Nye læringsformer baseret på blended learning. - undervisning af ledere i vanskelige samtaler som case

Transkript

1 Nye læringsformer baseret på blended learning - undervisning af ledere i vanskelige samtaler som case Forfattere Jacob Skjærris Lund, underviser, Tradium Retail & Management Anita Monty, læringskonsulent, Itslearning Finansieret af Undervisningsministeriet Januar 2015

2 Indhold Indledning... 3 I denne guide vil du finde... 4 Hvad er en online læringsplatform... 4 Hvad vil det kræve at udbyde undervisning på internettet?... 4 Hvordan bruger vi en online læringsplatform... 5 Hvad er Blended Learning?... 6 Pædagogiske fordele ved Blended Learning... 6 Flipped Classroom... 7 Hvilke materialer kan underviseren placere online... 8 Hvad kan med fordel laves som online del af kurset... 8 Dialog og kommunikation online... 9 At producere indhold og læringsressourcer Når deltagerne selv producerer indhold Design i en online læringsplatform eksempler Eksempel i praksis: kurset Den svære samtale Læringsmål Undervisningsplan Opbygning af kursusmaterialet i en online læringsplatform Videofilm om en case Overblik over forløbet i kurset Den svære samtale Start på kurset Velkomst og forventningsafstemning Opfølgning online efter kursus refleksion over egen læring Materialer

3 Indledning Denne pædagogiske vejledning er udarbejdet i forbindelse med projektet Nye læringsformer baseret på Blended Learning, som er finansieret af udviklingsmidler fra Undervisningsministeriet for efteruddannelsesudvalget HAKL. I projektet har vi arbejdet med muligheder for at anvende Blended Learning i AMU kurser. Vi har valgt at arbejde gennem et eksempel, som er et 2-dages kursus inden for AMU målet Lederens konflikthåndtering og vanskelige samtaler, der også indgår i Den Grundlæggende Lederuddannelse, og således bruge dette eksempel som inspiration til, hvordan der kan arbejdes med Blended Learning i andre AMU-kurser. Den eksemplariske tilgang er valgt, fordi såvel Blended Learning som det at arbejde med onlinematerialer i undervisningen, generelt er nyt for mange undervisere på AMU, hvorfor et abstrakt projektdesign formentlig ville få begrænset effekt både under projektet og efter projektperiodens udløb. Vi har haft særlig fokus på, hvordan de udviklede læringsmaterialer kan bruges online, så de fremmer deltagernes læring. Læring fremmes ved at deltageren i ro og mag kan gense materialer i eget tempo - lige så mange gange der er behov for det. Desuden vil adgang til materialet før fremmøde til undervisning forberede deltageren på hvad der skal læres. Ligesom at der efter fremmøde er mulighed for at gå tilbage og repetere det, der er arbejdet med i undervisningen. Kursusmaterialet er udviklet i samarbejde med og afprøvet af Jacob Skjærris Lund på Tradium Retail & Management med brug af læringsplatformen itslearning. Såvel materialerne som den pædagogiske vejledning kan bruges i enhver læringsplatform, og er således ikke udviklet til eller bundet af en bestemt platform. Der er afholdt workshop med udvalgte skoler i projektets afslutning og deres kommentarer er indarbejdet i denne rapport. Projektet er desuden præsenteret dels på et seminar for alle undervisere tilknyttet skoler godkendt til FKB Ledelse i marts 2014, ligesom der er afholdt en seminardag om blended learning i AMU i oktober Begge seminarer blev afholdt af Lederne. Projektet har eksperimenteret med forskellige onlineformer som case-videoer, animationsvideoer og speakede powerpoints. Forskellige formater er valgt for at demonstrere, hvordan de forskellige formater kan benyttes til at formidle forskellige former for viden, og dels for at inspirere undervisere til selv at arbejde med eksempelvis at speake powerpoints. Case-videoerne er en lav-budget produktion lavet af virksomheden BongoBeat, og animationsvideoer og speakede powerpoints er produceret af medarbejdere på Tradium Retail & Management. Denne guide er til dig som underviser, så du kan læse lidt om Blended Learning, men samtidig også få praktisk hjælp til, hvordan du kan udbyde kurset Lederens konflikthåndtering og vanskelige samtaler som Blended Learning. Al materialet (case-videoer, animationsvideoer, speakede powerpoints mv.) ligger tilgængeligt for dig og kan desuden også benyttes som elementer i Den Grundlæggende Lederuddannelse, hvor AMU-målet indgår. 3

4 I denne guide vil du finde Information om hvad Blended Learning er, så du får kendskab til undervisningsmetoden og hvordan den kan bruges pædagogisk. Et forslag til undervisningsplan og tilhørende undervisningsmateriale, så du kan gå i gang med at lave dit eget Blended Learning kursus Eksempler fra online læringsplatformen itslearning, så du kan se hvordan kurset er lavet. Eksemplet skal hjælpe dig, så du kan danne dig et billede af hvordan et kursus kan opbygges i en online læringsplatform. Indhold og materialer kan anvendes på samme måde i andre læringsplatforme, som har samme eller lignende funktioner. Dette projekt har haft som fokus at lave konkrete eksempler på brug af en online læringsplatform, sådan at det er nemmere for dig at overføre viden til din egen praksis og gøre det nemt for dig at gå i gang. Hvad er en online læringsplatform? Med udbredelsen af internettet og de mobile enheder er det blevet nemt at lære online. I dag findes der systemer til undervisning og læring online. De kaldes for Learning Management Systemer (LMS). Nogle vælger at kalde dem for læringsplatforme (LP), for at understrege at de lægger vægt på at skabe undervisning online, der ikke kun styres af underviseren, men hvor alle deltagere er aktive undervejs, uanset at det er underviseren, der overvejende har organiseret og faciliteret indhold og aktiviteter i læringsplatformen. Hvad vil det kræve at udbyde undervisning på internettet? At underviser og deltagere har adgang til en internetforbindelse og en computer med en browser At uddannelsesinstitutionen har adgang til en online læringsplatform, eller at der findes en anden måde online, hvor man kan dele materialer og have fælles kommunikation, som alle kan deltage i. (Ex. Intranet med tilhørende diskussionsforum eller andre internet medier, hvor man kan skrive sammen som gruppe samt dele filer, videoer mv). Deltagerne bør have IT kompetencer, på følgende niveau: være i stand til at skrive i et tekstbehandlingsprogram og bruge en browser til at finde hjemmesider på internettet. Det er underviseren, der planlægger og udvikler undervisningen i læringsplatformen. Alle deltagere må hver især logge sig på læringsplatformen for at få adgang til kursets materialer, øvelser osv. Det betyder, at kursusudbyderen inden kursusstart opretter underviser og deltagere og giver dem et personligt brugernavn og adgangskode til læringsplatformen. Deltagerne og underviseren skal have det tilsendt ( eller brev) sammen med adressen på hjemmesiden til læringsplatformen, som de skal gå ind på. Når deltageren har tastet hjemmeside adressen i en browser (F.eks. Internet Explorer, Mozilla Firefox, Chrome, Safari) etc. får de mulighed for at skrive brugernavn og password og logge sig på platformen. Her finder de kurset med tilhørende online kursusmaterialer og øvelser, som derved kan anvendes i samspil med fremmøde undervisningen. 4

