Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1

2 BASPAKKENS INDHOLD Førsteklases el-bas Polstret taske Førsteklasses tilslutningskabel (ca. 3 m) Justerbar guitarrem 3 plektre Begynderbog til el-bas 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE EL-BASSENS DELE... 4 INTRODUKTION... 5 Venstre hånd (gribehånd)... 5 At holde rigtigt på bassen... 5 STEMME BASSEN... 5 Elektronisk tuner... 5 Relativ stemmemetode... 6 Tangentinstrumenter... 6 SPILLETEKNIKKER... 7 Plektre... 7 At slå strengene an med plektret... 7 At slå strengene an med fingrene... 7 Slap-bas teknik... 8 NOTATION... 9 Grebsdiagrammer... 9 Tabulatur... 9 MUSIKEKSEMPLER Blues Fast Rock Shuffle Blues Slap Blues Walking Bass RYTHMIK Nodeværdier Punktering Rytmeøvelser Trioler Rytmeøvelser Pauser Rytmeøvelser Shuffle SKALAER Intervaller Dur og mol Dur-skalaen Mol-skalaen Dur-pentatonikken Mol-pentatonikken Den kromatiske skala Sådan holder du venstre hånd Skalaøvelse Skalaøvelse D-dur skala G-mol skala Skalaøvelse Skalaøvelse AKKORDER C-Dur (C) D-mol (Dm) E-mol (Em) F-dur (F) G-dur (G) A-mol (Am) H-mol formindsket (Hm -5 ) PLEJE OG VEDLIGEHOLDELSE Rengøring af bassen Forsigtighedsforanstaltninger Skift af strenge

4 EL-BASSENS DELE Lige meget, hvilken el-bas du spiller på, er de grundlæggende dele altid de samme. Følgende billede fortæller dig, hvad de forskellige dele hedder. Tag dig god tid til at lære dem at kende! 4

5 INTRODUKTION Velkommen til BEHRINGER-familien! I denne begynderbog til el-bas får du at se, hvor sjovt det kan være at spille et musikinstrument. Først vil vi gøre dig fortrolig med de vigtigste grundlæggende ting mht. dit instrument, forskellige spilleteknikker og mere til. Derefter viser vi dig nogle musikeksempler, rytmeøvelser og skalaer, som vil gøre det nemt for dig at begynde at spille el-bas. Du skal ikke blive forskrækket over alle disse informationer, også selvom det i første omgang ser voldsomt ud. Gå afslappet til sagen og du vil hurtigt finde ud af, at du gør fremskridt. God fornøjelse! Venstre hånd (gribehånden) Venstre hånds fingre er nummeret fra 1 til 4, begyndende med pegefingeren. Tryk altid strengene godt ned med fingerspidserne. Et tip: Det er meget lettere, hvis dine negle er korte. At holde rigtigt på bassen Læg bassen på dit højre lår og hold den ind mod brystet med højre arm: Det er vigtigt, at du er afslappet imens! Ret bassens stilling til med din krop og ikke med hænderne. Bassens hals vender en smule opad. Hvis du lægger benene overkors, kan du holde halsen højere, hvilket gør det lettere at spille. Et par generelle tips: * Kontroller din kropsholdning ind imellem plus dine arme og ben, så du undgår at få spændinger. * Prøv dig frem til du føler dig godt tilpas. * Prøv at holde dit hoved lige, da du ellers vil få spændinger i rygsøjlen. Hvis bassen hænger for lavt, når du spiller, mens du står op, kan du få unødvendige spændinger i venstre håndled. Eller du overbelaster højre hånd, når du slår på strengene. Indstil altså remmen, så du får en behagelig holdning, hvor begge hænder ligger afslappet på guitaren. SIDDENDE HOLDNING STÅENDE HOLDNING AT STEMME BASSEN At stemme en bas vil sige at indstille tonen rigtigt på hver streng. Der findes forskellige måder at stemme en bas på, men i første omgang skal du vide, hvilke toner der ligger på de fire basstrenge. Streng 1: G (den tyndeste, nederste streng) Streng 2: D Streng 3: A Streng 4: E (den tykkeste, øverste streng) Elektronisk tuner Elektroniske guitartunere fås i alle musikforretninger. Det er den nemmeste måde at stemme din bas på. En tuner analyserer hver strengs tonehøjde, når du slår dem an enkeltvist. På et display kan du se, om den pågældende tone er for høj eller for lav. På vores hjemmeside (www.behringer.com) finder du en virtuel tuner. Hent den! 5

6 Relativ stemmemetode Den relative stemmemetode er en uafhængig metode, for du kan anvende den overalt og til enhver tid. Det du skal bruge er en referencetone (f.eks. fra et andet instrument eller en stemmegaffel). Hvis bare en af strengene er stemt rigtigt, kan alle de andre stemmes i forhold til hinanden. I det følgende eksempel bruges den fjerde streng (E) som udgangspunkt. 1. Stem den løse 4. streng (E) ved hjælp af en referencetone (f.eks. med stemmegaffel). 2. Tryk den 4. streng i 5. bånd ned. Nu hører du den tone, som den løse 3. streng (A) skal stemmes efter. Slå nu den nedtrykkede 4. streng og den løse 3. streng an og stem den 3. indtil begge toner lyder ens. 3. Denne metode skal du også bruge til resten af strengene. Referencetonen er altid den streng, hvis nummer er højere end strengen ved siden af, der skal stemmes. Her får du en sammenfatning: 4. Streng, 5. bånd = løs 3. streng 3. streng, 5. bånd = løs 2. streng 2. streng, 5. bånd = løs 1. streng Du skal bare gå frem efter følgende oversigt: Tangentinstrumenter Du kan også stemme din bas efter et klaver eller et keyboard. Men i den forbindelse skal du bare vide, hvilke af tastaturets tone, der svarer til strengene på din bas. Se på følgende billede: For at stemme din bas, skal du gå frem på følgende måde: 1. Sæt dig med din bas, så du sidder behageligt. 2. Sørg for, at du kan nå keyboardet. 3. Slå nu tonen E an på keyboardet og stem tonen på E-strengen (helt oppe) efter denne tone, idet du drejer på strengens stemmeskrue. 4. Gør det samme med A, D og G-strengen efter de tilhørende toner på keyboardet. Hvis du skulle have problemer med at stemme alle fire strenge efter keyboardet, så brug denne metode til at stemme en streng efter og stem resten med den relative stemmemetode. 6

