Systematisk oversigt. 1. del. Det lineære grundlag

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Systematisk oversigt. 1. del. Det lineære grundlag"

Transkript

1 Systematisk oversigt 1. del. Det lineære grundlag Tonematerialet Tonesystemet Stamtonerne Orientering af dybe og høje toner Stamtonebetegnelser i de forskellige oktaver Kammertonen Nodesystemer Orientering Bilinjer Oktavering Nøgler G-nøglen F-nøglen C-nøglen Ældre nøgler Nøgler med oktavering Nøgleskift Slagtøjsnøgle Notation i systemer og partitur Nodernes fysiognomi Akkorder - flerstemmighed Andre nodesystemer Partitur Klaversystem Afledninger af stamtonerne fortegn Hel- og halvtoneskridt Stamtoneafledninger Fortegn Afledningernes navne Enharmonik Intervaller Intervallernes størrelser og navne Diatonisk intervalstørrelse Intervalnavne - benævnelser Sammensatte intervaller Omvending af intervaller komplementærintervaller Beliggenhed i nodesystemet Rene, store og små intervaller Kromatisk intervalstørrelse To typer intervaller Formindskede og forstørrede intervaller Tritonus Alteration af rene intervaller Alteration af store og små intervaller Altererede intervaller i melodiske sammenhænge Rytmisk Musikkonservatorium

2 Skalaer Definitioner Tonemateriale - grundtone Intervalstruktur Trin Omvending af skalaer Transposition af skalaer Skalafragmenter Diatoniske skalaer Kirketonearterne Dur og mol Andre diatoniske skalaer Oversigter over omvendinger af diatoniske skalaer Varieteter af diatoniske skalaer Ikke-diatoniske skalaer Hexatone skalaer Pentaton skala Bluesskalaer Symmetriske skalaer Rytme notation og struktur Nodeværdier Punktering Underdelinger, som ikke falder ind under halveringsprincippet Swing -frasering Strukturelle begreber Definition Konstituerende faktorer Additiv rytmik Multiplikativ rytmik Metrik Betoninger og varighed Metrum Takt Periodedannelse Puls Pulsens hastighed - tempo Sekundære puls-lag Uregelmæssig underpuls Taktarter Taktartsangivelse Nodeværdier i takten Betoningsforhold og gruppering af taktslag Gruppering af noder i takten Skæve taktarter Rytmisk kontrapunkt Komplementærrytmik Synkoper Efterslag Metrisk forskydning Polyrytmik Polymetrik Rytmisk Musikkonservatorium 2008

3 Melodiske strukturer Grundelementer Materiale Grundlæggende strukturer Transformation Transposition Spejling Intervallisk alteration Variation Ornamentering Parafrase Ekspansion Sekvenser Fortspinnung Fragmentering del. Samklangsstrukturer Grundlæggende samklangsstrukturer Overtonerækken Samklangsintervaller Konsonans dissonans Konsonerende intervaller Dissonerende intervaller Intervalkategoriernes indbyrdes relationer oversigt Akkorder Det strukturelle udgangspunkt Akkordbenævnelser Becifringsnotation Becifringsnotationens systematik Grundtonen Øvrige akkordtoner Tertsopbygning Forudhold Altererede akkordtoner Becifringssymboler for akkordtoner Alternative betegnelser Tilføjelser Toner i parentes Bastoner Polyakkorder Udeladelse af toner Udeladelse af akkorder Notation af akkorder Notation af treklange Notation af firklange Notation af fem- seks- og syvklange Notation af becifring i nodesystemer Placering af becifringer Rytmisk notation Becifringer over melodi - lead sheet Becifringsoversigt Rytmisk Musikkonservatorium

4 Akkordstrukturer Den vertikale og den horisontale dimension Akkord/skalarelationen Den vertikale dimension Den horisontale dimension Treklange Treklange som skalaudledte akkordstrukturer Treklange som vertikale akkordstrukturer Treklange i andre skalaer Oversigt over treklangsstrukturer Firklange Firklange som skalaudledte akkordstrukturer Firklange som vertikale akkordstrukturer Andre akkordstrukturer Mangetonige tertsstablede akkorder Kvartakkorder Cluster-akkorder Akkordfragmenter Symmetriske akkorder Polyakkordiske samklange - hybridakkorder Akkordopbygning i ikke-diatoniske skalaer Akkordopbygning i pentaton skala Treklange i hexaton skala Firklange i bebop-skala Akkord/skala relationer Tertsstabling i skalaer Dur/mol tonale skalaer Harmonisk durskala Symmetriske skalaer Vertikale akkordskalaer Samlet oversigt over vertikale akkordskalaer Primære vertikale akkordskalaer - oversigt Akkordbeliggenhed Tæt og spredt beliggenhed Tæt beliggenhed Spredt beliggenhed Akkordens stilling Omvending af akkorder Treklange Firklange Omlægning af akkorder med bibeholdelse af bastonen Bytteomlægning Udeladelse af akkordtoner Nedre grænse for intervaller Overbygningsakkorder Oversigt over overbygningstreklange Becifringsbeliggenheder retningslinjer og tendenser Fordobling af akkordtoner Beliggenheder af treklange Beliggenheder af firklange Rytmisk Musikkonservatorium 2008