5 Da kurset ligger på internettet giver det netop deltagerne og underviseren en fleksibilitet til at deltage og lære på det tidspunkt og sted, som passer dem bedst. For den enkelte deltager vil det betyde, at hun har adgang til at lære fra materialer og deltage i aktiviteter på andre tidspunkter end fremmøde aktiviteterne i kurset. Men det giver også underviseren mulighed for at organisere aktiviteter i fremmøde undervisningen, hvor deltagerne kan se materialer og være aktive i øvelser i online læringsplatformen undervejs. Hvordan bruger vi en online læringsplatform? Der er i grove træk tale om tre forskellige måder vi bruger en online læringsplatform på til undervisning: Som supplement til Fremmøde undervisning Blended Learning (Ml. 30 og 80 % af kursusindhold er online)* Til 100 % online undervisning *Def. of Blended Learning, Report Learning on Demand, U. S., 2009 Der er fordele ved at benytte en læringsplatform til læring. Læringsplatforme er lavet til at skabe et lukket rum for kursusudbyderen til deltagerne, sådan at det kun er de tilmeldte, der har adgang til læringsmaterialer, øvelser, feedback og kommunikation. Da det kræver udlevering af brugernavn og password til en online læringsplatform, er det ikke muligt for alle andre at få adgang til kurset. Med en læringsplatform har du mulighed for at strukturere kursets indhold og organisere forløbet på en overskuelig måde. For deltagerne er det en fordel at de kun skal logge ind ét sted, for at få adgang til alle læringsressourcer og aktiviteter. En læringsplatform har en række forskellige værktøjer indbygget, så underviseren kan kommunikere med deltagerne og lave varieret og spændende kursusindhold og kursusøvelser ét samlet sted. I en læringsplatform findes som regel værktøjer til at skabe interaktiv dialog med andre deltagere, test/quizz værktøj, mulighed for at indsætte videoer fra YouTube, lave link-samlinger etc. Nogle læringsplatforme har også værktøjer til at spille og lege i læring ( gamification ). Værktøjerne giver underviseren mulighed for at lave sjove og spændende læringsaktiviteter online til deltagerne. Til et kursus er der som regel en del materialer og læringsressoucer, der skal anvendes. Jo længere et kursusforløb er og jo større kompleksitet i materialerne, jo vigtigere bliver det at organisere sine materialer struktureret i læringsplatformen, så det hjælper deltagerne til at skabe overblik undervejs. Det er en fordel hvis læringsplatformen har en stor indbygget fleksibilitet, så du som underviser hele tiden kan flytte dine dokumenter, øvelser, diskussioner osv. ind til du synes at du har den rette struktur til netop dit kursus. Det er også en fordel hvis læringsplatformen indeholder en god mulighed for kommunikation med deltagerne, evt. i form af en app til smartphones med notifikation af beskeder fra underviser. Et andet aspekt er, at et afgrænset online læringsrum i en læringsplatform er med til at skabe et trygt læringsmiljø. Mange deltagere i voksenundervisning er ikke parate til at vise deres kommunikation og resultater frem til hele verden på internettet. Derfor anvendes en læringsplatform, hvor deltagerne i kursus kan være sikker på at kun de og deres underviser har adgang til og ser deres kommunikation og aktivitet i kurset. 5

