MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET

Transkript

1 PUNKT 3 ENERGITILSYNETS MØDE DEN 27. SEPTEMBER september 2016 Ret & Administration MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET 1. NYE KLAGESAGER FOR ENERGIKLAGENÆVNET 1.1 BOLIGFORENINGEN SOL OG VIND PÅKLAGER SEKRETARIATETS AFGØ- RELSE AF 7. JULI 2016 OM ETABLERING AF DIREKTE KUNDEFORHOLD Sekretariatet traf den 7. juli 2016 afgørelse om, at det ikke kunne anses urimeligt, at AffaldVarme Aarhus ved tilbud om etableringen af direkte kundeforhold til Bofællesskabet Sol og Vind havde afvist at udføre arbejdet til en pris med udgangspunkt i tilslutningsafgifterne for nye kunder, men havde tilbudt at udføre arbejdet til en pris, der dækkede de faktiske omkostninger ved anlægsarbejdet. Bofællesskabet har den 7. juli 2016 påklaget afgørelsen til Energiklagenævnet, og klagen er uddybet ved brev af 18. august SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET Carl Jacobsens Vej Valby Tlf post@energitilsynet.dk Bofællesskabet består af 27 ejendomme og blev projekteret i Det blev i den forbindelse besluttet, at en del af varmeforsyningen skulle ske gennem solfangere. Det var dog ikke muligt at få den øvrige del af varmeforsyningen gennem Beder Varmeværk. Bofælleskabet anskaffede sig derfor et centralfyr og etablerede sit eget ledningsnet i bebyggelsen, der stod færdigt i Solvarmeanlægget er nu nedlagt. Centralfyret blev nedlagt i 1988, og Bofællesskabet blev tilsluttet fjernvarme ved Århus Kommunale Værker (nu AffaldVarme Aarhus). Fjernvarmen blev ført frem til fælleshuset, mens fordelingen af varmen til de enkelte huse fortsat skete gennem det oprindelige ledningsnet med fælleshuset som direkte kunde hos Affald- Varme Aarhus (indirekte kundeforhold). Bofællesskabet kontaktede i 2013 AffaldVarme Aarhus om tilbud på etablering af direkte kundeforhold med en forbrugsmåler i hver bolig og med AffaldVarme Aarhus ejerskab af ledningsnettet. AffaldVarme Aarhus kom på denne baggrund med et tilbud på kr. ekskl. moms. Bofællesskabet foreslog herefter AffaldVarme Aarhus en løsning med udgangspunkt i tilslutningsafgifterne for nye kunder, svarende til en udgift på ca kr. ekskl. moms. Sekretariatet forespurgte i forbindelse med sagens behandling AffaldVarme Aarhus om, hvorvidt det var nødvendigt at udskifte ledningsnettet i forbindelse med etableringen af det direkte kundeforhold. AffaldVarme Aarhus oplyste hertil, at ledningsnettet i Bofællesskabet er over 30 år gammelt, og at det derfor ville det kræve et nyt led-

2 Side 2/7 ENERGITILSYNET MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET ningsnet, såfremt forsyningsnettet skal bringes til samme standard og dimensionering som nye ledningsnet. Sekretariatet vurderede, at der i tilbuddet om direkte kundeforhold ikke var indregnet poster, der måtte anses for urimelige. Under henvisning til, at det fremgår af praksis, at det ved etableringen af direkte kundeforhold ikke kan anses for urimeligt, at der skal betales en pris, der dækker de faktiske omkostninger, var det herefter sekretariatets afgørelse, at tilbuddet fra AffaldVarme Aarhus ikke var urimeligt. 1.2 EN INDIREKTE VARMEKUNDE KLAGER OVER SEKRETARIATETS AFGØ- RELSE OM IKKE AT FORETAGE SIG YDERLIGERE VEDRØRENDE ENERGI- MIDTS TARIFERING AF VARIABELT BIDRAG Klager indbragte ved af 4. juli 2016 en klage for Energitilsynet over tariferingen i varmeforsyningsvirksomheden EnergiMidt; konkret det forhold at varmeforsyningsvirksomheden opkræver de variable forbrugsafgifter som både en kwhbetaling (varme-kwh) og en m 3 -betaling (transportbidrag). Klager finder, at forbrugerne derved kommer til at betale for det samme forbrug to gange. Derudover fandt klager, at varmeforsyningsvirksomhedens anmeldelser i en periode måtte anses for at være manglende/mangelfulde. Klager bor til leje i en boligforening, som er direkte kunde hos EnergiMidt. Klager er således selv indirekte kunde i varmeforsyningsvirksomheden. Sekretariatet vurderede, at klagen hverken rejste den fornødne begrundede mistanke om, at EnergiMidts tarifering af de variable bidrag generelt må anses for at være i strid med