbrug i olie/gaskedler, elvandvarmere og cirkulationspumper 15

16 Husholdningernes elforbrug knytter sig til en række standardapparater, der udskiftes fra hvert 3. til hvert 15. år, alt efter apparattype. Apparaterne bliver stadig mere effektive, selvom der ikke altid er blevet tænkt på energihensynet, da produktet blev designet. Elforbruget har i perioden været nogenlunde konstant for husholdningerne samtidig med, at antallet af apparater er steget. Dog er forbruget steget med 1,3 % i perioden Elforbruget bevæger sig fra få og store elforbrugende apparater såsom hårde hvidevarer til en række mindre apparater med en pæn stigning i standbyforbruget. Det forventes, at elforbruget til apparater i husholdninger stiger svagt i perioden , jf. Energistyrelsens Handlingsplan for en fornyet energispareindsats (september 2005). Forbrugerne ved generelt ikke, om de har en lav eller en høj elregning. Uden viden om forbrugsmønster og besparelsesmuligheder er det selvsagt svært at agere økonomisk rationelt. Elsparefonden fik udarbejdet en undersøgelse af forbrugernes viden om deres elforbrug i september Denne undersøgelse viste, at 70 procent af forbrugerne ikke ved, hvor høj deres elregning er og at 97 procent ikke kender niveauet for et sundt elforbrug. Samtidig mangler de fleste danskere kendskab til hvilke produkter, der bruger mest el i husholdningen. Dette er til trods for, at danskerne ønsker at handle energirigtigt i hverdagen. Men udbuddet af elforbrugende udstyr er samtidig uoverskueligt og forbrugerne har som regel ikke tid og kræfter til at kortlægge og sammenligne produkter eller finde de bedste pristilbud på markedet. Dertil kommer, at vi som forbrugere ikke betragter os selv som indkøbere af elforbrugende udstyr, men derimod som indkøbere af apparater med en afledt effekt nemlig et elforbrug. Samtidig er indkøb af eludstyr i høj grad et spørgsmål om vaner. I nogle tilfælde bliver vi efter længerevarende informationsaktiviteter klar over elforbrugets størrelse og lader dette påvirke vores valg. Dette gælder typisk, når det lavere elforbrug ikke går ud over apparaternes primære funktion, for eksempel hårde hvidevarer. Modsat er elforbruget tilsyneladende underordnet, når det drejer sig om indkøb af fjernsyn, videoer og andet underholdningsudstyr. Danskernes indkøbsmønster har også ændret sig mere i retningen af, at dagligvarehandlen har flere og flere af de produkter, som man før købte i specialbutikker. For eksempel køber over 60 procent af forbrugerne elpærer i dagligvarebutikker. Det er en generel erfaring, at forbrugerne kun i begrænset omfang efterspørger generel information om el og energiforhold. Til gengæld er der stor interesse for faktuelle og præcise oplysninger om produkter og priser på markedet, når kunderne står i en købssituation eller er blevet opmærksomme på eget elforbrug, for eksempel i forbindelse med modtagelsen af en elregning. Dette forhold skal afspejle sig i Elsparefondens strategi i forhold til elbesparelser i de danske husholdninger, således at det bliver nemt og overskueligt at handle energirigtigt. 16

17 Besparelsespotentiale Energibesparelsespotentialet for husholdninger vurderes som angivet i tabellen nedenfor 1. Her og nu besparelsespotentialer defineres som potentialer, der allerede i dag eksisterer, men af forskellige årsager ikke realiseres. Der er tale om potentialer, der kan indfries med tilbagebetalingstider på mellem 0 og 4 år. Besparelsespotentialer på langt sigt defineres som de potentialer, der ved en forceret forskning og udviklingsindsats kan realiseres på længere sigt frem mod år Energibesparelsesprocenterne på langt sigt er opgjorte uden de potentialer, der i dag anses for økonomisk rentable og vil således kunne adderes med her og nu - potentialerne for at få et samlet billede. Af nedenstående tabel og figur ses, at de områder, der har langt de største samlede besparelsespotentialer, er it/underholdning, belysning og vask. HUSHOLDNINGER BESPARELSESPOTENTIALE TWh/år 1 og i % 2 Slutanvendelse Samlet her og nu potentiale Langsigtet potentiale Køle- og fryseapparater 0,09 (5%) 0,465 (25%) It/underholdning 0,53 (30%) 0,880 (50%) Brugsvand (eksklusiv elvarme) 0,24 (25%) 0,485 (50%) Belysning 0,49 (35%) 0,560 (40%) Vask 0,21 (15%) 0,845 (60%) Madlavning 0,08 (10%) 0,260 (35%) Diverse 0,20 (30%) 0,330 (50%) I alt 1,84 (20,9%) 3,825 (43,5%) Som det fremgår af tabellen, er der et betydeligt her og nu besparelsespotentiale på i alt cirka 1,84 TWh/år (20,9% af de i alt 8,8 TWh/år) og et langsigtet potentiale på 3,825 TWh/år (43,5% af de i alt 8,8 TWh/år). 