24) Hamborg Sekstur Trad. dansk. œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ

Transkript

1 # # # # j j ) Hamborg Sekstur Trad dansk 7 6 # # # # # 6 # # 7 # # # # # # # # # E7 # # # n# # # # # E7 n# # 0 # # # 0 # # 7 # # J # # 7 j

2 Bonden gik i skoven Sangbar i -dur Bon - Tæl: - den og - gik - ) Øvestykker (-dur) i og sko - - og ven - at og skæ - osv re ingersætningen taler vi om på klassen! træ; så han en ha - re, som sad og sov Rapanden Rasmus 7 Sangbar i -dur 7 7 Rap - Tæl: - an - den - - Ras-mus fra Rin - - ke - næs sogn kør - - te en - tur osv i sin en - spæ - der - vogn He - sten for vog - nen blev træt af at 8 7 c gå ørst gik den bag - læns, så gik den i stå lyv lille påfugl c Tæl: 7 lyv - lil-le på - -og- - lyv, lil-le på - fugl, fugl, - hjem - - ad - hjem - ad vil du, 7 vil - du, - hjem - osv 7 ad vil du, hjem i hjem - ad vil du Ó gen - - (væk) Rytme og tælling Når man indstuderer et nyt stykke, bør man tælle rytmen ud Hvis man vænner sig til at lægge mærke til nodebilledet, ved man efterhånden, hvordan det skal lyde, når noden ser sådan ud et kommer ind på rygraden Men det skal arbejdes ind et er ikke kun i hovedet, det forgår et er en proces, der begynder med, at øjet ser nodebilledet som bearbejdes i hjernen Impulsen sendes ud i fingrene, der så ved, hvad de skal gøre et kan kaldes at "trampe stier!"

3 6) Øvestykker B (-dur) Se den lille kattekilling 7 Se den lil - le kat - te - kil - ling, nej, hvor er den sød! 7 en har fi - ne, hvi - de po - ter 7 og en pels så blød Tossesang 9 Sangbar i -dur 7 Nu skal vi ha' en tos - se - sang, tos - se - sang, tos - se - sang 7 c nu skal vi ha' en tos - se - sang, og al - le skal væ - re med Mariehønen Evigglad 7 c Sangbar i -dur 7 J Ma - ri - e - hø - nen E - vig - glad gik 0 7 tur på et ra - bar - ber - blad og J mød - te Sø - ren 7 J m 7 J J Snegl, der lå og sov med sneg - le - hu - set på

4 Vil I vide Ó Vil I vi - de, 7) Øvestykker (-dur) hvor - dan bon - den, vil I vi - de, hvor - dan bon - den, vil I 6 m vi - de, hvor - dan bon - den sin 7 hav - re mon så? En elefant kom marcherende 0 En e - le - fant kom mar - j che ren - de 7 hen ad ed - der - kop - pens 7 j fi ne spind, 8 fandt at ve - jen var så j in t're - sant 7 at han by - der 7 op end - nu en 7 e - le - fant 6

5 c I en skov en hytte lå I en skov en ru - den så, 7 7 ban - ke - de der - 0m på min vej, 8) Øvestykker 7 hyt - te lå, ha - ren kom på w på /b el - lers sky - der nis - sen gen - nem let - te tå, "Nis - se, hjælp mig jæg' - ren mig" 7 b w "Lil -le ha- - re, - kom- her --ind, - ræk - mig - hån - den - din Tyv, ja tyv det skal du være 7 b 7 7 Tyv, ja tyv det skal du væ - re, for du stjal min lil - le ven Men jeg har det b m håb til - ba - ge, at jeg får mig én i - gen Åh, ja, én i - gen, 7 b 7 m m 7 åh, ja, én i - gen, åh, ja, én i - gen, jeg får mig én i - gen 7

6 9) Øvestykker E (-dur) Lille Peter Edderkop Lil - le Pe - ter Ed - der - kop 7 krav - led' langsomt op /e m7 7 Så kom reg - nen, skyl - led' Pe - ter væk 9 m Em /a Så kom sol - len, tør - red' Pe - ters krop 7 8 Lil - le Pe - ter Ed - der - kop krav - led' lang-somt op m 7 Blæksprutten Olsen 7 8 Sangbar i -dur Blæk - sprut - ten Ol - sen, der er så be - 7 j ga - vet, 7 bor i et blæk - hus på bun - den af j ha - vet 8