varmeforsyningsloven, eller at EnergiMidts anmeldelser af de variable bidrag skulle være manglende eller mangelfulde. Hertil kommer, at der i Dansk Fjernvarmes tarifvejledning, som Energitilsynet fører tilsyn med efter en bestemmelse i varmeforsyningsloven, fremgår, at anvendelsen af m 3, som en del af afregningen for det variable bidrag, er en måde at indføre incitamentstariffer på. Incitamentstariffer skal være omkostningsmæssigt begrundet og er således et udtryk for, hvad forbrugernes adfærd koster. Sekretariatet traf afgørelse den 14. juli Klager indbragte afgørelsen for Energiklagenævnet den 26. juli KLAGE OVER SEKRETARIATETS AFGØRELSE OM OPKRÆVNING AF EKSTRAORDINÆRT PRSITILLÆG I FORBINDELSE MED FUSION Klager indbragte både på egne vegne og en række øvrige varmeforbrugers vegne en klage for Energitilsynet over ekstraordinært pristillæg opkrævet i forbindelse med fusion af tre varmeværker. Sekretariatet konstaterede herefter, at pristillægget, der blev opkrævet af forbrugerne i Nr. Nissum og Klinkby forsyningsområde måtte betragtes som urimeligt. Det skyldes, at Lemvig Varmeværk, som det fortsættende selskab efter fusionen, ikke i overensstemmelse med praksis havde givet forbrugerne valget mellem at betale pristillægget over den faste afgift eller som et

3 ENERGITILSYNET MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET Side 3/7 engangsbidrag. Lemvig Varmeværk havde for de forbrugere, der ønskede at betale pristillægget over en årrække, etableret et personligt låneforhold i form af et gældsbrev, hvorefter der blev opkrævet en løbende rente samt foretaget tinglysning på de pågældende ejendomme. Sekretariatet indledte herefter en forhandling med Lemvig Varmeværk med henblik på at bringe det urimelige forhold til ophør. En forhandling, der endte med, at Lemvig Varmeværk efter det for sekretariatet oplyste, annullerede samtlige gældsbreve med dertil hørende renter samt undlod tinglysning. Sekretariatet vurderede på denne baggrund, at Lemvig Varmeværk efterfølgende opkrævede det ekstraordinære pristillæg i overensstemmelse med Energitilsynets praksis, hvorefter et pristillæg ved fusion kan opkræves enten som en engangsbetaling eller som et tillæg til den faste afgift efter varmeforbrugernes eget valg. Sekretariatet meddelte herefter ved afgørelse af 1. juli 2016 klager om, at sekretariatet ikke foretog sig yderligere i sagen, idet sekretariatet ikke længere fandt, at der forelå et urimeligt forhold. Klager indbragte den 27. juli 2016 en klage over sekretariatets afgørelse for Energiklagenævnet. Klager anførte to anbringender i klagen, som de primære klagepunkter. For det første mente klager ikke, at sekretariatet havde foretaget kontrol af, at de oplysninger, som Lemvig Varmeværk fremkommet med overfor sekretariatet. For det andet var klager af den opfattelse, at sekretariatet ikke havde forholdt sig til, om alle varmeforbrugere havde krav på en betalingsperiode på 10 år samt hvorvidt afskrivningstiden på transmissionsledningen, der blev etableret til Nr. Nissums forsyningsområde, var rimelig. I sagen har sekretariatet lagt vægt på, at Energitilsynet som udgangspunkt må kunne stole på de oplysninger, som virksomhederne fremkommer med, herunder oplysninger til brug for sekretariatets behandling af konkrete sager. Sekretariatet har dog af flere omgange, for at sikre korrekte oplysninger, bedt Lemvig Varmeværk redegøre og bekræfte, at sekretariatet har forstået oplysningerne fra værket korrekt. Det har Lemvig Varmeværk, herunder værkets advokat Uffe Bro gentagne gange bekræftet og endvidere oplyst, at bestyrelsesformanden for Lemvig Varmeværk ligeledes er fremkommet med de samme oplysninger overfor Byretten i Holstebro, som oplyst til sekretariatet. Sekretariatet har i afgørelsen til klager gennemgået reglerne for afskrivninger efter varmeforsyningslovens bestemmelser. Varmeforsyningsloven indeholder fleksible afskrivningsregler, der omfatter, at varmeforsyningsvirksomheder selv kan beslutte, dels om virksomheden ønsker at indregne afskrivninger i varmeprisen, og dels kan variere afskrivningsbeløbet fra år til år, dog maksimalt 20 % om året.

