vand drikke Opgaver på

Transkript

1 En undervisningsavis fra og 2004 drikke vand Klodens dyrebare vand Danskerne sparer på vandet Rapport fra en opvaskers liv 19 tankvogne til familien Danmark København: En tørstig storby Roundup: En giftig nedtur Tjek dit eget vandvid på Opgaver på FOTO: BRIAN HARDER

2 2 D R I K K E V A N D Jordens vandtank I løbet af kun 100 år er menneskets forbrug af vand steget seks gange. Det betyder altså, at hvor vi for 100 år siden brugte én spand vand hver, bruger vi i dag seks spande vand hver. I Vestasien, Nordafrika, Kina, Indien, Rusland og USA bruger man meget mere ferskvand, end naturen kan bringe tilbage. Disse lande og områder bruger altså for meget vand. Når der bruges for meget vand, og når vandet samtidig forurenes af kloakvand, der løber direkte ud på jorden, er det klart, at der opstår problemer for de mennesker, der bor i området. Verdens ferskvandsressourcer GLETSJERE OG PERMANENTE ISKAPPER Grønland Nordamerika Sydamerika 900 Kilde: DMI Afrika 0,2 Europa GRUNDVAND Tal i km 3 Tal i km 3 Nordamerika Europa Antarktis Asien Australien 180 Sydamerika Afrika Asien Australien KILDEVAND. Borgere i Valdisvostok, Rusland, tapper rent kildevand. Foto: S. Vladimir I n d h o l d : Side 2 Klodens dyrebare vand Side 4 Rapport fra en opvaskers liv Side 5 Marie fråser ikke med vandet Side 6 Danskerne sparer på vandet Side 8 Testfamilie skruer ned for vandet Side tankvogne vand til familien Danmark Side 12 København: En tørstig storby Side 14 Hvad sker der, når vi trækker ud i toilettet Side 16 Kunstig regn gunstig indtjening Side 17 Landmand eller vandmand Side 18 Nedtælling til en giftkatastrofe Side 19 Der var en tid før Roundup Side 20 Vand Side 22 En smag af stjernevand Drikkevand en undervisningsavis fra og 1. udgave, 1. oplag 2004 I 2004 by Dagbladet Politiken og Gyldendalske Boghandel. Nordisk Forlag A.S., Copenhagen. Kopiering fra denne udgivelse må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. ISBN Pris Klassesæt (28 stk.): 400 kr. Pris er uden moms og forsendelse. Tryk Politikens Trykkeri Udgivere Dagbladet Politiken Rådhuspladsen 37, 1785 København V. Gyldendal Klareboderne 3, 1001 København K. Hjemmeside med undervisningsmateriale Redaktør Ulrik T. Skafte Tlf.: eller undervisningsavisen@gyldendal.dk Layout Per Bülow Tegninger: Lars Ole Nejstgaard Grafik Jens Herskind Webredaktør Troels Rydahl I redaktionen Bo Maltesen, Anders Jerichow, Kim Møller Hansen, Marianne Harboe og Troels Rydahl. Eksterne faglige konsulenter Morten Bülow Nielsen, Helle Jensen og Tonny Sjelle Artiklerne er dels nyskrevne dels bearbejdede versioner af artikler tidligere bragt i Dagbladet Politiken. Produceret i samarbejde med Københavns Energi Klodens dyrebare vand Der er vand nok til alle på kloden. Vi er bare rigtig dårlige til at passe på det vand, der er. Vi er også dårlige til at snakke om, hvordan vi skal dele det vand, der er. Det kan betyde, at nogle lande kommer i krig på grund af en konflikt om vand. Af Anders Jerichow Stater vil fare i totterne på hinanden. Bønder og borgere vil strides. Og fattige og rige vil tørne sammen i kamp om vand. Kan det passe? Ja, krige om vand hører til nogle af de trusler, der kan true livet på denne klode. Herhjemme er vandmangel kun noget, der kan drive haveejere til vanvid. Når kommuner om sommeren de tørre somre forbyder privat vanding, tyer havefolket til at vande i ly af mørket. Mens naboen sover, og ingen kigger. Hellere et stille brud på loven end at se plænen gulne og roserne visne. Men i ikke så få ulande kan vandmangel være en trussel på menneskers liv. Det er kun få år siden, at adgangen til vand blev en menneskeret! Vedtaget af FN så sent som i 2002 for at beskytte især fattigfolk mod, at andre tager vand fra dem eller fører vandledninger uden om deres kvarterer. Det handler om ferskvand, drikkevand. Dårlige forvaltere af vand Strengt taget har verden nok vand. Men vi er dårlige til at bruge vandet fornuftigt, rationelt. I nogle dele af verden tager landbruget så godt for sig til kunstvanding, at der mangler vand til at drikke i byerne. Andre steder vokser befolkningen så stærkt, at Adgang til rent drikkevand Procentdel af befolkning, der ikke har adgang til rent drikkevand Ingen data 1% - 25% 26% - 50% 51% - 75% 76% - 100% Kun 300 millioner mennesker - fem procent af verdens indbyggere - får deres vand fra private selskaber. Privatisering af vandforsyning sker især i byer, fordi private selskaber ikke tror, der er penge at tjene på vandforsyning til landområder. Private vandværker i nogle u-lande er heller ikke interesseret i at betjene fattige kvarterer - fordi de fattige ikke kan betale. I Afrika syd for Sahara har privatisering og samarbejde mellem offentlige og private interesser ført til en forbedring af drikkekvandets kvandets kvalitet. de naturlige lag af ferskvand i undergrunden ikke kan følge med. Brønde tørrer ud. Der skal bores dybere og dybere for at få pumpen ned til vandet. Og atter andre steder er stater begyndt at strides om floder og vandløb på tværs af grænser. Det kan være dødsensfarligt at være uden adgang til vand. Vi skal drikke for at leve. Rent vand er nødvendigt for at holde sygdomme i ave. I de fleste ulande er diarré stadig en daglig og dødelig trussel, især på grund af urent vand. Samtidig melder Kilde: Kilde: UNDP sig spørgsmålet: Hvem bestemmer over vandet? I nogle af verdens fattigste landsbyer fører rivaliseringen om vand til, at rige og fattige sættes op imod hinanden. Mægtige mænd i landsbyen tager kontrollen med brønden og forsøger i nogle lande eller landområder at tage penge for vandet, når det er tørke og mangeltid, eller når de ser deres snit til at tjene penge på vandet. Er vand et fælleseje? Men som sagt: Hvem bestemmer over vandet? Har GIFTSPRØJTNING. Vandet i private brønde har så mange rester af sprøjtegifte, at det er over den grænseværdi, der er fastsat af myndighederne som acceptabel. Også mange offentlige vandboringer er blevet lukket i de sidste par år på grund af for mange giftrester i vandet Foto: Claus Bonnerup nogle mere ret til vandet end andre? Har en jordejer ret til alt vandet under sin grund, hvis vandlaget under nabogrunden er tørret ud? I takt med udviklingen af det moderne landbrug i mange lande er vand også blevet en mangelvare, både i rige og i fattige lande. Skal jordbrugere have adgang til at bruge alt det vand, der passer dem, alt det vand, der passerer deres jorde, eller skal de dele solidarisk med naboerne og byerne? Og igen: Hvem bestemmer? I nogle stater er både landsbyernes bystyre og staternes regeringer for svage og dårligt organiserede til, at de kan gennemtvinge en deling. Hvad stiller man så op, når det eftertragtede vand løber på tværs af grænser? Mellemøsten I Mellemøsten kan en konflikt om vand lynhurtigt sætter gnister til endnu en konflikt. Jordanfloden og dens videre forløb er en kilde til vandforsyning i både Israel,

3 D R I K K E V A N D 3 Hvor tørsten er størst Den portion vand, der er på vores planet, forandrer sig ikke; den er konstant. Man siger, at 2.53 % af Jordens vand er fersk. To ud af tre liter ferskvand på Jorden er frosset fast i gletsjere, is og sne omkring Polerne, så der er altså under en procent af Jordens vand, der kan tappes fra, når vi skal have drikkevand. Kortet her viser, hvordan ferskvandet fordeler sig i procent på kloden. På kortet kan du også se og sammenligne, hvordan Jordens befolkning fordeler sig. Manglen på vand er værst for de mennesker, der lever i Asien. Her bor mere end hver sjette af alle Jordens mennesker. NORD- OG CENTRAL- AMERIKA 15 % 8 % SYDAMERIKA 26 % 6 % Andel af verdens ferskvand Andel af verdens befolkning Verdens vandreserver og befolkning EUROPA 8 % 13 % AFRIKA 11 % 13 % ASIEN Kilde: UNESCO 36 % 60 % AUSTRALIEN OG OCEANIEN 5 % u. 1 % VAND PÅ DUNKE. Mangel på drikkevand i Pakistan under alvorlig hedebølge juni Foto: A Qureshi AFGHANSK DRENG HENTER VAND. Omkring 1,4 milliarder mennesker har ikke adgang til rent drikkevand. Mindst 2 millioner børn dør hvert år af sygdomme, der skyldes manglen på rent drikkevand, og i nogle ulande er 80 procent af alle sygdomme relateret til manglen på rent drikkevand. I de mindst udviklede lande har 41 procent af beboerne ikke adgang til rent drikkevand. Foto: Yves Sieur Syrien, Jordan og de palæstinensiske områder. I dag tilfredsstiller Israel omkring en tredjedel af sit behov for ferskvand ved at pumpe vand op under de besatte palæstinensiske områder. Hvis de to parter skal enes om fred, og Israel skal trække sig tilbage fra Gaza og Vestbredden til fordel for oprettelsen af en palæstinensisk stat, vil det kræve, at de to parter enes om fordelingen af ferskvandet. Tyrkiet Lidt længere mod nord er Tyrkiet og Syrien uenige om udnyttelsen af ferskvandet i floder, der krydser den tyrkisk-syriske grænse. Den tyrkiske regering har opført en enorm dæmning i den sydlige del af Tyrkiet for at sikre vand til moderniseringen af det tyrkiske landbrug. Det gør Syrien urolig, for Syrien skal også bruge vand til at udvikle det syriske landbrug. Hvis Tyrkiet stopper for vandet, visner de syriske marker. På samme måde vil Syrien få magt til at lukke Israels landbrug, hvis Syrien får adgang til Jordanflodens udspring. Alle har ret til vand Men selv om adgangen til vand nu er en menneskeret, vil mennesker stadig skulle dø af tørst og af urent vand. FN kan ikke trylle med naturens ressourcer. Verden vil stadig blive ramt af tørkekatastrofer. Hvad FN har slået fast, er, at ingen kan hindres adgang til vand, hvis der er vand i nærheden. Desuden har alverdens topledere aftalt den fælles ambition, at antallet af mennesker uden adgang til rent vand skal halveres inden år Til gengæld er det internationale samfund langtfra enigt om, hvilke regler der skal gælde for administrationen og fordelingen af vandet. Har staten grundlæggende en ret og pligt til at sørge for vand til alle og til at fordele vandet? Må stater udlicitere opgaven til kommunale eller private vandværker? Hvilken pris må vandværker så tage for vandet, og hvilke principper skal gælde for fordelingen af vandet? Det er vigtigt lokalt. Men det er også vigtigt internationalt. Tag Nilen. Den løber igennem en hel række stater i Nordøstafrika, indtil de sidste dråber løber ud i Middelhavet. For det sidste land på strækningen, Egypten, er Nilen selve landets pulsåre. Så godt som alle Egyptens indbyggere bor langs Nilen. Deres jordbrug ligger hele vejen langs Nilen. Resten af landet er stort set ørken. Nilen Men det er skralt med vand i Egypten. Derfor byggede landet i 1950 erne en stor dæmning ved byen Aswan for at samle en gigantisk sø bag dæmningen. Den skal sikre, at der vil være vand nok alle år, både de gode med meget regn og de dårlige uden regn. Søen er et reservoir. Men højere oppe ad Nilen har andre lande også brug for at udvide deres landbrug for at producere nok mad til deres befolkninger, der vokser ligesom Egyptens. Mens de opfører lige så store dæmninger og tager lige så meget vand ud af Nilen som egypterne, vil der ikke være nok til at fylde søen ved Aswan, og så dør Egypten. Derfor har Egypten klart ladet sine sydlige naboer forstå, at det kan føre til krig, hvis de forgriber sig på de enorme vandmasser højere oppe ad Nilen. Krig! Danmark kan også få konflikter De internationale bestemmelser om vand taler blot om retten til at dække de mest nødvendige behov altså primært at undgå at dø af tørst. Men verdenssamfundet har ikke kunnet enes om generelle regler for delingen mellem stater, mellem regioner inden for stater og mellem f.eks. rige og fattige i de enkelte samfund. Dét land, der ligger højest oppe ad floden, vil altid have de bedste muligheder for at pumpe vand til side, før floden løber videre. Og det militært stærkeste land vil altid have de bedste muligheder for at gennemtrumfe deres vilje. Så er den danske havestrid til at overskue hvis risikoen sjældent er større, end at roserne på en dårlig sommer kan gå ud. Til gengæld kan der i Danmark komme en alvorlig konflikt mellem landbruget og resten af samfundet, når det gælder landbrugets enorme forbrug af vand til vanding. Kan det accepteres, at landmænd må forurene vores fælles drikkevand med gift og endda sprøjter klods op ad en vandboring selv om boringen ligger på landmandens egen jord? Vand kan altså også i Danmark blive kilde til store konflikter. Internet Webside med en hel række af eksempler på konflikter omkring vand: Hjemmeside for FN-organisationen UNESCO om vand: water/wwap/facts_figures/basic_needs.shtml Leksikon Forenede Nationer (FN) International organisation oprettet i 1945 med det formål at fremme mellemfolkelig fred og samarbejde. 189 medlemslande. Menneskerettigheder Grundrettigheder, der har til formål at sikre det enkelte menneske mod overgreb fra staten. Verdenssamfundet Generel betegnelse for det internationale samfund. Vestbredden Palæstinensisk område mellem Jordan og Israel. Kilde: Gyldendals Leksikon 1-3

