Kommuneplan. Ryslinge Kommune. 14. Februar 2005

Transkript

1 Kommuneplan Ryslinge Kommune 14. Februar 2005

2 2

3 Forord Ryslinge Kommunes Kommuneplan Det er kommunalbestyrelsens målsætning, at kommuneplanen skal afspejle den lokale befolknings ønsker til kommunens fremtidige udvikling, så de har ejerskab i planlægningen. Kommunalbestyrelsen håber på en konstruktiv og kreativ medvirken fra lokalbefolkningen i denne udvikling. At planlægge udviklingen for en kommune er en løbende proces. Hvert år træffes mange væsentlige politiske beslutninger i forbindelse med budgetvedtagelsen. Ryslinge Kommunalbestyrelse vedtog den 7. oktober 2004 følgende forslag: 1. Forslag til kommuneplan for Ændringsforslag til Rammer for lokalplanlægning. 3. Forslag til Lokal Agenda 21- strategi. Forslagene var udsendt i offentlig høring i perioden fra den 22. oktober til den 20. december I debatperioden kom enkelte forslag til ændringer. På den baggrund har kommunalbestyrelsen den 14. Februar 2005 vedtaget kommuneplanen med enkelte rettelser. Gunnar Landtved Borgmester 3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Indledning Fremtidige kommunestruktur Byudvikling, befolkning og boliger Ryslinge by Gislev Kværndrup Det åbne land Erhverv, beskæftigelse og turisme Et godt sted for børn og unge Et godt sted for voksne, ældre og handicappede Kultur og fritid Natur og miljø Trafik og teknik

5 1. INDLEDNING 1.1 Lovgrundlag Ifølge Planloven skal en kommune udarbejde en kommuneplan. Hver 4. år skal planen revideres eller erstattes af en ny kommuneplan. 1.2 Tradition med planlægning Ryslinge Kommune har tradition for løbende at udarbejde sektorplaner, indsatsplaner, "minikommuneplaner"/områdeplaner for mindre afgrænsede områder, virksomhedsplaner samt temaplaner efter behov. Den årlige budgetlægning, det afsluttende årsregnskab og årsredegørelsen giver anledning til løbende at justere målsætninger og indsats til den aktuelle økonomiske formåen. Hovedintentionen med at udarbejde områdeplaner, virksomhedsplaner og temaplaner har været dels at revidere kommunes udviklingsmuligheder efter behov og dels at komme i tæt dialog med borgere, foreninger, interesseorganisationer m.v. i planlægningsarbejdet. Der er f.eks. i samarbejde med de lokale borgere udarbejdet et forsøgsprojekt i 1998 med Nyt liv i planlægningen i landsbyerne, som resulterede i landzonelokalplaner for Fjellerup og Lørup. På foranledning af et privat initiativ i 2003 blev alle kommunens borgere inviteret til at deltage i en upolitisk debat om Ryslinge Kommunes fremtid. Det medførte at en gruppe borgere arbejdede med projekt Drømmen om Ryslinge. Resultatet blev en række forslag og ønsker. Temaerne indeholder temabeskrivelser, der svarer til Hovedstrukturen i en traditionel kommuneplan. 1.3 Kommuneplanen Kommuneplanen er den overordnede plan for kommunens udvikling. Formålet med kommuneplanen er: at beskrive visioner og målsætninger for den ønskede udvikling, at skabe overblik over de vigtigste forudsætninger for den kommunale udvikling, at sikre en sammenhængende udvikling med effektiv ressourceudnyttelse, at være et væsentligt element i den årlige budgetlægning, at være information til borgere, virksomheder, tilflyttere og samarbejdspartnere. 5