5 8.4 Beliggenheder af femklange Seks- og syvklange del. Harmoniske forløb i tonale rum Tonalitet Definition af tonalitet Udvalget af toner Tonalitetens tonehierarki Tonalitetens struktur Konventioner, der knytter sig til anvendelsen af tonematerialet Sammenfatning Forskellige typer tonalitet Modale tonaliteter Dur/mol-tonalitet Bluestonalitet Andre tonaliteter Sammensatte tonaliteter Tonale relationer Transposition af tonaliteter Notation af tonearter Durskalaer noteret med krydser Durskalaer noteret med b er Faste fortegn i dur- og moltonearter Faste fortegn i andre tonaliteter Notation af fortegnsskift Kvintcirklen Harmonisk analyse principper og metoder Skalamæssig analyse Becifringsanalyse akkordregistrering Akkordregistrering Accidentale forhold gennemgangstoner og -akkorder Eksempler på akkordbestemmelse Trinanalyse Diatonisk trinanalyse Trinbecifring Blandingsformer Funktionsanalyse Hovedfunktioner Affinitære forhold i forbindelse med funktionsharmonik Den tonale kadence Beslægtede funktioner Sekundære tonale planer Mediantfunktioner Begrebsmæssig forenkling Oversigt over funktionsanalysens symboler Kombinationer af tilføjelser til funktionssymboler Analysemetoder Kombineret trin- og funktionsanalyse Funktionssymboler i trinanalyse Rytmisk Musikkonservatorium

6 6. Tonale relationer og bevægelser Tonale relationer Tonale bevægelser Modulationstyper Akkordudveksling mellem beslægtede tonearter Fællestonaliteter Harmoniske funktioner og progressioner Affinitet Affinitære faktorer Slægtskab mellem akkorder Bevægelsen i de ikke-fælles akkordtoner og ledetoner Kvintforbindelser Trinvise forbindelser Tertsforbindelser - medianter Hel- og halvslutninger Autentiske og plagale slutninger Andre dominanthalvslutninger Kadencer Den fuldkomne tonale kadence Kadencer med to led grundlæggende typer Kadencer med tre led grundlæggende typer Skuffende kadencer Akkorder med dominantisk funktion Dominantfunktionens affinitære faktorer Dominantfunktionens repræsentanter - oversigt Specielle dominantfunktioner D T forbindelser Anden videreførelse af dominant Bidominanter Sus-akkorder Trinfunktion af dominantseptimakkorder - oversigt Trinfunktion af formindskede firklange - oversigt Akkorder med subdominantisk funktion Subdominantfunktionens affinitære faktorer Specielle subdominantfunktioner Akkorder med vekseldominantisk funktion Affinitære faktorer Vekseldominantfunktionen Specielle vekseldominantfunktioner Vekselsubdominant Affinitære faktorer Vekselsubdominantbeslægtede akkorder i kadencerende forbindelser bvii7-akkorden Forudholdsakkorder Dominantforudhold Forudhold på andre funktioner Oversprungen opløsning Rytmisk Musikkonservatorium 2008

7 9. Sekvenser Sekvensens struktur Trinvise sekvenser Tertsvise sekvenser Sekvenser med akkordomvendinger Tonale kvintfaldsfølger Andre funktionelle aspekter af dominantseptimakkorden Funktionelle forhold i dominantkæder Dominantseptimakkorder med flertydig funktion Et udvidet kadencebegreb Formål og anvendelse Definition Bevægelsesfremmende kræfter i kadencen Tonalitetens tonekøn Kadencens positioner Kadencetyper Kadencer med to led - helslutninger Kadencer med tre led Rundgange Formål og anvendelse Rundgangens positioner Rundgang med autentisk kadencering Rundgange med plagal kadencering Rundgang med akkorder af 5. positionskategori Metriske forhold Harmoniske effekter Orgelpunkt Line cliche Modal harmonik Grundlæggende modale træk Kirketonal harmonik Nyere modal harmonik Modal jazzharmonik Modulation Kirketonal harmonik Akkordrepertoire Ledetonealterationer Harmonisk analyse Progressionstyper Kadenceringer og slutninger Harmonisering af folkelige sange Tendenser i nyere modal harmonik Kirketonalt præg - treklangsharmonik Firklangsharmonik med overbygningstreklange Akkordudveksling mellem kirketonale modaliteter Modal jazzharmonik Harmonisering af modal melodik Harmonisering af bluespræget melodik Modale udsving Statiske modaliteter Oscillerende modaliteter Rytmisk Musikkonservatorium

8 Bluesharmonik Dur- og mol-bluestonaliteter Bluesharmonik Grundlæggende blueskor Blueskor med brug af funktionel harmonik Mol-blues Bluesharmonik og stemmeføring Udvidet bluesharmonik Sammenfatning del. Akkordudvidelser og stemmeføring Akkordudvidelser Emanciperede gennemgangstoner Substitution af akkordtoner for I - nonen i stedet for grundtonen for 5 tredecimen (13 eren) i stedet for kvinten /sus for 3 kvart i stedet for terts for seksten i stedet for stor septim Sammenfatning Tonalt betingede udvidelsestoner Udvidelsestoner fra vertikale akkordskalaer Udvidelser til akkorder m. entydige udvidelsesmuligheder Udvidelser til dominantiske funktioner - V7- funktioner Udvidelser til vekseldominant V7 / V Udvidelser til tritonussubstitutioner subv Udvidelser til o7-akkorder Udvidelser til dominantseptimakkorder uden dominantisk funktion Harmonisk betinget stemmeføring Stemmeføring i harmoniske forbindelser Grundlæggende stemmeføring mellem treklange Stemmeføring i funktionel harmonik Stemmeføring ved firklangsharmonik samt udvidede akkorder Akkordprogressioner og den tilhørende stemmeføring Sammenfatning Rytmisk Musikkonservatorium 2008

