Funktionsharmonik. Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: Opgave 2.2: Udfyld skemaerne i G- dur og D- dur
|
|
- Rudolf Lindegaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Funktionsharmonik I durtonearterne har vi: rin Funktion Sp Dp S D p - Harmo- C Dm Em F G Am Hdim nier i C- dur Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: 1) "Let it be": G D Em C G D C G 2) "Puff the magic dragon" D F#m G D Em D Hm Em A Opgave 2.2: Udfyld skemaerne i G- dur og D- dur 1) G- dur: rin Funktion Sp Dp S D p - Harmo- nier i G- dur Opgave 2.4: Skriv de manglende funktionsbetegnelser eller becifringstegn på: 1) oneart: F- dur Becifring F Bb C Dm Bb Gm C 7 F 2) D- dur: rin Funktion Sp Dp S D p - 2) oneart: G- dur Becifring G Em Am D 7 G Harmo- nier i D- dur Funktion
2 3) oneart: C- dur Becifring: C Funktion: Dp p Sp D Opgave 3.1: Bestem funktionerne: 1) oneart Em: Em G Am H 7 Em C H 7 Em 4) oneart: A- dur Funktion: Becifring: A Funktion: D Dp p Sp D 2) oneart Gm: Gm F Bb D 7 Gm Cm Gm Funktion: 3. Parallel- funktionerne i mol- tonearter. I mol- tonearterne får vi følgende skema: rin Funktion - p S D Sp Dp Harmo- Cm Ddim Eb Fm G Ab Bb nier i C- mol Bemærk at de tre parallelfunktioner i C- mol: Eb, Ab og Bb er hovedfunktioner i den parallelle toneart Eb- dur. Opgave 3.2: Bestem harmonierne 1) oneart D- mol Funktion: p S Sp D p S D 2) oneart Cis- mol C#m Funktion: Dp p S Sp D 7
3 Funktionsharmonik 2 Septimakkorder En treklang hvor vi tilføjer den lille septim markeres med en 7- tal efter treklangsangivelsen. C7 = C- dur treklang + tonen Bb Altså tonerne c, e, g, Bb Am7 = A- mol treklang + tonen g Altså tonerne a, c, e, g Opg 1: Noter tonerne på følgende firklange: Vi kan nu analysere en del af akkorderne i den opgivne akkordrække Akkord D G A7 Hm7 Em A D Funktion S D7 p7 Sp D Bemærk at - akkorden A7 bliver en dominant- septim- akkord og vi noterer den med D7. - akkorden Hm7 bliver til p7 (fordi det er en mol). G7 Gm7 E7 Em7 F7 Fm7 Opg 2: Bestem harmonierne 1) oneart E- mol For en dur- akkord med tilføjet lille septim gælder, at akkorden fungerer som dominant. I durtonearter finder man netop kun dur- septim- akkorden på skalaens 5. trin der hvor dominanten befinder sig. Alle mol- akkorder kan få tilføjet en lille septim uden at det ændrer akkordens funktion. Hvordan det noteres fremgår af eksemplet nedenfor. Funktion: p S Sp D p S D 2) oneart A- mol Eks: Vi vil gerne analysere følgende akkordrække i tonearten D- dur. Akkord D G A7 Hm7 Em A D Funktion: Dp p S Sp D 7 Derfor opstiller vi først skemaet for funktioner i D- dur D Em F#m G A Hm Sp Dp S D p
4 Opg 3: Bestem harmonierne 1) oneart E- dur Funktion: p S Sp D p S D Opgave 4: Analyser de akkorder vi kan. Marker dem vi ikke kan forklare med??? 1) oneart E- mol. Em G D Hm Am Em 2) oneart A- dur Funktion: Dp p S Sp D 7 2) oneart D- mol: Dm C F G A Dm 3) oneart D- dur: D G Hm E Am D Eks: Vi kommer ofte ud for at der er akkorder vi ikke kan forklare ud fra vores teori. Det kan enten være fordi vi mangler nogle detaljer i teorien eller også fordi akkorderne rent faktisk er lidt mere mærkelige end de andre akkorder. Følgende akkordrække i D- dur viser hvad vi kan forklare og hvad vi ikke kan forklare D H Em7 A7 D7 G A??? Sp7 D7??? S D - akkorden H forstår vi ikke - det skulle være Hm for at være p. - akkorden D7 forstår vi ikke, fordi dur- akkorder med tilføjet lille septim skal være en dominant ( her er det en tonika).