6 Kommuneplanen består af 3 dele. En beskrivelse af kommunens overordnede fysiske struktur, målsætninger for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen. Rammer for lokalplanlægning, der fastlægger de nærmere bestemmelser om arealanvendelse og bebyggelse m.v. i kommunens enkelte områder. En Lokal Agenda 21 - strategi 1.4 Kommuneplanen tilblivelse Udarbejdelse af en ny kommuneplan er opdelt i tre hovedfaser: 1. fase Ryslinge kommunalbestyrelse vedtog den 10. maj 2004: Debatoplæg om lokalbefolkningens fremtid, en strategiplan forud for kommuneplanen. Fasen afsluttedes med en offentlig debat fra 17. maj til 23. juli I juni 2004 afholdtes 3 lokale borgermøder i Ryslinge -, Gislev- og Kværndrup forsamlingshus. I august 2004 blev afholdt et fællesmøde i Kværndrup forsamlingshus. Der indkom flere indlæg i debatperioden. 2. fase Ryslinge kommunalbestyrelse vedtog den 7. oktober 2004: - Forslag til kommuneplan , - Ændringsforslag Rammer for lokalplanlægning , - Forslag til Lokal Agenda 21- strategi på baggrund af bl.a. ideer og forslag fra den offentlige debat. Forslag og strategi var offentlig fremlagt i perioden 22. oktober til 20. december fase Indsigelser og bemærkninger fra høringsprocessen indgik i de politiske overvejelser, da Ryslinge Kommunalbestyrelse vedtog den nye kommuneplan den 14. Februar Udarbejdet og udgivet af Ryslinge Kommune, Graabjergvej 3 A, 5856 Ryslinge, tlf , Layout, opsætning og foto: Ryslinge Kommune i samarbejde med konsulent Jørgen Andersen. Kort er omfattet af copyright: Grundkort Fyn DDO COWI KMS 6

7 2. FREMTIDIG KOMMUNESTRUKTUR Strukturkommissionen satte i 2004 en ny kommunal dagsorden. De nuværende amter nedlægges og erstattes af større regioner med færre opgaver. Amternes opgaver skal i fremtiden løses af kommunerne, som til gengæld skal sammenlægges, så de ikke er mindre end indbyggere. Med kun indbyggere måtte Ryslinge Kommune nødvendigvis sammenlægges med en eller flere andre kommuner. Efter mange forhandlinger i løbet af 2004 besluttede de 5 kommuner Broby, Faaborg, Ringe, Ryslinge og Årslev at slå sig sammen til en ny storkommune Faaborg-Midtfyn Kommune fra 1. januar Selvom den fremtidige kommunalbestyrelse skal administrere et større geografisk område, er det relevant at lokalbefolkningen i den nuværende Ryslinge Kommune har en plan for, hvilke ønsker og målsætninger, der har betydning for deres udvikling og trivsel. Kommuneplanen skal bruges til at markedsføre Ryslinge Kommune i forhold til ny bosætning, nye erhverv og i forbindelse med kommunesammenlægningen. Senere skal den nye storkommune udarbejde en ny kommuneplan til brug for planlægning af den nye storkommunes udvikling. Det nye kommunekort, Nyhedsmagasinet Danske Kommuner, december 04 7

8 3. BYUDVIKLING, BEFOLKNING OG BOLIGER 3.1 Hidtidige udvikling Historisk perspektiv Jordbunden har vist, at Ryslinge Kommune har været beboet allerede under den sidste stenalder. Ryslinge Kommune er kendetegnet ved 3 lige store bysamfund (Ryslinge, Gislev og Kværndrup), med tilhørende opland. De største landsbyer er Lørup, Fjellerup, Sandager og Trunderup. Såvel Ryslinge, Gislev som Kværndrup var oprindelig landsbyer, men i kraft af byernes beliggenhed ved trafikale skæringspunkter og større trafikvej udviklede byerne. Anlægget af jernbanen Odense-Svendborg (Sydfynske jernbaner) i 1876 gjorde Kværndrup til stationsby og anlægget af jernbanen Nyborg Faaborg i 1897 gjorde Ryslinge til stationsby. Sidstnævnte jernbane blev nedlagt i Ryslinge Kommune har haft en kraftig udbygning med boliger i 70 erne og 80 erne. De 3 bysamfund har tilgodeser befolkningens daglige behov, den offentlig service blev forbedret og erhvervslivet havde fremgang. Ryslinge Kommune 1960 Ryslinge Kommune Kommuneplan for Ryslinge Kommune Den nugældende kommuneplan har følgende målsætning: Kommunalbestyrelsen vil sørge for, at der i alle 3 byer (Ryslinge, Gislev og Kværndrup) er ledige områder til boliger samt erhvervsmæssig udbygning. Kværndrup er kommunens regionale erhvervsområde. 8

