Metodebeskrivelse. Social Færdighedstræning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Metodebeskrivelse. Social Færdighedstræning"

Transkript

1 Metodebeskrivelse Social Færdighedstræning 1

2 Indholdsfortegnelse Metodebeskrivelse... 1 Social Færdighedstræning... 1 Lidt om 19M puljen - Kvalitet i den kommunale indsats overfor borgere med svære psykiske lidelser... 3 Metodebeskrivelsens opbygning... 3 Teoretisk baggrund... 3 Forståelsen af sociale færdigheder... 4 Baggrund for brugen af metoden Social Færdighedstræning i dette projekt... 4 Evidens og erfaringer med metoden... 5 Overordnet formål med afprøvningen af Social Færdighedstræning overfor borgere med svære psykiske lidelser... 6 Målgruppe for Social Færdighedstræning... 6 Fremgangsmåder i Social Færdighedstræning... 7 Sessionernes opbygning og afvikling Individuelle målsætninger... 9 Vigtig viden om sociale færdigheder... 9 Kompetencer hos medarbejderne Forudsætninger og karakteristika hos gruppetrænerne forud for kompetenceudviklingen Uddannelse: Grundlæggende viden: Personlige kompetencer: Opnåede kvalifikationer i udannelsesforløbet og i kompetenceforløbet: Visitation til gruppebaseret Social Færdighedstræning Rammer for gruppebaseret Social Færdighedstræning

3 Lidt om 19M puljen - Kvalitet i den kommunale indsats overfor borgere med svære psykiske lidelser Ifølge SFI s rapport Et liv i egen bolig (2012) er der et behov for at arbejde mere vidensbaseret med bostøtteindsatsen. Derfor er der i puljen Kvalitet i den kommunale indsats overfor borgere med svære psykiske lidelser fokus på at løfte kvaliteten af den kommunale bostøtteindsats ved at afprøve evidensbaserede metoder, der understøtter de kommunale rehabiliterende indsatser og derved understøtter borgerens recoveryproces. Den kommunale Bostøtte, der opererer efter Servicelovens 85, er nærværende projekts centrale medarbejdergruppe. De skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer projektets centrale målgruppe. Metodebeskrivelsens opbygning I denne metodebeskrivelse gives en foreløbig og overordnet beskrivelse af indholdet i metoden Social Færdighedstræning i grupper. Metodebeskrivelsen indeholder en beskrivelse af det teoretiske afsæt for afprøvningen af Social Færdighedstræning i dette projekt. Dernæst gives et indblik i eksisterende erfaringer med metoden, samt hvilken grad af evidens, der ligger til grund for afprøvning af Social Færdighedstræning i dette projekt. Efterfølgende beskrives de overordnede formål med afprøvningen af metoden med et særligt fokus på hvilke gevinster, der forventes at være på borgerniveau. Herefter følger en opridsning af målgruppen for Social Færdighedstræning samt en gennemgang af den praktiske udførelse af metoden. Herunder beskrives blandt andet de nødvendige kompetencer hos medarbejderne samt processen for visitation af borgeren til tilbuddet. Der foreligger manualer for metoden på engelsk, svensk og dansk, og med udgangspunkt i disse manualer er sammensat en tilpasset dansk manual. Manualer og undervisningskompendier vedhæftes denne beskrivelse som bilag. Teoretisk baggrund Professor i psykiatri, Robert Paul Liberman, udviklede Social Færdighedstræning i 1960 erne dels med inspiration fra psykolog og professor Albert Banduras sociale læringsteorier, Joseph Wolpes assertionstræning og dels med afsæt i kognitiv adfærdsteoribanduras sociale læringsteorier handler om, hvordan adfærd generelt kan indlæres ved iagttagelse af andres adfærd 1. Kognitiv adfærdsteori rummer en tilgang, der involverer hjælp til personer til at se konsekvenser af egen adfærd, forstå egne motiver og udvikle nye måder at kontrollere egen adfærd på, og inkluderer træning i sociale 1 Se fx Social Learning Theory (1977) og Self-Efficacy. The Exercise of Control" (1997). 3

