Lederuddannelsen gør, at man bliver legitimeret som leder. Personalet skal anerkende dig som leder.

Transkript

1 Vi skal have opkvalificeret tandlægerne I DOFT's nyhedsbreve har vi den seneste tid fokuseret på videreuddannelse i ledelse. Dette interview med Henning Tønning er det sidste i rækken. Vi har talt med Henning Tønning om både hans syn på videreuddanelse i ledelse generelt i den kommunale tandpleje, men også om hans egen vej igennem indtil flere videreuddanelser i ledelse. "På et af Nyborg Strand møderne orienterede professor Kurt Claudi Clausen, SDU om uddannelsen Master of Public Management på SDU i Odense. Den fik jeg færten for, og det var et helt naturligt skridt at tage den. Det betød at jeg blev meget engageret i ledelse som egenskab." I 2000 blev Henning Tønning chef i Børne- Ungeforvaltningen i den daværende Nykøbing Falster Kommune. Det betød at han havde det ledelsesmæssige ansvar for blandt andet alle skoler og daginstitutioner, PPR, Børn- og unge socialrådgivere, ungdomsskolen, tandplejen, samtidig med at han var leder af forvaltningssekretariatet. Henning Tønning beskriver dette job som ren ledelse: Jeg var forvaltningsleder og sekretær for politiske udvalg og dermed politisk tovholder. Her var det helt essentielt at kende de ledelsesmæssige værktøjer i en given situation. Hvilke ændringer rører sig? Da jeg startede i stillingen, var pasningsgarantien netop blevet besluttet, og jeg havde 14 dage til at skaffe pasning til 140 børn, og det lykkedes. Jobbet handlede om politologi, økonomi og analyser. Det var store fag, som vi havde lært på Masterstudiet. Det var smadderspændende. I 2004 blev der så en overtandlægestilling ledig i Odense. Jeg ville gerne tilbage til mit specifikke fagområde som tandlæge, fortæller Henning Tønning, der søgte og fik stillingen som overtandlæge i Odense i januar Lederuddannelsen gør, at man bliver legitimeret som leder. Personalet skal anerkende dig som leder. Det politiske landskab ændrer sig hele tiden og det kræver viden at gennemskue sammenhænge og se, hvornår kan man komme på banen over for beslutningstagerne.

2 "Som overtandlæge forhandler du med de faglige organisationer, og her har man glæde af faget beslutnings og forhandlingsteori. Med faget i baghovedet får du bedre analytiske evner, til at spotte forhandlingssituationen, hvilket betyder meget for forhandlingsresultatet, og skaber samtidigt respekt hos de faglige organisationer. Organisationsteorien giver et godt redskab til at gennemskue ændringer af strukturerne i kommunerne." Lederuddannelserne giver dig en bred basis der gør at du kan følge med. Transformationen til leder Overtandlægen kan tydeligt mærke, når de nye ledere har været på lederuddannelser og får lederkompetencer: Det er en verden der åbner sig, du kan se billedet mere tredimensionelt, du får mere dybde i det her. Du lærer at tænke forud og tænke i større scenarier. Det er tydeligt at mærke, når en leder har været på lederkursus. Man får et netværk på kryds og tværs og det har en fantastisk effekt. Jo højere du kommer op i kompleksitet, jo bedre bliver det." Hvad er din egen erfaring med at spotte nye potentielle ledere? "I Odense kommune har man netop startet et førlederprojekt, hvor man spotter mulige kommende ledere og prækvalificerer dem. Kommunen har simpelt hen lavet et decideret uddannelsesforløb, der kvalificerer ledere. Det er noget jeg vil gøre meget brug af. Tidligere har vi også ansat tandlæger, hvor vi allerede fra starten har talt med den nyansatte om, at vi ser lederpotentiale i ham eller hende." Henning Tønning fortæller at man i tandplejen i Odense er har sendt