9 Regionplan for Fyns Amt Regionplanen indeholder følgende udviklingsmuligheder for de 3 store byer i kommunen. Ryslinge By Gislev By Kværndrup By I forbindelse med revision af regionplan i 2005 ønsker Ryslinge Kommune at omprioritere den fremtidige byudvikling i Ryslinge By og i Kværndrup. I Ryslinge by ønskes den oprindelige byudvikling i den nordøstlige bydel med en fremtidig byudvikling i byens nordvestlige bydel, som det fremgår af kortet over Ryslinge på næste side. 3.2 Byggemodningspolitik Ryslinge kommunalbestyrelse vedtog i 2003 en byggemodningspolitik med det formål at sikre at kommunen kan tilbyde et alsidigt udvalg af byggegrunde til nuværende og nye borgere, at fastlægge de planlægningsmæssige forudsætninger for jordkøb og lokalplanlægning af byggegrunde i Ryslinge Kommune, at fastlægge en tidsrækkefølge for byggemodning af nye grunde. På kort sigt er byggemodningen prioriteret på følgende måde: Ryslinge By Gislev By Kværndrup By B ehov for ny byggemodning, da der kun er få parcelhusgrunde til salg. Be hov for ny byggemodning. Der er få parcelhusgrunde til salg. Ikke behov for byggemodning. Der er 21 byggemodne parcelhusgrunde til salg. Område 4 er i strid med regionplan og med forslag til kommende regionplan 2005, og det kan ikke gennemføres på hverken det nugældende eller forslaget til det kommende plangrundlag. 9

10 3.3 Byernes kvalitet som bo- og levested Fyns amt har i 2003 lavet visuelle og æstetiske vurderinger af 50 fynske byer. Resultatet indgår i rapporten PULS-FYN. (Potentiale, udfordringer og lokale styrker). Ryslinge vurderes til kvalitet 11 Kværndrup er vurderet til 10 Gislev vurderes til kvalitet 9 1 Kulturhistorie 2 Tilgængelighed 3 Natur og landskab 4 Bymiljø 5 Service- og kulturudbud 6 Byens profilering Samlet kvalitet * Ryslinge Kværndrup Gislev * Den samlede kvalitet er en uvægtet sammentælling af karaktererne med de 6 emner. En højere vægtning af f.eks. bymiljø ville give en anden samlet kvalitet. Ad. 1 Kulturhistorie Ad. 2 Tilgængelighed Ad. 3 Natur og landskab Har sit fysiske udtryk i form af gade- og vejforløb, bygninger, torve og pladser. De kulturhistoriske værdier er et aktiv, en ressource, ikke kun for turister der kikker fobi, men også for beboerne. Historien er identitetsskabende, og gør det spændende at bo i byen, ligesom historien kan give inspiration til nye aktiviteter. Har stor betydning for bosætning og erhvervsudvikling. Høj tilgængelighed er en forudsætning for et velfungerende arbejdsmarked. Især tilgængelighed til Odense har betydning. Naturen og landskabet, som byerne ligger i, giver byerne forskellige kvaliteter og potentialer. De bynære omgivelser har betydning som herlighedsværdi og for befolkningens rekreative muligheder. Tilgængeligheden til omgivelserne for byens befolkning har betydning for den rekreative værdi. Ad.4 Bymiljø 1. Byen set i forhold til det landskab, som den ligger i. 2. Hovedindfaldsvejenes beskaffenhed. 3. Bymidtens udformning 4. Boligområdernes indretning og udseende. 5. Erhvervsområdernes indretning og udseende. Ad. 5 Service- og kulturudbud Ad. 6 Byens profilering Vigtige elementer i byernes kvalitet som bo- og levested. En klar profil, der markerer byen udadtil og giver et godt image. Byer kan være kendt for et godt slogan, en reklame fra TV, kendte personer, store attraktioner, kendte virksomheder eller naturen er alt sammen noget, der giver en positiv opfattelse af byen. 10