7 SPILLETEKNIKKER Plektre Hold plektret mellem tommel- og pegefinger. I EL-BAS PAKKEN er der tre plektre. De fleste bassister begynder med et tyndt plekter og skifter til tykkere, når de har forbedret deres spilleteknik. At slå strengene an med plektret Her ser man, hvordan plektret skal berøre strengene. Slap af og tænk ikke hele tiden over, hvad det er, du gør i øjeblikket. Det hjælper dig med at føle dig godt tilpas når du spiller. Du kan slå strengene på bassen an på to forskellige måder med plektret: oppefra og ned (nedslag) og nedefra og op (opslag). Prøv bare at slå en streng an skiftevis oppefra og ned og omvendt ( Alternate Picking ). En metronom er god her til at opnå en konstant og regelmæssig rytme. Begynd først med et meget langsomt tempo og slå strengen an i takt med metronomen (et anslag for hvert slag). Når du så føler dig sikker i dette tempo, kan du trinvist begynde at sætte hastigheden op.. At slå strengene an med fingrene Mange bassister foretrækker at slå strengene an med fingrene. Her skal du slå strengen an skiftevis med højre hånds pege- og langfinger. Støt med tommelfingeren på E-strengen (øverste streng) på bassen og slå A-strengen nedenunder an med spidsen af pegefingeren, så pegefingeren derefter rører ved E-strengen ovenover. Slå nu A-strengen på samme måde med langefingeren. Så snart denne rører ved E-strengen, løfter du pegefingeren igen og slår A-strengen an igen, osv. og prøv på denne måde at slå alle bassens strenge an og brug, hvis det er muligt, også en metronom, for at opnå en konstant rytme. Sørg for, at du løfter tommelfingeren fra E-strengen, når du vil slå den an. Men så er det bedst at du støtter tommelfingeren på selve guitaren. 7

8 Slap-bas teknik En spilleteknik, som længe har været brugt, er at spille slap. Ved denne spillemåde slås bassens strenge an med tommelfingeren. Dette gøres så ofte skiftevist med at man knipser (pop) en højere streng. På den måde slås E-strengen først an med tommelfingeren (slap) og D-strengen knipses derefter med pege- eller langfingeren (pop). Stræk først tommelfingeren ud og slå den øverste E-streng an med tommelfingeren, ca. på højde med enden af gribebrættet. Resten af fingrene ligger let bøjet i nærheden af den nederste G-streng. Lillefingeren kan bruges til at støtte hånden med på guitarens krop. Slå derefter en af de to nederste strenge an (aldrig begge på én gang!) med pege- eller langfingeren, idet du skubber spidsen af den pågældende finger under G- eller D-strengen og knipser strengen opad ved at bruge så lidt som muligt af fingerspidsen og ikke alt for meget kraft. OBS: Hvis du er alt for voldsom, kan strengene springe. Ved denne spilleteknik skal du sørge for at bevægelserne kommer løst fra håndledet. Og armen skal helst ligge uden at bevæge sig på bassens krop. 8

9 NOTATION Grebsdiagrammer Grebsdiagrammer viser dig, hvilke toner der skal spilles og hvilke strenge, der skal slås an. Følgende billede viser dig præcist, hvordan grebsdiagrammet viser bassens gribebræt. Tabulatur Man kan skrive musik ned på flere måder, f.eks. med noder, hvilket kræver en vis øvelse, for i sidste ende at kunne finde de skrevne toner på gribebrættet. Et andet problem med nodeskriften i forbindelse med strengeinstrumentspil ligger i, at man ofte kan spille en og samme tone i forskellige positioner og på forskellige strenge. Nodeskriften fortæller ikke entydigt, hvor man tager tonen. Dette skal så ydermere vises. For at notere efterfølgende øvelser (undtagen rytmeøvelserne i kapitlet RYTHMIK ) bruger vi i denne bog de såkaldte tabulaturer. For en bas består disse af fire linier, hvor den nederste linie står for E-strengen og strengen derover for A-, D- og G-strengen. Ligesom i grebsdiagrammet skal tabulatorer forestille gribebrættet. For at gengive en tidsmæssig rækkefølge, opdeles tabulaturet som ved nodeskriften i takter. Tonerne i en takt vises med tal, som sidder på de strenge, der skal spilles på. Tallene angiver det bånd, hvor den respektive streng skal slås an. Længden på de enkelte toner, ligesom ved nodeskrift, vises også (se kap. Nodeværdier ) 9

10 MUSIKEKSEMPLER I dette kapitel finder du nogle eksempler på forskellige musikstilarter. Hertil bruger vi tabulatorer, da det er lettere for begyndere. Hertil er det bedst at bruge en metronom, for at få en jævn rytme. Sørg for, at tonerne bliver rene, uden at du spænder for meget i venstre hånd og belaster den unødigt. Blues Dette standard blues-skema består af 16 takter og udelukkende af fjerdedelsnoder. Fast Rock Dette eksempel består af ottendedelsnoder og således 8 anslag pr. takt. Anslaget skal derfor være dobbelt så hurtigt, som ved den forrige blues. Sæt tempoet ned, hvis du i begyndelsen skulle have problemer med hastigheden. Shuffle Blues Her er en blues med en ternær rytme. For nærmere information, læs kapitlet RYTHMIK. Begynd også her med et langsomt tempo, for at få en konstant rytme og vænne dig til shuffle-teknikken. Hvis du ikke kan spille det med det samme, så spil først stykket i helt normale ottendedelstrioler uden pause. Så snart du behersker dette, kan du prøve at udelade den anden node i hver triol. Slap Blues Følgende blues i E-dur spilles med slap-teknikken, hvor de dybe toner på E- og A-strengen slås an med tommelfingeren (slap) og de høje toner på D- og G-strengen knipses (pop). 10

11 Walking Bass Dette eksempel viser en typisk blues-, rhytm & blues- og jazz-teknik. Som første eksempel består dette også kun af fjerdedelsnoder. Sørg for, at der ingen pauser bliver mellem de enkelte toner, så de flyder over i hinanden. RYTHMIK Som bassist er du i høj grad ansvarlig for rytme og groove. Du er faktisk bindeleddet mellem rytmen (slagtøj, percussion osv.) og harmonien (f.eks. guitar, keyboard og vokal) og sørger for, at det bliver til en enhed en god rytmesans er forudsætningen herfor. Dette kapitel skal give dig et overblik over rytmens mangfoldighed og gøre det nemmere for dig at få startet. For at vise nodeværdierne og de efterfølgende rytmeøvelser bruger vi nodeskriften i dette kapitel. Nodeværdier Musikstykker kan opdeles i enkelte takter, som hver især består af et antal slag. Den mest kendte er sikkert 4/4-takten. Den varer 4 slag, og hvis du skulle slå alle fire slag an på din bas, ville du skulle spille fire fjerdedelsnoder pr. takt. Deraf også navnet 4/4-takt. Naturligvis findes der mange muligheder for at udfylde en takt med de forskelligste anslag, for at få et effektfuldt rytmisk mønster. Hertil skal man kende de forskellige nodeværdier, som en takt kan opdeles i. Hvis en 4/4-takt kun indeholder en node, som strækker sig over hele taktens længde (fire slag), taler man her om en helnode. Den er lige så lang som fire fjerdedelsnoder: w = q q q q Hvis du i en 4/4-takt placerer 2 lige lange noder (en, der begynder på 1. fjerdelsslag, en der begynder på 3. fjerdedelsslag), spiller du to halvnoder. Disse er hver især lige så lange som to fjerdedelsnoder: h h = q q q q Hvis du spiller en tone på hver af de fire slag, har takten fire fjerdedelsnoder som nævnt før: q q q q = q q q q En fjerdedelsnode kan opdeles i kortere nodeværdier. Længden af en fjerdelsnode svarer f.eks. til længden på to ottendedelsnoder. Hvis du nu på hver af de fire slag spiller to lige lange ottendedelsnoder, har takten otte anslag: Hvis du på hver af de fire fjerdedelsslag spiller fire anslag, taler man om sekstendedelsnoder. En 4/4-takt ville deraf bestå af seksten anslag: Punktering En prik efter en node viser, at den pågældende nodeværdi forlænges med halvdelen af sin egen værdi. På den måde har en punkteret fjerdedelsnode f.eks. samme længde som en fjerdelsnode plus en ottendedelsnode, og en punkteret halvnode samme længde som en halvnode plus en fjerdedelsnode osv. h. = h + q l q. = q + e l e. = e + x l x. = x + r I følgende rytmeøvelse er der en punkteret fjerdedelsnode tre steder. Vær opmærksom på mens du spiller, at du skal forlænge disse noder med en ottendedelsnode. 11

