Svendborg Museums udviklingsplan 2020:

Transkript

1 Svendborg Museums udviklingsplan 2020: Bestyrelse og medarbejdere ved Svendborg Museum har i efteråret 2014 drøftet museets langsigtede vision og lagt strategi, arbejdsplan og budget for de førstkommende år. Udviklingsplanen forelægges Svendborg Kommune primo 2015 til godkendelse. Det er formålet med udviklingsplanen at skabe gode styringsredskaber, der fokuserer museets arbejde frem mod de opstillede hovedmål: - at opnå statslig anerkendelse af et nationalt forsorgsmuseum på Fattiggården - at etablere et maritimt museum på Svendborg Havn Svendborg Museum skal samtidig udvikle det faglige arbejde, således at museet i 2020 kan leve op til kvalitetskravene for et statsanerkendt museum. Udviklingsplanen lægger op til en deling af museet i to fagligt og på sigt også fysisk adskilte afdelinger. Svendborg Museum vil dog foreløbig indtil målene er opnået - være moder for både forsorgsafdelingen på Fattiggården og for en afdeling for lokalhistorie og søfart med tilknyttet arkiv på Svendborg Havn. Såvel bestyrelse som museumsforening dækker således fortsat begge afdelinger, og moderinstitutionen leverer overordnet ledelse, administration, samlingsvaretagelse og teknisk service. Hvordan institutionerne bedst organiserer sig efter målopfyldning, må blive et vigtigt spørgsmål for den næste udviklingsplan. Udviklingen af Svendborg Museums arkæologiske arbejde er ikke omfattet af denne plan, men tænkes drøftet og formuleret i samarbejde med de øvrige parthavere i Arkæologi Sydfyn i første halvår af I det følgende præsenteres planerne for de to afdelinger: 1

2 Vision 2020 afdeling for lokalhistorie og søfart Det er visionen for Svendborg Museum, at afdelingen for lokalhistorie og søfart skal være et fyrtårn for Sydfyns kulturarv. I den danske museumsverden skal vi være særligt anerkendt for vores faglighed og innovative tilgang, og internationalt vil vi kendes for arbejdet med lystsejladsens, øhavets og havnens kulturarv. I det følgende præsenteres først museets vision for et nyt museum på havnen og for museets faglige arbejde, og dernæst præsenteres fire projekter, der er vigtige trin på vejen til målet. Vision om nyt videns- og oplevelsescenter på Svendborg Havn Svendborg og omegns maritime historie er af national vigtighed, hvorfor dette område har museets særlige interesse. I 2020 opererer afdelingen fra et nyetableret maritimt videns- og oplevelsescenter på Svendborg Havn, hvorfra museets aktiviteter breder sig som ringe i vandet ud i øhavet og ind i oplandet. Centret er dén samlende maritime attraktion og informationsplatform Svendborg og Sydfyn har manglet, og det tiltrækker i kraft af sin autenticitet og sine aktiviteter minimum gæster årligt. Det nye maritime center på Svendborg Havn skal fortælle byens og egnens historie på netop det sted, som i århundreder har været omdrejningspunkt for det hele: havnen i Svendborg. Samtidig kan man her opleve og få viden om lystsejladsens historie og kulturarv i Danmark. 150 års jubilæet i 2016 for lystsejlads i Danmark bliver benyttet til at gøre opmærksom på, at lystsejladsens vugge stod i Svendborg, og at Det sydfynske Øhav stadigvæk er et mekka for lystsejlere fra ind- og udland. Det maritime kulturhus er rammen om forskning og formidling af høj kvalitet, men det er andet og mere end et klassisk søfartsmuseum. Huset fungerer som et maritimt forsamlingshus, et offentlig tilgængeligt bevaringsværft for historiske fartøjer, en platform for information og debat, fx om Det blå Danmarks udfordringer, og ikke mindst er huset en port til Sydfyn og Øhav: Her bliver man klædt på til selv at drage ud og opleve historien i landskabet. Trods øget volumen er Svendborg Museum på havnen fortsat en lokal forankret og nærværende kulturinstitution. Museet er en integreret del af kommunens kulturliv, og dets evne til at samarbejde med andre kulturaktører, erhvervsliv, turistorganisationer, foreninger, uddannelsesinstitutioner og ildsjæle skaber lokalt engagement og ejerskab til museet. Se beskrivelsen af, hvordan vi kommer i gang med arbejdet med et videns- og oplevelsescenter på Svendborg Havn i Projekt 1 under Strategi og Handlingsplan. Vision for museets faglige udvikling Som nedfældet i museumsloven hviler Svendborg Museums arbejde på de fem søjler: forskning, formidling, indsamling, registrering og bevaring. Som vidensinstitution anser vi forskningen som den vigtigste. 2

3 Museets formidling er stærk og vedkommende, fordi ny viden kontinuerligt graves frem og formidles på en tidssvarende og vedkommende måde. Også indsamlingspraksis, registrering og bevaring styres af forskningen. I det følgende præsenteres visionen for hver af museets fem søjler: Forskningen: I 2020 er museets forskning opgraderet væsentligt. Udviklingen startede medio 2014 med ansættelse af en fuldtids AC-medarbejder (museumsinspektør). Der er siden planlagt og gennemført en række projekter, herunder et 3-årigt Ph.d.-forløb, hvor kandidaten efterfølgende er blevet fast tilknyttet. I 2020 har afdelingen ud over den faste museumsinspektør flere projekttilknyttede forskere. Sammen forankrer de forskningen i hverdagen og opbygger de videnskompetencer, museumsdrift på et højt niveau kræver. I 2020 har Svendborg Museum således realiseret følgende mål: - Vi har et styrket forskningsmiljø: Med en fastansat forskningsuddannet museumsinspektør inden for nyere tid vil museets forskningsmiljø være styrket væsentligt. Svendborg Museum har en anerkendt forskningsprofil, der kommer til udtryk ved publicering i nationale og internationale fagtidsskrifter mm. samt afspejles i museets formidlingsvirksomhed og faglige arbejde i det hele taget. Vi har klarlagt Svendborg Havns udvikling 1960 til nu. Museet har i 2020 gennem et 3-årigt Ph.d.-projekt klarlagt Svendborg Havns udvikling fra erhvervshavn ca til maritim byhavn i Museet samarbejder tæt med andre museer om udforskningen af havnenes nyere historie, herunder deres samspil med opland og omverden. I kraft heraf er Svendborg Museum en central spiller, når det kommer til havnenes rolle i byudviklingen, både i lokalt og i bredere sammenhæng. Se projekt 2 - Vi har forsket i Øhavets kulturhistorie. Arbejdet med øhavet i 2014 og 2015 udgør et fundament for det videre arbejde med øhavets kulturformer, migration og regionale historie. Museets forskning i og internationale netværksdannelse omkring øhavets nyere kulturhistorie (fra 1600 og frem), har skabt et grundlag til videre udforskning af temaet. Se projekt 3 - Vi er førende nationalt i udforskningen af lystsejladsens kulturhistorie. Lystsejladsens historie er typisk fortolket ud fra et sejlteknologisk udviklingsperspektiv uden så meget blik for aktivitetens øvrige sider og uden sammenligning med andre fritidsaktiviteter. Med udgangspunkt i 150-års jubilæet i 2016 har Svendborg taget hul på en bredere udforskning af lystsejladsen. Se projekt 4 - Vi har styrket kulturhistorien i kommunen. Svendborg Museum har styrket det kulturhistoriske arbejde og samarbejde i Svendborg Kommune generelt ved at initiere, koordinere og rådgive lokalhistoriske arkiver, foreninger og private, samt være aktiv kulturformidler i hele museets virkeområde. 3