1..Baseret på elforbrugets fordeling på slutanvendelser for husholdninger. 2..Jf. Potentialevurdering, Energibesparelser i husholdninger, erhverv og offentlig sektor, Birch & Krogboe A/S, november Besparelsespotentialerne på kort og langt sigt samt summen heraf fremgår af nedenstående figur. TWh/år Besparelsespotentiale 1,5 Kort sigt Langt sigt Total 1,2 0,9 0,6 0,3 0,0 Køle- og fryseapparater It/underholdning Brugsvand (eksklusiv elvarme) Belysning Slutanvendelse Vask Madlavning Diverse 17

18 Elsparefondens strategi i relation til husholdningerne Elsparefondens strategi i forhold til husholdningerne er at gøre markedet for energieffektive produkter gennemsigtigt ved blandt andet at anbefale produkter, fremme priskonkurrence, forøge produktudbuddet og information herom og sikre kvaliteten af produkterne. Indsatsen er todelt. På den ene side søger Elsparefonden at påvirke producenter og forhandlere til at fremme udbuddet af energieffektive produkter. På den anden side søger Elsparefonden at fremme en efterspørgsel via informationsaktiviteter overfor forbrugerne. I denne rådgivning er det centralt at beskrive alle de forhold, som forbrugerne lægger vægt på: kvalitet, enkelthed i indkøb og pris. Det skal være enkelt, sikkert og billigt for forbrugeren at vælge de mest energieffektive produkter. I forlængelse af Elsparefondens overordnede strategi og kommunikationsmål er det målet, at Elsparefonden bliver forbrugernes foretrukne rådgiver, der formidler indsigt om elbesparelser og giver gode råd og vejledning i forbindelse om indkøb og drift af elforbrugende udstyr. En økonomisk og energimæssig rationel adfærd forudsætter, at forbrugerne bliver i stand til at udpege oplagte besparelsesmuligheder. Da forbrugerne generelt ikke ved nok om deres elforbrug, er det Elsparefondens mål at højne forbrugernes viden om elforbrug. Derfor lancerede Elsparefonden et pejlemærke på kwh/år per person for et sundt elforbrug i efteråret Det vil være nødvendigt at oplyse massivt om dette pejlemærke i de næste par år for at skabe kendskab til pejlemærket og der skal således være opfølgende aktiviteter i I 2006 blev der udarbejdet en designguide, der fastlægger et samlet koncept for formidling af information fra Elsparefonden. Dette koncept skal løbende implementeres på alle kampagner og aktiviteter rettet mod den private forbruger, så der vil være en kommunikativ genkendelighed mellem de enkelte aktiviteter og til Elsparefonden som afsender. Målet om at være forbrugernes foretrukne rådgiver betyder, at Elsparefondens aktiviteter skal være synlige overfor forbrugerne hele året og ikke som hidtil kun i efterårsmånederne. Dette vil styrke Elsparefondens position som ikkekommerciel rådgiver og øger mulighederne for at indgå frivillige aftaler med producenter og forhandlere. Frivillige aftaler inddrager aftalepartnerne som aktive medspillere i kampagnerne, hvor aftalepartnerne bruger Elsparefondens budskaber i deres egen kommunikation. Fondens informationsindsats skal baseres på kvalitetskrav og anbefalinger, som giver en mærkbar påvirkning af indkøbsmønsteret. I lyset af juridiske problemstillinger med at introducere et nyt, dansk energimærke i samarbejde med Elfor og Energistyrelsen valgte Elsparefonden at introducere et anbefalingsmærke i 2006, som tager udgangspunkt i Elsparefondens logo. Det er hensigten, at anbefalingsmærket skal anvendes på tværs af alle produktgrupper. Anbefalingsmærket blev introduceret for A-pærer i 2006 og skal løbende udvides til andre produktgrupper indenfor hvidevarer, forbrugerelektronik, elspareudstyr og elforbrugende udstyr til varme og køling. Handelen og detailbutikker har udtrykt ønske om at kunne bruge et anbefalingsmærke med Elsparefonden som afsender og dermed som garant for energieffektivt udstyr. Samtidig indebærer Elsparefondens rolle som forbrugernes rådgiver, at der skal satses på en bredere informationsindsats indenfor alle relevante områder. Der lægges op til, at Elsparefonden skal være en markant og synlig forbrugerrådgiver, som aktivt deltager i den offentlige debat med råd og anbefalinger. Elsparefondens muligheder for at påvirke forbrugernes handlinger er tæt knyttet til, at de kender Elsparefondens budskaber og værktøjer, herunder anbefalingsmærke og produktlister. Det kræver, at Elsparefonden også fokuserer på nye produkter og teknologier og der skal være stor opmærksomhed på at følge med i markedets udvikling. Det sker ved at opbygge et kontinuert samarbejde og dialog med 18 18

