Lovforslag om udmøntning af kommunalreformen på Socialministeriets område.

Transkript

1 Lovforslag om udmøntning af kommunalreformen på Socialministeriets område. Lov om retssikkerhed og administration Handicapråd i hver kommune Ændringsforslagene indeholder hovedsageligt konsekvensændringer som følge af at amterne ikke længere eksisterer efter kommunalreformens gennemførelse. Desuden sker der en del redaktionelle ændringer af henvisninger til lov om social service, da der i samme forbindelse fremsættes forslag til ny servicelov. Der skal nedsættes et handicapråd i hver kommune. Dette skal være rådgivende for kommunalbestyrelsen i lokalpolitiske spørgsmål. der har betydning for personer med handicap. Desuden skal rådet fungere som forum for dialog mellem handicappede og deres organisationer og kommunen. Det er hensigten at handicaprådet sammensættes af lokale repræsentanter fra handicaporganisationerne (3-5 medlemmer) og de lokale myndigheder (3-5 medlemmer). 1-2 af medlemmerne forventes at være kommunalbestyrelsesmedlemer - heraf formanden for rådet. Uhensigtsmæssig sammenblanding Socialt nævn i hver region BKF finder det hensigtsmæssigt, at der nedsættes et lokalt dialogforum vedrørende lokale handicapforhold. Da lovforslaget imidlertid beskriver rådet som rådgivende for kommunalbestyrelsen finder BKF det uhensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsesmedlemmer indgår i rådets sammensætning og styring. Der nedsættes et socialt nævn i hver region med sekretariat i statsforvaltningen. Nævnet tænkes at bestå af 3 medlemmer direktøren for statsforvaltningen og 2 medlemmer udpeget af socialministeren efter indstilling fra henholdsvis kommunerne i regionen og De Samvirkende Invalideorganisationer. Det sociale nævn vil ikke længere skulle dække beskæftigelsesområdet. Dette overtages af et beskæftigelsesankenævn under beskæftigelsesministerens resort område. Ønske om repræsentation af en bredere brugergruppe BKF foreslår at der søges en sammensætning af det sociale nævn, som tilgodeser en bredere brugergruppe dækkende såvel de sociale/emotionelle problematikker som de mere traditionelle handicapgrupperinger. Ny lov om Social Service Arbejdsdeling mellem kommune og region Der er fremsat en helt ny servicelov med den hensigt, at loven i sin opbygning svarer til principperne i en ny offentlig struktur entydig, enstrenget og overskuelig. Således ændrer den nye lov på hele myndighedsstrukturen på det sociale område. Lovforslaget indebærer, at myndighedsansvaret, forsyningsansvaret i forhold til borgeren og finansieringsansvaret for tilbud og ydelser efter serviceloven

2 samles i kommunen. De nye regioner får et leverandøransvar i forhold til kommunerne. Samlet kommunalt ansvar for borgeren Lovforslaget indebærer at den enkelte kommune får et samlet ansvar for at træffe afgørelse om borgerens visitation til et tilbud, ansvar for at sikre at der er relevante sociale tilbud til borgeren samt ansvaret for finansieringen af tilbuddene. Kommunerne kan opfylde deres forsyningsforpligtelse i form af egne institutioner og tilbud, eller ved køb af pladser i tilbud i private institutioner, regionale tilbud eller tilbud i andre kommuner. BKF finder det hensigtsmæssigt, at der med loven præciseres et entydigt kommunalt forsyningsansvar over for borgeren. Regionalt leverandøransvar Regionen skal efter aftale med kommunerne i regionen etablere pladser i de boformer, institutioner og tilbud, der hidtil har været omfattet af amtskommunernes opgavevaretagelse. Regionen kan efter aftale med kommunen tilbyde specialrådgivning. BKF anerkender nødvendigheden af en fremtidig regional og mellemkommunal koordinering af forsyningen på de mere specielle områder. Det står uklart, om og i givet fald hvordan regionens specialrådgivning har sammenhæng med VISO. BKF anbefaler, at specialrådgivningen samles i VISO. Sociale og adfærdsmæssige problemer Rammeaftale mellem kommune og region Dette gælder dog ikke tilbud til børn og unge med sociale eller adfærdsmæssige problemer. Disse overtages af kommunen. Socialministeriet vil primo 2005 udfærdige en konkret liste over hvilke nuværende amtslige institutioner der overtages af regionen og hvilke der overtages af kommunen. Kommunerne beskriver årligt sit behov og forventede brug af pladser i de regionalt drevne tilbud. På dette grundlag udarbejder regionen udkast til rammeaftale, hvoraf det fremgår, hvordan regionen vil imødekomme kommunernes behov med udgangspunkt i eksisterende tilbud og evt. gennem udvikling af nye tilbud. Regionen og kommunerne skal i denne rammeaftale finde en balance mellem tomme pladser (højere priser) og for få pladser (venteliste). Rammeaftalen skal indeholde Det samlede antal pladser og tilbud regionen i det kommende år stiller til rådighedfor kommunerne i regionen fordelt på målgrupper Anvendelsen af lands- og landsdelsdækkende tilbud Udviklingsmål for regionens tilbud