6 Hvad er Blended Learning? Blended Learning defineres som: når mellem 30% og 80% af kursusindholdet er tilgængelig online. 1 Det betyder i praksis, at dele af kursets materialer er uploadet i en læringsplatform og at der er lavet tilhørende øvelser online, der kan fremme deltagernes læring. Der er påvist gode resultater med at give adgang til et online læringsrum, som suppleres af fremmøde undervisning. Undersøgelser i USA har vist, at Blended Learning er en meget effektiv læringsform. Det er godt for læring, når undervisningen er suppleret med en online del, hvor deltagerne kan selv-træne og deltage i online læringsaktiviteter med andre. 2 Undervisning i traditionel forstand er begrænset til et tidsrum, hvor vi er sammen fysisk, men læreprocessen kan nu udvides med en online del. Underviserne og deltagerne kan lære, når de har lyst og tid til det, uanset hvor de befinder sig. Det giver deltagerne mulighed for at lære før, under og ikke mindst repetere efter kurset. Pædagogiske fordele ved Blended Learning Mange voksne deltagere i efteruddannelse har det godt med, at de kan logge sig ind i en læringsplatform inden kurset starter og blive budt velkommen af underviseren før man mødes. Derved kan man sidde på egen hånd i fred og ro og læse lidt om, hvad der skal ske i kurset og blive lidt forberedt på situationen. Det kan også være, at underviseren har ønsket at udvide tiden til at lære i og planlagt nogle opstartsaktiviteter online, sådan at deltageren kommer i gang med at lære lidt på egen hånd. Det kan f.eks. være at deltageren skal se en video eller en powerpoint, der er indtalt af underviseren. Og kommunikere i en simpel velkomst øvelse, for at træne og vænne sig til kommunikation online. For den enkelte deltager vil der generelt være stor værdi i at kursets indhold og øvelser ligger online i en læringsplatform, da deltagerne kan repetere før, under og efter kursus, og dermed arbejde med det faglige indhold i det tempo man ønsker. For nogle deltagere er det måske kun nødvendigt at se en video nogle få gange, og for andre er det nødvendigt at se videoen adskillelige gange. Der er forskel på, hvor hurtigt deltagerne går frem i læring i forhold til de læringsmål, der er opstillet for kurset. Blended learning giver altså mulighed for at styrke deltagerens engagement og aktivitet i læreprocessen. Læringsmaterialer online er lette at tilgå både før, under og efter kurset, og der er i mange tilfælde større sandsynlighed for, at deltagerne genser en video i en læringsplatform når de kommer hjem, end at de finder kursusmappen frem igen og kigger i den. Den lander desværre lidt for ofte oppe på reolen. Desuden er vores brug af visuelle og auditive medier øget. Med fremkomst af YouTube fik vi også den såkaldte YouTube revolution, hvor der henvises til at første sted at søge efter ny information og lære nyt i dag er på YouTube. Større variation i læringsmaterialer og medier taler til en bredere gruppe deltagere. Blended Learning giver altså mulighed for at arbejde med før-under-efter-læring i AMU, fordi kursisterne kan få adgang til materiale før kursets start, og det er ofte lettere at få deltagerne til eksempelvis at se en video end at læse en længere tekst. Desuden er der fordelen med at de kan vende tilbage til kursusmaterialet efter kursets afslutning. Online-materialer særligt video rummer desuden en kollektiv dimension, idet det generelt er lettere at se en video sammen end at læse en tekst, og bruge videoen som baggrund for 1 Mackey & Jacobson (2011): Teaching Information Literacy Online. Facet Publishing 2 Report Learning on Demand, U. S. Department of Education,

7 efterfølgende diskussion og refleksion. Dette kan bruges både som gruppearbejde i undervisningen og af kollega-grupper i den enkelte kursists virksomhed. Mange finder det lettere at dele og diskutere en video end en tekst. Vi har valgt at arbejde med vanskelige samtaler i dette projekt, fordi det kræver tid til øvelse og refleksion hos deltagerne. Ved at anvende en online læringsplatform kan vi derved sørge for at deltagerne kan tilgå materialer og øvelser når de har tid og lyst, og derved sikre maksimal tid til at deltagerne kan træne og reflektere under kurset. En stor barriere for gennemførsel af vanskelige samtaler ligger ikke kun i mangel på viden om, hvordan de gennemføres og håndteres, men i deltagernes egne barrierer for at træde ind i situationen. Viden om vanskelige samtaler er desuden også velegnet til visuel formidling, fordi kropssprog, mimik og lignende også er et element i det, der signalerer at situationen rummer en vanskelig dimension. Flipped Classroom Flipped Classroom er en undervisningsmetode, som hører til inden for Blended Learning. Den pædagogiske tanke bag Flipped Classroom 3 er at flippe undervisningen, så der byttes om på den tid underviseren bruger ved at gennemgå noget på tavlen og erstatte det med øvelser i tiden sammen, så underviseren kan hjælpe undervejs. Underviseren må producere en video om den model/teori/metode, som hun ville gennemgå ved tavlen/powerpoint. Deltagerne kan så i stedet se videoen online, men tiden sammen i kurset bruges ikke på gennemgang. I stedet bruges tiden sammen anderledes. Det er vigtigt, at når man mødes til undervisning, så skal underviseren ikke starte med at gentage indholdet i videoen. For den har deltagerne jo brugt tid på at se. Den fysiske tilstedeværelse sammen kan netop bruges til noget andet. Det kan være på at komme dybere ned i teori/indhold. Underviseren kan starte med at tage udgangspunkt i det, som deltagerne ikke forstod, da de så videoen. Eller hun kan arbejde med at lave øvelser som bygger videre på teori/metode i videoen. Det er en god idé at bede deltagerne om at udfylde et online spørgeskema efter de har set videoen, sådan at underviseren opnår en viden om, hvad deltagerne ikke forstod i videoen. På den måde kan hun lave en effektiv forberedelse af undervisning. I læringsplatformen kan underviseren se deltagerens svar i en spørgeskemaundersøgelse. Som udgangspunkt kan deltagerne kun se sit eget spørgeskema, men underviseren kan se svar fra alle deltagere. 3 Beskrevet af Erik Mazur, Harvard University. 7

8 I en læringsplatform kan man som regel finde et værktøj til undersøgelse, som kan bruges til at få deltagernes svar om deres forståelse af videoen. (fig.1) Figur 1. Læringsplatform: itslearning. Hvilke materialer kan underviseren placere online? Alt hvad en underviser ville bruge tid på at gennemgå ved tavlen (f.eks. modeller, teorier osv. ) kan hun med fordel lave til videoer, som uploades i læringsplatformen, så deltagerne kan se videoerne før I mødes sammen til undervisning. Men det skal altid vurderes om deltagernes forhåndsviden gør dem i stand til at forstå det materiale, som underviseren placerer online til dem, uden selv at være til stede med deltagerne. For at lave videoer kan du som underviser bruge programmer, hvor du f.eks. speaker en powerpoint. Hvad kan med fordel laves som online del af kurset? I dette projekt har vi arbejdet med at online læringsplatformen skulle bruges som en del af undervisningen, så det supplerer almindeligt fysisk fremmøde. Vi har ønsket at deltagerne fik mulighed for at se den fleksibilitet de får ved at bruge en online. Vi har derfor valgt at arbejde med deltagernes forberedelse online før kurset, for at vise dem at det både er nemt for dem og for underviseren, når de kan tilgå kurset online på det tidspunkt, hvor det passer bedst ind i den enkeltes hverdag. Vi bad derfor deltagerne om at tage del i en online forberedelsesopgave. De skulle udfylde et spørgeskema om forventninger og deltage i en online diskussion i læringsplatformen inden de mødes til kursus. 8

