God undervisning og digitale medier i

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "God undervisning og digitale medier i"

Transkript

1 God undervisning og digitale medier i en ungdomskulturel kontekst Syddansk Universitet Odense Masteruddannelsen i børne- og ungdomskultur medier og æstetiske læreprocesser. Er god undervisning lig med brug af digitale medie?. Hvordan opfattes digitale medier af unge når de bruges i en ungdomsuddannelse og hvordan opfatter de unge undervisning og medier?. Tina Holst Olsen Forår 2014 Vejleder: Herdis Toft Eksamesnummer:

2 Syddansk Universitet, Odense Master i Børne- og ungdomskultur medier og æstetiske læreprocesser 9 Masterafhandling God undervisning og digitale medier i en ungdomskulturel kontekst. God undervisning i en ungdomskulturel kontekst. Forår 2014 Afleveret: 1. August Anslag: (43, 43 normalsider) Tina Holst Olsen Eksamensnummer: Vejleder: Herdis Toft Afhandling må udlånes til intern brug uden bilagsmaterialet. Side 2

3 Indhold: Del 1: Indledning og problemformulering Indledning side 6 Problemformulering 6 Afgrænsning og opbygning 7 Videnskabsteori 8 Del 2: Kulturteoretiske begreber og paradigmer 9 Kulturbegrebet 9 Ungdomskulturen 10 Erhvervsuddannelseskultur 13 Mediekulturen 16 Mediekanal 16 Mediesprog 17 Mediemiljø 17 Paradigme 17 Opsummering 21 Side 3

4 Del 3: Lege-, lærings- og undervisningsteoretiske begreber 22 Leg 22 Undervisning 25 Læring og motivation 29 Opsummering 31 Del 4: Metoder 33 Forskningsmetode og indsamling af empiri 33 Det kvalitative interview 34 Transskribering 37 Opsummering 38 Del 5: Analyse af empiri 39 Krop vi skal ha fingrene i dejen 39 Køn drengene er ligesom os. 41 Leg det skal være sjovt. 45 Side 4

5 Opsummering 49 Del 6: Konklusion og summary 49 Konklusion 49 Summary 52 Litteraturliste 54 Bilag: Er i særskilt materiale (aftale med vejleder) Side 5

6 Del 1: Indledning og problemformulering Indledning At beskæftige sig med skole, uddannelse og medier i en masterafhandling indenfor børne og ungdomskultur, æstetiske læreprocesser og medier, hænger for mig uløseligt sammen. Jeg har gennem hele mit masterstudie været optaget af ungdomskulturen, unge i uddannelse og deres tilgang til og anvendelse af digitale medier. Samtidig er jeg også en dedikeret underviser og vil gerne undersøge, reflektere og evaluerer praksis i forhold til elevernes udbytte ved undervisning. En undersøgelse lavet af John Hattie viser, at computere ligger på plads 71 på listen over faktorer, der har betydning for elevernes udbytte af undervisningen 1. Jeg er interesseret i, at belyse emnerne fra elevernes perspektiv og skabe en indsigt og en forståelse af unge i uddannelse. Min tilgang er fænomenologisk, men samtidig med en hermeneutisk vinkel, da min forforståelse har betydning. I afhandlingen beskæftiger jeg mig både med den uddannelsesmæssige kontekst og den ungdomskulturelle kontekst og forsøger at få dette, til at interagere i forhold til inddragelsen af digitale medier i undervisningen. I mit daglige virke bliver denne nysgerrighed og undre dagligt vakt til live. Dette kombineret med virkeligheden på en erhvervsskole, med krav til pædagogisk og didaktiske anvendelse af digitale medier, samt omsætningen fra teori til praksis gør, at jeg i afhandlingen vil arbejde med følgende formulering. Problemformulering Hvordan opfattes digitale medier af unge, når de bruges i en ungdomsuddannelse og hvordan opfatter unge på SOSU skolen undervisning og medier. o Bidrager digitale medier til unges opfattelse af god undervisning 1 Listen er lavet af australske uddannelsesforsker John Hattie og er på punkter over faktorer, der har betydning for elevernes udbytte af undervisningen. Per Fibæk s. 10 KVAN Side 6

7 o og hvilke kriterier gør sig gældende, når unge på SOSU-skolen taler om god undervisning. Afgrænsning og opbygning af opgaven I min søgen efter at få stillet min nysgerrighed fandt jeg, at der var flere underspørgsmål til min problemformulering som skulle afklares i forsøget på at forstå de unges forhold til digitale medier i undervisningssammenhæng. Samtidig bevæger jeg mig hele tiden af 2 veje, en pædagogisk og en kulturel, som betyder jeg bevæger mig på en knivsæg. Derfor arbejder jeg med kulturbegreberne, undervisning, unge og medier, som jeg gennem teoretiske tilgange vil forsøge at anskue. Jeg har ikke været specifik i min udvælgelse af digitale medier, da jeg ikke er interesseret i et bestemt medier fx Ipads, men er interesseret og nysgerrig efter at finde ud af, hvad elevernes holdning til digitale medier i undervisningen er. Dog viser mine daglige observationer og min empiri, at det er hovedsageligt bærbare pc er, smartsphones, og Ipads, der anvendes og hvor der er en yderligere opsplitning i computere, elevernes og skolens ejendom. Den fraktion af ungdomskulturen, jeg vil beskæftige mig med er i alders gruppe 16 år start tyverne, da det er den gruppe af unge, jeg møder i min hverdag. Jeg arbejder med gruppen af unge, der som bevidst tilvalg eller i manglen af anden uddannelsesmulighed har valgt en gren indenfor erhvervsuddannelserne og her Social- og Sundhedsuddannelserne(SOSU). Samtidig bevæger jeg mig i et felt indenfor ungdomskulturen og -uddannelserne, der er relativ lidt beskrevet som en selvstændig enhed. Derfor bliver det en generel beskrivelse af de unge sammenholdt med min mangeårige erfaring og nysgerrighed i forhold til gruppen af unge, der søger Social- og Sundhedsuddannelserne og specifikt på grundforløbet. De unge er unge mennesker på grundforløbets 20 og 40 ugers hold på social og sundhedsskolen i hhv. Vejle og Fredericia. Empirien er opdelt i drenge og pige gruppe. Dette gjorde jeg ud fra nogle overvejelser om at grupperne ville tale mere frit og ville finde en samhørighed. Ud fra mine Side 7

