Miljøredegørelse for 2012 Ingeniørforeningen IDA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøredegørelse for 2012 Ingeniørforeningen IDA"

Transkript

1 Miljøredegørelse for 2012 Ingeniørforeningen Ingeniørhuset set fra Kalvebod Brygge. Længehuset med Tårnet ud mod havnen tv og Punkthuset th. 1. januar december 2012 Denne redegørelse er verificeret af Det Norske Veritas, Business Assurance Danmark A/S, DANAK DK-V-6001 den juni 2013

2 Miljøredegørelse INDLEDNING. side 3 2. BESKRIVELSE AF MILJØLEDELSESSYSTEMET, se også BILAG 1 side 5 3. BESKRIVELSE AF VIRKSOMHEDEN.... side INGENIØRFORENINGEN, 4. VÆSENTLIGSTE MILJØPÅVIRKNINGER. side HOVEDFORBRUGSTAL 4.2. NYT ENERGISTYRINGSSYSTEM 4.3. SAMLET CO2 UDLEDNING 4.4. FORBRUG AF VAND OG REGNVAND 4.5. DRIKKEVAND 4.6. ENERGIEFFEKTIVE TILTAG I PERIODEN DET MILJØRIGTIGE HUS GENOPFINDELSE AF DEN ENERGIRIGTIGE BYGNING 4.7. MILJØKORTLÆGNING AF MØDECENTER BELASTNING AF INGENIØRFORENINGENS MØDECENTER LOVGIVNING INTERNT TRYKKERI MILJØPOLITIK OG PRAKSIS PROJEKT MADSPILD I KANTINEN KLIMAORIENTEREDE KOSTRÅD TRANSPORTVANEUNDERSØGELSE OG DELEBILER 4.8. INDIREKTE KLIMATILTAG KLIMAPLAN 205 KLIMATILSPASNINGSSTRATEGI KLIMAPARTNERSKABSAFTALE MED DONG 5. NØGLEINDIKATORER generelt (for 2012, se side 17.. side 14 og POLITIKKER I ORGANISATIONEN, se også BILAG 1 afsnit side 14 og MILJØ- OG ARBEJDSMILJØPOLITIK 7. LANGSIGTEDE MILJØ- OG ARBEJDSMILJØMÅLSÆTNINGER... side OPSTILLEDE MÅL LANGSIGTEDE 8. KORTSIGTEDE MILJØ- OG ARBEJDSMILJØMÅLSÆTNINGER side OPSTILLEDE MÅL KORTSIGTEDE MILJØMÅL OPSTILLEDE MÅL KORTSIGTEDE ARBEJDSMILJØMÅL STATUS FOR KORTSIGTEDE MILJØ OG ARBEJDSMILJØMÅLSÆTNINGER side STATUS FOR OPSTILLEDE KORTSIGTEDE MILJØMÅL STATUS FOR OPSTILLEDE KORTSIGTEDE ARBEJDSMILJØMÅL 2012 BILAG 1 Miljøledelsessystemet for. side 21 BILAG 2 Nøgleindikatorer for side 27 Side 2

3 Miljøredegørelse Indledning Organisationen, som er registreret under EMAS forordningen, er Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V. Virksomheden har hoveddomicil i Ingeniørhuset ved Københavns havnefront. Organisationens formål er at optage ingeniører og ingeniørstuderende som medlemmer og tilbyde dem forskellige tjenesteydelser og kurser mv., som nævnt i organisationens formålsparagraf. Tjenesteydelserne udføres, dels i kontormiljøer som hovedsagelig er storrumskontorer og flexrum med mulighed for separate kontorer til møder med medlemmer, dels i Ingeniørforeningens Mødecenter. Ingeniørforeningen ejer Ingeniørforeningens Mødecenter A/S, der er et femstjernet konferencecenter med køkkenfaciliteter, som betjener to restauranter og 21 mødelokaler hele året - og en udendørs restaurant i sommerhalvåret. Mødecentret har eget printcenter, som hovedsagelig får sine opgaver fra og lejere i Ingeniørhuset. Mødecentret har vundet prisen Årets Venue (mødested) i 2013 i Danmark i konkurrence med fem andre mødesteder. har 175 ansatte. Mødecentret har 40 ansatte og har ca gæster årligt. Lejerne har tilsammen 100 ansatte. Kontormiljøerne og Mødecentret serviceres af Ingeniørhusets ejendomsservice, som har ansvar for rengøring og indkøb af alt inventar samt indkøb og drift af el-, vand- og varmeforsyningen med tilhørende energistyring. Aftaler med certificerede affaldsoperatører om bortskaffelse af affald til genbrug, dagsrenovation og spildevand samt adgangsforhold og brandsikring ligger også i Ejendomsservice. Ejendomsinspektøren er ansvarlig for indkøb af alle former for teknisk udstyr til Mødecentrets aktiviteter, og at udstyret lever op til Energistyrelsens indkøbsvejledning. Mødecentret har diplom fra The Green Key og er mærket med en Elitesmiley. Printcentret er Svanemærket. s miljøledelsessystem har været certificeret i henhold til ISO 14001:2004 siden er registreret som deltager i EMAS-ordningen, og er optaget i registret over deltagende organisationer med registreringsnummer DK Nøgleindikatorerne i Miljøredegørelse 2012 er baseret på data om s og Mødecentrets miljø- og arbejdsmiljøaktiviteter opgjort for kalenderåret Miljøredegørelsen forsøger herudover at være så opdateret som muligt omkring beslutninger om såvel konkrete, som indirekte miljøtiltag. Ingeniørhuset er opført i 1998 og er på kvadratmetre. Ingeniørhusets beliggenhed ved havnefronten med en lang og 5 etager høj vinduesfacade mod østsydøst. Denne forholdsvis åbne klimaskærm har givet særlige miljø- og arbejdsmiljømæssige udfordringer. Huset er opdelt i 2 separate bygninger, kaldet hhv. Længehuset og Punkthuset. Ejendommen har energimærkning C2. Mødecentret har aktiviteter i Længehusets stue, 1. og 2. sal samt i Tårnets restaurant på sal og Restaurant Bryggen ved havnemolen. Lager og modtagelse af varer mv. til Mødecentret samt affaldsseparation i affaldsstationen foregår i i kælderen under Længehuset. Printcentrets papirleverancer mv. sker i stueetagen i Punkthuset. Side 3

4 Miljøredegørelse 2012 Forbrugstal i skemaer og grafer i miljøredegørelsen omfatter medarbejdere og kontormiljøer i Længehuset og Punkthuset, opdelt på kontormiljøer for og lejere samt Mødecentret med mindre andet er nævnt. Længehuset: har kontormiljøer i på 3. og 4. sal. En lejer har kontormiljø og ITafdeling på 5. sal. Punkthuset: Printcentret ligger i stuen. har kontormiljøer på 1., 2 og 3. sal, med IT-afdelingen og serverrum på 2. sal. En lejer har kontormiljø på 4. (delvist) og 5. sal, serverrum er på 2. sal. Den anden del af 4. sal er udlejet. I 2013 er igangsat en foranalyse for at undersøge mulighederne for en effektivisering af s ydelser ved at samle alle medarbejdere på kontoretager i Længehuset. I miljøredegørelsen beskrives nærmere mål, handlingsplaner og det samlede miljøledelsessystem. har valgt at få foretaget efterprøvninger af det certificerende organ indtil videre hvert år, for så vidt angår ISO 14001:2004 og EMAS 3 miljøforordningen, som en yderligere sikkerhed og dokumentation for at systemet opdateres, videreudvikles og benyttes. Aktiviteter der ikke er omfattet af miljøredegørelsen: s økonomiske forhold og investeringer Side 4

5 Miljøredegørelse 2012 s regionskontorer i Odense, Aarhus og Aalborg. Lejemålene i Ingeniørhuset. 2. Beskrivelse af miljøledelsessystemet og s miljøpolitik valgte i 2003 at fastlægge krav til et miljøledelsessystem ud fra den internationale standard ISO 14001:2004. har udarbejdet en miljøpolitik, fastlagt målsætninger og processer til at opfylde forpligtelserne i systemet, iværksat de nødvendige handlinger for at forbedre præsentationen og demonstrere, at systemet opfylder kravene i en international standard. Ved at bruge elementerne i et effektivt anerkendt miljøledelsessystem, som kan integreres med andre ledelsesmæssige krav, kan fremover opnå miljømæssige og økonomiske mål. Miljøhåndbog (niveau 1) beskriver miljøpolitik, mål, organisering, ansvarsforhold mv. i s miljøledelsessystem. Formålet med Niveau 1 er at give medlemmer, medarbejdere, samarbejdspartnere, kunder i Mødecentret og øvrige interessenter den overordnede systembeskrivelse for miljøledelsessystemet i Ingeniørhuset. Lejere i Ingeniørhuset er ikke omfattet af miljøredegørelsen eller certificeringen, men følger i væsentlig grad s miljøledelsessystem. Generelt Som grundlag for systemet er der udarbejdet en miljøkortlægning af de aktiviteter, tjenesteydelser og produkter mv., som og Ingeniørforeningens Mødecenter udfører på adressen, Kalvebod Brygge Miljøkortlægningen i afsnit 4 er en ajourføring af alle væsentlige interne og eksterne miljøpåvirkninger, der opstår som følge af s ydelser. Ligeledes er der udarbejdet lovmæssige arbejdspladsvurderinger (se side 16). Herved er det sikret, at alle medarbejdere får mulighed for at gøre opmærksom på eventuelle problemer i forhold til egne arbejdsmiljømæssige forhold. Miljøkortlægningen og APV erne revideres løbende i forhold til nye/ændrede aktiviteter/større omflytninger og organisationsændringer. Miljøledelsessystemet findes i sin helhed i BILAG Beskrivelse af virksomheden er ingeniørernes interesseorganisation med medlemmer, heraf cirka kandidater pr varetager ingeniørernes interesser i relation til løn og ansættelse og i videre forstand i forhold til overordnede teknologipolitiske og uddannelsespolitiske spørgsmål. har en omfattende mødevirksomhed om et bredt spektrum af emner indenfor ingeniørers fagområder. Ingeniørforeningen har sit hovedkvarter på Kalvebod Brygge, København. har lokale kontorer i hhv. Aarhus, Aalborg og Odense med ansatte og har i alt cirka 210 medarbejdere. De 3 lokale kontorer er ikke omfattet af miljøredegørelsen. s branchekode og -navn er: faglig, oplysende forening. Side 5