9 Desuden skulle deltagerne efter de to dages kursus deltage online i en opfølgningsaktivitet efter kursets afslutning. Aktiviteten skulle sikre at deltagerne arbejdede videre med deres viden og refleksion over egen læring, når de var tilbage på arbejdspladsen. Alle læringsmaterialer, beskrivelser af undervisning og øvelser er placeret online, så de kan ses før, under og efter de to dage som kurset varer. Dermed stiller vi deltageren frit for at vælge at bruge tid på at repetere og lære online, når det passer ind i et travlt arbejds- og fritidsliv. Der gælder som sådan ikke nogen regel om hvilket materiale/øvelser, der specifikt kan bruges online. Det vil altid være dig som underviser, der vælger hvilke dele af indholdet, som det vil give mening at placere online i dit kursus. Men det er selvfølgelig vigtigt at vurdere, hvad deltagerne vil kunne løse på egen hånd online, sådan at der i undervisningen bruges tid på det, som du og de øvrige deltagere kan hjælpe med undervejs når I er sammen, da det samlet set vil bidrage til læringen. Muligheden for at deltageren får feedback på sin læring er en meget vigtig del af undervisning. Det er op til dig at afgøre om feedback en kan opnås online i tilstrækkelig grad eller om det bedst sker når I er sammen. I dette projekt vurderede underviseren at f.eks. case videoerne skulle der arbejdes med når man mødes til undervisningen, for derved at sikre en grundig diskussion og dermed refleksion over indholdet i videoerne. Dialog og kommunikation online I læringsplatforme findes der værktøjer til online debatforum (fig. 2), så deltagere og undervisere kan føre en samtale /debat om det faglige indhold. Et debatforum hjælper deltagerne til at stille spørgsmål til de dele af indholdet, som de ikke forstår. Desuden kan man dele viden med hinanden, selv om man ikke er til stede fysisk sammen. Diskussionerne kaldes for diskussionstråde, og her henvises til at indlæg i debatforums kommer automatisk til at ligge i kronologisk rækkefølge efter tidspunktet, som de blev lavet af den enkelte deltager på. De ligger som om de har en usynlig tråd, der binder dem sammen i en lang række af sammenhængende indlæg fra deltagere og underviser. Deltagerne kan logge på læringsplatformen og skrive, når de har tid. Systemet holder selv styr på den kronologiske rækkefølge af indlæg og viser dem i den rette rækkefølge. Dette kaldes for asynkron kommunikation. Alle kan se alles indlæg, så det giver en fælles forståelse og kommunikation. Som underviser behøver du derved kun at svare på spørgsmål én gang i et diskussionsforum, så kan alle læse dit svar. Det er nemmere for dig end at bruge , hvor du skal svare hver enkelt deltagers , selv om samme spørgsmål måske går igen. Du kan også vælge at bruge diskussionsforum når deltagerne sidder sammen. For nogle deltagere kan det være svært at række hånden op og sige noget i en større forsamling. De kan finde tryghed i at få lov at komme til orde i et debatforum online. Du kan give deltageren mulighed for at besvare indlæg i en diskussion i form af en webcam video optagelse eller optagelse af en lydfil (fig. 3). Hvis dine deltagere føler det er for svært at skrive et indlæg, men nemmere at indtale et indlæg, så kan de vælge at gøre det i stedet for. Du skal tænke på, at de færreste deltagere har kendskab til læringsplatformen på forhånd. Det anbefales derfor, at du starter op med et debatforum, hvor deltagerne kan starte meget blødt med at svare med et par linjer på det du skriver i dit indlæg. Du kan eventuelt læse mere om en effektiv 9

10 metode til at opnå interaktiv online kommunikation mellem undervisere og deltagere i undervisning på internettet. 4 Her ser du eksempler på debatforum i læringsplatformen itslearning: Figur 2 Figur 3 4 Salmon, G. (2011). E-moderating. The key to active online Teaching and Learning. Routledge. 2nd ed. 10

11 At producere indhold og læringsressourcer For at undervise som Blended Learning/Flipped Classroom kræver det, at underviseren tilrettelægger brugen af online læringsmaterialer i læringsplatformen. Her kan underviseren vælge at bruge færdigproduceret materiale fra forlag og internettet. Men nogle gange kræver det også at underviseren selv producerer nogle læringsressourcer, som deltagerne kan se og bruge aktivt online. Hvis underviseren ønsker at deltagerne skal se video som erstatning for hans tavleundervisning med gennemgang af stof, så bliver underviseren nødt til at formidle sin egen viden i en video. Her er en powerpoint med underviserens speak ind over powerpoint en et effektivt middel til hurtigt og nemt at producere eget materiale. Der findes både gratis-programmer og programmer med betalingslicens til produktion. Og så skal man ikke glemme, at der jo findes rigtig mange færdig produceret videoer på Internettet, som underviseren selvfølgelig skal bruge, hvis materialet vurderes til at være anvendeligt. Det er hele ideen med internettet at bruge det man finder, frem for at bruge tid på at producere det selv. I kurset Den svære samtale har vi produceret/brugt følgende læringsressourcer: Powerpoints med tale ind over, som underviserne har indtalt Animerede videoer med tegninger og lyd Professionelt produceret videoer. En case fra en autentisk problemstilling er optaget som spillefilm delt i fire dele. Filmene skal lede op til diskussion blandt deltagerne. Færdige videoer fra internettet, som der er linket til ind i læringsplatformen Efter produktion af powerpoints med speak og case videoer er de uploadet til en oprettet kanal på Youtube (fig. 4). Der findes flere videokanaler på Internettet. Du kan f.eks. også vælge at uploade til Vimeo, Panopto, Kaltura, 23 video osv. Når videoen er uploadet til kanalen, så kan du kopiere linket under Del i videoerne, så linket kan sættes ind og videoen kan ses inde fra læringsplatformen (det kaldes embedded ). Du kopierer linket fra videoen (fig. 4) og sætter det ind der, hvor det kræves i værktøjet i online læringsplatformen. Figur 4 11