4 Formidling: Svendborg Museums afdeling for nyere tid og søfart har i 2020 i kraft af sin faglige styrkelse og sit brohoved på Svendborg Havn sat nye standarder for museets formidling. Museets anseelige samling kan i højere grad tilgængeliggøres og formidles, og museets udstillinger skaber perspektiv på Øhavet og hele Sydfyn. Hvor søfartshistorien i skrivende stund er hjemløs, vil det nye videns- og oplevelsescenter på havnen forankre formidlingen og skabe varig opmærksomhed omkring Svendborg og omegns maritime historie. Kulturhusets særegenhed kommer især til udtryk ved den inddragende og legende formidlingsform, samt ved sin funktion som springbræt til oplevelsen af historien uden for museet. Alle formidlingsformer udvikles i dialog med brugerne. I 2020 har Svendborg Museum således realiseret følgende mål: - Vi har et maritimt kulturhus på havnen: Med et nyetableret videns- og oplevelsescenter kan den maritime historie og kultur på Sydfyn opnå tiltrængt bredde og synlighed. Centret formidler altid viden om Det sydfynske øhav, Dansk Lystsejlads samt Svendborg købstad, havn og opland. Museet adskiller sig fra andre museer ved generelt at vægte dialog- og handlingsbaseret formidling højere end plancher og digital formidling. - Vi har opbygget en maritim profil: Museet har eksekveret på ønsket om at styrke den maritime profil, og har via en kombineret forskning- og formidlingsindsats markeret sig overfor lokale og eksterne interessenter som en kapacitet, når det gælder den maritime kulturarv. - Vi har opbygget en unik besøgsprofil. Museets formidling er kendt for at kunne tiltrække både de maritime nørder og den brede befolkning. Med flere udstillinger i samme hus, formidling på flere platforme og hands-on oplevelser formår det maritime kulturhus at tiltrække både lystsejlads-entusiaster, de klassiske museumsbesøgende og unge. - Svendborg Museum er ikke bundet af sine nyerhvervede vægge. Museet kommer ud i landskabet, til forstæder, landsbyer og på øerne for at arbejde med historien. Museet er anerkendt for at opbygge og understøtte decentral formidling af temaer og lokalområder. En stærk arrangementsportefølje skaber lokal opbakning og gør, at museet ikke er noget, man kun møder på museet torsdag aften fra 17-19, men i hverdagen i Fakta, i forsamlingshusene og på fortovet. - Vi er et fyrtårn for læring og uddannelse. Svendborg Museum har en særlig forpligtelse overfor uddannelsessektoren. Svendborg Museum har undervisningsmateriale og -forløb om maritim og lokal historie til folkeskolen, ungdoms- og professionsuddannelserne. Derudover har vi som maritimt museum et tæt samarbejde med søfartsskolerne i området. 4

5 Indsamling, registrering og bevaring: Svendborg Museums samlinger er grundlæggende for museets virke. I den nuværende planperiode og frem til udgangen af 2015 er samlingerne blev revideret og samlet på ét sted. Genstande med for ringe kulturhistorisk værdi er udskilt af samlingerne, og der er lagt en bevaringsplan for alle genstande, der har behov for at komme forbi en konservator. For så vidt planerne om et fynsk fællesmagasin realiseres er Svendborg Museum klar til at overflytte vore genstande i I 2020 er rammerne omkring samlingerne i bevaringsmæssig henseende på plads. Samlingsarbejdet i planperioden vil derfor i modsætning til de foregående år primært beskæftige sig med den ikke-udstillede del af samlingernes tilgængelighed, samt på videre indsamling inden for museets fokusområder. Derudover vil bevaringsarbejdet i kulturlandskabet, kapitel 8-arbejdet, blive styrket. I 2020 vil Svendborg Museum have realiseret følgende mål: - Samlingens opbevaring er tilfredsstillende. Museets samlinger er samlet et sted og grundigt gennemgået. Bevaringsarbejdet sker i samarbejde med Bevaringscenter Fyn efter en løbende bevaringsplan. For så vidt et fynsk fællesmagasin i Ryslinge er realiseret, er Svendborg Museums samlinger overført til dette. - Vi har afviklet anerkendte projekter med demokratisering af samlingen som mål. Ved målrettede projekter med genstandene i centrum har Svendborg Museum placeret sig centralt i den danske diskussion om genstandens plads i det moderne museum og deltaget i udviklingen af moderne museumsetik. Samtidig har Svendborg Museum afviklet flere arrangementer med genstanden i centrum, og revitaliseret samlingens betydning for museumsarbejdet. - Vi har styrket sammenhængen mellem forskning og indsamling. Samlingens forbindelse med museets forskningsprofil er styrket, og forskningsprojekter ledsages som hovedregel af aktiv indsamling. Indsamlingsplanen følger således forskningen tematisk, og nyindsamlede genstande mm. vil understøtte museets forskningsfelter. - Vi har professionaliseret kapitel 8-arbejdet og bevaringen af kulturarven i landskabet. Svendborg Museum har i samarbejde med Svendborg Kommune ved fastholdelse af viden, styrkelse af arbejdsgange og synliggørelse af den indsats, museet lægger i kulturlandskabets og bygningskulturens bevaring, placeret sig centralt på Fyn ift. arbejdets gennemførelse. 5