6 Miljøredegørelse Væsentlige miljøpåvirkninger Miljøpåvirkningerne sker ved virksomhedens aktiviteter som oplistet nedenfor: Hovedaktivitet: Drift af Ingeniørhuset - med ca. 270 medarbejdere og ca gæster i Drift af 5-stjernet konferencecenter - med 21 mødelokaler, tre restauranter, køkken og printcenter storrums kontormiljø med medlemsservice og brug af nyeste teknologi. Lejernes storrums kontormiljø med medlemsservice og brug af nyeste teknologi. Andre aktiviteter: s og lejeres it-afdelinger med serverrum. En stor lejer fraflytter 5. salen i Længehuset i maj Virksomhedens miljøpåvirkninger gennem de ovennævnte aktiviteter sker hovedsagelig ved forbrug af el, vand, varme, bygas, print og affaldsbehandling med fokus på genbrug Hovedforbrugstal I 2006 blev Ingeniørhusets elforbrug vurderet til at være meget højt med et årsforbrug på kwh. Det blev derfor i 2007 besluttet, at indgå en såkaldt knækkurven aftale med den daværende El-sparefond (aktiviteterne nu overtaget af Energistyrelsen). Aftalen forpligtede til for Ingeniørhuset som helhed at nedsætte elforbruget med 15 % senest ved udgangen af For at opnå break even med reduktionskravet på 15 % skulle ved udgangen af 2010 mindst ned på et årligt forbrug under kwh. Over fire år lykkedes det at reducere elforbruget med 19,8 %, svarende til ca kwh. forpligtede sig også til at offentliggøre resultatet og beskrive de energibesparelsesprojekter, som førte frem til resultatet. Side 6

7 Miljøredegørelse 2012 Det er bl.a. dokumenteret i Ingeniøren, nr. 49, 5. december 2008, side 8 og Berlingske Tidende, 3. december 2008, Ejendomme, forsiden og side 4-5. Go Energi s publikation: Kom let i gang med energiledelse. september Der er en opdatering undervejs i 2013 fra Energistyrelsen med henvisninger til s energispareprojekter og statistiske forbrugstal for reduceret elforbrug. År Forbrug kwh Reduktion ift i kwh Resultat Reduktion ift i % resultat Reduktion ift i kwh mål Reduktion ift i % mål ,2 3, , , , , , ,5 Tabel 1: Elforbruget i perioden for knæk-kurven-aftalen: vist i miljømål og resultat. Miljømålene for 2009 og 2010 blev fastlagt medio Hovedforbrugstal fra 2011 i nyt energistyringssystem I 2011 blev et nyt energistyringssystem taget i brug. Energistyringssystemet har automatisk indlagt korrigerede forbrugstal for året før for at beregne et sammenligneligt forbrug i forhold til indeværende år og kommende år. Efter udløbet af knæk-kurven aftalen i 2010 ser s energiforbrug sådan ud: Hovedforbrugstal for 2012 sammenlignet med 2010 og 2011 Energiform Afvigelse 2010/2011 Afvigelse 2010/2011 % Afvigelse 2011/2012 Afvigelse 2011/2012 % el (kwh) ,75 % ,57 % vand (mᵌ) ,50 % ,75 % varme (MWh) 830,4 676,9 700,6-153,5-18,50 % 24 3,50 % gas (mᵌ-bygas) ,40 % ,42 % Tabel 2: tallene for el-forbruget er hentet i DONGs system. De øvrige forbrugstal er hentet i energistyringssystemet, hvor der findes forbrugstal måned/år sammenlignet med året før. Forklaring på årsager til afvigelserne 2011/2012 findes i afsnit 9, side 16. ønsker at måle sit årsforbrug for el, vand, varme og gas i forhold til energistyringssystemets korrigerede forbrugstal i forhold til året før og ikke ud fra et energibudget for el, vand, varme og gas. Til gengæld er der indlagt alarmer i systemets målere for max/min-forbrug, og alle miljøkoordinatorer er med til at fastlægge de fremadrettede miljømål for energiforbrug. Miljøkoordinatorerne er således solidariske for at nå miljømålene. Energistyringen er et væsentligt fokusområde for opnåelsen af s fremadrettede miljømål for el, vand og varme. Da indsatsens succes er afhængig af daglig fokus på Side 7

8 Miljøredegørelse 2012 brugen af energistyringssystemets muligheder, har energistyringen fået sin egen miljøkoordinator i Samlet CO 2 udledning fra varme og el-forbrug og mål I september 2010 blev det besluttet, at skulle være CO 2 -fri på elforbruget. CO 2 påvirkningen af miljøet ved produktion af varmeforbruget skal fremover modsvares af køb af CO 2 -kvoter, som modsvarer CO 2 udledning pr. ton. Samlet CO 2 udledning findes i nøgletal for 2012, side Forbrug af vand, suppleret med regnvand til toiletskyl Brugsvand købes fra Københavns kommunes Vandforsyning. Der opsamles regnvand i underjordiske tanke til toiletskyl. Der måles på tre målere: for købt brugsvand, for regnvand til toiletskyl tappet fra regnvandstank, og for vand tilført regnvandstank i tilfælde af tørke. Mere udbredt og effektiv udnyttelse af regnvandet, som falder på de store tagflader af både Længehuset og Punkthuset, vil medføre, at der anvendes mindre vand fra grundvandsressourcen, fordi det forbrugte regnvand træder i stedet for anvendelsen af oppumpet grundvand. Mødecentret moderniserede alle toiletter i 2010 med nye berøringsfrie/ begrænsende vandhaner. Resten af Ingeniørhusets vandhaner er udskiftet i 2010 og Drikkevand 17 anlæg med drikkevand i dunke på køler i kontorområderne blev udfaset i 2011 til fordel for nedkølet brugsvand fra 12 tappesteder i Mødecentret og på kontoretagerne. Der er udelukkende modtaget positive tilbagemeldinger fra personalet om det nye drikkevand. Udfasning af kildevand på flasker til brug for gæster i Mødecentret er sket i 2012, dog med mulighed for at det kan tilkøbes, hvis kunden ønsker det. Det hidtidige forbrug af kildevand på ca liter, svarende til 8 m³ bliver overført til brugsvandet, delvist via specielle tappesteder, som er installeret i køkkener i kontormiljøerne. Elforbrug til køling af vandet bruges kun, når der tappes vand fra anlægget. Miljøpåvirkningen reduceres yderligere, fordi der spares på transport med lastbiler af kildevand på flasker og dunke samt returflasker og sparet elforbrug på 17 stationære køleanlæg, som var tændt døgnet rundt. Et større forbrug af postevand frem for flaskevand og søde og alkoholiske drikke er en klimagevinst. Et øget forbrug på postevand vil gavne såvel sundheden som klima Energieffektive tiltag i perioden Der er installeret et revolutionerende nyt kølingsprojekt i serverrummet. Der arbejdes udelukkende med virtuelle servere i to rack, som køles med vand fra Københavns havn. Vinduerne i serverrummet er beklædt med solfilter, som ikke slipper UV-stråler ind i rummet. Indførelse af simuleret CO2-styring i 21 mødelokaler. Det betyder, at ventilationsraten bliver reguleret i de enkelte lokaler ud fra antal personer, der befinder sig i lokalet. I mødelokalerne reguleres varmen via termostaterne på radiatorerne og i samarbejde med vejrkompenseringsanlægget med blandesløjfer. Lysfølsom dagslysstyring i gangarealer i Længehuset på 3. og 4. sal. Installation af bevægelsesfølere i 21 mødelokaler og på ca. 35 toiletter. Side 8

9 Miljøredegørelse 2012 Montering af el-spareskinner på ca. 200 kontorarbejdspladser. Det er i 2010 etableret automatiseret solafskærmning af vinduerne mod øst - ud mod havnen - og mod syd. Produktionen af el fra solceller måles af tre decentrale målere og tallene samles op i central computer. De er projekteret til at levere kWh i et normal solår. På taget af Længehuset sidder to sektioner med solceller. Den mindste sektion har produceret kwh siden opsætningen i Produktionen er udelukkende udnyttet som supplement til elkøb. Huset var fra starten også projekteret med nyudviklede solceller på Tårnets sider, men de er senere nedtaget pga. produktionssvigt Det miljørigtige hus genopfindelse af den energirigtige bygning Husets ejere har besluttet, at der skal udarbejdes en plan for, hvordan s domicil i højere grad kan promoveres som det miljørigtige hus genopfindelse af den energirigtige bygning. Beslutningen af 1. etape er sket i 2013, bl.a. indeholdende et moderne og meget større solcelleanlæg på taget af Længehuset. Solcelleanlægget ses på den øverste del af taget på Længehuset. Det nye anlæg kommer Til at fylde næsten hele tagfladen. 4.7 Miljøkortlægning af Mødecenter - med tre restauranter, køkken og trykkeri Kemikalier Datablade for de anvendte rengøringsmidler er indhentet. Rengøringsfirmaet er bekendt med, at Ejendomsservice ønsker miljømærkede rengøringsmidler, hvor muligt. Databladene forefindes tættest muligt på brugsstedet. Ejendomsservice oplyser, at der er datablade på forbrug eller opbevaring af kemikalier/maling. Printere Vi er i gang med en løbende udskiftning til multifunktionsprintere (MFP). Valget er sket til fordel for det absolut mest miljørigtige valg. Lige fra produktion af maskinen, til skrotning og genbrug af alle dele: Xerox ColorQube Printeren er udstyret Side 9