4 færdigheder (Vennard, Sugg og Hedderman 1997). Der lægges således vægt på, at deltageren er aktiv og tager stilling til forskellige sociale situationer (Fohlmann 2009: 161). Forståelsen af sociale færdigheder Metoden Social Færdighedstræning bygger på en grundlæggende antagelse om, at sociale færdigheder skal forstås i lyset af socialt samvær. Det er gennem færdighederne, at mennesker opfatter hinanden, og det er gennem samværet, at færdighederne opstår, udvikles og forstærkes. Sociale færdigheder sætter os med andre ord i stand til at fungere sammen med andre i sociale sammenhænge (Fohlmann 2009: 163) 2. Sociale færdigheder er komplekse, og når vi indgår i socialt samvær med andre, bliver sociale færdigheder vævet ind i sociale normkorder omkring, hvad der er socialt acceptabelt at gøre og sige i bestemte situationer. Disse sociale normkoder er kontekst- og situationsbestemte, og personers adfærd kan derfor ikke undersøges uafhængigt af konteksten. Den kliniske psykolog og professor Kim T. Mueser m.fl. viderebringer det adfærdsteoretiske perspektiv på sociale færdigheder i den praktiske guide til Social Færdighedstræning Social Skills Training for Schizophrenia (2004). Mueser m.fl skriver ligeledes om sociale færdigheder, at disse er sammenbundet med sociale normkoder, som udgøres af menneskers opfattelser af, hvad acceptabel og uacceptabel adfærd er i bestemte situationer. Normkoder kan for eksempel handle om vores påklædning, adfærd samt regler om, hvad man kan/ikke kan sige i en bestemt situation, og forskellige sociale situationer har vidt forskellige rammer for, hvilken adfærd der er acceptabelt og passende (Bellack et.al. 2004: 3) 3. På baggrund af det ovenstående kan man sige, at forståelsen af sociale færdigheder inden for metoden Social Færdighedstræning tager blandt andet afsæt i socialkonstruktivistiske videnskabsteoretiske betragtninger. Dette kommer især til udtryk ved, at sociale færdigheder betragtes som noget, der udvikles og forstærkes i sociale interaktioner med andre. Samtidigt er det i sociale interaktioner med andre, at bestemte former for adfærd konstrueres som værende socialt acceptabel eller uacceptabel. Baggrund for brugen af metoden Social Færdighedstræning i dette projekt Som tidligere nævnt, er Social Færdighedstræning en psykosocial metode, der oprindeligt er udviklet af den amerikanske psykiater Robert Paul Lieberman i 1960 erne. Metoden er efterfølgende blevet tilpasset en skandinavisk kontekst af blandt andre den svenske psykolog Per Borell. I en dansk kontekst er Social Færdighedstræning yderligere blevet tilpasset af Allan Fohlmann og Merete Nordentoft til behandlingspsykiatrien. Afprøvning af metoden i den danske behandlingspsykiatri har fundet sted i regi af OPUS, og metoden har været underlagt et 2 Psykose Hos Unge Symptomer, Behandling og Fremtid, Nordentoft et.al Social Skills Training for Skizophrenia A Step-by-Step Guide, Bellack et.al

5 randomiseret effektstudie. Social Færdighedstræning har været et fast tilbud i behandlingen af mennesker med psykose siden OPUS startede 1998 (Fohlmann 2009: 161). Social Færdighedstræning vil i dette projekt, såvel som i Borells tilpasning af metoden, være baseret på et kognitivt grundlag. Evidens og erfaringer med metoden Social færdighedstræning er en af de bedst undersøgte metoder til forbedring af funktionsevne og evne til selvstændig livsførelse. Evidensen for Social Færdighedstræning er afdækket i en række internationale randomiserede kontrollerede studier i flere lande (heriblandt USA, Sverige og Danmark). Metoden er primært undersøgt i forhold til personer med skizofreni, men der er ingen forbehold i selve metoden, der betinger, at den udelukkende skulle være anvendelig i forhold til personer med skizofreni. Metoden er dog mindre velbelyst til andre målgrupper end skizofreni. Studierne og undersøgelserne af social færdighedstræning viser følgende: Ifølge de svenske nationale retningslinjer viser forskningen, at Borgernes sociale færdigheder forbedres og negative symptomer reduceres 4. Ifølge en stor metaanalyse, viste Social Færdighedstræning sig at have stor effekt på indlærte sociale færdigheder, moderat effekt på sociale færdigheder i hverdagssituationer, moderat effekt på psykosocial funktion samt moderat effekt på negative symtomer 5. 7 ud af 8 amerikanske reviews 6 af forskningen i effekterne af Social Færdighedstræning fra perioden viser bemærkelsesværdige ens resultater: o Deltagerne kan lære sociale færdigheder. o Deltagerne kan opretholde sociale færdigheder over tid og efter afslutning af træningsforløbet. o Der sker en vis grad af spontan generalisering af færdigheder fra træningssituationer til nye situationer. o Social Færdighedstræning øger det sociale funktionsniveau og kvaliteten og antallet af sociale kontakter. o Social færdighedstræning har begrænset effekt på sværhedsgraden af symptomer, tilbagefald og genindlæggelser. 4 Nationella riktlinjer för psykosociala insatser vid schizofreni eller schizofreniliknande tillstånd 2011 stöd för styrning och ledning 5 Kurtz MM, Mueser KT. A meta-analysis of controlled research on social skills training for schizophrenia. J Consult Clin Psychol 2008;76: Bellack, A.S. et al (2004) Social Skills Training for Skizophrenia. A Step-by-Step Guide. 2. udgave. The Guilford Press New York 5