5 Funktionsharmonik 3 Bidominanter En bidominant er en akkord hvis tilstedeværelse forklares ved at den fungerer dominantisk til den efterfølgende akkord. En bidominant er derfor altid i dur og ofte (men ikke nødvendigvis) med septim. Vi viser at det er en dominant men ikke den rigtige dominant ved at skrive (D) eller (D7) med pilen pegende hen mod den akkord, den er dominant til. Vi bestemmer bidominanten til f.eks. Am ved at gå en kvint op og så danne durakkorden eller dur- septim- akkorden ud fra denne tone. Eller kig på din kvintcirkel: (bi)dominanten ligger til højre for din akkord. Husk bare at dominanter altid skal være dur, så er du inde i cirkelen, laver du den noterede molakkord om til en dur. il Am bliver bidominanten altså E eller E7. Bidominanter lyder mere opspændte end hoved- og parallel- funktioner, for de leder bedre hen til den efterfølgende akkord. ilbage står der to akkorder der begge er dur og begge er forsynet med 7'er. De fungerer begge som "små dominanter" til den efterfølgende akkord. Bemærk at bidominanten til Bb netop er dur- akkorden med grundtonen F (tonen F ligger et skridt til højre på kvintcirkelen), og at bidominanten til Gm netp er akkorden D7. Vi får derfor: Akkorder: F F7 Bb F D7 Gm C7 (D7) S (D7) Sp D7 Opgave 1: Analyser følgende akkordforbindelser. Start med at anbringe hoved- og parallelfunktioner. Er resten så bidominanter? Eksempel: De første to linier i Amazing Grace kunne harmoniseres med Akkorder: F F7 Bb F D7 Gm C7 S D7 1) oneart: G- dur Harmonier: G Am H 7 Em A 7 D 7 G Funktion: Allerførst har vi sat hovedfunktionerne på. Parallelfunktionerne finder vi i kvintcirklen til henholdsvis Dm, Gm og Am. Her er kun Gm idet D7 jo ikke passer fordi den både er dur- og septim- akkord Akkorder: F F7 Bb F D7 Gm C7 S Sp D7 2) oneart: Bb- dur Harmonier: Bb G 7 Cm F D 7 Gm Eb Bb Funktion:
6 Opgave 2: Sæt harmonier over følgende funktioner: Harmonier: G S (D 7 ) p Sp D 7 Opgave 4: Fyld ud med akkorder 1) toneart G- mol: Gm S (D 7 ) Dp D Harmonier: Bb Funktion: (D 7 ) S Sp (D) D 2) toneart G- dur: G S (D 7 ) Dp D 3) toneart C- dur C S (D) D Opgave 3: Analyser akkorderne 1) Harmonier: F Bb A 7 Dm Gm C 7 F 2) Harmonier: F F 7 Bb Am Dm G 7 C 7 F Eks: Vi kan have en kæde af bidominante der hver for sig leder videre til den næste: C E7 A7 D7 G7 C (D7) (D7) (D7) D7 Dette kalder vi en dominantkæde. 3) Harmonier: F A 7 Dm G C 7 F Opgave 5: Analyser akkorderne Harmonier: Eb D7 G7 C7 Fm Bb7 Eb
Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002
Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002 Når skalaen ligger fast har man materialet til melodisk og harmonisk stof i skalaens toneart Vi spiller Lille Peter Edderkop i C dur og kan derfor betjene
Læs mereAkkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold. I de fleste tilfælde kan vi beskrive meloditoner som et af følgende:
Harmonisering M1 Gert Uttenthal Jensen Side 1 Harmonisering At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil, som
Læs mereHarmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold
Side 1 At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil. Der er mange detaljer der adskiller harmonisering i forskellige
Læs mereAkkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden.
Akkord Oversigt Oversigt Næste C -dur Cm C7 C6 Cm7 C ø Cm7b5 C9 Cm7b9 C11 C13 Cdim C+ Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden. Du kan
Læs merePrætoriansk stemning: Hvor mange tonearter kan man spille i? Gert Uttenthal Jensen
Prætoriansk stemning: Hvor mange tonearter kan man spille i? Gert Uttenthal Jensen I overgangen fra de ikke-tempererede stemninger, som fx den prætorianske til de tempererede, som fx den ligesvævende,
Læs mereMusikteori på video v. Anders Aare
1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over rammer, begreber og principper for analyseteori 1) Akkordlæsning Rammer: - klaverpartitur - funktionsharmonik, primært tertsopbygning - fokus på forsk.