12 Rytmeøvelse 1: Med denne øvelse kombineres de forskellige nodeværdier med hinanden over otte 4/4-takter. Prøv først at spille hver enkelt takt i et langsomt tempo helst med en metronom. Nogle gange hjælper det også at tælle fjerdedelsslagene højt eller slå takten med foden. Når du så behersker de enkelte takter, kan du prøve at binde dem sammen. Så snart du er kommet til slutningen af 8. takt, er det bedst hvis du starter forfra igen. Når du er sikker i denne øvelse, prøv så trinvist at sætte tempoet op. I de følgende øvelser spilles alle toner på den løse A-streng. De kan selvfølgelig også øve dem på en hvilken som helst anden streng: Trioler Hvis man ikke opdeler en nodeværdi i to lige store dele (f.eks. en fjerdedelsnode i to ottendedelsnoder), men i tre dele, opstår de såkaldte trioler. I nodebilledet eller tabulaturet ses disse med et 3-tal, som enten står ovenover eller nedenunder. Opdeler man en helnode ikke i to, men tre halvnoder, får man den såkaldte halvnodetriol. En 4/4-takt ville derfor have en halvnodetriol (3 enkelte halvnoder): Hvis man opdeler en halvnode i tre fjerdedelsnoder, får man fjerdedelstriolerne. En 4/4-takt ville i dette tilfælde bestå af to fjerdedelstrioler (seks enkelte fjerdedelsnoder): Opdeler man en fjerdedelsnode ikke i to, men i tre ottendedelsnoder, får man ottendedelstrioler. En 4/4-takt ville have fire ottendedelstrioler, altså tolv enkelte ottendedelsnoder: Ottendedelsnoder kan underopdeles efter samme princip i tre sekstendedelsnoder, sekstendedelstrioler. Her ville en 4/4-takt bestå af otte sekstendedelstrioler (24 enkelte sekstendedelsnoder): 12

13 Rytmeøvelse 2: Med denne øvelse kombineres nu de forskellige trioltyper over otte 4/4-takter. Prøv at lære dem på samme måde som første øvelse. Det kan være, at det i starten vil være lidt svært for dig, at få en fornemmelse af spilleteknikken med trioler. Prøv derfor at øve langsomt takt for takt og holde en regelmæssig afstand mellem de enkelte trioler. Pauser Inden for musikken er der selvfølgelige også spillepauser, hvis betydning man ikke skal undervurdere. Også pauser skal spilles rigtigt. Anvendt hensigtsmæssigt er de et vigtigt stilmiddel i effektfulde grooves og rytmiske figurer. Som ved nodeværdierne, findes der her helnodepauser (svarer til længden på en helnode): i = w halvnodepauser (svarer til længden på en halvnode): = h fjerdelspauser (svarer til længden af en fjerdedelsnode): ottendedelspauser (svarer til længden af en ottendedelsnode): r= q ä = e og sekstendedelspauser (svarer til længden af en sekstendedelsnode): = x Der findes selvfølgelig endnu kortere pauser, ligesom der også findes kortere nodeværdier. Men det vil vi ikke komme ind på i denne basskole, da det er forbundet med et betydeligt spilletempo og ville være for kompliceret til at begynde med. Rytmeøvelse 3: Til slut endnu en øvelse, som forbinder de to forrige eksempler og anvender nogle flere pauser. Her bliver kontrasten mellem de forskellige rytmer særdeles tydelig. Sørg for, at du også virkeligt får dæmpet strengen i pauserne. De forudgående toner må ikke klinge ud disse steder. 13

14 Shuffle Hvis du spiller et stykke musik med trioler (f.eks. i ottendedelstrioler) og udelader den anden tone i hver triol (f.eks. ottendedelspause), opstår en fremaddrivende, levende rytme en såkaldt ternær rytme, eller også kaldet shuffle. Den ikke-trioliske, binære rytmik lyder sammenlignet hermed lidt mere statisk og ikke så let og munter. I rytmeeksempel 3 har du denne spillemåde et par steder og i kapitlet MUSIKEKSEMPLER finder du en shuffle blues. SKALAER Skalaer er simpelthen bare rækker af enkelte toner, som (i de fleste tilfælde) hører til en bestemt toneart. Med dem kan man ledsage musikstykker, som spilles i den pågældende toneart. De mest kendte skalaer er den såkaldte dur-skala og mol-skalaen. Forskellen mellem disse skalaer er placeringen af halvtone- og heltonetrin, hvilket udgør skalaernes individuelle karakterer. Forklaring: Et halvtonetrin er det samme som et skift fra et bånd til det næste højere (eller næste lavere) bånd: f.eks. skiftet fra E (2. bånd, D-streng) til F (3. bånd, D-streng) eller omvendt. Denne toneafstand (interval) kalder man lille sekund. Ved et heltonetrin går man 2 bånd op (eller ned): man skifter f.eks. fra F (3. bånd, D-streng) til G (5. bånd, D-streng) eller omvendt. Denne toneafstand (interval) kalder man stor sekund. Intervaller På dette sted vil vi kort forklare dig, hvad intervaller er, så du i de følgende kapitler ingen vanskeligheder får med bestemte begreber. Et interval er navnet på tonehøjdeafstanden fra en node til den næste. Der findes mange forskellige, da der også findes mange forskellige noder. På den følgende illustration vises altid afstanden fra den enkelte node til grundtonen C (tonika). Dur og mol Hvad udgør egentlig forskellen mellem en dur- og en mol-skala? Afgørende herfor er afstanden (interval) mellem skalaens første tone (grundtonen) og tredje tone (terts). Hvis dette interval er fire halvtonetrin (eller to heltonetrin), drejer det sig her om en stor terts. Dette kendetegner en dur-skala, der i reglen har et lyst, glad udtryk. Men hvis dette interval kun består af tre halvtonetrin (eller et halvtone- og et heltonetrin), drejer det sig om en lille terts, som kendetegner en mol-skala. Mol-skalaer lyder for det meste mere melankolske og sørgelige end dur-skalaer. Dur-skalaen Følgende illustration viser C-dur-skalaens grebsdiagram. Dette består af syv på hinanden følgende toner, hvor skalaen fra ottende tone (C) begynder igen en oktav højere. C - D - E - F - G - A - H - (C). Det er karakteristisk for dur-skalaen, at der er halvtonetrin fra 3. til 4. trin (fra E til F) og fra 7. til 8. trin (fra H til (C)). Romertallene i alle de følgende grebsdiagrammer er til orientering og er nummeret på det bånd, du er i. Følgende eksempel er det 7. bånd. (VII) 14