3 Takster for kommunernes køb af regionale pladser og tilbud Intet regionalt monopol God samarbejdsform mangler klagemulighed Regionen har ikke som de hidtidige amtskommuner monopol på at drive typen af tilbud. Kommunerne kan vælge selv at oprette og drive tilbud svarende til de regionale tilbud. BKF ser rammeaftalen som en nødvendig konsekvens af den nye arbejdsdeling. Det kan dog forventes, at der både økonomisk og fagligt/ diagnosemæssigt vil vise sig nogen forskel på det i aftalen budgetterede pladsantal og det der viser sig konkret ønskeligt i driftsfasen. Med henblik på at have mulighed for at løse eventuelle tvister i forholdet mellem kommune og region, finder BKF det nødvendigt at der etableres en klagemulighed for kommunen i forhold til den regionale forsyningsforpligtelse over for kommunen. Godkendelse og tilsyn Lovforslaget indebærer at beliggenhedskommunen er ansvarlig for godkendelsen af private tilbud og for det efterfølgende tilsyn med driften. Regionen godkender og fører tilsyn med regionale tilbud og private tilbud, som regionen indgår overenskomst eller aftale med. Den visiterende kommune har tilsynet med den enkelte borger i alle tilbud. Der sker ingen ændring i retssikkerhedslovens bestemmelser om opholdskommune. BFK finder det naturligt, at kommunerne overtager de godkendelser, der hidtil har været sikret gennem amtsrådet. BKF mener imidlertid, at de bestemmelser, der findes omkring bl.a. godkendelse af private dagtilbud og opholdssteder bør præciseres og opdateres i lyset af udviklingen med ændrede samarbejdsformer og øget brug af private leverandører. Finansiering Central refusionsordning i tilknytning til en udligningsreform Kommunen finansierer alle sociale tilbud. Det betyder at også alle regionale tilbud finansieres af kommunen. Taksten for typen af tilbud fastsættes i rammeaftalen. Der vil ud over basistaksten kunne differentieres i forhold til kommunernes specielle behov. Der indføres en refusionsordning, der skal sikre kommunerne mod meget store udgifter i de dyreste enkeltsager. Ordningen finansieres solidarisk af kommunerne. Over en fire-årig overgangsperiode indføres trinvis en refusionsordningen, hvor staten refunderer 25% af den del af en sags totaludgift, der overstiger kr. og for den del af udgiften, der overstiger 1,5 mill. kr., refunderer staten 50 %. For en enkeltsag, der koster 1,8 mill. kr. vil overgangsperioden betyde en årlig udgiftsflytning fra stat til kommune på kr. årligt og slutte med