Læs mereI Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:
Rockvokal Gert Uttenthal Jensen Frederiksborg Gymnasium & HF 2005 Flydestemme og akkorder 1. 3-stemmig flydestemme for lige stemmer I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Det
Læs mereAkkordsamling. til guitar. René B. Christensen
Akkordsamling til guitar René B. Christensen Akkordsamling til guitar c René B. Christensen, 0 Du er velkommen til at dele dette dokument - helt eller delvist - med andre, sålænge du henviser til det originale
Læs merehvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle
Treklangsmedstemmer s. 1 (TH 14) GENERELT Besætning: Lav koret 3-stemmigt for sopran, alt og tenor i tæt beliggenhed angiv besætningen ud for stemmerne. Korarrangementet er tænkt ud fra at der også tilføjes
Læs mereTenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone:
Poprock-arrangement s. (TH 12) Poprock-arrangement s. 1 (TH 11) GENERELT GENERELLE PRINCIPPER FOR KORSATS Besætning: Besætning: Lav Lav koret koret 3-stemmigt 3-stemmigt for for sopran, sopran, alt alt
Læs mereHerefter følger værktøjer til bestemmelse af improvisation over særlige akkorder med: 3. Heltoneskalaen. 4. Ottetoneskalaen.
32 32 Værktøj til valg af improvisationsskala Værktøj til bestemmelse af skala til improvisation over akkorderne i den harmoniserede skala, bidominanter, tritonussubstitutionsakkorder, altererede akkorder
Læs mereMads Pagsberg composer & conductor
M Mads Pagsberg composer & conductor copyright Mads J. Pagsberg If you wish to copy this score please contact Mads J. Pagsberg, Svinget 5 st. tv. 2300 Cph. S, Denmark Phone: + 45 28448807 / + 45 32571175
Læs mereEn musikalsk praktisk introduktion til Stemninger. Feb-08
En musikalsk praktisk introduktion til Stemninger. Feb-08 Allerførst vil jeg introducere den rene kvint og den rene stor-terts. Det er de toner der optræder som overtoner (eller partialtoner) i enhver
Læs mereLær at spille efter becifring
1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - brudte akkorder - Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver. Fra den frivillige musikundervisning
Læs mereI, IV og V trinsakkorderne
14 ASNT 2, og trinsakkorderne e næste melodier bruger foruden og trinsakkorderne som du kender, også trinsakkorden. isse tre akkorder er de vigtigste når man skal becifre en durmelodi. ind, og trinsakkorderne
Læs mereHvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse
Hvad er musik 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse Hvad er musik egentlig? (Hvad mener du?) Musik? Det skal bare lyde godt Hvad er musik? Følelser Rytme Klang Melodi Stilart - Genre Harmoni Overtoner
Læs mereSystematisk oversigt. 1. del. Det lineære grundlag
Systematisk oversigt 1. del. Det lineære grundlag Tonematerialet... 6 1. Tonesystemet... 6 1.1 Stamtonerne... 6 1.2 Orientering af dybe og høje toner... 6 1.3 Stamtonebetegnelser i de forskellige oktaver...
Læs mereFunktionstonal harmonisering
Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering TH 2016 Denne lille manual er rettet mod løsningen af de simple harmoniseringsopgaver man finder i M1 opgave 3. Det supplerende stof s. 9-11 er
Læs mereLær at spille efter becifring
1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - swingbas - melodi og akkord i hjre hånd Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver, - i den
Læs mereFunktionstonal harmonisering
Funktionstonal harmonisering At harmonisere er at sætte akkorder til en melodi. Som regel vil man tilstræbe at en melodis toner passer sammen med tonerne i de akkorder man sætter til en melodi, fx: Det
Læs mereJazzvokal. Grundlæggende teori. Akkorder & becifring: Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk
Jazzvokal. Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk Grundlæggende teori Akkorder & becifring: 1. Dur-treklange Vi beskriver tonerne ud fra en dur-skala. Tonerne har fået navn efter C-dur-skalaen
Læs mereLektion 1 Grundkadencen og dens udvidelser
e fire kadenceformer 5/4 Kadenceforlængelser Lektion 1 Grundkadencen og dens udvidelser time med tonikaafledning A B C med tonikaafledning og Romantisk harmonik 00 vend Hvidtfelt Nielsen /4 med tonikaafledning
Læs mereHarmonilære. Kompendium. efter. Leif Thybo. 6. udgave
Kompendium efter Leif Thybo 6. udgave 1998 2 Harmonilære Indhold Intervallæren............................................................... 3 Komplementære intervaller.................................................