11 3.4 Befolkning Befolkningsudviklingen og prognosen viser et faldende indbyggerantal med en stigende andel ældre borgere. Befolkningsudvikling 1. januar Aktuelt Prognose Befolkningssammensætning Aldersgruppen Prognose årige årige årige årige årige årige IALT Boliger Hidtidige udvikling I perioden var der en boligtilvækst på 393 boliger i kommunen, svarende til 33 boliger pr. år i gennemsnit. På den baggrund forventedes en boligtilvækst på 25 boliger pr. år fordelt med 10 boligenheder i Kværndrup, 7 boligenheder i Ryslinge, 5 boliger i Gislev og 3 boliger i Fjellerup, Lørup, Sandager og Trunderup. 1. januar 2004 er der boliger husstande med genn. 2,3 person / husstand. De væsentligste boligtyper parcelhuse (67,4 %) 500 rækkehuse (15,9 %) 308 stuehuse (9,8 %) 133 etageboliger (4,2 %) Ledige byggegrunde og rummelighed Oversigten over byggegrunde pr. 1. januar 2004: Byområde Parcelhusgrunde Ikke byggemodne Erhvervsgrunde Ryslinge m 2 Kværndrup m 2 Gislev m 2 Ialt m 2 11

12 3.5.3 Regionplanen for Fyns amt I den nugældende regionplan er det skønnede arealbehov for byzoneområder over en 12 års planperiode 22 ha. Restrummeligheden indenfor nuværende kommuneplanrammer er pr. 1/ reduceret til 36 ha. Der er forudsat, at der kan ligge ca parcelhusgrunde / ha. Behov Rummelighed Ryslinge Kommune Total ha Erhverv ha Boliger ha Total ha Nuværende regionplan Status 1/ ,8 20,4 36,2 Kilde: Fig i regionplan Det skønnede arealbehov i den næste 12 års planperiode er mindst 22 ha Boligpolitik Ryslinge kommune skal være et godt sted at bo i. Kommunen ønsker i sin boligpolitik at fastholde de tre bysamfund med den nuværende offentlige og private service samt at skabe liv og udvikling i kommunens landsbyer. Boligområderne skal være spændende og varierede og der skal være et afbalanceret forhold mellem ejer- og lejerboliger. Som tiltrækkende bosætningskommune bør kommunen have attraktive byggegrunde med god beliggenhed i forhold til naturen, indkøb, fritidsmuligheder, institutioner og infrastruktur. En sammenhængende planlægning sikrer områdets særpræg, bebyggelsens karakter og områdets anvendelse. Holmevænget i Gislev Det er vigtigt, at kommunen har en god infrastruktur - gode veje og adgang til en velfungerende kollektiv trafik. Der bør være et tilstrækkeligt udbud af attraktive, velbeliggende handicapvenlige boliger. 3.6 Målsætning Det er Ryslinge Kommunes målsætning, At tilbyde et alsidigt udvalg af byggegrunde til nuværende og nye borgere, At arbejde for byfornyelse og boligforbedring, At gennemføre byforskønnelse ved bl.a. opkøb og nedrivning af nedrivningsegnede bygninger og ved at renholde ikke solgte byggegrunde. 12

