RETNINGSLINJER FOR UNDERSØGELSE AF EF-VAREMÆRKER I KONTORET FOR HARMONISERING I DET INDRE MARKED (VAREMÆRKER OG DESIGN) DEL B UNDERSØGELSE AFSNIT 1

Transkript

1 RETNINGSLINJER FOR UNDERSØGELSE AF EF-VAREMÆRKER I KONTORET FOR HARMONISERING I DET INDRE MARKED (VAREMÆRKER OG DESIGN) DEL B UNDERSØGELSE AFSNIT 1 SAGSBEHANDLING Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del B, Undersøgelse Side 1

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning: Generel oversigt over sagsbehandlingen Søgning EF-søgning National søgning Generelle principper for sagsbehandlingen Proceduremæssige aspekter af tredjeparters bemærkninger og undersøgelse af absolutte hindringer for registrering Afgørelser Appel Internationale registreringer, hvor EU er designeret Bekendtgørelse Ændring af EF-varemærkeansøgninger Tilbagetagelse af EF-varemærkeansøgninger Erklæring om tilbagetagelse Erklæringens betingelsesløse og bindende karakter Foranstaltninger, som skal træffes Begrænsning af fortegnelsen over varer og tjenesteydelser i en EFvaremærkeansøgning En begrænsnings proceduremæssige antagelighed Andre ændringer Ansøgerens eller repræsentantens navn, adresse og nationalitet Andre dele af en ansøgning Registrering og offentliggørelse af ændringer Deling af EF-varemærkeansøgningen Krav Accept Ny sag og bekendtgørelse heraf Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del B, Undersøgelse Side 2

3 1 Indledning: Generel oversigt over sagsbehandlingen Denne del af retningslinjerne omhandler sagsbehandlingen fra indgivelsen til bekendtgørelsen af EF-varemærkeansøgningen. Når en EF-varemærkeansøgning er indgivet, tildeles den en foreløbig ansøgningsdato, og Harmoniseringskontoret udsteder en kvittering. På dette tidlige tidspunkt undersøger Harmoniseringskontoret blot, om visse krav vedrørende ansøgningsdatoen er opfyldt i henhold til forordningen. Ansøgningsdatoen bliver først endelig, når ansøgningsgebyret er betalt. Ansøgeren skal kontrollere kvitteringen grundigt og underrette Harmoniseringskontoret om eventuelle forkerte oplysninger hurtigst muligt. Ansøgeren kan kun rette oplysninger, som har indflydelse på ansøgningsdatoen, f.eks. ansøgerens navn, gengivelsen af varemærket og fortegnelsen over varer og tjenesteydelser, hvis Harmoniseringskontoret underrettes herom på samme dato, som de forkerte oplysninger blev indgivet. Efter denne dato er eventuelle ændringer underlagt bestemmelserne i EF-varemærkeforordningen og gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen, særlig artikel 17 i EF-varemærkeforordningen og artikel 43 i EF-varemærkeforordningen. Yderligere oplysninger findes i afsnit 5 nedenfor og i Retningslinjerne, del B, Undersøgelse, afsnit 2, Formaliteter. Når der er udstedt en kvittering, foretager Harmoniseringskontoret en sprogkontrol af varemærkets ordbestanddele på alle officielle EU-sprog, fulgt af en EF-søgning. Betalingen af ansøgningsgebyret og det nationale søgningsgebyr (hvis det er relevant) bekræftes senest én måned efter indgivelsen af EF-varemærkeansøgningen. Hvis ansøgeren har anmodet om en national søgning og betalt det relevante gebyr, videresender Harmoniseringskontoret ansøgningen til medlemsstaternes myndigheder, som udfører nationale søgninger. Yderligere oplysninger om søgninger findes i afsnit 2 nedenfor. Flere oplysninger om gebyrer findes i Retningslinjerne, del A, Generelle regler, afsnit 3, Betaling af gebyrer, omkostninger og andre beløb. I forbindelse med sagsbehandlingen undersøger Harmoniseringskontoret følgende: ansøgningsdato, formaliteter, klassifikation, eventuel prioritet og/eller anciennitet, bestemmelserne for mærkets benyttelse (ved fællesmærker) og absolutte hindringer for registrering. Alle disse trin i undersøgelsen kan foregå parallelt, da der ikke er nogen fast rækkefølge i sagsbehandlingen. Ansøgeren underrettes om eventuelle mangler og får to måneder til at afhjælpe manglen og/eller fremsætte bemærkninger. Enhver afgørelse om delvist eller fuldt afslag på en EF-varemærkeansøgning skal indeholde oplysninger om begrundelsen for afslaget på EF-varemærkeansøgningen og om muligheden for at klage. Yderligere oplysninger findes i punkt 3.2 og nedenfor. Ansøgninger, der opfylder de i forordningen fastsatte betingelser, accepteres til bekendtgørelse og sendes til oversættelse til alle officielle EU-sprog. Det sidste trin i undersøgelsesproceduren er bekendtgørelsen af ansøgningen i del A i EF-varemærketidende. Bekendtgørelsen finder sted én måned efter indgivelse af søgningsrapporterne (EF-søgning og national søgning, hvis der er anmodet herom), hvilket giver ansøgeren mulighed for at opgive ansøgningen, hvis det ønskes. Yderligere oplysninger om bekendtgørelse findes i afsnit 4 nedenfor. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del B, Undersøgelse Side 3