7 0) Øvestykke Vi lister os af sted på tå Thorbjørn Egner b Spilles trioliseret j Vi 7 7 li - ster os af - sted på tå, når vi går ud og rø - ver Vi 6 b 7 # # 7 0 b rø - ver ba - re Bb det, vi må og det, vi nu be - # 7 hø - ver Nu lig - ger mør - ket o - ver land, i by - en so - ver al - le mand Vi b m 7 j dra-ger af går-de med sæk og med spand bå - de Ka-sper og Jes-per og Jo - na-tan 9

8 III ØVELSER 0

9 ) c Tæl: Øvelser i højre hånd Lettere ) 9 ) Lille melodi 7 ) Spil med 6 toner ) Pausesignal Tæl: - - c 9 6) Staccato øvelse c Ó Tæl: ) Legato øvelse Ó STTO: Prikker over eller under noderne betyder, at noderne skal spilles som om man brænder sig på tasten LETO: En bue over eller under noder betyder, at de skal spilles "lange og sammenbundne"

10 c ) ) 9 ) Øvelser i højre hånd Løb - Sæt selv fingersætning på! - Husk at tælle! ) ) 7 6) ) 8 6 Jac

11 c b -dur: Trin-numre: Piano: Knap: b n# -dur: Trin-numre: Piano: Knap: # -dur: Trin-numre: Piano: Knap (): Knap (): 9 () () Skalaer Med trin-numre og fingersætning for knap- og pianoharmonika (Knapharmonika spillet på de tre yderste rækker)

12 Tommelfingerøvelser og fingerskift er er god grund til at special-træne tommelfingeren, fordi dens anslag sker sideværts Ved skalaspil og løb, især på pianoharmonika har man meget ofte brug for at "lægge tomlen under", henhv lægge de andre fingre over for at komme videre or at illustrere, hvad det drejer sig om, vil vi først spille to skalaer: én i -dur, og én i -dur Prøv selv at lege med fingersætningen Lad os tale om det på klassen -dur skala: -dur skala: c b n 9 Tommelfingerøvelser: b ingerskift på samme tast: Tallene er fingersætning! w w Næste øvelse er træning i at skifte fingrene ud mens tasten forbliver nede ette er også en færdighed, man ofte får brug for i praktisk spil et kan være fordi man er nødt til at redde en situation fordi man "mangler" en finger på grund af forkert fingersætning et kan også være en helt regulær måde at spille på Prøv selv at lave fingersætning til disse øvelser! b 7 b n # 0 #

13 ETTE ER ET NOESYSTEM PÅ ÉN LINJE )? c )? Lette øvelser i venstre hånd "" er et becifringstegn der betyder, at du skal bruge "det hule " på harmonikaen Når nodens "hoved" er under linien, er det en "grundbas" Når hovedet er over linjen, er det en akkord Tallene under noderne er fingersætning: finger er tomlen --- er fingrene ud mod lillefingeren )? ) 7? ) Valserytme i bassen 9? 6) Ny akkordknap 7 = septimakkord (7) 7? 7) Vekselbas med kvint (/ takt) NB: finger! 7 /g 7 g7/d? c 8) Vekselbas med kvint (/ takt) /g? c /g 7 7/d 7 7/d

14 ) c? c g g7 c c c gg c /c ) Venstrehåndsøvelser 008 Bb b b 7 Eb e b 9? f c c7 f f c /g7 Bb b b ) 7 d? c a a7 d d7 g a d ) Vekselbasser, dur-, mol- og septim-akkorder gmgm? d d d d7d7 gm g g7 cm d d7 gm ) cmcm? fm Bb b b B b b b 7 g g7 cmcm fmg7 cm Eb e b 6) /a7 /am /am am E/e7? a dm am E e E e7 am c Bb b b b b 9 f f c7c7 c7c7 f f f f c7c7 f /f? c 6

15 Lette øvelser i begge hænder c? c ) Lille melodi jerdedelspause? ) Lille March 9 9?? ) Pauseøvelse Ó Ó Halvpause Ċ Tæl: Ó Ó w En helpause hænger under linjen En halvpause ligger på linjen w Helpause 7 7? ) anfare Tæl: ? w 7