15 Mol-skalaen På dette billede ser du A-mol skalaen. Den består ligeledes af syv på hinanden følgende toner. Også her starter skalaen igen en oktav højere fra ottende tone (A): A - H - C - D - E - F - G - (A). Forskellen i forhold til dur-skalaen er, at halvtonetrinnene ligger på andre trin: fra 2. til 3. trin (fra H til C) og fra 5. til 6. trin (fra E til F). Denne skala begynder i 5. bånd (V). Du har sikkert lagt mærke til, at A-mol-skalaen i princippet består af de samme toner som C-dur-skalaen. Som følge deraf ligger halvtonetrinnene også ved de samme toner (fra H til C og fra E til F). Skalaerne starter egentlig kun ved forskellige toner, hvorved halvtonetrinnene flytter sig til andre trin. Man siger også, at A-mol er paralleltonearten til C-dur. Dur-pentatonikken Penta er græsk og betyder fem og tonisk står for tone. Pentatoniske skalaer består af fem toner pr. oktav. Ved durpentatonikken drejer det sig om en dur-skala uden fjerde og syvende tone, dvs. de indeholder altså ingen halvtonetrin. Billedet viser C-dur pentatonikken med følgende toner: C - D - E - G - A - (C). Hvis du sammenligner disse toner med C-dur skalaens, vil du se, at tonerne F og H mangler her. På sjette tone (C) starter skalaen igen en oktav højere. Mol-pentatonikken A-mol pentatonikken består ligeledes af fem toner og kan afledes af A-mol-skalaen, idet man fjerner anden (H) og sjette tone (F). A - C - D - E - G - (A). På sjette tone (A) starter skalaen igen en oktav højere. Brug dur- og mol-pentatonikken til f.eks. at spille simple løb. Den kromatiske skala Den kromatiske skala består udelukkende af halvtonetrin og altså af alle tolv toner: C - C# - D - D# - E - F - F# - G - G# - A - A# - H - (C). Fra tone nr. 13 (C) starter denne skala forfra en oktav højere. Da denne skala kun består af halvtonetrin, kan den ikke tilordnes en bestemt toneart (dur eller mol) og lyder ikke så harmonisk. Sådan holder du venstre hånd Bortset fra den kromatiske skala ligger skalaens enkelte toner altid inden for fire bånd. Hver af fingrene på din venstre hånd spiller i et bestemt af disse bånd. Og det betyder for C-dur-skalaen/C-dur-pentatonikken (7. position): 7. bånd (VII): 1. Finger (pegefinger) 8. bånd (VIII): 2. finger (langfinger) 9. bånd (IX): 3. finger (ringfinger) 10. bånd (X): 4. finger (lillefinger)...og for A-mol-skalaen/A-mol-pentatonikken (5. position): 5. bånd (V): 1. finger (pegefinger) 6. bånd (VI): 2. finger (langfinger) 7. bånd (VII): 3. finger (ringfinger) 8. bånd (VIII): 4. finger (lillefinger) 15

16 Den kromatiske skala er her en undtagelse. Så snart du skifter til næste streng, når du spiller, skal du forskyde positionen et bånd. På D-strengen er der ydermere ikke kun fire, men fem toner, hvor de sidste to toner tages med lillefingeren. For at gøre dette, skal du i slutningen af skalaen glide (slide) med lillefingeren fra 9. bånd (IX) til 10. bånd (X). Hvis du begynder skalaen med tonen C, ser det således ud: E-streng: 1. finger (VIII) 2. finger (IX) 3. finger (X) 4. finger (XI) A-streng: 1. finger (VII) 2. finger (VIII) 3. finger (IX) 4. finger (X) D-streng: 1. finger (VI) 2. finger (VII) 3. finger (VIII) 4. finger (IX) 4. finger (X) Hold din hånd så lige som muligt, når du spiller, og prøv at slappe af og ikke spænde. Skalaøvelse 1: Prøv at bevæg dig op og ned af hver skala i et tempo, som du synes er behageligt (helst med en med en metronom). Hvis du bruger et plektre, prøv at lave skiftevis op og nedslag (alternate picking), idet du starter første tone med et nedslag og så får de næste toner til at klinge med et skiftevis opslag og et nedslag. Det er vigtigt, at du skifter konstant mellem og- og nedslag og holder tempoet konstant, for at få et jævnt spil. Prøv også omvendt at starte skalaerne med et opslag. På denne måde kan du øve dig i at spille uafhængigt med højrehånden. Skalaøvelse 2: Forskyd skalaerne på gribebrættet, så de starter med andre toner. På denne måde lærer du at spille skalaerne i forskellig positioner. Lige så snart du skifter position og altså skifter grundtone, ændrer tonearten sig også. Forskyder du f.eks. C-dur-skalaen to bånd opad, vil skalaens første tone ligge på E-strengens (D) 10. bånd. På den måde bliver skalaen til en D-dur skala. Forskyder du f.eks. a-mol skalaen to bånd nedad, ligger den første tone her på E-strengens (G) 3. bånd og skalaen bliver til en G-mol skala, osv. D-dur skala G-mol skala Skalaøvelse 3: Følgende billede viser endnu en gang C-dur-skalaen. Her spilles den dog over to oktaver og strækker sig over 10 bånd. Det skal åbne dit blik for, at en skalas toner i grunden kan spilles over hele gribebrættet. Skalaøvelse 4: Følgende illustration viser, hvordan C-dur (eller A-mol) skalaens toner er fordelt over hele gribebrættet. Fra 12. bånd (XII) har man været igennem en oktav på hver streng og gribebrættet begynder så faktisk på ny. Prøv at lære disse skalaer udenad og at udvikle egne løb, melodier og riffs, som indeholder disse toner. Prøv også en gang at spille skalaen med andre begyndelsestoner i forskellige positioner (f.eks. i 2. position fra G et). På denne måde opstår der en masse nye skalaer, som er baseret på C-dur skalaen. 16