Harmonilære. Kompendium. efter. Leif Thybo. 6. udgave

Harmonilære. Kompendium. efter. Leif Thybo. 6. udgave Kompendium efter Leif Thybo 6. udgave 1998 2 Harmonilære Indhold Intervallæren............................................................... 3 Komplementære intervaller.................................................

Læs mere

Kort indføringi funktionsharmonisk sats

Kort indføringi funktionsharmonisk sats 1 Kort indføringi funktionsharmonisk sats vend Hvidtfelt Nielsen 1999-2006 Akkordrepertoiret fra barok til romantik er sådan set det samme. Man kan sige, at klassikkens komponister skar ned i antallet

Læs mere

Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold. I de fleste tilfælde kan vi beskrive meloditoner som et af følgende:

Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold. I de fleste tilfælde kan vi beskrive meloditoner som et af følgende: Harmonisering M1 Gert Uttenthal Jensen Side 1 Harmonisering At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil, som

Læs mere

Udvidelsestoner fra vertikale akkordskalaer Akkordudvidelser - Jazzharmonik

Udvidelsestoner fra vertikale akkordskalaer Akkordudvidelser - Jazzharmonik Akkordudvidelser - Jazzharmonik Jazzharmonik er bl.a. karakteriseret ved brug af mangetonige akkorder inden for såvel funktionel som modal harmonik - fra firtonige til op til ottetonige. Dissonansbehandling

Læs mere

Harmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold

Harmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold Side 1 At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil. Der er mange detaljer der adskiller harmonisering i forskellige

Læs mere

Musikteori på video v. Anders Aare

Musikteori på video v. Anders Aare 1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over arrangementsprincipper for poprock arrangement 1) Forberedelse og retning Opgaveformulering (stx A-niveau) Opgaveformulering: "Der skal laves en udsættelse

Læs mere

Musikteori på video v. Anders Aare

Musikteori på video v. Anders Aare 1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over rammer, begreber og principper for analyseteori 1) Akkordlæsning Rammer: - klaverpartitur - funktionsharmonik, primært tertsopbygning - fokus på forsk.

Læs mere

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle Treklangsmedstemmer s. 1 (TH 14) GENERELT Besætning: Lav koret 3-stemmigt for sopran, alt og tenor i tæt beliggenhed angiv besætningen ud for stemmerne. Korarrangementet er tænkt ud fra at der også tilføjes

Læs mere

Funktionstonal harmonisering

Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering At harmonisere er at sætte akkorder til en melodi. Som regel vil man tilstræbe at en melodis toner passer sammen med tonerne i de akkorder man sætter til en melodi, fx: Det

Læs mere

Tenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone:

Tenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone: Poprock-arrangement s. (TH 12) Poprock-arrangement s. 1 (TH 11) GENERELT GENERELLE PRINCIPPER FOR KORSATS Besætning: Besætning: Lav Lav koret koret 3-stemmigt 3-stemmigt for for sopran, sopran, alt alt

Læs mere

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association Gradsprøver -program European Piano Teachers Association EPTA Danmark Carit Etlarsvej 4, 2840 Holte Tel: 45 42 29 63 Mobil: 28 39 01 07 Fax: 38 33 52 58 e-mail: info@epta.dk www.epta.dk BG Bank: 1551-0016796603

Læs mere

Funktionstonal harmonisering

Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering TH 2016 Denne lille manual er rettet mod løsningen af de simple harmoniseringsopgaver man finder i M1 opgave 3. Det supplerende stof s. 9-11 er

Læs mere

MUSIKKENS GRUNDBEGREBER

MUSIKKENS GRUNDBEGREBER MUSIKKENS GRUNDBEGREBER Arbejdshæfte til hørelære og almen musikteori af INGE BJARKE LÆRERHÆFTE Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende

Læs mere

Grundbegreber & Satslære

Grundbegreber & Satslære Grundbegreber & Satslære 5-ugers kursus E09 Grunduddannelse 1.årstrin v/ Anders Müller Institut for Kunst- og Kulturvidenskab Afdeling for Musikvidenskab Københavns Universitet I. DEL - Lektion 1-5 I.

Læs mere

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk Guitar og noder Melodispil og nodelære 1. position John Rasmussen Guitarzonen.dk Guitar og noder er udgivet som e-bog 2011 på guitarzonen.dk Forord Denne bog gennemgår systematisk tonernes beliggenhed

Læs mere

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer: Rockvokal Gert Uttenthal Jensen Frederiksborg Gymnasium & HF 2005 Flydestemme og akkorder 1. 3-stemmig flydestemme for lige stemmer I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Det

Læs mere

Musik. Trin og slutmål for musik

Musik. Trin og slutmål for musik Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.