16 c? Øvelse : c w Øvelser i sammenhæng mellem HH og VH c c c c c c c c c c c c 7 7? c c c c c c c c c c c c Øvelse :? c c c c c c c c c c 8 8? c c c c c c c c c c? Øve-melodi: c c c c (raseringsbuerne modsvarer kommaer i skriftsprog og vejrtrækning i talesprog) f f f f c c c c 7 g7 g7 c c? c c c c f f f f c c 7 g7 g7 g e E 8

17 Skala- og kadenceøvelser i dur et anbefales, at man bruger disse øvelser i den aktuelle toneart før man spiller et stykke Man siger, at de tre hoved-akkorder (i -dur; --) tilsammen danner den tonale kadece enne fastslår tydeligt, hvilken toneart vi er i (Sprogligt betyder kadence nærmest "afslutning") e tre hoved-akkorder indeholder tilsammen alle skalaens toner: (Trin-numre) Tonika: -- Subdominant: -6- (8) ominant: -7- trins-akkorden kaldes Tonika trins-akkorden kaldes Subdominanten trins-akkorden kaldes ominanten e tre hoved-akkorder er ligeledes særlig egnet til at danne harmoniske forbindelser c Skala op og ned: -dur: Kadence: w b 0 Bb b -dur: w n# 9 # -dur: # w # 8 # # -dur: w n n b b 7 b b Bb-dur: Bb Eb Bb Bb w Om kvintcirklen: Se "kkordbygning og -omvending" side 9

18 -dur skala: c Øvelser i dobbeltgreb Tertser og sekster; orslag til fingersætning for pianoharmonika b -dur skala: n # b 9 # -dur skala: n Eller: orårs-sang (Lille øve-melodi) w 7 7 w 60

19 -dur skala: c Øvelser i dobbeltgreb Tertser og sekster; orslag til fingersætning for knapharmonika b -dur skala: n # b 9 # -dur skala: n orårs-sang (Lille øve-melodi) w 7 7 w 6

20 Tonika-toner: c Øvelser i højre hånd Tonika-toner Standard-mønstre (Tallene er trin-numre) c 9 c 8 6

21 Tonika ( trin): T Subdominanten ( trin): S ominanten ( trin): (Se også 89: "Nodelæsning Lidt om treklange og om kvintcirklen") Tonale kadencer - i omvending (oktavstilling) Tallene er trin-numre -dur: c bc 8 -dur: T S Bb T 6 7 bc n # c T S T 6 7 -dur: # c n b b c Bb-dur: T Bb S T Bb 6 7 bb c n n # # c -dur: T Eb S Bb T Bb Eb 6 7 Bb 9 # # c n n b b b c T S Læg mærke til, at de faste fortegn skifter i relation til tonearten! T 6 7 b b Eb-dur: 6 Eb b Bb Eb Eb b c n n n # # # b Bb Eb c T S T 6 7 -dur: # # # c T S E T 6 E 7 6

22 Vekselbas (kvintveksel) / / 7 7/ 7 7/? c / 7 7/? Vekselbas (Tertsveksel - ngivet med understregning eller stjerne) 9? /E / 7 7/B c * Basøvelser Vekselbas * * / 7 /E / 7 7/B? c? -dur skala i bassen (et er samme fingersætning i alle tonearter) E* * Så går vi rundt i bassen? * * B* * E* * B * * E* * E * E* *? E* B 6

23 ? / takt: Basøvelser med bas soloer Tallene under noderne er grundbassernes trin numre i -dur skalaen 9 B E? c / takt: 6? c 6 7?? / takt med vekselbas: B / / E 6 7 E /? 9 / E / / B / 7 7/ B E? c 6 7 / takt med vekselbas: /? c / / / E / / /? 6 / E / / / / B 7 7/ 7 6? / 7 7/ 7 7/ B 6 7 E 6

24 Melodier spillet i bassen Tallene under noderne er trin-numre ) -dur skala (det er samme fingersætning i alle dur-tonearter!):? c E* ) er var en god gl bondemand: * 6 B* 7? Ó 7 7 B* 7 * 6 E*? Ó? ) Marken er mejet:? ? ? ) Lille Peter Edderkop:? ? ) Så går vi rundt om en enebærbusk: 6 6?