6 Strategi og arbejdsplan I Svendborg Museums bestræbelser på at opnå de opstillede mål for 2020 er de følgende 4 projekter helt centrale: 1. Etablering af et maritimt videns- og oplevelsescenter på Svendborg Havn 2. Gennemførelse af et 3-årigt Ph.d.-projekt Svendborg Havn fra erhvervshavn til maritim byhavn 3. Etablering af udstillingen Ø tanke og livsform 4. Gennemførelse af 150-årsjubilæet for dansk lystsejlads med udstilling, antologi mm. 6

7 1. Etablering af et maritimt videns- og oplevelsescenter på Svendborg Havn. Periode: Påtænkt finansiering: Svendborg Kommune og, for anlægssummens vedkommende, fonde Projektet har været længe undervejs. Siden lukningen af sin lille søfartsafdeling i Troense i okt har Svendborg Museum arbejdet for at etablere et tidssvarende maritimt museum på Svendborg Havn. Ved afståelse af bygningerne i Troense til Svendborg Kommune stillede byrådet i aug ,8 mill. kr. (opr. 2,8 mill.kr.) til rådighed for projekteringen. Disse midler blev over en 3- årig periode anvendt til frikøb til projektering, arkitektbistand mv. og i sept kunne en ansøgning om 132 mill. kr. til etablering af et maritimt videns-, bevarings- og oplevelsescenter på Baagøe & Ribers Plads afsendes til en stor fond, med et enigt byråd stående bag behovet for øgede driftsmidler, når museet var etableret. Desværre var svaret fra fonden negativt, og efterfølgende lykkedes det heller ikke for museet at forhandle en aftale om brug af Baagøe & Ribers Plads på lejebasis på plads. I perioden har museet i samarbejde med Danmarks Museum for Lystsejlads arbejdet videre med museumsplanerne, og i januar 2014 afleverede museet et bidrag til kommunens havneudviklingsplan, der beskrev mulighederne for at etablere museet som en del af et maritimt kulturhus på Frederiksøen. Svendborg byråd støtter stadig museets planer om et museum på havnen, og i budgetforliget for 2015 blev det vedtaget, at Svendborg Kommune skulle arbejde målrettet for et maritimt videns- og oplevelsescenter på Svendborg Havn. Konkret er et udredningsarbejde omkring en placering på Frederiksøen igangsat i november 2014, hvor museet og grupper med særlig interesse i en sådan institution drøfter med repræsentanter for Svendborg Kommune, hvad centret skal indeholde, og hvordan og for hvem det skal virke. Arbejdet munder ud i en konsulentrapport, et feasibility-study, der sammen med andre planer for Frederiksøen forelægges byrådet til drøftelse i foråret Falder drøftelserne positivt ud for museet, lægges der sommeren over en detailplan for det videre samarbejde med Svendborg Kommune om projektet. Frederiksøen har i dag før konsulentarbejdet går i gang museets første prioritet, hvad angår placering. Vi har planlagt tre sommerudstillinger i 2014, 2015 og 2016 i de gamle rundbuede værftshaller for at markere vores ønske om etablere museet på øen og for at eksperimentere med placeringen (Kan man trække folk over Frederiksbroen?) og med formidling af maritime temaer i de rå, men originale rammer. Særlig den store jubilæumsudstilling i 2016, hvor hele havnen inddrages, ses som et vigtigt trin i realiseringen og finansieringen af projektet. En placering i eller ved det gamle stålskibsværft forekommer ideel i forhold til at være den samlende maritime attraktion og informationsplatform Svendborg og Sydfyn har manglet. Stedet lægger op til et tæt samarbejde med erhvervsliv og andre kulturaktører, hvilket forekommer mere bæredygtigt end vores sekundære prioritet: den solitære placering på Baagøe & Ribers Plads. Konsulentarbejdet vil forhåbentlig udfordre placeringen på Frederiksøen og kvalificere de hidtidige tanker om indhold, målgruppe og institutionens rolle i Svendborgs udvikling 7

8 2. Gennemførelse af et 3-årigt Ph.d.-projekt Svendborg Havn fra erhvervshavn til maritim byhavn Periode: Aug aug Resultat: forskeruddannelse, bogudgivelse samt udstilling om Svendborg Havn Budget: 1,6 mill. kr. Påtænkt finansiering: Samfinansiering af SDU, SM og Kulturstyrelsen Svendborg Havn er af Kulturstyrelsen i 2008 kåret til en af de bedst bevarede erhvervshavne i Danmark. Næsten alle de elementer der karakteriserer de små og mellemstore danske havne er bevaret, fx dampskibsekspedition, kulpladser, gasværk, værfter, pakhuse, lystbådehavn og kornog foderstofvirksomhed. Havnens udvikling er velbeskrevet op til år 1926, hvor havnen grundlæggende havde fået den udformning, vi ser i dag. Havnens nyere historie, og herunder særligt havnens omdannelse fra erhvervshavn til en maritim byhavn i perioden 1960 til i dag, er imidlertid ubeskrevet. Ph.d.-projektet vil beskrive periodens afindustrialisering, det ændrede transportmønster og de deraf nye vilkår for driften af Svendborg Havn. Projektet vil identificere de centrale aktører og debattører i udviklingen og se på hvilke værdier og interesser, de hver især repræsenterer. Og projektet vil se Svendborg Havn i en større sammenhæng og svare på spørgsmål som: Hvorfor blev Svendborg Havn aldrig moderniseret som erhvervshavn? Hvorfor er den ikke allerede som andre havne ændret til maritim byhavn med cafeer og boliger på havnefronten? Projektet vil ikke alene blive en central og savnet undersøgelse af danske havnes nyere historie; arbejdet vil også placere museet som en central spiller i den fortsatte debat om havnens og søkøbstadens udvikling. Projektet tænkes gennemført som et 3-parts samarbejde mellem SDU (hvor den Ph.d.-studerende indskrives og får den primære vejledning), Kulturstyrelsen (der i disse år søger at ophjælpe museer uden Ph.d.-ansatte) og Svendborg Museum. Udgifterne fordeles omtrent ligeligt mellem parterne. 8