10 Miljøredegørelse 2012 med en software som intelligent holder øje med brugernes printvaner og automatisk går i stand-by, når maskinen ved at den ikke skal bruges. Det giver en unik besparelse af strømforbruget, og dertil kommer, at maskinen i drift kun bruger ca. 38 % strøm ift. en traditionel MFP er. Dette kan dokumenteres fra datablad. I drift bruger maskinen kun 750 watt, imod en sammenligning med en anden populær maskine på markedet, som bruger watt i drift. Toner i de nye kopimaskiner er voks med en meget lille spildprocent. Spildet afleveres til Xerox i deres genbrugskasse. Printcentret oplyser, at der ikke er forbrug eller opbevaring af kemikalier i området. Bygas Gas bruges kun i mødecentrets køkken. Forbruget i 2010, 2011 og 2012 se tabel 2. Affald Certificeret affaldstransportør STENA a/s og Dansk Flaskegenbrug A/S afhenter efter aftale almindeligt affald og farligt affald til forbrænding/genbrug: affaldstype ton ton ton Brændbart affald 140,64 112,65 103,48 Kontorpapir blandet 67,67 8,8 Papir blandet 76,32 15,87 6,23 Flasker/glas 2,55 0,38 Papir til makulering 1,99 1,7 2,75 Elektronik skrot *) 0,47 0,63 Bølgepap løst 0,12 9,75 Jernskrot (fint) 0,1 0,595 LDPE folie 0,04 0,38 Andet plast 0,04 0,83 I alt 218,95 201,21 133,825 dagrenovation, fedtaffald, kg Tabel 3: affaldstyperne blev mere detaljeret fra 2011 *) producerer ikke farligt affald, men Elektronik-skrot i form af PC- udstyr, servere, skærme mv. og mobiltelefoner er kategoriseret og sorteres som farligt affald og sendes derfor til genbrug gennem certificeret affaldstransportør Belastning af Ingeniørforeningens Mødecenter To år efter indflytningen i 1998 var gæstetallet på ca ; i 2002 var det og det toppede i 2009 (før finanskrisen) med ca gæster årligt. I 2012 var der ca gæster til møder og kurser i Mødecentret. Hertil skal lægges ca. 270 ansatte dagligt på kontoretagerne og i kantinen. Fordelingen over året er sådan, at der er spidsbelastning i marts og november og laveste belastning i august og januar. Huset er lukket ned i juli, hvor der gennemføres større vedligeholdelsesarbejder og eventuelle ombygninger. Side 10

11 Miljøredegørelse Lovgivning Miljøchefen vedligeholder en liste over den lovgivning vedr. ydre miljø og de bestemmelser og tilladelser Ingeniørhuset er omfattet af. For så vidt angår den daglige drift i Mødecentret vurderes kravene fra Green Key (den Grønne nøgle) umiddelbart til at være mere krævende end lovgivningen. Ingeniørhuset har diplom fra Green Key ud fra de seneste kriterier pr. 1. januar Udfyldelse og godkendelse af kriterierne kan dokumenteres. Formanden for arbejdsmiljøorganisationen og personalechefen i kender reglerne for APV, og medlemmerne af arbejdsmiljøgruppen kender og bruger desuden Arbejdstilsynets hjemmeside. I har arbejdsmiljøgruppen og personalechefen netbaserede værktøjer til rådighed for registrering af arbejdsmiljøforhold og ulykker. Til brug for APV i i 2012 er indkøbt et spørgeprogram baseret på Arbejdstilsynets anbefalinger for APV med automatisk generering af handleplaner på registrerede problemområder. Afhjælpningen sker bl.a. med hjælp til den enkelte medarbejder af en ergo/fysioterapeut Internt trykkeri Trykkeriet er certificeret i henhold til den Nordiske miljømærkning Svanemærke. Certificeringen glæder til Licensnummer, version: , version 3. Kriteriedokument, version: trykkerier, version 4.4. Trykkekoncept Produktionen er fastlagt på følgende trykkekoncept: 100 % genbrug (Cyclus papir). Papiret fremstilles af Dalum papirfabrik i Danmark, så vi styrker danske arbejdspladser. Genbrug bevarer skove og nedsætter efterspørgslen på træ. Genbrug nedsætter behovet for lossepladser og forbrændings anlæg som producerer CO² gasser. Genbrug forlænger livscyklussen for papir, da fibre kan genbruges 4 til 5 gange. Produktion af genbrugspapir kræver mindre energi / mindre vand end traditionelt papir fremstilling. Bæredygtig fremtid Nu tager vi vores egen medicin Cyclus giver et tydeligt signal til omgivelserne, om at vi er ansvarlige. Det er en del af den visuelle kommunikation. Miljøbelastning ved trykproduktion For at illustrere forskellene i miljøbelastningen mellem hvidt papir fremstillet af nye træer og Cyclus genbrugspapir har papirfabrikanten lagt en miljø kalkulator på deres hjemmeside. Kalkulatorens udregninger sker på baggrund af tal fra European BREF (data on virgin fibre paper) og er et generelt udtryk for forskellen i miljøbelastningerne ved brug af alm. papir og genbrugspapir Miljøpolitik og praksis Håndværkere, der arbejder i Ingeniørhuset skal forholde sig til arbejdsmiljølovgivningen i forhold til det konkrete stykke arbejde, de skal udføre. Dette bliver ifølge ejendomsservice gjort. Alle firmaer underskriver en håndværkerinstruks inden arbejdet Side 11

12 Miljøredegørelse 2012 påbegyndes. Ejendomsservice tjekke, at instruksen er formidlet til alle håndværkere. Ejendomsservice entrere helt overvejende med faste håndværksfirmaer for tømrer, snedker, el, vand, varme, ventilation og malerarbejde. har vedtaget, at medarbejderne skal orienteres om den vægt foreningen lægger på miljøspørgsmålene, og at der er brug for alles indsats i denne forbindelse. Dette kan siges at være overholdt ved Mødecentrets arbejde med Den grønne nøgle, og den orientering til teamledere og øvrige medarbejdere, der er herom på intranettet Projekt Madspild i Kantinen Eksperimentet har overvejende været en succes, da vi alle er blevet lidt mere bevidste omkring vores madspild. I uge 44. havde vi 57,7 kg spild fra tallerkenerne og 150 kg i produktionen og restmad i alt 207,7 kg. I uge 46 blev der målt/vejet 28 kg fra tallerkenerne og 75 kg i produktion og restmad i alt 103 kg. Det er tal, der er til at føle på, dvs. hvis vi spisende i kantinen - ca. 200 personer - lagde vores koncept om, så ville vi kunne gå fra at smide 10,8 tons mad ud om året til det halve 5,3 tons mad, og desuden få en sundere og bedre kost. Dialogen mellem køkkenchef og medarbejdere i projektforløbet og ved evalueringen viser, at der er en masse hensyn, der skal tages i forhold til konceptet, som også gør, at det ikke (lige nu)kan lade sig gøre at indføre permanent. Det har været nogle spændende, lærerige uger og dejligt med den gode respons på trods at vi bare lige pludselig laver om på noget, som betyder rigtig meget for mange her i huset og vækker store følelser. Det har været en øjenåbner, at vores spild er så stort, og vi fundet en del ting i køkkenet, vi kan gøre bedre og smartere. Side 12

13 Miljøredegørelse Klimaorienterede kostråd I samarbejde med Aalborg Universitet København, og DTU Fødevareinstituttet (afdelingen for Ernæring), har køkkenchefen indledt et miljøprojekt om design-kriterier for miljømæssigt bæredygtig mad til spisesteder Resultatet skal om muligt kortlægge, hvordan s medarbejderkantine i stigende grad kan vælge sine råvarer og tilrettelægge sammensætningen af retterne på frokostbuffeten ud fra syv miljøorienterede designkriterier for råvarer og deres produktion og transport. Projektet befinder sig i øjeblikket i en fase, hvor der skal opstilles konkretisering af indberettede data for hver fødevare Transportvaneundersøgelse og delebiler Transportvaneundersøgelsen er gennemført af Delebilfonden/Letsgo i samarbejde med Trafikstyrelsen og Region Hovedstaden for at få klarlagt et behov for delebiler til virksomheder og ansatte. har som virksomhed og for medarbejderne deltaget i en screeningsrapport for at få klarlagt taxaforbrug, forbrug på kørsel i egen bil med skattefri kørselsgodtgørelse mv. Resultatet af screeningsundersøgelsen vil være, at Delebilfonden/Letsgo kan se om der er måder, hvorpå de kan både give medarbejderne bedre transportvalg, og samtidig medvirker til at vi reducerer C02 og forureningen i forbindelse med arbejds- og pendlertransport. overvejer om det er miljømæssigt bæredygtigt at bruge delebiler i stedet for egen bil i kørsel for virksomheden. Tilbuddet kan udvides til også at omfatte en ordning for s medlemmer på landsplan. Forhandlingerne pågår Indirekte klimatiltag Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede Klimaplan 2050 som det danske bidrag til det internationale ingeniørprojekt Future Climate Engineering Solution, hvor 13 ingeniørorganisationer verden over arbejder sammen om at anvise nationale løsninger for, hvordan udledningen af drivhusgasser kan reduceres, så den globale middeltemperatur ikke stiger med mere end 2 grader Celcius. s Klimaplan 2050 bygger videre på s Energiplan 2030 og s bæredygtighedsrapport Grøn Fremtid Brikker til en bæredygtig udvikling og er baseret på bidrag og input fra hundredvis af ingeniører og andre fagfolk. Der har været afholdt over 15 konferencer og seminarer i forbindelse med arbejdet, og s fagtekniske selskaber har været rygraden i dette arbejde. Klimatilpasningsstrategi Hvor s Klimaplan 2050 indeholdt konkrete forslag til, hvordan Danmark kan reducere udledningen af drivhusgasser, og ad den vej bidrage til at reducere de forventede temperaturstigninger, så indså efterfølgende, at der mangler en effektiv strategi for, hvordan vi tilpasser os til de ændrede vejrforhold og beskytter vores fælles værdier imod skader. s Klimatilpasningsstrategi er et konsistent og grundigt oplæg til klimatilpasning af alle sektorer i Danmark. Strategien indeholder vejledninger i, hvordan vi i fællesskab kan tilpasse Danmark på den mest økonomiske og miljømæssigt optimale måde til at håndtere de fremtidige ændringer i vind, temperatur, regn og vandstand. Klimapartnerskabsaftale med DONG Side 13