25 Basøvelser Begge hænder c c c c 0 c 0 c 67

26 ? 8 6 ra: En sømand har sin enegang : / 7/ j Basøvelser orskellige rytmer j 7 j j E? /E j j 7 j j 7 j j 7/? 7 7 j J J E ra: En sømand B: 7/B m /? j 6 j 7 E j j /E? j j 7 j m j 7 B 7 ra: et var en lørdag aften (Ellegaard): j J? 9 7 / j j J j /B J? m 7 B j 7/E? 6 m/ m 7 7/ 68

27 Skalatrin Trinøvelser i -dur Nr Noderne sættes i relation til -dur skalaens trintal (Se: iskantskema for pianoklaviatur/knapklaviatur!) "Skala op" "Skala ned" 6 7 8(=) (=)8 7 6 "Op til " "Op til " "Op til " 0 "Op til " "Op til 6" 6 6 "Ned til 7" "Ned til 6" "Ned til " "Ned til 7, op til " "Op til 6, ned til 7" "ra op til "

28 Trinøvelser i -dur Nr Syng trintallene (eller tonenavnene) samtidig med, at du spiller! Læg mærke til, hvordan bjælkeretningen fremhæver melodiens bevægelse! ) ) 7 9 ) ) ) Sæt selv trinnumre på! 6) 7) 8) 9) ) 0) Bemærk den vandrette bjælke ved tonegentagelse! ) 70

29 Trinøvelser i -dur Nr Skalatrin Springet fra trin op til trin er meget anvendt Vi vil kalde det "/" Mange melodier starter med /, for eksempel: er var en god gammel bondemand, I alle de riger og lande, engang jeg drog afsted isse kan anvendes som støttemelodier for / c ) ) ) ) 7 6 ) ) j 7 7) stemme til 6 8) j j j 9) c 0) 0 ) 7

30 Trinøvelser i -dur Nr Skalatrin Tonika-treklangen ) 7 ) c ) c 7 ) ) Treklangsbevægelse 6) Skalabevægelse 7

31 Trinøvelser i -dur Nr Skalatrin Blanding af trinvis bevægelse og bevægelse i Tonika-treklangen c ) Treklangsbevægelse 8 ) Trinvis bevægelse ) Treklang + trin ) Trin + treklang ) Spring mellem Tonika-treklangens toner 9 6) c 7) c w w w 7

32 IV BIL 7

33 Harmonikaen Harmonikaens dele Skulderremme iskantklaviatur iskantregister Bælg Basklaviatur Basregister Basrem Luftknap rundregler Når du spiller, bør du ligesom lade hånden hænge frit i luften, afspændt Sid på stolen med fødderne fladt i gulvet Højre skulderrem skal være længere end venstre, så harmonikaen hviler på venstre ben Basremmen tilpas spændt Ret ryg Sid i en afslappet stilling, så du kan spille længe uden at blive træt (Man kan naturligvis også stå op og spille) Klaviaturer Se bilag (side ) Bælg Se "rtikulation" (Tonedannelse på harmonikaen) (side ) rundregister: = 6 fod = 8 fod = 8 fod = fod 6-fod klinger 8-fod klinger -fod klinger en oktav lavere som noteret en oktav højere Når der er to 8-fods registre, stemmes det ene ofte lidt højere (musette stemning) Kombinationsregister: To til fire stemmer kobles ind samtidigt Symbolerne viser hvilke stemmer, der er koblet ind samtidig Registerbetegnelserne stammer fra kirkeorglets registre et er orgelpibens længde (i fod) der afgør, hvilket oktav registret lyder i Registrene kan som vist kombineres på forskellig måde 7

34 kkordbasser rundbasser Tertsbasrækken rundbasrækken ur-akkorder Basklaviatur for 0 basser E B # # # # # Bbb b b b b b Eb Bb E B # # # # # c cm c7 co Tertsbasrækken Tertsbasrækken er en hjælperække Tonerne er de samme som i grundbasrækken, men hele rækken er forskudt fire pladser: b - Eb - Bb E - B - # b - Eb - Bb E - B - # et er lavet sådan for at gøre det nemmere at spille (især basgange) Basmekanikken Mekanikken er koblet sådan, at hvis man aktiverer en grundbasknap (og giver luft) hører man tre toner oktavforskudt Når man på samme måde aktiverer en akkordbas-knap, hører man tre toner som en akkord Mol-akkorder Septim-akkorder ormindsket septim-akkorder 76

