37792_AAU_Musikterapi 28/11/01 8:31 Side 2 Musikterapi A a l b o r g U n i v e r s i t e t

Transkript

1 Musikterapi A a l b o r g U n i v e r s i t e t

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 At læse musikterapi... 5 Studieformen på Aalborg Universitetet... 5 Uddannelsens opbygning og indhold... 5 Praktik... 6 Evaluering... 7 Studiemiljø... 7 Musikterapeut - og hva så?... 9 Arbejdsområder... 9 Beskæftigelsessituationen... 9 Sådan bliver du optaget Adgangskrav Forudsætninger Optagelsesprøve Yderligere oplysninger Redaktion: Lars Ole Bonde, studieleder AAU, november 2001

3 Forord Denne pjece handler om musikterapistudiet på Aalborg Universitet (AAU). Den henvender sig først og fremmest til kommende studerende, der overvejer at læse musikterapi på AAU. Musikterapi er en behandlingsform, der i de senere år er blevet konsolideret og udviklet inden for mange arbejdsområder. På Verdenskongressen for musikterapeuter i Hamborg i 1996 blev man enig om følgende definition af professionen: "Musikterapi er en uddannet musikterapeuts brug af musik og/eller musikkens elementer (klang, rytme, melodik og harmonik), med en enkelt klient eller i en gruppe, i en proces der er tilrettelagt med henblik på at lette og forbedre kommunikation, sociale relationer, læring, fysisk udvikling, udtryk, organisation og andre relevante terapeutiske områder, og med det formål at opfylde fysiske, følelsesmæssige, mentale, sociale og kognitive behov. Musikterapi sigter mod at udvikle potentialer og/eller genoprette individets funktioner, således at han/hun kan opnå bedre intrapersonel og/eller interpersonel integration, og som følge heraf en bedre livskvalitet gennem forebyggende arbejde, genoptræning eller behandling." Fælles for al musikterapi er, at musikalske aktiviteter bruges til at bedre en klients situation ved at finde handlemuligheder i forhold til hans/hendes problem, handicap eller lidelse. Kandidatuddannelsen i musikterapi varer 5 år og skal kvalificere den studerende til selvstændigt at varetage behandlings- og udviklingsarbejde og til at indgå i teamarbejde, hvor der lægges vægt på en terapeutisk helhedsindsats inden for specialpædagogiske, psykiatriske og andre kliniske arbejdsområder. Herudover sigter uddannelsen mod at kvalificere den studerende til konsulent-, supervisions- og rådgivningsarbejde inden for social- og sundhedssektoren samt den private sektor. Den er således både en akademisk uddannelse og et træningsprogram som professionel terapeut. Bacheloruddannelsen, som består af de første 3 år af kandidatuddannelsen, kvalificerer den studerende til undervisnings- og rådgivningsarbejde inden for undervisningssektoren (f.eks. aftenskole- eller daghøjskoleundervisning) eller den private sektor (f.eks. personaletræning). Bacheloruddannelsen er den nødvendige basis for kandidatuddannelsen. Kandidatuddannelsen i musikterapi startede i 1982 og er den eneste i Danmark. Den er derudover den eneste universitetsuddannelse i Danmark, som har læreterapi (de studerendes egenterapi) indbygget som en væsentlig, integreret, obligatorisk del af uddannelsen. Det er vigtigt at have en god portion livserfaring (erhvervsarbejde, rejseaktiviteter, højskoleophold, sociale erfaringer, etc.), før du starter på uddannelsen. Som færdig musikterapeut kommer du nemlig til at arbejde med mennesker med voldsomme problemer og handicaps. Arbejdet kræver, ud over de fagligt tekniske og musikalske færdigheder, en vis ballast i forhold til din egen personlige udvikling. 3