4 4 D R I K K E V A N D Vand er kroppens smøremiddel Din krop har brug for vand for at fungere. Kroppen skal have mellem to og tre liter om dagen for at køre optimalt. Vand er nemlig rent smøremiddel for kroppen. Hvis man har svært ved at koncentrere sig i skolen, kan det være tegn på vandmangel. Vand er nødvendigt for al hjerneaktivitet og dermed indlæring. Uden nok vand går dit fordøjelsessystem i stå. Immunforsvaret bliver svækket. Du har desuden også brug for vand til at udrense affaldsstoffer og regulere kroppens temperatur. DERFOR: Drik masser af vand! Tekst: Medieskolen i Lyngby Foto: Roger Mesquita Badevandet bruges to gange Marie Dres Frydendahl har valgt et liv, hvor hun ikke bare tænder for vandhanen eller åbner for varmen. Hun tænker sig om, inden hun bruger vand eller varme. Af Christopher Thiesen, Der bliver slukket for det varme vand efter godt otte minutter, når Marie er i brusebad. En rød spand står ved siden af hende i brusekabinen. Spanden opsamler noget af det vand, som hun bruger. Vandet ville normalt gå til spilde, men ikke her hos Marie. Inden hun forlader badeværelset, sætter hun spanden hen ved siden af toiletkummen. Næste gang der er toiletbesøg, behøver man ikke trække ud, men kan bruge vandet i spanden, der ellers ville være gået til spilde. Marie er 20 år og bliver egentlig kaldt for Fryd af vennerne. Fryd har valgt at bruge varme og vand anderledes end de fleste af os andre. Ved at genbruge vandet fra badet til at skylle ud med i toilettet bliver der brugt meget mindre vand i længden. Sådan tænker Fryd om mange andre ting. Hun spiser ikke heller ikke kød længere.»der ville ikke være så meget at sige, hvis det kun handlede om at spare penge, men sådan er det ikke slet ikke. Jeg sparer egentlig ikke nogen penge, men for mig handler det om at undgå spild«, forklarer hun, mens hun viser rundt i sin lejlighed. Et liv i nøjsomhed Hvis man skal sammenligne Maries nøjsomme liv med noget helt andet, skulle det nok være en kaktus. Der er en hel kaktussamling i lejligheden. Hun samler ganske enkelt på kaktusser. Selv dem uden pigge er populære, VESTERBRO. Fryd bor midt i hjertet af København og har valgt at leve bæredygtigt og grønt. Foto: André W. Rasmussen INTET SPILD. Vandet fra badet går ikke til spilde. Noget af det samles op i en spand. Vandet bruges til at skylle ud med i toilettet. Foto: André W. Rasmussen for dem kan man kæle med. En kaktus passer fint ind i Maries livsstil. Den bruger ikke meget vand, og den går ikke sådan bare lige ud, hvis livsvilkårene bliver lidt barske.»de fleste af os har lært, at man skal slukke lyset, inden man går hjemmefra. Det burde også være en selvfølge at tænke på, hvor meget vand og varme man egentlig bruger«, siger hun med en selvfølgelig tone. Der bliver ikke vasket tøj hjemme hos Fryd. Hun har ikke nogen vaskemaskine. En enkelt gang om ugen kommer de beskidte underbukser ned i møntvaskeriet rundt om hjørnet. Socialisme er sagen Fryd har boet på Vesterbro i København sammen med sine to venner siden november Lejligheden fortæller meget om, hvordan hun ser på verden. I stuen er der plakater med politiske budskaber:»fuck racism«og»for Tolerance and Respect«. Der er plakater med antifascistiske, antisexistiske og antikapitalistiske udsagn.»i starten, da jeg boede hjemme hos mine forældre, var jeg ikke nær så bekymret TANDBØRSTNING. Selvfølgelig løber vandhanen ikke, mens Fryd børster bisserne. Foto: André W. Rasmussen RADIATOR. Der bliver kun tændt for radiatoren, når der er brug for det. Og den bliver slukket, når der ikke er nogen i lejligheden. Foto: André W. Rasmussen for, hvor meget jeg brugte. Indtil jeg pludselig blev mere opmærksom på vores forbrug, hvor længe radiatoren for eksempel stod tændt«. Fryds mor er socialdemokrat, så de har ofte lettere ved at blive enige, end når Fryd diskuterer politik med sin far. Han er købmand og ejer en kæde af markeder.»mine forældre siger, at uddannelse er vejen frem. Det synes jeg også selv er vigtigt. Men lige nu vil jeg egentlig helst arbejde med kunst og søge ind på Kunstakademiet. Man skal have lov til at vælge selv. Derfor har jeg også valgt, at jeg vil leve efter mine holdninger. Og så er det altså helt naturligt, at vandet for eksempel ikke bare løber fra hanen, mens jeg børster mine tænder«.

5 D R I K K E V A N D 5 SMAG FOR VAND. Elever fra Medieskolen i Lyngby fandt, at almindeligt postevand smagte bedre end kildevand i en blindtest. Foto: Sarah Hesselbo Kildevand sucks, postevand rocks! En halv liter kildevand koster over syv kroner. En halv liter postevand koster kun 1,5 øre. Kildevand er altså ca. 483 gange dyrere pr. dråbe end helt almindeligt postevand. Men smager det også 483 gange bedre? Medieskolen i Lyngby har forsøgt at finde et svar og lod et testpanel på 12 elever smage postevand fra en skole og kildevand fra en dagligvareforretning i en blindtest. Testpersonerne skulle udvælge det vand, der smagte bedst. Resultatet viste, at kildevand tilsyneladende er totalt unødvendigt for de fleste. 64 procent af testpersonerne syntes bedst om postevandet, mens kun 36 procent faldt for kildevandet. Konklusion fra Medieskolen i Lyngby: Kildevand sucks, postevand rocks! KILDEVAND. Vi skal drikke mindst to liter vand om dagen for at få nok vand. Foto: Rikke Steenvinkel-Nordenhof Vasker op i svømmehal For Jesper er vand en større del af hverdagen, end for de fleste andre. Hans arbejde indebærer nemlig, at han skal bruge temmelig meget vand. Af Tobias Mazanti, Når Jesper Thomas på en tallerken langer den første burger over disken i cafeteriet, lægger han bunden på den store stabel af tallerkener, der senere kommer ud i opvasken og skal vaskes op! Jesper er 17 år og arbejder som opvasker. Han er dermed storforbruger af vand. Cafeteriet bruger over 200 liter vand hver dag bare til at spule tallerkener. Han har haft jobbet i over et år. På det år er der brugt over liter vand til at spule snavsede tallerkener, inden de skal i opvaskemaskinen. Når Jesper ikke er på arbejde, er det meget sjældent, at han vasker op. Med mindre han bliver tvunget til det. Man kan måske godt forstå ham. Jesper arbejder flere gange om ugen. En normal arbejdsdag er på otte timer og nogle gange mere. Han arbejder både morgen og aften. På en måned med rigtig meget arbejde tjener han over kroner.»det er ikke et specielt fedt job, men det giver penge, og dem havde jeg brug for, da jeg startede. Jeg havde nemlig en rimelig stor gæld. Og så er de andre ansatte i øvrigt flinke«. Tjansen i svømmehallen Til daglig er arbejdet altså i høj grad præget af udsigten til en stor opvask. Men det er ikke kun tallerkener, han har udsigt til. Jesper kan fra køkkenet kigge lige ind i den svømmehal, hvor cafeteriet ligger.»når jeg er i brusebad derhjemme, bruger jeg ofte ti minutter under bruseren. Når jeg sidder i karbad, kan jeg sagtens sidde i en halv time. Jeg kan godt lide at ligge der i det varme vand. Når man står og fylder vand i karret, tænker man ikke på, at man skal være glad for vandet. I andre lande vasker de jo sig i beskidt vand«. Jespers eget vandforbrug Jesper tænker ikke særlig meget over sit vandforbrug, men prøver alligevel at spare på vandet. Hans forældre tænker derimod temmelig meget på at spare på vandet. De har sparefunktioner næsten alle steder i huset. På toilettet, på bruseren, på opvasken og på radiatoren. Alligevel fylder vandet meget i Jespers liv. Hver dag drikker han faktisk op mod fem liter vand.»på arbejdet er der ikke så mange pauser. Men jeg har altid en flaske med vand i nærheden. Når jeg kommer hjem, drikker jeg vand, når jeg spiller computer. Også i weekenderne. Men det er ikke altid kun vand, der bliver drukket. Øl-vand kan man måske kalde det. Men vand er der i hvert fald i. En gang imellem kan jeg også godt lide en Bailey med isklumper i! Jespers døgn er nærmest omvendt i forhold til os andre. Når vi er i skole og laver nogle svære ting, ligger han og sover efter en hård arbejdsdag eller en hård nat med vennerne eller computeren. Når han står op efter kl. 12, sidder vi andre og har frokostpause. Andre gange bliver klokken to om eftermiddagen, før han er oppe. Og så er det ud i morgenbadet og ligge der en halv times tid. Jesper er normalt på toilettet 4-6 gange om dagen, og så gavner det jo at have vandsparer i toilettet. En gennemsnitsfamilie bruger i hvert fald liter vand om året. Man kan vist godt sige, at Jespers familie hører til gennemsnittet, mens Jesper på arbejdet sætter rekord i vandforbrug! VAND. Jesper drikker et par liter vand om dagen. Foto: Martin Lyager TALLERKENSPULING. Jesper har spulet tallerkener i et år. På det år har han ekspederet liter vand i kloakken bare ved at spule tallerkener. Foto: Martin Lyager VAND. Tandbørstning går der let en liter eller to med. Foto: Martin Lyager VAND. Kildevand eller postevand. Det er ligegyldigt, når tørsten skal slukkes. Foto: Martin Lyager KARBAD. Jesper elsker lange karbade og tænker ikke synderligt over, at der bruges ekstra meget vand til karbadet. Foto: Martin Lyager Internet Find spareråd på Københavns Energis hjemmeside: Amtsrådsforeningen om spareråd i hjemmet:

6 6 D R I K K E V A N D Danskerne sparer på vandet Danskerne er blevet meget bedre til at spare på vandet. År for år er forbruget faldet. Det hænger sammen med, at staten har lagt afgifter på forbrug af vand. Danskerne skal altså betale afgifter til staten, hver gang de åbner en vandhane. Vi betaler også en afgift for det vand, der løber ud gennem kloakken. Når det bliver for dyrt at bruge en vare, må man spare altså skære ned på sit forbrug. Sådan gælder det også for vandforbruget. mio. m Erhvervsvanding Forbrug af vand i Danmark Kilde: Danmarks Statistik Tab Industri mv. Husholdning ILTNINGSTRAPPE. Hvidovre vandværk. Foto: Martin Zakora Danskerne sparer på vandet Vandforbruget falder, mest i Vestsjællands og Vejle amter, mindst på Bornholm og i Sønderjylland. Forskellene skyldes bl.a. pris, antal af turister og kampagner. Husholdningsforbrug Enheden er liter pr. indbygger pr. dag København mv Roskilde Amt Storstrøms Amt Fyns Amt Ribe Amt Ringkøbing Amt Viborg Amt Frederiksborg Amt Vestsjællands Amt Bornholms Amt Sønderjyllands Amt Vejle Amt Århus Amt Nordjyllands Amt Hele landet Note: København mv. er Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Amt. Kilde: Danmarks Statistik Af Michael Rothenborg Danskernes vandforbrug er år efter år faldet. Og vi fortsætter med at lukke for hanerne, men der er stor forskel på, hvor gode vi er til at holde hus med vandet. Vandforbruget faldt fra 2001 til 2002 fra 131 til 126 liter per person per døgn, men det dækker over meget store regionale forskelle. For eksempel bruger husholdningerne på Bornholm næsten dobbelt så meget vand per indbygger som husholdningerne i Vestsjællands Amt. Det viser beregninger, som Danmarks Statistik har foretaget for Politiken. I det hele taget sparer sjællænderne mere på vandet end fynboerne og jyderne. Men de har også mindre af det. Langt hovedparten af vores grundvandsressourcer findes vest for Storebælt. Det afspejler sig i højere vandpriser østpå. Prisen er derfor en god grund til at spare-.»vestsjællands Amt er et forholdsvis tyndt befolket område. Det betyder, at der er færre mennesker til at betale for rensningsanlæg og vandindvinding«, siger Jens Peter Brenøe, konsulent i Københavns Energi. Forskelle på prisen Også fuldmægtig i Danmarks Statistik, Christian Tronier, peger på vandprisen som en mulig årsag til de store forskelle mellem amterne. Men direktør Anders Bækgaard fra de danske vandværkers forening, Danva, mener ikke, at prisen er hovedforklaringen.»ifølge vores undersøgelser er der ikke nogen klar, tydelig tendens til, at pris og forbrug følges ad«, siger Anders Bækgaard. Hverken han eller Vestsjællands Amt har dog et bud på, hvorfor netop den landsdel ligger så flot. Men afdelingsleder i amtet, Peter Lund Andersen, peger på, at man måske mere end andre amter er meget påpasselig med ikke at tælle erhvervsforbrug med hos de almindelige forbrugere.»vi har i mange år gjort os stor umage med at få statistikken udskilt i henholdsvis husholdningsforbrug og øvrigt forbrug, blandt andet industri«, siger Peter Lund Andersen. Turister tæller med Eksperterne har også svært ved at forklare, hvorfor sønderjyderne fråser med vandet, mens Bornholms og Ringkjøbing Amts høje forbrug efter alt at dømme skyldes, at områderne er tyndt befolkede og har mange sommerhuse. Når vi fra andre landsdele tager til klippeøen eller Vesterhavet, tæller vores forbrug nemlig med i de lokales.»turisternes forbrug er indregnet i bornholmernes«, bekræfter miljøingeniør Bent Nielsen fra Bornholms Regionskommune. Han vurderer, at øboernes forbrug fratrukket turisternes rent faktisk ligger under gennemsnittet. Bent Nielsen fremhæver også, at forbruget på Bornholm trods alt er faldet kraftigt i en periode med et stigende antal turister. Også amters og kommuners holdninger til vandbesparelser har indflydelse på forbruget. I Danvas egen statistik over landets største byer kan man se, at indbyggerne i København allerede i 1993 var nede på 144 liter per person per døgn, blandt andet fordi kommunen var tidligt ude med vandsparekampagner. Forbruget er så siden langtfra faldet så meget som for eksempel Odenses. I 1993 brugte indbyggerne hele 162, men nu er man, blandt andet som følge af kampagner, nede under hovedstaden med 113 liter. VANDHUND ELLER SPAREGRIS. Sønderjyderne er nogle slemme vandhunde. De hører til de danskere, der bruger mest vand, mens folk på Vestsjælland er gode til at passe på vandet.

7 D R I K K E V A N D 7 Regnvejr over Danmark Hvis man ikke kan lide regnvejr, skal man bo på det yderste af Sjællands Odde, på Sejerø eller på det yderste af Røsnæs ved Kalundborg fjord. Her regner det nemlig ikke ret meget. Som man kan se på kortet falder der masser af regn i Sønderjylland. Selv om vestjyderne får nogle pæne regnbyger, er der mangel på drikkevand flere steder langs den jyske vestkyst. Vandet siver hurtigt i undergrunden på grund af sandjorden, derfor må bønderne vande deres jord. Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut Forbrug af vand i Danmark Årlig gennemsnitsnedbør under 500 mm mm mm mm mm over 900 mm Værsgo og drik! Danskerne bruger 646 millioner kubikmeter vand om året DANSKERNES FORBRUG AF VAND på et år: en terning på 865 meter på hver led RUNDETÅRN: 36 meter Vind en tur i badeland for hele klassen: Test dig selv i Volmer Vandhunds Store Vandvids-Quiz Tjek dit eget vandvid! Find ud af, hvor meget eller hvor lidt du ved om vand. Hop ud i Volmer Vandhunds quiz om vand på Af Ulrik T. Skafte Vind en tur i DGI-byens fantastiske badeland for hele klassen eller for din familie. Københavns Energi (KE), der forsyner København og omegnskommunerne med vand, elektricitet, gas og varme, udskriver i forbindelse med Vandets Dag den 22. marts konkurrencen Volmer Vandhunds Store Vandvids-Quiz. Hovedpræmien er naturligvis en tur i DGI-Byens badeland for hele klassen eller hele familien. Hver måned i april, maj og juni trækker KE lod om 50 nøgleringe og fem eksemplarer af Harry Potter og Phønixordenen. Sidste frist for at deltage i quizzen er den 15. juni. Man kan kun deltage i konkurrencen ved at gå på Internettet og tjekke ind på God fornøjelse! Test dit vandvid her! Svar på disse 10 absolut vandede spørgsmål om vand. Hvis du får lyst til mere, så tjek ind og se, om du kan klare Volmer Vandhunds Store Vandvids-Quiz på Testspørgsmål: 1. Bruger en københavner 55 liter vand til at bade og vaske sig? 2. Er der lagt mere end kloakrør ud i Danmark? 3. Kan et fingerbøl gift slå fisk ihjel på en 22 kilometer lang strækning i en å? 4. Bruger københavnerne mest vand om lørdagen? 5. Bruger hver dansker i gennemsnit 126 liter vand om dagen? 6. Består et menneske af 90 procent vand? 7. Bruger en familie på fire personer i gennemsnit 18 tankvogne med liter vand om året? 8. Er 60 procent af jordens vand fersk? 9. Ligger vandværkstedet i Valby i København? 10. Er spildevand det samme som det vand, der løber ud i en kloak? Rigtige svar findes her: Rigtige svar til test! Hvis du vil deltage i quizzen og vinde en tur i badeland for hele klassen skal du klare en test, der ligner denne her på 1. Nej 2. Ja 3. Ja 4. Nej 5. Ja 6. Nej 7. Ja 8. Nej 9. Ja 10 Ja Er du en vittig (vand)hund? Og kan du hælde vand ud af ørerne? Så har undervisningsportalen EMU en konkurrence for dig. Gå ind på og læs vandede vittigheder og ordsprog. Bliver din vittighed udvalgt til ugens vits, vinder du et vaskeægte badedyr. Konkurrencen løber fra 1. marts til 11. juni Læs mere på:

8 8 D R I K K E V A N D Når vandet løber... Det kan være dyrt at lade toilettet løbe. Københavns Energi har lavet nogle beregninger, der er baseret på tal fra Her kan du se, hvad det koster at lade vandet. Toilet løber, så det er svært at se Toilet løber, så det kan ses Vandspild pr. år Pris Svarer til 100 m kr. 200 m kr. Ny cykel Computer med skærm, DVD og CD-brænder Toilet løber, så der er uro i overfladen 400 m kr. Skiferie for hele familien 13. juni 2003: Testfamilie skruer ned for vandet Dagbladet Politiken og Københavns Energi følger i et år vandforbruget hos en familie i Valby. Den første måling blev foretaget 11. maj Forbruget var den gang meget lavt. Uden særlig indsats faldt det meget hurtigt. Trekvart år efter er vandforbruget stadig meget lavt. Af Mette Noppenau Dagbladet Politiken var 11. maj ude at måle vandforbruget hos testfamilien Thomas og Merete Riis og deres to børn på seks og syv år. Det viste sig overraskende, at familien allerede dengang brugte langt under det københavnske gennemsnit på 125 liter vand i døgnet per husstandsmedlem. Dengang lød beregningen for familien Riis på 80 liter vand per familiemedlem per døgn. Vandforbruget er faldet yderligere siden Politikens besøg.»67 liter per person per døgn«, lyder vandkonsulent Jens Peter Brenøes nye dom over familien. Og han er lige så overrasket som familien selv.»de første to dage efter jeres besøg var vi helt stressede over vores vandforbrug. Men efterhånden tog vi det afslappet igen. Men vi har nok skærpet vores bevidsthed om vandforbrug. Vi bruger i det hele taget baljen mere. Både til at rense grøntsager og vaske op i. Og som det eneste nye har vi anskaffet os en regnvandsopsamler«, fortæller Thomas Riis. Med måling nr. 2 foretaget 13. juni viste det sig, at familien havde sænket vandforbruget med yderligere 13 liter per person uden at de led nogen nød-.»vi har hele tiden haft for øje, at hygiejne og komfort stadig skal være i top. Derfor har vi for eksempel slet ikke blandet vores børn ind i det. Men 13 liter, det havde jeg godt nok ikke regnet med«, kommer det fra den tydeligt tilfredse familiefar. Vand siver gennem familiens liv Ud over at være mere bevidste selv har familiens offentliggjorte vandforbrug også FAMILIEN RIIS. Merete og Thomas Riis skruede familiens vandforbrug ned med 13 liter pr. person fra maj til juni måned. Foto: Jan Grarup sat sit spor på parrets omgangskreds. Både venner, familie, naboer og kolleger har vist stor interesse for vandforsøget. Ofte har parret været omdrejningspunkt i en vanddiskussion. Den starter som regel med en lille spids kommentar, men ender efterhånden i en seriøs debat. Det glæder konsulenten fra Københavns Energi.»Første skridt er jo at skabe debat om og fokus på vandforbruget. Derefter planter vandforbrug sig i folks bevidsthed. Vi har også fået et hav af henvendelser efter artik- SKIDEGODT. Familien Riis nu med vandsparende toilet, armatur, der blander koldt og varmt vand i ét greb, og en A-mærket vaskemaskine, som selv doserer vand i forhold til mængde af tøj. Alt sammen hamrede nålen i vandmåleren i bund til fantastiske 53 liter pr. person pr. døgn. Foto: Finn Frandsen lerne i Politiken«, fortæller Jens Peter Brenøe. De magiske 60 liter Med det i baghovedet har Københavns Energi tilbudt familien Riis at få installeret den række vandsparere, som Thomas og Merete mangler for at kunne presse vandforbruget helt i bund. Parret får derfor installeret en vandbesparende vaskemaskine, et toskylstoilet, en sparebruser og et etgrebsarmatur ved håndvasken på badeværelset. Alt sammen noget, der skulle få familiens vandforbrug ned på det magiske tal 60 liter per person per døgn, som Merete Riis har sat som mål.»det er simpelthen bare et spørgsmål om at ændre sine vaner. Vi har ikke skåret ned på noget bare øget vores omtanke, så 60 liter virker overhovedet ikke uoverskueligt«, siger Merete Riis, som bliver bakket op af en positiv vandkonsulent. Han er heller ikke længere i tvivl om, at familien sagtens kan nå ned på 60 liter.