Læs mere

Lær at spille efter becifring

Lær at spille efter becifring 1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - brudte akkorder - Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver. Fra den frivillige musikundervisning

Læs mere

1. Forstærkning af melodien

1. Forstærkning af melodien http://cyrk.dk/musik/medstemme/ Medstemme Denne artikel handler om, hvordan man til en melodi kan lægge en simpel andenstemme, der understøtter melodien. Ofte kan man ret let lave en sådan stemme på øret,

Læs mere

Jazzvokal. Grundlæggende teori. Akkorder & becifring: Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk

Jazzvokal. Grundlæggende teori. Akkorder & becifring: Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk Jazzvokal. Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk Grundlæggende teori Akkorder & becifring: 1. Dur-treklange Vi beskriver tonerne ud fra en dur-skala. Tonerne har fået navn efter C-dur-skalaen

Læs mere

Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:

Vi har følgende grundtyper af flydestemmer: Jazzvokal Gert Uttenthal Jensen Flydestemme og akkorder 1. Typer af flydestemmer Flydestemmer er den 4-stemmige vokale satsteknik, der primært skrives over temaets akkorder. Flydestemmens funktion er dels

Læs mere

Rytmer. Skalaer i dur og mol

Rytmer. Skalaer i dur og mol Rytmer Treklange og D7 akkorder Nodelæsning Intervaller Skalaer i dur og mol Taktering 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk

Læs mere

Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden.

Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden. Akkord Oversigt Oversigt Næste C -dur Cm C7 C6 Cm7 C ø Cm7b5 C9 Cm7b9 C11 C13 Cdim C+ Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden. Du kan

Læs mere

Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002

Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002 Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002 Når skalaen ligger fast har man materialet til melodisk og harmonisk stof i skalaens toneart Vi spiller Lille Peter Edderkop i C dur og kan derfor betjene

Læs mere

Jesper Juellund Jensen Musikalske normer i populærmusik

Jesper Juellund Jensen Musikalske normer i populærmusik Jesper Juellund Jensen Musikalske normer i populærmusik Indholdsfortegnelse Forord 11 1. Indledning 13 1.1 Musikalske normer 14 1.2 Beskrivelse af musikalske normer 17 1.3 Ide og realisation 23 1.3a Fraser

Læs mere

Lektion 1 Grundkadencen og dens udvidelser

Lektion 1 Grundkadencen og dens udvidelser e fire kadenceformer 5/4 Kadenceforlængelser Lektion 1 Grundkadencen og dens udvidelser time med tonikaafledning A B C med tonikaafledning og Romantisk harmonik 00 vend Hvidtfelt Nielsen /4 med tonikaafledning

Læs mere

Funktionsharmonik. Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: Opgave 2.2: Udfyld skemaerne i G- dur og D- dur

Funktionsharmonik. Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: Opgave 2.2: Udfyld skemaerne i G- dur og D- dur Funktionsharmonik I durtonearterne har vi: rin 1 2 3 4 5 6 7 Funktion Sp Dp S D p - Harmo- C Dm Em F G Am Hdim nier i C- dur Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: 1) "Let it be": G D Em C G D C G

Læs mere

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret

Læs mere

TONALITET. Maj 2007/MW

TONALITET. Maj 2007/MW INDLEDNING Indledning s. 2 Tonalitet s. 3 Form s. 4 Melodi s. 5-7 Rytme s. 8 Karakter s. 9 3 eksempler på analyser: Den danske sang s. 10 Svantes lykkelige dag s. 11 Yesterday s. 12 Liste over fagudtryk

Læs mere

OPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006

OPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006 OPGAVETYPE 3 Skriftlig musikteori Færdigheder Denne progression er tænkt som en slags studieplan for den enkelte elev i disciplinen. Man kan således lade de målrettede elever arbejde-der-ud-ad. Samtidigt

Læs mere

Poparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold

Poparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold Poparrangement Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen Indhold Flyde/akkordkor flyd, rytmer og svar... 1 Basstemme... 2 Trommestemme... 3 Medstemme 1... 4 Medstemme 2 Fra terts til sekst... 5 Medstemme

Læs mere

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral:

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral: Koral Koral (ty. Choral, fra middelalderlatin choralis, som tilhører koret) betegner dels den gregorianske sang, dels melodien til en lutheransk kirkesang, som de fleste forbinder ordet med. 1700-tallet

Læs mere

Mads Pagsberg composer & conductor

Mads Pagsberg composer & conductor M Mads Pagsberg composer & conductor copyright Mads J. Pagsberg If you wish to copy this score please contact Mads J. Pagsberg, Svinget 5 st. tv. 2300 Cph. S, Denmark Phone: + 45 28448807 / + 45 32571175

Læs mere

I. DEL Introduktionskurset

I. DEL Introduktionskurset I. DEL Introduktionskurset 3. Flerstemmighed At sætte toner sammen handler i første omgang om at følge et system. En melodi f.eks. holder sig inden for en bestemt skala og udvikler sig efter normer, der

Læs mere

Optagelsesprøve til Musikvidenskab

Optagelsesprøve til Musikvidenskab Optagelsesprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut for Æstetik og Kommunikation Aarhus Universitet

Læs mere

Lær at spille efter becifring

Lær at spille efter becifring 1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - swingbas - melodi og akkord i hjre hånd Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver, - i den

Læs mere

LÆREPLANER FOR FREDENSBORG MUSIKSKOLE

LÆREPLANER FOR FREDENSBORG MUSIKSKOLE LÆREPLANER FOR FREDENSBORG MUSIKSKOLE Indledning Bekendtgørelse om musikskoler I medfør af 3 a, stk. 4, i lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 3. januar 2008, som ændret ved lov nr. 458 af 8.