9 3. Projektet: Ø tanke og livsform Periode: Dec aug Resultat: Udstilling og forskningspaper til ICMM s kongres i Hong Kong i 2015, Finansiering: Eget budget, fonde og Sammenslutningen af Danske Småøer/ Landdistriktspuljen/ Kulturstyrelsen. Danmark er et ørige med over 500 øer. Øernes isolation og natur har skabt rammerne for store dele af Danmarks befolkning og sat scenen for landets udvikling, samtidig med at de udgør et fast element i drømmen om idyl og uberørt autenticitet. Som en helt særlig dansk landskabsform er øernes særtræk og interessante historie anerkendt i universitetsverdenen, hvor ø-studier er en veletableret tværfaglig studieretning med konferencer, institutter og egne tidsskrifter, kendt under navnet nissologi 1. Arbejdet med øerne har dog ikke oplevet samme organisering og forankring musealt, til trods for at mange danske museer har en eller flere øer i deres ansvarsområde. Via projektet kan museet være med til at rette fokus på en særlig dansk landskabsform og placere sig centralt i debatten om øerne som livsform. Øhavets øer har hver især fået opmærksomhed, men syntesedannelse på tværs ad administrative skel mangler. Med redskaber fra nissologien kan øhavets forbindelser og fællesskaber teoretiseres og analyseres på nye måder, der kan bidrage til en overordnet terminologi om de syddanske øsamfund og en bedre forståelse af øhavets særegenhed. I et kombineret forsknings- og formidlingsprojekt inspireret af ø-studiernes metodik og analyse vil Svendborg Museum nytænke behandlingen af det Sydfynske Øhavs historie. Via en komparativ tilgang til øhavet og sammenligning med andre ø-grupper kan det klarlægges, hvordan geografien har sat nogle helt særlige rammer for udviklingen af Sydfyns historie. Livet i øhavet har været underlagt helt særlige karakteristika med småskibsfart, isolation og en vis grad af autonomi. Den begrænsede plads har afstedkommet særlige traditioner og brug af landskabet. Projektets primære produkt vil være sommerudstillingen i 2015; Ø- tanke og livsform. I udstillingen er det ambitionen at præsentere en ny analyse af øhavet som region og begreb med overskriften Forbindelser og fællesskaber. Udstillingen vil have en interaktiv profil og inddrage skoleklasser i produktionen. Øen som begreb stimulerer fantasi og refleksion fx Robinson ekspeditionen og er et fremragende afsæt til at arbejde med udvikling af skoletjeneste. Museets aktiviteter og fokus på øhavet bliver også tydelig i vores arrangementskatalog. Med Danmarks største sejlende museumsflåde, havnevandringer og foredrag vil vi bidrage til at formidle øhavets helt særlige kulturarv. I forlængelse af udstillingen vil Svendborg Museum arrangere en ø-konference i efteråret 2015, gerne i samarbejde med repræsentanter fra universitetsverdenen. På konferencen vil museet bidrage til den forskningsmæssige nytænkning af områdets kulturhistorie. 1 Nissos: ø og logos: studie. Græsk. 9

10 4. Lystsejlads jubilæum, antologi og udstilling Forsknings- og formidlingssatsning fra august 2015 til august 2016 Resultat: Monografi om Lystsejladsens Danmarkshistorie og diverse formidlingsaktiviteter Budget: 4 mill. kr. Finansiering: Fonde I sommeren 2016 er det 150 år siden Danmark første lystsejladsklubber blev oprettet begge i juli KDY, Kongelig Dansk Yachtklub, og den senere Svendborg Sunds Sejlklub, SSS, har siden haft god vind i sejlene og bidraget til at gøre Danmark til en af verdens førende sejlskibsnationer. Lystsejladsens opblomstring hænger tæt sammen med Danmarks tradition for maritime erhverv, men lystsejladsens historie er en overset del af Danmarkshistorien. Jubilæet er en god anledning til at skabe fokus på lystsejladsen og dens vigtighed for både Sydfyn og Danmark som helhed. I samarbejde med KDY, SSS, Dansk Sejlunion og Dansk Museum for Lystsejlads (DMfL) vil Svendborg Museum arrangere jubilæets nationale fejring i Svendborg. Planlægningen og samarbejdet er igangsat. Fejringen skal løbe af stablen i weekenden d juni 2016, som ligger optimalt ift. sejlersæson og ferie. Jubilæumsweekenden skydes i gang med en kongeligt anført historisk paradesejlads fra Lunkebugten til Svendborg. Svendborgsund skal være fyldt med hvide sejl og forventningsfulde gæster. Fejringen forventes at inddrage hele byen og Svendborgsund med spisning, aktiviteter og sejlads. I Svendborg åbnes en stort anlagt udstilling om lystsejladsens historie (udarbejdet i samarbejde mellem Svendborg Museum og DMfL) en udstilling, der kan formidle den spændende historie om de første sejlere og sportens udvikling i det hele taget. Intentionen er at nå ud til et bredere publikum, end hvad hidtil har været formået. Det folkelige jubilæum med paradesejlads, fest og udstilling skal ledsages af et forskningsprojekt, der har som ambition at løfte den hidtidige sporadiske behandling af lystsejladsen som kulturhistorisk fænomen. Den hidtidige behandling af lystsejladsen er fokuseret på udviklingen af sejlteknik, rignings- og bådtyper, uden så meget blik for aktivitetens øvrige sider. Ved at inddrage moderne sportshistorisk forskning til belysning af lystsejladsens udvikling og særtræk, kan synet på lystsejladsen ændres. Overordnet vil projektet belyse sammenhængen mellem sport og samfund, og hvordan lystsejladsens særtræk har udviklet sig parallelt med sportens plads i samfundet. Arbejdet skal have særligt fokus på de sociale forhold omkring lystsejladsen, fx de sociale fællesskaber og deres interne hierarki, samt sportificering af i sejlsporten. Resultatet af forskningsprojektet skal udkomme som antologi, hvor bidragydere fra både universiteterne, sejlermiljøet og Svendborg Museum skal fortælle historien om sejladsens udvikling. Ingen andre museer beskæftiger sig med lystsejladsens historie, og Svendborg Museum ønsker med fejringen af jubilæet i 2016, udstillingen og bogudgivelsen at placere sig som ekspertmuseet på lystsejladsens historie og dermed få understreget museets maritime ambitioner på nationalt plan. Samtidig kan det store jubilæum og opmærksomheden bidrage til udviklingen af et nyt maritimt museum på Svendborg Havn. 10