19 detailhandel og producenter og ved, at der udvikles et tættere samarbejde og erfaringsudveksling med andre informatører på markedet, så som elsektoren, forbrugerorganisationer m.v. Den bredere informationsindsats betyder, at forbrugerne skal kunne finde relevant information via Elsparefondens informationsaktiviteter og hjemmesider. Elsparefonden introducerede i slutningen af 2006 en fornyet udgave af hvor alle hjemmesider blev integrerede. Den private forbruger ses således som en samlet kundegruppe med en samlet indgang til Elsparefondens information for husholdninger, så det bliver nemt at skabe sig et overblik. Elsparefondens hjemmeside skal understøttes af produktog prisoversigter med anbefalede produkter, løbende udbygges med købs- og adfærdsråd for elforbrugende apparater i husholdningen samt udbygges med mere brugervenlige selvhjælpssystemer. Selvhjælpssystemerne understøtter Elsparefondens arbejde for at højne forbrugernes viden om eget elforbrugsmønster og skal bane vejen for større åbenhed og viden om elforbrug. Elsparefondens informationsindsats kan udover hjemmesiden også formidles som en samlet, trykt vejledning for husholdninger, hvor Elsparefondens indkøbsråd og spareråd beskrives. En sådan vejledning supplerer Elsparefondens indkøbsvejledning for den offentlige sektor og skal ligeledes opdateres løbende. Med en bred informationsindsats og et bredt anbefalingsmærke er der behov for at anvende nye former for effektmåling i forhold til Elsparefondens aktiviteter, hvor kommunikation vil få en fremtrædende plads. Informationsindsatsen vil blive kortlagt ved hjælp af indsamling af data og analyse af forbrugernes behov i forhold til elbesparende adfærd ved køb og anvendelse. Der skal løbende indsamles viden og information om forbrugernes holdninger og adfærd i forhold til elforbrugende apparater. Ud fra denne vidensindsamling kan der fokuseres på de vigtigste områder. Jf. Elsparefondens overordnede strategi spiller brancherne - for eksempel producenter og detailhandelen - en nøglerolle i Elsparefondens bestræbelser på at påvirke forbrugernes indkøbsvaner. Det hidtidige kampagneorienterede samarbejde med detailhandelen og producenter bør afløses af et mere permanent samarbejde, hvor butikkerne markedsfører energieffektivt udstyr. It- og underholdningsapparater står for en stor del af husstandens elforbrug og salget af disse apparater er stærkt stigende. Elsparefonden fokuserer derfor særligt på dette område, hvor tv-apparater udgør en stor andel af det samlede elforbrug indenfor it- og underholdning. Derfor vil Elsparefonden i samarbejde med Brancheforeningen for Forbrugerelektronik udvikle og introducere en produktliste for tv-apparater med information om elforbrug og øvrige relevante produktoplysninger. Elsparefondens igangværende aktiviteter skal følges op i forhold til at fastholde samarbejdet med branchen, hvilket især gælder for Elsparefondens større kampagnesatsninger indenfor el til opvarmning, kolde hårde hvidevarer, A-pærer og cirkulationspumper. Den frivillige aftale med producenter og grossister vedrørende energieffektive cirkulationspumper er et godt eksempel på en eksisterende kampagne, hvor der er taget højde for behovet for en løbende opfølgning i forhold til branchen og samarbejdspartnere vil således byde på diverse opfølgende tiltag i forhold til den frivillige aftale, nu alene med fokus på A-pumper, som allerede er blevet startet i