13 4. RYSLINGE BY 4.1 Hidtidige udvikling Historisk perspektiv Ryslinge optræder første gang i 1402 i formen Roslinge, som er afledt af gammeldansk ruthsl, som betyder rydning og inge, der fortrinsvis er oprindelige naturnavne. Byudviklingen har været mod syd. Byen er langstrakt og har god kontakt med det omliggende åbne land. Ryslinge By 1968 Ryslinge By Dispositionsplan 1974 Den første egentlige byplanlægning for Ryslinge tog udgangspunkt i en stærk vækst med behov for mange nye boligområder. Byplanen bevarede den centrale del som grønt område omkranset af boligområder, der knyttede Fjellerup og Ryslinge sammen. Byudviklingen har i hovedtræk fulgt planen. Et udbygget stisystem gør det trygt at færdes også for børnene for trafiksikkerheden. Erhvervsvirksomheder ligger i den nordlige bydel med Faber, som er byens største virksomhed Aktuel udvikling Et nyt boligområde ved Hestehavevej er byggemodnet i 2004, med varierede grundstørrelser og plads til et begrænset dyrehold. Udstykningen er 1. etape af et nyt boligområde. De 18 byggegrunde er attraktiv beliggende tæt ved skoven. Der etableres sti mellem området og skoven. Luftfoto af det nye boligområde 13

14 4.2 Fremtidig udvikling Ryslinge by er karakteristisk ved sin tætte kontakt med det åbne land. Store træer og grønne områder også inde i byen gør det til et godt bosted med mulighed for at finde den indre ro, der er nødvendig efter en stressende arbejdsdag. Kommunen ejer ikke arealer til fremtid byggemodning i Ryslinge By. Den fremtidige byudvikling nødvendiggør lokalplanlægning, arealer skal erhverves og overføres til byzone. Ryslinge set fra nord På længere sigt er det kommunalbestyrelsens målsætning, at den fremtidige byudvikling i Ryslinge by skal foregå i 3 etaper. 1. De 18 nye grunde ved Hestehavevej suppleres med yderligere ca. 20 grunde. Området ligger midt i byen med adgang til det åbne land. 2. I byens nordvestlige del søges skabt et nyt boligområde med grunde. Området ligger tæt på motorvejen og er velegnet for pendlere, og det ligger i et naturområde med skrånende terræn mod syd. 3. Et nyt spændende boligområde tæt på skole og det åbne land. Grundejere vil oplevet at bo i det åbne land med udsigt til skov og samtidig have byen i baghaven. Område 2 og 3 er på visionsniveau. *) Ryslinge set fra luften *) Fyns Amt har fremført, at den eksisterende bymæssige bebyggelse i den vestlige del af Ryslinge By er fint afgrænset til det åbne land af kommunevejen. Udlæg af det pågældende område til boliger vil give en uhensigtsmæssig bystruktur, da området ligger på den anden side af vejen. Desuden er områdets fremtidige udviklingsmuligheder begrænsede, idet området grænser op til et potentielt vådområde og et biologisk interesseområde. Amtet har derfor ikke fundet det hensigtsmæssigt at medtage det i regionplanen. 4.3 Målsætning Det er Ryslinge Kommunes målsætning, At Ryslinge by fortsat skal være et godt sted at bo, arbejde og udvikle sig, At byudviklingen skal foregå i de 3 etaper (Hestehavevej, Ellehavevej og Aavej). At der skal være et attraktivt bymiljø for beboere, erhverv og turister. 14

15 5. GISLEV 5.1 Hidtidige udvikling Historisk perspektiv Gislev nævnes første gang i 1231 i formen Gysæl, som sandsynligvis er en form af gammeldansk Gisæl, som synes brugt i betydningen fremspring, odde, hvilket kunne hentyde til Gislevs beliggenhed på randen af en højderyg, der skyder sig ind i lavt terræn. Gislev 1968 Gislev Dispositionsplan 1974 Den første egentlige byplanlægning for Gislev tog udgangspunkt i en ny omfartsvej nord om byen og den spændende ådal, der afgrænser byens vækstretninger. Byudviklingen er siden foregået langs hovedvejen og mod sydvest. Erhvervsvirksomheder er beliggende i den nordlige bydel Aktuel udvikling Der er ikke aktuelt behov for at ændre de eksisterende planer for fremtidig byzoneområder i Gislev. Efterspørgsel efter grunde har i mange år været meget begrænset, hvor 4 byggemodne grunde har ligget klar i flere år. Der er en godkendt lokalplan med mulighed for 49 grunde på et kommunalt ejet areal (markeret med 3) Yderligere 7,3 ha er udlagt til fremtidig byzone. Den kommende byudvikling kan foregå indenfor de eksisterende rammer. 15