6 Overordnet formål med afprøvningen af Social Færdighedstræning overfor borgere med svære psykiske lidelser Formålet med indsatsen er på borgerniveau, at flere borgere opnår fuld recovery, dvs. kommer sig helt, eller social recovery, dvs. kommer sig socialt. Ved fuld recovery har borgeren et totalt fravær af kliniske symptomer og formår at vende tilbage til det funktionsniveau, som vedkommende havde inden sygdommen. Ved social recovery kan borgeren stadigvæk fremvise kliniske tegn på psykisk lidelse, men disse symptomer forhindrer ikke borgeren i at mestre eget liv. Det vil for eksempel betyde, at borgeren indgår i sociale netværk og sociale aktiviteter, bibeholder eller opnår beskæftigelse, gennemfører uddannelse, og undgår indlæggelse på psykiatriske afdelinger (Eks. kommer omkring 35 % sig socialt af en skizofrenilidelse). Ved at træne en række psykosociale færdigheder støttes borgerne i at leve et selvstændigt liv og bedre deres livskvalitet. Ved at afprøve metoden Social Færdighedstræning forventes det blandt andet, at borgerne i projektkommunerne i højere grad end hidtil opnår: Et sundere liv med mindre risiko for tilbagefald og genindlæggelse. En mere velfungerende støtte i dagligdagen her af eks. bostøtte, venner, familie, andre professionelle og andet netværk. Bedre kontakter til andre. Bedre problemløsning ifht. vanskeligheder i dagligdagen. Bedre koncentration og færre tankeforstyrrelser. Rigere fritid. Evt. mere meningsfuld beskæftigelse eller uddannelse. Øget kendskab til rettigheder og muligheder. Målgruppe for Social Færdighedstræning Målgruppen for metoden Social Færdighedstræning er borgere med svære psykiske lidelser, som modtager 85 bostøtte eller anden bostøttelignende indsats. Målgruppen for Social Færdighedstræning er dertil borgere der lever op til flg. Kriterier: Alder: Over 18 år Køn: Mænd og kvinder Sprog: Minimum funktionelt dansk Borgeren får bostøtte efter 85, eller anden støtte med lignende mål. Diagnose: Borgeren har en eller flere af følgende ICD 10 diagnoser: F2 (20-29), F3 (30, 31, 33.2, 33.3, 34) og F4 (40, 41, 42, 43 (dog ikke 43.0 og 43.2) og 44 og 45) og F60 Derudover er målgruppen karakteriseret ved at: Borgeren er i VUM (Voksenudredningsmetoden) vurderet til at have en sindslidelse, herunder en eller flere af flg. problemer: 6