3 ansatte på kommunens egne lederkurser. Nogen har også ønsket at komme på diplomlederuddannelsen, og har så også fået den. Hvad tænker du om fremtidens tandpleje og frygten for at djøffere overhaler indenom, hvis kommunal tandpleje ikke selv kommer på banen og få uddannet fra egne rækker? Det værste der kan ske er, at vi får ledere, der ikke er tandlæger. Der skal være en tandlægeuddannet leder, hvis vi skal have en stærk offentlig tandpleje, der er fagligt funderet." Der er jo kommuner rundt omkring, hvor man har ansat ledere med en anden baggrund end den tandlægefaglige, hvad tænker du om det? Jamen man skaber jo bare et ekstra ledelses-lag, og mit bud er, at vi får den bedste tandpleje, hvis lederen har tandlægefaglig baggrund. Man har ikke forudsætninger for at tænke i faglige baner, hvis ikke man har den baggrund. I min tid som leder i Nykøbing Falster kunne jeg jo kun være en fagligt funderet leder, fordi jeg havde en konsulent på skoleområdet og en konsulent på daginstitutionsområdet jeg havde brug for de konsulenter for at kunne lede områderne ordentligt!!" Så hvad er overtandlægens holdning til ledere i tandplejen, der ikke er tandlæger? Det kan ikke lade sig gøre. Det er noget moderne pladder. Og hvis man vælger en leder, der ikke er tandlæge, så er det fordi man ikke har haft en tandlæge, der var kvalificeret! Der kan være overtandlæger, der tænker, hvis jeg poster penge i min medarbejder, kan det være vedkommende bare smutter til en større klinik, når uddannelsen er i hus? Det skal man da kun være glad for! Hvis en af mine ledere får et nyt job, så må vi blot uddanne nye ledere. Lederne får en ny kompetence gennem lederuddannelsen! Det er den udvikling vi alle sammen er med til. Vi har alle et ansvar for hele den offentlige sektor. Vi skal se mere overordnet på tandplejen i Danmark, som noget, vi alle har ansvar for. Vi har offentligt drevet tandpleje i Danmark, fordi det er det bedste! Hvordan kan vi gå ind og arbejde med det fælles ansvar for uddannelse af fremtidens ledere, tænker du? Skal vi overhovedet se det som en fælles opgave? Jeg synes det er væsentligt at sige at det er ikke for sent at gå i gang. Hver gang en går på pension skal man have kvalificeret internt. Eller har man problemer med at rekruttere. Ifølge Henning Tønning kan konsekvensen ved manglende spirende ledere, der er tandlæger være, at forvaltningen vælger at ansætte djøf ere: Det handler om at udvise rettidig omhu, så arvefølgen er på plads! Det er simpelt hen ikke godt nok hvis man ikke har det! Vi skal have opkvalificeret tandlægerne! Det har vi forsømt i 1990 erne og 00 erne. Man ville ikke gå de fungerende ledere i bedene. Der manglede omhu

4 og kvalificering af potentielle ledere. Vi har mange kvinder i tandplejen, og der hersker en myte om, at kvinderne ikke ønsker at være ledere. Jeg ser rigtig mange dygtige kvinder, så lad os gøre op med den myte! Kan der ikke opstå gnidninger i personalegruppen, når en medarbejder bliver leder af gruppen? Det kræver, at man som overtandlæge støtter op omkring pågældende leder. Der går altid et stykke tid før lederen bliver endelig legitimeret/accepteret. Henning Tønnnings blå bog 1985: Klinikchef i Sakskøbing : Sundhedsvæsenets Diplomprøve for offentlige ledere i sundhedssektoren, Handelshøjskolen 1996: overtandlæge i Nykøbing Falster : Sundhedsvæsenets Diplomlederuddannelse, Handelshøjskolen : Master Of Public Management i Offentlig ledelse og organisation fra Syddansk Universitet i Odense : Syv enkeltfag ved Masteruddannelsen i Odense 2000: Chef for Børne-unge forvaltningen i Nykøbing Falster 2004: Overtandlæge i Odense kommune.

5 Cost-effectiveness of ART restorations in elderly adults: a randomized clinical trial. Referat af Lea Grønbæk, overtandlæge i Næstved Kommunale Tandpleje Nyt udefra Fire medlemmer gennemlæser og refererer fra hver deres internationale tidsskrift. Det drejer sig om følgende fire: "Det Svenske Tandlægeblad". "Community Dentistry". "Dental Traumatology". "European Archives of Paediatric Dentistry." I nyhedsbrevet bringer vi løbende anbefalinger af relevante artikler og nyheder. da Mata C, Allen PF, Cronin M, O'Mahony D, McKenna G, Woods N. Cost-effectiveness of ART restorations in elderly adults: a randomized clinical trial. Community Dent Oral Epidemiol2014; 42: Abstract - Background: As the world population ages, the requirement for cost effective methods of treating chronic disease conditions increases. In terms of oral health, there is a rapidly increasing number of dentate elderly with a high burden of maintenance. Population surveys indicate that older individuals are keeping their teeth for longer and are a higher caries risk group. Atraumatic Restorative Treatment (ART) could be suitable for patients in nursing homes or house-bound elderly, but very little research has been done on its use in adults. Objectives: To compare the cost-effectiveness of ART and a conventional technique (CT) for restoring carious lesions as part of a preventive and restorative programme for older adults. Methods In this randomized clinical trial, 82 patients with carious lesions were randomly allocated to receive either ART or conventional restorations. Treatment costs were measured based on treatment time, materiais and labour. For the ART group, the cost of care provided by a dentist was also compared to the cost of having a hygienist to provide treatment. Effectiveness was measured using percentage of restorations that survived after a year. Results Eighty-two patients received 260 restorations, that is, 128 ART and 132 conventional restorations. 91.1% of the restorations were on one surface only. After a year, 252 restorations were assessed in 80 patients. The average cost for ART and conventional restorations was and respectively; the restoration survival percentages were 91.1% and 97.7%, respectively. This