16 5.2 Fremtidig udvikling Gislev omkranses af store landskabelige værdier, og der er meget at værne om, passe på og vise frem i Gislev. Det er vigtigt at planlægge udviklingen, så byens særpræg ikke tager skade. Kommunen ejer tilstrækkelige arealer til fremtid byggemodning i Gislev By. Gislev set fra vest Den fremtidige byudvikling i Gislev skal fortsat ske i området mellem Bjergager, Søltvej og boligområdet ved Ravndrupvej. Detaljeret planlægning og behovsanalyse skal afgøre, om der skal byudvikles fra Bjerager eller fra bymidten. Området har en attraktiv placering tæt på Gislev og i nærkontakt med det åbne land. Området er velegnet til større byggegrunde, hvis der er behov for den type grunde. Gislev by Gislev ligger ved en spændende ådal med gode muligheder for naturoplevelser. Gislev har velbevarede gamle bygninger. 5.3 Målsætning Det er Ryslinge Kommunes målsætning, At Gislev fortsat skal være et godt sted at bo, arbejde og udvikle sig. At den hidtidige byudvikling fortsætter. At der skal være et attraktivt bymiljø for beboere, erhverv og turister. 16

17 6. KVÆRNDRUP 6.1 Hidtidige udvikling Historisk perspektiv Kværndrup nævnes første gang i 1348 i formen Quernthorp, som er sammensat af det gammeldansk kwæen, som betyder mølle, og gammeldansk torp, som betyder udflytterbebyggelse. Byen er anlagt i tiden mellem vikingetiden og middelalderen. Kværndrup ligger central placeret i krydset mellem A9 og Nyborg- Faaborg hovedvejen. Kværndrup 1968 Kværndrup Dispositionsplan 1974 Den første egentlige byplanlægning for Kværndrup tog udgangspunkt i de store hovedveje og deres senere forlægninger. Især den kommende motorvej med de tilhørende støjmæssige konsekvenser får stor betydning for planlægning af byudviklingen. Byudviklingen er siden foregået langs hovedvejen i Kværndrup by mod syd. Byudvikling i Trunderup er ikke gennemført. Motorvejen forventes færdig om få år, og færlægningen nord om Trunderup forventes afsluttet i Erhvervsvirksomheder er beliggende i den nordlige bydel. Kværndrup har mange grønne områder. De virker som oaser mellem boligområderne. 17

18 Aktuel udvikling Interessen efter parcelhusgrunde har i flere år været begrænset, og 21 grunde har ligget klar i Egeparken og Rødhøjsvej i flere år. Interessen for erhvervsgrunde har i flere år været begrænset. I den nordlige bydel ligger ca. 9 ha erhvervsområde. Ledige byggegrunde på Egeparken set fra nord Ledige byggegrunde på Rødhøjsvej set fra syd Hovedvejene gennem Kværndrup har sat sit præg på bymidten. Tidligere tiders aktive handelsliv blev påvirket af omlægning af A9 og ændring af borgernes indkøbsadfærd. Byfornyelse og ny planlægning i Kværndrup kan medføre, at en del tomme butikker i bymidten med fordel kan ændres til attraktive boliger. Den fremtidige ændring af trafikken, når motorvejen er bygget vil åbne mulighed for at gøre byen mere spændende og attraktiv. Kværndrup bymidte set fra nordøst 18