14 Miljøredegørelse 2012 I 2009 indgik en klimapartnerskabsaftale med DONG Energy om at købe vindmøllestrøm fra Horns Rev 2 samtidig med at de to samarbejdspartnere har sat fælles visioner og mål for deres klimasamarbejde. er i 2013 med i et udviklende klimastrategisk samarbejde med ca. 140 klimapartnere i Danmark, og har adgang til service og rådgivning fra Energimanageren i DONG Energy. 5. NØGLEINDIKATORER Som angivet i forordningen til EMAS III, bilag iv, del C, skal organisationen i sin miljørapportering opstille en række nøgleindikatorer, som redegør for miljøpræstationen i det forløbne år. Se skemaet for 2012 på side 17, og for 2011 i bilag POLITIKKER I ORGANISATIONEN a. MILJØ- OG ARBEJDSMILJØPOLITIK Der henvises til afsnit 4 i BILAG 1, side LANGSIGTEDE MILJØ- OG ARBEJDSMILJØMÅLSÆTNINGER a. OPSTILLEDE MÅL LANGSIGTEDE s miljømålsætninger og miljømål i relation til de væsentligste miljøforhold og påvirkninger Miljømålsætninger og miljømål s otte miljømålsætninger og en vurdering af, i hvilket omfang målsætninger og mål er nået: (vurderinger er vist med kursiv.) 1. skal hos medlemmer og relevante samarbejdspartnere, herunder lejere af husets faciliteter opfattes som en organisation, der arbejder ansvarligt med miljøspørgsmål. s rolle og samfundsansvar for miljø og klima er publiceret og offentliggjort i medierne samtidig med offentliggørelsen af Klimaplan Offentliggørelsen blev tæt omtalt i medierne og i medlemsbladet Ingeniøren. er med i klimapartnerskaber i DONG Energy med over 150 partnere. Lejerne i Ingeniørhuset holdes orienteret om s miljøindsats og miljømål. 2. Medarbejderne hos skal vide, at organisationen lægger vægt på miljøspørgsmål og ønsker at reducere spild og ressourceforbrug. Der er fokus på intern kommunikation i form af interne og eksterne audit samt gennem drøftelser og referater fra arbejdsmiljøudvalget, på s Personale Web InSite og ved interne info-møder. Efterlevelse af denne målsætning er en betingelse for s medlemskab af Københavns Kommunes miljønetværk og miljødiplomet Green Key. Der henvises til omtalen i afsnit om madprojekter i frokostkantinen. 3. Ingeniørhusets varme- og klimaanlæg skal indreguleres og vedligeholdes, således at brugerne af huset oplever god komfort (at der er få/ingen klager) og med opnåelse af høj energieffektivitet i forhold til de tekniske muligheder i husets anlæg, og den samlede belastning som følger af husets forbrugsmønster. Gennemførelse af energibesparelser skal kunne betale sig hjem på under 5 år. Ejendomsservice arbejder løbende hermed i samarbejde med eksterne konsulenter. Alle APVundersøgelser påpeger problemer med kulde og varmepåvirkninger. MinEnergi mener, at der kan effektiviseres yderligere på husets forbrug af el, vand og varme efter indregulering af energistyringssystemet. Effektiviteten skal opnås ved bl.a. at måle forbrug, når huset er uden aktiviteter, såkaldt tomgangsforbrug. For at sætte fokus på daglig brug af Energistyringssystemet er der udpeget en miljøkoordinator for området. 4. skal efterspørge og anvende miljøvenlige råvarer, apparater, møbler og serviceleverandører, hvor det er teknisk og økonomisk muligt. Målsætningen efterleves for så vidt angår papirindkøb, kontorartikler, rengøringskemikalier og madvarer Side 14

15 Miljøredegørelse 2012 samt PC er, servere og kopimaskiner. 5. Ingeniørhusets Mødecenter A/S - s restaurant- og konferencevirksomhed vil have et opdateret miljødiplom fra Green Key (tidligere Den Grønne Nøgle ) for konferencesteder uden overnatning og en rating hos HORESTA. har dokumenteret sin opfyldelse af Green Keys nyeste miljøkriterier pr Denne miljømålsætning er et strategisk mål for frem til vil have en høj standard for det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Der er redegjort for resultatet af den seneste gennemførte APV-undersøgelse på side Der offentliggøres en årlig ekstern verificeret miljøredegørelse for. Den offentliggøres på s hjemmeside før DNVs auditering af s miljøledelsessystem. Det vil fremover ske hvert år inden 1. juni. 8. s kontorer i Odense, Århus og Aalborg skal på sigt omfattes af miljøledelsessystemet. De tre kontorer er alle i lejede lokaler med meget lille indflydelse på driften. Miljøchefen er i dialog med udlejerne og fremlægger s miljømålsætninger som udgangspunkt for en dialog om udlejers muligheder for at opfylde målsætningerne helt eller delvist. Den største lejeportefølje tilfalder revisionsfirmaet KPMG, som i november 2008 har formuleret en miljøpolitik uden officiel handlingsplan og ikke med ISO som referenceramme. En forudsætning for udvidelse af s miljøledelsessystem er, at KPMG kan levere datamateriale, som dokumenterer s løbende forbrug af el, varme, vand samt indfører instruktioner for håndtering af affald og gennemførelse af rengøring af kontorarealer, som er i overensstemmelse med s miljøpolitik og miljøprogrammer. Gennem samarbejdet med DONG Energy er det lykkedes at få udlejer med på en klimapartnerskabsaftale, således at udlejer forpligter sig til at matche miljøpolitikker og miljømålsætninger hos lejere. 8. KORTSIGTEDE MILJØ- OG ARBEJDSMILJØMÅLSÆTNINGER a. OPSTILLEDE MÅL KORTSIGTEDE MILJØMÅL Mål: El-forbruget 2013 til 2015 skal reduceres med 3 % i forhold til forbruget i Delmålet for 2013 er, at el-forbruget i 2013 skal reduceres med 1 % i forhold til forbruget i Inden udgangen af 2014 skal el-forbruget reduceres med yderligere 1 % i forhold til forbruget i Fokusområder: Ide kommende år er fokusområderne fortsat monitorering i forhold til målingerne på Min Energi med henblik på at optimere energiforbruget. Varmeforbruget i 2013 kan ikke reduceres yderligere. Efter optimering af varmeanlægget er det ejendomsservices vurdering at der på markedet ikke findes ny teknologi som kan tilføre yderligere optimering af selve driften af varmeanlægget. Målet i sig selv er at holde niveau. OPSTILLEDE MÅL KORTSIGTEDE ARBEJDSMILJØMÅL 2013 Der er ikke akutte opgaver eller udfordringer i 2013, som kræver særlig arbejdsmiljøviden. Pt. ingen konstaterede mangler. Side 15