7 o Angst o Depression o Personlighedsforstyrrelse o Forandret virkelighedsopfattelser og Borgeren vurderes i VUM, tema 4-10 (Praktiske opgaver i hjemmet, Egenomsorg, Kommunikation, Mobilitet, Samfundsliv, Socialt liv og Sundhed) til at ligge inden for vurderingerne 2-4 (moderat problem, svært problem, fuldstændigt problem) på minimum 3 ud af de 7 parametre/temaer Den samlede vurdering af borgeren vurderes i VUM til at ligge på C, D eller E (moderat problem, svært problem eller fuldstændigt problem) Fremgangsmåder i Social Færdighedstræning Social Færdighedstræning er en systematisk, målrettet og pædagogisk tilrettelagt metode til udvikling, generalisering og fastholdelse af sociale færdigheder. Sociale færdigheder defineres her overordnet som de færdigheder, der sætter individet i stand til at klare sig i en given social sammenhæng, dvs. at løse praktiske problemer, engagere andre mennesker i en relation, mobilisere et støttende netværk, bo selvstændigt og klare et arbejde 7. Se en mere detaljeret beskrivelse af sociale færdigheder senere i afsnittet vigtig viden om social færdigheder. Social Færdighedstræning fokuserer på at træne borgeren i at tage medansvar i den medicinske behandling, at mestre symptomer, at opdage tidlige tegn på eksempelvis psykose samt at forbedre kommunikative færdigheder og evne til konfliktløsning. Sessionernes opbygning og afvikling Metoden består af 4 moduler, der forløber sig over ca. 9 måneder. Hvert modul består af en række sessioner. Hver session varer ca. 1½- 2 timer ugentligt. Der er ingen gylden regel for over hvor lang tid, man skal træne en bestemt social færdighed. Det må overvejes, hvornår det er bedst at introducere en ny færdighed og dette kan afhænge af, om de fleste gruppemedlemmer har gjort fremskridt samt, hvorvidt der stadig er interesser for den færdighed, man arbejder med. De fleste grupper har gavn af at arbejde mindst 2-3 sessioner med en færdighed og nogle grupper flere sessioner. Rækkefølgen i færdigheder kan delvist afhænge af, hvad der aktuelt foregår i gruppen. I de fire moduler arbejdes der med en række faste temaer i sessionerne: Medicinmodulet (ca. 3 sessioner) 1. At vurdere virkning og bivirkning 2. At vurdere fordele og ulemper ved at tage medicin 7 Staten referenceprogram for skizofreni (SST)

8 3. At søge informationer Symptommestringsmodulet (ca. 7 sessioner) 1. At genkende tidlige advarselstegn 2. At håndtere tidlige advarselstegn 3. At genkende symptomer 4. At håndtere symptomer 5. At kende stress- sårbarhedsmodellen Samtalemodulet (ca. 17 sessioner) 1. Kropssprog og tale 2. At indlede en samtale 3. At vedligeholde en samtale 4. At afslutte en samtale og inviterer til en ny 5. At sammensætte alle ovennævnte Konfliktløsningsmodulet (ca. 9 sessioner) 1. At tage imod, bearbejde og afsende budskaber i konflikter 2. At kunne gå fra automatiske tanker og adfærd til at arbejde med alternative tanker og alternative handlinger i konflikter 3. At trække sig ud i en konfliktsituation og tænke over hvad der hensigtsmæssigt kan gøres og så afprøve dette 4. At vurdere hvilke konflikter der er værd at gå ind i, og hvilke der ikke er det De første sessioner handler om at diskutere og fremhæve deltagernes mål. Man tilstræber, at der er overskuelige rammer og en vis genkendelighed i, hvad der skal ske. Der vil hver gang være en dagsorden, som i hovedpunkter er ens fra gang til gang. Normalt vil der være en tavle eller flipover, hvor dagsorden er skrevet op. Træningen i hver enkelt session tilrettelægges så præcist som muligt, så den retter sig mod de vanskeligheder, som gruppens medlemmer har og de mål, som deltagerne har sat sig. I hver træningssession skal der være en generalisering til borgerens hverdag. Hver ugentlige session er bygget op på samme måde og består af følgende elementer 8 : Runde Hjemmeøvelse fra sidst Oplæg/undervisning Deltagererfaring med temaet inddrages Rollespil Problemløsning: I stedet for rollespil kan vælges at arbejde med problemløsningsstrategien 8 Se bilag 1, hvor selve rundens elementer udfoldes. 8

9 Ny hjemmeøvelse Afslutning Individuelle målsætninger Ved visitation udarbejdes borgerens individuelle målsætninger. Disse målsætninger inddrages løbende igennem hele gruppeforløbet på forskellig vis. Vigtig viden om sociale færdigheder Sociale færdigheder er de færdigheder, som sætter os i stand til at fungere i mødet med andre. De er imidlertid svære at beskrive kortfattet og indfange i en simpel definition. Sociale færdigheder er særdeles komplekse og indbefatter på en gang nonverbale færdigheder, grundlæggende verbale færdigheder, samtalefærdigheder og selvbeskyttende færdigheder. På samme måde, som det gælder for en række andre evner og færdigheder, er der tale om færdigheder, som de fleste i almindelighed anvender uden større besvær og uden at bemærke, at de bruger dem. Færdigheder som gruppetrænerne skal undersøge og understøtte udviklingen af hos borgerne i forløbet. Sociale færdigheder omfatter blandt andet: Nonverbale færdigheder: Øjenkontakt Mimik Gestikulation Kropsholdning Kropsretning Hvor man placerer sig i rummet i forhold til andre Hvor tæt man går på andre Samtalefærdigheder: At indlede en samtale At være på og præsentere sig selv At lytte og høre andres udsagn At give udtryk for interesse og venlighed At give og modtage ja og nej signaler At vedligeholde en samtale At finde på samtaleemner At afslutte en samtale og invitere til at tale sammen en anden gang At udtrykke følelser, behov og holdninger At argumentere Grundlæggende verbale færdigheder: Tonefald Lydstyrke Talehastighed Tydelighed Sætningsopbygning Timing Indhold Selvbeskyttende færdigheder: At bede om hjælp og støtte At give og modtage kritik At sige sine meninger, holde fast og sige fra med respekt for andre At håndtere egne og andres frustrationer og intense følelser At håndtere vrede og uenigheder At gå aktivt ind i konfliktløsning At reducere stress At undvige unødige konflikter og stress At prioritere problemer, og hvad der skal gøres ved forskellige konflikter. 9