4 2 Søgning Artikel 38 i EF-varemærkeforordningen Regel 5a og regel 10 i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Meddelelse nr. 4/99, 5/00 og 4/01 fra præsidenten for Harmoniseringskontoret Søgningsrapporten identificerer ældre rettigheder, som kunne være i strid med EFvaremærkeansøgningen. Selv hvis søgningsrapporten ikke identificerer eventuelle tilsvarende ældre rettigheder, kan der dog stadig gøres indsigelse mod EFvaremærkeansøgningen efter bekendtgørelsen heraf. Søgningsrapporterne er kun til orientering og giver ansøgeren mulighed for at tage EFvaremærkeansøgningen tilbage inden bekendtgørelsen. Overvågningsbreve underretter indehavere af ældre varemærker om nye, tilsvarende varemærkeansøgninger. Figurbestanddele klassificeres i henhold til Vienna-Klassifikationen. 2.1 EF-søgning Efter at have udstedt en kvittering udarbejder Harmoniseringskontoret en EFsøgningsrapport, som omfatter: 1. EF-varemærkeansøgninger med en ansøgningsdato eller prioritetsdato, der ligger før den pågældende ansøgnings ansøgningsdato eller prioritetsdato 2. registrerede EF-varemærker og 3. tidligere internationale registreringer, hvor EU er designeret. EF-søgningen tager højde for ansøgningsdatoen, varemærkets ordbestanddele, varemærkets figurbestanddele (hvis det er relevant) og klasserne af varer og tjenesteydelser i henhold til Nice-Klassifikationen. Søgningen skal identificere lignende ældre varemærker, der er ansøgt om for samme klasser eller klasser, som efter Harmoniseringskontorets vurdering indeholder lignende varer og/eller tjenesteydelser. EF-søgningsrapporten sendes til ansøgeren i et standardbrev. Når den nye ansøgning er bekendtgjort, sender Harmoniseringskontoret et overvågningsbrev til indehaverne af ældre EF-varemærker eller EF-varemærkeansøgninger, som er nævnt i søgningsrapporten. 2.2 National søgning EF-varemærkeansøgninger, der indeholder en gyldig anmodning om nationale søgninger, sendes til de deltagende nationale myndigheder, når ansøgningen er tildelt en ansøgningsdato, og klassificeringen er bekræftet. En anmodning betragtes som gyldig, hvis den er fremsat på tidspunktet for indgivelsen, og det relevante gebyr er betalt. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del B, Undersøgelse Side 4

5 Nationale søgningsrapporter udarbejdes af de myndigheder, der deltager i søgningssystemet. En anmodning om nationale søgninger indebærer, at alle de deltagende nationale myndigheder foretager søgningen senest to måneder efter anmodningen i henhold til regel 5a i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen. Denne "alt eller intet"-tilgang betyder, at ansøgeren ikke kan vælge, hvilke deltagende myndigheder der skal foretage søgningen. Indehavere af internationale registreringer, hvor EU er designeret, som ønsker at anmode om nationale søgninger, skal sende anmodningen og betale det relevante gebyr til Harmoniseringskontoret senest én måned efter datoen for meddelelsen af den internationale registrering fra WIPO. Ansvaret for den nationale søgningsrapports format og indhold ligger hos de nationale myndigheder. Harmoniseringskontorets skal blot modtage de nationale rapporter og fremsende dem sammen med EF-søgningsrapporten. Ansøgeren kan frit anmode om yderligere oplysninger direkte fra de nationale myndigheder. 3 Generelle principper for sagsbehandlingen Dette afsnit beskriver kun de proceduremæssige aspekter af undersøgelsen af absolutte hindringer for registrering. Oplysninger om de materielle aspekter af undersøgelsen af absolutte hindringer for registrering findes i Retningslinjerne, del B, Undersøgelse, afsnit 4, Absolutte hindringer for registrering og Fællesmærker. EF-varemærkeforordningen skal gøre det muligt for indehavere at registrere en rettighed, som gælder i hele EU, og som ikke krænker andres rettigheder. Skønt rettigheder kun kan tildeles i overensstemmelse med bestemmelserne i EFvaremærkeforordningen, er Harmoniseringskontorets rolle ikke at hindre, men snarere lette ansøgningsprocessen. I forbindelse med undersøgelsen af de enkelte ansøgninger skal der tages hensyn til varemærket og de varer og tjenesteydelser, der er omfattet af ansøgningen. Harmoniseringskontoret skal tage hensyn til det pågældende varemærkes art, den måde, hvorpå varerne eller tjenesteydelserne leveres, og den relevante kundekreds, f.eks. om den består af specialister eller den brede offentlighed. 3.1 Proceduremæssige aspekter af tredjeparters bemærkninger og undersøgelse af absolutte hindringer for registrering Artikel 40 i EF-varemærkeforordningen Meddelelse nr. 2/09 fra præsidenten for Harmoniseringskontoret Tredjeparter kan fremsætte deres bemærkninger vedrørende tilstedeværelsen af absolutte hindringer for registrering, når ansøgningen er bekendtgjort. Bemærkninger fra tredjeparter, modtaget inden en EF-varemærkeansøgning bekendtgøres, behandles i forbindelse med undersøgelsen af absolutte hindringer for registrering. Harmoniseringskontoret antager bemærkninger, der modtages inden for indsigelsesperioden (tre måneder fra datoen for bekendtgørelsen) eller indgives, inden Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del B, Undersøgelse Side 5

