Manual til eksperimentarie for skolestart

Transkript

1 Manual til eksperimentarie for skolestart Formål Eksperimentarie for skolestart har til formål at være på forkant med de fysiske og usynlige kognitive udfordringer, som barnet med Cerebral Parese vil udfordres af i forbindelse med overgangen til skole og SFO. Eksperimentariet er et bud på, hvordan man kan sikre et godt vidensflow fra barnets nuværende institution den kommende, så man er på forkant og undgår at sætte barnet tilbage ved at skulle starte forfra. Det er desuden en måde, hvorpå man kan få skabt en fælles interdisciplinær indsats, hvor de enkelte fagligheder ikke blot supplere hinanden, men interagerer og får lavet en prioriteret fælles indsats i arbejdet med barnet. Slutteligt er det også en anledning til at forældrene kan opleve en sammenhæng i den kommunale indsats. Eksperimentarie for skolestart; ansvarsområder Forud for eksperimentariet for skolestart har den dertil udpegede tovholder indsamlet videooptagelser af barnet, inviteret relevante deltagere, sørget for at basisinformation omkring barnet er delt samt udpeget en facilitator, der har til opgave at styre processen. - Børnehave har ansvar for at optage relevant video af barnet (se videomanual nedenfor) og medbringe det til mødet. - Deltagende fagpersoner har indhentet relevant viden om det specifikke barn (f.eks. udredninger, små relevante videoklip af undersøgelser/test - kunne være oralmotoriske, fin- motoriske, visuo motoriske, visuoperceptuelle situationer, opmærksomheds udfordringer), som er betydning for barnets læring og inklusion. Opbygning af rammerne Eksperimentarie for skolestart afholdes optimalt i efteråret forud for skolestart. Den optimale tidsramme er 2 ½- 3 timer per barn. De første to timer er det kun fagpersonalet, der er tilstede. Den sidste time deltager forældrene i mødet. I lokalet skal være projekter til fremvisning af video, (video må gerne være klar inden mødets start) 1

2 Deltagere I den optimale setting vil alle fagpersoner omkring barnet være repræsenteret samt de personer, der har beslutningskompetence på skole og SFO (Skoleleder, SFO-leder, lærere, pædagoger, psykologer, talehøre-konsulent, skolekonsulent, fysioterapeut og ergoterapeuter mv). Det er også en mulighed, at der sidder andre fagpersoner end dem, der har direkte kontakt til barnet. Vores erfaring er, at den tværfaglige indgangsvinkel samt den struktur, der er omkring at overføre viden fra en institution til en anden, er direkte overførbar til andre børn. Jo flere forskellige fagligheder repræsenteret, des bredere perspektiv på barnet. Ideelt set bør der være fagpersoner tilstede, der samlet set har fagviden om følgende områder: Mobilitet Håndfunktion Neural fyring Udførelsestempo (hvor hurtig man er til at omsætte input til et motorisk output) Muskelkraft Udholdenhed Arousal Udtrætning Visuo-motoriske udfordringer Bearbejdningstempo (hvor hurtig er man til at omsætte/forstå informationer til handling) Opmærksomhed/koncentration Eksekutive funktioner: overblik, arbejdshukommelse, planlægning (kombination og strukturering) Visuo perceptuelle og spatiale funktioner Oralmotoriske stabilitet og funktion (mundmotorik) Audio-perceptuelle udfordringer Sprog og kommunikation 2

3 Videomanual Optag videosekvenser af 20 sek max 2 min varighed af følgende situationer i barnets hverdagsliv. Jo mindre indgriben og støtten under videooptagelserne, des bedre. Indholdet i videosekvenser vil altid være afhængig af barnets aktuelle problemstilling, men kunne være følgende: Barnet kommer (så ustøttet som muligt) ind i lokalet Barnet en til en versus barnet i en gruppeaktivitet Barnet i en struktureret opgave versus fri leg Barnet finder en genstand frem Barnet i kendte versus nye aktiviteter/omgivelser Barnets yndlingsaktivitet versus påtvungen aktivitet/instruks. Barnet fortæller noget f.eks. en lille historie Klippene må gerne være korte og konkrete. Videomateriale skal tilsendes facilitator samt andre nøglepersoner minimum en uge før eksperimentriet, så der er mulighed for forberedelse 3

4 Eksperimentarie for skolestarts konkrete fremgangsmåde Referent vælges Forventningsafstemning Fremvisning af video Pædagog fortæller kort om tidligere indsatser og outcomet heraf Diskussion af videoklip hvad er særligt for det specifikke barn Fælles diskussion af barnet ressourcer og udfordringer Hver især siger, hvad de håber, der kommer ud af mødet. Jo mere konkret des bedre. Der tales ikke mens video vises. Jo kortere og mere præcise videosekvenserne er des bedre. Bør Max tage 10 min Barnets primære pædagog fortæller om de indsatser og fokusområder de har arbejdet med, hvad er lykkes tidligere, hvad har ikke haft effekt. Emner kunne for eksempel være; Inklusion -hvad er lykkes hvornår Støtte - hvilke opgave. Tilgange har været i fokus, hvad er behovet? Sproglige funktion og igangværende indsatser, Hvordan bør man introducere til nyt Fysisk funktion og igangværende indsats Barnets og familiens handicapforståelse Hver faglighed fortæller kort, hvad de ud fra deres faglige briller hæfter sig ved (kunne være sprog og kommunikation, mundmotorik, styrke, tempo, visuel perception, latenstid, opmærksomhed, barnet en til en versus barnet i en gruppe, barnets evne til at aflæse konteksten, overgange, barnets initiativ ect.) Meget individuelt fra barn til barn. Har man foretaget tests, kan resultaterne her præsenteres kort med henblik på eventuelle praktiske, pædagogiske og sociale foranstaltninger. 4

5 Aftale om overgangsperiode evt. fælles anbefalinger drøftes Diskussion af hvad SFO og skole bør vende med forældrene Forældre tilstede. Kommende skole fortæller om hvilke overvejelser og på forkant indsatser de vil gære frem mod skolestart Aftaler om evt indsatser i hhv. hjem, børnehave frem mod skolestart nedskrives På baggrund af det præsenterede. Hvilke tanker og overvejelser vil være hensigtsmæssigt at dele med forældre, (bla. Lovgivningen, hvad rummer den af muligheder, hvad tænker skoleleder, er der ting, der allerede kan aftales/sættes i værk nu (f.eks. efteruddannelse af personale, bestilling af hjælpemidler, ansøgning om støttetimer mm), ting, der bør diskuteres med forældre. Start med at gentage hvad pædagog og institution har fortalt om barnets ressourcer og udfordringer. Det skaber ro for forældrene at viden gives videre, så de oplever at være blevet set og ikke skal starte forfra. Er kommende klasselærer deltagende, kan forældre allerede nu indlede et samarbejde. Herefter drøftelse af muligheder for at skabe den bedste mulige opstart. Aftaler gøres så konkrete som mulig, hvem gør hvad inden for hvilken tidsramme, hvilke mål ønsker man at opnå? Referat Det er vigtigt, at der bliver skrevet et referat, gerne elektronisk, så det så kort tid efter eksperimentariet kan udsendes til godkendelse hos de deltagende. Det er vigtigt få konkretiseret og nedskrevet aftaler, og hvem der skal gøre hvad frem mod skolestart. Opfølgningsdato for næste møde/opfølgning, navne på hvem der indkalder samt hvem, der bør deltage. 5