8 erfaringer har givet indtryk af, at der var/er forskel på pige og drenges tilgang til undervisningen og digitale medier. Denne forskel kommer jeg ind på senere i forbindelse med analyse af min empiri. For ikke mange år siden blev SOSU- uddannelserne en del er erhvervsuddannelserne og da der tidligere har været en tendens til at drenge i langt højere grad vælger erhvervsuddannelserne er SOSU-verden ikke signifikant sammenlignelig med andre EUD-indgange. Skoleformen er et lille udsnit og et specifikt udsnit af erhvervsskolerne, hvorfor jeg også har valgt et afsnit med faktuelle informationer om elevgruppen i dette forår. Min empiri og mine observationer er begge fra skoler i hhv. Vejle og Fredericia, der begge er provinsbyer - havnebyer og har rødder i en arbejdskultur i et industrielt samfund. Der tages udgangspunkt i eget virkefelt, på grundforløbet, hvor eleverne lige er startet på erhvervsuddannelsen og i den indsamlede empiri, hvorfor min afhandling er forskningsbaseret. Diskussionerne og analysen tager afsæt heri. Afhandlingen er opbygget i 6 dele, hvor del 1 indeholder indledning, problemformulering og det videnskabsteoretiske afsnit, del 2 og 3 er teoretiske afsnit, hvor kulturbegrebet, undervisning og leg behandles, i del 4 arbejdes der med forskningsmetoder og empirien, og i del 5 analysen og del 6 indeholder konklusion og summary. Videnskabsteori: Opgaven tager udgangspunkt i en fænomenologisk tilgang, men også en hermeneutisk tilgang. Det ene udelukker ikke det andet. Hermeneutik stammer fra det græske sprog og handler om forståelse, fortolkningen og bliver anvendt som en metode til beskrivelse af sociale fænomener. Sidenhen har Husserls, Heidegger og Merlou-Ponty videreudviklet hermeneutikken, hvilket jeg også vil gøre brug af i afhandlingen. Fænomenologiens fokus er menneskets oplevelse af verden - i min optik unges oplevelse af god undervisning og de digitale mediers indflydelse herpå. Det er vigtigt at beskrive oplevelsen eller adfærden og jeg forsøger at forholde mig ufortolkende til de udsagn og oplevelser jeg observere og beskriver dem så konkret som muligt. Da mit afsæt i skoleverdenen er socialkonstruktivistisk dette en del af min forforståelse og den konstruktivistiske tilgang, er også en del af denne afhandling. Side 8

9 Del 2: Kulturteoretiske begreber og paradigmer Kulturbegrebet: For at kunne agere både i en ungdoms og uddannelseskulturel henseende beskriver jeg først kulturbegrebet, jeg arbejder ud fra. Min forforståelse får konsekvenser for min måde at afgrænse og fokuserer på fænomenet på. 2 Kulturbegrebet er komplekst og med flere dimensioner. Anne Scott Sørensen udvider Johan Fjord Jensens todimensionelle kulturbegreb samtidig med at hun også udvider Jantzens tredimensionelle kulturbegreb, således at der arbejdes med at have og at være, samtidig med at gøre og at kunne. Dermed bliver definitionen at kultur er noget som nogen gør, med noget andet overfor nogen andre. 3 nogen gør noget med noget andet overfor nogen andre At gøre og at kunne kulturbegrebet har aktørbegrebet med ind i overvejelserne, er væsentlig i en socialkonstuktivistisk tankegang og dermed i undervisningssammenhæng. I Jantzens kulturbegreb er der ifølge Anne Scott begreber som information, kundskab, klassifikation, skema og mening der er hentet fra de kognitive videnskaber 4. I og med jeg har en undervisningsbaggrund og mit daglige virke er i forhold til formidling og vidensgivning og at der altid er det samspil og en interaktion med elevgruppen finder jeg det brugbart at anvende disse begrebsdefinitioner på kultur. Anne Scott anvender at gøre og at kunne i kulturstudierne dvs. at hun udvider at gøre, med at kunne. 2 Anne Scott side 22 3 Anne Scott: Side 31 4 Anne Scott: side 30 Side 9

10 I de nye kulturstudier er der indlagt et relationsbegreb og der er nogen er skal gøre noget med noget overfor nogle andre. Vendes blikket mod uddannelseskulturen er kløften 5 mellem på den ene side unges hverdagskulturelle mentalitet og den anden side lærer/skolesystemets dannelsesintentioner. I den forbindelse vil jeg kort ridse beeing og becomming begreberne op. Brugen af beings og becommings er ofte anvendt i forbindelse med børn og unges interaktioner. being referer til at børn er selvstændige sociale individer, der er medskabere af deres barndom, mens fortolkningen af becomming er barnet som noget den voksne, den vidende, skal forme og give kompetencer, således at barnet til sidst kan blive rigtig. I becomming begrebet er der en forestilling om, at børnene og de unge er tomme kar, der bla. gennem uddannelse, her et specifikt grundforløb, skal give dem kompetencer. I tidligere tiders læringskultur blev det afspejlet i forhold til at læreren var den vidende og de børnene (de unge) hørte efter. I being begrebet bliver den unge aktør i sit eget liv og konstruktiv i de systemer de indgår i. Der er en anerkendelse i hvem man er - her og nu. 6 Uddannelseskulturen er og har været præget af et becomming tankegang som jeg vil komme ind på i min afhandling. Denne tankegang er også kendetegnende for kompetencemålene for grundforløbet på SOSU-uddannelserne jf. et skriftsprog som fx opnå, kende til, beskrive, redegøre for, finde motivation og forstå. 7 For at nå over denne kløft kræver det motivation, som jeg vil kigge nærmere på i afsnittet om undervisning og læring. Men for at forstå denne kløft vil jeg kigge nærmere på ungdomskulturen og herefter en vurdering af om der er tale om et skift indenfor paradigmerne. Ungdomskulturen: jeg vil sige jeg bruger også min til facebook og for at afveksle men jeg har også behov for at Iv: ja at der ligesom er noget i baggrunden, at jeg ved jeg har en verden uden for skolen 8 5 Kløft er et begreb som Thomas Ziehe arbejder med i bogen: Øer af intensitet i et hav af rutine. 6 E. Uprichard: Ordlyden er taget fra kompetencemålene i bekendtgørelse /07/ Interview pige, bilag 1 Side 10

11 Med dette citat vil jeg begynde afsnittet om ungdom og ungdomskulturen. Jeg vil dels tage afsæt i Thomas Ziehe, da hans vinkling på ungdomskulturen i høj grad beskæftiger sig med ungdom, skole og kultur og det er i denne kontekst, jeg forsøger at skrive i. Senere i afsnittet vil jeg blive mere faktuel i forhold til unge på erhvervsuddannelserne og i sær på sosuuddannelserne. Gennem hele mit masterstudie har jeg fundet gruppen interessant og har fundet Thomas Ziehes kategoriseringer om unge, ungdomskultur og hverdagsperspektivet brugbart, hvorfor jeg også her har dette som omdrejningspunkt. En vinkel på unge kunne være, at de deltager ikke i undervisningen, kommer for sent eller undlader at forberede sig 9. Uddannelse er en stor del af ungdomslivet 10, men som mange unge ikke fremhæver, når de nævner deres hverdag, hvorimod mange undervisningssteder og undervisere melder om manglende forberedelse, stort fravær uro og manglende prioritering af undervisningen. 11 En ond cirkel er ifølge Katznelsons at lave skærpet kontrol og regulering af de unge som oftest i form af registrering og flere afleveringer. Dette kan medføre yderligere dyk i motivationen og læringslysten 12, som er 2 parametre for, hvordan undervisningen opfattes, hvorfor dette behandles senere. Ungdomsperioden er knyttet til en dannelsesproces, der måske nok er personlig, men dog i en socialkonstruktivistisk tankegang og i en senmoderne kultur altid og i høj grad foregår i samspil med andre aktører. Der en udbredt fællesforståelse af ungdommen, som noget længerevarende, der igen er knyttet til ungdom, skole og uddannelse. Med citatet, hvor pigen referere til flere verdner, i mente, er det dog så meget andet. Identiteten skal og bliver erhvervet, skal opbygget og konstrueret 13, gennem de mange verdner unge begår sig i. Evnen til at kunne, at være og at gøre i de mange verdner og kunne agere i disse, er kendetegnende for ungdomskulturen. Ungdommen varer længere dels er den knyttet til uddannelse, og dels som fænomen har den ændret sig. Ziehe taler om en subjektivering og en individualisering, der også i skole/uddannelsessammenhæng gør sig 9 Katzenelson s Katznelson s Også en del af min egen erfaring og observationer i hverdagen. 12 Katznelson s Gyldendals psykologihåndbog Side 11