16 Miljøredegørelse 2012 Indsatsområder AMG erne virker som kontaktled mellem de ansatte og AMU for løsningen af arbejdsmiljøproblemer. Alle medarbejdere skal opleve, at det gør en forskel i dagligdagen, at har en synlig og kompetent arbejdsmiljøorganisation. AMU skal kontrollere sikkerheds- og sundhedsarbejdet og sørge for, at AMG erne orienteres og vejledes herom. Mål AMR skal løbende dokumentere arbejdsmiljøproblemer og løsningen herpå i arbejdsmiljøsystemet. Medarbejderne skal opleve en interaktion via arbejdsmiljøsystemet. Oplevelsen skal være målbar. AMR orienterer to gange årligt alle medarbejdere, f.eks. på info-møder om s indsats for arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed. En gang årligt afholder AMG erne en kampagne om forhold vedrørende arbejdsmiljø, førstehjælp/hjertestarter, sikkerhed og/eller sundhed for alle medarbejdere i. AMU har besluttet, at følgende emneområder skal behandles tværgående: Temperatur særligt fokus på hensigtsmæssig brug af solafskærmningen Akustik - særligt fokus på kantinen i København Ergonomi særligt fokus på mere bevægelse Den øvrige opfølgning på det fysiske arbejdsmiljø behandles i AMG. Det konkrete arbejde med handlingsplaner foregår i AMG i samarbejde med de enkelte teamledere. Opfølgningen på det psykiske arbejdsmiljø skal ske i et samarbejde mellem s arbejdsmiljøorganisation og s samarbejdsudvalg. 9. STATUS FOR KORTSIGTEDE MILJØ OG ARBEJDSMILJØMÅLSÆTNINGER a. STATUS FOR OPSTILLEDE KORTSIGTEDE MILJØMÅL 2012 Mål: El-forbruget skal reduceres med mere end 3 % i forhold til Resultat: ikke opnået. Årsager og igangsatte handlinger: I stedet for en reduktion, er der tale om et merforbrug på kwh, svarende til 0,57 %. havde forventet, at holde niveauet omkring kwh fra 2010, men i stedet for blev resultatet i 2011 ift et merforbrug på 0,75 %. En af forudsætningerne for at reducere forbruget, nemlig slukning af køleanlægget i ITs serverrum har ikke kunne udfases af driften som forventet. Teknologien i rumfølerne i storrumskontorerne er ca. 15 år, og står for udskiftning i forbindelse med en ombygning medio Etablering af solafskærmning i sommeren 2011 har - som risikovurderet - resulteret i, at medarbejderne tænder loftslyset, når skærmen kører ned og glemmer at slukke det, når den kører op. Der skal sættes ind med awareness kampagner for at ændre på medarbejdernes adfærd omkring brug af el i dagtimerne. Energistyring contra afregning med DONG: Der er konstateret forskelle i fjernaflæsningen af hovedmåleren for el fra DONG og fra Energistyringssystemet. Der er dialog i gang med begge parter for at kunne forklare forskellen eller finde fejl i målere eller andet udstyr. betaler el efter DONGs aflæsning. Mål: Overvåge og registrere forbruget af varme og vand i energistyringssystemet ved hjælp af måleralarmer samt registrere opsamling af regnvand til toiletskyl. Resultat: Gennemført Følgende er opnået: Der er indtastet måleralarmer, som udløser en mail til miljøkoordinatoren, som desuden foretager daglig overvågning af systemet. Vandforbruget er steget uden umiddelbare forklaringer. Side 16

17 Miljøredegørelse 2012 Årsager og igangsatte handlinger: Energisystemet viser, at vandforbruget 2011/2012 er steget med 937 m³ svarende til en stigning på 26,75 %. Siden merforbruget blev registreret i energistyringssystemet har ejendomsservice optimeret analysen af vandforbruget pr. måned i 2012 sammenlignet med samme måned i 2011 og Energisystemets opsætning er blevet ændret i 2011 og 2012 flere gange for at effektivisere den optimale visning. Mulighederne for målerfejl er også blevet tjekket i forbindelse med stort vandforbrug i nattetimer, hvor der ikke foregik aktiviteter i Ingeniørhuset. Automatisk skyl med timerfunktion af blødgøringsfiltre og tilkalkning af ventiler i katalyseanlæg undersøges i samarbejde med energistyringssystemets leverandør, som har stor erfaring i fejlfinding. Mål: Opsamling af regnvand skal registreres. Resultat: Gennemført Følgende er opnået: Det er aflæst på måleren, at der i 2011 er opsamlet 881,5 m3 og i ,5 m3. Regnvandet er hovedsagelig brugt til toiletskyl og resten til hækvanding. Fokusområde: Der arbejdes fortsat med manuel overvågning af suppleringen med brugsvand i regntanken til toiletskyld, så det ikke sker før dagen, hvor vejrudsigten varsler regnvejr. Øvrige årsager til forskelle i forbrugstal for 2012 i forhold til 2011: Gasforbruget er steget kontrolleret i forbindelse med ombygning af restaurantkøkkenet i sommeren Antallet af gasblus blev øget med 50 % for bl.a. at kunne forbedre produktionen af fond døgnet rundt. Det nye køkken blev ibrugtaget i august, så 2011 var ikke et normalt år for gasforbrug. Sammenligningen skal ske for 2012 målt på samme måned i For januar-maj i 2013 er der brugt 2335,8 m3 gas mod 2199,1 m3 i b. STATUS FOR OPSTILLEDE KORTSIGTEDE ARBEJDSMILJØMÅL 2012 Mål: APV 2012 resultat og model for opfølgning EAPV undersøgelsen blev gennemført i august/september medarbejdere modtog vspørgeskemaet og 192 afgav svar, 91 %. a lindholdet i spørgerammen tog afsæt i Arbejdstilsynets specifikke tjeklister for henholdsvis kon- køkken, restaurant og cafe, ejendomsfunktionærer og tekstil og papir for Printcentrets utor, evedkommende. Der blev spurgt til både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. r ifysisk arbejdsmiljø ninden for kontorområdet har mere end 20 % svaret ja på følgende spørgsmål: g Temperatur, trækgener (21 %). Akustik, lokaler hvor lyden runger (29 %) og generende støj (47 %). a Ergonomi, arbejde i samme stilling i lang tid (54 %) og foroverbøjet/bagoverbøjet f ryg/nakke (27 %). ii produktionsområderne er det følgende emneområder, hvor der er mere end 20 % ja- d Intern transport og færden nbesvarelser: s Bevægelsesbelastninger, fald mv. a Andre ulykkesfarer t Allergi og luftvejsbelastninger s Tunge løft, skub og træk e Ensidigt gentaget arbejde Side 17

18 Miljøredegørelse 2012 n Det er nyt, at det inden for produktionsområderne er de specifikke tjeklister fra Arbejdstilsy- der har udgjort spørgerammen. Derfor giver det mulighed for at lave en mere fokuseret enet, ropfølgning. ss arbejdsmiljøudvalg har besluttet, at følgende emneområder skal behandles tværgående: k e Temperatur særligt fokus på hensigtsmæssig brug af solafskærmningen t Akustik - særligt fokus på kantinen i København Ergonomi særligt fokus på mere bevægelse i Den øvrige opfølgning på det fysiske arbejdsmiljø behandles i s arbejdsmiljøgrupper, og det Akonkrete arbejde med handlingsplaner foregår i arbejdsmiljøgrupperne i samarbejde med de renkelte teamledere. b edet psykiske arbejdsmiljø jopfølgningen på det psykiske arbejdsmiljø skal ske i et samarbejde mellem s arbejdsmiljø- og s samarbejdsudvalg. dorganisation s mder er sammensat en tværgående arbejdsgruppe, som har afdækket, hvilke områder der med ifordel kan behandles med tværgående indsatser. l jde emner inden for det psykiske arbejdsmiljø, hvor mere end 20 % har svaret ja på spørgsmå- er følgende: ølene, o rstore krav g Er det ofte nødvendigt, at du arbejder meget hurtigt? 56 %. a Er det ofte nødvendigt, at du arbejder over? 43 %. n Sker det ofte, at du ikke når alle arbejdsopgaverne? 41 % i sindflydelse ahar du lav grad af indflydelse på mængden af eget arbejde? 32 %. t iudviklingsmuligheder ohar du mulighed for at lære nyt gennem arbejdet? 50 %. n e nrelevante informationer Mangler du informationer, der er nødvendige for at klare arbejdet tilfredsstillende? 23 %. i Sygefravær fer der forhold i arbejdsmiljøet, der kan medvirke til sygefravær? 32 %. okan ændringer i arbejdsmiljøet bevirke, at sygefraværet mindskes? 37 %. r bder ses ikke nogen væsentlige forskellige i resultater for henholdsvis København og Aarhus. ider er ikke selvstændige besvarelser for Odense og Aalborg, fordi der ikke er mere end 5 be- hvert sted. nsvarelser d eden tværgående arbejdsgruppe har besluttet, at følgende emneområder skal have et tværgå- Side 18

19 Miljøredegørelse 2012 Side 19 l s e m e d a r b e j d s m i l j ø d r ø f t e l s e n f o r ende fokus i opfølgningsarbejdet: Arbejdstempo og arbejdsmængde Udviklingsmuligheder

20 Miljøredegørelse 2012 Nøgleindikator Underindikator 2012 Tallet A Tallet B* Tallet Kommentarer R=A/B Energieffektivitet Direkte energiforbrug, el 906,887 MWh 499 1,817 Selvproduktion, strøm fra solceller 2,589 MWh 0,29 % Tallet R er solenergi i % af direkte energiforbrug, el Direkte energiforbrug, varme 700,600 MWh 499 1,404 MWh Samlet årligt energiforbrug 1.610,076 MWh 499 3,227 MWh Materialeudnyttelse Printcentrets papirforbrug 13,743 t 499 0,028 t heraf makulatur 0,618 t 4,50 % Tallet R: makulatur i % af papirforbrug Vand Samlet direkte vandforbrug m ,898 m3 Tallet A udgøres af mængden af drikkevand, toiletskyl og hækvanding opsamlet regnvand i tanke 984,5 m3 28,5 % Tallet R: regnvand i % af vandforbrug Samlet årligt forbrug af vand 3.455,5 m ,925 m3 Affald Samlet årlig affaldsproduktion 133,825 t 499 0,268 t opdelt på affaldstype: 1) brændbart affald, 103,48 t 2) Papir og pap, 17,78 t 3) andet sorteret affald 12,565 t returflasker: stk heraf til direkte genbrug stk 55 % Emissioner Fj.varme og gas 98,619 t 499 0,197 t køber CO2 certifikater for udledning af CO2 ved varmeforbrug El 514,205 t 0 t køber vindmøllestrøm Samlet årlig emission af drivhusgasser 612,824 t 499 1,228 t *) tallet B udgøres af summen af antallet af organisationsansatte: 275, og et beregnet dagligt gennemsnitlig antal mødedeltagere i Mødecentret: 224: i alt 499. Side 20