4 Side 4/7 ENERGITILSYNET MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET 2. AFGØRELSER OG MEDDELELSER FRA ENERGIKLAGENÆVNET 2.1 STADFÆSTELSE AF SEKRETARIATETS AFGØRELSE AF 20. NOVEMBER 2015 OM AFFALDPLUS PRISEFTERVISNING OG VARMEPRIS FOR 2012 Energiklagenævnet har den 31. august 2016 stadfæstet afgørelsen af den 20. november 2015 om Næstved Varmeværks klage om AffaldPlus varmepris og priseftervisning for Sekretariatets afgørelse blev påklaget af Affaldplus den 18. december Energitilsynet er blevet orienteret herom ved en meddelelse til Energitilsynets møde af den 26. januar Sagen handler bl.a. om omkostningsfordeling af gaskedlens el-indtægter og -udgifter samt om muligheden for at indregne et efterkrav fra SKAT om betaling af afgifter fra perioden under prisloftet. Herved skulle det bl.a. også afgøres om omkostninger til bortkøling af varme, herunder betalte afgifter heraf, var fællesomkostninger eller særomkostninger for affaldssiden. Sekretariatet fandt i afgørelsen, at ændring af el-udgifterne fra en fællesomkostning til en særomkostning for varmesiden, var en ændring af omkostningsfordelingen, som først er gyldig fra anmeldelsestidspunktet. Ændring af beregningsmetoden for opgørelse af elindtægten fra gaskedlen, som er en særindtægt for varmesiden, vurderedes ikke at være en ændring af omkostningsfordelingen, som skulle anmeldes, men en sådan ændring kunne først foretages fra budgettidspunktet. Sekretariatet afgjorde desuden, at omkostninger til bortkøling var fællesomkostninger og at prisloftet var til hinder for indregning af det fulde afgiftsbeløb i periode således, at et beløb op til prisloftet kunne indregnes fremadrettet i varmepriserne for 2015 eller Energiklagenævnet kunne tilslutte sig sekretariatets vurdering angående omkostningsfordeling af gaskedlens el-indtægter og -udgifter. Energiklagenævnet tog ikke stilling til AffaldPlus klagepunkt om, hvorvidt der efter varmeforsyningsloven er mulighed for at fremføre omkostninger, der overstiger prisloftet. Energiklagenævnet fandt, at Energitilsynet ikke tog stilling hertil i afgørelsen, men først har vurderet dette i forbindelse med sagen for Energiklagenævnet, hvorved vurderingen får karakter af en vejledende udtalelse. Da Energiklagenævnet kun kan tage stilling til klager over forvaltningsretlige afgørelser, mente nævnet ikke at have kompetence til at behandle dette punkt. Energiklagenævnet finder, at der må tages stilling til forholdet ved en eventuel fremtidig budget- og prisanmeldelse til Energitilsynet. Energiklagenævnet tog heller ikke stilling til, om varmesiden skal betale for bortkøling af varme. Næstved Varmeværk har den 15. september 2016 anmodet Energiklagenævnet om at genoptage sagen. Som baggrund herfor anfører Næstved Varmeværk, at Energiklagenævnets afgørelse er i strid med officialprincippet og tillige lider af en begrundelsesmangel. Næstved Varmeværk ønsker Energiklagenævnets stillingtagen i spørgsmålet om fremføring af omkostninger, der overstiger prisloftet, samt bortkøling af varme.