12 gældende. Kun det, der tiltaler den enkelte bliver interessant 14. Ungdommen har også en anderledes virkelighedsopfattelse, hvor mange ting kan foregå samtidig, mens at den traditionelle skoleopfattelse er hver ting til sin tid. 15 Viden formidles pr. definition i skolen og udenfor skolen befinder tilværelsen/livet sig og det er her ungdommen er, og her livet leves 16. Der er rigtig mange scener og positioner de unge skal træde i, hvilket til dels er en konsekvens af de digitale medier. At vælge SOSU, noget med mennesker, der i medie- og samfundet og i øvrige uddannelser 17 ikke har den store respekt. Som én af eleverne siger, jeg vil sige at når man siger at man går på social og sundhedsskolen, så får man det så lidt tabuagtigt at gå her.. Iv: hmm 3: med det synes jeg selv det burde der rettes op på for det synes jeg bestemt ikke det er 18.. Den virkelige verden befinder sig udenfor skolen og oftere og oftere ser jeg de to særskilte verdner blive svære af forligene eller til tider er uforlignelige. Det er her, min nysgerrighed på inddragelse af digitale medier i undervisningssammenhæng bliver vækket. : jeg synes vi får at se hvordan verden den virkelig er altså det er jo ikke kun os der sidder her det er jo også i hele landet det her i hele verden, næsten.. øh at de sociale medier de som sagt bliver brugt i undervisningen og det synes jeg er godt for så for vi et perspektiv over det hele hvordan andre er jaeh 3: og man lær jo på den måde fordi du jo får noget andet viden end den læreren står og siger? Eleverne forholder sig her til inddragelsen af digitale medier og samtidig også deres læring. når jeg sidder og øh..og er ved at blive ukoncentreret så er det lige godt at få en pause på 2 minutter og så gå tilbage igen.. så er man frisk igen. 19 Det er ikke en fysisk tilbagetrækning, men hun går ind og ud af de verdner, hun befinder sig i og skal forholde sig til. Mobiltelefonen og internettet bruges til at skabe et frirum og globalt kan brugerne finde et interessefællesskab 20. Heriblandt unge. Computerkendskab bliver taget for givet, hvilket også afspejles i blandt andet 14 Ziehe s Zeihe s Brudstykker af Thomas Ziehe s Sammenlignet med holdninger blandt unge på STX, HHX, HTX og egen skole, ect. 18 Interview pige, bilag 1 19 Pige interview bilag 1 20 Lars Konzack: netgenerationen og nørdkultur. Side 12

13 Vejle kommunes digitaliseringsstategi, hvor det forventes at elever kan medbringe og anvende egne devices fra 4. klasse. 21 I følge Thomas Ziehe er hverdagen for unge (og børn) præget af, at de selv skal sørge for sin kulturelle dannelse og hvor de i denne proces anvender mangeartet indfaldsvinkler og har mange afprøvninger og overvejelser. Denne frihed gør at forventningspresset, både fra én selv og den omkringliggende kultur heriblandt uddannelseskulturen, er højt. Dette ses også i interviewet med de unge i forhold til deres uddannelsesvalg hvorfor de valgte SOSU skolen. Drengenes udsagn er præget af, hvad andre har sagt til dem 22, mens pigernes er mere præget af kommende erhvervsønske og nuværende tilgang til undervisningsmetoder 23. Sosu - skolen adskiller sig fra andre uddannelsesveje, så som STX, HHX, ved at være tæt koblet til kommende erhvervsfunktion, hvilket har betydning for det ungdomssegment, som vælger grundforløbet og det beskrives derfor nærmere. Erhvervsuddannelseskultur: De unge, jeg møder, i min hverdag som underviser og som deltager i interviewene, er alle mellem 16 år til midt tyverne. Der kan være nogle enkelte ældre, der har været gennem forskellige afbrudte skoleforløb, men generelt er tendensen, at gennemsnitsalderen er rundt 20. En af pigerne i interviewet referer til alderen på følgende måde.. selv også forskellige aldersgrupper derinde, altså det gør da også sjovt fordi så har man noget mere viden end andre og så er der nogen hvor man tænker øh.. det er måske lidt barnligt eller et eller andet og nu er jeg selv i den lave ende, 24 hvor den lave ende er 17 år. Jeg tolker hendes udsagn om forskellige aldersgrupper og forskellig viden, som den mangfoldighed og forskellighed, er der i de unges verden. 21 Vejle kommunes digitaliseringstrategi, hvori devices bliver opfattet som smartphones, tablets og bærbare pc er. 22 Drengenes interview, bilag 2 tidsramme 0:36 1:36 23 Pigerens interview bilag 1, tidsramme 0:35 1:05 24 Interview pige bilag 1 Side 13

14 Generelt er tendensen, at unge, der vælger en erhvervsuddannelse, ser uddannelsen som et redskab til at komme ud på arbejdsmarkedet og tjene penge. 25 Mange af dem er skoletrætte og søger en mere praktisk tilgang til undervisning og læring. Dette bekræftes også i interviewene. Yderligere viser tendenserne også, at erhvervsuddannelserne tiltrækker unge med mindre stærke boglige kompetencer. 26 De unge har mere eller mindre gode erfaringer med sig fra folkeskolen, hvilket også tilkendegives i interviewene. En stor del af elevgruppen tilhører gruppen af unge med svage ressourcer, der ofte har nederlag eller oplevet marginalisering enten i deres sociale liv eller gennem skoleforløbene. Den praktiske tilgang til læring tillægges en stor betydning i forhold til unges motivation og samtidig er interessen for omsorgsarbejdet er en væsentlig faktor. Naomis Katznelsons 27 har sammen med andre lavet en elevprofil på unge i erhvervsuddannelser, hvor elevprofilerne inddeles i De afklarede De kritiske De fraværende og De usikre De afklarede unge er kendetegnet ved høj selvtillid om faglig formåen, engagement og aktivitet i undervisningen, mens de usikre unge rigtig gerne vil have en uddannelse, men er usikre på egne evner. De kritiske har en yderst kritisk tilgang både til underviserne og til det grundforløb de er i gang med og de fraværende er dem som enten mentalt eller fysisk ikke er til stede i undervisningen. De seks repræsentanter som deltog i interviewundersøgelse understøtter gruppering af elevprofilerne og sammen med mine erfaringer er grupperingen fyldestgørende for elevgruppe, der søger Grundforløbet på SOSU-skolen. Ifølge undersøgelser foretaget af CEFU er 57 % drenge og 43 % piger, der påbegynder en erhvervsuddannelse. Disse procenttal er dog ikke repræsentative for sosuskolerne, hvor 25 Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. 26 Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet 27 Ungdom på erhvervsuddannelserne - delrapport om valg, elever, læring og fællesskaber (2011) Side 14