35 E B 6 7 Basklaviatur -dur skalaen Tallene ved knapperne er trin-numre i -dur skalaen (Samme i alle dur-tonearter ingersætningen er vist neden under er er muligheder - Understreget når vi er i tertsbas rækken (et er samme fingersætning i alle tonearter): --E----B

36 Pianoklaviatur E B E B / / / / / / / / / / / / / / urformlen -dur skalaens Opbygning (Intervaller) Princippet i pianoklaviaturet e hvide taster e hvide taster er stamtonerne (7 stk) Hvis man begynder med og spiller trinvis opad, får man en -dur skala Hvis man gør det samme men begynder med, får man en molskala (Man har skiftet grundtone) Prøv at hør forskellen c-d = tonetrin d-e = tonetrin e-f = ½ tonetrin f-g = tonetrin g-a = tonetrin a-b = tonetrin b-c = ½ tonetrin I stedet for bogstaver kan man også benævne tonerne med tal som vist øverst et er der mange fordele ved, som vi senere skal se e sorte taster lle andre tonearter kræver, at vi bruger én eller flere sorte taster for at leve op til durformlen Sorte taster får navn efter hvide nabotoner Hvis vi hæver en hvid tone et halvt trin, får den endelsen "is", fx "is" en samme tone kan også defineres ud fra, som sænkes en halv tone Så hedder tonen "es" c er grundtonen eller trin i skalaen Man siger, at de er "enharmoniske" f er subdominanten eller trin i skalaen Kromatisk skala Hvis du spiller alle toner, hvide og sorte, får du en kromatisk skala ( toner) er er lige stor afstand mellem alle toner, nemlig et halvtonetrin g er dominanten eller trin i skalaen ur-skalaerne har IKKE lige stor afstand mellem tonerne urformlen siger /-/-/-/-/-/-/ tonetrin Som jeg vil demonstrere kan vi bruge et ekstra klaviatur til at finde, hvilke sorte taster vi skal bruge i andre tonearter 78 Pianoklaviatur 0pub

37 Knapklaviatur Bælgen E E E B B række Rækkerne -- er grundrækker Rækkerne og er hjælperækker B Interval betyder afstand E E Princippet i knapklaviaturet Hvis man bevæger sig fra en hvilken som helst tast skråt op til venstre (mod nordvest ) flytter man sig en halvtone ad gangen Hvis man bevæger sig fra en hvilken som helst tast skråt op til højre (mod nordøst ) flytter man sig en heltone ad gangen e sorte taster Sorte taster får navn efter hvide nabotoner Hvis vi hæver en hvid tone et halvt trin, får den endelsen "is", fx "is" en samme tone kan også defineres ud fra, som sænkes en halv tone Så hedder tonen "es" Man siger, at de er "enharmoniske" V NV SV N S NØ SØ urformlen -dur skalaens Opbygning (Intervaller) c-d = tonetrin d-e = tonetrin e-f = ½ tonetrin f-g = tonetrin g-a = tonetrin a-b = tonetrin b-c = ½ tonetrin c er grundtonen eller trin i skalaen f er subdominanten eller trin i skalaen g er dominanten eller trin i skalaen Ø 79 Knapklaviatur 0pub