Læs mereKort indføringi funktionsharmonisk sats
1 Kort indføringi funktionsharmonisk sats vend Hvidtfelt Nielsen 1999-2006 Akkordrepertoiret fra barok til romantik er sådan set det samme. Man kan sige, at klassikkens komponister skar ned i antallet
Læs mereDim-akkorder og sange på swingrundgang.
Dim-akkorder og sange på swingrundgang. Indledning om dim-akkorder....3 Vores tonerække kort fortalt...3 Dim-akkordens bestanddele...4 Hvorfor en dim-akkord kan gå for 4...5 Et par ekstra kommentarer...6
Læs mereMusikteori på video v. Anders Aare
1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over arrangementsprincipper for poprock arrangement 1) Forberedelse og retning Opgaveformulering (stx A-niveau) Opgaveformulering: "Der skal laves en udsættelse
Læs mereVi har følgende grundtyper af flydestemmer:
Jazzvokal Gert Uttenthal Jensen Flydestemme og akkorder 1. Typer af flydestemmer Flydestemmer er den 4-stemmige vokale satsteknik, der primært skrives over temaets akkorder. Flydestemmens funktion er dels
Læs mereHarmonik en toneart og dens akkorder
Harmonik en toneart og dens akkorder Harmonik er sammenhængen mellem en toneart og dens akkorder, og typiske måder at bruge disse akkorder på Hvis man har en melodi, kan kendskab til harmonik hjælpe en
Læs mereEvalueringskriterier for M1
Evalueringskriterier for M1 De forskellige opgaver i M1 vægtes i dette forhold: A vægter en ⅛ B1 vægter en ¼ B2 vægter en ⅛ C vægter en ¼ D vægter en ¼ I evalueringskriterierne for M1 arbejdes med et pointsystem,
Læs mereKoral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral:
Koral Koral (ty. Choral, fra middelalderlatin choralis, som tilhører koret) betegner dels den gregorianske sang, dels melodien til en lutheransk kirkesang, som de fleste forbinder ordet med. 1700-tallet
Læs mereGradsprøver. -program. European Piano Teachers Association
Gradsprøver -program European Piano Teachers Association EPTA Danmark Carit Etlarsvej 4, 2840 Holte Tel: 45 42 29 63 Mobil: 28 39 01 07 Fax: 38 33 52 58 e-mail: info@epta.dk www.epta.dk BG Bank: 1551-0016796603
Læs mere-----\ (- = betonet, og lo =ubetonet). 2) Ufuldkommen D (= D ), og ufuldkommens(= 56): Beggehar sekstakkordstruktur. 5
-----\ LAKKORD-MA TERALE - Enkel Koral (TØ sept 2000) 1/4 ) AKKORD-SAMHØRGHED- Enkel Koral (Tø sept 2000) 2/4 BESKRVELSE og REGLER: A}GRUNDTREKLANGE 1) T, Sog D i dur, og T,S og+d i mol 2) V,, i dur og,
Læs mereEt par frelsergreb på guitaren
t par frelsergreb på guitaren uitarens hoved er til venstre Mange prikker længst til venstre betyder at pegefingeren skal lægges hele vejen over gribebrædtet (barrégreb) t x betyder at strengen ikke skal
Læs mereEn oversigt over (næsten) samtlige stemninger stillet op grafisk mod den treklang. Prætoriansk. Treklange: C-G-D-A-E-H-F#-G# streg Eb-Bb-F-C
Stemninger resultater mus og mat Gert Uttenthal Jensen Side 1 Stemninger -resultater En oversigt over (næsten) samtlige stemninger stillet op grafisk mod den treklang. Pythagoræisk Ren Prætoriansk Werckmeister-III
Læs mereSpil harmonika. Melodi- og øvehefte. Poul Højbak. Niv. A, Efterår 2005. (Knap- og piano-) - Og lidt om noder, rytmer og toner samt om instrumentet
Spil harmonika (Knap- og piano-) Melodi- og øvehefte - Og lidt om noder, rytmer og toner samt om instrumentet Poul Højbak Niv. A, Efterår 00 Revideret orord Dette hefte er resultat af mine mange års erfaring
Læs mereHvor længe vil du udmyge dig (Bb)
Hvor længe vil du udmyge dig (Bb) (Vend...) Danser med drenge Hvor længe vil du udmyge dig (Bb) - side 1 Tempo: 105 bpm Danser med drenge v1 Intro: Gm / Bb Gm F7 / Gm / Nogen kommer til verden med tårer
Læs mereHarmonik en toneart og dens akkorder
Harmonik en toneart og dens akkord Harmonik sammenhængen mellem en toneart og dens akkord, og typiske måd at bruge disse akkord på. Hvis man har en melodi kan kendskab til harmonik hjælpe en til at finde
Læs mereSÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES...