15 hovedprocentdelen er piger. Drenge på SOSU-uddannelserne er i fåtal. Uddannelsessystemet er traditionel og kulturelt set et kvindefag. På social og sundhedsskolen Fredericia, Vejle, Horsens fordeler kønnene sig således. 28 Skoleåret 13/14 Drenge Piger GF skoleåret 13/14 total 20% 80% Vejle total 16% 84% Fredericia total 22% 78% Horsens total 18% 82% Kolding total 31% 69% GF1308 total 17% 83% GF1401 total 24% 76% GF 20 uger total 18% 82% GF 40 uger total 22% 78% Ud fra dette ses en overvægt af piger på Grundforløbet. Fællestrækkene er dog, at man som udgangspunkt gerne arbejde med mennesker og ser sig selv som kommende omsorgsmedarbejdere. og de drenge der er herinde de faktisk alle sammen de vil jo gerne være pædagoger, så det handler jo også om at kunne sidde ned og tegne og være stille og rolig.. det er måske også derfor de er minder lidt om os så mere de andre så. 29 Jeg vil vende tilbage til denne opdeling og dette citat senere, da der er nogle kønsforskelle, jeg bruger analysedelen. Ovenstående citat tolker jeg også som et udsagn, der udspringer af en forforståelse af, dels hvad man skal som pædagog og dermed den erhvervsmæssige kontekst, men samtidig også en acceptabel deltagelse i uddannelseskulturen. For at kunne deltage i denne kultur er man nød til at lærer, hvilke områder, der gør sig gældende, og som opfattes som comme il faut, for at kunne agere og reagerer kulturelt genkendeligt og dermed tilladeligt 30. Der er nogle forventninger til unges ageren og deltagelse også i forbindelse med it kompetencer. For at kunne arbejde med kulturbegrebet finder jeg det nødvendigt at forholde mig til mediekulturen. 28 Tallene i tabellen er udarbejdet af Vicky Asmussen, fasholdelseskonsulent og medarbejder på SOSU Frederica, Vejle, Horsens. 29 Interview pige, bilag 1 30 Indenfor normerne og reglerne Side 15

16 Mediekultur: For at klarlægge medierne betydning finder jeg det nødvendigt at forholde mig til medier. Man kan tale om tre forskellige anskuelser på medier 31 Medier som kanal Medier som sprog Medier som miljø Medier som kanal: Kigger jeg på medierne som kanal- hvad kan de bruge til? er det egnet til at formidle viden/læring og hvordan kan det tænkes ind? - nogle pædagogiske og didaktiske overvejelser og spørgsmål som repræsentanter for den formelle læring bør foretage sig. I ungdomskulturen er det én, og nok den mest dominerende form for kanal i forhold til interpersonelle og relationer, set i social og faglig sammenhæng. At være online er et livsvilkår for unge. Ifølge Lars Konzack kan internettet lægge op til fordybelse og refleksion, idet mediet muliggør en fornyet måde at kommunikere på, hvor multimediale udtryksformer 32 gøres mulige. At digitale medier er en accepteret form, kommer blandt til udtryk i forbindelse med interviewene, hvor arbejdet med casene ikke bliver opfattet som skriftligt arbejde i forhold til papir og blyant. selvfølgelig altså kan man jo bedre jo altså skrive på computer end måske papir og så en og det er nemmere. 33 eller som en pige udtrykker det.. jeg får krampe i hånden af det.. efter en halv time.. og fået noget skrevet og man bruger det simpelthen ikke.. man sidder simpelthen og bruger computer eller Ipad eller så en noget. 34 samt Vi skulle se en kortfilm og den kunne vi ikke se hvis vi ikke havde nettet.. Iv: ja, ja.. : ja også så en en opgave vi lavede i fredags, hvor vi skulle hvad hedder det gennemgå igen en opgave vi havde lavet og altså så brugte vi de sociale medier, der var ikke rigtig nogen, der fandt bogen frem.. vi tog det bare hurtigt fra nettet - det er meget nemmere De tre anskuelser er taget fra Meyrowitz artikel om tre paradigmer i medieforskning. 32 Lars Konzack: netgenerationen og nørdkultur. 33 Interview dreng bilag 2 34 Interview pige bilag 1 35 Interview pige bilag 1 Side 16

17 Medier som sprog: Dette opfatter jeg som den mere æstetiske og kreative proces, formsproget, som én af pigerne siger i interviewet man kan sagtens være kreativ på computerne fx i powerpoints 36 og drengene beskriver det at lægge stemmer til animationsprogrammet Puppet Pals som sjovt. Mediet som sprog anvendes også i ungdomskulturen som billeder, iscenesættelser og dermed i udviklingen af egen identitet, idet unge ikke kan undgå at fortælle om sig selv, hvis de vil være en del af ungdomskulturen og en dermed en del af det digitaliseret liv. Medier som miljø: Miljøet er konteksten, som digitale medier ses i. Som én af pigerne siger, adskiller hun verden udenfor gennem sin mobil mobilen er det medie, - det miljø hun har sin hverdagsverden sin livsverden, mens skolen og uddannelsesrelaterede emner gemmes på computeren. Det er tydeligt at pigerne er meget bevidst om skole><fritidslivet, i højere grad end om undervisning >< digitale medier, da de gennem interviewet ikke taler om en enten eller, men ser det som en naturlig del af undervisningen, mens at drengene er mere bevidste om teknologiens indtog. Denne forskel vil jeg komme nærmere ind på i analysedelen. Paradigme: Paradigme kommer af græsk, paradeigma, der er sammensat af para, som betyder eksempel og deigma, hvilket betyder bevis. Måden vi opfatter og forstår ting, fænomener og emner på. I denne sammenhæng anvender jeg dels Beth Junker, Lars Konzack og Thomas Ziehe til belysning af, om der er tale om et paradigmeskifte. Paradigmer er en grundlæggende antagelse om forhold i en virkelighed Interview pige bilag 1 37 Beth Junker børnekultur mellem to paradigmer s. 33 Side 17