6 verserende indsigelsessager henlægges. Bemærkningerne skal indgives på et af Harmoniseringskontorets sprog, dvs. spansk, tysk, engelsk, fransk eller italiensk. Harmoniseringskontoret udsteder en kvittering til tredjeparten om, at bemærkningerne er modtaget og fremsendt til ansøgeren. Den person, der har fremsat bemærkningerne, bliver ikke part i sagen ved Harmoniseringskontoret, men kan via onlinesøgeværktøjerne se status for den relevante EF-varemærkeansøgning. Harmoniseringskontoret underretter ikke den person, der har fremsat bemærkningerne, om eventuelle trufne foranstaltninger, dvs. om hvorvidt bemærkningerne gav anledning til en indsigelse. Alle bemærkninger fremsendes til ansøgeren, som opfordres til at fremsætte bemærkninger, hvor det er relevant. Harmoniseringskontoret vurderer, om bemærkningerne er begrundede, dvs. om der foreligger en absolut hindring for registrering. Hvis det er tilfældet, gør Harmoniseringskontoret indsigelse og kan afslå EF-varemærkeansøgningen, hvis ikke indsigelsen imødegås af ansøgerens bemærkninger eller ved begrænsning af fortegnelsen over varer og tjenesteydelser. Hvis et spørgsmål rejst i bemærkninger allerede er blevet overvejet i forbindelse med undersøgelsen af en ansøgning, vil det sandsynligvis ikke give anledning til alvorlig tvivl efter bekendtgørelsen. Harmoniseringskontoret kan også genåbne undersøgelsen af absolutte hindringer for registrering på et hvilket som helst andet grundlag og på et hvilket som helst tidspunkt inden registreringen, f.eks. når tredjeparter fremsætter bemærkninger inden bekendtgørelsen af ansøgningen, eller når Harmoniseringskontoret selv finder, at en hindring for registrering er blevet overset. Efter bekendtgørelsen af ansøgningen bør denne mulighed kun anvendes i helt klare tilfælde. Yderligere oplysninger findes i Retningslinjerne, del B, Undersøgelse, afsnit 4, Absolutte hindringer for registrering. 3.2 Afgørelser I alle de sager, hvor Harmoniseringskontoret træffer afgørelse imod ansøgerne, skal afgørelsen begrundes. I begrundelsen skal der tages stilling til ansøgerens argumenter i bemærkningerne, for så vidt de er relevante. Afgørelserne skal ikke blot henvise til relevante dele af EF-varemærkeforordningen og gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen, men også undtagen i de mest indlysende tilfælde (f.eks. når der mangler et dokument, eller et gebyr ikke er betalt) indeholde en udtrykkelig begrundelse. Hvis en afgørelse f.eks. træffes på grundlag af internetsøgninger, skal Harmoniseringskontoret dokumentere søgningerne over for ansøgeren. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del B, Undersøgelse Side 6