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side

Læs mere

Mål og fagplan for musik og sang

Mål og fagplan for musik og sang Mål og fagplan for musik og sang Kompetencemål efter 9. klasse: Kunne udtrykke sig musikalsk i fælleskab med andre Kunne deltage opmærksomt i sang og sammenspil. Kunne udtrykke sig skabende i musikalske

Læs mere

Akkordsamling. til guitar. René B. Christensen

Akkordsamling. til guitar. René B. Christensen Akkordsamling til guitar René B. Christensen Akkordsamling til guitar c René B. Christensen, 0 Du er velkommen til at dele dette dokument - helt eller delvist - med andre, sålænge du henviser til det originale

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold.side 3 - Teknik..side 4 - Indstudering side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Holdning side 7 Tilrettelæggelse

Læs mere

Klaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v.

Klaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Klaver Modullinje (4. klasse - ) Sololinje 1. Sidestilling / kropsholdning Vis rigtig siddestilling ved klaveret. Snak med eleverne om, hvordan, de sidder derhjemme og kom

Læs mere

Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement

Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement September 2012 Udarbejdet for Ministeriet for Børn og Undervisning af Niels Brynjolf og Kristian Larsen 1 Indledning I 2010 forfattede

Læs mere

Flere af de anførte tegn, ord og begreber forklares med passende mellemrum i teksten og altid første gang, de forekommer.

Flere af de anførte tegn, ord og begreber forklares med passende mellemrum i teksten og altid første gang, de forekommer. Tegn-, ord- og begrebsforklaring Flere af de anførte tegn, ord og begreber forklares med passende mellemrum i teksten og altid første gang, de forekommer. SPECIALTEGN ~ + & / liggende s betyder svarer

Læs mere

Jazzarrangement. Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her.

Jazzarrangement. Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her. Jazzarrangement Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her. Jakob Jensen Indhold Indhold...1 Jazzarrangement, generelt...1 Two-beat...2

Læs mere

Sololinje. 1. Teknik og repertoire

Sololinje. 1. Teknik og repertoire 1. Teknik og repertoire Værkstedslinje (2.-3. klasse) Eleven indføres i grundlæggende tekniske færdigheder. Hvordan holder man på guitaren, på plektaret, hvordan sidder man på en stol, hvordan stemmer

Læs mere

Harmonilære. Kompendium efter Leif Thybo

Harmonilære. Kompendium efter Leif Thybo Harmonilære Kompendium efter Leif Thybo 5. udgave 1996 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Intervallæren... 5 Komplementære intervaller... 5 Forstørrede og formindskede intervaller...

Læs mere

Spil harmonika. Melodi- og øvehefte. Poul Højbak. Niv. A, Efterår 2005. (Knap- og piano-) - Og lidt om noder, rytmer og toner samt om instrumentet

Spil harmonika. Melodi- og øvehefte. Poul Højbak. Niv. A, Efterår 2005. (Knap- og piano-) - Og lidt om noder, rytmer og toner samt om instrumentet Spil harmonika (Knap- og piano-) Melodi- og øvehefte - Og lidt om noder, rytmer og toner samt om instrumentet Poul Højbak Niv. A, Efterår 00 Revideret orord Dette hefte er resultat af mine mange års erfaring

Læs mere

Nodelæsning. Guitarister

Nodelæsning. Guitarister Nodelæsning for Guitarister Jesper og Morten Nordal Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2012 MUFO ISMN-nr:

Læs mere

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES...

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... 28 omlyd December 2009 SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... AUTUMN LEAVES ER BLEVET SPILLET I UENDELIGT MANGE UDGAVER. I DENNE ARTIKEL ANALYSERES KEITH JARRETTS UDGAVE, SOM DEN BLEV SPILLET UNDER

Læs mere

I, IV og V trinsakkorderne

I, IV og V trinsakkorderne 14 ASNT 2, og trinsakkorderne e næste melodier bruger foruden og trinsakkorderne som du kender, også trinsakkorden. isse tre akkorder er de vigtigste når man skal becifre en durmelodi. ind, og trinsakkorderne

Læs mere

FEM KORTEKNIKKER 4 S. Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) - baseret på flydekor

FEM KORTEKNIKKER 4 S. Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) - baseret på flydekor Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) FEM KORTEKNIKKER - baseret på flydekor Solist 4 4 C No G wom- an no cry, Am F C no F wom- an no cry C G 1 4 S A T 2 4 S A T 3 4 S A T 4 4 S A T 5 4 S A T 1)