10 At finde et passende niveau for, hvor personlig man er i samtalen Sociale færdigheder bygger på andre grundlæggende færdigheder. Metoden Social Færdighedstræning vil, udover træning af de kommunikative færdigheder, som fremgår af skemaet ovenfor, også omfatte træning af de grundlæggende kognitive (inklusive problemløsningsfærdigheder) og følelsesmæssige færdigheder, samt i mindre omfang kropslige og handlemæssige færdigheder Kognitive færdigheder: At mobilisere tanker og ord At vedvarende holde opmærksomheden og koncentrationen At planlægge og organisere sig ift. At opfylde behov, mål og intentioner At lære af det sagte og det skrevne At huske på kort og lang sigt At huske navne, ansigter og personkarakteristika At genkende situationer At generalisere og tænke abstrakt At danne rimelige tolkninger af andres tanker, antagelser og intentioner Følelsesmæssige færdigheder: At identificere følelser At lødigt give udtryk for sine følelser At identificere og forstå andres følelser At forstå, hvordan følelsen påvirker en At blive mindre påvirket af negative følelser At holde fast i gode oplevelser med positive følelser At nuancere følelser ikke opleve alt enten sort eller hvidt At udholde og bearbejde følelser At skelne mellem følelser, og hvad der faktuelt sker i sociale situationer At undlade at handle for hurtigt og for voldsomt på følelser At lande igen efter stærke følelser Problemløsningsfærdigheder: At tage et problem af gangen At samle informationer om, hvad man har af handlemuligheder At få inspiration af, hvordan andre ville løse problemet At vægte fordele og ulemper At afprøve og se, om det virker At ændre på det, der kan ændres og konstatere, at der er noget, der ikke kan ændres lige nu At planlægge og organisere sin indsats mod stress og symptomer. Følelsesmæssige færdigheder intime relationsfærdigheder: At være venlig, kærlig, nærværende og indlevende i samvær At finde interesse, lyst og glæde i at være sammen med andre og vise det At give og modtage ros og anerkendelse At bruge tid og energi på relationer At finde og dyrke fælles interesser, såvel som egne interesser At finde balance mellem egne og andres behov, ønsker og krav At gøre tilnærmelser og reagere på andres tilnærmelser på passende vis At sige til og fra ift., hvor tæt man ønsker en relation skal være At mester relationers og kærlighedens 10