11 Danmarks Forsorgsmuseum 2020 Vi har hidtil heddet Forsorgsmuseet. Fra nu af tænker vi os selv som Danmarks Forsorgsmuseum museet for socialt udsatte. I 2020 skal Danmarks Forsorgsmuseum være det statsanerkendte, nationale forsorgsmuseum. Det er målet og derfor skal vi over de næste fire til fem år betræde Vejen ad hvilken Vi når kun frem, hvis vi kan dokumentere stor fremgang på de fem museale grundfunktioner Indsamling Registrering Bevaring Forskning Formidling Vi ser ikke disse løsrevet og hver for sig, men sammenvævet i en integreret helhed. Oven i hatten skal vi sikre, at de fysiske rammer er helt i top. De fysiske rammer er nok den letteste del. Der skal bare (!) skaffes moneter til især tre ting: - Renovering af bygningernes ydre, så de sikres mod et allerede igangværende forfald - Klargøring af udstillingsrum - Design og nytænkning af billetsalg, butik, cafe m.v., så denne del af museets aktivitet fremtræder mere attraktiv for de besøgende Vi har både projekt og budget og tænker, at det kunne være en passende opgave for Real Dania. Otte projekter og en rød tråd Trædestenene, der skal føre os frem til statsanerkendelsen, lægges i form af de otte projekter, der er nærmere beskrevet efterfølgende. I denne indledning beskrives kun de elementer, der indgår i splejsningen af den røde tråd. En hovedpointe er i samarbejde med Rådet for Socialt Udsatte at etablere et Nationalt Center for de socialt udsattes historie på Danmarks Forsorgsmuseum. Det er en historie, som til dels kan afdækkes ved arkivstudier. Og det er godt, men det er ikke godt nok. Historien om hin enkelte er kun fortalt med det officielle systems briller. Skal den virkelige historie skrives, er det nødvendigt også at høre, hvordan det enkelte menneske, der engang var og måske også aktuelt er socialt udsat, har oplevet sin egen historie. Ved en indsamling af selvoplevede fortællinger kan der etableres et nyt arkiv ved siden af og i tillæg til de systemiske arkivalier. Det vil på en og samme tid tegne indsamling, registrering og bevaring, og det vil samtidig kunne danne grundlag for en både i national og international forstand enestående forskning, der sammenknytter et systemisk og et individuelt perspektiv. 11

12 At det enkelte menneskes egen historie tillige er et eminent grundlag for formidling turde være indlysende. Det vil i selv være et unikt musealt projekt, men det er mere end det, fordi det også skal være denne integrerede aktivitets formål at give de udsatte deres historie tilbage. Hvad betyder så det? Om hin enkelte gælder, at det både er svært at få adgang til arkivalier og ind imellem også vanskeligt at forstå, hvad det egentlig er, de fortæller. Det skal derfor også være et vigtigt formål for projektet at bistå den tidligere socialt udsatte til at trænge ind i arkivaliernes mystiske verden. Herved får vedkommende adgang til at tilegne sig sin egen historie, som andre har set den og fortalt den, og yderligere adgang til dels at præsentere et korrektiv til den officielle historie, dels eksistentielt at komme til rette med egen fortid. Det er, kan man sige, projektets og dermed også museets sociale ansvarlighed en både forsknings- og formidlingsmæssig fuldstændig enestående dimension! Det udtømmer så langt fra den sociale ansvarligheds dimension. Medtænkes formidlingsdimensionen vil det således være muligt med afsæt i arkivalier og egenberettede oplevelser at lade socialpædagoger, socialrådgivere og mange andre med virke i den sociale sektor anvende fortidens erfaringer til refleksion over aktuelle løsninger på aktuelle og fremtidige problemer, hvorved der knyttes en tråd mellem den museale funktion og en samtidig social praksis. Her slynger sig endnu en lille tråd ind i splejsningen. Den nemlig, der beskrives i forbindelse med formidlingsprojektet Lys og mørke. Nok er det et formidlingsprojekt, men det er samtidig dybt forskningsmæssigt forankret, fordi det anslår det tema, at samme historiske forløb, samme sæt af begivenheder, udlægges vidt forskelligt i forskellige medvirkendes forståelsesunivers. Der tænkes både på forskellen mellem systemisk og individuel forståelse og på forskellen mellem forskellige rolleindehaveres tolkning af selv samme faktuelle historie. Det er et såvel formidlings- som forskningsmæssigt hidtil ganske underprioriteret perspektiv. En anden tråd, der skal splejses ind i den røde tråd i skabelsen af et nationalt forsorgsmuseum, handler om håndteringen af den socialhistoriske kulturarv, der står i risiko for forfald, fordi den i ikke ringe grad forvaltes lidt tilfældigt. Spredt på lokal museer, institutioner m.v. befinder sig mange genstande, som ikke er behørigt registreret og dokumenteret. Som det er nu, står og falder historien om den enkelte genstand med tilstedeværelsen af en ildsjæl, og hvis Vor Herre tager sig af ildsjælen, dør historien med ham eller hende. Meget er utvivlsomt allerede gået tabt! Hvis disse socialhistoriske levn ikke registreres, og hvis der ikke er en institution, der kan samle dem op, når ildsjælen ikke længere er til stede, vil socialhistorien lide at uopretteligt knæk. Det nationale forsorgsmuseum skal derfor både sikre fagligt korrekt registrering af genstande, der befinder sig andet steds og udøve en forsikringsfunktion forstået på den måde, at museet tjener som hjemfaldssted for genstande, der ellers ville gå til. Derfor ligger der i denne tråd en registrering og en mulig indsamlings- plus opbevaringsfunktion, hvis en decentral samling bliver nødlidende. Denne tråd betyder m.a.o., at der sikres en landsdækkende registrering af socialhistoriske levn og beretninger i Regin, og at den registreringsbistand, der udøves, løfter værdien af de lokale samlinger. 12

13 Måtte der i de lokale samlinger være opmagasineret materiale, vil bistanden også tjene til at sikre korrekt opbevaring eller til eventuel opbevaring i fælles magasin. En landsdækkende registrering vil samtidig åbne for en fælles formidling af den samlede socialhistoriske kulturarv i form af en fælles internetportal af uvurderlig betydning for både forskning og formidling. En sådan fælles portal har den indlysende fordel, at den forener et decentralt ønske om at bevare dele af arven som lokal og forankret i en lokal forståelsesramme og et ønske om, at alle genstande står til rådighed for forskningen. Forskningsmæssigt er der allerede et tæt samarbejde mellem Danmarks Forsorgsmuseum og Syddansk Universitets Center for Velfærdsstatsstudier, Institut for Statskundskab, Institut for Sprog og Kommunikation og Institut for Historie. Samarbejdet har bl.a. ytret sig i fælles organiserede ph.d. forløb og i fælles ansøgninger om forskningsstøtte. Dette samarbejde skal over de næste fire til fem år intensiveres, så der også bliver tale om fælles publikationer og fælles samarbejde med forskere i andre lande. Ikke mindst Center for Velfærdsforskning har i forvejen et omfattende internationalt forskningsnetværk, mens museet er i samvirke med Bernadette Lynch, Manchester University og Adele Chynoweth, der er knyttet til Australian National University og har en central funktion i australsk museumsvæsen. 13