5 ENERGITILSYNET MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET Side 5/7 2.2 STADFÆSTELSE AF SEKRETARIATETS AFGØRELSE OM PRISEN PÅ FJERNVARMEN FRA BRDR. HARTMANN A/S TIL TØNDER FJERNVARME- SELSKABS KLAGE Sekretariatet traf den 4. september 2015 afgørelse i en omfattende sag om Tønder Fjernvarmeselskabs klage over prisen for fjernvarmen fra Brdr. Hartmann A/S. Afgørelsen var blandt andet, at sekretariatet ikke kunne udstede pålæg til Brdr. Hartmann A/S om at tilbageføre ca. 45 mio.kr. til Tønder Fjernvarmeselskab. Sagen blev 2. oktober 2015 anket til Energiklagenævnet. Energitilsynet er tidligere blevet orienteret om begge dele. Energiklagenævnet har den 30. juni 2016 stadfæstet sekretariatets afgørelse for så vidt angår ikke at udstede pålæg til Brdr. Hartmann om at tilbageføre de ca. 45 mio.kr. til Tønder Fjernvarmeselskab efter varmeforsyningslovens 21, stk. 4. Sagen og sekretariatets afgørelse omfattede en lang række materielle forhold om prisfastsættelsen og produktionen af den fjernvarme, som Brdr. Hartmann A/S leverede til Tønder Fjernvarmeselskab. Et væsentligt forhold i sagen vedrørte fordelingen af omkostninger til Hartmanns egen industriproduktion (procesvarme) til elproduktion og til fjernvarmeproduktionen til Tønder Fjernvarme, herunder særligt om den fjernvarme, der efter sekretariatets vurdering blev produceret som overskudsvarme, skulle tælle med ved fordelingen af Brdr. Hartmanns omkostninger til naturgas. Den 8. januar 2015 afbrød Tønder Fjernvarmeselskab for fjernvarmeleveringen fra Brdr. Hartmann A/S. Sekretariatet vurderede i sin afgørelse, at der ikke længere var muligt at udstede pålæg efter varmeforsyningslovens 21, stk. 4 til Brdr. Hartmann om at tilbageføre de ca. 45 mio.kr. i de fremadrettede varmepriser, da leveringsforholdet ikke længere eksisterede. Sekretariatet henviste parterne til en civilretlig tvist om, hvorledes tilbageførslen af de ca. 45 mio.kr. skulle ske. Selvom leveringsforholdet ikke længere eksisterede, så færdigbehandlede sekretariatet sagens materielle forhold af hensyn til Tønder Fjernvarmeselskabs og Brdr. Hartmanns retlige interesse i en afgørelse. Energiklagenævnet fandt i sin stadfæstelse, at det må anses som værende i overensstemmelse med forståelsen af varmeforsyningslovens 21, stk. 4, at Energitilsynet ikke kan udstede et pålæg, idet der ikke længere eksisterer en aftale mellem parterne, og der derfor ikke er et fremadrettet forhold som Energitilsynet kan regulere. Energiklagenævnet fandt derfor, at Energitilsynet med rette har undladt at udstede pålæg. Afgørelsens øvrige indhold tog Energiklagenævnet ikke stilling til.