21 Miljøredegørelse 2012 BILAG 1 1. Miljøledelsessystem for 1.1 Ledelsens forpligtigelse Den administrerende direktør for forpligtiger sig med sin underskrift på nærværende dokument til at leve op til miljøpolitikken og tilhørende miljømålsætninger samt til at gennemføre programmer og forbedringer i henhold til de opstillede miljøhandlingsplaner i henhold til det miljøledelsessystem, som er implementeret i og i Ingeniørhusets Mødecenter. Medarbejdere i og ansatte i Ingeniørhusets Mødecenter forpligtiger sig til at leve op til miljøpolitikken og tilhørende miljømålsætninger samt til at gennemføre programmer og forbedringer, som beskrevet i de opstillede miljøhandlingsplaner i henhold til det miljøledelsessystem, som er implementeret i og i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge Gyldighedsområde Miljøledelsessystemet omfatter s virksomhed på adressen Kalvebod Brygge 31 33, 1780 København V samt berørte aktiviteter i Ingeniørhuset. Miljøledelsessystemet opfylder kravene i ISO 14001:2004. Miljøledelsessystemet omfatter såvel eksternt miljø som arbejdsmiljøspørgsmål for de ansatte i og i Ingeniørhusets Mødecenter. 2. Virksomhedsprofil er danske ingeniørers interesseorganisation med ca medlemmer inklusive ingeniørstuderende og medlemmer bosat i udlandet. Cirka er erhvervsaktive. varetager ingeniørernes interesser i relation til løn og ansættelse og i videre forstand i forhold til overordnede teknologipolitiske og uddannelsespolitiske spørgsmål. har en omfattende mødevirksomhed om et bredt spektrum af emner indenfor ingeniørers fagområder. Ingeniørforeningen har sit hovedkvarter på Kalvebod Brygge, København. har lokale kontorer i hhv. Aarhus, Aalborg og Odense med ansatte og har i alt cirka 210 medarbejdere. De 3 lokale kontorer er ikke omfattet af miljøredegørelsen. s branchekode og -navn er: faglig, oplysende forening. 3. Beskrivelse af miljøledelsessystemet 3.1 Generelt om miljøledelsessystemet Miljøledelsessystemet er indført for at sikre, at miljøpolitik og målsætninger for - efterleves. Miljøledelsessystemet er i overensstemmelse med kravene i DS/EN ISO 14001:2004, gældende dansk lovgivning og miljødiplomet The Green Key (også kaldet Den Grønne Nøgle). Miljøledelsessystemet sikrer, at organisationen kan klarlægge og bedømme de afledte og direkte miljøpåvirkninger fra nuværende og fremtidige aktiviteter, således at miljøpolitikken efterleves, og tilknyttede miljømålsætninger og -mål overholdes. Miljøledelsessystemet fastlægger en miljøorganisation for med tilhørende ansvarsfordeling, praksis, procedurer, metoder og ressourcer til vedligeholdelse af miljøledelsessystemet. Miljøledelsessystemet er opbygget således, at det sikrer en kontinuerlig, ensartet og effektiv indførelse af dokumenterede procedurer og instruktioner på relevante områder på alle niveauer i organisationen. Ledelsen evaluerer årligt miljøledelsessystemet. På baggrund heraf, samt under hensyntagen til en vurdering af miljøforholdene og vigtige ændringer i omverdenen, ajourføres og udvikles systemet. Miljøchefen udarbejder en årlig ekstern miljøredegørelse efter principperne i EMAS 3, der offentliggøres senest 1. juni på ida.dk. 3.2 Miljøhåndbøger Miljøledelsessystemet er beskrevet i miljøhåndbøger på tre niveauer: Side 21

22 Miljøredegørelse 2012 Niveau I beskriver miljøledelsessystemet på det strategiske niveau, dvs. organisationernes overordnede miljøpolitikker og miljømålsætninger, miljøorganisationen samt en generel beskrivelse af virksomhedernes aktiviteter og geografiske placeringer. Niveau II indeholder beskrivelser på det taktiske niveau, dvs. procedurer til sikring af gennemførelse af miljøledelsessystemet, herunder fastlæggelse af miljømål, miljøhandlingsprogrammer, ansvarsområder samt fastlæggelse af procedurer for bl.a. kommunikation og dokumentstyring. Niveau III indeholder beskrivelser på det operationelle plan, dvs. praktiske instrukser, skemaer og checklister, der i nødvendigt omfang beskriver specifikke opgaver i forbindelse med miljøledelsessystemet. Håndbøgerne er på dette niveau tilpasset hver enkelt funktionsenhed og indeholder dels almene driftsinstruktioner, dels instruktioner og retningslinjer mv. specielt gældende for denne funktionsenhed. Håndbøgerne på de tre niveauer udgør tilsammen organisationens samlede miljøledelsesdokumentation. Miljøledelsessystemet dækker foruden normale driftssituationer også ikke-normale driftssituationer og uheld i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33, der har - eller kan få - væsentlig indflydelse på miljøet. 3.3 Placering af miljøhåndbog Miljøhåndbogen placeres på det interne netværk for personalet (-InSite). Den vil dermed være tilgængelig i sin helhed for alle medarbejdere med adgang til en computer. De elektroniske dokumenter skal være skrivebeskyttet. Det er miljøchefens ansvar, at alle relevante medarbejdere er bekendt med de dokumenter, der er gældende for den enkeltes funktion. 4. Miljøpolitik og -målsætninger 4.1 Miljøpolitik Der er defineret følgende miljøpolitik for Ingeniørforeningen: Ingeniørforeningen vil påvirke de politiske beslutningsprocesser på alle politikområder i retning af nedsættelse af belastningen af miljøet. Ingeniørforeningen vil arbejde for at alle nuværende og fremtidige ingeniører har viden til og i praksis arbejder for nedsættelse af miljøbelastningen. Miljøarbejde skal foregå på alle niveauer og inden for alle enheder og dermed skabe øget miljøbevidsthed i hele Ingeniørforeningen og hele Ingeniørhuset. vil løse sine opgaver med en så lille belastning af miljøet som muligt. Hensynet til miljøet skal inddrages i planlægningen af alle indkøbs- og driftsaktiviteter. vil overholde lovgivningen, arbejde med løbende forbedringer af sine miljøforhold, forebygge forurening samt kommunikere åbent herom. 4.2 Miljømålsætninger Miljømålsætninger udspringer af miljøpolitikken og er en sammenfatning af de overordnede mål, som har besluttet at leve op til. opretholder procedurer til at beskrive og revidere disse målsætninger ud fra miljømæssige, økonomiske, drifts- og forretningsmæssige hensyn. Disse procedurer sikrer, at målsætningerne er i overensstemmelse med organisationens overordnede miljøpolitik. Generelt er det s målsætning fortsat år efter år at forbedre sine miljømæssige præstationer. Denne forbedring vil ikke ske på alle områder hvert år, idet der foruden miljømæssige hensyn også tages hensyn til økonomiske, drifts- og forretningsmæssige betingelser samt til relevante interessenters synspunkter. Der vil hvert år i relation til miljømålsætningerne blive opstillet konkrete miljømål og udarbejdet miljøhandlingsprogrammer, som sikre opfyldelse af de konkrete miljømål. Side 22

23 Miljøredegørelse skal hos medlemmer og relevante samarbejdspartnere, herunder lejere af husets faciliteter opfattes som en organisation, der arbejder ansvarligt med miljøspørgsmål Medarbejderne hos skal vide, at organisationen lægger vægt på miljøspørgsmål og ønsker at reducere spild og ressourceforbrug Ingeniørhusets varme- og køleanlæg (køling af udeluften) skal indreguleres og vedligeholdes således at brugerne af huset oplever god komfort (at der er få klager) og med opnåelse af høj energieffektivitet i forhold til de tekniske muligheder i husets anlæg og den samlede belastning, som følger af Ingeniørhusets forbrugsmønster skal efterspørge og anvende miljøvenlige råvarer, apparater, møbler og serviceleverandører, hvor det er teknisk og økonomisk muligt s restaurant- og kursusvirksomhed vil have - og til stadighed vedligeholde - et Miljødiplom fra Green Key (også kaldet Den grønne nøgle ). s interne trykkeri skal have og til stadighed vedligeholde Det Nordiske Miljødiplom (Svanemærket) vil have en høj standard for det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Organisationen har indtil videre valgt ikke at lade sig certificere i arbejdsmiljø eller CSR Der udgives en årlig ekstern miljøredegørelse for efter principperne i EMAS s lokalkontorer i Odense, Aarhus og Aalborg skal på sigt omfattes af miljøledelsessystemet. 4.3 Miljømål og handlingsplaner Miljømålene udspringer af miljømålsætningerne og giver de årlige detaljerede krav til indsats og resultater, som det skønnes nødvendigt for at leve op til disse. opretholder procedurer til beskrivelse og ajourføring af sine miljømål, baseret på miljøkortlægningen af virksomheden og på virksomhedens økonomiske, driftsmæssige og forretningsmæssige betingelser. Miljøkortlægningen skal minimum ske hvert 3. år i forbindelse med fornyelse af certificeringen. Desuden tages hensyn til relevante interessenters synspunkter. opretholder desuden procedurer for løbende udarbejdelse af miljøhandlingsprogrammer med henblik på at opfylde sin miljøpolitik, miljømålsætninger og miljømål. 5. Miljøledelsesfunktion I er udpeget en miljøchef, som har ansvar for at etablere og implementere miljøledelsessystemet samt sikre, at det til en hver tid er funktionsdygtigt og lever op til kravene i ISO 14001:2004 gennem en effektiv og koordineret indsats. Den daglige koordineret indsats gennemføres ud fra et dialogbaseret kommunikationssystem, som forpligter alle parter: - miljøchefen versus den enkelte miljøkoordinator og direktøren for Ingeniørhuset A/S, som har det daglige miljøansvar. Miljøansvaret er udvidet med at sikre opfyldelse af EU's forordning om EMAS, som er tilmeldt som certificeret virksomhed i Side 23