17 Hvis du nu fjernede hvert H og hvert F fra oversigten, ville C-dur (eller. A-mol) pentatonikkens toner blive tilbage, fordelt over hele gribebrættet. Øv dig også på dette, ligesom på C-dur skalaen. AKKORDER Selvom bassisten nærmest ikke så tit kommer i berøring med akkorder som en guitarist gør, vil vi alligevel give dig et kort overblik over, hvad akkorder består af og hvilke forskellige akkorder der findes. En akkord består altid af mindst tre forskellige toner: tonika (grundtone), terts (skalaens 3. tone) og kvinten (skalaens 5. tone). Dette kaldes også en treklang, hvor der er er en afstand (interval) på en terts mellem hver af de tre toner. Akkordens type bestemmes af placeringen af de forskellige tertser (stor og lille terts). Hvis en akkord først har en stor terts og derefter en lille terts, drejer det sig om en dur-akkord. Hvis akkorden starter med en lille terts og så en stor terts, er det en mol-akkord. Heraf får vi følgende sammensætninger for dur- og mol akkorder: Dur akkord: Mol akkord: tonika, stor terts, kvint tonika, lille terts, kvint I det følgende tager vi den kendte C-dur skala og prøver at danne en akkord på hver af de syv toner. Vi begynder med C som tonika. Hvis vi nu blandt resten af skalaens toner leder efter tertsen til tonika, støder vi på E et, skalaens 3. tone. Her drejer det sig om en stor terts (to heltonetrin). Idet vi går ud fra E leder vi nu efter næste terts. Denne ligger en halvtone og en heltone over E (lille terts) ved G og er kvinten til tonika C. Ud fra tertsernes placering første stor terts, så lille terts fremgår det, at det drejer sig om en dur-akkord. Så nu har vi alle C-dur akkordens toner (C, E, G). Den korte betegnelse for denne akkord er bare C. Hvis vi nu tager D'et, C-dur skalaens næste tone, og på samme måde prøver at finde akkordtonerne, finder vi D, F og A. Her drejer det sig om D-mol akkorden, da der først kommer en lille og så en stor terts. Den korte betegnelse for denne akkord er Dm. Hvis du efter samme princip danner en treklang på hver af tonerne, får du følgende skalaegne akkorder. *UXQGWRQH 7HUWV.YLQW $NNRUG 1. trin C E G & 2. trin D F A 'P 3. trin E G H (P 4. trin F A C ) 5. trin G H D * 6. trin A C E $P 7. trin H D F +P Hm -5 akkorden (H-mol formindsket) på 7. trin danner her en undtagelse til resten af dur- og mol akkorderne. Her lægges to små tertser over hinanden, hvilket giver en formindsket kvint (eller også en forstørret kvart) fra tonika H til F. Alle andre akkorder har rene kvinter, som består af en stor og en lille terts. 17

18 Efterfølgende ser du syv grebsdiagrammer, som hver især viser en måde at spille disse akkorder på. C-dur (C) D-mol (Dm) E-mol (Em) F-dur (F) G-dur (G) A-mol (Am) H-mol formindsket (Hm -5 ) 18

19 PLEJE OG VEDLIGEHOLDELSE Rengøring af bassen Tør strengene af med en blød, tør klud hver gang du har spillet. Håndsved kan få strengene til at ruste! Hvis strengene rengøres regelmæssigt, holder de længere. Gnid din el-bas fra tid til anden med politur af en høj kvalitet, som indeholder en lille smule silikonefri voks. Det er godt at pleje gribebrættets træ, ved at gnide lidt citronolie i med en klud. Det forhindrer, at træet udtørrer. Forsigtighedsforanstaltninger Læn ikke bassen op af væggen nogen kunne skubbe til den, så den vælter. Lad ikke bassen stå på gulvet og læg den ikke på sengen nogen kunne træde på den eller sætte sig på den og beskadige den. Lad ikke bassen ligge i bagagerummet i din bil, hvis det er ekstremt varmt eller koldt. Ved ekstreme temperaturer kan instrumentet give sig! Hvis bassen har ligget i bilen i længere tid, skal du løsne strengene og vente til instrumentet har fået stuetemperatur, inden du stemmer det igen. Skift af strenge Basstrenge fås i alle musikforretninger. Der får du også detaljerede oplysninger om, hvordan du sætter nye strenge på. Skift dem regelmæssigt, for de mister med tiden deres klang. Hvor ofte du skal skifte dem afhænger af deres type og tykkelse. Tommelfingerregel: Hvis bassen har mistet sin klang, er det tid til at skifte strenge. Tekniske ændringer og ændringer i firmalogo forbeholdes. Alle angivelser stemmer overens med standen ved trykning. De her afbildede eller anvendte navne på andre fimaer, institutioner eller publikationer og deres pågældende logos er varemærker fra deres pågældende indehaver. Deres anvendelser kan under ingen omstændigheder påvirke det pågældende varemærke eller opståelsen af en forbindelse mellem varemærkeindehaverne og BEHRINGER. BEHRINGER påtager sig intet ansvar for rigtigheden eller fuldstændigheden af de indholdte beskrivelser, afbildninger og angivelser. Afbildede farver og specifikationer kan afvige en smule fra produktet. Distributorer og forhandlere er ingen fuldmægtige af BEHRINGER og er ikke bemyndiget til på nogen måde, hverken udtrykkelig eller gennem entydig handling, at gøre bindende tilsagn for BEHRINGER. Denne vejledning er ophavsretligt beskyttet. Enhver mangfoldiggørelse, hhv. ethvert eftertryk, også i uddrag, samt enhver gengivelse af illustrationer, også i ændret tilstand, er kun tilladt med skriftlig godkendelse fra firmaet BEHRINGER International GmbH. BEHRINGER er et registreret varemærke. ALLE RETTIGHEDER FORBEHOLDES BEHRINGER International GmbH. BEHRINGER International GmbH, Hanns-Martin-Schleyer-Str , Willich-Münchheide II, Tyskland. Tlf , Fax

Din brugermanual BEHRINGER BT108 BASSPACK http://da.yourpdfguides.com/dref/2299760

Din brugermanual BEHRINGER BT108 BASSPACK http://da.yourpdfguides.com/dref/2299760 Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i BEHRINGER BT108 BASSPACK i brugermanualen (information, specifikationer,

Læs mere

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk Guitar og noder Melodispil og nodelære 1. position John Rasmussen Guitarzonen.dk Guitar og noder er udgivet som e-bog 2011 på guitarzonen.dk Forord Denne bog gennemgår systematisk tonernes beliggenhed

Læs mere

BEHRINGER E-guitar Foret guitartaske Indstillelig guitarrem Tilslutningskabel (ca. 3 m) af høj kvalitet 3 plektre Vibrato-arm Plakat med diagram over greb Begynderbog til guitar Guitarforstærker Betjeningsvejledning

Læs mere

Akkordsamling. til guitar. René B. Christensen

Akkordsamling. til guitar. René B. Christensen Akkordsamling til guitar René B. Christensen Akkordsamling til guitar c René B. Christensen, 0 Du er velkommen til at dele dette dokument - helt eller delvist - med andre, sålænge du henviser til det originale

Læs mere

Nodelæsning. Guitarister

Nodelæsning. Guitarister Nodelæsning for Guitarister Jesper og Morten Nordal Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2012 MUFO ISMN-nr:

Læs mere

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association Gradsprøver -program European Piano Teachers Association EPTA Danmark Carit Etlarsvej 4, 2840 Holte Tel: 45 42 29 63 Mobil: 28 39 01 07 Fax: 38 33 52 58 e-mail: info@epta.dk www.epta.dk BG Bank: 1551-0016796603

Læs mere

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer: Rockvokal Gert Uttenthal Jensen Frederiksborg Gymnasium & HF 2005 Flydestemme og akkorder 1. 3-stemmig flydestemme for lige stemmer I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Det

Læs mere

Hvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse

Hvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse Hvad er musik 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse Hvad er musik egentlig? (Hvad mener du?) Musik? Det skal bare lyde godt Hvad er musik? Følelser Rytme Klang Melodi Stilart - Genre Harmoni Overtoner

Læs mere

1. Forstærkning af melodien

1. Forstærkning af melodien http://cyrk.dk/musik/medstemme/ Medstemme Denne artikel handler om, hvordan man til en melodi kan lægge en simpel andenstemme, der understøtter melodien. Ofte kan man ret let lave en sådan stemme på øret,

Læs mere

Din brugermanual BEHRINGER AC108 GUITARPACK http://da.yourpdfguides.com/dref/2298777

Din brugermanual BEHRINGER AC108 GUITARPACK http://da.yourpdfguides.com/dref/2298777 Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i BEHRINGER AC108 GUITARPACK i brugermanualen (information, specifikationer,

Læs mere

Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden.

Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden. Akkord Oversigt Oversigt Næste C -dur Cm C7 C6 Cm7 C ø Cm7b5 C9 Cm7b9 C11 C13 Cdim C+ Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden. Du kan

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side

Læs mere

1. Stræk op og sving forover

1. Stræk op og sving forover Trænings program Din indstilling til dette program, er hvad du får ud af det. Se muligheder fra gang til gang og læg mærke til de øvelser, der gik flydende og nemt. Hvilke er svære og hvordan kan du forbedre

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002

Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002 Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002 Når skalaen ligger fast har man materialet til melodisk og harmonisk stof i skalaens toneart Vi spiller Lille Peter Edderkop i C dur og kan derfor betjene

Læs mere

Tenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone:

Tenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone: Poprock-arrangement s. (TH 12) Poprock-arrangement s. 1 (TH 11) GENERELT GENERELLE PRINCIPPER FOR KORSATS Besætning: Besætning: Lav Lav koret koret 3-stemmigt 3-stemmigt for for sopran, sopran, alt alt

Læs mere

Keyboard og DIM. 1. lektion side 1

Keyboard og DIM. 1. lektion side 1 1. lektion side 1 I musiklokalet bruger vi de almindelige "musik" ord: noder, toner, melodi, frase, tema, interval, akkord, rundgang, intro = indledning = forspil, A og B-stk, vers og omkvæd, bro, C-stk,

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Chromatic staff. Af Peter Hass. Introduktion

Chromatic staff. Af Peter Hass. Introduktion Chromatic staff Af Peter Hass Introduktion Der har været musik, længe inden der var nodesystemer. Inden man indførte nodelinier, forsøgte man at notere musik ved hjælp af neumer som blot var upræcise angivelser

Læs mere

Guns and Roses Brain Break

Guns and Roses Brain Break FANGET!! Formål: At prøve at fange en anden persons finger på den ene side, imens man på samme tid forsøger at undgår at ens finger bliver fanget af personen på den anden side. 1. Stå i rundkreds i mindre

Læs mere

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret

Læs mere

Lær at spille efter becifring

Lær at spille efter becifring 1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - brudte akkorder - Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver. Fra den frivillige musikundervisning

Læs mere

Teknisk progression Kuglestød

Teknisk progression Kuglestød Teknisk progression Kuglestød Kuglestød kræver først og fremmest en god fornemmelse for at holde korrekt på kuglen og lave et korrekt udstød. Herefter skal man lære at finde den fornemmelse efter at have

Læs mere

Dim-akkorder og sange på swingrundgang.

Dim-akkorder og sange på swingrundgang. Dim-akkorder og sange på swingrundgang. Indledning om dim-akkorder....3 Vores tonerække kort fortalt...3 Dim-akkordens bestanddele...4 Hvorfor en dim-akkord kan gå for 4...5 Et par ekstra kommentarer...6

Læs mere

FORORD: God fornøjelse med opgaverne.

FORORD: God fornøjelse med opgaverne. Klavervant opgaver for dig, der vil være hjemme på klaveret Klaverpædagogisk projekt af Niels Chr. Hansen, Bacheloreksamen ved DJM, maj 2007 Forord FORORD: Når man er hjemmevant, føler man sig hjemme dér,

Læs mere

Rytmer. Skalaer i dur og mol

Rytmer. Skalaer i dur og mol Rytmer Treklange og D7 akkorder Nodelæsning Intervaller Skalaer i dur og mol Taktering 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk

Læs mere

Del Tid Beskrivelse Fokuspunkter

Del Tid Beskrivelse Fokuspunkter Lektion: 1 ud af 12 Isæt og vendinger Isæt 10 min Svøm kortere distancer (mellem 25 og 50 m) med lavt tempo og høj koncentration. Skift mellem øvelserne. 1. Lad fingrene slæbe henover vandoverfladen (konstant

Læs mere

NIVEAU M CRAWL

NIVEAU M CRAWL Lektion: 1 ud af 12 Vandret kropsposition og vejrtrækning Opvarmning 5 min Valgfri. Bland forskellige stilarter. Vandret kropsposition 10 min Skift imellem de tre øvelser 2-4 gange. 1. Lig som et x på

Læs mere

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse Om dette materiale Velkommen til Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse som udover dette hæfte og CD, består af et manuskript med tilhørende ekstra materiale. Materialet er lavet med

Læs mere

Musik, matematik og forholdsregler

Musik, matematik og forholdsregler MATEMATIK Baggrund lærer Hvis du skærer rør (tæppe-/nedløbs- eller et andet rør) i tre forskellige længder, f.eks. 1 meter, 66,6 cm og 1/2 m, vil du få tre forskellige toner: en grundtone (1m) oktaven

Læs mere

Måske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel.

Måske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel. Måske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel. Meningen med dette foredrag er at tage dig med på en

Læs mere

Betjeningsvejledning Version 1.0 april 2005 1. SIKKERHEDSHENVISNINGER De nærmere sikkerhedshenvisninger: Inden produktet tages i brug skal alle henvisninger om sikkerhed og betjening læses omhyggeligt.

Læs mere

Ren versus ligesvævende stemning

Ren versus ligesvævende stemning Ren versus ligesvævende 1. Toner, frekvenser, overtoner og intervaller En oktav består af 12 halvtoner. Til hver tone er knyttet en frekvens. Kammertonen A4 defineres f.eks. til at have frekvensen 440

Læs mere

Del Tid Beskrivelse Fokuspunkter. 5 min Skift imellem de tre øvelser 2-4 gange.

Del Tid Beskrivelse Fokuspunkter. 5 min Skift imellem de tre øvelser 2-4 gange. Lektion: 1 ud af 12 Rytmisk vejrtrækning og vandret kropsposition Opvarmning 5 min Valgfri. Varm musklerne op i roligt tempo. Rytmisk vejrtrækning 5 min Skift imellem de tre øvelser 2-4 gange. 1. Hold

Læs mere

Optagelsesprøve til Musikvidenskab

Optagelsesprøve til Musikvidenskab Optagelsesprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut for Æstetik og Kommunikation Aarhus Universitet

Læs mere

Nakkeøvelser. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.dk

Nakkeøvelser. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Nakkeøvelser Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Øvelser som styrker, stabiliserer og forbedrer udholdenhed af din nakke og giver

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

STORMEMBRAN-KONDENSATORMIKROFON C-3

STORMEMBRAN-KONDENSATORMIKROFON C-3 Betjeningsvejledning Version 1.0 marts 2006 1. SIKKERHEDSHENVISNINGER Inden produktet tages i brug skal alle henvisninger om sikkerhed og betjening læses omhyggeligt. Opbevar sikkerheds- og betjeningshenvisningerne

Læs mere

Musikteori på video v. Anders Aare

Musikteori på video v. Anders Aare 1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over arrangementsprincipper for poprock arrangement 1) Forberedelse og retning Opgaveformulering (stx A-niveau) Opgaveformulering: "Der skal laves en udsættelse

Læs mere

for kvinder Øvelseskort med 12 ugers fitnesstræning

for kvinder Øvelseskort med 12 ugers fitnesstræning Øvelseskort med 12 ugers fitnesstræning ØVELSESKORT MED FITNESSTRÆNING Med disse kort i hånden står du med fitnessdelen af vores 12 ugers koncept: Fodbold Fitness. 12 kort ét til hver uge der indeholder

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Eksempelsamling. Brain breaks

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Eksempelsamling. Brain breaks Trivsel og Bevægelse i Skolen Eksempelsamling Brain breaks Indholdsfortegnelse INTRODUKTION)...)2! SOCIALE)...)3! TÆL TIL 10)...)3! HVEM ER HVEM HAR SCHYYY )...)3! SVUISJ SPOING BANG)...)4! KOORDINATION)...)5!