6 Side 6/7 ENERGITILSYNET MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET 2.3 STADFÆSTELSE AF SEKRETARIATETS AFSLAG PÅ INDTÆGTSRAMME- FORHØJELSE SOM FØLGE AF METRO CITYRINGEN Sekretariatet for Energitilsynet traf den 3. november 2015 afgørelse om afslag på DONG Energy Eldistribution A/S 1 ansøgning om forhøjelse af selskabets indtægtsramme som følge af omkostninger ved kabelomlægninger i 2010, 2011 og 2012 i forbindelse med etableringen af Metro Cityringen, jf. indtægtsrammebekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 335 af 15. april Dongs ansøgning begrundedes med væsentligt øgede omkostninger som følge af krav om omlægning af kabler som pålagt af en myndighed - Metroselskabet I/S, jf. 16, stk. 1-3 i indtægtsrammebekendtgørelsen, og jf. 70, stk. 8 i elforsyningsloven. Omkostningerne bestod af etablering af 2,1 km 30 kv-kabelforbindelse, 4,8 km 10 kv-kabelforbindelse, 1,4 km 0,4 kv-kabelforbindelse og 4 stk. 10/0,4 kv netstationer. Der er i den forbindelse demonteret 1,0 km 30 kv-kabelforbindelse, 6,3 km 10 kv-kabelforbindelse, 5,0 km 0,4 kv-kabelforbindelse og 4 stk. 10/0,4 kv netstationer. Sekretariatet vurderede, at omlægningen af kablerne generelt må være en forventelig del af virksomhedes driftsomkostninger, når kablerne er lagt efter gæsteprincippet, se også klagenævnets afgørelse angående benchmarking af 6. juni 2011, hvor klagenævnet stadfæstede dette. Sekretariatet fandt endvidere, at der ikke med loven er tale om et myndighedspålæg, og hæftede sig ved Energiklagenævnets seneste vurdering heraf i sin afgørelse af 28. oktober 2015, hvor klagenævnet udtaler, at der med myndighedspålæg menes individuelle pålæg i form af konkrete forvaltningsafgørelser og ikke generelle retsakter i form af f.eks. lovregulering. Endvidere fremkom der ikke med sagen oplysninger, der bekræfter, at Metroselskabet I/S er en myndighed, ligesom en aftale med Metroselskabet I/S ikke kan anses for et pålæg. Forpligtelsen til at omlægge kablerne er endvidere ikke et resultat af aftalen, men et resultat af selve lov om en Cityring. Således udspringer forpligtelsen til at omlægge kablerne uden betaling ikke af aftalen men af loven selv. Det fremgår heller ikke af Lov om en Cityring, at der med lovens krav er tale om et påbud rettet individuelt mod Dong. Energiklagenævnet bemærkede til spørgsmålet om myndighed, at der ikke i lov om en Cityring er belæg for at anse Metroselskabet for en myndighed. Videre bemærkede klagenævnet, at Ombudsmanden har fastslået, at selskaber, hvor det offentlige er aktionær eller interessent, ikke anses for at være en forvaltningsmyndighed, selv om interessenterne består af staten og Københavns Kommune. Metroselskabet I/S kan således ikke betragtes som en forvaltningsmyndighed i elforsy- 1 Nu Radius

7 ENERGITILSYNET MEDDELELSER FRA SEKRETARIATET Side 7/7 ningslovens 70, stk. 8, 1. pkt.`s forstand, men er en offentligt ejet virksomhed, der ved lov er oprettet som interessentskab. Energiklagenævnet bemærkede til spørgsmålet om individuelt pålæg, at nævnet i to tidligere sager har udtalt, at der med myndighedspålæg menes individuelle pålæg i form af konkrete forvaltningsafgørelser og ikke generelle retsakter i form af f. eks. lovregulering som i den omhandlende sag, ligesom det er Energiklagenævnets opfattelse, at behovet for ledningsomlægning følger af generel regulering idet lov om en Cityring er rettet mod samtlige ledningsejere i det pågældende anlægsområde. Endelig havde Dong i sin klage til Energiklagenævnet anført, at der er tale om et projekt af særlig størrelse og karakter. Hertil bemærkede Energiklagenævnet, at nævnet i en tidligere afgørelse omhandlende Cityringen har behandlet spørgsmålet om, hvorvidt dette projekt kunne anses som værende af en særlig størrelse og karakter som kunne anses for at være ekstraordinær i forhold til løbende vejarbejder og byudvikling. Her fandt Energiklagenævnet ikke, at anlægget af Cityringen adskilte sig fra anden byudvikling.