Læs mere

Kort indføring i Barokkontrapunkt

Kort indføring i Barokkontrapunkt Kort indføring i Barokkontrapunkt Svend Hvidtfelt Nielsen 200204 Så godt som alle de regler, man kan stille op for at karakterisere Palestrinas musik, gælder også i karakteriseringen af Bachs musik. Dissonanserne

Læs mere

ø ú ú ø ø ú ú ø ø ú ú ú ø ø ú ø ø ú ú @ ê @ ê @ ê ú ú ø ø ø ø { { ú ú @ ê { { AFSNIT 2 Twinkle, twinkle, little star

ø ú ú ø ø ú ú ø ø ú ú ú ø ø ú ø ø ú ú @ ê @ ê @ ê ú ú ø ø ø ø { { ú ú @ ê { { AFSNIT 2 Twinkle, twinkle, little star 13 ASNIT 2 Akkord og melodi i hjre hånd Når man spiller med akkord og melodi i hjre hånd, er der nogle generelle regler: Melodistemmen skal ligge verst: en skal spilles lidt kraftigere end de underliggende

Læs mere

Herefter følger værktøjer til bestemmelse af improvisation over særlige akkorder med: 3. Heltoneskalaen. 4. Ottetoneskalaen.

Herefter følger værktøjer til bestemmelse af improvisation over særlige akkorder med: 3. Heltoneskalaen. 4. Ottetoneskalaen. 32 32 Værktøj til valg af improvisationsskala Værktøj til bestemmelse af skala til improvisation over akkorderne i den harmoniserede skala, bidominanter, tritonussubstitutionsakkorder, altererede akkorder

Læs mere

KL s Jazzarrangement kompendium.

KL s Jazzarrangement kompendium. Kristian Larsen, Aurehøj KL s Jazzarrangement kompendium. - Består af følgende manualer og dokumenter: Fra XML-fil til PriMus-fil Opskrift på eksamensopgave i musik, Jazz Jazzbas Ledetonestemme Close harmony

Læs mere

Supplerende bemærkninger til Jörgen Jersilds Positionsteori

Supplerende bemærkninger til Jörgen Jersilds Positionsteori Svend Hvidtfelt Nielsen Supplerende bemærkninger til Jörgen Jersilds Positionsteori Indledning Inden for den klassiske musikvidenskab, nærmere bestemt den systematiske, den der holder sig strikt til den

Læs mere

Hvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse

Hvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse Hvad er musik 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse Hvad er musik egentlig? (Hvad mener du?) Musik? Det skal bare lyde godt Hvad er musik? Følelser Rytme Klang Melodi Stilart - Genre Harmoni Overtoner

Læs mere

Struktur og tonalitet inden for rytmisk musik

Struktur og tonalitet inden for rytmisk musik Struktur og tonalitet inden for rytmisk musik - udkast til analysemetode med henblik på den rytmiske musik af Martin Knakkergaard Nærværende artikel er egentlig blot den løsrevne indledning til et ikke

Læs mere

Kort indføring i Palestrina-kontrapunkt Svend Hvidtfelt Nielsen 1998-2006 1 Palestrinastil og forudsætninger 1

Kort indføring i Palestrina-kontrapunkt Svend Hvidtfelt Nielsen 1998-2006 1 Palestrinastil og forudsætninger 1 Kort indføring i Palestrina-kontrapunkt Svend Hvidtfelt Nielsen 1998-2006 1 Palestrinastil og forudsætninger 1 Palestrinas musik er skrevet for a cappella kor. Det er altså en helt igennem vokalt tænkt

Læs mere

Chromatic staff. Af Peter Hass. Introduktion

Chromatic staff. Af Peter Hass. Introduktion Chromatic staff Af Peter Hass Introduktion Der har været musik, længe inden der var nodesystemer. Inden man indførte nodelinier, forsøgte man at notere musik ved hjælp af neumer som blot var upræcise angivelser

Læs mere

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle Treklangsmedstemmer s. 1 (TH 14) GENERELT Besætn: Lav koret 3-stemmigt for sopran, alt og tenor i tæt beliggenhed angiv besætnen ud for stemmerne. Korarrangementet er tænkt ud fra at der også tilføjes

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik, Udtryk og viden..side 3 - Indstudering side 4 - Gehør/Improvisation side 5 - Hørelære/teori.side 6

Læs mere

Ren versus ligesvævende stemning

Ren versus ligesvævende stemning Ren versus ligesvævende 1. Toner, frekvenser, overtoner og intervaller En oktav består af 12 halvtoner. Til hver tone er knyttet en frekvens. Kammertonen A4 defineres f.eks. til at have frekvensen 440

Læs mere

FOLKEKIRKENS KIRKEMUSIKSKOLER Målbeskrivelse og målopfyldelse januar 2009 PRÆLIMINÆR ORGANISTUDDANNELSE

FOLKEKIRKENS KIRKEMUSIKSKOLER Målbeskrivelse og målopfyldelse januar 2009 PRÆLIMINÆR ORGANISTUDDANNELSE ORGEL a. Kunstspil Målet er, at den studerende opnår indsigt, kundskab og færdighed som forudsætning for at udvikle indstuderingsteknik, herunder kendskab til opførelsespraksis og registreringspraksis.