12 I projektet her har vi tilstræbt at lave indhold, som kunne produceres med gratis programmer. Til speak af powerpoint har vi brugt to metoder: 1. Speaket en powerpoint med et gratis program ( Ezvid ) 2. Sat enkelte skærmprints af en powerpoint sammen til en video i programmet Moviemaker. Moviemaker følger med Windows office pakken. Derefter er der speaket lyd ind over skærmprintene i Moviemaker. Der findes programmer, som kræver licens og betaling for at bruge dem. ispring er et nyere software, hvor du får powerpoint med speak ud som video html5 format. Det betyder, at videoerne kan ses på alle mobile enheder. Adobe Presenter er også et program, der kan bruges til at speake en powerpoint. Panopto har også et program til at speake en powerpoint til en video. Der findes også programmer til at optage hele skærmen. Så kan underviseren selv skifte dias manuelt på powerpointen og tale mens programmet optager hele skærmen. Programmerne kaldes for Screen Capturing Video. Når deltagerne selv producerer indhold Mange undervisere er begyndt at arbejde med videooptagelse af deltagerne når de udfører øvelser og opgaver. Ved at optage på video får vi adgang til en helt anden slags viden, idet vi så kan kigge på kropssprog, mimik osv. og diskutere det fælles. Kompetencer, som vi skal udføre i praksis, som f.eks. det at undervise, gennemføre vanskelige samtaler, løse konflikter mv er noget vi bliver nødt til at træne i praksis. Du kan ikke blive en god underviser ved udelukkende at læse om undervisning, ligesom dine kursister ikke bliver gode ledere ved at læse om ledelse. Det er noget, man kan lære ved at gøre det selv. Sådan vil der være praksisviden, som er svært for undervisere udelukkende at forklare om. Det kan de kun vise ved at udføre det over for deltagerne. For at få adgang til vores egen (tavse) viden om hvordan vi gør og udfører i praksis, så er vi nødt til at vise det. Det samme gælder for deltagerne. Ved at lade deltagerne filme hinandens udførelse i praksis, så får de en mulighed for at se på sig selv og reflektere over egen praksis 5. Så kan der arbejdes med at tænke over og samtale om, hvordan man vil ændre sin praksis næste gang, man skal udføre det igen. Undervisere, der ønsker at anvende denne metode i undervisningen, kan bruge app en Capture til at optage med fra ipad og uploade den optagede video direkte til en oprettet YouTube kanal. Det er en god idé at gøre videoerne private af hensyn til trygheden for deltagerne. Så skal de ikke være nervøse for om hele verden kigger med på deres øvelser, som de lige har gennemført. Lad kun de deltagere der er på holdet få adgang til videoerne. 5 Marianne Rasmussen: Hvordan laver du proto-type på ledelse? htm 12

13 Design i en online læringsplatform eksempler Model 1: Vores udgangspunkt i dette projekt har været at lave en model for Blended Learning, hvor underviseren og deltagerne er til stede sammen fysisk i undervisningen i de to dage, som kurset varer. Således at Blended Learning kan integreres på nuværende tidspunkt inden for de fremmødekrav, der gælder ved AMU kurser. Model 2: Man kan i fremtiden forestille sig en model for kurset, hvor underviser og deltagere mødes fysisk sammen til undervisning noget af tiden, og ellers deltager aktivt online i øvelser i læringsplatformen i den resterende tid. Eksempel i praksis: Kurset Den svære samtale. Her gennemgår vi konkrete eksempler fra kurset Den svære samtale. For undervisere, der aldrig har anvendt en online læringsplatform før, kan det være meget svært at forestille sig hvordan det bliver og ser ud. Og ikke mindst hvordan man skal lave det i en læringsplatform. Vi har derfor i projektet valgt at udføre og vise konkrete eksempler fra kurset Den svære samtale. Nedenstående viser derfor hvordan du kan arbejde med de materialer, som vi har produceret og som står til rådighed for dig, så du selv kan lave og gennemføre kurset i praksis. Læringsmål En grundlæggende god måde at arbejde med kursusudvikling på, er at starte med at kigge på læringsmålene i kurset. Det får underviseren til at reflektere over, hvilke materialer og øvelser, der skal udvikles, før deltagerne vil være i stand til at opfylde læringsmålene og have lært det, som er underviserens intention fra starten. Kurset Den svære samtale har følgende AMU læringsmål: 1) Deltagerne kan i ledelsesfunktionen gennem sit kendskab til konflikter og reaktioner på disse forebygge og løse konflikter. 2) Deltageren kan afdække kerneproblemstillingen i en konflikt. 3) Deltageren kan gennemføre udfordrende samtaler, der kan rumme konfliktpotentiale. For at læringsmål skal være anvendelige for dem, der skal lære, så er det bedst hvis målet er så konkret, så deltageren nemt kan vurdere om hun kan det, der skrives i målet. Vi har derfor valgt at bearbejde de foreliggende AMU læringsmål yderligere, så de fremstår mere konkrete og operationelle. Læringsmålene kan derved hjælpe deltagerne med at reflektere over egen læring og om målet er nået: Læringsmålene blev som følger: Beskrive teorien om konflikttrappen Beskrive teorien om de fem konfliktstile Fortælle om en konflikt ud fra din viden om de fem konfliktstile og konflikttrappen Ud fra din viden om de fem konfliktstile og konflikttrappen, være i stand til at fortælle om egen praksis i konkrete, udvalgte eksempler Gennemføre en udfordrende samtale med konfliktpotentiale 13

14 I de pædagogiske iterative processer i undervisning og læring (fig. 1) er det nødvendigt at deltageren kan se en forbindelse mellem læringsmålet og om hun har opnået læringsmålet. Den måde, hvorpå deltageren kan finde ud af om målet er nået, er ved at få feedback på det hun udfører. En feedback kan være enten i form af underviserens kommentarer eller andre deltageres kommentarer til hende. I den metode er vi dog begrænset af, at underviser og deltager skal være sammen fysisk for at kunne give feedback til deltageren. Men vi har mulighed for at bruge internettet til at tilrette mulighed for feedback på de tidspunkter, hvor vi ikke befinder os sammen i en fremmøde undervisning. Flere pædagogiske forskere er begyndt at tale om, at vi bør udnytte online mulighederne mere til at understøtte de såkaldte pædagogiske, iterative processer der findes i undervisning og som bidrager til læring. 6 (fig. 5) Feedback fortæller altså deltageren om hun har lært det, som læringsmålet foreskriver at hun skal opnå. Når vi anvender en online læringsplatform til indhold og øvelser, så vil det hjælpe deltagerne fordi de kan få feedback på de tidspunkter i deres læring, hvor underviser og deltagere ikke er tilstede sammen, som f.eks. hvis deltageren træner selv hjemme eller på sin arbejdsplads. I en online læringsplatform er der værktøjer, der giver mulighed for at få en indbygget automatisk feedback (sker automatisk i selv-test eller quizz er). Der kan også opnås feedback fra underviser og øvrige deltagere i en diskussion i et diskussionsforum. Her kommer deltagerne og underviseren med feedback i deres indlæg i diskussionen. Figur 5 Laurillard, D. (2012). Teaching as a design science: Building pedagogical patterns for learning and technology. Routledge. 6 Laurillard, D. (2012). Teaching as a design science: Building pedagogical patterns for learning and technology. Routledge. 14