9 D R I K K E V A N D 9 Dyrebare dråber Pengene fosser lige i kloakken, når vandhanen drypper. Det kan koste kroner om året, hvis vandhanen står og drypper med små hurtige dryp. Det ser ikke ud af meget, men faktisk kan det koste næsten liter rent drikkevand, hvis hanen drypper. Det svarer næsten til en af brandvæsenets tankvogne. Løber hanen konstant, kan det koste op mod liter om året eller 275 liter om dagen. Det er mere end det dobbelte af, hvad en normal familie bruger af vand. Kilde: Plakatserie om vand fra Københavns Energi. Kan bestilles gratis på juli 2003: Fortsat vandfald i Valby Familien Riis fra Valby får for tredje gang målt vandforbruget. Nyt vandsparende toilet fører til chokresultat. Af Mette Noppenau Familien Riis nu med vandbesparende toilet, armatur, der blander koldt og varmt vand i én hane og ét greb, en bruser med sparefunktion og en A-mærket vaskemaskine, som selv doserer vand i forhold til mængde af tøj. Alle disse forunderlige forhold har atter fået vandforbruget til at falde hos familien Riis. Ved seneste måling i sidste uge lød vandforbruget på 53 liter per person per døgn.»jeg var ved at tabe underkæben. Men det var selvfølgelig det resultat, jeg havde håbet på«, siger vandkonsulent fra Københavns Energi, Jens Peter Brenøe, som alle tre gange har stået for familien Riis vandmålinger. Han har i øvrigt tjekket, at vandmåleren fungerer, som den skal. Gjort det umulige Efter Jens Peter Brenøes gode råd ved første besøg i maj faldt forbruget til 67 liter. Og nu har familien altså atter gjort det umulige ved at skrue yderligere 14 liter ned.»det kom helt bag på os, for vi har ikke ændret vaner siden første gang, I var her. Men vi er overbevist om, at det nye toilet alene sparer os ti liter«, forklarer Thomas Riis. Det har hele tiden været familiens holdning, at vandspareplanen ikke skulle gå ud over familiens livskvalitet. Børnene gør, som de plejer, og det gør forældrene også... næsten.»når vi efterlader skåle med lidt rester af cornflakes, ville jeg i gamle dag have taget en børste og skrubbet resterne af under rindende vand. Nu stiller jeg skålene i blød i vasken. På den måde sparer jeg måske et par liter, og det er altså nemt«, fortæller den samvittighedsfulde far.»53 liter er fint. Det ville et fast forbrug på 60 liter per person også være. Vi er jo ikke fanatiske. Det gælder om at finde et udholdeligt leje, og det er vist dér, vi er nu«, siger Merete Riis, som indrømmer, at familien dog alligevel må lægge ører til spydige drillerier om det lave forbrug. En gennemsnitskøbenhavner bruger 125 liter vand om dagen, mens en gennemsnitsdansker bruger 126 liter. USYNLIGE UDSLIP. Toilettet kan smide rigtig meget vand i kloakken, uden at man kan se det. En tør klud eller et stykke papir på bagkanten af kummen afslører dog hurtigt, om toilettet er utæt. Foto: Morten Langkilde. HEL FAMILIE HOLDER PÅ VANDET. Testfamilien fra Valby holder stadig hanen lukket. Familien har uden at lide nød et vandforbrug, der er på det halve af landsgennemsnittet. Her vander Thomas Riis sine krydderurter. Han kunne dog ikke drømme at vande haven. arkivfoto: Morten Langkilde. 9. februar 2004: Ros til familien Riis Familien Riis i Valby holdt i februar 2004 stadig forbruget helt i bund - næsten. Af Michael Rothenborg Thomas Riis blev småsyg, lige inden vandsparefamilien fra Valby skulle på vinterferie. Men han tror ikke, at det er, fordi familien har sparet for meget på vandet.»jeg har da vasket mig og drukket godt med væske«, hvisker Thomas Riis med 39 grader i feberstemme.forbruget kunne ellers godt tyde på næsten overmenneskelige besparelser. Mens landsgennemsnittet i 2002 lå på 126 liter per person per døgn, er Thomas og Merete Riis og deres to børn nede under det halve.allerede før de i sommer fik blandt andet toskyls-toilet, sparebruser, A- mærket vaskemaskine og regnvandsopsamler, lå de rigtig pænt på 80 liter per person per døgn. Og derefter dykkede forbruget til liter.det er dog steget en smule siden de allerførste euforiske sommerdage, hvor det var helt nede på 50. Normalt er det ellers om sommeren, man bruger mest vand: drikker mere, tager et ekstra bad, vander blomster eller fylder havebassin op-.»men i sommer var vi lige begyndt, og der gik virkelig sport i at lukke rigtig hurtigt for hanen«, forklarer Thomas Riis, der tror, at forbruget stadig er lavt, fordi familien har fået indarbejdet nogle gode vaner.»for eksempel skyller vi næsten altid grøntsager i balje og sætter vand i køleskabet i stedet for at lade det løbe, til det er drikkekoldt«.konsulent Jens Peter Brenøe fra Københavns Energi tvivler på, at det kan blive bedre - og anbefaler nu familien Riis at koncentrere sig om at holde det lave forbrug.»det er tit, at forbruget stiger, når nyhedens interesse går af«, siger Brenøe, der dog ikke tror, at forbruget vokser nævneværdigt, når familien nu har grønne installationer og tager korte bade.læs flere spareråd på eller din egen kommunes hjemmeside. Internet Om danske vandværker og rensningsanlæg se: Foreningen af Danske Vandværker Dansk Vand- og Spildevandsforening

10 10 D R I K K E V A N D KATTEPINE. Man kan hurtigt komme i en slem kattepine med sin vandregning, hvis man sørger for frisk vand til sin kat ved at lade vandet løbe, mens man ikke er hjemme. Foto: Polfoto. Spar på vandet! Danskerne har siden 1989 skåret hver fjerde liter vand væk i vandforbruget hjemme i boligen. Men det er stadig muligt at spare på vandet. På den måde tjener du penge til din familie, og du er med til at passe på miljøet. Brug sparebrusere. Luk for vandet, når du sæber dig ind eller vasker håret. Lad ikke vandet løbe, når du børster tænder. Brug toiletter med lavt skyl. Sæt en kande vand i køleskabet, så har du altid koldt. vand og skal ikke lade hanen løbe. Genbrug vand så ofte som muligt. REGNVANDSTØNDE. Over ti år er forbruget af vand faldet med 29 procent. Det er hovedsagelig husholdningerne, der sparer. - Foto: Ole Buntzen 19 tankvogne med vand til familien 126 liter vand bruger hver dansker i gennemsnit om dagen. En familie på fire bruger på et år liter vand. Af Ulrik T. Skafte På tegningen ved siden af ser du en lejlighed i en boligblok i Vanløse. I lejligheden bor en familie på to voksne og to teenagere. Familien bruger vand, som familier nu engang gør, når de for eksempel går på toilettet, tager bad eller vasker tøj. Sådan en familie bruger i gennemsnit 126 liter vand per person om dagen ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik. I gennemsnit lader familien med de to teenagere altså liter vand om året sive ud af hanerne om året. Lad os forestille os, at der bliver lukket for vandet til familien. Vandværket kan ikke levere vand. En utænkelig situation, men det kan trods alt ske, at der opstår denne usædvanlige situation eksempelvis ved en ulykke. Hvordan skulle familien så få vand? Vi ringer til brandvæsenet! De rykker ud med en vandvogn, der rummer liter vand. Hvis brandvæsenet med en tankvogn skal forsyne familien med vand i et år, betyder det, at brandmændene skal køre frem og tilbage 19 gange med denne tankvogn, før familien har vand nok til deres daglige forbrug i et år. Lad os forestille os en helt anden situation. Lad os forestille os, at familien bor langt ude på landet i Vietnam og stadig har det samme vandforbrug. I Vietnam bærer man ofte vand til huset med to spande, der hænger i et åg over skulderen. Hvis der kan være ti liter vand i hver spand, betyder det, at familiemedlemmerne skal løbe frem og tilbage 26 gange om dagen mellem brønden og deres eget hus for at følge med i vandforbruget. Nu er familien i Vanløse heldige. De kan bare dreje på hanen, så løber vandet ud af sig selv til glæde og fornøjelse. Men hvad er det egentlig, der sker, inden vandet kommer op til hanerne i lejligheden? Vandværket Det vand, som familien i Vanløse bruger, er pumpet op fra undergrunden af et vandværk. Dette vand kaldes råvand. Råvand samles op af pumpestationer, hvorfra det igen sendes videre til iltning. Vandet iltes af tre grunde. Iltningen giver for det første vandet en frisk smag. For det andet kan man lettere fjerne gasser som metan og svovlbrinte og metaller som jern og mangan i vandet, når det bliver iltet. Metallerne er ikke farlige. Men vandet bliver misfarvet og lugter, hvis der er jern og mangan i det. For det tredje skal man sørge for ilt til de bakterier i vandet, der er med til at fjerne de rester af gødning, der kan være i jorden sammen med vandet. Bagefter løber vandet gennem to filtre et groft og et mindre groft, hvor bl.a. jernslam filtreres fra. Vandet løber videre til en stor underjordisk beholder med rent vand. Fra beholderen pumpes vandet ind til den nærmeste storby, eksempelvis København, fra et maskinhus. Vandtårnet Nogle steder pumpes vandet op i et vandtårn, så der kan opretholdes et pænt tryk i nettet. Det er trykket fra vandet i vandtårnet, der leder vand ud til husene i nærheden. De fleste steder bruger vandværkerne dog pumper til at holde trykket oppe. Familien her bor i et højhus, der ligger på en bakketop. Her kan det være et problem at få trykket højt nok, så vandet kan komme op. Højhuset ligger højere end vandtårnet. Og så må man have en vandpumpe til at pumpe vandet op, så det kan nå op til den øverste etage. Hvis der er brud på vandledningen, falder trykket og så kan man opleve, at der ikke kommer vand ud af vandhanen, når man drejer på den. Det sker dog yderst sjældent. Hvad bruger familien vand til? Over halvdelen af det vand, der føres ind i familiens lejlighed i Vanløse, bruges på badeværelset. 36 procent af vandet i en dansk gennemsnitsfamilie bliver brugt til bad og vask, mens 27 procent skylles i toilettet. Familien vasker tøj to gange om ugen. Det kræver vand. 13 procent af danske familiers vandforbrug bruges til at vaske tøj i. Til opvask og rengøring forsvinder 10 procent. I køkkenet bruger familien dog kun 7 procent af vandet. Her tapper de vand af hanen til at drikke og til at lave mad i. De sidste 7 procent bruges til lidt af hvert eksempelvis når der skiftes vand i akvariet, eller en af hanerne i lejligheden er blevet utæt og drypper. Det kan faktisk blive rigtigt dyrt at lade den dryppe. Hvis den drypper hurtigt, kan den lade liter vand forsvinde ud i kloakken på et år. Det svarer til, at der løber vand fra tre af brandvæsenets tankvogne direkte ud i kloakkerne igen. Vand bringer varme i vore boliger Familien kan bare skrue op på en termostat, hvis de fryser. Der er nemlig 90 grader varmt vand fra et fjernvarmeværk i lejlighedens radiatorer. Fjernvarmeværket ligger 10 kilometer væk. Mange boliger i Danmark varmes op med fjernvarme. I dag er der ca. 1,5 millioner mennesker i Danmark i 1,2 millioner boliger, der har fjernvarme. 6 ud af 10 boliger i Danmark varmes op med fjernvarme erhvervsejendomme, skoler, alderdomshjem og andre institutioner varmes også op med fjernvarme. Fjernvarmen bruges også til at varme det vand op, der gør, at familien kan tage et dejligt varmt brusebad hver morgen. SÅDAN BRUGER EN FAMILIE VAND. 36 % af vandet i en dansk gennemsnitsfamilie bliver brugt til bad og vask, men 27 procent skylles ud i toilettet. 13 % bruges til at vaske tøj i. Til opvask og rengøring forsvinder 10 procent. I køkkenet bruger familierne dog kun syv procent af vandet. Her tapper de vand af hanen til at drikke og til at lave mad i. De sidste syv procent bruges til lidt af hvert - eksempelvis til at vande blomster, vaske bil eller som vand i familiens akvarium.

11 D R I K K E V A N D 11 PILLER TIL AT RENSE VAND. Det danske postevand er uden smag af kemikalier som klor. Sådan er det ikke i mange andre europæiske lande. Foto: Kåre Viemose Dansk vand er postevand Vi er heldige i Danmark. Her er masser af drikkevand i undergrunden. Vandet er i reglen så rent, at vi kan drikke det direkte fra pumpen. Vandet skal kun iltes og filtreres, så er det klar til at blive drukket. I Tyskland, Frankrig og England er man derimod nødt til at pumpe vand op fra søer og floder. I disse lande må man ofte rense vandet med kemikalier, inden det sendes ud til borgerne. Hvis man ikke kan lide smagen af vandet, må borgerne i stedet købe drikkevand på flaske i supermarkedet. Vand fra vandhanen er billigt. Det koster kun 3 øre per liter. Det svarer til, at man kan få 300 liter postevand for det samme, som en liter kildevand koster i supermarkedet. RENT VAND. Det danske postevand er rent. Og så er det billigt. Kun 3 øre pr. liter. Foto: Asger Carlsen Danmark! ILTNING. Vandet iltes på vandværket og bliver renset for gasser og metaller. Gasserne er ikke sunde. Metallerne sætter sig i rør og misfarver tøj, derfor fjerner man dem. Foto: Martin Zakora UDEN VAND. Det er ikke sjovt, når der er noget galt med drikkevandet. Så bliver livet pludselig besværligt. Her henter lille Tobias og hans mor frisk vand fra en tank sat op af brandvæsenet, fordi der var fundet farlige bakterier i drikkevandet. Foto: Claus Bonnerup VANDSKADE. En computer skruede op for trykket. Det betød, at vandrørene sprang otte steder i København. I Klerkegade stod vandsøjlen op i fire etagers højde. Beboerne måtte dagen efter hente vand fra brandhanerne. Foto: Thomas Borberg Internet VANDVÆRKET. Grundvand pumpes op af boringer, hvorfra det igen sendes videre til iltning. Vandet iltes af tre grunde. Iltningen giver vandet en frisk smag. For det andet kan man lettere fjerne gasser og metaller, når det bliver iltet. For det tredje skal man sørge for ilt til de bakterier i vandet, der er med til at fjerne de rester af gødning, der kan være i jorden sammen med vandet. Bagefter løber vandet gennem to filtre - et groft (forfilter) og et mindre groft (efterfilter), hvor bl.a. jernslam filtreres fra. Fra et vandtårn eller en beholder pumpes vandet ind til den nærmeste by eksempelvis København. UDGRAVNING. Nye vandrør lægges ned. Det er vigtigt at skifte rørene ud. Det er dyrt at miste vand på grund af utætheder. Foto: Rene Schütze Om drikkevand og vandværker på Dansk Vand- og Naturcenter: indv.htm Hjemmeside om vand produceret af GEUS en forsknings- og rådgivningsinstitution i Miljøministeriet