Læs mere

Carl Erik Kühl Tekst og Musik i Schumann's Lied "In der Fremde", op.39 nr.1

Carl Erik Kühl Tekst og Musik i Schumann's Lied In der Fremde, op.39 nr.1 Carl Erik Kühl Tekst og Musik i Schumann's Lied "In der Fremde", op.39 nr.1 Schumann's "Liederkreis" op.39 til tekster af Eichendorff rummer nogle af komponistens mest uovertrufne sange (f.eks. "Mondnacht",

Læs mere

Tonal analyse. l. Indledende bemærkninger GUNNER RISCHEL

Tonal analyse. l. Indledende bemærkninger GUNNER RISCHEL Tonal analyse GUNNER RISCHEL l. Indledende bemærkninger I det korte, men betydningsfulde arbejdspapir»funktionslæren - Problemer og praksis«fra 1969, som offentliggøres i dette bind af Musik & Forskning,

Læs mere

Måske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel.

Måske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel. Måske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel. Meningen med dette foredrag er at tage dig med på en

Læs mere

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Elguitar. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse)

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Elguitar. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire

Læs mere

En virtuel monokord Beskrivelse af og forsøg med programmet SUPERMONOKORDEN

En virtuel monokord Beskrivelse af og forsøg med programmet SUPERMONOKORDEN Jørgen Erichsen En virtuel monokord Beskrivelse af og forsøg med programmet SUPERMONOKORDEN Ifølge overleveringen, som dog nok mere er en legende end en historisk kendsgerning, var det Pytagoras, som opdagede,

Læs mere

4t 6t 4t 6t 4t 6t 4t 4t 6t 4t 4t

4t 6t 4t 6t 4t 6t 4t 4t 6t 4t 4t Respect Skrevet af Otis Redding. Indspillet af Aretha Franklin i 1967. Analyse: Gert Uttenthal Jensen FORM: Intro 1. omkv 2. omkv 3. omkv Kontrast- 4. Omkv Break Outro (omkv) vers vers vers stykke vers

Læs mere

Tostemmigmelodisats. I andre akkordisklharmoniskesituationerer der ikke den samme tætte forbindelse mellem de to principper- fx:

Tostemmigmelodisats. I andre akkordisklharmoniskesituationerer der ikke den samme tætte forbindelse mellem de to principper- fx: Tostemmig melodisats To af de grundlæggendesatsmæssigeprincipper for udformningen af melodisats er parallelføring og afsmitningaf melodiensakkordfremmedetoner. Parallelføring er et intervallisk defineret

Læs mere

Analyse af klassisk musik

Analyse af klassisk musik Analyse af klassisk musik af Jakob Jensen Indhold Genre og instrumenter...1 Melodi, tema...1 Satsopbygning...2 Form...3 Klang...4 Tonalitet og harmonik...4 Perspektivering...4 Analyse af klassisk musik

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014/15 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Musik C Peter Riis Petersen

Læs mere

Lektion 1 Modstemme - Node mod node

Lektion 1 Modstemme - Node mod node Vem kan segla förutan vind? Vem kan gradvis stigning en oktav Lektion 1 Modstemme Node mod node overordnet trinvis bev.: seg la för u tan vind? Vem kan Vem kan skil jas frän vän nen sin u tan att Befal

Læs mere

~:: ~!;:.~!ae:;'~~~~:~d7: :!':~;: II!:';: ~!!t:!;~

~:: ~!;:.~!ae:;'~~~~:~d7: :!':~;: II!:';: ~!!t:!;~ 142 Subdominant eller dominant? Af Gunner Risehel Overskriften hentyder til et problem jeg stødte på for flere år siden i forbindelse med undervisning i harmonisk analyse. I A. P. Berggreens udsættelse

Læs mere

LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014

LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014 LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014 INDHOLD Præambel... 2 Kompetencemål... 3 Kompetenceområder... 3 Progressionsinddeling... 4 Fag... 4 Læsevejledning... 5 Forslag til læreplaner for musikskoler... 6 Overordnede

Læs mere

Lær at spille efter becifring

Lær at spille efter becifring 1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - melodi & akkord - i hjre hånd Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver, - i den frivillige

Læs mere

Groove på et ark. Beatmarkerende normaltempo. Lift på 2og. Halvtempo. Liftet halvtempo

Groove på et ark. Beatmarkerende normaltempo. Lift på 2og. Halvtempo. Liftet halvtempo Groove på et ark Vælg et groove til hvert af de to stykker i din opgave (variér gerne, men lad være med i første omgang at nødvendigvis finde på noget helt nyt). De to groves skal komme fra hver sin gruppe

Læs mere

Akkorder i spredt beliggenhed

Akkorder i spredt beliggenhed 26 ASNIT 3 Akkorder i spredt beliggenhed Spillemåderne indtil nu, har jeg valgt fordi det er den letteste måde at lære noget om akkordopbygning, omvending, transposition og alle de andre ting på. esværre

Læs mere

Den gode stemning 1 I. Om veltemperering af keyboard

Den gode stemning 1 I. Om veltemperering af keyboard Den gode stemning 1 I. Om veltemperering af keyboard Af Jens Ulrik Lefmann, Birkerød Gymnasium og DTU Fra renæssancen udvikler den europæiske musik sig fra at være udpræget melodisk i sin karakter til