24 Miljøredegørelse Organisationsbeskrivelse s miljøledelse: Adm. direktør Carl Aage Dahl Formand for arbejdsmiljøorganisationen og Direktør for Ingeniørhuset A/S Direktør Poul Erik Bjørnshauge Miljøchef Knud Høyer Arbejdsmiljøgruppe KBH Daglig arbejdsmiljø- og sikkerhedsleder Ejendomsinspektør Henrik Muxoll Dahlqvist Daglig leder af arbejdsmiljøorganisationen Personalechef Connie Riskær Smidt Miljøchefen har sammen med miljøkoordinatorerne i gennemført intern audit efter anvisning om forenkling af det dokumenterede ledelsessystem med fokus på afbureaukratisering og værdiskabelse, jf. DNVs konferencer med Jesper Løye Hejl. Metoden er udbredt til alle miljøkoordinatorer. Direktør for Ingeniørhuset A/S Miljøkoordinator Energi Miljøkoordinator IT Miljøkoordinator Ejendom Miljøkoordinator Kommunikation miljøchef Miljøkoordinator Køkken Miljøkoordinator Printcenter Miljøkoordinator Restaurant Side 24

IDAs miljøpolitik Der er vedtaget følgende miljøpolitik for IDA:

IDAs miljøpolitik Der er vedtaget følgende miljøpolitik for IDA: Miljøredegørelse for IDA i 2005 Redegørelse beskriver opnåede resultater og arbejdet med miljø i forhold til den Grønne Nøgle hotel og restaurantbranchens miljøordning og den internationale miljø standard

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

MILJØ REDEGØRELSE 2014-2015

MILJØ REDEGØRELSE 2014-2015 MILJØ REDEGØRELSE 2014-2015 Vores papirarbejde er i orden - også når det handler om miljøet Johnsen Graphic Solutions A/S har gennem mere end 20 år ført en dokumenteret og målrettet miljøpolitik til gavn

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering 1.udgave - 213 Den 8. september 214 Indhold Ledelsens og Arbejdsmiljøudvalgets forord... 3 Arbejdsmiljøsystemet... 4 Arbejdsmiljøpolitik... 4 Nye arbejdsmiljømål

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

Mediernes CSR-kodeks GraphicCo A/S

Mediernes CSR-kodeks GraphicCo A/S Mediernes CSR-kodeks GraphicCo A/S CSR handler om at dokumentere, synliggøre og markedsføre virksomhedens mange kvaliteter inden for de sociale, miljø- og arbejdsmiljømæssige områder. Hvorfor CSR-kodeks?

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Miljøledelse i folkeskolen. v/ Erik Lund Christensen PlanEnergi

Miljøledelse i folkeskolen. v/ Erik Lund Christensen PlanEnergi v/ Erik Lund Christensen PlanEnergi Er et værktøj til en systematisk indsats på miljøområdet Inddrager hele skolen fra lærerne, tekniske og administrativt personale, pædagoger, til elever, forældre og

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

Erritsø-Hallen, Miljømål

Erritsø-Hallen, Miljømål Erritsø-Hallen, Miljømål Miljøpolitikkens punkt 1: Vedligeholde og udbygge indsatsen på miljøområdet ved at gennemføre besparelsesprojekter på energi- og vandforbruget. Det samlede elforbrug aflæses mindst

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Indsatskatalog til Grøn Butik

Indsatskatalog til Grøn Butik Indsatskatalog til Grøn Butik På de følgende sider er en oversigt over mulige indsatser i Grøn Butik, som kan bruges til inspiration til arbejdet med miljø og energi i driften af butikken. Udvælgelsen

Læs mere

Obligatoriske krav - Grøn Salon

Obligatoriske krav - Grøn Salon Dato: Initialer: 0 Grøn Salon Salon: 0 Obligatoriske krav - Grøn Salon Grøn Gul Rød Følgende otte krav skal opfyldes af salonen for at blive certificeret Den daglige leder har viden om kemi og sundhed

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros en nem og direkte vej til et bedre arbejdsmiljø Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Sådan etablerer I en arbejdsmiljøorganisation Er I 10 eller

Læs mere

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år? Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange

Læs mere

Forord. Vi vil derfor hæve ambitionen og sigte på en reduktion fra 2010 til 2020 på 50 %. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Vi vil derfor hæve ambitionen og sigte på en reduktion fra 2010 til 2020 på 50 %. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2014 Forord Dette er Forsikring og Pensions 6. klimaregnskab. Siden 2009 har vi løbende arbejdet på at formindske vores CO 2 emission og samtidig finde en form at rapportere på, der er enkel

Læs mere

Lovpligtig redegørelse om samfundsansvar (CSR) 2013/2014

Lovpligtig redegørelse om samfundsansvar (CSR) 2013/2014 Lovpligtig redegørelse om samfundsansvar (CSR) 2013/2014 Denne lovpligtige redegørelse for virksomhedens samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a, er en del af ledelsesberetningen i årsregnskabet for

Læs mere

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune

ARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune ARBEJDSMILJØAFTALE FOR Aarhus Kommune Indhold Forord... 3 1 Aftalens område... 3 2 Struktur og opbygning... 3 3 Formål, aktiviteter og metode... 4 4 Procedure for gennemførelse og opfølgning af virksomhedsaftalen

Læs mere

BHN, 2. november 2012 Dansk Standard Energiledelse Work shop, 7. november 2012 ØRESUNDSBRO KONSORTIET ENERGILEDELSE

BHN, 2. november 2012 Dansk Standard Energiledelse Work shop, 7. november 2012 ØRESUNDSBRO KONSORTIET ENERGILEDELSE BHN, 2. november 2012 Dansk Standard Energiledelse Work shop, 7. november 2012 ØRESUNDSBRO KONSORTIET ENERGILEDELSE 2 Bjørn Hasse Nielsen Miljø- og arbejdsmiljøkoordinator/civ. ing. B ØRESUNDSBRO KONSORTIET

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

Risikoen for en helbredsskade er en kombination af, hvor alvorlig helbredsskade der er fare for, og sandsynligheden for at den indtræffer.

Risikoen for en helbredsskade er en kombination af, hvor alvorlig helbredsskade der er fare for, og sandsynligheden for at den indtræffer. 13-12-2010 14:11 Arbejdspladsvurdering Procedure Definitioner Arbejdspladsvurdering (APV) er en systematisk vurdering af arbejdsmiljøet med henblik på at identificere og fjerne, reducere eller informere

Læs mere

TJEKLISTE. Værktøj til systematisk arbejdsmiljø. Arbejdssted. Adresse. Arbejdsleder/kontaktperson. Evt. arbejdsmiljørepræsentant

TJEKLISTE. Værktøj til systematisk arbejdsmiljø. Arbejdssted. Adresse. Arbejdsleder/kontaktperson. Evt. arbejdsmiljørepræsentant TJEKLISTE Arbejdssted Adresse Arbejdsleder/kontaktperson Evt. arbejdsmiljørepræsentant Øvrige deltagere/ansatte Dato Sammenfatning af gennemgangen (beskriv selv hovedtrækkene) Årshjul Har I udarbejdet

Læs mere

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og

Læs mere

Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf.

Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. EKJ yder rådgivning vedrørende planlægning, byggeri, anlæg og ikke mindst miljø for mange

Læs mere

Bilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen

Bilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen Bilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen 2007 Bilagsoversigt: BILAG 1. Grundlag for handlingsplanen side 3 BILAG 2. Arbejdsskadestyrelsens forbrug side 5 BILAG 3. Tekniske besparelsestiltag

Læs mere

Grønne regnskaber 2004

Grønne regnskaber 2004 Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner

Læs mere

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø QMS- håndbog Kvalitet og Miljø Munck Asfalt a/s April 2015 Munck Asfalt a/s Munck Intercon a/s, nu Munck Asfalt a/s, blev etableret i Nyborg i starten af 90'erne. I de første år var fokus koncentreret

Læs mere

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Indhold: Forord Indledning Krav i henhold til gældende lovgivning Politiske målsætninger Forbrugsovervågning og dataopsamling Energikonsulent Energisparepulje

Læs mere

Energihandlingsplan for Lægemiddelstyrelsen

Energihandlingsplan for Lægemiddelstyrelsen for Lægemiddelstyrelsen 2009 Grundlag for handlingsplanen Udsnit af cirkulærets tekst Denne handlingsplan er baseret på Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner. Den nedenstående tekst

Læs mere

Nye arbejdsmiljøregler

Nye arbejdsmiljøregler Nye arbejdsmiljøregler Præsentation Definitioner Organisering af arbejdsmiljøarbejdet Krav til en årlig arbejdsmiljødrøftelse Uddannelse Gerne med spørgsmål undervejs Præsentation CRECEA landsdækkende,

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontakt til din virksomhed Kontakt med omtanke for miljø og økonomi En slukket stikkontakt kan mærkes på bundlinjen I dag stilles der mange krav til lysstyring i erhvervsbygninger gennem lovgivningen.

Læs mere

MILJØREGNSKAB 2012. EKJ er miljøcertificeret efter 14001

MILJØREGNSKAB 2012. EKJ er miljøcertificeret efter 14001 MILJØREGNSKAB 2012 EKJ er miljøcertificeret efter 14001 Fakta om EKJ EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Hovedkontor CVR-nr.