14 Otte projekter 1. Museets fysiske rammer (Museets fem søjler: Bevaring og formidling) 2. Museumsudstillingen Lys og mørke (Museets fem søjler: Formidling) 3. Nationalt Center for socialt udsattes historie (Museets fem søjler: Indsamling, registrering og bevaring) 4. Museumsnetværket (Museets fem søjler: Registrering, bevaring og formidling) 5. Anbragt i historien bogen (Museets fem søjler: Formidling) 6. Alderdomsprojektet (Museets fem søjler: Registrering, bevaring og forskning) 7. 3-årigt formidlingsprojekt (Museets fem søjler: Formidling) 8. Forsknings- og formidlingsprojekt gennem Velux (Museets fem søjler: Forskning og formidling) 14

15 Museets fysiske rammer Projektet tager afsæt i to behov for forbedring af Danmarks Forsorgsmuseums fysiske rammer: 1. En udvendig renovering af Fattiggårdens fredede bygninger. 2. En forbedring af publikumsfaciliteterne. Ad. 1: Svendborg Museum har, siden museets overtagelse af de historiske rammer i Fattiggården, aldrig haft økonomi til den totale udvendige istandsættelse af ejendommen. I de sidste 40 år har museets egne folk gjort hvad det har været dem muligt, for løbende at vedligeholde bygningerne, og i hhv og 2009 opnåede museets en delvis forbedring af de fysiske rammer ift. en total omlægning af skifertagene og en forbedring af tilgængeligheden. I dag står det dog klart, at bygningerne har kraftigt brug for en udvendig renovering. De fremstår mistrøstige pga. snavsede mure med frostsprængte sten, løse fuger og bekymrende sætningsskader. Ad. 2: I 2009 gennemførte museet en forbedring af publikumsfaciliteterne. De forgange fem års erfaringer viser dog, at tiden nu er inde til en revitalisering af museets skiltning, butik / billetsalg / café. Besøgende på museet har ofte svært ved at fx at identificere indgang, billetsalget mv., samtidig med at den nuværende indretning af billetsalg, butik og café er upraktisk og ikke lever op til tidens standard om en indbydende og behagelig atmosfære på museer. Institutionslignende belysning, dunkle og tunge træmøbler, dårlig varepræsentation og elendig akustik bevirker, at museets gæster ikke anvender butikken og caféen. Mange af museets besøgende er selv tidligere anbragte, som både før og efter et bevægende museumsbesøg ville sætte pris på et mere indbydende publikumsområde. De fysiske rammer tænkes realiseret gennem fonde. Finansieringsbehovet beløber sig sammenlagt til kr. (excl. moms) Ad. 1: (excl. moms) Ad. 2: (excl. moms) 15

16 Museumsudstillingen Lys og mørke I 2001 åbnede Danmarks Forsorgsmuseum sin børnehjemsudstilling Du må ikke tænke på din mor og far. Udstillingen har siden opnået stor anerkendelse for sit banebrydende pionerarbejde, og for sin evne til at inkludere den store gruppe af tidligere anbragte. Senest har udstillingen også formået, at implementere de forskningsmæssige erfaringer fra Godhavnsrapporten. Udstillingen har dog også mødt kritik fra flere sider, for sin ofte dystre vinkling af børneforsorgen. Som udstillingsansvarlig, søger man at vinkle sin fortælling, for at gøre den klar og let forståelig. Bagsiden ved enhver vinkling er dog, at den dermed også nemt ekskluderer visse grupper. I dette tilfælde handler det om den gruppe af tidligere anbragte og medarbejdere, for hvem børnehjemmene har været en overvejende positiv oplevelse og som på ingen måde kan nikke genkende til tonen i udstillingen. Erfaringerne fra Godhavnsrapporten og Anbragt i Historien har vist, at mennesker kan være placeret på den samme institution, i den samme periode og alligevel have to vidt forskellige oplevelser. Nogle har gået igennem sin anbringelse i lyset, andre i mørket. Begge parter kan have enormt svært ved at anerkende modpartens oplevelse, da den på en grundlæggende vis, skygger for ens egen. Det har skabt splid og uenighed internt i gruppen af tidligere anbragte, men også blandt tidligere medarbejdere. Dette modsætningsforhold, vil vi med udstillingen Lys og mørke forsøge at belyse og være med til at opløse. Museumsudstillingen er tænkt i to parallelle spor; Et lyst og et mørkt. De skal illudere de to grundlæggende følelser og oplevelser, der ofte er forbundet med en anbringelse. I samarbejde med udvalgte kunstnere, vil vi også forsøge at afdække selve naturen i disse følelser og røre museumsgæsten. De to spor skal ende i et fælles samtalerum, hvor ord som forståelse, anerkendelse og dialog vil stå i højsædet. Turen tages igen, denne gang i det andet spor, og ens egen oplevelse nuanceres. Gæsten vil opleve, at to sandheder kan eksistere sideløbende, er to sider af samme sag og ikke nødvendigvis skygger for hinanden. Gæsten inviteres dermed aktivt ind i den svære nuanceringsproces. Vores idé og vision om et anderledes udstillingskoncept, skal realiseres i tidsrummet og ambitionen er en åbning, primo Udstillingen søges finansieret gennem fonde. Budgettet er på 3 mill. kr. 16