7 3.2.1 Appel Artikel 58 og 65 i EF-varemærkeforordningen Afgørelse af 16. juni 2009 fra præsidiet for appelkamrene Ansøgere har ret til at påklage en afgørelse, som afslutter sagsbehandlingen, og hvor ansøgeren ikke har fået medhold. Af praktiske årsager henhører alle afgørelser afgivet af Harmoniseringskontoret, som afslutter sagsbehandlingen, og som ikke accepteres af ansøgeren, under denne kategori. I alle skriftlige underretninger om en sådan afgørelse skal ansøgeren også underrettes om, at afgørelsen kan påklages inden for en frist på to måneder. Klager har opsættende virkning. Harmoniseringskontoret bør ikke inden udløbet af klagefristen træffe nogen foranstaltninger, der ikke let kan ændres (f.eks. bekendtgørelse eller indførelse i registret). Det samme gælder perioden, inden der træffes en endelig afgørelse, hvis sagen er indbragt for Retten eller Domstolen i henhold til artikel Internationale registreringer, hvor EU er designeret Oplysninger om undersøgelsen af en EF-varemærkeansøgning på grundlag af omdannelsen af en international registrering, hvor EU er designeret, findes i Retningslinjerne, del M, Internationale mærker. 4 Bekendtgørelse Artikel 39 i EF-varemærkeforordningen Regel 12, 14 og 46 i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Bekendtgørelsen finder sted, når søgningsrapporterne er sendt til ansøgeren, hvis ansøgningen opfylder betingelserne for at kunne accepteres. Ansøgninger bekendtgøres på alle officielle EU-sprog. Sagsbehandleren skal sikre, at der er adgang til følgende oplysninger, alt efter hvad der er relevant: a) ansøgningens journalnummer b) ansøgningsdato c) gengivelse af varemærket d) angivelse af, at der er tale om et fællesmærke e) angivelse af varemærketype ud over ordmærker, f.eks. figurmærker, 3D-mærker, hologrammer, lydmærker, farvemærker per se, andre mærker f) beskrivelse af varemærket g) angivelse af farve(r) h) figurbestanddele klassificeret i henhold til Vienna-Klassifikationen i) fraskrivelse j) erhvervet særpræg ved brug k) ansøgerens navn, postadresse og nationalitet l) repræsentantens navn og postadresse Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del B, Undersøgelse Side 7

8 m) første og andet sprog n) varer og tjenesteydelser i henhold til Nice-Klassifikationen o) eventuelt oplysninger om prioritet p) oplysninger om udstillingsprioritet q) oplysninger om anciennitet r) oplysninger om omdannelse. Når alle disse elementer er i orden, og oversættelsen til alle officielle EU-sprog er modtaget, fremsendes ansøgningen til publikationsafdelingen. 5 Ændring af EF-varemærkeansøgninger Denne del af retningslinjerne omhandler kun de spørgsmål, der er relevante for ændring af en EF-varemærkeansøgning. Oplysninger om ændring af registrerede EF-varemærker findes i Retningslinjerne, del E, Registertransaktioner, afsnit 1, Ændringer i en registrering. 5.1 Tilbagetagelse af EF-varemærkeansøgninger Artikel 43, artikel 58, stk. 1, artikel 64, stk. 3, og artikel 119 i EFvaremærkeforordningen Erklæring om tilbagetagelse En EF-varemærkeansøgning kan tages tilbage på et hvilket som helst tidspunkt, indtil der er truffet endelig afgørelse om sagens genstand. Efter Harmoniseringskontorets afgørelse i første instans kan en ansøgning tages tilbage inden for klagefristen på to måneder, selv hvis der ikke blev indgivet en klage, eller indtil appelkammeret har truffet afgørelse om klagen; det gælder både i ex parteog i inter partes-sager (afgørelse af 27. september 2006, R 0331/2006-G, Optima). Når Retten har kompetence, kan ansøgningen tages tilbage inden for klageperioden på to måneder eller frem til afslutningen af appelsagen ved Retten. Når Domstolen har kompetence, kan en ansøgning tages tilbage inden for fristen på to måneder til at indbringe en appel for Domstolen, eller inden Domstolen har truffet en endelig og bindende afgørelse (kendelse af 18. september 2012, C-588/11, OMNICARE). Når sagen er under behandling af Retten eller Domstolen, skal anmodningen om tilbagetagelse indgives til Harmoniseringskontoret (ikke Retten eller Domstolen). Harmoniseringskontoret underretter derefter Retten eller Domstolen om, hvorvidt det mener, at tilbagetagelsen kan accepteres og er gyldig, men tilbagetagelsen træder ikke i kraft, før Retten eller Domstolen har truffet endelig afgørelse i sagen (se, tilsvarende, dom af 16. maj 2013, sag T-104/12, VORTEX). En erklæring om tilbagetagelse indgivet efter udløbet af klageperioden afvises. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del B, Undersøgelse Side 8