Læs mere

Nederste del af ryggen Stræk

Nederste del af ryggen Stræk Stretching fitnessfaq.info Nederste del af ryggen Stræk Denne øvelse er designet til at forbedre fleksibilitet og fremme afslapning. Lig på ryggen med benene udvidet og dine arme på dine sider. Træk vejret

Læs mere

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle Treklangsmedstemmer s. 1 (TH 14) GENERELT Besætning: Lav koret 3-stemmigt for sopran, alt og tenor i tæt beliggenhed angiv besætningen ud for stemmerne. Korarrangementet er tænkt ud fra at der også tilføjes

Læs mere

Energi-øvelser andet sæt.

Energi-øvelser andet sæt. 1 Energiøvelser - Doris Beltoft 2014 Energi-øvelser andet sæt. Dette sæt indeholder især øvelser, der hjælper de to hjernehalvdele med at arbejde sammen, og beroliger amygdala. Sagt på en anden måde, det

Læs mere

Dansk Jiu-Jitsu og Selvforsvars Forbund

Dansk Jiu-Jitsu og Selvforsvars Forbund 4. kyu Generelle bemærkninger: Tori starter sin bevægelse når Uke ikke længere er i stand til at afbryde sit angreb. Parader: kontakt håndled mod håndled, hvis intet andet er beskrevet. Ved alle liggende

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

Sådan stimulerer du spædbarnets spisning

Sådan stimulerer du spædbarnets spisning Du får her to øvelsesprogrammer, som kan hjælpe med at understøtte dit barns spisning. Øvelserne er beregnet for spædbørn, der har svært ved selv at sutte og synke. 1. Benene Din ergoterapeut viser dig,

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

Mads Pagsberg composer & conductor

Mads Pagsberg composer & conductor M Mads Pagsberg composer & conductor copyright Mads J. Pagsberg If you wish to copy this score please contact Mads J. Pagsberg, Svinget 5 st. tv. 2300 Cph. S, Denmark Phone: + 45 28448807 / + 45 32571175

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravetbenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen

Læs mere

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravetbenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen

Læs mere

Groove på et ark. Beatmarkerende normaltempo. Lift på 2og. Halvtempo. Liftet halvtempo

Groove på et ark. Beatmarkerende normaltempo. Lift på 2og. Halvtempo. Liftet halvtempo Groove på et ark Vælg et groove til hvert af de to stykker i din opgave (variér gerne, men lad være med i første omgang at nødvendigvis finde på noget helt nyt). De to groves skal komme fra hver sin gruppe

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Klaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v.

Klaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Klaver Modullinje (4. klasse - ) Sololinje 1. Sidestilling / kropsholdning Vis rigtig siddestilling ved klaveret. Snak med eleverne om, hvordan, de sidder derhjemme og kom

Læs mere

Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg

Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Ole Skou feb.2011 side 1 Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg Oplægget er en demonstration af en metode til

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik, Udtryk og viden..side 3 - Indstudering side 4 - Gehør/Improvisation side 5 - Hørelære/teori.side 6

Læs mere

Motionsplan: Uge 1-6

Motionsplan: Uge 1-6 Motionsplan: Uge 1-6 Her er en god workout, der passer til begyndere. Kan fuldstændigt tilpasses din livstil. Hvis du følger dette program, kan du gøre workout, når det passer dig bedst og uden et kostbart

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået lavet en rekonstruktion

Sådan træner du, når du har fået lavet en rekonstruktion Sådan træner du, når du har fået lavet en rekonstruktion af brystet med protese Du har fået lavet en rekonstruktion af dit bryst med en protese. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til,

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram FRISK-genoptræning albue generelt. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram FRISK-genoptræning albue generelt. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Triceps og bryst Stå med front mod væggen, Placer begge hænder bag hovedet og albuerne mod væggen. Pres overkroppen frem og ned til det strækkes på bagsiden af overarmene. Hold 15-20 sek. og byt arm.

Læs mere

Jazzvokal. Grundlæggende teori. Akkorder & becifring: Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk

Jazzvokal. Grundlæggende teori. Akkorder & becifring: Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk Jazzvokal. Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk Grundlæggende teori Akkorder & becifring: 1. Dur-treklange Vi beskriver tonerne ud fra en dur-skala. Tonerne har fået navn efter C-dur-skalaen

Læs mere

Harmonilære. Kompendium. efter. Leif Thybo. 6. udgave

Harmonilære. Kompendium. efter. Leif Thybo. 6. udgave Kompendium efter Leif Thybo 6. udgave 1998 2 Harmonilære Indhold Intervallæren............................................................... 3 Komplementære intervaller.................................................

Læs mere

Sådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet

Sådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet Sådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet Du er blevet opereret for et brud på kravebenet. I begyndelse skal du bruge armslyngen hele tiden, men når smerterne aftager, kan du bruge slyngen

Læs mere

Sololinje. 1. Teknik og repertoire

Sololinje. 1. Teknik og repertoire 1. Teknik og repertoire Værkstedslinje (2.-3. klasse) Eleven indføres i grundlæggende tekniske færdigheder. Hvordan holder man på guitaren, på plektaret, hvordan sidder man på en stol, hvordan stemmer

Læs mere

Musikskole 2009-2010

Musikskole 2009-2010 Musikskole 2009-2010 Velkommen til endnu et år på Vindblæs musikskole. Vi ser frem til at møde eleverne i både sammenspil- og solofagstimerne og håber på mange hyggelige og musikalske timer i løbet af

Læs mere

Poparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold

Poparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold Poparrangement Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen Indhold Flyde/akkordkor flyd, rytmer og svar... 1 Basstemme... 2 Trommestemme... 3 Medstemme 1... 4 Medstemme 2 Fra terts til sekst... 5 Medstemme

Læs mere

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Sådan træner du maven stærk & stram Styrk kroppens holdning med Krisztina Maria Guide til stærk og stram mave 2 Træn

Læs mere

Teknikmærker. FC Skanderborgs teknikmærke. Indholdsfortegnelse. FC Skanderborg. Spillernavn: Baggrund side 2. Teknikmærkerne og afvikling side 3

Teknikmærker. FC Skanderborgs teknikmærke. Indholdsfortegnelse. FC Skanderborg. Spillernavn: Baggrund side 2. Teknikmærkerne og afvikling side 3 FC Skanderborg Teknikmærker FC Skanderborgs teknikmærke Spillernavn: Indholdsfortegnelse Baggrund side 2 Teknikmærkerne og afvikling side 3 Øvelse 1: Jonglering side 4 Øvelse 2: Løb/dribling med bolden

Læs mere

Alt hvad du altid har ønsket at vide om. - men var bange for at spørge dumt om.