15 Undervisningsplan for 2-dages kursus i den svære samtale Uddannelsesplan Dato: Lederens konflikthåndtering og vanskelige samtaler (2 dg.) Dag 1 1) Deltagerne kan i ledelsesfunktionen gennem sit kendskab til konflikter og reaktioner på disse forebygge og løse konflikter. 2) Deltageren kan afdække kerneproblemstillingen i en konflikt. 3) Deltageren kan gennemføre udfordrende samtaler, der kan rumme konfliktpotentiale. Blended learning aktiviteter Tidspl an Inkl. pause Emne Udbytte Materiale Mål Velkomst Forberedelsesopgave Konflikter Definition Konfliktadfærd Konfliktens indhold/tema Konflikttrappen/n iveauer i konflikt Konflikttyper Kende konflikters bagvedligge nde betydning for både det der fremmer og hæmmer følelsesmæ ssige reaktioner. Kende konflikters opbygning og essens. Oplæg og dialog Gruppeøv else Oplæg og dialog Gruppeøv else 1 PPT: slide 1-8 Video: Se igennem fingerne br885gozzc?list=plbzicd7yn4y ZT7MTNXyFaRHXJ0jTodVK8 2 PPT: Slide 9-18 Video: Konflikttrappen ASmDLjo?list=PLbZiCd7YN4yZT7 MTNXyFaRHXJ0jTodVK8 Gruppeopgave konflikter. Video upload fra capture Inkl. Froko st Forebyggelse af konflikter Ledelse af konflikter De 5 konfliktstile Grupperne instrueres i at optrappe konflikt. Pointen er at stoppe den Kendskab til hvad der optrapper konflikter og hvad der skaber klarhed og forebyggels e. Oplæg og dialog 2 PPT: Slide Video: Thomas Kilmann konfliktstile =PLbZiCd7YN4yZT7MTNXyFaRH XJ0jTodVK8 15

16 i tide. Hvad er på spil her? Inkl. pause Reaktionsmåder Sunde/Usunde mønstre Psykologiske følelser Hvornår skal man tage konflikten? Kamp/Flugt Lederen som rollemodel Aktiv lytning Læring fra dag 1 Styrke lederens empatiske mestringsev ne og kan relatere disse til egen ledelsesprak sis. Værktøj til konflikthåndt ering Oplæg og dialog Øvelse Video: Når følelserne løber af med én Oplæg og dialog 2 PPT: Slide Video: Når følelserne løber af med én t=plbzicd7yn4yzt7mtnxyfar HXJ0jTodVK8 Gruppeopgave Når følelserne løber af med én Debatforum med startspørgsmålet Hvad sker der her? 3 PPT Slide Gruppeopgave Læring fra dag 1. Video upload fra capture 16

17 Dag 2 1) Deltagerne kan i ledelsesfunktionen gennem sit kendskab til konflikter og reaktioner på disse forebygge og løse konflikter. 2) Deltageren kan afdække kerneproblemstillingen i en konflikt. 3) Deltageren kan gennemføre udfordrende samtaler, der kan rumme konfliktpotentiale. Blended learning aktiviteter Tidspl an Inkl. pause Emne Udbytte Materiale Mål Den svære samtale Den svære samtale Den svære samtale bliver til den nødvendige samtale Hvorfor er det svært? Den svære samtale Procedure ved nødvendige samtaler og den nødvendige besked. Rammesætning Spilleregler Den personlige magt. Skabe sammenh æng mellem vores perceptio n af dagligda gen og den svære samtale. Klarhed og faser og procedure. Konstrukti v tænkning Oplæg og dialog Gruppeøv else Oplæg og dialog Video: Den svære samtale 1 PPT: Slide PPT: Slide Video: Den svære samtale t=plbzicd7yn4yzt7mtnxyfar HXJ0jTodVK8 Gruppeopgave Den svære samtale Debatforum med startspørgsmålet Hvilke tiltag kan I som leder gøre for at styrke jeres tænkning konstruktiv inden en samtale? Inkl. Froko st Samtalepraksis 1 Søgende samtalepraksis Opnår indsigt og forståelse af hvordan egen perceptio n og sprog skaber virkelighe den, og dermed Oplæg og dialog 1-3 PPT: Slide

18 Case begyndende demens Byens snedker Videoen spilles i klip og der trækkes referencer til hverdagen. opløsning eller forebygge lse af konflikter Opnå indsigt og forståelse for processer ne i den svære/nø dvendige samtale. Video og gruppedial oger 2 PPT: Slide Video 1: =PLbZiCd7YN4yZT7MTNXyFaRH XJ0jTodVK8 Video 2: PLbZiCd7YN4yZT7MTNXyFaRHX J0jTodVK8 Video 3: =PLbZiCd7YN4yZT7MTNXyFaRH XJ0jTodVK8 Video 4: PLbZiCd7YN4yZT7MTNXyFaRHX J0jTodVK Samtalepraksis 2 Assertion Perception Kropssprog Feedback Opnår indsigt og forståelse af hvordan egen perceptio n og sprog skaber virkelighe den, og dermed opløsning eller forebygge lse af konflikter Oplæg og dialog 1-3 PPT: Slide Video: Det indre landkort =PLbZiCd7YN4yZT7MTNXyFaRH XJ0jTodVK Velmente råd 1-2 PPT: Slide