4 De fleste vælger denne uddannelse meget målrettet, og det er ikke usædvanligt, at optagelsessøgende, der ikke kommer igennem optagelsesprøven i første forsøg, vender tilbage til en optagelsesprøve et eller flere år senere efter at have fulgt nogle af de råd, de har fået med på vejen. En del af disse ansøgere kommer ind på studiet i andet eller tredje forsøg. Selve uddannelsesmiljøet er omkranset af dels en behandlings- og forskningsklinik i musikterapi placeret på Aalborg Psykiatriske Sygehus, dels en forskerskole (ph.d. uddannelse) i musikterapi. Den sidste er den eneste af sin slags i Europa og medvirker til at styrke det internationale samarbejde og AAU-musikterapiuddannelsens internationale status. På uddannelsen bliver den enkelte studerendes udvikling fulgt på nært hold. Det bevirker, at der kun kan optages et begrænset antal studerende pr. år (max. 15), og studiemiljøet præges af et stort personligt engagement. 4

5 At læse musikterapi Studieformen på Aalborg Universitet Studieformen på Aalborg Universitet kan karakteriseres med nøgleordene: problemorientering projektarbejde gruppearbejde - i vekselvirkning med individuelt arbejde. Ved at fokusere på problemorienteret projektarbejde i grupper, har man i AAU's studieform forsøgt at tage højde for den situation, du kommer ud i efter endt uddannelse. Her drejer det sig ofte om at kunne samarbejde på tværs af uddannelse og faggrænser. Du vil således skulle arbejde sammen med nogle medstuderende i udarbejdelsen af de enkelte semestres projektarbejde. I skal starte med at blive enige om en problemstilling i gruppen. I samarbejde med vejlederen skal I finde og afgrænse litteratur og i løbet af semestret udarbejde en projektrapport (ca sider pr. studerende). Eksempler på problemstillinger inden for f.eks. psykologi kan være: en sammenligning af neuropsykologi og dybdepsykologi med hensyn til forståelsen depression, årsager til psykiske lidelser, udvalgte udviklingspsykologiske teorier, dynamikker i det tidlige mor/barnforhold etc. Inden for musikterapiteori kan en problemstilling omhandle forskelle/ligheder i forhold til musikterapeutiske metoder og/eller improvisationsmodeller, eller eksempelvis hvilke muligheder musikterapi kan tilbyde med forskellige målgrupper. Gruppen kan i projektarbejdet ikke blot benytte sig af litteratur, men også inddrage observationer, interviews, spørgeskemaer, forsøg, paneldebatter og andet opsøgende arbejde, der har relation til problemstillingen. Der bliver lagt vægt på, hvorledes gruppen formår at samarbejde om projektet, og der forventes anvendt megen tid til indbyrdes diskussioner i gruppen. Den enkelte studerendes bidrag i gruppearbejdet vil blive evalueret individuelt ved projektfremlæggelsen. Det er således op til den enkelte projektgruppe selv at finde frem til problemstillingen (inden for projektemnet) og selv at finde ud af, hvordan de problemer, gruppen vælger at arbejde med, kan løses, dog under vejledning og med godkendelse af vejlederen. Uddannelsens opbygning og indhold Uddannelsen falder i tre hovedspor: 1. Musikalske færdigheder Der undervises bl.a. i hørelære og klaver, guitar, percussion og stemme- og kropsbrug - både efter noder og i løbet af studiet mere og mere i improvisation. Desuden lærer den studerende at arrangere numre i forskellige genrer og at lede et musikalsk sammenspil. 2.Teoretiske fag Herunder hører musikpsykologi, psykologi, psykiatri, videnskabsteori, almen terapiteori og musikterapiteori. Hvert semester (1.-6. og 8.) afsluttes med en projektrapport inden for det pågældende semesters temaramme. Rapporten udarbejdes i grupper på mellem 2 og 6 studerende. 5