11 med- og modgang. Kompetencer hos medarbejderne Gruppetrænerne ska,l for at kunne arbejde med Social Færdighedstræning, være kvalificeret til metoden, hvorfor der til metoden er knyttet kompetenceudvikling og løbende supervision. Gruppertrænerne skal certificeres. Forudsætninger og karakteristika hos gruppetrænerne forud for kompetenceudviklingen Uddannelse: Gruppetrænerne har relevant uddannelsesmæssig baggrund som fx pædagog, ergoterapeut, sygeplejerske, fysioterapeut, social- og sundhedsassistent, socialrådgiver eller lærer. Grundlæggende viden: Gruppetrænerne har en grundlæggende viden om de mest centrale psykiatriske lidelser hos målgruppen angst, fobi, depression, bipolare lidelser og psykoser og de karakteristiske symptomer knyttet hertil.gruppetrænerne har ligeledes viden om de sociale problemer og pinsler, som ofte er forbundet med disse symptomer, fx dålig økonomi, manglende netværk, problematisk boligsituation, isolation, oplevelse af afmagt, misbrug mv. Personlige kompetencer: Gruppetrænerne har generelle kvalifikationer i forhold til arbejdet med borgere med psykiske lidelser som f.eks. varme, empati, entusiasme, fleksibilitet, gode sociale færdigheder, villighed til at lytte og evne til at sikre struktur og støtte, samt evne til at strukturere samtaler, arbejde med problemløsning og til at skabe alliance udfra borgens præmisser. Opnåede kvalifikationer i udannelsesforløbet og i kompetenceforløbet: Gruppetrænerne skal gennem kompetenceudviklingsprogrammet tilegne sig specifikke kvalifikationer, der relaterer sig til det at anvende metoden Social Færdighedstræning overfor borgere med psykiske lidelser. Disse kvalifikationer relaterer sig til: Viden om grundlæggende adfærdsprincipper Evne til at præsentere materialet i en let forståelig form Evne til at planlægge og gennemføre rollespilsøvelser Evne til at engagere og motivere deltagerne i træningsøvelser Evne til at give specifik feedback i forhold til de verbale og nonverbale elementer i rollespil Evne til at fremstå direktiv, involveret og direkte i undervisningen Evne til at tilrettelæge skræddersyet hjemmearbejde i forhold til deltagernes individuelle behov Evne til at håndtere problematisk adfærd, som måtte opstå i gruppesessionerne Kompetenceudviklingsforløbet i Social Færdighedstræning består af: 11

12 Fire dages introducerende kursus, hvor målgruppens psykiske vanskeligheder og elementerne i Social Færdighedstræning gennemgås grundigt. Metodetilgang/metodeforståelse gennemgås grundigt. Indholdet i metoderne præsenteres og afprøves. Der gennemføres oplæring i brug af metoderedskaberne og manualerne. Supervision en dag månedligt, hvor der lægges vægt på understøttelse af den fortsatte faglige og personlige udvikling som gruppetræner. Opfølgende seminar af en dags varighed. Uddannelsen til gruppetræner er praktisk orienteret, og indeholder et centralt element af træning og rollespil. Visitation til gruppebaseret Social Færdighedstræning Når en borger henvises til et gruppebaseret forløb i Social Færdighedstræning, afholder de to gruppetrænere en visitationssamtale med borgeren. Der skal i hver enkelt samtale tages højde for, hvor meget information deltageren kan tage ind, og hvilket niveau sproget skal være på. Følgende områder indgår i visitationssamtalen: Vurdering Visitationssamtalen giver gruppetrænerne mulighed for sammen med borgeren at vurdere, om borgeren vil have gavn af Social Færdighedstræning og er klar til at indgå i gruppen. Gruppetrænerne skal bl.a. overveje følgende: o Deltagerens symptomer skal være så stabile som muligt. Gruppemedlemmer som er aktivt psykotiske kan have svært ved at følge undervisningen. o Det er ønskeligt, at deltagerne er i stand til at deltage i gruppen uden at tale med sig selv, være forstyrrende eller udvise anden problemadfærd. o Det er bedst, hvis deltageren kan kommunikere ved at bruge simple sætninger, kunne bevare koncentrationen mindst 5 minutter uden at afbryde og kan følge simple instruktioner Orientering om gruppebaseret Social Færdighedstræning. Herunder nogle eksempler på, hvad der kan være vigtigt at orientere om: o Hvad er sociale færdigheder? o Hvorfor er sociale færdigheder vigtige? o Hvad er grunde til manglen på sociale færdigheder? o Hvad er Social Færdighedstræning? o Hvilke sociale færdigheder bliver der undervist i? o Hvor tit skal man møde? 12

13 Målsætning, hvor gruppetrænerne hjælper borgeren med at sætte mål for forløbet: o Her kan det være en god ide, at gruppetrænerne i forvejen har et vist kendskab til borgerens ressourcer og problemområder, f.eks. fra henvisningen. o Gruppetrænernes opgave er bl.a. at hjælpe borgerne med at bryde mål ned til opnåelige skridt på vej mod større mål Hvis en borger vurderes til at kunne have gavn af at deltage i forløbet, men borgeren ikke aktuelt er motiveret og ønsker at starte, så er det vigtigt, at gruppetrænerne holder sporadisk kontakt til borgeren med henblik på at øge borgerens motivation. Rammer for gruppebaseret Social Færdighedstræning I den gruppebaserede Sociale Færdighedstræning skal følgende rammer og forhold være afklaret og sikret: Gruppen skal ledes af to gruppetrænere Antallet af deltagere i gruppen er 8-10 Faste og samme lokaler gennem hele forløbet. Gruppen er lukkede ingen løbende optag. Alle borgere skal udredes ved hjælp af voksenudredningsmetoden af en myndighedsperson før de deltager i en visitationssamtale med gruppetræneren. 13