20 Elsparefonden har de sidste ti år hjulpet elopvarmede boliger med at udskifte deres elvarme til fjernvarme eller naturgas med støtte fra Elsparefondens tilskudsordning. Denne indsats har givet en samlet elbesparelse på cirka 362 GWh om året. Elsparefonden stoppede tilskudsordningen den 30. november 2006 for at bruge ressourcerne på andre områder, hvor der kan skabes endnu større elbesparelser. Som opfølgende aktivitetet vil Elsparefonden modernisere prisaftalerne for fortsat at rådgive forbrugerne om vejledende vvs-priser på konverteringsudgifter på blandt andet centralvarmeanlæg og fjernvarme. I forhold til el til opvarmning vil Elsparefonden fremover indgå frivillige aftaler med producenter og grossister af varmepumper vedrørende markedsføring af de energieffektive varmepumper samt videreudvikling af produktliste til synliggørelse af de energieffektive varmepumpesystemer på markedet. Kampagnerne for A+ og A++ mærkede kolde hårde hvidevarer i 2004 og 2005 havde til formål at bane vej for en ny generation effektive køleskabe og frysere. I lyset af at A+-skabene allerede i 2004 opnåede en markedsandel på over 50 procent var udfordringen i 2005 A++skabene, der kun tegnede sig for cirka 0,5 procent af det samlede salg af A+ og A++ produkter i 2004-kampagnen. Elsparefondens opgaver i de kommende år er at bane vej for, at der kommer flere A++-skabe på det danske marked, og at prisspændet mellem A, A+ og A++skabe reduceres. Forberedelsen og gennemførelsen af A-pærekampagnerne i 2005 og 2006 har således også vist, at Elsparefonden skal have løbende aktiviteter for at fastholde effekten i forhold til store kampagneindsatser. Konceptet for A-pærekampagnerne var samarbejde med producenter med hensyn til introduktion af de anbefalede A-pærer, der lever op til EUs kvalitetskrav samt samarbejde med detailkæderne om at sælge de anbefalede A-pærer. Det er vigtigt at fastholde branchens interesse for A-pæreområdet fremover og der er behov for en opfølgning på både producenternes introduktion af de anbefalede A-pærer samt forhandlernes indsats for at sælge de anbefalede A-pærer. Igangværende aktiviteter Opfølgende aktiviteter på frivillig aftale med producenter og grossister vedrørende A-mærkede cirkulationspumper Opfølgende aktiviteter i forhold til A-pærer for at fastholde og udbygge samarbejde med detailhandlen og producenterne med hensyn til øget udbredelse og markedsandel for de anbefalede A-pærer Opfølgende aktiviteter for at fastholde udbredelsen af A++ mærkede kolde hårde hvidevarer Administrativ afslutning af Elsparefondens tilskudsordning til udskiftning af elvarme til fjernvarme, hvor sidste frist for ansøgning om tilskud var den 30. november 2006 Omtale og markedsføring af det nye SparOmeter, hvor måledata for elforbrug samles på Elsparefondens hjemmeside. I forhold til det tidligere SparOmeter er dette en fordel for forbrugerne, når måledata skal vurderes og sammenlignes Løbende udbygning af i forhold til information, produktlister og selvtjeksystemer til analyse af eget elforbrug. For eksempel vil Elsparefonden udbygge Elsparefondens hjemmesider om energieffektive varmepumper, forbrugerelektronik og elspareudstyr Elsparefondens designguide skal løbende implementeres på alle kampagner og aktiviteter rettet mod den private forbruger, så der vil være en kommunikativ genkendelighed mellem de enkelte aktiviteter og til Elsparefonden som afsender Forbrugeranalyser til kortlægning af informationsbehov i forhold til elbesparende adfærd ved køb og anvendelse af elforbrugende apparater I forhold til nye kampagneområder vil Elsparefonden gerne udvide indsatsområdet for de private forbrugere til også at kunne omfatte sommerhuse. Elforbruget i sommerhusene er stigende og svarer til omkring 7 procent af det samlede elforbrug i de danske husholdninger. Dette nye indsatsområde vil betyde, at der skal målrettes information og kampagner i forhold til de behov, som gør sig specielt gældende for sommerhusområderne. 20

21 Nye tiltag Kontinuerlig markedsføringsindsats, så Elsparefondens aktiviteter er synlige overfor forbrugerne hele året. Dette vil styrke Elsparefondens position som forbrugernes foretrukne ikke-kommercielle rådgiver og øger mulighederne for at indgå frivillige aftaler med producenter og forhandlere og gøre dem til aktive medspillere i kampagnerne Samlet forbrugervejledning, hvor Elsparefondens indkøbs- og spareråd formidles som en samlet, trykt vejledning for husholdninger for at højne forbrugernes viden om elforbrug og oplagte besparelsesmuligheder Udbredelse af og øget kendskab til pejlemærket kwh/år per person som et sundt elforbrug for de danske husholdninger Øget fokus på effektmålinger som følge af en bredere informationsindsats, hvor kommunikationskampagner vil få en