28 omlyd December 2009 SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... AUTUMN LEAVES ER BLEVET SPILLET I UENDELIGT MANGE UDGAVER. I DENNE ARTIKEL ANALYSERES KEITH JARRETTS UDGAVE, SOM DEN BLEV SPILLET UNDER
Læs mereDin brugermanual BEHRINGER BT108 BASSPACK http://da.yourpdfguides.com/dref/2299760
Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i BEHRINGER BT108 BASSPACK i brugermanualen (information, specifikationer,
Læs merehvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle
Treklangsmedstemmer s. 1 (TH 14) GENERELT Besætn: Lav koret 3-stemmigt for sopran, alt og tenor i tæt beliggenhed angiv besætnen ud for stemmerne. Korarrangementet er tænkt ud fra at der også tilføjes
Læs mereUdvidelsestoner fra vertikale akkordskalaer Akkordudvidelser - Jazzharmonik
Akkordudvidelser - Jazzharmonik Jazzharmonik er bl.a. karakteriseret ved brug af mangetonige akkorder inden for såvel funktionel som modal harmonik - fra firtonige til op til ottetonige. Dissonansbehandling
Læs mere4t 6t 4t 6t 4t 6t 4t 4t 6t 4t 4t
Respect Skrevet af Otis Redding. Indspillet af Aretha Franklin i 1967. Analyse: Gert Uttenthal Jensen FORM: Intro 1. omkv 2. omkv 3. omkv Kontrast- 4. Omkv Break Outro (omkv) vers vers vers stykke vers
Læs mereMUSIKKENS GRUNDBEGREBER
MUSIKKENS GRUNDBEGREBER Arbejdshæfte til hørelære og almen musikteori af INGE BJARKE LÆRERHÆFTE Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende
Læs mereVokalarrangement. Keld Risgård Mortensen. Indholdsfortegnelse. Trin 1 Grundflydestemme side 2. Trin 2 Bevægelig flydestemme side 4
1 Keld Risgård Mortensen Vokalarrangement Indholdsfortegnelse Trin 1 Grundflydestemme side 2 Trin 2 Bevægelig flydestemme side 4 Trin 3 Basstemmen side 5 Trin 4 Medstemme + forsinket terts side 9 Trin
Læs mereAdgangsprøve til Musikvidenskab
Adgangsprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut Kommunikation og Kultur Aarhus Universitet Langelandsgade
Læs mereJazzarrangement. Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her.
Jazzarrangement Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her. Jakob Jensen Indhold Indhold...1 Jazzarrangement, generelt...1 Two-beat...2
Læs mereRytmer. Skalaer i dur og mol
Rytmer Treklange og D7 akkorder Nodelæsning Intervaller Skalaer i dur og mol Taktering 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk
Læs mereLær at spille efter becifring
1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - melodi & akkord - i hjre hånd Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver, - i den frivillige
Læs mereOptagelsesprøve til Musikvidenskab
Optagelsesprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut for Æstetik og Kommunikation Aarhus Universitet
Læs mereø ú ú ø ø ú ú ø ø ú ú ú ø ø ú ø ø ú ú @ ê @ ê @ ê ú ú ø ø ø ø { { ú ú @ ê { { AFSNIT 2 Twinkle, twinkle, little star
13 ASNIT 2 Akkord og melodi i hjre hånd Når man spiller med akkord og melodi i hjre hånd, er der nogle generelle regler: Melodistemmen skal ligge verst: en skal spilles lidt kraftigere end de underliggende
Læs mere2-st. Barokkontrapunkt
Den dur-mol-tonale musiks centrale element er opfattelsen af en toneart som "hjemme-tonearten", - onika. Et af de stærkeste midler til at definere onika, er den tonale kadence. Først og fremmest akkorden,
Læs mereMåske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel.
Måske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel. Meningen med dette foredrag er at tage dig med på en
Læs mereFlere af de anførte tegn, ord og begreber forklares med passende mellemrum i teksten og altid første gang, de forekommer.
Tegn-, ord- og begrebsforklaring Flere af de anførte tegn, ord og begreber forklares med passende mellemrum i teksten og altid første gang, de forekommer. SPECIALTEGN ~ + & / liggende s betyder svarer
Læs mereMusik. Trin og slutmål for musik
Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.