Alt hvad du altid har ønsket at vide om. - men var bange for at spørge dumt om. * * Alt hvad du altid har ønsket at vide om - men var bange for at spørge dumt om. 18 41 * 1993 Alt hvad du altid har ønsket at vide om - MINI-BARREGREB - -men var bange for at spørge dumt om. Der findes

Læs mere

Hvordan kan man øve badminton hjemme.

Hvordan kan man øve badminton hjemme. Hvordan kan man øve badminton hjemme. Har I lyst til at øve badminton hjemme, er her lidt inspiration til hvad, der kan foregå i et almindeligt hjem. Det kræver ikke så meget plads, før det er muligt,at

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen,

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Funktionsharmonik. Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: Opgave 2.2: Udfyld skemaerne i G- dur og D- dur

Funktionsharmonik. Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: Opgave 2.2: Udfyld skemaerne i G- dur og D- dur Funktionsharmonik I durtonearterne har vi: rin 1 2 3 4 5 6 7 Funktion Sp Dp S D p - Harmo- C Dm Em F G Am Hdim nier i C- dur Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: 1) "Let it be": G D Em C G D C G

Læs mere

Velkommen til BEHRINGER-familien! Mange tak for den tillid, De har vist os ved at anskaffe vores FOOT CONTROLLER FCV100. Med FCV100 som en del af Dere

Velkommen til BEHRINGER-familien! Mange tak for den tillid, De har vist os ved at anskaffe vores FOOT CONTROLLER FCV100. Med FCV100 som en del af Dere Kort vejledning Version 1.1 juli 2003 DANSK Velkommen til BEHRINGER-familien! Mange tak for den tillid, De har vist os ved at anskaffe vores FOOT CONTROLLER FCV100. Med FCV100 som en del af Deres udstyr

Læs mere

Det Klingende Museum. på besøg i musikkens verden

Det Klingende Museum. på besøg i musikkens verden Det Klingende Museum på besøg i musikkens verden gok gok kling klang Babuuuuu athjuuuu bum suse rumle pip pip dyt! mijauuuuu hurraaaa! ding dong Lydene i og omkring os plim plim klap klap risle bøvs! knirke

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Aarhus Universitetshospital. Vejledning til patienter med stiv halskrave

Aarhus Universitetshospital. Vejledning til patienter med stiv halskrave Du har fået en på grund af et brud på halshvirvelsøjlen. Du skal gå med halskraven for at sikre, at bruddet holdes i ro, så det sandsynligvis kan vokse sammen igen, og at nerverne i nakken ikke bliver

Læs mere

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Elguitar. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse)

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Elguitar. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire

Læs mere

Harmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold

Harmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold Side 1 At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil. Der er mange detaljer der adskiller harmonisering i forskellige

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0216

Læs mere

Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi

Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

VINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011

VINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011 VINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011 Musikskole 2010-2011 Vi byder endnu engang alle hjertelig velkommen til endnu et år på Vindblæs musikskole. Vi ser frem til at møde eleverne i både sammenspil- og

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

Skating school. Indholdsfortegnelse

Skating school. Indholdsfortegnelse Skating school Kompendiet er delt op i to dele: 1. Elementerne i de forskellige tests listet op i den rækkefølge, de skal gennemgås. Tallet i parentesen angiver det sted i videoen, hvor elementet vises.

Læs mere

Sådan genoptræner du din hånd efter en. efter en skade på et af tommelfingerens sideledbånd

Sådan genoptræner du din hånd efter en. efter en skade på et af tommelfingerens sideledbånd Sådan genoptræner du din hånd efter en skade på et af tommelfingerens sideledbånd Du skal i gang med at genoptræne din hånd, efter at du har haft en skade på et at af tommelfingerens sideledbånd. Efter

Læs mere

Instruktioner for Kænguru Slyngen

Instruktioner for Kænguru Slyngen Instruktioner for Kænguru Slyngen På ryggen Ammestilling Den fleksible allround slynge med mange muligheder Nem at tage af og på nemt at skifte stilling! Der er ikke noget dejligere end at bære sit barn!

Læs mere

Håndteringsøvelse (se hvalpetræning del 1)

Håndteringsøvelse (se hvalpetræning del 1) Hvalpetræning del 1 Samling i rundkreds om træningsleder på eget medbragt tæppe. Tæppet er et sted hvor hunden, skal forholde sig i ro, og være glad for at være. Starter med at hvalpen skal sidde stille

Læs mere

Træningsprogram. Tilhører: Regionshospitalet Horsens. Terapien. Tlf Revideret af Fysioterapeut Michael Rasmussen. D

Træningsprogram. Tilhører: Regionshospitalet Horsens. Terapien. Tlf Revideret af Fysioterapeut Michael Rasmussen. D Træningsprogram Programtitel: passive skulderøvelser Tilhører: Regionshospitalet Horsens. Terapien. Tlf 79274700 Revideret af Fysioterapeut Michael Rasmussen. D. 18.09.08 Bemærkninger: Formål: At vedligeholde

Læs mere

Rytmer og regning. Baggrund lærer-elev. Ligesom vores skalaer kan sættes på matematiske formler, som simpel forholdsregning, Billede:

Rytmer og regning. Baggrund lærer-elev. Ligesom vores skalaer kan sættes på matematiske formler, som simpel forholdsregning, Billede: MATEMATIK Baggrund lærer-elev Ligesom vores skalaer kan sættes på matematiske formler, som simpel forholds, så kan rytmer og rytmemønstre også forstås som et forholdsregnestykke - nogle steder i verden.

Læs mere

Mastektomi (Øvelsesprogram)

Mastektomi (Øvelsesprogram) Mastektomi (Øvelsesprogram) Information Efter operationen og senere under en eventuel strålebehandling kan vævet blive uelastisk og stramt. For at modvirke dette, er det vigtigt at du arbejder med forskydelighedsbehandling.

Læs mere

Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen

Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen Du har fået syet supraspinatus-senen og må nu ikke bruge din skulder aktivt i 6 uger. Selvom du skal holde skulderen i ro, er det vigtigt,

Læs mere

Træn sammen med glæde!

Træn sammen med glæde! Træn sammen med glæde! Disse øvelser hjælper dig til at holde dig i form og dermed lette hverdagen. Samtidig er de tænkt som et fornøjeligt samvær med besøgende familie og venner, fordi alle øvelser kræver,

Læs mere

Lær at spille efter becifring

Lær at spille efter becifring 1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - swingbas - melodi og akkord i hjre hånd Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver, - i den

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

ØVELSER MED ELASTIK 1.1 1.2 1.3 1.4. Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem.

ØVELSER MED ELASTIK 1.1 1.2 1.3 1.4. Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem. ØVELSER MED ELASTIK 1.1 1.2 Elastik føres under stolesædet. Bøj og stræk albuerne skiftevis med hver arm. Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem. 1.3 1.4 Elastik føres under stolesædet.

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Overkrop 3 Lig med det nederste af ryggen på bolden og god afstand mellem benene. Stræk armene op over hovedet og forsøg at lade resten af kroppen ligge afslappet. Når der mærkes stræk i ryggen og

Læs mere