18 Skal der være tale om et skifte i paradigmerne opstår det eller det kan opstå, når uløselige opgaver, problemer eller udfordringer opstår i det nuværende paradigme og det nuværende paradigme er nød til at opløses og et nyt opstår. 38 Som skrevet i indledningen beskæftiger jeg mig både med ungdomskulturen og med uddannelseskulturen. For at kunne forstå mit afsæt og for at kunne adskille og se digitale medier i både den ene og den anden kontekst opstiller jeg denne model. Socialiseringsparadigmet Børnekultur - voksen tilrettelagt Kulturparadigmet Børnekultur børns egen kultur og legekultur Kultur og kulturformidling Æstetisk felt Et socialisationsfelt Narrativ/fortællingen Institutionsstyret sammenhæng Fritidsstyret sammenhæng Vægter formelle kompetencer som fx: læseevne, faktuel viden, almen dannelse Vægter uformelle kompetencer, hvor processen har sin egen betydning. Jeg vil anvende disse to paradigmer til at anskue dels de digitale medier, dels ungdomskulturen og uddannelseskulturen. De digitale medier er nærliggende og naturligt at placere dem i kulturparadigmet, i forhold til anvendelsesmulighederne, hvor både narrative og æstetiske udtryksformer, kan komme på tale samtidig med at elevernes uformelle kompetencer kommer i spil, - men også som en integreret del af ungdomskulturen. Dels på baggrund af den hastige teknologiske udvikling og den tilegnelse unge har af digitale medier. Unge har en naturlig tilgang til medierne. Som drengene siger i interviewet, 38 Jf: www. Denstoredanske.dk Side 18

19 .. vi lever jo i en teknologisk verden.jeg er vokset på med teknologien, så er det jo sådan jeg har lært at bruge den og har lært at leve med den såå.. Ja jeg vil nu sige at da man blev født var den ikke så udnyttet fordi min første telefon den var så en med antenne på ikk, i dag der rør man bare ved skærmen.det går hurtigt. 39 Uddannelseskulturen tager derimod afsæt i socialiseringskulturen og både Beth Junker og Ziehe taler om et skisma mellem skole og uddannelseskulturen, hvor kærligheden til bøger og papirtrykt materiale står i et gab i forhold til nye mediers anvendelse og disse mediers anvendelse og brug af unge som en del af ungdomskulturen 40. Dette skisma kan sammenlignes med Ziehes kløft 41 På den ene side er der de formelle krav og muligheder dels i uddannelsen/bekendtgørelsen og skolens holdninger til it, som bevæger sig i socialiseringsparadigmet, hvor socialiseringsparadigmet samler sociale, pædagogiske og psykologiske didaktiske forståelser af feltet og på den anden side en ungdom, der medbringer dele fra kulturparadigmet i deres tilgang. Ziehe beskriver dette skisma som et normalt ubehag som dels kan ses fra elevside dels fra lærerside afhængig af hvilket paradigme man bevæger sig ud fra. Unge skal dels fokusere på jævnalderen, deres identitetsdannelse og dels kunne, være og gøre 42 sig i en voksen/uddannelsesverden med de formelle krav, der stilles der. Underviseren skal også forholde sig til det ubehag som de to paradigmer, i deres forsøg på at interagere, giver i forhold til billedet på lærerrollen og den repræsentation for en kulturinstitution, som læreren udgør, og det krav, at skolen skal tilpasse sig elevernes modenhed, egnethed eller mangel på samme. Det ene paradigme gør ikke det andet usandt, men viser nogle grænser og forståelsesrammer, men udtaler sig om forskellige forhold i den samme virkelighed. 43 Ziehe beskriver dette som et forskelsforhold 44 mens Konzack taler om et generationsskifte. 39 Bilag 2, drengene tidsramme Beth Junker børnekultur mellem to paradigmer s Afhandlingen side Her referer jeg direkte til Anne Scotts Sørensens kulturbegreb. 43 Beth Junker: børnekultur mellem to paradigmer s Ziehe: øer af intensitet i et hav af rutiner s Side 19

20 Lars Konzack opstiller tre typer af generationer 45, hvor kollektivist generationen er født i 1940 erne 50 erne og var unge i 1960 erne. Individualistgenerationen var ung i 1980 erne og sidste generation som han kalder for netgenerationen, er født og opvokset i 1980 erne og 90 erne. Ungegruppen tilhører netgenerationen og deres naturlige omgang med og anvendelse af medierne vidner herom. Netgenerationen lever i en verden, hvor internettet er det dominerende medie både i forhold til sociale og faglige interaktion 46. At alle unge er digitale indfødte er en generel opfattelse og unge skal i det senmoderne samfund kunne beherske digitale medier. 47 Informationsteknologien vil af netgenerationen blive opfattet som et opdateret rum af viden 48, de kan anvende i deres undervisning og læring. Med al den information er det vigtig, at kunne skelne mellem, hvad der er rigtig og forkert og dermed udfordres dannelse og etiske uddannelsesbegreb, hvor man kunne tale om en læringsæstetik. Eleverne nævner i interviewet, at lærerne skal bestemme eller opsætte valgmuligheder, så der ikke er risiko for at vælge forkert..hele tiden skift med det så det ikke bare bliver I vælger selv for så tager man nogle gange det lette og nogle gange så fortryder man og valgt det forkerte fordi så kan du ikke udtrykke sig ordentligt, så hellere lige at én i klassen siger vi skifter lige.. Iv: Så I vil hellere have at læreren måske har bestemt at det skal være.. der skal indgå noget digitalt, men det er mig der bestemmer. 49 I dette udsagn tilkendegiver drengene dels det svære i ungdomsgenerationen det frie valg og dilemmaet ved individualiseringen og dels dilemmaet i den mangfoldighed af muligheder som de digitale medier giver. Det ville være nærliggende, at hævde, at unge udelukkende tager afsæt i kulturparadigmet, jf. anvendelsen af digitale medier og forforståelsen af at unge er digitale indfødte, men gennem mine observationer i undervisningen og den tilgang eleverne har til de digitale medier og undervisninger forholder det sig anderledes. Jeg ser ofte unge anvende, på tilnærmelsesvis ekspertniveau, digitale medier 50 i pauser og de frirum undervisningen skaber, men så snart det bliver skolerelateret Lars Konzack: Netgenerationen og nørdkultur. 46 Netgenerationen og nørdkultur s Per Schultz årgang 2012 bruger ordet og kalder det dermed et paradigmeskifte. 48 Net genration og nørdkultur s Interview drenge bilag 2 50 Her refereres til elvernes brug af Ipads, Smartsphones og bærbare pc er Side 20