6 Studiet afsluttes med et speciale på mellem sider i et selvvalgt emne, som er relevant for musikterapi. 3.Terapeutiske og musikterapeutiske færdigheder I musikterapeutisk læreterapi indgår de studerende selv i rollen som klient i grupper og individuelt. Ideen med den musikterapeutiske læreterapi er, at de studerende får mulighed for selv at erfare, hvordan musik kan fungere som et terapeutisk redskab samt for at blive bevidste om egne stærke og svage sider som kommende musikterapeuter. Læreterapien omfatter 2 semestres individuel musikterapi og 2 semestres gruppemusikterapi. I andet semester af den individuelle musikterapi skal to studerende være gensidige observatører på hinandens terapi - for på den måde at få mulighed for at iagttage en erfaren musikterapeut i arbejde. På 5. og 6. semester lærer den studerende i faget "kliniske gruppemusikterapifærdigheder" at planlægge, igangsætte, lede og bedømme et musikterapeutisk forløb med klienter med meget forskellige problemer. Ved hjælp af rollespil agerer de andre studerende her klienter, hvilket kræver viden og indføling i forskellige klienters problemer, lidelser eller handicaps. På 7. semester trænes de studerende i musikterapeutisk gruppeledelse og skiftes til at lede den gruppe af medstuderende, de følger i studieforløbet. Hver studerende får supervision før, under og efter forløbet. På 8. semester arbejder to studerende sammen i den såkaldte interterapi, hvor de skiftes til at være klient og terapeut for hinanden. Det foregår under direkte supervision af en erfaren musikterapeut.terapien bliver optaget på video, således at der er mulighed for at se det bagefter evt. sammen med supervisor, der kan komme med kritik og vejledning. Praktik Der er fire praktikforløb i studiet. Den første praktikperiode ligger på 2. semester og er en 4 ugers observationspraktik. Den foregår på institutioner i Danmark eller i udlandet, hvor der i forvejen er ansat en musikterapeut. Praktikanten følger musikterapeuten i alle hans/hendes funktioner, i selve de musikterapeutiske situationer også til møder og lign. og får på den måde et indblik i en færdiguddannet musikterapeuts arbejdsforhold. På 5. semester kommer den studerende igen i observationspraktik (2 sammenhængende uger) og fortsætter i 6. semester på samme institution, nu i et praksissamarbejde med en terapeut/- behandler fra institutionen under supervision af en af universitetets musikterapeuter (1 dag om ugen i 10 uger). Det samme sker i 7. og 8. semester, men i en anden institution. Den fjerde praktikperiode ligger på 9. semester. Den studerende kommer i praktik i Danmark (evt. i udlandet) i 4 1 /2 måneder. Efter en observationsfase vil den studerende indgå i et praktisk træningsforløb i klinisk musikterapi under supervision fra såvel institutionens personale som fra universitetets lærere. 6

7 Det tilstræbes, at den studerende i praktikforløbene får indblik i forskellige musikterapeutiske arbejdsområder. Evaluering I de første fem semestre dokumenteres de studerendes viden og færdigheder gennem interne prøver og projektrapporterne med tilhørende diskussioner. Praktikopholdene bliver evalueret af institutionerne. På 6. og 10. semester er der eksterne, afsluttende prøver inden for alle tre spor i uddannelsen. Studiemiljø Musikterapistudiet hører, sammen med musikstudiet, hjemme i to bygninger, Kroghstræde 6 og Fibigerstræde 5, i området sydøst for Aalborg, hvor hovedparten af AAU er samlet. I begge bygninger er der gode muligheder for at finde et ledigt øverum, og der bliver uddelt nøglekort til dem, der gerne vil bruge faciliteterne om aftenen og i weekenderne. Selv om der er gode øvemuligheder på AAU, er det dog vigtigt, at du har et klaver derhjemme, så du ikke altid er bundet af at skulle på universitetet for at lave noget fagligt. På universitetet står der et begrænset antal pc'ere til rådighed for de studerende. I den ene bygning er der en lille kantine, hvor du kan spise. Køleskabet, kogepladerne og mulighederne for at lave kaffe og te gør det muligt at have en hel lille husholdning i de travle perioder. Desuden er der mulighed for at købe mad og drikke i den store kantine i Fibigerstræde 15. Udover den skemalagte undervisning bliver der hvert semester indbudt internationale gæsteforelæsere. Her er der altid spændende og inspirerende stof at hente, og det er godt at følge med i musikterapiens udvikling ude i "den store verden". Hertil kommer, at hver studenterårgang - som led i læreterapien (egenterapierfaring) - en gang årligt skal deltage i en terapiweekend med andre terapeuter end de fast tilknyttede til musikterapistudiet. Det kan være andre musikterapeuter eller terapeuter fra andre terapiretninger. Studentergruppen planlægger selv disse weekender (hvem, hvornår, etc.), og der må påregnes en vis udgift til disse weekender. 7