6 resulted in a cost-effectiveness ratio of 0.18 (ART) and 0.29 (CT). When the cost of a hygienist to provide ART was inserted in the analysis, the resulting ratio was Conclusions Atraumatic restorative treatment was found to be amore cost-effective alternative to treat older adults after l year, compared to conventional restorations, especially in out of surgery facilities and using alternative workforce such as hygienists. Atraumatic restorative treatment can be a useful tool to provide dental care for frail and fearful individuals who might not access dental treatment routine!y. Andelen af befolkningen som er over 60 år stiger verden over. Samtidig bevarer den ældre del af befolkningen, i hvert fald i de industrialiserede lande, tænderne længere end tidligere generationer. Tænder, som ofte er restaurerede og fortsat skal restaureres samtidig med at der stadig er risiko for udvikling af ny caries. Dette gælder selvfølgelig også for omsorgsplejeklientellet, et klientel hvor det vil være relevant at bruge en atraumatisk behandlingsteknik fremfor en konventionel. Derfor er ovenstående undersøgelse, som er fra Irland, relevant for tandlæger som arbejder i Omsorgstandplejen og måske også i nogen grad for tandlæger i Specialtandplejen. I undersøgelsen sammenlignes cost-effectivness mellem at benytte en atraumatisk behandlingsteknik (ART) eller konventionel behandlingsteknik ved behandling af caries hos ældre mennesker. Ved den atraumatiske behandlingsteknik sammenlignede man desuden udgifterne i forhold til behandler - tandlæger eller tandplejere. Cost-effectivness er her defineret som en analyse af udgifter (her udgift til materialer og timepris, samt udgift til brug af instrumenter, autoklave, units o.l.) til alternative måder at nå et mål på (her procent fyldninger som overlevede et år). Ved atraumatiske behandlingsteknik menes her håndexcavering af carieslæsioner, fyldning med glassionomer med fingerteknik. Ved konventionelle teknik menes her brug af lokalbedøvelse, roterende instrumenter og conditionering af kaviteten før fyldning med en resinmodificeret glassionomer. Undersøgelsespopulationen bestod af 82 ældre i alderen år fra et dagcenter eller plejehjem. Kriteriet for inklusion var at den ældre skulle have mindst én symptomfri carieskavitet i dentinen. Deltagerne blev tilfældigt udvalgt til enten at modtage ART eller CT.

7 De 82 patienter fik tilsammen lagt 260 fyldninger 128 ART (44 patienter) og 132 CT (38 patienter). Godt 91 % af fyldningerne var 1- flade fyldninger og af dem ca. 50% kl. V fyldninger på rodoverfladen. Det tog i gennemsnit 13 min. at lave en ART og 18 min. at lave en CT fyldning. Ud fra ovenstående tal beregnede man, at en tandlæge kunne udføre 32 ART fyldninger i gennemsnit på en arbejdsdag, men kun 23 CT. Efter et år blev 252 fyldninger bedømt. 91,1 % (113 ud af 124) af ART fyldningerne og 97,7 % (125 ud af 128) af CT fyldningerne blev vurderet som succesfulde. Resten (14) var mistet, men der blev ikke konstateret caries. Gennemsnitsprisen var 16,86 for en ART fyldning udført af en tandlæge, men kun 12,76 når den blev lagt af en tandplejer. En CT fyldning kostede 28,71 i gennemsnit. Dermed blev cost-effektiveness ratio 0,18 for ART (udført af tandlæge), 0,14 for ART (udført af tandplejer) og 0,29 for CT (her kun udført af tandlæger). Undersøgelsens konklusion var derfor, at atraumatisk behandlingsteknik er den mest cost-effektive behandlingsform, bedømt efter 1 år, især når den blev udført af tandplejere. Om resultatet også holder efter en længere årrække er det ikke muligt at udtale sig om. Men metoden er hensigtsmæssig, når ældre, svage og skrøbelige medborgere skal behandles og anvendes da også allerede i dag i den hjemlige omsorgstandpleje.