21 bliver det sværere og næsten ugennemskueligt for eleverne. Nogle af eleverne siger også det med computer, det er ikke lige mig eller jeg er ikke en tekniknørd 52. Endelig er der den traditionelle, familiære, opdragende og samfundsmæssige kontekst, de unge kommer fra. Som tidligere nævnt er et af incitamenterne for at søge grundforløbet en hurtig tilgang til erhvervslivet. Dvs. synet på undervisningen også fra målgruppen og respondentgrupperne tager afsæt i socialiseringsparadigmet. Opsummering: I ovenstående afsnit har jeg forsøgt, at finde fodfæste på de veje afhandlingen bringer mig et spørgsmål, der trænger sig på er, om der er tale om et paradigmeskift i forhold til anvendelse af digitale medier i undervisningen? I 90 erne begyndte man at fokuserer på elevernes læring og gik fra undervisning til læring et paradigmeskifte? Ved indførelse af it i undervisning er der da tale om et paradigmeskifte fra socialisering til kulturparadigmet? Det ene paradigme udspiller ikke det andet, men viser nogle forståelsesrammer, og udtaler sig om forskellige forhold i den samme virkelighed. 53 Med udgangspunkt i socialiseringsparadigmet virker undervisningskulturen virker træg, boglig, mens kulturparadigmet synliggør den betydning kunst og kultur har ud fra unges egne præmisser, livsverden samt hvordan det narrative og det selv at kunne sætte præg på (ud)dannelse bliver vigtigt. Jeg tænker de to paradigmer er sideløbende / parallelle. Generationen har betydning for det afsæt vi tager, og med henvisning til problemformuleringen bliver det tydeligt at mit afsæt er socialiseringsparadigmet, blandt andet pga. min gerning som underviser og samtidig med udgangspunkt i nye kulturstudier, hvor nogle skal gøre noget med noget overfor nogle andre. Yderligere viser det overordnet spørgsmål i problemformuleringen, at jeg ikke selv tilhører en digital indfødt generation, hvor digitale medier er allesteds værende og et livsvilkår i det senmoderne samfund. Samtidig er jeg optaget af det ungdomskulturelle perspektiv, igen med udgangspunkt i nye kulturstudier, - for at gøre skal man kunne og aktivt for at kunne skal man gøre. Jeg bliver derfor opmærksom på om eleverne kan, gør eller vælger at lade være. Mine 51 Fx at gå på/sende opgaver via elevplan, webunits eller lave opgaver på andre programmer ud over powerpoint. 52 Begge citater stammer fra min egen undervisnings og er derfor observationer fra egen erfaringsverden 53 Beth Junker: børnekultur mellem to paradigmer s. 33 Side 21

22 observationer og hverdagserfaringer efterlader et indtryk af, at mange unge, finder det svært at agerer i det senmoderne samfund, hvor aktørrollen er væsentligt og hvor kravene om at kunne, at gøre er betydningsfulde, men vanskelige i unges hverdagsverden og undervisningsverden. Disse verdner er to spor, 2 veje, der fylder, interagerer, men samtidig virker modsatrettet og divergerende i unges liv. En del af elevgruppen ikke har deltaget eller følt sig marginaliseret. I deres bestræbelser på at tilhører ungdomskulturen og finde fodfæste og kunne forholde sig til den uformelle læring, er der ikke levnet plads at forholde til den formelle læring. Dels kan der også stilles spørgsmålstegn ved om alle unge er digitale indfødte og om de dermed risikerer en marginalisering i uddannelsessammenhæng, mens at de samtidig ikke den samme dualistiske tilgang til medierne, men ser det som en helhed og en del af deres hverdagsliv. Del 3: lege-, undervisnings- og læringsteorier. Leg: Vygotsky, russisk psykolog, skelner mellem 2 typer af handlinger. Dels den genskabende og reproduktive handling, dels den kombinatoriske eller kreative handling, - som han også kalder fantasi. Fantasien består af brudstykker af allerede oplevet erfaringer. Fantasien muliggør det skabende arbejde. 54 Vygotsky tager på den ene side afsæt i becommingbegrebet, da han mener at barn eller et ungt menneskes fantasi ikke er så udviklet en voksen, da erfaringsgrundlaget er mindre. Dette stiller jeg spørgsmål ved og mener, at der er rykket i forhold til og gennem brug af de digitale medier, for som én af pigerne nævnte i interviewet. Vi googler og får viden herfra. og man lær jo på den måde fordi du jo får noget andet viden end den læreren står og siger. På den anden side mener Vygotsky, at legen og dets udtryk er det mest autentiske og ægte. Beth Junker 55 har på et seminar beskrevet de æstetiske praksis som legende udfoldelser, hvor det hos børn er lig med lystbetonet aktiviteter, mens voksne mere er lig alvor og seriøsitet. 54 Steen Søndergaard. 55 Beth Junker 2.semester MBU 2013 Side 22

23 Barnet tilfredsstiller i sin leg nogle behov, nogle drifter 56 hvilket her sidestilles med unges lyst. Ovenstående lystoplevelsen skal kædes sammen med interesser for barnet /den unge. Ved at inddrage digitale medier uden reel stillingtagen til, hvad der skal komme ud af det uden mål øger man elevernes motivation, hvilket også giver respons fra eleverne. Vygotsky mener, at man er nød til, at tage hensyn til barnets tilbøjeligheder, motivation og impulser for dets aktivitet og derved søge barnets tilfredsstillelse. Gør man ikke det har det betydning for barnets bevægelse fra det ene (udviklings-) trin til det næste. 57 I den konkrete kontekst skolen/uddannelse bliver legen delvis til arbejde. Gennem legen skaber der en situation, der forestiller virkeligheden 58. Vygotsky hævder, at leg drejer sig ikke om leg, hvis der ikke følges nogen regler og at den legende ikke viser sit forhold til disse regler. Sammenholdes dette med Fl. Mouritsen og Huizenga, der mener,at barnet leger for at lege og at der er forskellige kendetegn ved legen. 59 Men for at kunne lege, skal reglerne kendes. Set i denne sammenhæng bidrager indførelsen af digitale medier til en fremtidssikring af de unge og deres engagement i hverdagslivet. De færreste af eleverne vil kalde skolen en leg, men alt andet lige er der nogle regler for skole/uddannelse og det at være elev. Dette kommer til udtryk blandt pigerne 60, hvor de i interviewet henviser til folkeskolen og hvad man gjorde der, samt drengen 61, der irettesætter i forhold til at det ikke var seriøst nok. Overalt hvor der en tænkt situation, en legende situation, er der også regler 62. Ved inddragelse af fx animationsprogrammer 63, bliver reglerne brudt og det pludselige ikke er seriøst nok (skolearbejde) for den ene af de interviewede drenge. 56 Vygotsky s Vygotsky s Vygotsky s Huizenga har opsat forskellige kendetegn for leg. 60 Pigerne og drengene har nogle traditionsbundne og grænsende til det karikerede opfattelser af tidligere undervisning. røv til bænk og vi sidder bare og gloede 61 Seriøst nok i forhold til hans egen opfattelse af undervisningen. Hævder sig også lidt. 62 Vygotsky s I interviewet nævnes et program der hedder Puppets pals, men der findes mange, Side 23