9 Erklæringen om tilbagetagelse skal indgives skriftligt. Harmoniseringskontoret har ikke nogen blanket til formålet. Der betales ikke gebyr for erklæringen. Erklæringen om tilbagetagelse kan fremsættes på det første eller andet sprog, som ansøgeren har angivet i sin EF-varemærkeansøgning. Det samme gælder i forbindelse med indsigelsessager. Oplysninger om proceduren for en begrænsning indgivet på et andet sprog end indsigelsessagens behandlingssprog findes i Retningslinjerne, del C, Indsigelse, afsnit 1, Procedurespørgsmål. Oplysninger om begrænsninger findes i punkt 5.2 nedenfor Erklæringens betingelsesløse og bindende karakter En erklæring om tilbagetagelse får retsvirkning, når Harmoniseringskontoret har modtaget den, medmindre Harmoniseringskontoret modtager en tilbagetagelse af erklæringen samme dag. Det betyder, at hvis en erklæring om tilbagetagelse og et brev, der tager erklæringen tilbage, når frem til Harmoniseringskontoret samme dag (uanset det faktiske modtagelsestidspunkt), ophæver sidstnævnte førstnævnte. Når erklæringen får retsvirkning, kan den ikke tages tilbage. En erklæring om tilbagetagelse er ugyldig, når den indeholder betingelser eller tidsbegrænsninger. Den må f.eks. ikke indeholde krav om, at Harmoniseringskontoret træffer en bestemt afgørelse, eller i indsigelsessager krav om, at den anden part afgiver en erklæring. Sådanne krav opfattes i stedet blot som forslag til en løsning af sagen; Harmoniseringskontoret underretter indsigeren herom og kan opfordre parterne til at indgå et forlig. En erklæring får desuden ikke retsvirkning, hvis den fremsættes i forhold til visse varer og/eller tjenesteydelser (delvis tilbagetagelse), på betingelse af at Harmoniseringskontoret accepterer ansøgningen for de resterende varer og/eller tjenesteydelser. I stedet betragtes en sådan erklæring som et forslag til Harmoniseringskontoret til, hvordan der kan opnås en acceptabel fortegnelse over varer og tjenesteydelser. Når en ansøger reagerer på en officiel foranstaltning ved at indgive en begrænset fortegnelse over varer og tjenesteydelser (delvis tilbagetagelse), undersøger Harmoniseringskontoret, om ansøgeren utvetydigt tager de resterende varer og tjenesteydelser tilbage, eller om den ændrede fortegnelse over varer og tjenesteydelser er et forslag eller modforslag fra ansøgeren, som skal godkendes af Harmoniseringskontoret Foranstaltninger, som skal træffes Harmoniseringskontoret behandler erklæringen om tilbagetagelse, offentliggør den fulde eller delvise tilbagetagelse i EF-varemærketidende, hvis EFvaremærkeansøgningen allerede var bekendtgjort, og lukker EFvaremærkeansøgningssagen, hvis der er tale om en fuld tilbagetagelse. Oplysninger om følgerne af fuld eller delvis tilbagetagelse for indsigelsessagen findes i Retningslinjerne, del C, Indsigelse, afsnit 1, Procedurespørgsmål. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del B, Undersøgelse Side 9

10 Detaljerede oplysninger om tilbagebetaling af ansøgningsgebyrer findes i Retningslinjerne, del A, Generelle regler, afsnit 3, Betaling af gebyrer, omkostninger og andre beløb. 5.2 Begrænsning af fortegnelsen over varer og tjenesteydelser i en EF-varemærkeansøgning Artikel 43 og 119 i EF-varemærkeforordningen Ansøgeren kan til enhver tid begrænse fortegnelsen over varer og tjenesteydelser i EFvaremærkeansøgningen enten på eget initiativ eller som reaktion på en officiel foranstaltning vedrørende klassificering eller absolutte hindringer for registrering eller i forbindelse med en indsigelsessag. I princippet gælder der samme regler for erklæringer om begrænsning som for erklæringer om tilbagetagelse, se punkt 5.1 ovenfor. Når sagen endnu ikke er afgjort af Retten eller Domstolen, skal anmodningen om begrænsning indgives til Harmoniseringskontoret (ikke til Retten eller Domstolen). Harmoniseringskontoret underretter derefter Retten eller Domstolen om, hvorvidt det mener, at begrænsningen kan accepteres og er gyldig, men begrænsningen finder ikke anvendelse, før Retten eller Domstolen har truffet endelig afgørelse i sagen (se, tilsvarende, dom af 16. maj 2013, sag T-104/12, VORTEX) En begrænsnings proceduremæssige antagelighed Begrænsningen skal accepteres ifølge procedurereglerne, se punkt ovenfor. Principielt får en begrænsning retsvirkning på den dato, hvor den modtages af Harmoniseringskontoret. Begrænsningen kan kun tages tilbage, hvis tilbagetagelsen modtages på samme dato som selve begrænsningen. To betingelser skal være opfyldt, for at en begrænsning kan accepteres: 1. Den nye ordlyd må ikke udvide fortegnelsen over varer og tjenesteydelser. 2. Begrænsningen skal udgøre en gyldig beskrivelse af varer og tjenesteydelser og finder kun anvendelse på acceptable varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af den oprindelige EF-varemærkeansøgning. Yderligere oplysninger om begrænsninger af en EF-varemærkeansøgning findes i Retningslinjerne, del B, Undersøgelse, afsnit 3, Klassifikation. Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, skal Harmoniseringskontoret afslå den foreslåede begrænsning, og fortegnelsen over varer og tjenesteydelser forbliver uændret. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del B, Undersøgelse Side 10