19 14.30 Klar procedure Bisidder Caseøvelser De 3 samtaler Sammenk obling begge dage. Gruppeøv else 3 PPT: Slide Slide ligges op som 3 enkeltstående opgaver Læringspunkter og opsamling Selvevaluering mit bevidste lederskab Skal laves indenfor de næste 14 dage. Hjemmeo pgave Gruppeøv else 3 PPT: Slide Gruppeopgave Læring fra dag 1 og 2 Video upload fra capture Efteropgave: Selvevaluering mit bevidste lederskab 19

20 Opbygning af kursusmaterialet i en online læringsplatform Når du vælger at anvende en online læringsplatform til dit kursus, så er det vigtigt at skabe en god struktur og tænke over sin kommunikation online. For når deltageren sidder hjemme eller på sin arbejdsplads og er online, så er det ikke lige så nemt at spørge de øvrige deltagere eller underviseren, hvis man er i tvivl om hvad opgaven går ud på, eller er i tvivl om hvordan man skal komme i gang. Det er derfor ekstra vigtigt med tydelig kommunikation i online læringsplatformen, så deltageren ikke bliver i tvivl om, hvad hun skal gøre og hvornår hun skal gøre det. Du kan anvende værktøjer i læringsplatformen, der kan hjælpe deltageren med at få overblik. Vi viser her (fig. 6) hvordan vi har anvendt funktionen planlægning i læringsplatformen itslearning til at give deltageren et overblik over undervisningen, men også til at beskrive, hvad der forventes af deltageren. Vi starter med at oprette emner for kursets to dage. For hvert oprettet emne i planlægning kan der tilføjes planer under emnet. I en plan kan underviseren angive dato og tidspunkt, en beskrivelse af hvad der skal ske i tidsrummet, en start og deadline dato samt materialer og øvelser, der skal bruges til læringen. Strukturen vil hjælpe deltageren til at få overblik over, hvad hun skal gøre for at blive i stand til at opfylde læringsmålet. Figur 6. 20

21 Eksempel på en plan i planlægning (fig. 7): Figur 8 21

22 Figur 9 Deltagerne får ved hjælp af planlægning (fig. 9) overblik over, hvilken online aktivitet, de skal deltage i. Fordelen ved dette planlægningsværktøj er, at underviseren kan placere materialer og øvelser sammen med beskrivelser af hvad deltageren skal gøre med disse. Det er meget nødvendigt med kommunikation til deltagerne om, hvad de skal gøre med materialerne og aktiviteterne. Som underviser kan man ikke forvente, at de selv skal tænke sig frem til hvordan underviseren ønsker de skal arbejde med stoffet. Hvis den læringsplatform, som du benytter, ikke har et værktøj til planlægning, så kan du i stedet opstille læringsaktiviteterne i et dokument/side i din læringsplatform på en struktureret måde, som vist her: Læringsmål: Opgave: Ressourcer: Diskussion: Gå til diskussion her Start: Deadline: 22

23 For at hjælpe deltagerne kan du lave et link fra f.eks. opgave og ned til diskussionsforum, hvis du har planlagt at din aktivitet skal foregår i en diskussion. Så kan deltageren blot klikke på linket, for at komme direkte ned til diskussionen. De interne link i læringsplatformen hjælper brugeren til at finde rundt i materialer og øvelser, hvis du ikke har et decideret værktøj til at holde materialer, øvelser og instruktion til deltagerne sammen på samme sted. Ved at anvende datoer for start og deadline, så vil du hjælpe deltagerne til at få fuldført aktiviteterne. Det vil skabe overblik for dem, så de ved hvad de skal i online aktiviteterne. Husk på, at de sidder alene online uden andre deltagere lige ved hånden til at spørge, så det skal være meget tydeligt for dem hele tiden, hvad de skal deltage i, hvornår de skal deltage og hvor de skal deltage. Videofilm om case Vi har produceret fire små video spillefilm om en case med en leder, der skal udføre en vanskelig samtale. Casen er baseret på en virkelig hændelse. Videoerne er produceret af firmaet BongoBeat. Du finder links til videoerne i undervisningsplanen, som vist tidligere i materialet her. For at holde udgifterne til produktion så lavt som muligt, så har vi anvendt os selv og frivillige til at hjælpe med at være skuespillere. Vi fik hjælp til manuskript, optagelse og redigering med speak ind over. Desuden blev der komponeret speciel musikstykke til filmen af firmaet. Casen handler om en yngre leder af et værksted, der udfordres af en ældre medarbejders opstået problem med at huske. Lederen har svært ved at få taget den nødvendige samtale med medarbejderen. Gennem fire små film følger vi handlingen. Casen er delt i fire små film, for at hver del kan afspilles, så deltagerne bagefter kan reflektere over og diskutere, hvad de selv ville vælge at gøre. Filmene kan derved diskuteres i undervisningen med deltagerne. Efterfølgende kan deltagerne altid gå tilbage og se filmene online. I undervisningsplanen i denne guide finder du links til alle de videofilm, der er udviklet og anvendt, så du kan bruge dem i din undervisning. I læringsplatformen har vi samlet både videofilmen om case samt de powerpoint dias, som hører til. Desuden er der indsat læringsmål, så deltageren har et overblik over både ressourcer, men også hvilken læring, der er ønsket at deltageren opnår. 23

24 Her (fig. 10) ser du hvordan linket fra videoen på YouTube kan sættes ind i læringsplatformen og vises: Figur 10 Kopier dette link, som du finder under videoen ved at klikke på Del Nogle læringsplatforme kan kun bruge kildekoden under Indlejring. Så kopierer du den og indsætter på rette sted i jeres læringsplatform. Figur 11. Sæt det derefter ind i læringsplatformen 24