24 Der opnås en større glæde ved at følge reglerne, hvilket er et af legens paradokser. Leg er forbundet med behag og samtidig med en laden som om 64 og omskrivning af en virkelig situation. 65. I leg er barnets handlinger underlagt betydningen, mens det i det virkelige liv er handlingen er dominerede 66 hvilket sammenholdt med undervisning og digitale medier er forbundet med en diskussion om proces og produkt. Når en kultur udvikler sig, bliver det forhold mellem leg og ikke leg, som forudsattes oprindeligt ikke ved at være uforandret 67. Dette hævder Huizenga i Homo Ludens og jeg finder det brugbart i forhold til undervisning og digitale medier. Som forsøgt nævnt i afsnittet om kultur og paradigme, ændre undervisningen sig i takt med at digitale medier indføres og anvendes. Kigger jeg på legen og digitale medier kommer James P. Gee med en påstand om, at vi kan lærer af den måde spillene bliver anvendt og produceret i forhold til børn og unges læring. Hans hovedpåstand er, at gode spil lader spillerne genskabe dem selv i nye verdner og opnår nye færdigheder, nye tankemønstre og dyb læring på samme tid. Karakteristikaene er opstillet nedenfor: 1: information om demand viden og informationerne kommer i den rækkefølge spillerne skal bruge dem. Folk husker ikke hvis info ikke er i kontekst eller hvis der går for lang tid mellem informationerne og til man skal bruge dem. 2: tager udgangspunkt i spillernes kompetencer og presser spillerne til at finde det yderste af deres kompetencer (differencering af undervisning) 64 Huizenga nævner laden som om, som et af kendetegnene ved leg, 65 Vygotskri skriver at... oplever det at skulle rette sig efter regler som en given afkald på at gøre det, det selv har lyst til, og her fører lydighed overfor regler og afklad på handling efter den umiddelbare impuls til største glæde. S Vygotsky s Huizenga Homus Ludens s. 54 Side 24

25 3: spillerne bliver producenter og medskabere og ikke kun forbrugere. - hans opråb er, at alt for ofte er eleverne forbrugere og ikke producenter i skolesammenhæng, vi = lærerne har ofte planlagt alt i detaljer inden eleverne kommer kender målene 4: der er en streng struktur og hvert level / niveau er en skjult vejledning til, hvordan man kan kommer videre. Og at der en stigende sværhedsgrad og progression i de enkelte vejledninger. Også J.P. Gee nævner motivation som en yderste vigtig faktor og som han malende beskriver det når motivationen dør, dør læring og spillet stopper 68. Spillene især online spil og spil, der kræver samarbejdsevner, giver de spillene nogle fantastiske muligheder, idet de evner at udbytte hinandens forcer og indgår i et teamsamarbejde. Ældre børn har haft en central rolle for yngre børn og har givet dem en mulighed for at indleve sig i den kultur de er vokset op i 69. Undervisning: Gennem mit studie har jeg hele tiden været interesseret i elevernes læring, hvordan de tilegner sig dette og hvad de finder interessant. Samtidig har jeg i forbindelse med denne afhandling også fået øjnene på for, hvorvidt der i forskellige forbindelser tales om undervisning og i andre forbindelser tales om læring. Der har gennem lang tid været om læring og dermed den proces, der sker hos eleven når vedkomne tilegner sig noget viden. Men hvad forstås reelt ved læring og hvad forstås ved undervisning da jeg transskriberede mine interviews fandt jeg det nødvendigt at få klaring på læring og undervisning. Min egen forståelse af begreberne undervisning og læring er, undervisning 70 som de ydre faktorer, der er afgørende for at den indre faktor hos eleven læring opstår Direkte oversat: When motivation dies, learning dies and playing stops. James Paul Gee Carsen Jessen s Derfor anvender jeg også hellere ordet underviser som reference til undervisning. Sammenholdt med engelsk: teacher og teaching og læring med learing. Side 25

26 I og med jeg i overskriften og i min tilgang til afhandlingens omdrejningspunkt, anvender ordet GOD er der et kvalitetsparameter indlejret. God/dårlig kvalitet/ikke kvalitet. Kvalitet stammer fra latin og kan have to betydninger; 1) hvor begrebet bliver anvendt til bedømmelse af noget,- en værdisættelse af noget og 2) en genstands eller fænomens beskaffenhed og har en beskrivende effekt. Eleverne giver udtryk for begge betydninger. En af drengene i interviewet giver en definition på god undervisning en god undervisning er det der får mig til at lære noget 71 Pigernes udsagn er i retning af jeg vil sige de gange hvor at lærerne de tager os ud på gangene og hvor vi skal lave noget aktivt imens, Ja, fordi det er den måde jeg lærer bedst på.. eller.. første gang vi skulle lave en case, der vil jeg sige jeg lærte rigtig meget ehemm både indenfor børns verden, men også indenfor min egen erfaringsverden og min fremtidige erfaringsverden. I følge undervisningsministeriets hjemmeside er undervisning en intentionel metode dvs. at der kan findes et begrundet formål bag undervisningen. Undervisning er de aktiviteter, som lærerne foreslår,som grundlag for at støtte, strukturer eller udfordre elevernes læring. Undervisningen forudsætter at der en sag, som eleverne skal gøre sig klog på eller gøre sig dygtigere til altså undervisning i denne kontekst tager udgangspunkt i becommingbegrebet. Den gode undervisning har følgende kendetegn: 1. Hvad er formålet med det, der bliver undervist i 2. Underviseren skal have indsigt i det stof, der undervises i og de aktiviteter der igangsættes 3. Bevidsthed om de elever, der bliver undervist og en mulighed for refleksion over ovenstående forløb. 4. Fokus på elevernes læring 71 Bilag 1 drengeinterview minuttal 3:03 Side 26

27 5. Refleksion over samspillet mellem undervisning, læring og det samfund der omgiver os. 72 Der er med andre ord nogen der skal gøre noget for andre der skal og vil lære noget. 73 Sammenholder jeg undervisning med kulturbegrebet kunne det forsøgsvis vises på følgende måde: nogen gør noget sosu-skolen/ underviserne med noget via digitale medier overfor nogen til unge på Grundforløbet Nogle former for undervisning bliver opfattet som formynderiske og demotiverende af selvbevidste, dygtige elever, mens den direkte instruktion værdsættes af andre. Dette ses også i min empiri, hvor det kommer til udtryk i interviewet med én af pigerne.. og nu skal vi i gang med at lave en case igen, og det er lidt det samme og jeg synes simpelthen det bliver om og om igen det vi laver inde i klassen i det hele taget. Jeg synes simpelthen vi laver det samme og det er simpelthen demotiverende for én. 2: altså jeg vil sige for mig, og det er jo så en jeg har det. For mig er det godt fordi jeg, jeg er ikke god til kun at have det en gang. Jeg skal have det mange gange, så for mig er det godt at de gentager det, så kan jeg ligesom huske det og øh.., så noget. 74 For mig har det været vigtigt at få elevernes perspektiv, og hører hvad de mener i forhold til god undervisning og digitale medier i højere grad end hvilket medier der er blevet anvendt. Dog viser mine daglige observationer og min empiri, at det er hovedsagelig bærbare pc er, smartsphones og Ipads der anvendes og hvor der er yderlig en opsplitning i computere, nemlig elevernes egne og 72 Punkterne er taget fra undervisningsministeriets publikation: Selvevaluering afsnit 5: Hvad er god undervisningskvalitet? 73 Hermed en indbefatning af Anne Scotts Sørensens kulturbegreb. 74 Interview pigerne bilag 1, 5:33 7:08 Side 27