8 Til læreterapien hører også den såkaldte gruppeproces, hvor studentergruppen på den enkelte årgang (1., 2. og evt. 3. årgang) under ledelse af en eller to ældre studerende har mulighed for at diskutere og bearbejde samarbejdsprocesser samt evt. problemer af gruppedynamisk karakter. I de seneste år har de studerende på tværs af årgangene etableret en tradition for at arbejde med et udadvendt musikalsk projekt, f.eks. en musikdramatisk forestilling, der kan tilbydes egnede institutioner. De studerende på både musikvidenskab, som vi deler en del lokaler med, og musikterapistudiet er kreative og livlige folk, der godt kan lide at feste og være sammen. Derfor er der gennem hele studieforløbet rige muligheder for at deltage i og være medarrangør af forskellige arrangementer af både social og musikalsk karakter. Af de ca. 12 studerende, der starter på musikterapistudiet om året, har der nogle gange været en overvægt af kvinder. Det svinger dog fra år til år. Aldersmæssigt ligger de nye studerende fortrinsvis mellem 22 og 45 år, med enkelte undtagelser. I alt er der i gennemsnit tilmeldt ca. 50 studerende ad gangen, og der er 3 fastansatte medarbejdere (en professor, to lektorer), 7-10 ph.d.-studerende og ca. 15 undervisningsassistenter og eksterne lektorer, samt 2 sekretærer. Fastansatte medarbejdere: Tony Wigram Ph.D., B.A.(Hons.), LSGM(Mt), R.M.T., R.M.Th. Professor, leder af Ph.d.uddannelsen Inge Nygaard Pedersen Cand.phil., Diplom-Musikterapeut, R.M.Th, Lektor, leder af den psykiatriske forskningsklinik Lars Ole Bonde Cand.mag., GIM-musikterapeut (FAMI) Lektor, studieleder Deltidsansatte medarbejdere: Eberhardt, Klaus (projektvejledning) Ed, Agneta (praktikkordination) Erml, Ulla (klaver, audiolab) Hannibal, Niels (kurser, projektvejledning, supervision) Hulgaard, Bo (sammenspil, guitar & percussion, audiolab) Højgaard, Morten (individuel og gruppemusikterapi) Kjær, Ilse (individuel musikterapi) Kvist, Britta (stemmetræning) Lien, Kjersti (psykiatri) Lund, Helle Nystrup (klaver, audiolab, projektvejledning) Nielsen, Carl Bergstrøm (intuitiv musik, grafisk notation) Stengård, Birgitte (stemmetræning) Toft, John (psykologi) Udholm, Mats (sammenspil, guitar & percussion) 8