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Dronning Sofies Vej 111 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-015751 Energikonsulent: Per Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Miljøledelse i Albertslund kommune

Miljøledelse i Albertslund kommune Miljøledelse i Albertslund kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Miljøledelse i Albertslund Kommune Et nyt

Læs mere

Udstillinger & messer Kongresarrangementer m.v. Udlejning af permanente showroom og kontorudlejning

Udstillinger & messer Kongresarrangementer m.v. Udlejning af permanente showroom og kontorudlejning Bella Centers hovedforretningsområder er: Udstillinger & messer Kongresarrangementer m.v. Udlejning af permanente showroom og kontorudlejning Halarealer ca. 60.000 m2 Permanente auditorier og mødelokaler

Læs mere

Miljø. Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR

Miljø. Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR Miljø Energi Arbejdsmiljø HVEM, HVAD OG HVOR MEA 2015 I 2010 blev AffaldVarme Aarhus ledelsessystem for miljø, energi og arbejdsmiljø (MEA) certificeret. I 2013 blev AffaldVarme Aarhus re-certificeret.

Læs mere

Indførelse af årshjul til arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen

Indførelse af årshjul til arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen Indførelse af årshjul til arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen Direktoratet for Kriminalforsorgen har udarbejdet en fremadrettet strategi for arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen. Denne indbefatter

Læs mere

Dig og de andre fordele

Dig og de andre fordele Indkøb med omtanke Skal vi passe på miljøet samm en? Dig, mig & miljøet Vi har alle et fælles ansvar for at passe på naturen, miljøet og ressourcerne, og derfor har vi udviklet konceptet Indkøb med omtanke.

Læs mere

MILJØREGNSKAB 2011. Udledt kg CO2 pr. årsværk pr. år

MILJØREGNSKAB 2011. Udledt kg CO2 pr. årsværk pr. år MILJØREGNSKAB 2011 Udledt kg CO2 pr. årsværk pr. år 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Fakta om EKJ EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder.

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006 Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 25/26 CVR-nr. 26 68 11 11 1 Indholdsfortegnelse side Virksomhedsoplysninger. 2 Ledelsens redegørelse. 4 Mængdebalance.. 6 2 Virksomhedsoplysninger Virksomheden Tilsynsmyndighed

Læs mere

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING Kommune-erfa nr. 7 ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING 1) Energiledelse: Energiledelse er den del af virksomhedens eller institutionens ledelsesopgaver, der aktivt styrer energiforhold for at sikre, at energien

Læs mere

EKJ deltager også i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager også i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. EKJ yder rådgivning vedrørende planlægning, byggeri, anlæg og ikke mindst miljø for mange

Læs mere

Repetition fra workshop 2 og 3

Repetition fra workshop 2 og 3 Repetition fra workshop 2 og 3 Kortlægning af energiforbruget Medarbejderinvolvering Hvem er jeg? Christine Weibøl Bertelsen DTU Maskinlinje, energi DONG Energirådgiver i produktionsvirksomheder, kommuner

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9 ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE Side 1 af 9 Forord I november 2010 gennemførte vi på SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) blandt alle institutionens medarbejdere.

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

KØKKENER. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KØKKENER. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KØKKENER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

Viden. om kurveknækkeraftalen

Viden. om kurveknækkeraftalen Viden om kurveknækkeraftalen Her har du lidt ekstra viden! Som energiansvarlig kan det være rart at blive lidt klogere på el. Derfor giver vi dig i denne bog svar på de mest stillede spørgsmål om kurveknækkeraftalen.

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik Maj 2008 Arbejdsmiljøpolitik for Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik i s arbejdsmiljøpolitik beskriver regionens fælles holdninger, værdier og handlinger på arbejdsmiljøområdet.

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

BLIV GRØN KIRKELIG ORGANISATION

BLIV GRØN KIRKELIG ORGANISATION BLIV GRØN KIRKELIG ORGANISATION TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG ORGANISATION GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKELIG ORGANISATION: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-,

Læs mere

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 212 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning...2 1.1. Året der gik...2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus...4 2. Analyser og rapportering...5

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Frejasvej 11 Postnr./by: 4640 Fakse BBR-nr.: 320-006490 Energikonsulent: Ejvind Endrup Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Murbyg ApS

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Energy Cool. Messe C Energikonference 26. Oktober 2011

Energy Cool. Messe C Energikonference 26. Oktober 2011 Energy Cool Messe C Energikonference 26. Oktober 2011 Profil Henrik Thorsen Stifter af Energy Cool 41 år Agenda Hvem er Energy Cool? Hvad kan Energy Cool tilbyde? Hvordan kan Energy Cool hjælpe dig? Hvem

Læs mere

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER

OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER Vejledning: OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion 2. Formål med opfølgning på virksomhedernes klimahandlingsplaner 3. Centrale problemstillinger i opfølgningen

Læs mere

Systematisk Arbejdsmiljøarbejde

Systematisk Arbejdsmiljøarbejde Systematisk Arbejdsmiljøarbejde Arbejdsmiljøet et fælles ansvar I socialforvaltningen har vi hver især et ansvar for at tage vare på egen trivsel og arbejdsmiljø. Derudover er det et fælles ansvar for

Læs mere

VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM drøftelse af arbejdsmiljøet PÅ KONTORER Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Årlig arbejdsmiljødrøftelse En gang om året skal I holde et koordinerende arbejdsmiljømøde, også kaldet

Læs mere

Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget

Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget Denne tjekliste er et praktisk værktøj til landmænd, der planlægger at indkøbe nye maskiner. Tjeklisten er fortrinsvist rettet mod lanmænd inden for kvægbruget,

Læs mere

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 29. august 2011. Klokken: 15.00 17.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.: 16.

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 29. august 2011. Klokken: 15.00 17.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.: 16. K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 29. august 2011 Klokken: 15.00 17.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H5 Møde nr. 5 Mødet slut kl.: 16.15 Medlemmer: Lars Gaardhøj

Læs mere

Miljøledelse på Thorupgården Vores bidrag til fremtiden

Miljøledelse på Thorupgården Vores bidrag til fremtiden Dagsorden til ledelsens gennemgang af miljøledelsessystemet på Thorupgården den 10. juni 2008 Miljøledelsesstandarden ISO 14.001 stiller en række minimumskrav til, hvad der skal behandles på ledelsens

Læs mere

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften 28. oktober 2010 Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften Miljøtilladelser. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland skal have en driftstilladelse fra miljømyndighederne. Det er

Læs mere

CO-industri Vester Søgade 12 2 1790 København V Tlf.: 3363 8000 Fax: 3363 8099 E-mail: co@co-industri.dk www.co-industri.dk

CO-industri Vester Søgade 12 2 1790 København V Tlf.: 3363 8000 Fax: 3363 8099 E-mail: co@co-industri.dk www.co-industri.dk Arbejdsmiljøpolitik CO-industri Vester Søgade 12 2 1790 København V Tlf.: 3363 8000 Fax: 3363 8099 E-mail: co@co-industri.dk www.co-industri.dk Redaktion: Keld Høgh Layout: Thomas Olivarius Foto: Harry

Læs mere

CHECKLISTE FOR ARBEJDSMILJØCERTIFICERING

CHECKLISTE FOR ARBEJDSMILJØCERTIFICERING CHECKLISTE FOR ARBEJDSMILJØCERTIFICERING DS/OHSAS 18001:2008 og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 87 af 31. januar 2005 Nr. Emne Bemærkninger Handlingsplan 4.1 Generelle krav Organisationen skal have

Læs mere

Godt på vej. - Klimaresultater i PFA

Godt på vej. - Klimaresultater i PFA Godt på vej - Klimaresultater i PFA Forord I PFA er ansvaret overfor kunderne og samfundet en vigtig del af fundamentet. Det ansvar er vi bevidste om, både når vi driver forretning, og når vi ser på vores

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Guide til grønne indkøb

Guide til grønne indkøb Guide til grønne Guide til grønne Dette er en guide til de væsentligste vejledninger, værktøjer, mærker og netværk, der findes til offentlige grønne. Guiden kan benyttes af alle, der ønsker hjælp og inspiration

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vægtens Kvarter 134 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 5220 Odense SØ BBR-nr.: 461-571034 Energikonsulent: Bodolf Hansen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Pladsoptimering i transportmidler

Pladsoptimering i transportmidler Pladsoptimering i transportmidler Søren Boas, PostNord Side 1 PostNord et ungt firma med en lang historie PostNord AB blev skabt gennem sammenlægningen af Post Danmark og Posten i 2009. PostNord har en

Læs mere

Forord. Rosendahls CSR-politik tager udgangspunkt i vores værdigrundlag, hvor det bl.a. lyder:

Forord. Rosendahls CSR-politik tager udgangspunkt i vores værdigrundlag, hvor det bl.a. lyder: CSR-politik 1 2 Forord Rosendahls CSR-politik tager udgangspunkt i vores værdigrundlag, hvor det bl.a. lyder: Vi medvirker aktivt til at værne om samfundets værdier og ressourcer. Vi er bevidste om, at

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

Systemets baggrund og indhold

Systemets baggrund og indhold Systemets baggrund og indhold I primærproduktionen inden for dansk landbrug har man i stort omfang ensartede produktionsformer, og man har på mange områder udviklet fælles principper til at håndtere mange

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Samfundsansvar 2010. Arkil A/S kommentering omkring samfundsansvar, og hvordan den er forankret i Arkil koncernens værdier.

Samfundsansvar 2010. Arkil A/S kommentering omkring samfundsansvar, og hvordan den er forankret i Arkil koncernens værdier. Samfundsansvar 2010 Arkil A/S kommentering omkring samfundsansvar, og hvordan den er forankret i Arkil koncernens værdier. Indholdsfortegnelse Samfundsansvar 2010 Samfundsansvar...3 Miljøforhold...4 Sikkerhed...5

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012 Personale / HR 1 1. Indledning Tidligere har denne rapport udelukkende været en status over antallet af arbejdsulykker. Denne rapport indeholder desuden en oversigt

Læs mere