28 skolens ejendom. Undervisningen formål er at skabe læring hos eleven. - det er elevens ansvar at udføre den mentale aktivitet, der forvandler undervisningens indhold og undervisnings aktivitet til læring. Vygotsky taler om zonen for nærmeste udvikling, mens Huizenga kalder det primær livs kategori. Vygotsky er repræsentant for den kulturhistoriske skole 75 og mener, man former og omformer sig selv gennem den materielle og den sociale praksis, men også af den særlige kultur man er en del af. 76 Der må være en sammenhæng mellem de aktiviteter man skal være en del af og de færdigheder man har og dermed de kognitive strukturer man opbygger 77 Vygotsky anvender begrebet den nærmeste udviklingszone, og sammenholdt med ungdomskulturen og anvendelse af de digitale medier kunne støtten i at tilnærme sig zonen 78 ikke kun via menneskelige relationer, men ved anvendelse af de digitale medier, som har social og kommunikativ dimension indbygget. Vygotsky taler om, at man skal være modent til at være i den nærmeste udviklingszone og derfor er det nærliggende at stille det spørgsmål om den vekselvirkning og det at springe ind og ud af undervisningen drejer sig om at kunne være parat til lære lige nu. 79 Dette vil jeg holde op sammen med Heideggers teori om evne til tilstedevær, Heideggers forståelse af menneskets væren, væren i verden og menneskets gøren, - Dasein - tilstedevær. Væren, noget, der er noget. Ifølge Thomas Ziehe er undervisningen lærerens opgave, og det er lærerens opgave at styre en undervisning og præsenterer emner, således at eleven komme i berøring med andet 80 end det de har med sig fra unges egen oplevelses- og erfaringsverden. Underviserne bør og må udvikle former for undervisning, der tager hensyn til unge i det senmoderne og arbejde med at unge ikke agerer og fornemmer på samme måde som tidligere. Undervisningen er et middel som består af flere metoder hvoraf de digitale medier er en af mange. Når jeg i interviewet spørger ind til god undervisning, spørger jeg ind til hvilke midler eleverne opfatter som anvendelig i forhold til dels deres læring og dels deres tilstedeværelse både i klasserummet og i verden som helhed. Ved at 75 Kirsten Hansen s Kirsten Hansen s Kirsten Hansen s Den nærmeste udviklingszone for den enkelte elev 79 Kirsten hansen s Ziehe kalder det en fremmedhed Side 28

29 betragte undervisning som et tilbud fremhæves et konstruktivistisk element i undervisningen, som ikke altid fremmer elevernes læringsudbytte. Ud fra denne tankegang bør det overvejes hvordan digitale medier ind tænkes i undervisningen, og ikke kun ud fra en tilgang om at inddrage kanaler, som nok gør undervisningen sjov og tilstedeværende, men samtidig bliver betragtet med skepsis, når de anvendes i en skolekontekst. Luhmann 81 beskriver undervisning som et system, hvori der indgår en bestemt form for kommunikation 82 og at kommunikationen er til for at forandre de personer, der er tilstede i systemet. Der vil i det sociale system altid forekomme interaktioner mellem lærer/eleverne og eleverne/eleverne. Læring og motivation: Som tidligere skrevet opfattes læring som en indre mental aktivitet hos eleven og da motivation også kan betragtes som et indre 83 anliggende, behandles de i samme afsnit. Den konstruktivistiske grundide er, at læring er en aktiv proces hos den, der skal lære 84. Læring kræver for det første altid motivation, interesse og egen aktivitet, - undervisningen har til opgave at muliggøre dette. Læring kræver også orientering, vejledning og hjælp. Målet må være at finde en balance mellem konstruktiv aktivitet fra eleverne og instruktion fra lærerne. Læringssituationen skal påvirke den selvopfattelse, forventning og ambition, som aktiveres hos den unge 85 Samme læringssituation genererer forskellige former for motivation. 81 Niklas Luhmann 8. december november 1998 var tysk sociolog og videreudviklede den sociologiske systemteori Er klar over at man kan tale om indre og ydre motivation. 84 Her ses inspiration fra Dewey, Piaget og Yvgotsky 85 Kaznelson s. 19 Side 29

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Uden kontakt ingen læring: Øjenkontakt øger motivation og læring

Uden kontakt ingen læring: Øjenkontakt øger motivation og læring Uden kontakt ingen læring: Øjenkontakt øger motivation og læring 1 Hvordan kan vi styrke lysten til at være sammen? Hvordan kan vi styrke lysten til at lære noget? Hvordan omgås vi hinanden? Marte Meo

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles?

Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles? Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Unges rationaler i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgs-diskurs Identitetsdannelse

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer.

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Ungdomsliv og læring 2014

Ungdomsliv og læring 2014 Ungdomsliv og læring 2014 Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et nødvendigt fokus på motivation I 8 klasse oplever 39 % at deres klassekammerater er trætte af at gå i skole 72% af alle erhvervsskolelærere

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014 ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK Udarbejdet februar 2014 Mediepolitik for Ølsted SFO Indledning: Baggrunden for mediepolitikken har sit udspring i det generelle fokus digitalisering har fået i vores samfund. For

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

TÆT PÅ DIGITALE UNGE

TÆT PÅ DIGITALE UNGE TÆT PÅ DIGITALE UNGE CENTER FOR DIGITAL PÆDAGOGIK / GENERATOR KONFERENCE MØDECENTER ODENSE 29.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK TÆT PÅ DIGITALE UNGE Facebook, Instagram og Youtube

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

It didaktik i filosofi

It didaktik i filosofi It didaktik i filosofi Fagdidaktisk kursus i filosofi, tirsdag den 26. november 2013 Plan for oplægget: Generelle it-didaktiske betragtninger IT og filosofi Film om videnskabsteori Hjemmeside om politisk

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Faktakort lavet på baggrund af. Mini-felt-analyse på EUD-indgange i Vejle, 2013/14.

Faktakort lavet på baggrund af. Mini-felt-analyse på EUD-indgange i Vejle, 2013/14. PROJEKT REFLECT UU-VEJLE Faktakort lavet på baggrund af Mini-felt-analyse på EUD-indgange i Vejle, 2013/14. Med udgangspunkt i en samfundsmæssig interesse i, at få flere unge over i et uddannelsesforløb

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider.

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider. Odder satser digitalt i disse år. Ikke blot på skoleområdet, men også inden for andre sektorer. Skoleområdet har fået en del fokus, fordi vi er den første kommune i Europa, som indfører Ipads til både

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11. UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.2013 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Pædagogiske kompetencer

Pædagogiske kompetencer Pædagogiske kompetencer Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Om dig. Dit hjem og din familie

Om dig. Dit hjem og din familie Om dig 1. Hvor gammel er du? Vælg på listen: (1) 6 år (2) 7 år (3) 8 år (4) 9 år (5) 10 år (6) 11 år (7) 12 år (8) 13 år (9) 14 år (10) 15 år (11) 16 år (12) 17 år 2. Er du en pige eller en dreng? (1)

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1 Parat til DESIGN FORMÅL & INDHOLD Parat til design // & indhold 1 INDHOLD Målgruppe Elever med erhvervs- og husholdningsfaglig interesse for design og sund livsstil 3 Parat til Design vil gøre eleven mere

Læs mere