8 DKTE-opgave: Erosioner på grænsen. Forekomst og behandling i Tønder Kommune Jeg valgte emnet, da jeg gennem længere tid havde bemærket stigende forekomst af erosionsskader. Jeg tænkte at vores geografiske placering tæt på grænsen kunne have indflydelse på forekomsten af erosioner, da adgangen til sodavand er særdeles nem. Jeg manglede også et faktisk antal på erosionsskader, da registreringen var usikker og svær at finde til statistisk bearbejdning. Jeg savnede også et overblik over muligheder for profylakse og behandling. Jeg blev overrasket over hvor svært det var at få begrænset og præciseret emnet så det blev til at håndtere skriftligt. Her var min vejleder, Lene Esmark en fantastisk hjælp. Det var spændende at prøve at litteratursøge og fordybe sig i emnet. Man læser faglige artikler med en anden indgangsvinkel når man selv har forsøgt sig. Jeg kan varmt anbefale Adrian Lussis bøger om erosioner. Læs hele opgaven her

9 Satspulje: Sundhedsfremme målrettet mennesker med psykiske lidelser Kommuner og private ansøgere har mulighed for at søge om midler til projekter, der kan fremme sundheden og forebygge sygdom hos mennesker med psykiske lidelser. Baggrunden for puljen er, at mennesker med alvorlige psykiske lidelser som skizofreni og affektive lidelser som depression og mani i gennemsnit lever mellem 15 og 20 år kortere end befolkningen som helhed. Overdødeligheden skyldes blandt andet sygdomme som type-2 diabetes, hjertekarsygdomme og visse kræftsygdomme. Det hænger sammen med, at mennesker med psykiske lidelser oftere ryger, spiser usundt og dyrker for lidt motion i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger og samlet set har en langt mere usund livsstil end den resterende befolkning. Satspuljen har til formål at fremme sundhed, trivsel og netværksdannelse samt at forebygge fysiske sygdomme, ensomhed og selvmord hos mennesker med psykiske lidelser. Projekterne skal desuden bidrage til at mindske den sociale ulighed i sundhed og medvirke til, at mennesker med psykiske lidelser ikke bliver stigmatiserede på grund af deres psykiske sygdom. Målgruppen for satspuljens projekter er unge, voksne og ældre, der har moderate og svære, kortvarige og længerevarende psykiske lidelser. Ansøgningsfristen er 28. juni Information om puljen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om mental sundhed

10 Generalforsamling i DOFT Der afholdes generalforsamling i DOFT lørdag den 25. oktober 2014 på Hotel H. C. Andersen i Odense. Traditionen tro afholdes Udviklingsdag forud for generalforsamlingen. Generalforsamling betyder også valg til hovedbestyrelsen. Har du lyst til at få indflydelse på DOFT's indsats for at påvirke og forbedre vilkårene for offentlig tandpleje, så var det måske noget for dig at kandidere til hovedbestyrelsen eller opfordre en kollega, som du mener kunne bidrage til at gøre det. Du kan kontakte formanden eller et hovedbestyrelsesmedlem, hvis du ønsker at få mere at vide om arbejdet i hovedbestyrelsen. Kontaktinformationerne finder du her.

11 Udviklingsdagen 2014 Den 25. oktober samles forskere for at præsentere deres resultater inden for et bredt felt af odontologiske emner. På programmet er: Non-operativ carieskontrol af kaviterede approximale læsioner i mælkemolarer: erfaringer fra praksis, Niels Hansen, Tandlæge, MHH, Frederikshavn Kommunale Tandpleje. SCOR-registreringer, hvad de kan bruges til og hvor de kommer til kort, Pia Nørrisgaard, Ph.d., -stipendiat, cand. scient. san, tandplejer, Københavns Tandlægeskole Tab af tandsundhed fra års alderen i Lyngby-Taarbæk kommune, Helle Søderberg, Anne Sofie Ventzel Larsson, tandplejer, og Ane Sommerberg, tandlæger, Lyngby Taarbæk Kommunale Tandpleje Fem års kliniske resultater fra SEAL projektet, Vibeke Qvist, Lektor, Ph.d., dr. odont, Københavns Universitet. SEAL-DK Lokalisation af okklusal caries og genbehandling af forseglinger og fyldninger, Laura Damsgaard, tandlæge og Christina Eriksen, Tandlæge, Københavns Tandlægeskole, samt Helsingør Kommunale Tandpleje. Radiologiske 3-års resultater fra SEAL-projektet, Azam Bakhshandeh, adjunkt, Ph.d., tandlæge, Københavns Tandlægeskole. Dental agenesi hos børn der prænatalt har været eksponeret for antiepileptisk medicin, Pernille Endrup Jacobsen, Tandlæge, Adjunkt, Ph.d., Aarhus Tandlægeskole samt Regionstandplejen i Region Midt Et nyt evalueringsredskab til Specialtandplejen, Torben Gasseholm, tandlæge, Specialtandplejen, Odense Kommunale Tandpleje Effekten af bupivakain vs. lidokain samt methylprednisolon vs. placebo mhp. reduktion af postoperative gener efter fjernelse af visdomstænder, Jennifer Christensen, Tandlæge, Ph.d., Aalborg Kommunale Tandpleje