17 Nationalt Center for Socialt Udsattes Historie Arbejdet med Godhavnsrapporten og Anbragt i Historien har vist, at der findes en stor gruppe nulevende danskere, tidligere anbragte og socialt udsatte, som ikke føler sig inkluderet i vores fælles historie. De kan have svært ved at genkende sig selv i traditionelle historiske fremstillinger, og ude i samfundet har de en oplevelse af at blive mødt med fordomme og stereotype forestillinger. De føler sig marginaliserede og historieløse! Mange føler sig endvidere ude af stand til på egen hånd at opsøge eller nuancere den del af socialhistorien, de i høj grad selv har været en del af. Det kræver nemlig både ressourcer, overblik og historisk viden at komme i gang med at opsøge sin egen historie på arkiver og samlinger, bearbejde de oplysninger man får, endsige bidrage med sin egen version. Forskningsmæssigt er individperspektivet derfor ofte fraværende i denne del af kildematerialet til socialhistorien, og den institutionelle og statslige historie står som regel uimodsagt. Når erfaringerne samtidig viser, at den enkeltes erindring og journalens ordlyd, ofte står i et antagonistisk forhold til hinanden, udgør det et problem, ikke kun for fremtidens historieskrivning, men også for vores syn på tidligere fremstillinger. Hele dette problemfelt er underbelyst og bør undersøges nærmere. I forhold til gruppen af socialt udsatte, vil mødet med fortiden også blive en proces, der har betydning for den enkeltes selvforståelse og følelsen af at blive inkluderet i historien og i samfundet. En permanent oprettelse af et Nationalt Center for Socialt Udsattes Historie, i samarbejde med Rådet for Social Udsatte, kunne være løsningen og samtidig fungere som et musealt værktøj for indsamling og registrering af socialhistoriens individperspektiv. NCSUH vil undersøge og skabe grundlaget for en fremtidig museal praksis, hvor museet som rådgivende organ kan være med til at hjælpe gruppen af socialt udsatte med at få indblik og indflydelse på sin egen historie. Inspireret af Oral History vil NCSUH fortage livshistorieinterviews af socialt udsatte grupper og deres journaler og stambøger vil efterfølgende blive fundet på relevante arkiver. Ordlyden heri sammenholdes med den enkeltes erindring, og interviewpersonen vil få mulighed for at nuancere og kommentere journalens ordlyd og dermed blive en aktiv medspiller i sin egen livshistorie. Vi vil i hele processen, tage de tidligere anbragte i hånden og hjælpe dem hvor det er nødvendigt. Ingen skal sidde tilbage med følelsen af, at blive ladt i stikken. Danmarks Forsorgsmuseum ønsker at tage aktiv del i vores fælles sociale ansvar overfor gruppen af social udsatte og samtidig sikre denne centrale del af socialhistorien. NCSUH er en vigtig forudsætning for, at kunne indfri denne målsætning. Centeret skal etableres i forbindelse med Ph.d projektet Historieløs, som efter planen vil køre i tidsrummet Projektet vil i denne periode fungere som et pilotprojekt, der kan afdække behovet og skabe de teoretiske og praktiske forudsætninger, for den efterfølgende videreførelse. Til etableringen søges der, til de fysiske rammer, kr. i fondsmidler. Efter 2018 søges der penge til driftsmidler, på anslået kr. årligt. Rådet for Socialt Udsatte kontaktes i den indledende fase, så rådet kan få ejerskab til projektet og senere være med til at skabe et politisk pres. 17

18 Museumsnetværket Der findes i dag 98 statsanerkendte museer rundt omkring i Danmark, der varetager hvert deres ansvarsområde indenfor kunst, natur eller kulturhistorie. De statsanerkendte museer er dog på mange måder blot toppen af isbjerget. Når vi vender blikket ud over det danske kulturliv, finder vi et hav af ikke-statsanerkendte museer, hvoraf mange fortæller historien om marginaliserede og socialt udsatte grupper. Ofte er de etableret i forbindelse med en tidligere eller nuværende institution og er drevet af tidligere medarbejdere og frivillige kræfter; ildsjæle der brænder for hvert deres område. Fremtidsudsigterne for disse museer og samlinger er ofte usikre og den manglende professionalisering giver nogle åbenlyse udfordringer i forhold til bl.a. opbevaring og registrering. Tilfældigheder præger arbejdet og det er tydeligt, at de mangler både professionel sparring og vejledning. I dag er der ikke noget statsanerkendt museum der varetager den samlede socialhistorie og som ser det som sit ansvar, at komme disse museer og samlinger til undsætning. Den handske vil Danmarks Forsorgsmuseum tage op. Udfordringen synes at være, hvordan man nationalt sikrer de enkelte samlinger og museer, bevarer deres særpræg og lokalhistoriske værdi samtidigt med, at man forsøger at integrere dem i et professionelt museumsregi og indskrive dem i en fælles socialhistorisk kontekst? Der er derfor behov for en standardiseret genstandsregistrering Der er derfor behov for museal efteruddannelse af de frivillige medarbejdere Der er derfor behov for egnede lokaler og magasinplads Der er derfor behov for etablering af et netværk mellem samlingerne, samt faglig support fra et relevant statsanerkendt museum Der er derfor behov for en fælles digital platform, der formidler de store linjer i Socialhistorien Danmarks Forsorgsmuseums ambition er, at kunne løfte alle disse opgaver fuldt i 2020, som en del af det ansvarsområde der følger med statsanerkendelse. Den grundlæggende idé er, at samlingerne skal bevares i sammenhæng med de institutioner og den egn hvor de naturligt indgik og dermed fungere som en form for museumssatellitter. Interesserede gæster skal kunne opsøge socialhistorien i deres nærområde og samtidig få et indblik i de store linjer, via museumsnetværket. Der er i første omgang tale om et 3-årigt pilotprojekt Finansiering skal i hus via Kulturstyrelsen og fonde. 18

19 Anbragt i Historien bogen Danmarks Forsorgsmuseum fik i 2012 midler fra Socialministeriet til et socialhistorisk forskningsprojekt, som havde til formål at undersøge den samlede historie om udsatte grupper fra 1945 til 1980, herunder især anbragte børn og voksne indenfor børne- og åndssvageforsorgen, psykiatrien og forsorgshjem/arbejdsanstalter. Der skulle i denne forbindelse også skabes et overblik over eksisterende viden på området, og udarbejdes en litteratur- og arkivfortegnelse. Rapporten ligger færdig som et pdf-dokument på Socialstyrelsens hjemmeside primo Undervejs i projektarbejdet, har følgegruppen, som bl.a. består af diverse interesseorganisationer ytret ønske om, også at have en fysisk bog de kan forholde sig til, og ikke mindst vise frem for pårørende og familie. Dette var ikke en del af Socialstyrelsens oprindelige udbud, hvorfor det ikke indgik i budgetteringen. Socialstyrelsen har efterfølgende givet tilsagn om, at Danmarks Forsorgsmuseum kan forfølge idéen, såfremt de selv står for finansieringen. Det har vi valgt at gøre, ikke mindst for at kunne give deltagerne i undersøgelsen et eksemplar. Syddansk Universitetsforlag har indvilliget i at trykke bogen, der vil blive på ca. 500 sider og bl.a. indeholde portrætter af tidligere anbragte og rigt illustreret med fotos. For at sikre kvaliteten i udgivelsen, vil vi i foråret 2015 søge ca kr. i eksterne midler til layout, billedbehandling, papirkvalitet mv. Danmarks Forsorgsmuseum forhåndskøber et vist antal bøger for ca kr. Udgivelsen vil være en unik mulighed for ministeriel og offentlig opmærksomhed, som vi vil forsøge at udnyttet. Med den rigtige timing kan vi plante tanken om et statsanerkendt Dansk Forsorgsmuseum og tydeliggøre behovet for et Nationalt Center for Socialt Udsattes Historie. I et samarbejde med Weekendavisen vil vi over en kort periode, derfor bringe 4 portrætter af tidligere anbragte, gerne indenfor forskellige forsorgsgrene. Vi vil vælge dem strategisk, så de afspejler den grundlæggende følelse, som mange deler af, at stå uden for historien. Afsluttende vil vi bringe en kronik, der problematiserer det forhold, at tidligere anbragte indirekte bliver holdt uden for historien. Vi skal i dialog med socialministeren om bogudgivelsen. 19