12 12 D R I K K E V A N D Vand til byens borgere Københavns forbrug af vand Danmark har mere end vandværker. Blot syv af disse, som Københavns Energi ejer, forsyner knapt en femtedel af Danmarks befolkning med vand. 366 kilometer rørledning leder dagligt vand til Københavnerne. Det friske drikkevand leveres direkte til borgerne gennem et bynet på km. Den ældste del af ledningsnettet er lagt helt tilbage i midten af 1800-tallet. Halvdelen af rørledningerne er lagt før mio. m I 1970 erne var københavnerne nogle rigtige vandgrise. Men siden er forbruget gået ned, fordi vand er blevet dyrere, og fordi vi er blevet bedre til at passe på det m Onsdag Gennemsnmitlig bader københavnerne levering Onsdag er den ugedag, hvor borgerne i København bruger mest vand. Om lørdagen bruger de mindst vand. man. tirs. ons. tors. fre. lør. søn. Københavns Energis Årsberetning 2000 og 2001 København: En tørstig storby Vand til københavnerne Københavns Energi indvinder årligt over 60 mio. kubikmeter grundvand til ca. 1. million borgere i København og omegn. Indvindingen af vandet sker fra et stort område af Sjælland. København bruger godt 60 millioner kubikmeter vand om året. Det svarer til, at man skal fylde Rundetårn gange for at få nok vand til cirka 1 million borgere i byen i et år. Af Ulrik T. Skafte Forestil dig, at man fylder Rundetårn i København med vand. Forestil dig, at alle københavnere for en stund kobler en vandslange til tårnet. De skal alle sammen tappe det vand, som de dagligt bruger, fra Rundetårn. Efter 1 time og 19 minutter vil der ikke være en dråbe vand tilbage i tårnet. København og kommunerne i omegnen, der får leveret vand fra Københavns Energi, bruger i alt 60 millioner kubikmeter vand om året. Vandet bruges af cirka 1 million mennesker. Det svarer til, at man skal fylde Rundetårn gange om året med vand, før man har vand nok til at forsyne alle københavnere med vand. Hver københavner brugte i liter vand i døgnet, som landets borgere bruger i gennemsnit. Ikke vand nok til København Selv om byens borgere er gode til at spare på vandet, er der slet ikke vand nok i Københavns undergrund til at forsyne byen med vand. Meget af vandet i jorden under København er forurenet fra de forskellige fabrikker, der i løbet af flere hundrede år har ligget i byen. Mange fabrikker lod i mange år bare spildevand og kemikalier flyde direkte ud i jorden. Tidligere vidste man jo ikke, at kemikalier ville skabe så store ødelæggelser i grundvandet. Det ved vi nu. Den danske hovedstad ligger desuden på gammel havbund, hvilket betyder, at en stor del af vandet under byen er salt og umuligt at drikke. København og kommunerne i omegnen er derfor nødt til at få leveret vand fra store dele af Sjælland. Vandværker beliggende i fire amter leverer vand til byen. Det er Roskilde, Vestsjællands, Frederiksborg og Københavns amter. Storbyen suger vand Når en storby med millioner af mennesker hvert år pumper vand op fra undergrunden omkring byen, sker der naturligvis noget. Lagene i den øverste undergrund omkring byen bliver stort set suget tomme for vand. Det betyder igen, at man flere steder er nødt til at bore dybere for at hente vand. Vandspejlet er derfor sunket flere steder på Sjælland. Nogle vandløb og søer er i fare for at tørre ud, fordi det øverste grundvand synker hurtigere ned. Når det øverste grundvand synker ned, sker der desværre også det, at der bliver bragt rester af sprøjtegifte hurtigere og dybere ned i grundvandet. Det betyder igen, at man er nødt til at bore endnu dybere for at hente rent vand. Et fingerbøl kan vælte læsset Det gælder altså om at passe på det vand, som vi nu engang har. Det vil sige, at man ikke skal bruge mere vand end nødvendigt. Det handler også om at undgå spild. Københavns Energi har derfor i de sidste år brugt tid og penge på at få skiftet gamle vandrør ud. Utætte vandrør taber nemlig vand. Fra 2000 til 2002 lykkedes det Københavns Energi at sætte tabet af vand ned fra 14 liter per person per døgn til seks liter per person per døgn. Det gælder også om at beskytte det vand, der er i undergrunden, og som vi skal bruge i fremtiden. Vandet skal beskyttes mod forurening. Haveejere er derfor nødt til at stoppe med at bruge sprøjtemidler. Det samme gælder landmændene. Det, der svarer til bare et lille fingerbøl sprøjtegift, var for eksempel nok til at slå alle fisk ihjel på en 22 kilometer lang strækning i Sallinge Å på Fyn. Det er altså stærke dråber, der hældes i jorden, når der sprøjtes. Kampen mod gift i drikkevand Havefolkets og landmændenes brug af sprøjtegifte har i de sidste år gjort, at 200 vandboringer i Danmark er blevet lukket. Mange af dem ligger i området omkring København. Der er klart, at landmændene skal have så gode vilkår som muligt for at dyrke deres jord. Mange landbrugsvarer sælges til udlandet og giver penge i statens kasse. Vi er dog nødt til at opveje fordele og ulemper for alle danskere samlet. Det gælder både dyrkning af jorden og indvinding af vand i jorden. Salget af varer fra landbruget giver penge i kassen lige nu, mens forurening af drikkevand giver udgifter og problemer på langt sigt. Det gælder derfor om at tænke sig godt om. Vi bor jo alle oven på det vand, som vi drikker. Ny skov sikrer vand Københavns og Frederiksberg kommuner er for eksempel holdt op med at bruge sprøjtegifte på de områder, der ejes eller passes af kommunen. Jorden omkring en vandboring ejer kommunerne dog i reglen ikke. Boringen ligger oftest på en mark, der er ejet af en landmand. Det er oplagt at beskytte den jord, der ligger lige omkring en grundvandsboring. I dag sprøjter landmænd mindre end ti meter fra en boring. Sprøjtemidlerne kan løbe ned langs boringen og direkte ned i drikkevandet. Mange vandværker vil derfor gerne købe jorden i en omkreds af 30 meter fra hver boring. Jorden skal ikke dyrkes, men bare ligge brak. Der må ikke sprøjtes på området. Men landmændene er ikke glade for at komme af med deres jord og stritter ofte imod. Alle kunder, der får leveret vand gennem Københavns Energi, betaler 50 øre pr. kubikmeter vand til en grundvandspulje. Pengene skal bruges til at beskytte grundvandet. Mange af pengene i puljen bruges for eksempel til at købe træer, der kan plantes i områder, hvor det er særligt godt at beskytte grundvandet. Når man planter skov oven på den jord, der rummer grundvand, er der ikke så stor risiko for, at vandet bliver forurenet. Skov- og Naturstyrelsen, der er en offentlig organisation, har kig på en del områder på Sjælland, hvor det kunne være godt at plante skov. Otte af disse områder ligger oven på områder med grundvand, som Københavns Energi gerne vil være med til at beskytte. Man skal huske på, at skoven ikke kun beskytter grundvand. Skoven giver også dyr og insekter bedre mulighed for at klare sig. Samtidig bliver landskabet flottere at kigge på. Borgerne kan også nyde en tur i skoven. Danmark er i forvejen meget fattig på skov, fordi landbruget optager meget af vores jord. Og de vil ikke gerne af med jorden igen til samfundet. Penge fra grundvandspuljen er dog allerede blevet brugt til at rejse den første nye skov. Det er Gulddysse Skoven i Gundsø i Roskilde Amt. Ned på 110 liter Det er et mål for Københavns Energi, at hver københavner bringer sit gennemsnitlige forbrug af vand i et døgn ned på 110 liter.

13 D R I K K E V A N D 13 Størst og mindst om levering af vand Den 1. juni 1978 satte københavnerne rekord med forbrug af vand på én dag ved at bruge kubikmeter vand Københavns vandforbrug Gennemsnmitlig måned levering for måned I maj måned åbner København for vandhanerne, mens der i feriemåneden juli bliver lukket for vandet. Til gengæld stiger vandforbruget ude på landet i Sjælland, hvor sommerhusene ligger m Den 25. december 2000 er foreløbig det døgn, hvor københavnerne brugte mindst vand, nemlig kubikmeter vand jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec En vision for år 2015 KE har en vision eller et ønske for fremtiden, hvor man gerne vil beskytte områder, der ligger tæt på en vandboring. Hver kunde i Københavns Energi (KE) betaler derfor 50 øre ekstra pr. kubikmeter vand til en grundvandspulje, der skal gøre det muligt at beskytte grundvandet. Det kan man gøre ved at plante skov over på de områder, hvor grundvandet skal beskyttes. Man kan samarbejde med landbruget om at beskytte grundvandet. Eksempelvis kan der oprettes en mere miljøvenlig og økologisk landbrugsdrift i områder, hvor man skal passe på grundvandet. Postevand på langfart Københavnerne får leveret vand så langt væk fra som for eksempel Stenløse og Slangerup. Vandet kommer fra kildepladser og vandværker og ledes ad 366 kilometer rør ind til København. Rørene ligger gravet ned under jorden og kan ikke ses. DRENG I SVØMMEBASSIN. Vand er dejligt og kan bruges til at lege i. Foto: Alejandro Bachrach VANDSKADE. Nogle af de ældste rørledninger under København er 150 år gamle. Rørene er utætte og lader meget vand gå til spilde. Men de gamle vandrør bliver nu gradvis skiftet ud. Foto: Thomas Borberg Byboere, landboere og det fælles drikkevand København er som mange andre storbyer afhængig af at få leveret vand fra et stort opland udenfor byen. Det er derfor nødvendigt at få skabt et samarbejde mellem land og by. Det er jo ikke til gavn for nogen, hvis storbyen suger så meget vand fra oplandet, at vandløb og søer tørrer ud. På den anden side gavner det heller ikke nogen, at landbruget bruger sprøjtemidler og dermed ødelægger det drikkevand, som både byboere og landbefolkning i skal drikke. BØGESKOV. En skov er dejlig at gå tur i. Og så er det jo rart at vide, at grundvandet under en skov er dejligt rent. Foto: Cyranek Ireneusz Internet Læs mere om vandforbrug i København: Hjemmeside for Københavns Energi.