11 5.3 Andre ændringer Artikel 43 i EF-varemærkeforordningen Regel 13 og 26 i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen Dette afsnit og ovennævnte bestemmelser vedrører udelukkende ændringer af EFvaremærkeansøgningen på ansøgerens eget initiativ og ikke ændringer eller begrænsninger som følge af en undersøgelses-, indsigelses- eller klageprocedure i henhold til en afgørelse truffet af en sagsbehandler, indsigelsesafdelingen eller appelkammeret. Dette afsnit finder heller ikke anvendelse på korrektion af fejl i Harmoniseringskontorets bekendtgørelser, som foregår ex officio i henhold til regel 14 i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen. Ændringer kræver en skriftlig anmodning på det første eller andet sprog, som ansøgeren har angivet i sin EF-varemærkeansøgning. Der skal ikke betales noget gebyr. Følgende dele af en EF-varemærkeansøgning kan ændres: ansøgerens eller repræsentantens navn og postadresse (se punkt nedenfor) sproglige fejl, skrivefejl eller åbenbare urigtigheder, for så vidt en sådan korrektion ikke påvirker varemærket i væsentlig grad (yderligere oplysninger om sådanne ændringer findes i Retningslinjerne, del B, Undersøgelse, afsnit 2, Formaliteter) fortegnelsen over varer og tjenesteydelser (se punkt 5.2 ovenfor) Ansøgerens eller repræsentantens navn, postadresse og nationalitet Regel 1, stk. 1, litra b) og e), regel 26 og regel 84 i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen Artikel 1, stk. 1, litra b), artikel 19, stk. 7, og artikel 69, stk. 2, litra d), i gennemførelsesforordningen til EF-designforordningen Ansøgerens eller repræsentantens navn og postadresse kan frit ændres, hvis: ændringen af ansøgerens navn ikke er resultatet af en overdragelse og ændringen af repræsentantens navn ikke skyldes, at repræsentanten afløses af en anden repræsentant. Angivelsen af en juridisk persons nationalitet kan også frit ændres, forudsat at ændringen ikke er et resultat af en overdragelse. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del B, Undersøgelse Side 11

12 En ændring af ansøgerens navn, der ikke berører ansøgerens identitet, er en acceptabel ændring, hvorimod en ændring af ansøgerens identitet er en overdragelse. Oplysninger om overdragelse og fremgangsmåde, hvis der er tvivl om, hvorvidt en ændring betragtes som en overdragelse, findes i Retningslinjerne, del E, Registertransaktioner, afsnit 3, EF-varemærker som genstand for ejendomsret, kapitel 1, Overdragelse. En repræsentants navn må kun ændres, i det omfang det ikke berører den udpegede repræsentants identitet, f.eks. hvis repræsentanten skifter navn (ved ægteskab/skilsmisse), eller hvis en sammenslutning af repræsentanter skifter navn. En sådan navneændring skal skelnes fra udskiftningen af én repræsentant med en anden, som er underlagt reglerne om udpegelse af repræsentanter. Yderligere oplysninger om repræsentanter findes i Retningslinjerne, del A, Generelle regler, afsnit 5, Faglig repræsentation. Ændringer af navn, postadresse eller nationalitet kan være resultatet af ændrede omstændigheder eller en fejl begået på ansøgningstidspunktet. Ændringen af navn og postadresse skal ske efter anmodning fra ansøgeren eller dennes repræsentant, og anmodningen skal indeholde EFvaremærkeansøgningsnummeret og ansøgerens eller repræsentantens navn og postadresse, både som registreret i sagsakterne og som ændret. Det er ikke nødvendigt at indgive dokumentation for ændringen. Der pålægges ikke noget gebyr for anmodninger om ændring af navn eller postadresse. Ansøgeren skal angive sit navn og sin officielle postadresse i en anmodning med et specifikt format i henhold til ovenstående bestemmelser og kan ændre navn og postadresse senere i en anmodning med samme format. Både navn og postadresse registreres. Juridiske personer kan kun have én officiel postadresse. I tvivlstilfælde kan Harmoniseringskontoret anmode om dokumentation for den juridiske form, det vedtægtsmæssige hjemsted og/eller postadressen. Det officielle navn og den officielle postadresse anvendes som postadresse af mangel på anden. En ansøger bør ideelt kun have én valgt postadresse. Ændringer af ansøgerens officielle betegnelse eller postadresse registreres for alle EF-varemærkeansøgninger, registrerede EFvaremærker og registrerede EF-design og kan i modsætning til den postadresse ikke registreres udelukkende for specifikke porteføljer af rettigheder. Principielt finder disse regler tilsvarende anvendelse på repræsentanter Andre dele af en ansøgning Andre dele af en EF-varemærkeansøgning kan også ændres; det gælder f.eks. gengivelsen, varemærketypen, beskrivelsen af varemærket og fraskrivelserne. I påberåbelser af prioritet kan åbenbare urigtigheder i angivelsen af det land, hvori det ældre varemærke blev indgivet, og datoen for indgivelsen rettes, eftersom prioritetsdokumentet naturligvis vil indeholde den korrekte oplysning. Yderligere oplysninger om sådanne ændringer findes i Retningslinjerne, del B, Undersøgelse, afsnit 2, Formaliteter. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del B, Undersøgelse Side 12