20 Alderdomsprojekt Sporene efter alderdomsforsorgens historie forsvinder med lynets i disse år. Historiske bygninger bygges om eller rives ned, lofter og kældre tømmes for fortidens pladskrævende levn og tidligere tiders langtidsansatte og ledere går på pension. Historien om et af velfærdsstatens prestigeprojekter institutionsforsorgen for de ældre forgår. I den forbindelse blev der på museet i 2013 igangsat pilotprojektet Inden det er for sent!, hvor det blev vurderet om genstande, bygningshistorie og erindringer fra ældreforsorgens historie bliver forsvarligt bevaret for eftertiden. Det gør de ikke. Fire udvalgte alderdoms- og plejehjem med geografisk og historisk spredning blev udvalgt, og på alle fire institutioner blev der identificeret værdifulde historiske levn og erindringer om ældreforsorgens historie, som er i fare for at forsvinde. Derfor skal der skaffes midler til et 2- årigt udvidet registrerings- og bevaringsprojekt, som med et forskningssigte, skal lave et bredt nationalt dokumentationsprojekt på 30 alderdoms- og plejehjem. På baggrund af bl.a. dokumentation af de historiske bygninger, historiske genstande og interviews med ansatte og ledere skal ældreforsorgens kulturarv dokumenteres og bevares. I samarbejde med Center for Velfærdsstatsforskning skal dokumentationsprojektet forskningsmæssigt kvalificeres og munde ud i en antologi, hvor ældreforsorgens kulturhistorie og -arv bearbejdes fra forskellige vinkler herunder universitetsforskerens, museumsinspektørens, den tidligere ansattes / leders og fx den tilsynsførende (Henning Jacobsen) Ansøgning sendes af sted 2014 hurtigst muligt (når rapporten vedr. pilotprojektet er færdig). Start 2015 og slut Finansiering tænkes realiseret gennem fonde med et beløb på kr. 20

21 3-årigt formidlingsprojekt I 2011 støttede Arbejdsmarkedets Ferie Fond Danmarks Forsorgsmuseums formidling med et 3- årigt formidlingsprojekt, hvor kernen var udvikling af museets formidling til det brede publikum, hvorved formidlingen i løbet af de tre år blev didaktisk og museumsfagligt forankret, sat på både det nationale og internationale museumslandkort og fik besøgstallene til at stige som ønsket. I arbejdet med at udvikle og eksperimentere med museets formidling har det i projektperioden vist sig, at museet i særlig grad har forudsætningerne for at skabe museumsoplevelser af en særlig høj kvalitet med afsæt i dialog, brugerinddragelse og debat. Ydermere har museet formået at skabe museumslæring to typer brugergrupper, som normalt ikke benytter de kulturhistoriske museer i særlig grad: Tidligere eller nuværende anbragte børn og unge, hvor sidstnævnte besøger museet med socialpædagoger fra deres institution. Specialklasser herunder centerafdelinger og specielle undervisningsforløb for socialt, kognitive eller fysisk udsatte / hæmmede børn og unge. Danmarks Forsorgsmuseum ønsker at videreudvikle denne mulighed ved at skabe nye tilbud, hvor forsorgens historier bliver tilgængelige på en tankevækkende og rummelig måde for både disse to målgrupper og også det allerede eksisterende publikum. Hvor museet forsat kan tage et socialt ansvar på sig og formidle mangfoldigt og inkluderende. Med afsæt i de sidste tre års erfaringer gjort på formidlingsfronten vil museet fremadrettet arbejde videre med at tilføje nye faglig funderede vinkler på museets formidlingsprofil. Derfor er ønsket, at der skal tilknyttes en ny formidler med en socialpædagogisk, museologisk og didaktisk baggrund, som kan arbejde videre med formidlingen til de nævnte målgrupper. Der er forventning om, at AFF fortsat er interesseret. Formanden kontaktes før afsendelse af ansøgningen. 21

22 Forsknings- og formidlingsprojekt VELUX museumssatsning VELUX ligger med sin museumssatsning op til en øget integration mellem forskning og formidling på de danske museer mellem universiteternes og museernes forsknings- og formidlingsaktiviteter. Samarbejdet mellem forskere og formidlere fra museerne og forskere fra universiteterne skal styrkes, så den humanvidenskabelige forskningsfunderede viden kan formidles bredt ud. Via en række delprojekter er det intentionen, at denne integration skal styrkes via et nært samarbejde med SDU. Svendborg Museum er hovedansvarlig for projektet og der arbejdes i øjeblikket på en ansøgning i samarbejde med professor Klaus Petersen (SDU) Et eksempel på et af delprojekter vil være Jacob K. Rasmussens ph.d., som vil knytte forskning og formidling nært sammen i bl.a. etableringen af et Nationalt Center for de Socialt Udsattes Historier på museet. Et center, hvor fx tidligere anbragte kan få hjælp til at kortlægge og indsamle deres egne historier i arkiverne. Historier som indsamles og anvendes i museets formidling. Interessetilkendegivelse indsendes til Velux, senest d. 3. november 2014 (projektbeskrivelse max. 4 sider). Selve ansøgningen skal være klar i februar 2015 og det endelige svar vil foreligge i juni Der vil blive søgt om et samlet beløb på kr. 22