14 14 D R I K K E V A N D Når jorden er giftig IKKE NOGET AT GRINE AD. Denne familie fra Sønderjylland har deres egen brønd. Men det viste sig, at vandet i brønden var så fuldt af sprøjtemidler, at brønden måtte lukkes. Foto: Lars Skaaning. I Danmark findes vandboringer, som forsyner de danske vandværker med vand. Siden 1987 er næsten hver syvende af disse boringer blevet lukket. Mange boringer er lukket, fordi vandet var forurenet fra landbrug, skovbrug og havebrug. Især haveejeres og boligforeningers brug af RoundUp er skyld i at bynære kildepladser og boringer er blevet lukket. Derudover findes private brønde. Det vil sige brønde, der forsyner et enkelt hus eller en gård med vand. Hver tredje af disse brønde er så fyldt med giftrester, at Miljøstyrelsen vurderer, at det kun er et spørgsmål om tid, før brøndene må lukkes. VANDBORINGER MED PROP I. Vandet i boringer og brønde bliver for det meste ødelagt af gifte eller gødning fra landbrug. Når bonden eller haveejeren sprøjter med gift eller spreder gødning ud, siver det i jorden. Hernede blander det sig langsomt med grundvandet, der i værste fald ikke kan bruges som drikkevand. Foto: Lars Skaaning Hvad sker der, når vi trækker ud i Det meste af det vand, der kommer ind som rent vand i en lejlighed, ender som spildevand i en kloak. Herfra ledes vandet til et rensningsanlæg og tilbage i naturen. Af Ulrik T. Skafte Låner man sin minidisk ud til sin bedste ven, bliver man ked af det, hvis den ikke fungerer, når den leveres tilbage igen. Sådan er det også med det vand, som vi hver dag låner fra naturen. Det må ikke være forurenet eller ødelagt, når vi afleverer det igen. Da alt vand her på Jorden cirkulerer i et evigt kredsløb, kan man egentlig sige, at vi låner vandet af de mennesker, der skal leve på Jorden i fremtiden. Hvis vandet ikke er rent, når det afleveres til naturen, serverer vi altså beskidt og snavset vand til de mennesker, der skal leve på Jorden engang i fremtiden. En familie på fire medlemmer låner eksempelvis hvert år liter vand fra naturen. Dette vand trækkes for en kort stund ud af naturens store kredsløb og gør gavn i familiens husholdning. En familie bruger for eksempel vandet til at tage brusebad i, til toiletskyl, til at børste tænder i, til at vaske tøj eller gulerødder i eller til at vande blomster med. Når vi trækker ud Fra badeværelset, køkkenet og bryggerset løber det brugte vand ud i nogle kloakrør. Rørene fører fra boligen eller huset ud under gaden eller vejen, hvor der ligger nogle endnu større rør. Disse rør leder det snavsede vand til et rensningsanlæg. Der er i alt kilometer kloakrør lagt ud i Danmark. Hvad er der i vandet? Vandet, der løber ud i kloakken fra boligen, kaldes spildevand. Det indeholder sæbe-, mad-, kemikalieog medicinrester. Der findes også bakterier og afføring fra toiletbesøg. Derudover følger der papir, tamponer, sutter og andre ting og sager ud med toiletvandet. Det er ikke godt at sende for mange kemikalier eller næringsstoffer tilbage i naturen igen. Det ødelægger vort grundvand og vandet i søer, i åer og i havet, så fiskene ikke kan leve der. Urent vand spreder sygdomme Man kan ikke bare hælde sit spildevand direkte ud på jorden eller ud i haven. Forestil dig, at der hældes spildevand fra din families bolig ud i haven eller ned i jorden uden for huset. Der ville komme masser af ulækre vandpytter med kloakvand. Vandet ville stinke, og du skulle passe på ikke at træde i det. Det er farligt at lade spildevand ligge på jorden eller i åbne vandhuller. Vandet kan sive ned i det rene grundvand. Det urene vand gør mennesker og dyr syge. I 1853 døde der for eksempel mennesker i København af den meget smitsomme sygdom kolera. Koleraen hærgede på grund af den elendige kloakering, der var i byen dengang. I dag har vi ikke kolera i Danmark. Sygdomme, der opstår på grund af urent vand, kræver stadig tusinder af ofre rundt om på kloden. Men ikke i Danmark. Vi har noget af det mest rene vand i verden. Love om vandet Det er klart, at vi ikke må hælde vort spildevand ud i naturen. Men det er ikke alle mennesker, der forstår det. Folketinget har derfor gennem årene vedtaget en lang række love, der siger, at vi skal rense det vand, som vi bruger. Nogle mener, at lovene burde være endnu skrappere, end de er. Andre mener, at lovene er for stramme. Nogle af de nyeste love gør, at vi i dag skal betale for at slippe af med vort spildevand. Vi skal betale en afgift, der hedder spildevandsafgift. Afgiften betales efter, hvor meget vand vi bruger. Når det koster penge at komme af med spildevandet, sparer de fleste lidt mere på vandet. Og det er godt for vores egen pengepung og for miljøet. Rensningsanlægget Der er forskellige måder at rense vandet på i rensningsanlæg. Man siger dog, at vandet skal renses mekanisk, kemisk og biologisk, før det er rent. På rensningsanlægget bliver vandet først mekanisk renset (1). Hygiejnebind, vatpinde og poser sies fra i en rist, der fanger tingene. Affaldet køres på en losseplads eller brændes i et forbrændingsanlæg. Herefter løber spildevandet videre til et sand- og fedtfang (2), hvor også sand, fedt og olie udskilles. Vandet renses herefter kemisk og biologisk. Der puttes kemikalier i vandet for at fjerne næringsstoffer, gødning og fosfor (3). Et næringsstof er f.eks. et sukkerstof, et protein eller fedtstof. Næringsstoffer er nødvendige for alle levende væsner og vækster. Fosfor kommer af fosfat, der er en slags salt, der bruges i f.eks. vaskepulver og kunstgødning. Det kommer også i vandet fra menneskers afføring. Vandet renses bagefter biologisk (4). Det siver igennem store skærvelag (5). Skærver er små sten. På skærverne sidder millioner af bakterier og mikroorganismer. De guffer de bitte små næringsstoffer og nitrater i sig. Næringsstoffer i kloakvand kommer især fra vores madlavning. Fosfor kommer fra vaskepulver. Nitrater fra bl.a. kunstgødning. Vand med mange næringsstoffer eller meget fosfor er for eksempel guf for alger i søer og hav. Når algerne dør, rådner de og opbruger ilten i vandet, og så er det, at fiskene ikke kan ånde. Hver sommer ser vi, at der er fisk i danske farvande, der dør på grund af mangel på ilt. Slam bliver til gas Det rensede spildevand opsamles til sidst i store tanke, hvor de sidste urenheder får lov til at bundfælde sig som slam (6). Vandet iltes, inden det sendes tilbage til naturen (7). Slammet samles i en rådnetank (8), hvorfra nogle rensningsanlæg udvinder biogas, der igen kan bruges til at lave elektricitet (9). Resten af slammet renses for de sidste stoffer, der skader miljøet. Herefter brændes det enten af eller køres ud på markerne som gødning (10). Der er i alt kommunale og private rensningsanlæg i Danmark. De fleste steder kan man godt få lov til at besøge rensningsanlægget og se, hvad der sker, inden vi sender vort vand tilbage til naturens store kredsløb. Naturen og havet er i sig selv et kæmpestort rensningsanlæg. Her bliver de sidste rester af forurening i reglen fjernet fra vandet, så vandet er helt rent, når det kommer tilbage til os igen.

15 D R I K K E V A N D 15 Godt nyt om drikkevandet Der er mange gode nyheder om vandet. For det første sparer danskerne på det. Siden 1989 har vi sat vort forbrug ned med 30 procent. For det andet er rensningsanlæggene blevet rigtig gode til at rense vand gennem de sidste 15 år. Vandet er ikke så forurenet, når det lukkes ud i naturen igen. Og vi lukker ikke nær så meget fosfor ud fra rensningsanlæg og husholdninger, som vi gjorde for 10 år siden. Det er godt for naturen og for os selv. Problemet er bare, at der stadig strømmer rester af gifte, fosfor og næringsstoffer i havet fra landbrug og gartnerier. Her skal der gøres noget. Mindre fosfor i naturen Kilde: DST, MST I 1993 sendte husholdningerne ton fosfor i naturen. I 2001 sendte familier i Danmark kun 291 ton ud. ton LUKKET BRØND. Vandboring i Vallensbæk lukket på grund af sprøjtegifte i vandet. Foto: Finn Frandsen toilettet? ØKOLOGISKE ÆG. Køb økologisk og undgå, at du er med til at sende sprøjtegifte i jorden. Samtidig har dyrene det bedre. Foto: Lars Hansen Pas på dit vand! Selv om rensningsanlæggene er blevet gode til at rense vand, skal det ikke være nogen undskyldning for, at du ikke selv tænker dig om, når du bruger vand. Det koster nemlig penge at rense vandet. Man kan også spørge sig selv, om det ikke er bedre bare at holde vandet rent end skulle rense det, før det sendes tilbage i naturen. Her kommer nogle gode råd, så du ikke griser med vandet: Brug ikke mere vand end nødvendigt! Lad ikke hanen løbe, når du vasker op eller børster tænder! Fyld vaskemaskinen helt, når du vasker! Put ikke mere vaskepulver i vaskemaskinen end nødvendigt! Brug ikke så mange rengøringsmidler, når du gør rent! Hvis din far eller mor bruger gift i haven, så få dem til at holde op! Køb helst kun økologisk mælk og økologiske grøntsager! Tænk dig om, hver gang du bruger vand! ØKOLOGI. Køb økologiske varer, så er du sikker på, at der ikke er brugt sprøjtemidler til fremstillingen. Foto: Thomas Borberg Internet God flashpræsentation af et rensningsanlæg: default.htm Om vandets kredsløb produceret af Skagens Vandværk:

16 16 DANSK BONDE. Der hentes vand med åg i 1800-tallet. Fra bogen Vand til folk og fæ af Peter Michelsen D R I K K E V A N D Dengang vand ikke bare kom ud af hanen Helt tilbage fra stenalderen, hvor danskerne var jægere og samlere, hentede vi vort friske drikkevand i vandløb, søer eller åer. Senere, da stenalderfolket begyndte at dyrke jorden, bosatte man sig i huse og gårde tæt ved en sø eller en kilde. Hvis der ikke var vand, gravede man fordybninger i jorden tæt ved husene, hvor regnvandet blev opsamlet. Senere igen begyndte man at grave brønde, der var så dybe, at bonden med en træspand kunne hejse grundvandet op fra hullet til sin familie og sine husdyr. I 1800-tallet kunne man se en bondekone eller bondemand hente vand fra brønden med et åg af træ hen over skulderen. Med åget kunne hun tage to spande vand med sig i stedet for en spand. Samtidig var vandet ikke så tungt at bære. Det siger sig selv, at det på den måde var besværligt at hente vand til en hel husholdning. VANDBÆRER FRA VIETNAM. Mange steder transporteres vand stadig på samme måde, som bønderne bar vand hjemme i Danmark for flere hundrede år siden. Foto: Nguyen Huu Tuan. Kunstig regn gunstig indtjening Landmænd bruger en stor del af Danmarks oppumpede grundvand til at vande markerne med. Uden kunstvanding kan vi ikke overleve, lyder forklaringen fra landbruget. Af Anders Legarth Schmidt Hver dansk landmand bruger i gennemsnit liter rent drikkevand om dagen til at vande byg, hvede og andre afgrøder. Det svarer til et samlet forbrug på 192 milliarder liter om året, viser tal fra vandværkernes forening Danva. Tallet kom frem, efter at en rapport fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) i 2003 gjorde klart, at drikkevandsreserverne på grund af forurening er halvt så store som hidtil antaget, og at danskerne i de større byer samt i Vestjylland bruger mere vand, end naturen kan levere. Det fik politikere til at opfordre borgerne til at spare på vandet. Vandingen foregår i de varme måneder og er størst på netop Vestjyllands sandede jorder. Her strømmer regnvandet hurtigt mod undergrunden og når ikke at væde kornets rødder nok.»i Ribe og Ringkjøbing Amt, hvor behovet for markvanding er størst, er der en klar ubalance mellem, hvor meget vand der bliver pumpet op, og hvad naturen kan holde til«, siger statsgeolog Alex Sonnenborg fra GEUS. På Fyn og Sjælland holder den lerede jord bedre på vandet, så rødderne når at suge væsken til sig. Her er kunstvandingen minimal. Landmændene har deres egne boringer, hvorfra de leder vandet ud på markerne med en vippevander. Undlod de at hjælpe naturen på vej, ville landmændene ifølge beregninger fra Dansk Landbrugs Rådgivningscenter gå glip af en ekstra indtjening på 50 procent.»med de priser, der er på korn i dag, så ville en landmand ikke kunne overleve uden at vande sine marker i perioder, hvor nedbøren svigter. Konsekvensen af et forbud mod kunstvanding ville være, at ingen landmænd i Vestjylland kunne klare sig økonomisk«, siger Henrik Høegh, viceformand i Dansk Landbrug. Lav vandstand i åer Poul Henrik Harritz, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, understreger, at vandingen gør vandstanden i åerne lavere, så fisk, krebsdyr og vandplanter får ringere livsbetingelser.»politikerne må gøre op med landbrugets særstatus. Det er urimeligt, at landmændene altid henviser til, at de taber penge, hvis politikerne skrider ind over for den måde, de behandler naturen på. Alle andre erhverv er underlagt restriktioner. Derfor kan man sagtens tvinge landbruget til at bruge mindre vand, når den samlede drikkevandsressource er truet«, siger Poul Henrik Harritz, der opfordrer politikerne til at tage hul på en samlet diskussion af fremtidens landbrug. Danmarks Jordbrugsforskning er opmærksom på landmændenes vandforbrug og indledte for en måned siden forsøg på jyske marker, der søger at skære hver tredje liter af vandingen.»vi sprøjter mindre vand ud på markerne ad gangen. Så får vandet bedre tid til at løbe igennem sandjorden og afgiver mere væde, end hvis der bliver pøset store mængder på. Dermed bliver vandingen mere effektiv«, siger seniorforsker Mathias Andersen.