14 Bilag 1. Runden. Man starter sessionen med, at deltagerne fortæller om deres uge, hvad de har lavet, hvad der har fyldt deres uge og om der er noget de gerne vil have indpasset i forhold til dagens emne. Idéen i runden er, at gruppetrænerne i starten styrer runden og interesseret spørger ind til hver deltager i et par minutter. Senere i forløbet er det meningen, at deltagerne overtager denne funktion. Runden bliver således første element, som deltagerne kan tage med sig fra den sociale færdighedstræning til hverdagslivet, idet de fleste møder mellem mennesker består af, at man først fortæller lidt om, hvad man foretager sig for tiden og interesseret spørger ind til, hvad den anden foretager sig. Hjemmeøvelse fra sidst. Man gennemgår de øvelser, deltagerne har lavet siden sidste session, og man forsøger at bygge bro fra sidste session til temaet for den aktuelle session. Hjemmeøvelser er en meget vigtig del af færdighedstræning, idet øvelserne hjælper deltagerne med at overføre det lærte og træne det i deres hverdagsliv. Pointen er, at det egentligt terapeutiske arbejde sker i deltagernes liv, ikke i en enkelt session om ugen. Ofte kan det være en god ide at spørge deltagerne om, hvorfor man mon laver hjemmeøvelser og få dem selv til at forklare, hvorfor det er en god idé. Ellers kan det være klogt at forklare rationalet regelmæssigt og søge at sikre, at der gives hjemmeøvelser, der ikke er for svære, især ikke i starten. I starten kan en øvelse være blot at overveje på vej hjem, hvad der var rart at høre om i runden. Hvis øvelserne er overkommelige og opleves meningsfyldte, sjove og succesfyldte, er det nemmere at få lyst til at lave dem mellem hver session. Oplæg/undervisning. Social Færdighedstræning indeholder også psykoedukation og undervisning i viden om det tema, som gruppen er i gang med. Det kan fx være undervisning i angstreaktioner og angstbehandling, eller det kan være et kort oplæg om, hvad nonverbal kommunikation er. Det er bedst, at oplæg er så korte som mulige og at de lægger op til inddragelse af deltagerne, fx ved at lave en brainstorm om, hvad almindelige angstreaktioner er, eller hvad andre lægger mærke til af nonverbale signaler. I det hele taget er det at foretrække at inddrage deltagernes erfaringer, før der doceres om, hvad erfaringer eller forskning siger. Deltagererfaring med temaet inddrages. Det er vigtigt, at betone temaets relevans for deltagerne og som beskrevet ovenfor inddrage deltagernes erfaringer. Det er en god ide, at få deltagerne til at fortælle om situationer i forbindelse med temaet fra deres eget liv, hvor de kan fortælle nærmere om, hvad der skete, hvad de tænkte, hvad de følte, hvordan 14

15 de havde det kropsligt i situationen og hvordan de handlede. Ofte vil man gennemgå situationen ud fra den kognitive grundmodel. Hvis en vanskelig situation beskrives, vil man se på, om der er nogle negative automatiske tanker, som gør situationen mere negativ og måske værre og mere oversvømmende, end den behøver at være. Man kan diskutere, om der er muligheder for at se anderledes på situationen, om man kan handle anderledes, hvad man kan lære af situationen, og hvad man kan forsøge at gøre, hvis situationen opstår igen. Rollespil/situationsøvelse. Især fra og med samtalemodulet vil rollespil indgå i færdighedstræningen. For mange har rollespil en negativ eller skuespilagtig klang, hvorfor man kan vælge at kalde det situationsøvelser i stedet. Det væsentlige er, at den, der øver noget, som udgangspunkt ikke spiller roller, men netop spiller sig selv. Rollespil vil oftest vare fra 1 til 5 minutter, sjældent længere. Rollespil kan indebære træning i kommunikative færdigheder, hvor hver færdighed kan danne udgangspunkt for en øvelse. Skal man f. eks. øve på vedligeholdelse af en samtale, kan deltagerne på skift have den rolle at holde samtalen i gang. Deltageren, der er på, skal spille sig selv og forsøge at gøre en bevidst indsats for at holde en samtale i gang. Træneren eller en af de andre deltagere skal i dette eksempel, f. eks. fortælle om sin hobby. Man undersøger sammen, hvad der virker, og hvad deltageren kan tage ved lære af og kan træne i andre sammenhænge, også udenfor sessionerne. Rollespil kan også tage udgangspunkt i konkrete hændelser, hvor deltageren ønsker, at han reagerer anderledes, eller hvor deltageren finder, at situationen passer på det tema, som man er i gang med at træne. Hvis man skal have deltagerne til at engagere sig i rollespil, må man betone, at det er naturligt at være genert i starten, og at rollespillene skal handle om deres liv. Det er ikke skuespil. Det er vigtigt at rose, anerkende og anerkende og rose. Trænerne engagerer øvrige deltagere i at observere andres rollespil og give positiv feedback til andres rollespil. Typisk vil man starte med meget korte rollespil og oftest med trænerne på slap line, så deltagerne kan få et indtryk af, at det er både sjovt og ufarligt. (kunne være en boks eller figur) Rollespil forløber efter følgende program: ( Det her er taget fra Allans materiale (ansøgningen) men der er umiddelbart fuld overensstemmelse til Mueser side jeg har kun skimmet teksten) Find sammen rationalet for, at den pågældende færdighed er vigtig Diskutér trin for trin, hvad færdigheden eller situationen indebærer eller kræver Aftal hvem, der gør hvad, og hvor længe det står på 15