9 Musikterapeut og hva så? Arbejdsområder Musikterapi, som den praktiseres i dag, er forholdsvis ny i Danmark.Takket være et stort pionerarbejde er kendskabet til musikterapien dog blevet udbredt væsentligt de senere år. Det har åbnet for mange spændende arbejdsområder, og stadig flere kommer til. Der er i dag ansat musikterapeuter over hele Danmark i stillinger inden for: Det bevirker, at de får nogle kortere eller længere ledighedsperioder eller kommer på supplerende dagpenge. Kandidatuddannelsen i musikterapeut kan videreføres med en treårig formaliseret forskeruddannelse (ph.d.-uddannelse, se en særskilt pjece, som fås på studiet, eller klik dig frem til studieordningen) i musikterapi på Aalborg Universitet. Psykiatriske hospitaler og plejehjem Psykologiske klinikker og rådgivninger Institutioner inden for særforsorgen - Dag- og døgninstitutioner Integrerede børnehaver og skoler Somatiske hospitaler og hospices Døveskoler Enkelte nedsætter sig om selvstændige med egen musikterapipraksis, evt. suppleret med konsulentvirksomhed på forskellige institutioner også inden for den private sektor. Beskæftigelsessituation Det er altid svært at give en nøjagtig beskrivelse af jobmuligheder. Statistikken siger, at ca. 90% af de i alt ca. 80 færdiguddannede kandidater i musikterapi er på arbejdsmarkedet. Nogle af de færdiguddannede musikterapeuter (ca. 30% af kandidaterne) skifter mellem flere arbejdspladser eller er ansat i stillinger, der ikke er på fuld tid. 9

10 10 Sådan kommer du ind Adgangskrav Optagelse på musikterapi på Aalborg Universitet foregår gennem Den Koordinerede Tilmelding. Studiepladserne er udelukkende fordelt på kvote 2. Følgende eksaminer er adgangsgivende: Kvote 2 (ansøgningsfrist 15. marts): Studentereksamen hf hhx htx Særligt hf-forløb for fremmedsprogede En afsluttende eksamen fra visse videregående uddannelser i Danmark En udenlandsk eksamen, der kan sidestilles med en dansk adgangsgivende eksamen Dispensation, dvs. tilladelse til at søge optagelse uden adgangsgivende eksamen (skal søges samtidig med ansøgning om optagelse senest 15. marts). En pjece om ansøgning om optagelse, herunder dispensation, kan fås på Den centrale Studievejledning. Oplysningerne findes også på universitetets hjemmeside på Ansøgningen skal indeholde et kort CV og en bredere levnedsbeskrivelse indeholdende bl.a. oplysninger om ansøgerens musikalske baggrund og ansøgerens motivation for at ville studere musikterapi. Forudsætninger Musikterapistudiet indeholder, som tidligere nævnt, en del musikalske fag som sang og klaver. Det er nødvendigt, at du på klaver er i besiddelse af grundlæggende tekniske og musikalske forudsætninger (normalt svarende til min. 3 års undervisning). Kendskab til elementær musikteori (f.eks. kvintcirklen, skalaer og kadencer) og færdigheder i hørelære (f.eks. dur/mol, intervaller, melodihukommelse) er også vigtigt. Hvad den terapeutiske del angår, vil det være en fordel, at du i forvejen kender til terapi og evt. selv har gennemgået et terapeutisk forløb. Jo mere du har i bagagen, des lettere, sjovere og mere udbytterigt vil studiet forekomme. Optagelsesprøve Optagelse på musikterapiuddannelsen på AAU sker på basis af en optagelsesprøve, idet alle kvalificerede ansøgere indkaldes til prøven, og den er så afgørende for, om man bliver optaget. Optagelsesprøven plejer at foregå i anden halvdel af maj eller begyndelsen af juni. Der er to grunde til prøven. For det første skal prøven vise, om du er egnet til studiet, og for det andet er den til, for at du kan blive vejledt om, hvor du står både fagligt og personligt, og hvordan du bedst tilrettelægger dit studium. Til prøven sidder 3-4 lærere og 1 studerende fra musikterapistudiet. Der gives bedømmelsen "bestået" eller "ikke bestået" ud fra en helhedsvurdering af prøvens forløb. Du får skriftlig besked om resultatet senest 3 dage efter, at prøven har været afholdt. Optagelsesprøven indeholder følgende discipliner (rækkefølgen bestemmer du): Forberedt klaver. Du spiller et valgfrit, indstuderet klaverstykke.