Læs mere

Keyboard og DIM. 1. lektion side 1

Keyboard og DIM. 1. lektion side 1 1. lektion side 1 I musiklokalet bruger vi de almindelige "musik" ord: noder, toner, melodi, frase, tema, interval, akkord, rundgang, intro = indledning = forspil, A og B-stk, vers og omkvæd, bro, C-stk,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution Vuc Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Musik C Birthe Hougaard-Andersen

Læs mere

AFSNIT 3. Generelle regler:

AFSNIT 3. Generelle regler: 32 ASNIT 3 e næste melodier er eksempler på, hvordan man kan arrangere melodier i den lidt bldere rytmiske genre: azzballader, pop, beat, bld rock og lign.. ællesnævner for melodierne er, at de er noteret

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2016 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx musik A Lars Petersen

Læs mere

BASPAKKENS INDHOLD Førsteklases el-bas Polstret taske Førsteklasses tilslutningskabel (ca. 3 m) Justerbar guitarrem 3 plektre Begynderbog til el-bas 2 INDHOLDSFORTEGNELSE EL-BASSENS DELE... 4 INTRODUKTION...

Læs mere

Din brugermanual BEHRINGER BT108 BASSPACK http://da.yourpdfguides.com/dref/2299760

Din brugermanual BEHRINGER BT108 BASSPACK http://da.yourpdfguides.com/dref/2299760 Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i BEHRINGER BT108 BASSPACK i brugermanualen (information, specifikationer,

Læs mere

LÆREPLANER FOR Lolland Musikskole

LÆREPLANER FOR Lolland Musikskole LÆREPLANER FOR Lolland Musikskole I N D H O LD Præambel...2 Kompetencemål...3 Kompetenceområder...3 Progressionsinddeling...4 Fag...4 Læsevejledning...5 Forslag til læreplaner for musikskoler...6 Overordnede

Læs mere

Kort indføring i Dodekafon sats Svend Hvidtfelt Nielsen 2003-2004

Kort indføring i Dodekafon sats Svend Hvidtfelt Nielsen 2003-2004 Kort indføring i Dodekafon sats Svend Hvidtfelt Nielsen 00-00 På dette kursus skal vi med forbillede i Arnold Schoenbergs (-9) kompositioner beskæftige os med dodekafon sats. Det betyder, at emnet ikke

Læs mere

Femstemmige satser - jazzharmonik

Femstemmige satser - jazzharmonik Femstemmige satser - jazzharmonik Femstemmige satser - jazzharmonik 1. Akkordprogressioner og den tilhorende stem meforing Akkordernes grundtoner kan i en given akkordprogression bevege sig pa tre grundlieggende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013-14 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HF Musik C Peter Riis Petersen

Læs mere

Primus-begyndervejledning-Jazz

Primus-begyndervejledning-Jazz Primus-begyndervejledning-Jazz Denne vejledning viser hvordan man laver et Swing-arrangement ud fra en MIDI-fil. Den Midi-fil der er brugt, kan du hente den her: http://www.frborg-gymhf.dk/gj/primus/index.htm.

Læs mere

Resterende opgaver: 80. Løste opgaver er markeret med grøn.

Resterende opgaver: 80. Løste opgaver er markeret med grøn. VIDEREUDVIKLING AF ØVELSESPROGRAM Min programmør og jeg arbejder løbende på at forbedre øvelsesprogrammet på Musikipedia. Her er en liste over de opgaver, vi i øjeblikket arbejder på. Hvis du har opdaget

Læs mere

Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008

Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008 Evaluering af den skriftlige prøve i musik ved studentereksamen maj 2008 Oktober 2008 / Fagkonsulent Claus Levinsen Evalueringen indeholder et kort afsnit om censorernes kommentarer til årets opgavesæt

Læs mere

Italesættelse. Baggrund lærer. Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller

Italesættelse. Baggrund lærer. Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller Baggrund lærer MUSIK Hvordan taler vi om musikken og om kompositionen? Toner og Intervaller Toner er musikkens byggesten. Toner er frekvenser og de måles i hertz. Intervaller er afstanden mellem to toner.

Læs mere

Rytmer og regning. Baggrund lærer-elev. Ligesom vores skalaer kan sættes på matematiske formler, som simpel forholdsregning, Billede:

Rytmer og regning. Baggrund lærer-elev. Ligesom vores skalaer kan sættes på matematiske formler, som simpel forholdsregning, Billede: MATEMATIK Baggrund lærer-elev Ligesom vores skalaer kan sættes på matematiske formler, som simpel forholds, så kan rytmer og rytmemønstre også forstås som et forholdsregnestykke - nogle steder i verden.

Læs mere

Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg

Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Ole Skou feb.2011 side 1 Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg Oplægget er en demonstration af en metode til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse 1 Termin maj-juni, 2013/2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse stx Fag og niveau Musik B Lærer Lars Petersen Gede Hold 2013-2015 Mu Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Kirkemusikeruddannelse. Basislinje Orgel

Kirkemusikeruddannelse. Basislinje Orgel Kirkemusikeruddannelse Basislinje Orgel Studieordning august 2013 Indhold 1. Basislinjens normering 2. Adgangskrav og merit 3. Basislinjens formål 4. Basislinjens opbygning 5. Basislinjens indhold Bilag:

Læs mere