13 5.3.3 Registrering og offentliggørelse af ændringer Artikel 41, stk. 2, i EF-varemærkeforordningen Hvis en ændring godtages, registreres den i sagsakterne. Hvis EF-varemærkeansøgningen endnu ikke er bekendtgjort, bekendtgøres den i EFvaremærketidende i den ændrede form. Hvis EF-varemærkeansøgningen allerede er bekendtgjort, og (kun) hvis ændringen vedrører fortegnelsen over varer og tjenesteydelser eller gengivelsen af varemærket, bekendtgøres EF-varemærkeansøgningen i den ændrede form i EFvaremærketidende. Med bekendtgørelsen af den ændrede ansøgning indledes en ny indsigelsesperiode på tre måneder. Eventuelle andre ændringer bekendtgøres ikke særskilt, men fremgår af bekendtgørelsen af registreringen. 5.4 Deling af EF-varemærkeansøgningen Artikel 44 i EF-varemærkeforordningen Regel 13a i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen En EF-varemærkeansøgning kan deles i forskellige dele ikke kun som følge af en delvis overdragelse (se Retningslinjerne, del E, Registertransaktioner, afsnit 3, EFvaremærker som genstand for ejendomsret, kapitel 1, Overdragelse), men også på EFvaremærkeansøgerens eget initiativ. Deling kan med fordel anvendes til at udskille en angreben EF-varemærkeansøgning for visse varer eller tjenesteydelser, mens den oprindelige ansøgning opretholdes for resten. Oplysninger om deling af EFvaremærker findes i Retningslinjerne, del E, Registertransaktioner, afsnit 1, Ændringer i en registrering. En delvis overdragelse er gratis og indebærer en ændring af ejerskabet, mens der pålægges et gebyr for en anmodning om deling af en EF-varemærkeansøgning, hvor EF-varemærkeansøgningen forbliver i samme ansøgers hænder. Hvis gebyret ikke er betalt, anses anmodningen for ikke at være indgivet. Anmodningen kan fremsættes på det første eller andet sprog, som ansøgeren har angivet i sin EF-varemærkeansøgning. Deling er ikke en mulighed i forbindelse med internationale registreringer i henhold til Madridprotokollen, hvor EU er designeret. Det internationale register føres hos WIPO, og Harmoniseringskontoret har ikke beføjelser til at dele en international registrering, hvor EU er designeret Krav En anmodning om deling skal indeholde følgende oplysninger: sagsnummeret på den EF-varemærkeansøgning, der skal deles Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del B, Undersøgelse Side 13