11 Der er ingen krav om bestemt genre eller sværhedsgrad, men der vil blive lagt vægt på fortrolighed med instrumentet og din evne til formidling af din personlig fortolkning. Prima vista klaver. Uden forberedelsestid bliver du bedt om at spille a) en lettere nodesats, b) en becifringssats. Gengivelsen behøver ikke at være nodetro og i tempo, men satsens omrids skulle gerne fastholdes. Becifringsspillet kan udføres på forskellige måder, f.eks. med akkordspil i klaveret og sunget melodi. Improvisation på klaver. Du kan vælge mellem en solo-improvisation og en duet med en af lærerne. Dvs. at du enten spiller en kort "freestyle"-improvisation på klaver over en stemning, eksempelvis "sorg", "glæde", "angst" eller en stemningsudvikling, eller at du improviserer sammen med læreren over et tema, f.eks. "Nattehimlen". Duetten anbefales. Forberedt sang. Du synger en forberedt sang efter eget valg. Sangen skal synges udenad uden akkompagnement. Stemme/kropsimprovisation. Med udgangspunkt i et billede eller digt udtrykker du, hvad billedet eller digtet inspirerer dig til i lyd og bevægelse. Du tilbydes 5 minutters forberedelse. Elementær hørelære som omfatter: - Akkordhøring. Du skal kunne høre forskel på dur og mol, og du skal kunne høre antallet af toner i forespillede akkorder. - Melodisyngning. Eftersyngning af forespillede melodiske forløb og videreførelse af små melodiske oplæg. - Rytmer. Syng eller bank enkle rytmer efter noder eller efter forespilning. - Instrumental dialog. Du indgår i en kortere musikalsk dialog med en af lærerne, hvor du skal vise, at du kan leve dig ind i en musikterapeutisk situation. - Eventuelt en vokal dialog. - Improvisation. Du har mulighed for at improvisere på dit eventuelle hovedinstrument, hvis det er andet end klaver. Optagelsesprøven afsluttes med en samtale, hvor du fortæller om din motivation for at søge optagelse på studiet. Du vil blive spurgt om tidligere beskæftigelses- og erfaringsområder af relevans for musikterapistudiet og om evt. egne terapierfaringer. Her får du også lejlighed til at snakke om, hvilke bøger eller artikler om musikterapi du har læst, eller om du har haft mulighed for at møde en praktiserende musikterapeut. Relevant litteratur kunne f.eks. være: Lars Ole Bonde, Inge Nygaard Pedersen,Tony Wigram (2001): Musikterapi: Når ord ikke slår til. En håndbog i musikterapiens teori og praksis i Danmark. Århus: Forlaget KLIM. Inge Nygaard Pedersen (1999): Musikterapi? Et nyt behandlingstilbud. - Artikel i lægetidsskriftet MEDICUS (nr. 6, oktober 1999). Artiklen er også tilgængelig på Even Ruud: "Musikk som kommunikasjon og samhandling. - Teoretiske perspektiv på musikterapien". Solum Forlag, Oslo, Prøven varer ca. 45 minutter. Der optages ca. 12 (max. 15) nye studerende om året. 11

12 Yderligere oplysninger Hvis du er interesseret i yderligere oplysninger om AAU og musikterapi-uddannelsen, er du velkommen til at henvende dig til: Den centrale Studievejledning Aalborg Universitet Fredrik Bajers Vej Aalborg Øst Tlf studievejl@aua.auc.dk Internet: Åbent mandag-fredag kl På Den centrale Studievejledning kan du få oplysninger om optagelse og almene studiemæssige forhold. Lokalt på musikterapi kan du få oplysninger ved henvendelse til: Den decentrale studievejledning for Musikterapi Aalborg Universitet Kroghstræde 6, rum Aalborg Øst Tlf studvejl-musikterapi@musik.auc.dk Musikterapistudiet Sekretær Gerd Hansen Kroghstræde Aalborg Ø Tlf Åbent mandag-fredag kl