19 6.2 Fremtidig udvikling Erhvervsområder Området mellem Kværndrup by og den nuværende A9 får en særlig erhvervsmæssig interesse, som følge af synligheden fra motorvejen og den nemme adgang til motorvejen. Der påtænkes udlagt et nyt erhvervsområde mellem Kværndrup og Hovedvejen A9. Der påtænkes anlagt et servicecenter mellem A9 og motorvejen, til formål der bliver mere præcist i en senere afklaringsfase. Vejadgangen til dette område er ikke afklaret Boligområder Den nye motorvejen vil få interessen for bosætning og virksomhedsetablering i Kværndrup til at stige. Fremtidige boligområder kan eventuelt foregå mod syd på vestsiden af Svendborgvej (område 1). Der er ligeledes en mulighed mellem Rødamsvej, Vængevej og A9 (Område 2), med faldende trafikstøj. 1 2 Vængevej og Rødhøjsvej set mod syd Motorvejen øst om Kværndrup Adgangsvejen til Rødhøjsvej Når motorvejen er færdig vil trafikken i Kværndrup ændres, og det vil blive muligt at lave adgangsvejen til Rødhøjsvej direkte fra Svendborgvej. Det vil forøge trafiksikkerheden på Vængevej betydeligt, og det vil gøre Rødhøjsvej til et mere interessant boligområde. 6.3 Målsætning Det er Ryslinge Kommunes målsætning, At Kværndrup fortsat skal være et godt sted at bo, arbejde og udvikle sig, At byfornyelse i bymidte skal give mulighed for attraktive boliger i tomme butikker, At den hidtidige erhvervsudvikling i Kværndrup skal styrkes. 19

20 7. DET ÅBNE LAND 7.1 Hidtidige udvikling Aktiviteter i det åbne land Der skal søges tilladelse til at bygge eller lave større ændringer i det åbne land. Tidligere var amtet landzonemyndighed. Nu er det Kommunalbestyrelsen. Tidligere var aktiviteter i det åbne land nær knyttet til landbruget. Landbrugserhvervet har udviklet sig til større landbrug med dertil hørende større bygninger. Samtidig skal der findes alternative anvendelsesmuligheder for de mange overflødige landbrugsbygninger. En billig bolig og nærkontakt med naturen lokker mange til at bo på landet. Det åbne land er under forandring og flere og flere aktiviteter og anlæg gør krav på en placering i det åbne land. Det er en balance at beskytte natur, udsigt, rentabel landbrugsdrift og samtidig give lov til nyt byggeri og nye aktiviteter. Det er ikke ualmindeligt, at forskellige aktiviteter i det åbne land har modsat rettede interesser. 7.2 Landsbyerne Lørup Lørup er en typisk landsby med beboelse omkring nogle gårde, der stadig er produktionsdygtige. Beboerne kender hinanden, kommer hinanden ved og har fælles arrangementer og traditioner. Der er også liv i dagtimerne. Dette specielle miljø må ikke ødelægges ved en kraftig udbygning af området. Der kan tillades enkelte mindre håndværks- eller serviceprægede virksomheder, hvis det kan indpasses i helheden. Ryslinge Kommune vedtog 10. januar 2000 landsbylokalplan nr for Lørup. Lørup savværk Lørup Savværk har en interessant kulturhistorisk værdi, der bør bevares som arbejdende værksted (museum eller lignende), med henblik på offentligt fremvisning og et turisttilbud. Denne mulighed kan sikres med en lokalplan. 20