Læs mere1. Forstærkning af melodien
http://cyrk.dk/musik/medstemme/ Medstemme Denne artikel handler om, hvordan man til en melodi kan lægge en simpel andenstemme, der understøtter melodien. Ofte kan man ret let lave en sådan stemme på øret,
Læs mereHvorfor kan vi ikke bare bruge rene kvinter og stortertser?
Hvorfor an vi ie bare bruge rene vinter og stortertser? Problemet med alle de stemninger der tager udgangspunt i rene tertser eller rene vinter de vil løbe ind i problemer omring en-harmonise toner - dvs
Læs mereKlaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v.
Værkstedslinje (2.-3. klasse) Klaver Modullinje (4. klasse - ) Sololinje 1. Sidestilling / kropsholdning Vis rigtig siddestilling ved klaveret. Snak med eleverne om, hvordan, de sidder derhjemme og kom
Læs mereBASPAKKENS INDHOLD Førsteklases el-bas Polstret taske Førsteklasses tilslutningskabel (ca. 3 m) Justerbar guitarrem 3 plektre Begynderbog til el-bas 2 INDHOLDSFORTEGNELSE EL-BASSENS DELE... 4 INTRODUKTION...
Læs mereIndledning til evalueringskriterierne for M2
Indledning til evalueringskriterierne for M2 Musikteori 2 indeholder tre opgaver, hvoraf kun en skal løses. De tre opgaver er eksponenter for tre discipliner med ret forskelligartede faglige traditioner.
Læs mereAkkorder i spredt beliggenhed
26 ASNIT 3 Akkorder i spredt beliggenhed Spillemåderne indtil nu, har jeg valgt fordi det er den letteste måde at lære noget om akkordopbygning, omvending, transposition og alle de andre ting på. esværre
Læs mereGuitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk
Guitar og noder Melodispil og nodelære 1. position John Rasmussen Guitarzonen.dk Guitar og noder er udgivet som e-bog 2011 på guitarzonen.dk Forord Denne bog gennemgår systematisk tonernes beliggenhed
Læs mereRen versus ligesvævende stemning
Ren versus ligesvævende 1. Toner, frekvenser, overtoner og intervaller En oktav består af 12 halvtoner. Til hver tone er knyttet en frekvens. Kammertonen A4 defineres f.eks. til at have frekvensen 440
Læs mereLæreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori
1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold.side 3 - Teknik..side 4 - Indstudering side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Holdning side 7 Tilrettelæggelse
Læs mereAFSNIT 3. Generelle regler:
32 ASNIT 3 e næste melodier er eksempler på, hvordan man kan arrangere melodier i den lidt bldere rytmiske genre: azzballader, pop, beat, bld rock og lign.. ællesnævner for melodierne er, at de er noteret
Læs mereVelkommen til FIP17-40a i musik. Wifi: KNORD GUEST Kode: pr sms
Velkommen til FIP17-40a i musik Wifi: KNORD GUEST Kode: pr sms Oplæg 1 De væsentligste ændringer i læreplanerne baggrund og konsekvenser v/ Uffe Englund, Fagkonsulent, UVM Hvad er FIP overhovedet? FIP
Læs mereBeskrivelse af gruppen. Formålet med gruppen. Instruktører
Seniorkursus Vork Showtime Efterår 2014 Beskrivelse af gruppen Showtime er en musikgruppe, der skal arbejde med sammenspil, individuel undervisning i form af musikteori, instrumentlære og sangundervisning
Læs mereKeyboard og DIM. 1. lektion side 1
1. lektion side 1 I musiklokalet bruger vi de almindelige "musik" ord: noder, toner, melodi, frase, tema, interval, akkord, rundgang, intro = indledning = forspil, A og B-stk, vers og omkvæd, bro, C-stk,
Læs mereTidsskrift for rytmisk sang Udgivet af Dansk Barbershopforening
BarberBladet Tidsskrift for rytmisk sang Udgivet af Dansk Barbershopforening Nr. 1 Februar 2009 Copenhagen Hot Notes i Nordiske Mesterskaber i Sverige Af Gitte Skovgren Copenhagen Hot Notes gjorde det
Læs mereKort indføring i Barokkontrapunkt
Kort indføring i Barokkontrapunkt Svend Hvidtfelt Nielsen 200204 Så godt som alle de regler, man kan stille op for at karakterisere Palestrinas musik, gælder også i karakteriseringen af Bachs musik. Dissonanserne
Læs mereTonal analyse. l. Indledende bemærkninger GUNNER RISCHEL
Tonal analyse GUNNER RISCHEL l. Indledende bemærkninger I det korte, men betydningsfulde arbejdspapir»funktionslæren - Problemer og praksis«fra 1969, som offentliggøres i dette bind af Musik & Forskning,
Læs mereLad Mig Høre Et Kæmpe Råb Written by: Torben S. Callesen
Lad Mig Høre t Kæmpe Råb Written by: Torben S. allesen intro: /: F/ / dm / :/ F Lad mig høre et kæmpe råb! dm Syng en sang om tro og håb! F Klap nu alle drenge og piger, dm mærk den glæde Jesus gi'r! Vi
Læs mereMGK-undervisningsplan for faget violin
MGK-undervisningsplan for faget violin Målet med undervisningen: Det overordnede mål med undervisningen på MGK er, at den studerende opnår et niveau svarende til optagelsesprøven på et dansk musikkonservatorium.