fremtrædende plads Anbefalingsmærket markedsføres og skal anvendes bredt på tværs af alle produktgrupper. Anbefalingsmærket blev introduceret for A-pærer i 2006 og skal løbende udvides til andre produktgrupper indenfor hvidevarer, forbrugerelektronik, elspareudstyr og elforbrugende udstyr til varme og køling Udarbejdelse af generelt koncept for frivillige aftaler som grundlag for videre udbygning af frivillige aftaler med diverse brancher Frivillige aftaler med producenter og grossister vedrørende markedsføring af energieffektive varmepumper og videreudvikling af en produktliste til synliggørelse af de energieffektive varmepumpesystemer på markedet I forbindelse med elvarmekonverteringsordningen har Elsparefonden haft god erfaring med faste prisaftaler med vvs-firmaer på installation af komplette centralvarmeanlæg. Elsparefonden vil modernisere prisaftalerne for at kunne rådgive forbrugerne om vejledende vvspriser på konverteringsudgifter på centralvarmeanlæg, fjernvarmekonvertering, gaskedler, oliekedler, biomassekedler, varmepumper, m.v. Udvikling og introduktion af produktliste for tv-apparater i samarbejde med Brancheforeningen for Forbrugerelektronik Indgå et permanent samarbejde med detailhandlen i forhold til dennes afgørende betydning for markedsføring af energieffektivt udstyr på tværs af varegrupper Projekter/kampagner for at skabe markedsgennemsigtighed for nye teknologier, hvor det er særlig svært for forbrugerne at gennemskue elforbrug, især indenfor itog underholdningsudstyr Indsats i forhold til fritidshuse, hvor der kan målrettes information og kampagner i forhold til de behov, som gør sig specielt gældende for sommerhusområderne. For eksempel kunne der laves en indsats i forhold til de private forbrugere, som overvejer installation af en varmepumpe 21

22 2. Den offentlige sektor og storforbrugere af elektricitet Indledning Som nævnt i kapitlet om Elsparefondens vision og strategi for er målet, at den offentlige sektor skal spare 25 GWh/år stigende til 50 GWh/år i ovennævnte periode. Det er en omfattende opgave at få det offentlige til at gennemføre elbesparelser, og der skal blandt andet bruges en række kommunikative virkemidler som kampagner, PR og direkte kundekontakt over en længere periode. Disse aktiviteter benævnes jf. tidligere de stående informationsog markedsføringsaktiviteter, idet de skal fortsætte over en årrække for at få effekt. I forlængelse af Elsparefondens overordnede strategi og kommunikationsmål er det målet, at Elsparefonden - som for de almindelige forbrugere - også bliver den offentlige sektors foretrukne rådgiver og sparringspartner, der formidler indsigt om elbesparelser og giver gode råd og vejledning i forbindelse med indkøb og drift af elforbrugende udstyr og anlæg. Elsparefondens budskaber, anbefalingsmærke, indkøbsråd, pejlemærker m.m. skal være velkendte for den offentlige sektors energiansvarlige, indkøbere, beslutningstagere og politikere. Dette opnås blandt andet gennem de nævnte informations- og kommunikationsindsatser og gennem frivillige aftaler med udbudssiden. De frivillige aftaler medvirker til at formidle Elsparefondens råd m.m.og til at opnå synergi på tværs af varegrupper for eksempel gennem anvendelsen af det fælles mærke. Elsparefondens mål er, at det skal være enkelt, sikkert og billigt at gennemføre energirigtige indkøb og at realisere besparelserne i de tekniske anlæg. Derfor stiller Elsparefonden en række værktøjer, positivlister og information m.m.til rådighed for den offentlige sektor. I de følgende afsnit beskrives Elsparefondens strategi og aktiviteter i 2007 i forhold til den offentlige sektor og storforbrugere. Aktiviteterne består af en række informationsog kampagneaktiviteter med henblik på at fremme energirigtige indkøb og energirigtig drift af de tekniske anlæg samt en række tværgående aktiviteter. Endvidere beskrives Kunderådgivningens aktiviteter, idet Kunderådgivningen spiller en vigtig rolle i forbindelse med gennemførelsen af de nævnte markeds- og kampagneaktiviteter, samt i realiseringen af energibesparelserne. Nedenfor gives først en karakteristik af markedet og efterfølgende en beskrivelse af Elsparefondens strategi og aktiviteter i relation til det offentlige. Karakteristik af markedet Elforbruget i den offentlige sektor fremgår af følgende tabel. 22