4 en statslig refusion på kr. Socialministeriet har udmeldt, at der som led i strukturaftalen gennemføres en reform af det kommunale tilskuds- og udligningssystem. Udligningsreformen skal medvirke til at udjævne de afledte ændringer i byrdefordelingen af opgaveomlægninger mest muligt VISO VISO står for National Videns- og SpecialrådgivningsOrganisation. VISO består af en vidensfunktion, en specialrådgivningsfunktion og en udredningsfunktion. VISO skal dække de mest specialiserede, komplicerede problemstillinger inden for følgende områder: - Børn og unge med handicap - Børn og unge med sociale og adfærdsmæssige problemer - Udsatte grupper - Voksne med handicap - Socialpsykiatrien - Andre grupper med meget komplekse problemstillinger Det er hensigten at VISO er praksisorienteret og skal foretage metodeudvikling inde for behandlingsformer, pege på indsatsområder for forskning og omsætte forskningsresultater til anvendelig viden. VISO vil være organiseret med en mindre central enhed, men hvor mange af specialisterne er decentralt placeret med hovedansættelse i kommuner, regioner eller private tilbud. Der forvantes ca. 200 årsværk måske fordelt på personer. De nuværende 11 amtslige videnscentre for forskellige handicap samles i VISO BKF finder det positivt, at der oprettes en VISO med sammenhængende og helhedsorienteret vidensindsamling og rådgivning. For at dette kan opnås er det vigtigt at sikre, at VISO s fagområde går på tværs af ressortområderne for familieministeriet, undervisningsministeriet og socialministeriet. I forbindelse med etableringen af en samlet vidensfunktion bør det præciseres, at VISO har initiativpligt til iværksætte forskningsmæssige tiltag som grundlag for udvikling af konkrete redskaber og fremgangsmåder. Kommunalt medansvar for velkvalificeret faglig rådgivning Med henblik på at sikre en fremadrettet aktuel praksisviden i rådgivningsorganisationen bakker BKF op om en organisation, hvor medarbejderne er decentralt placeret på institutioner og i kommuner. Samtidig anerkender BKF et kommunalt medansvar for at VISO bliver en succes ved at bidrage med kompetente medarbejdere, som er godt fagligt funderet i praksis.

5 Vejledende specialrådgivning VISO bistår med gratis vejledende specialrådgivning til borgere, kommuner og regionale institutioner i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager, hvor den fornødne ekspertise ikke kan forventes at være til stede i den enkelte kommune. Vejledende udredning VISO tilbyder gratis vejledende udredning til kommuner og borgere (via kommunen) i de få mest sjældent forekommende specielle og komplicerede enkeltsager, hvor hverken kommune eller region kan forventes at have den fornødne ekspertise. Tværfaglighed Ønske om én serviceindgang for borgeren Det er ministeriets hensigt, at VISO også vil komme til at dække sammenhæng til specialundervisning (uden borgertilgang), dagområdet og integrationsområdet. BKF ser et dilemma i, at borgeren kan forvente én serviceindgang til det offentlige kommunen men samtidig åbnes der mulighed for at borgeren uden om kommunen kan henvende sig direkte til VISO om specialrådgivning. BKF anbefaler at denne borgerhenvendelse altid skal ske via kommunen for på den måde at sikre en dialog mellem borger, den ansvarlige myndighed (kommunen) og den rådgivende instans (VISO). Endvidere bør det præciseres, at det ikke er VISO ens selvstændige kompetence at anbefale en bestemt løsning på en borgers behov. Tilbudsportal Der etableres i statsligt regi en tilbudsportal, der indeholder en oversigt over alle kommunale, regionale og godkendte private tilbud, samt en indholdsbeskrivelse af tilbuddene. Staten afholder alle udgifter til driften af tilbudsportalen. Kommuner og regioner har pligt til at indberette og ajourføre oplysninger til portalen. BKF ser den statsligt tilbudsportalen som et godt arbejdsredskab især for den kommunale sagsbehandler. Derfor vil vi påpege vigtigheden af at opbygningen af databasen målrettes denne gruppe af primærbrugere. Samtidig er vi opmærksomme på det kommunale ansvar der ligger i at holde en sådan database aktuel. Udviklingsråd Lovforslaget indebærer, at der etableres en 4-årig overgangsordning med et udviklingsråd i hver region bestående af repræsentanter fra kommuner, regioner og brugerorganisationer. Udviklingsrådet skal årligt afgive en redegørelse indeholdende en vurdering af udviklingen på det sociale område og specialundervisningsområdet til Socialministeriet og Undervisningsministeriet Der etableres et nyt informations- og analysesystem, som kan belyse udviklingen på det sociale område. Dette skal ligeledes anvendes på

6 specialundervisningsområdet, således at der på dette område forstages en nærmere afgrænset indsamling af oplysninger. Det er hensigten, at der kvartalsvis skal indsamles statistiske oplysninger over kommunernes beslutninger om ind- og udvisiteringer til foranstaltninger og tilbud inden for de berørte områder. Det er socialministeren, der efter forhandling med undervisningsministeren, fastsætter nærmere regler om redegørelsespligt og informations- og analysesystem.