Læs mere24 cm = dm 131 cm = dm. 42 cm = dm 87 cm = dm. 178 cm = dm 147 cm = dm. 137 cm = dm 191 cm = dm. 159 cm = dm 100 cm = dm. 60 cm = dm 63 cm = dm
Navn: Klasse: 24 cm = dm 131 cm = dm 42 cm = dm 87 cm = dm 178 cm = dm 147 cm = dm 137 cm = dm 191 cm = dm 159 cm = dm 100 cm = dm 60 cm = dm 63 cm = dm 46 cm = dm 62 cm = dm 72 cm = dm 199 cm = dm 172
Læs mereMin første børnemusik - Og alt det jeg tror jeg ved
Morten Mosgaard Min første børnemusik - Og alt det jeg tror jeg ved Copyright Morten Mosgaard 2006 www.mortenmusik.dk / +45 28 40 66 95 Side 1 af 19 Min første børnemusik (- og alt det jeg tror jeg ved)
Læs mere»Lærerens hæfte«evalueringskriterier for skriftlig musik A 2019
»Lærerens hæfte«evalueringskriterier for skriftlig musik A 2019 Indholdsfortegnelse FORORD... 1 GENEREL INDLEDNING... 2 EVALUERINGSKRITERIER FOR M1... 4 M1-BESVARELSE TIL KARAKTEREN 12... 9 INDLEDNING
Læs mere24) Hamborg Sekstur Trad. dansk. œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ
# # # # j j ) Hamborg Sekstur Trad dansk 7 6 # # # # # 6 # # 7 # # # # # # # # # E7 # # # n# # # # # E7 n# # 0 # # # 0 # # 7 # # J # # 7 j Bonden gik i skoven Sangbar i -dur Bon - Tæl: - den og - gik -
Læs mereSupplerende bemærkninger til Jörgen Jersilds Positionsteori
Svend Hvidtfelt Nielsen Supplerende bemærkninger til Jörgen Jersilds Positionsteori Indledning Inden for den klassiske musikvidenskab, nærmere bestemt den systematiske, den der holder sig strikt til den
Læs mereOverordnet målsætning for instrumentalundervisning. Elguitar. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse)
Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire
Læs mereGuds fulde rustning BørneOase 2011
uds fulde rustning BørneOase 2011 1 Lad mig høre et kæmpe råb F C Lad mig høre et kæmpe råb! dm Bb Syng en sang om tro og håb! F C Klap nu alle drenge og piger, dm Bb mærk den glæde Jesus gi'r! Hjertet
Læs mereLæreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse
Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret
Læs mereTrestemmig bloksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner
Trestemmig boksats i rockarrangement - 1 Akkordtoner I en boksats har en af korets stemmer meodien mens de andre føger så paraet som muigt. Boksatsen er nemmest at ave hvis meodien har få store spring
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013-14 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HF Musik C Peter Riis Petersen
Læs mereBand in a Box. 1 Indhold
Band in a Box 1 Indhold 2 Indledning... 2 3 Installation... 2 3.1 Lad være med at installere sampletank... 3 4 Video manualer... 3 5 Åbne en melodi... 4 6 Spil en sang Stop sangen fra at spille... 5 7
Læs mereHvad er matematik? OG MUSIK Gert Uttenthal Jensen faglig redaktion: Forfattergruppen bag Hvad er matematik? L&R Uddannelse
Hvad er matematik? OG MUSIK Gert Uttenthal Jensen faglig redaktion: Forfattergruppen bag Hvad er matematik? L&R Uddannelse Hvad er matematik? OG MUSIK Gert Uttenthal Jensen 209 L&R Uddannelse, København
Læs mereDin brugermanual BEHRINGER AC108 GUITARPACK http://da.yourpdfguides.com/dref/2298777
Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i BEHRINGER AC108 GUITARPACK i brugermanualen (information, specifikationer,
Læs mereGalaksen & Teknologien
G & T H m? D K mæ S m S æ U m Fæ æ m H? O m m Pm m E m m U hm D mm Æ m H? M m m Kæm F m Km m m mm Næ h L mm H æ m? M m A - R m N R AI T m æ H m? E W? L?! A & I (U m) H m? Tæ Tæ m F hm D æ Fm S m Em- (
Læs mereKomponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg
Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Ole Skou feb.2011 side 1 Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg Oplægget er en demonstration af en metode til
Læs mereBEHRINGER E-guitar Foret guitartaske Indstillelig guitarrem Tilslutningskabel (ca. 3 m) af høj kvalitet 3 plektre Vibrato-arm Plakat med diagram over greb Begynderbog til guitar Guitarforstærker Betjeningsvejledning
Læs mereAlt hvad du altid har ønsket at vide om. - men var bange for at spørge dumt om.