21 7.2.2 Fjellerup Fjellerup er en lang smal by, der er typisk præget af landevejens gennemskæring. Landsbyen er formentlig opstået omkring år 1500 som udflytterby. Omkring 1900 ændrede byen karakter i forbindelse med bygning af jernbanen Nyborg-Faaborg. Fjellerup har nu blandet bolig- og erhverv, og der stilles ret restriktive krav til lokalplan for Fjellerup, så landsbypræget ikke ødelægges. Fjellerup er en levende by også i dagtimerne. Pensionister, børnefamilier, selvstændige erhvervsdrivende og landmænd bor mellem hinanden. Ryslinge Kommune vedtog 10. januar 2000 landsbylokalplan nr for Fjellerup. Der er mulighed for enkelte nye boliger. Fjellerup fra sydøst Sandager Sandager er nævnt første gang 1468 i formen Sandager. Kun 4 af oprindeligt 15 gårde er tilbage i byen, og de ligger spredt. Landsbypræget med gårde, der ligger mellem beboelse, skal bevares. Sandager er blandet bolig- og erhverv. Enkelte butikker og værksteder kan tillades, hvis de ikke generer omgivelserne. Der kan udstykkes enkelte grunde, som huludfyldning, men der må ikke bygges helt tæt. Der skal stadig findes grønne områder mellem husene. Ryslinge Kommune vedtog 13. januar 2001 landsbylokalplan nr for Sandager Trunderup Trunderup er nævnt første gang i 1473 i formen Trwndrop. Gårdene ligger langs et slynget vejforløb med husene jævnt fordelt mellem gårdene. Bygaden er stærkt trafikeret med den stigende biltrafik. Landsbymiljøet med blandingen af boliger, håndværks- og erhvervsvirksomheder og landbrug skal bevares. Ny bebyggelse som huludfyldning skal tilpasses omgivelserne bedst mulig. Trunderup er blandet bolig- og erhverv. Ryslinge Kommune vedtog 27. august 1997 landsbylokalplan nr for Trunderup Sandager fra sydvest Trunderup set fra vest 21

22 7.3 Landdistriktspolitik Regeringen har opfordret kommuner til at udforme en særskilt politik for landdistrikterne. En landdistriktspolitik skal skabe sammenhæng mellem kommune- og regionplan og kommunalbestyrelsens politik for udvikling af lokalsamfundene og landsbyerne. En landdistriktspolitik udarbejdes på baggrund af den viden om lokale forhold og ønsker til udviklingen, som de borgere har, der bor i landdistrikterne. Ryslinge Kommune har i en årrække haft særlig opmærksomhed på livet i det åbne land. Kommunen ser positivt på udstykning af landbrugsparceller, hvis der er behov for det. 7.4 Liv i landsbyen Der blev i 1998 gennemført et forsøgsprojekt med statsligt tilskud til udarbejdelse af en rapport om: Nyt liv i planlægningen i landsbyerne. I Ryslinge Kommune var Fjellerup og Lørup inddraget. En række lokale beboere deltog i drøftelserne og flere spændende nye tiltag så dagens lys. Ryslinge Kommune ønsker at støtte den spændende udfordring i det åbne land, hvor trivsel og liv i landsbyerne forudsætter interesse og initiativer fra de lokale beboere. Kommunen ser f. eks. positivt på landzonetilladelser, der kan fremme en gunstig udvikling i landsbyerne og i det åbne land. 7.5 Skovrejsning I henhold til regionplanen er det muligt at tilplante en større del af Ryslinge Kommune mellem Lørup, Gultved og Sandager med ny skov. Kommunen ser positivt på øget skovrejsning i kommunen. Kommunen vil indarbejde eksisterende plantebælter og bevoksning i lokalplaner med henblik på bevaring og vedligeholdelse. Kommunen vil indarbejde ny bevoksning og plantebælter i nye lokalplaner og ved nye byggemodningsopgaver med henblik på størst mulig natur- og miljøværdi i den nye bebyggelse. 7.6 Målsætning Hovedkort nr. 2 i Regionplan for Fyns Amt Det er Ryslinge Kommunes målsætning, At fastholde landsbyområderne til bolig-, erhvervs- og jordbrugsformål. At bevare landsbymiljøets ejendoms- og bebyggelsesmønster. At give mulighed for, at overflødige landbrugsbygninger kan udnyttes til andre formål. At øge skovrejsningen og fremme yderligere bevoksning og beplantning i kommunen. 22