12 Klinisk vurdering af kæbeledsfunktionen hos børn i den kommunale tandpleje, Peter Bangsgaard Stoustrup, Tandlæge, Ph.d., Aarhus Universitet Her kan du tilmelde dig

13 Kort nyt Gå-hjem-møde om forebyggelse af social ulighed i sundhed - hvad sker der i praksis? 10. juni, kl : 14:00 Velkomst 14:05 Adgang til ulighed om kommunale adgangsveje og dilemmaer i forebyggelsen (v. seniorforsker Mette Terp Høybye) Hvad blev der af uligheden? om risikofaktorer og ulighed i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker (v. forskningsleder Morten Hulvej Rod) Pause Oplæg og kommentarer v. professor Finn Diderichsen Generel diskussion Deltagelse er gratis og man skal ikke tilmelde sig. Læs mere her Handicappede har dårligere helbred end resten af befolkningen Sundheden blandt mennesker med handicap er markant dårligere end i resten af befolkningen. Det bekymrer sundhedsminister Nick Hækkerup, som vil gøre op med den store ulighed i sundhed. De ryger mere, spiser mere usundt og bevæger sig mindre. Samtidig får de mere medicin, er oftere indlagt, og de trives socialt dårligere. På samtlige faktorer på nær alkoholforbrug lever mennesker med fysisk handicap et usundere liv og har dårligere helbred og trivsel end resten af befolkningen. Det viser den ene af to nye rapporter, som Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har lavet for Sundhedsministeriet. Det er dybt urimeligt. Det her er en gruppe, som i forvejen er udsat, og som har særlige behov. De har på grund af deres handicap ikke den samme adgang til sundhed som resten af befolkningen, og derfor er det selvfølgelig et must, at vi har en særlig opmærksomhed over for dem, når det handler om at gøre det sunde liv tilgængeligt. Og det kan og skal vi gøre bedre, siger sundhedsminister Nick Hækkerup. Den nye rapport viser blandt andet, at andelen af storrygere er mere end dobbelt så stor blandt personer med alvorligt fysisk handicap i forhold til personer uden. Et lignende billede tegner sig for svær overvægt, hvor andelen

14 af svært overvægtige er dobbelt så stor blandt personer med alvorligt fysisk handicap som i resten af befolkningen. SIF har samtidig udarbejdet en rapport om sundhedstilstanden blandt voksne udviklingshæmmede. Den viser, at sundheden blandt voksne udviklingshæmmede også er dårligere end resten af befolkningen. For eksempel er der en overdødelighed hos både mænd og kvinder, som betyder, at de lever cirka 14 år kortere end den generelle befolkning. Det er bestemt ikke godt nok. Og det vidner om, vi bliver nødt til i højere grad at behandle mennesker forskelligt for at sikre lighed i sundhed. Vi skal have løftet sundheden for disse mennesker, og for at gøre det må vi samarbejde på tværs af sundhedsvæsenet, de sociale tilbud og kommunerne, fastslår Nick Hækkerup. På baggrund af undersøgelsens resultater vil Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sammen med Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, KL og Danske Handicaporganisationer drøfte, hvilke initiativer der skal sættes i værk for at rette op på den store ulighed i sundhed for disse grupper. Læs rapporterne: Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse (PDF) Sundhedstilstanden blandt voksne med udviklingshæmning (PDF)

15 Personalia Runde fødselsdage i juni 70 år Karen Margrethe Bjerrum, 6. juni Lene Munk Esmark, 18. juni 60 år Trygve Olav Engen, 7. juni Lisbeth Gersel Pedersen, 8. juni Anne-Marie Holm Møller, 24. juni 50 år Kirsten Løvschall, 5. juni Marianne Geisler, 8. juni Britt Eisenreich, 18. juni Jobskifte Merete Markvart er ansat i Greve kommune med virkning fra 1. maj 2014.

16