14 ansøgerens navn og postadresse eller navn og ID-nummer fortegnelsen over varer og tjenesteydelser for den udskilte ansøgning eller, hvis der skal indgives mere end én ny ansøgning, for hver udskilt ansøgning fortegnelsen over varer og tjenesteydelser, der fortsat vil være omfattet af den oprindelige EF-varemærkeansøgning. Varerne og tjenesteydelserne i den udskilte ansøgning må ikke overlappe med fortegnelsen over varer og tjenesteydelser i den oprindelige ansøgning. Ansøgeren underrettes om eventuelle mangler i denne henseende og får to måneder til at afhjælpe manglen. Hvis manglen ikke er afhjulpet inden for denne frist, afslås anmodningen om deling. I bestemte perioder er deling ikke tilladt af procesøkonomiske hensyn eller for at beskytte tredjeparters rettigheder. Disse perioder er beskrevet nedenfor. 1. Mens en indsigelse behandles, kan kun de ikkeangrebne varer og tjenesteydelser udskilles. Det samme gælder, hvis sagen behandles ved appelkamrene eller Retten eller Domstolen. Harmoniseringskontoret fortolker ovennævnte bestemmelser på en sådan måde, at ansøgeren forhindres i at udskille visse af eller alle de angrebne varer og danne en ny ansøgning med det resultat, at indsigelsessagen skal opdeles. Hvis der fremsættes en sådan anmodning om deling, får ansøgeren mulighed for at ændre ansøgningen ved at udskille de ikkeangrebne varer og tjenesteydelser. 2. Deling er ikke tilladt i indsigelsesperioden på tre måneder efter bekendtgørelsen af ansøgningen. En deling i den periode ville være i strid med målet om ikke at opdele en indsigelsesprocedure og ville udgøre en hindring for tredjeparter, som ville skulle søge i EF-varemærketidende for at finde ud af, hvad de skulle gøre indsigelse imod. 3. Deling er heller ikke tilladt i perioden, før der er tildelt en ansøgningsdato. Denne periode falder ikke nødvendigvis sammen med den første måned efter indgivelsen af ansøgningen. Yderligere oplysninger om ansøgningsdatoen findes i Retningslinjerne, del B, Undersøgelse, afsnit 2, Formaliteter. Af praktiske årsager kan en deling kun tillades i perioden efter bekendtgørelsen af ansøgningen, hvis der er gjort indsigelse mod ansøgningen, og kun for den ikkeangrebne del. Formålet med de nævnte bestemmelser er at gøre det muligt for ansøgeren hurtigt at registrere sit varemærke for de ikkeangrebne varer hurtigt uden at skulle afvente udfaldet af en lang indsigelsesprocedure Accept Artikel 44, stk. 6, i EF-varemærkeforordningen Hvis Harmoniseringskontoret accepterer erklæringen om deling, oprettes der en ny ansøgning pr. datoen for denne accept og ikke med tilbagevirkende kraft pr. den dato, hvor Harmoniseringskontoret modtog erklæringen. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del B, Undersøgelse Side 14

15 Den nye ansøgning bevarer den samme ansøgningsdato samt prioritets- og anciennitetsdato. Ancienniteten bliver derefter delvis. Alle begæringer og ansøgninger og alle gebyrer, der er indgivet eller betalt før den dato, hvorpå Harmoniseringskontoret modtog erklæringen om deling, anses for indgivet eller betalt i forbindelse med den udskilte ansøgning. Gebyrer, der retmæssigt er betalt for den oprindelige ansøgning, tilbagebetales dog ikke. De praktiske følger af denne bestemmelse kan eksemplificeres som følger: Hvis en ansøgning om registrering af en licens blev fremsat, og Harmoniseringskontoret modtog registreringsgebyret før erklæringen om deling, ville licensen blive registreret mod den oprindelige registrering og registreret i sagsakterne for den nye registrering. Der skal ikke betales yderligere gebyrer. Hvis en EF-varemærkeansøgning, som omfatter seks klasser, skal deles i to ansøgninger, som omfatter tre klasser hver, skal der ikke betales nogen klassegebyrer fra den dato, hvor Harmoniseringskontoret modtager erklæringen om deling. Gebyrer betalt før denne dato kan dog ikke tilbagebetales. Hvis delingen ikke accepteres, forbliver den gamle ansøgning uændret. Det er uden betydning, om: erklæringen om deling blev anset for ikke at være indgivet, fordi der ikke var betalt noget gebyr erklæringen blev afvist, fordi den ikke opfyldte de formelle krav erklæringen blev afvist, fordi den blev indgivet i en af de perioder, hvor deling ikke er tilladt. Det værst tænkelige scenarie for ansøgeren er, at erklæringen om deling ikke accepteres, men det berører aldrig den oprindelige ansøgning. Ansøgeren kan fremsætte erklæringen om deling igen senere mod betaling af et nyt gebyr Ny sag og bekendtgørelse heraf Der skal oprettes en ny sag for den udskilte ansøgning, som indeholder alle dokumenter i sagen om den oprindelige ansøgning, al korrespondance om erklæringen om deling og al fremtidig korrespondance om den nye ansøgning. Der indrømmes ubegrænset aktindsigt i denne sag i henhold til de generelle regler. Hvis erklæringen om deling vedrører end EF-varemærkeansøgning, der endnu ikke er bekendtgjort, bekendtgøres både den udskilte ansøgning og den oprindelige ansøgning særskilt og på almindelig vis uden udtrykkelige gensidige henvisninger. Hvis erklæringen om deling vedrører en EF-varemærkeansøgning, der allerede er bekendtgjort, bekendtgøres den kendsgerning, at den har været genstand for deling, med henvisning til den oprindelige ansøgning. Den nye ansøgning skal også bekendtgøres med de sædvanlige oplysninger; der indledes dog ingen ny Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del B, Undersøgelse Side 15

16 indsigelsesperiode. Deling kan kun tillades for varer, for hvilke der allerede er indledt en indsigelsesperiode, men hvor der ikke er gjort indsigelse. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del B, Undersøgelse Side 16