* * Alt hvad du altid har ønsket at vide om - men var bange for at spørge dumt om. 18 41 * 1993 Alt hvad du altid har ønsket at vide om - MINI-BARREGREB - -men var bange for at spørge dumt om. Der findes
Læs mereLektion 1 Modstemme - Node mod node
Vem kan segla förutan vind? Vem kan gradvis stigning en oktav Lektion 1 Modstemme Node mod node overordnet trinvis bev.: seg la för u tan vind? Vem kan Vem kan skil jas frän vän nen sin u tan att Befal
Læs mereFra lyd-kilde til øre et eksempel. gennem luften. Hvordan ændres trykket I et punkt ud for øret? Ændringen over tid kan beskrives ved:
Stemninger musik og matematik Gert Uttenthal Jensen Side 1 Stemninger 10-04-2007 11:27 Fra lyd-kilde til øre et eksempel. En streng slåes an. Lydbølgens udbredelse gennem luften Lyden når øret Betragt
Læs mereSpørgeskema. Hvor klar er jeg til at gøre noget ved mit forbrug?
Spørgeskema Hvor klar er jeg til at gøre noget ved mit forbrug Instruktion Læs venligst nøje de følgende sætninger. Hver sætning beskriver en måde, du kan have det på (eller ikke have det på) med hensyn
Læs mereFEM KORTEKNIKKER 4 S. Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) - baseret på flydekor
Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) FEM KORTEKNIKKER - baseret på flydekor Solist 4 4 C No G wom- an no cry, Am F C no F wom- an no cry C G 1 4 S A T 2 4 S A T 3 4 S A T 4 4 S A T 5 4 S A T 1)
Læs mereTørdans (Db) - side 1
Tørdans (Db) - side 1 Tempo: 126 bpm, - - = 4/4 Hardinger/Thorup v1 (Tale er angivet i parentes og kursiv: J: = Jørgen, M: = Michael.) Tema: Db Dbsus4/h Db Dbsus2/h (x2) (J: Vi hedder "Kaptajn Voms Kor
Læs mereGrundbegreber & Satslære
Grundbegreber & Satslære 5-ugers kursus E09 Grunduddannelse 1.årstrin v/ Anders Müller Institut for Kunst- og Kulturvidenskab Afdeling for Musikvidenskab Københavns Universitet I. DEL - Lektion 1-5 I.
Læs mereAnalyse af klassisk musik
Analyse af klassisk musik af Jakob Jensen Indhold Genre og instrumenter...1 Melodi, tema...1 Satsopbygning...2 Form...3 Klang...4 Tonalitet og harmonik...4 Perspektivering...4 Analyse af klassisk musik
Læs mereHarmonilære. Kompendium efter Leif Thybo
Harmonilære Kompendium efter Leif Thybo 5. udgave 1996 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Intervallæren... 5 Komplementære intervaller... 5 Forstørrede og formindskede intervaller...
Læs mereNogle af de nye muligheder iprimus 1.1
hordsentered bendsymbols hordsminor dashedlines lineends Nogle af de nye muligheder iprimus 1.1 Dette PriMus-dokumentviser nogle af de nye muligheder iprimus 1.1. De blå rektangler definerer de udsnit
Læs mereIndledning til evalueringskriterierne for M2
Indledning til evalueringskriterierne for M2 Musikteori 2 indeholder tre opgaver, hvoraf kun en skal løses. De tre opgaver er eksponenter for tre discipliner med ret forskelligartede faglige traditioner.
Læs mere