25 Videoen kan nu ses fra læringsplatformen itslearning (fig. 9). Her kan underviserne skrive sin instruktion til deltagerne i feltet beskrivelse, sådan at deltagerne kan se om der er spørgsmål, de skal tænke over, når de ser videoen. Det kan også være at der er opgaver, der skal løses efter videoen, så kan det også stå under beskrivelse. Figur 12 Det er vigtigt at skrive tydelig instruktion til deltagerne, så de ved hvad de skal gøre, hvis de skal deltage aktivt på egen hånd online. For så vil du ikke være der til at hjælpe og guide. Her ser du et eksempel på en animationsvideo med speak, som bagefter er uploadet til YouTube. Videoen er produceret af Kaj Christensen, Tradium Retail & Management. Figur 13 25

26 Overblik over forløbet i kurset Den svære samtale Emnerne kan ses detaljeret i undervisningsplanen for de to dage. Her viser vi et udpluk af eksempler fra emnerne. Start Når kurset er bygget op i læringsplatformen er du klar til at sætte dine deltagere på kurset, så de får adgang. Det gælder om at være meget tydelig i sin kommunikation til deltagerne. Vi har i kurset gjort følgende for at få deltagerne ind og i gang på læringsplatformen: 1. Sendt en ud til deltagerne med oplysninger om log in til læringsplatformen. Du kan se i platformen om der er en funktion, hvor du automatisk kan sende brev ud. 2. Skrevet en information i læringsplatformen, som de ser første gang de logger på itslearning. Her står hvor de kan finde deres online undervisningsrum. 3. Inde i selve kurset har underviseren optaget en velkomst hilsen på webcam til deltagerne. Webcam og lyd optagelser er gode at bruge, fordi deltagerne ser, at der er en virkelig person, der har lavet en hilsen i deres online læringsplatform. 4. Desuden er der skrevet et velkomstbrev med alle praktiske oplysninger. Brevet er også placeret online i kurset. 5. Der er oprettet et emne og en plan i planlægning, som vi har kaldt Start her! Velkomst, så der ikke er tvivl om hvor deltagerne skal klikke, når de vil starte på at lave forberedelsesopgaven. Webcam velkomst hilsen fra Jacob, som er underviser i kurset 26

27 Figur 14 Figur 15 Som du kan se her har vi benyttet overskrift med Start her! Desuden har vi under beskrivelsen forsøgt at være tydelige om, hvad deltagerne skal gøre på forhånd inden vi mødes i kurset. 27

28 Figur 16 Figur 17 Før deltagerne skulle mødes blev de bedt om at udfylde et spørgeskema i online læringsplatformen. Underviseren kan i ro og mag kigge på deltagernes svar før kursusdagen, og derved målrette dagens indhold og forløb til deltagernes forventninger. Spørgeskemaet (fig.17) er lavet i itslearning, men du kan bruge tilsvarende funktion i den læringsplatform, som du benytter. Desuden bad vi også deltagerne om at svare på et velkomstbrev i en diskussionstråd i online læringsplatformen. Hvis du vælger at anvende en diskussionstråd, så start den første tråd med et indlæg fra dig som underviser. Bed dem om at svare på dit spørgsmål i et indlæg, men du skal stille et spørgsmål der er enkelt og lige til at svare på. Vi valgte, at bede deltagerne om at svare på velkomstbrevet med et par linjer om, at de er ankommet og klar. Det skal føles overskueligt for deltagerne, og mange har måske aldrig prøvet en online læringsplatform, så de skal have overskud til at kunne koncentrere sig om, hvordan man skal gøre, når man skal svare på et indlæg i en diskussion. 28

29 Figur 18 Her vises hvordan en deltager eller underviser kan vælge at besvare som webcam video hilsen eller som en lydfil frem for skriftligt indlæg. Det er lavet med den indbyggede optager i itslearning: 29

30 Figur 19 Velkomst og forventningsafstemning Figur 20 Til de enkelte emner i undervisningsplanen har vi indsat de konkrete læringsmål, så deltagerne kan se hvad de skal lære. Desuden er der uploadet nogle tilhørende powerpoint dias. For at lave tydelig struktur har vi kun uploadet de dias, der hører til hver aktivitet i planlægningen. Hver plan svarer til den aktivitet, der sker ifølge undervisningsplanen. Desuden er der fundet en YouTube video, der kunne bruges, og som er sat ind: Figur 21 30

31 Opfølgning online efter kursusdagene - refleksion over egen læring Som tidligere beskrevet har vi desuden valgt at arbejde med at bruge online læringsplatformen til at sikre at deltagerne fik anledning til at reflektere over, om det lærte anvendes i hverdagen hjemme på arbejdspladsen. Derfor er det sidste emne i undervisningsplanen en opfølgning med et online spørgeskema i læringsplatformen. Da deltagerne fortsat har adgang til læringsplatformen efter de to kursusdage, så er der rig mulighed for at gå tilbage og repetere det lærte. Det er netop den fordel der er, ved at anvende online læringsmaterialer som supplement til almindelig fremmøde undervisning. Figur 22 Vi har bedt deltageren om at udfylde et spørgeskema om egen læring. Når man laver et spørgeskema i online læringsplatformen, så kan deltageren hele tiden gå tilbage og genlæse sine svar. Men hun kan kun se egne svar. Underviseren kan åbne hver deltagers svar på spørgeskemaet, og kan derved se om der skal ydes individuel støtte som opfølgning på kursus forløbet. Her ser du spørgeskemaet (fig. 23), som deltagerne skal udfylde når de er tilbage i virksomheden: Figur 23 31

32 Nederst i spørgeskemaet spørger vi deltageren om hun ønsker hjælp. Underviseren kan se svaret, og kan derved enten selv ringe og tale med deltageren eller underrette deltagerens virksomhed om at de skal hjælpe, hvis det er aftalt på forhånd med deltageren. Figur 24 Med denne pædagogiske guide håber vi, at det er blevet nemmere for dig at komme i gang med at anvende Blended Learning til dine kurser, og derved fremme deltagernes læring ved at give dem mulighed for at benytte online læringsmaterialer og kommunikation før, under og efter kursusdagene, hvor I mødes. Materialer Casevideoer, animationsvideoer og speakede powerpoints til den svære samtale: Eksempler på anden inspiration Interview med Edgar Schein om deltager- vs underviserstyret undervisning: MOOC-kursus i blended learning på edx.org (self-paced): Om at bruge deltager-producerede videoer i lederuddannelser: uprototypepaaledelse.htm 32