17 D R I K K E V A N D 17 Drikkevand med kokassesmag I 1800-tallet måtte de fattigste bønder ude på landet hente drikkevand i små vandhuller, hvor større bønder samtidig vandede deres kreaturer. Køerne vadede nogle gange ud midt i vandhullet og lod et par saftige kokasser dumpe ned i det vand, der også skulle drikkes af mennesker. Efterhånden fik de fleste danskere dog adgang til en brønd, hvor vandet var mere rent, og hvor der ikke var så stor fare for at få smitsomme sygdomme. I dag er 99 % af det danske drikkevand grundvand. Man kalder vandet grundvand, fordi det er pumpet fra undergrunden. Dette vand er i reglen meget rent og kan drikkes uden problemer. TØRSTIG KO. I dag kan køerne selv hente deres vand ved at trykke på en mulepumpe, så kommer der vand ud til dem. Foto. Mette Ragner VANDGRIS liter vand bruger Jens Krogsgaards grise om året. - Foto: Klaus Lundberg LANDMAND. Jens Henning Krogsgaard. - Foto: Klaus Lundberg Landmand eller vandmand SLAGSMÅL. Hvis ikke jeg giver grisene brusebad, begynder de at bide hinanden, fortæller Jens Krogsgaard. - Foto: Klaus Lundberg Landmænd bruger i gennemsnit liter vand om dagen. Jens Henning Krogsgaard fra Højgaard ved Køge fortæller, hvad han bruger så meget vand til. Af Charlotte og Klaus Lundberg I det ene rum står tøjstativer med kjoler, bukser, nederdele og toppe i afstemte, støvede nuancer. På cafebordet med kaffe, tændte stearinlys og småkager ligger farvede brochurer om massage. I det næste rum er der en anelse mere maskulint. En skinnende blank Yamaha Virago 750 motorcykel står midt i rummet. Ved endevæggen står en sort Virago 535, som er ved at blive sat i stand. I et tredje rum, som igen er inddelt i flere rum, skærer ammoniaklugten skarpt i næseborene. Her går omkring tusinde grise rundt og har det noget så fortræffeligt. Velkommen til det enmandsbetjente landbrug og til svineopdrætter, Jens Henning Krogsgaard fra Hårlev syd for Køge. Tøjet og massør-brochurerne tilhører hustruens virksomhed, mens motorcyklerne er i Jens Henning Krogsgaards og den ældste søns varetægt. - De grise der skal på slagteriet i morgen, siger Jens Henning Krogsgaard og peger på nogle grise med grøn spraymaling i nakken. De er et halvt år gamle og vejer mellem 110 og 115 kilo. I overmorgen ligger de ude i butikkerne, klar til at spise. Det rene vand Ifølge projektkoordinator, Claus Vangsgård fra Dansk vand- og spildevandsforening, bruger en landmand gennemsnitligt liter rent drikkevand om dagen. Landmændene står for en tredjedel af hele landets vandforbrug. Jens Henning Krogsgaards lille virksomhed trækker ned i statistikkerne. - I gennemsnit bruger jeg 150 liter vand om dagen til vanding og liter vand til grisene, siger Jens Henning Krogsgaard. - Det er, hvad de tusinde grise skal have at drikke og til brusebad. - Hvis jeg for eksempel besluttede ikke at give dem så meget vand, ville de begynde at bide hinanden i halen eller i ørene. Vel er der også økonomi i at holde grisene glade og sunde, for hvis grisene bider hinanden, og der går infektion i sårene, kan de selvfølgelig ikke sendes til slagteriet. - Desuden producerer vi udelukkende Antonius grise. Antonius er ikke en race, men udelukkende et udtryk for, at dyrene opdrættes og behandles efter et fast regelsæt. - Det affald, grisene producerer, sender jeg til et biogasanlæg lige i nærheden. Her bliver affaldet renset og sendt tilbage til min gylletank. Om sommeren spreder jeg så gyllen over mine marker. Overrasket over vandforbrug - Vandet kommer fra min egen brønd. Og det fejler intet. Så det kan da godt være, Jens Henning Krogsgaards vandforbrug Vandforbrug til griseproduktion om året: liter Vandforbrug til markvanding om året: liter Gennemsnitligt vandforbrug om dagen: Cirka liter Vandpris egen boring inklusive vedligeholdelse: Cirka kroner årligt Vandpris vandværk: Cirka kroner årligt Jens Henning Krogsgaard er 43 år gammel. Han har aldrig været i tvivl om, at han ville være landmand. 24 år gammel købte han sin gård, Højgård. De seneste fire år har han produceret Antonius-grise. Han er gift og har tre børn. Højgård er også en kig-ind-gård. Alle er velkomne til at kigge forbi, åbningstider m.m. findes på hjemmesiden: Jens Henning Krogsgaard modtager også gerne skoleklasser efter aftale. Besøget på gården omfatter foredrag og rundvisning. Man kan vælge mellem en to-timers rundvisning og en fem-timers rundvisning at nogen ængstes over, at gylle og kunststofgødning forurener grundvandet, men det ser jeg ingen tegn på her. - At jeg selv kan levere vandet har en stor, økonomisk betydning. Vandet fra min egen brønd koster mig cirka en krone per kubikmeter mod de 5,70 kroner, jeg skulle give, hvis jeg fik vandet fra vandværket. - Jeg må tilstå, at jeg selv blev overrasket over, hvor meget vand, jeg egentlig bruger. Vandmåleren fik jeg først sat op for et par år siden. Men jeg skal altså bruge alt det vand for at holde gården. Min gård er jo en virksomhed, som jeg skal leve af, siger Jens Henning Krogsgaard. På intet tidspunkt betegner han sin virksomhed som en guldgrube, men han giver til gengæld udtryk for, at hans liv er guld værd. Arbejdet med grisene er så automatiseret, at han kun bruger halvanden time dagligt. I sommerhalvåret arbejder han i markerne, som forsyner ham med korn til grisene. Resten af tiden går med vedligeholdelse og forbedringer. Internet Landbrugets fælles portal giver masser af nyttige informationer også om vandforbrug og pesticider:

18 18 DANMARKSMESTER. Ervin Vallebo blev i 1997 danmarksmester i marksprøjtning. Men landmændene er ikke verdensmestre i at passe på giftene. En undersøgelse fra Plantedirektoratet viser, at to ud af tre landmænd bruger sprøjteudstyr, der ikke leverer op til myndighedernes krav. Foto: Jens Dresling. D R I K K E V A N D Ingen gift i dansk drikkevand Sprøjtemidler og andre væsker med dødningehoved på varedeklarationen er fremstillet til at dræbe levende dyr, bakterier eller planter. De påvirker derfor alle dyr i fødekæden og i plantelivet. I dansk drikkevand må der dog højst være 0,1 mikrogram sprøjtemiddelrest pr. liter vand. Det er en milliontedel af et gram. Det svarer til, at der højst må være 1 gram sprøjtemiddel i en swimmingpool, der er 25 x 100 meter og 4 meter dyb. Kilde: Plakatserie fra Københavns Energi. Fås gratis på GIFT FRA HAVER. Tal fra Miljøstyrelsen viser, at omkring en pct. af det samlede pesticidforbrug i Danmark stammer fra private haver. Det svarer til godt 58 ton aktivstoffer, heraf størstedelen fra danskernes foretrukne ukrudtsmiddel glyphosat, der virker i bl.a. Roundup. Foto: Jens Dresling Giftkatastrofe lurer Nedsivede pesticider og nitrater fra landbruget lukker flere vandboringer end nogensinde. Forsker siger, at problemet først topper om 20 år. Af Anders Legarth Schmidt og Michael Rothenborg Det bliver sværere at finde rent drikkevand i den danske undergrund. På tre år er antallet af vandværksboringer, der er lukket på grund af forurening, mere end fordoblet. Det viste tal fra Miljøstyrelsen i I 2001 måtte kommunerne lukke for hanen på i alt 66 boringer, der havde et sundhedsskadeligt indhold af pesticider, nitrat og andre stoffer. I 1998 var tallet 28, og det var også niveauet i de foregående ti år. Hvor det tidligere primært var private brønde, der blev ramt af forurening, er problemerne altså nu ved at brede sig til de vandværker, der leverer drikkevand til langt hovedparten af danskerne.»udviklingen overrasker mig desværre ikke, for vi finder stadig flere pesticider i grundvandet. De må jo før eller siden forplante sig til vandboringerne«, siger Anders Bækgaard, direktør for vandværkernes brancheforening, DANVA. Han tilføjer, at forbrugerne betaler regningen for nye boringer, når forurenede må lukke. Pesticider er under mistanke for ved langtidspåvirkning at øge risikoen for kræft, mens nitrat hos spædbørn kan blokere for røde blodlegemer. Ifølge professor i vandforsyning, Erik Arvin fra Danmarks Tekniske Universitet, betaler vi i øjeblikket for fortidens synder en gæld, der langtfra er afdraget.»ti meter nede i jorden ligger store mængder pesticider, som langsomt siver ned til grundvandet. Mængden af stoffet i jorden vil først toppe om 20 år«, siger han. En giftig nedtur Sprøjter klos op ad vandboring I øjeblikket må landmænd sprøjte med pesticider kun ti meter fra vandboringerne. Erik Arvin og Danva mener, at den grænse skal ændres, hvis fremtidens drikkevand skal sikres.»landmændene bør forbydes at anvende pesticider tættere end 300 meter på boringerne. I dag risikerer de at hælde pesticider ind over hegnet til kildepladserne, når de sprøjter markerne«, siger direktør Anders Bækgaard. Han mener, at amterne skal arbejde aktivt for at rejse skov og fremme økologiske landbrug i de områder, hvor boringerne er. Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) er åben over for forslagene.»det er ikke særlig betryggende, at antallet af lukkede vandboringer er fordoblet. Vi skal værne om vores drikkevand, da Danmark er et af de få lande, hvor vi kan drikke urenset vand«, siger ministeren.»men samtidig skal der tages hensyn til landmændene. Får de en ringere høst som følge af begrænsningen NEDTUR. Stoffet glyphosat, der indgår i Danmarks mest populære sprøjtemiddel Roundup, siver ned til det øvre grundvand. Landbruget købte forrige år 800 ton glyphosat. Foto: Claus Bonnerup i brug af sprøjtemidler, skal de have en erstatning«, siger Hans Christian Schmidt. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Landbrugsraadets præsident, gårdejer Peter Gæmelke. Kemikaliet glyphosat, der bruges i sprøjtemidler, siver ned mod grundvandet. Hidtil troede man, at bakterier i jorden kunne nå at gnaske giftstoffet i sig, men det kan de ikke. Af Anders Legarth Schmidt Det danske drikkevand er under angreb fra uventet kant. Kemikaliet glyphosat, der indgår i populære sprøjtegifte som Roundup og Touchdown, siver stik mod forventning gennem jorden og forurener grundvandet med en koncentration på fem gange over grænseværdien for drikkevand. Det viser forsøg, som Danmark og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) har foretaget.»når vi sprøjter glyphosat på markerne efter reglerne, så viser det sig, at stoffet bliver udvasket til det øvre grundvand med i gennemsnit 0,54 mikrogram per liter. Det er meget overraskende, for vi har hidtil troet, at bakterierne i jorden gjorde kål på glyphosat, inden det nåede vandlaget«, siger projektleder Jeanne Kjær fra GEUS. Landmænd sprøjter glyphosat på markerne efter høsten for holde jorden fri for kvikgræs og tidsler. Stoffet er tidligere fundet i overfladenære boringer, brønde og i overfladevand i Roskilde og Storstrøms Amt. Kritikere kalder glyfosat kræftfremkaldende, mens forsvarere betegner det som et vidundermiddel. Professor Mogens Henze, leder af Institut for Miljø & Ressourcer på Danmarks Tekniske Universitet, mener, at konsekvensen af den nye viden er, at vandværkerne om fem-ti år bliver nødt til at rense vandet, før danskerne kan drikke det.»resultaterne viser, at glyfosat forurener vores drikkevand. Og desværre har vi endnu kun set toppen af isbjerget, for glyphosat og flere andre stoffer er på vej ned gennem jorden i dette øjeblik. Politikerne må opveje hensyn til landbruget mod hensyn til rent drikkevand og beslutte sig for, hvad vej de vil gå«, siger Mogens Henze, der ikke klandrer landmændene for at bruge et stof, myndighederne tillader. Brug af glyphosat fordoblet Tal fra Miljøstyrelsen viser, at indkøbet af glyphosat er næsten fordoblet de seneste fem år. I 2001 var omsætningen 800 ton og udgjorde en fjerdedel af landmændenes samlede forbrug. Dermed er sprøjtegiften langt den foretrukne blandt landmænd. Politisk er der forsigtighed over for et totalforbud mod brug af glyphosat, da landbrugets indtægtsmuligheder begrænses. Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) forbød dog i juni 2003 landmænd at bruge glyphosat, der benyttes bl.a. i Roundup, efter 15. september. Kritikere hævder dog, at landmænd sagtens kunne nå at sprøjte med giftstoffet inden da, så forbuddet reelt ingen virkning havde.