38 80

39 MUSIKLEKSIKON KKORER O BEIRIN kkord Samklang bestående af mindst toner Man bruger også fir- og femklange ur-akkord -- trin i en durskala Mol-akkord -- trin i en molskala ur-treklang Stor terts nederst, lille terts øverst Mol-treklang Lille terts nederst, stor terts øverst Omvendinger (Treklang) Treklangen kan ligge på tre måder: som grundakkord, og omvending rundakkord (-stilling) Treklang med grundtonen nederst (Kvinten øverst) omvending Treklang med tertsen nederst (rundtonen øverst) omvending Treklang med kvinten nederst (Tertsen øverst) ormindsket septim-akk (dim) akkord med små tertser Kvintcirklen Oktav Octavus - den ottende (fx fra c til c er der 8 toner) Septim-akkord En firklang bestående af en treklang med en tilføjet lille terts øverst Tonika-treklang, og trin i en skala HRMONIKEN rundbasrækken række på harmonikaen (den med det hule ) rundbas Basknap uden harmoni (Kan være fordoblet i oktaver) kkordbas Basknap som aktiverer en akkord (ur, mol, septim eller form septim) kkordbas knap ktiverer tre toner på en gang Tertsbasrækken række på harmonikaen (nærmest bælgen) Standardbas Harmonikaens bas med grundbasser og akkordbasser Register Registrene kan kombineres på forskellige måder Registerbetegnelser 6 fods, 8 fods og fods registre (svarer til orgelpibens længde) -fods register Klinger en oktav højere end noteret 8-fods register Klinger som noteret 6-fods register Klinger en oktav dybere end noteret MUSIKUTRYK ccellerando accel Tiltagende tempo kcent Noden betones ekstra nticipation orudgriben af en akkordtone Noteres ofte som "sus" (sd) rescendo cresc Tiltagende styrke a apo al INE orfra til INE (INE = slut) ecrescendo (diminuendo) dim ftagende styrke iminuendo (ecrescendo) dim ftagende styrke ynamiske tegn Tonestyrke-tegn irtakt fx / takt Tæl --- orte Kraftigt rasering Modsvarer kommatering i skriftsprog/åndedrætspauser i talesprog Interval Tonernes indbyrdes afstand Ledetone Når der er en halvtoneafstand mell 7 og 8 trin, kalder man 7 trin for ledetone Legato Noderne skal spilles "lange og sammenbundne" Mezzoforte Halvkraftigt Mezzopiano Halvsvagt Piano Svagt Puls Musikkens "hjerteslag" Ritardando rit ftagende tempo Staccato Noderne skal spilles kort og spidst (prikker over eller under noderne) Sus (Suspension) orsinket indtræden af en akkordtone (orudgriben af en akkordtone) Synkope Når man forskyder tyngdepunktet i en jævnt pulserende rytme Tempo betegnelser dagio: Langsomt, bredt; Lento:Langsomt; ndante: Roligt gående Tempo betegnelser llegretto: Lidt hurtigt; llegro: Hurtigt; Presto: Meget hurtigt Terts Intervallet (sd) mellem og trin i en skala 8

40 Totakt fx / takt Tæl - Tretakt fx / takt Tæl -- Triol Underdeling af en node i tre lige lange værdier (markeres med et -tal) Vekselbas Veksler mellem forskellige bastoner til samme akkord (kvint ell terts) Volta (Italiensk: gang) gang spilles volta, anden gang volta NOER -notation merican ccordionists' ssociation (merikansk basnotation) lla Breve takt / takt (tæl slag på hver halvnode, altså slag i takten) merikansk basnotation kkordbasser noteres fra tredje mellemrum og opad merikansk basnotation rundbasser noteres fra nodelinie og nedad b (be) Sænker tonen et halvt trin en nye tones navn ender på "es" Becifring Et stenografisk tegn der angiver akkordens art Bindebue orbinder to toner til én obbeltstreg fslutter et musikstykke enharmoniske toner To forskelligt noterede noder kan dække den samme tone (fx is=es) aste fortegn ortegn anbragt ved musikstykkets begyndelse e gælder for hele stykket ermat Tonen forlænges efter behag irtakt fx / takt Tæl --- -nøglen Basnøglen Viser hvor tonen f ligger -nøglen iskantnøglen Viser hvor tonen g ligger Helnode Tonen holdes fire pulsslag Kromatisk skala Skala med halvtonetrin Kryds Hæver tonen et halvt trin en nye tones navn ender på "is" Løse fortegn ælder til taktstregen Noden er sammensat af hoved, hals og fane (evt bjælke) Optakt en første takt, hvis ikke melodien begynder på slag i takten Punkteret node Et punkt efter en node forlænger den med haldelen af dens værdi Reprisetegn (dobbeltstreg med to prikker): entag stykket Taktart Hvis man med jævne mellemrum lægger betoninger i en puls, får man en taktart Tælleren angiver, hvor mange nodeværdier, der skal være i en takt nævneren viser, hvilken nodeværdi, der skal tælles på En taktstreg afgrænser hver takt 8

41 8

42 8