19 D R I K K E V A N D 19 Økologisk top 5 Økologiske fødevarers andel af samlet salg: Danmark... 5,4 % Østrig... 3,1 % Schweiz... 2,1 % Finland... 1,8 % Sverige... 1,7 % ØKOLOGISK MÆLK. Vi er det land i verden, hvor der købes flest økologiske varer pr. indbygger. Foto: Thomas Borberg Verdensmestre i økologi Selv om danskerne pumper mange sprøjtemidler i jorden, så er vi i forhold til andre gode til at være grønne og passe på vort miljø. Danskerne er nemlig verdensmestre i økologi foran Østrig, Sverige, Tyskland og Storbritannien. Vi køber over tre gange så mange økologiske fødevarer som vores svenske naboer og fem gange flere end englænderne. Vi producerer over en fjerdedel af al økologisk mælk i Europa, og vi er stadig det land, der har den højeste eksportandel inden for økologisk mælk. Men det kan blive bedre endnu, hvis alle køber økologisk, også skoler, børnehaver og offentlige køkkener. Der var en tid før Roundup Hvis man køber discountrugbrød i Brugsen, er man i virkeligheden med til at støtte de landmænd, der sprøjter deres marker med gift, mener landmand Per Grupe fra Nordsjælland. Af Anders Legarth Schmith Hælder man en pose kemikalier ud over landskabet, er det soleklart, at rester af de giftige stoffer før eller siden vil havne i grundvandet. Hvor skulle de ellers blive af? Og enhver tvivl om den sag bør altid komme naturen til gode ikke landmanden. Det mener Per Grupe, der dyrker sine 100 bakkede hektar omkring Mørdrupgård ved Lynge i Nordsjælland uden brug af sprøjtemidler og kunstgødning.»da jeg købte stedet i 1982, sagde jeg til mig selv, at kunne jeg ikke dyrke jorden uden kunstig hjælp, så ville jeg slet ikke være landmand. Det kommer sig af en klar skelnen mellem godt og skidt samt den faglige udfordring som økolog. Jeg kunne producere mere effektivt og tjene flere penge ved at bruge Roundup og andre sprøjtemidler, men når stofferne skader dyr, fugle, insekter og grundvand, så er jeg hellere de ekstra kroner foruden«, siger den 51-årige landmand. Per Grupe mener, at debatten om fremtidens drikkevand først og fremmest bør handle om, hvordan vi får stoppet den massive forurening af naturen.»vi har brug for et jordbrug, der i langt højere grad end i dag tager ansvar og højde for forurening af jord og fødevarer. Og så skal forbrugerne tage et medansvar for udviklingen ved at ofre de ekstra kroner, som økologiske varer koster. Køber de brød lavet af spelt og hvede fra mine marker, så kan de være sikre på, at de ikke samtidig indirekte skader grundvandet ved at støtte landmænd, der bruger gift. Det valg må hver enkelt dansker træffe«, siger han. Flår græsset op I ly fra regnen fortæller Per Grupe under et kirsebærtræ, hvilke metoder han selv bruger til at holde ukrudtet stangen.»jeg gør, som landmænd har gjort siden bronzealderen. Jeg harver. Husk på, der var en tid før Roundup«. Når Per Grupe har høstet, begynder kvikgræs at titte frem rundt om stubbene. Her henter de fleste hjælp hos kemien. Men ikke Per Grupe. Han trækker i stedet en seks meter bred kultivator hen over markerne. Den flår kvikgræsset op og efterlader det til tørring i den bagende augustsol. Om foråret dukker småplanter igen op nu omkring det græshøje korn. Kornet står i rækker med 20 cm imellem, så kører man traktoren præcist, bliver kornet stående, mens ukrudtet slipper sit greb i jorden.»det er noget vrøvl, at man ikke kan dyrke sin jord uden sprøjtemidler. Men det er rigtigt, at man ikke kan gøre det uden at tabe penge. Derfor bør diskussionen gå på, om landmænd skal have højt udbytte med høje omkostninger for dyr, planter og grundvand, eller om vi skal satse på et mindre udbytte og mindre RUGMARK. Rug dyrket på Nordsjælland uden gift. Foto: Karsten Bidstrup ØKOLOGISK LANDMAND. Per Grupe er økologisk landmand på Mørdrupgård i Lynge i Nordsjælland. Han mener, at danske forbrugere via indkøbssedlen kan beskytte drikkevandet.»køber du et rugbrød til tre kroner nede i Brugsen, er du indirekte med til at skade grundvandet, fordi du gennem dit køb støtter de landmænd, der bruger sprøjtegifte«, siger han. Udbyttet fra markerne bliver nemlig ringere uden hjælp fra kemiske stoffer. Derfor koster økologiske brød ekstra.»du kan ikke både forlange rent vand og brød til tre kroner. Det svarer til at købe en Mercedes og insistere på kun at betale prisen for en Lada«, siger Per Grupe. Foto: Peter Hove Olesen skade på naturen. Jeg foretrækker selvfølgelig det sidste ikke mindst i lyset af, at landene i EU dyrker langt mere korn, end vi kan bruge«, siger Per Grupe. Skyer fletter sig sammen over markerne. Først kommer et enkelt dryp. Så lidt flere. Kort efter står jord og himmel i et. De dråber, der er årsag til Undervisningsavisens besøg på Mørdrupgård, rammer den mudrede jord. Nogle siver ned til ølandshvedens rødder, mens andre danner små pytter. Men ingen blander sig med rester af Roundup.»Her til efteråret kommer der til at stå en tåge af gift over de fleste danske marker. Vi må spørge os selv, om det er sådan, vi vil behandle den natur, som alle borgere i Danmark ejer«. Økologi Økologiske produkter skåner miljøet under fremstilling og forarbejdning. Derimod kan det ikke videnskabeligt bevises, at økologiske levnedsmidler er sundere ud fra indholdet af kulhydrat, fedt, protein, vitaminer og mineraler. Ø-mærket er forbrugerens garanti for, at en vare er økologisk. For at få Ø-mærket skal en vare, fra den produceres, til den ligger i indkøbsvognen, opfylde en række skrappe krav, som kontrolleres af Veterinærdirektoratet, Plantedirektoratet og de lokale levnedsmiddelkontroller. Kilde: Forbrugernes hus Internet Læs om økologi på hjemmesiderne fra Økologisk Landsforbund: eller Leksikon Rødt blodlegeme Strukturer i blodet, der transporterer ilt. Grænseværdi Vedtaget værdi for, hvor meget der højst må være af giftige stoffer, støj og stråling eller mikroorganismer i f.eks. et miljø eller en fødevare. Miljøstyrelsen Miljøstyrelsen er en del af Miljøministeriet og administrerer lovgivningen om miljøbeskyttelse, der skal sikre os ren luft, vand og jord og gode levevilkår for mennesker, dyr og natur. Nitrat Salt. Bruges især i kunstgødning. Spelt Hvede. Økologisk Synonym for miljøvenligt, f.eks. i forbindelse med økomærkning af fødevarer. Kilde: Gyldendals Leksikon 1-3

20 20 D R I K K E V A N D SUKKER. Så meget sukker er der i en halv liter Coca Cola. Foto: Jesper Stormly Sluk tørsten med postevand! Mange slukker tørsten i sukkerholdige drikkevarer som sodavand. Hvis en person drikker en halv liter sodavand, får han eller hun mere sukker, end personen har brug for på en hel dag. Det er en væsentlig årsag til, at 75 procent af danske børn og unge får alt for meget sukker. Vand slukker tørsten effektivt og indeholder ikke sukker, alkohol, fedt eller andet, som man ikke må få for meget af. Derfor er det en god ide at drikke mere vand fra hanen. Især da vi danskere har noget af verdens bedste drikkevand. Kilde: Plakatserie fra Københavns Energi. Kan bestilles gratis på SUKKER. Der er ikke sukker i et glas vand! Foto: Giuseppe Ceschi Vand 70 procent af menneskets krop består af vand. Uden vand at drikke ville vi meget hurtigt dø, Men hvad består denne livsnødvendige flydende væske egentlig af? Af Henning Henriksen Vores liv starter i vand. I ni måneder inden vi blev født svømmede vi i vand i vores moders livmoder. I hver eneste levende celle i vores krop er der vand. I dette vand foregår transporten af de livsvigtige stoffer, som gør, at vi fungerer som levende væsener, der kan bevæge sig, der kan spise, høre, se m.m. Når vi spiser mad, nedbrydes den til mindre stoffer, der kan opløses i vand. Stofferne kan derved transporteres ud til alle organer og til hver eneste celle i kroppen. I cellerne sker der kemiske processer, der giver os varme og energi til at bevæge os. Ved disse processer dannes der dog affaldsstoffer, der skal fjernes fra cellerne. Igen ISMASSER. Tre fjerdedele af Jordens ferskvand er bundet i gletsjere på Nordpolen og på Sydpolen. Foto: Karsten Bidstrup sker det ved hjælp af vand. Det flytter affaldsstofferne, der til sidst ender som afføring og urin. For hele vores krop er omkring 7 tiendedele vand. 9 tiendedele af blodet er vand, og 3 fjerdedele af musklerne er vand. Ja, selv knoglerne indeholder vand, over en femtedel af deres vægt. Vand er livsnødvendigt for alt levende. Alle levende organismer bruger vandige opløsninger til de biologiske processer. Derfor mener man, at livet på Jorden er startet i havet, og at nogle dyr og planter senere har kunnet flytte sig også til den faste, tørre jord. Vores behov for vand For levende væsener er vand den vigtigste kemiske forbindelse, og behovet for vand er menneskets stærkeste drivkraft. Ved mangel på vand vil mennesket til sidst gøre alt for at få noget at drikke. Vi kan undvære føde i ugevis, men hvis vi ikke får vand, dør vi i løbet af få dage. Hver dag mister vi meget vand. Omkring 2 en halv liter taber vi i form af urin og fordampning. Fra huden mister vi vanddamp, og hver gang vi ånder ud, er luften fra lungerne fyldt op med vanddamp, som er kommet fra kroppen. Disse ca. 2 en halv liter skal vi have igen hver dag. Halvdelen drikker vi, og resten får vi ved det vandindhold, der er i maden. Ved særligt hårdt arbejde eller ved kraftige sportspræstationer, som f.eks. cykelløb og maratonløb, kan væsketabet være på 2 en halv liter i timen. Ved mindre anstrengende sportsgrene ligger væsketabet på omkring 1 liter i timen. I løbet af et år drikker vi omkring 5 gange vores legemsvægt i vand. Vands tilstandsformer Is smelter ved 0 grader celsius, og vand koger ved 100 grader. Disse temperaturer (0 og 100) kommer fra Celsius-skalaen, som vi i Danmark og i store dele af verden bruger til temperaturmåling. Den stammer helt tilbage fra 1742, hvor svenskeren Anders Celsius foreslog, at 0 grader celsius skulle være den temperatur, hvor is smelter til vand, det vil sige iś smeltepunkt, og 100 grader celsius skulle være den temperatur, hvor vand koger, altså vands kogepunkt. Normalt regner man med, at der findes tre tilstandsformer for stof: fast, flydende og gas (for vand: is, flydende vand og vanddamp). Langt de fleste stoffer kan ved opvarmning eller afkøling danne disse tre tilstandsformer, men det er specielt for vand, at temperaturforskellen mellem smeltepunkt og kogepunkt ikke er ret stor, og at disse temperaturer ligger i det område, hvor vi mennesker har en naturlig omgang med stofferne. På Jordens overflade findes faktisk kun ét stof frit som væske, nemlig vand. Højt kogepunkt Vand er et lille molekyle. Ud fra vandmolekylets størrelse burde vand have et kogepunkt omkring 200 grader lavere, dvs. omkring minus 100 grader Celsius. Når kogningen og dermed fordampningen først sker ved langt højere temperatur, skyldes det en såkaldt hydrogenbinding, der holder vandmolekylerne. Hvis ikke vand dannede disse hydrogenbindinger, ville alt vand på Jorden være til stede som vanddamp, og liv, som vi kender det, ville ikke være til stede. Når vand fryser til is Vi har ofte set vand, der er frosset til is. Vi har set, hvordan isen dækker søer, så vi kan stå på skøjter og kigge gennem islaget på vandet nedenunder. Ligeledes har vi set billeder af isbjerge, der flyder på havet. Vi er så vant til disse billeder, at vi betragter dem som normale, men de er faktisk resultat af en unormal opførsel af vand. At is flyder oven på vand, er en helt speciel egenskab, som vand har. Nemlig at den faste tilstandsform, is, er lettere end den flydende tilstandsform, vand. For næsten alle stoffer synker den frosne tilstand, når væsken ved afkøling størkner, til bunds i væsken. Is er altså lettere end vand, fordi der ved størkning af vand til is sker en udvidelse. Det er slet ikke det normale. Men det er en egenskab, som har stor betydning for livet på Jorden. Tænk, hvad der ville ske, hvis is var tungere end vand. Når søerne frøs til, ville isen synke til bunds, og gennem foråret ville sollyset og den varmere luft ikke kunne nå isen, og derfor kunne der ligge is i søerne langt ind i sommermånederne. Yderligere ville mindre søer fryse til én stor isklump, så alle fisk og dyr i vandet ville dø. Som det er nu, lægger isen sig som et beskyttende lag oven på vandet, så vandet ikke yderligere størkner. Herved kan fiskene svømme rundt i vandet nedenunder. Vands frysepunkt Vand fryser til is ved nul grader, men det sker kun, hvis det er helt rent vand. Når der er opløst salte i vandet, falder frysepunktet. Havvand indeholder typisk omkring 3 procent salte, hvor almindeligt kogesalt udgør det meste. Vandet i havet