16 Rollespil spil rollen som aftalt Positiv feedback fra deltagere og trænere. Man spørger først de andre deltagere om, hvad Den, der var på, gjorde godt. Dernæst finder trænerne yderligere eksempler på, hvilke positive sociale færdigheder vedkommende benyttede i rollespillet. Korrektiv feedback Her trækker man frem, hvad deltageren egentlig gerne vil udtrykke, og hvordan det kan gøres passende. Man spørger først deltageren og dernæst holdet, hvad deltageren kunne have gjort mere af eller anderledes til næste gang for i endnu højere grad, at lykkes med sit mål. Nyt rollespil. Deltagere gentager rollespillet, med inkorporering af den korrektive feedback. Positiv feedback. Igen bemærkes det positive Øvelsen afrundes, og det diskuteres eventuelt, hvordan man kan træne færdigheden til næste gang. Problemløsning: I stedet for rollespil kan man vælge at arbejde med problemløsningsstrategier. Der vil gennem forløbet være en udbredt brug af en problemløsningsmodel til træning af deltagernes problemløsningsfærdigheder. Man forsøger at trække på den viden og kreativitet, der er i gruppen og høre, hvad der kan være af konkrete forslag til løse konkrete problemer. Deltagerne vil så kunne afprøve disse løsningsforlag udenfor sessionerne. (kan være en figur) Problemløsning: Identifikation af problemet. Overblik over løsningsmuligheder - Brainstorm. Fordele og ulemper ved de forskellige løsninger. Planlægning af den valgte løsning (hvor/hvordan/hvornår). Forudsigelse af vanskeligheder - Nødvendige ressourcer til at overkomme vanskeligheder. Udførelse og evaluering. Ofte kan man i forbindelse med diverse diskussioner lave brainstorm separat. Man kan sige, at brainstorming er mere uforpligtende og hurtigere at lave end en hel problemløsning. Brainstorming er desuden meget velegnet til at engagere deltagerne. Ny hjemmeøvelse. Inden gruppen slutter, foreslår man en ny hjemmeøvelse til deltagerne. En øvelse kan være at tage en drøftelse med sin kontaktperson om, hvad klassiske angstreaktioner er eller lægge mærke til nonverbale signaler i en tv-debat, fodboldkamp eller derhjemme næste gang ved spisetid. Selve hjemmeøvelsen skal udspringe af deltagerens mål, deltagerens færdigheder og motivation, de aktuelle temaer i gruppen, de aktuelle metoder og strategier, der trænes i gruppen. 16

17 Hvis Deltageren synes, at det lugter af lektier, kan man overveje at kalde dem noget andet, f. eks. træningsopgaver, hjemmetræning, terapi ud af huset, afprøvning, aftjekning mv. For mange deltagere bliver det relativt uproblematisk at få hjemmeøvelserne lavet, når det er blevet en fast vane. Det vil altid være bedst at give øvelserne med på skrift, at skræddersy overkommelige øvelser sammen med den enkelte deltager, samt være så tydelig som muligt om, hvad, hvordan, hvornår, med hvem øvelsen skal foretages. Det er en fordel, hvis man har nogen, som kan hjælpe med opgaven ved behov, f. eks. familie, kontaktperson eller venner. Afslutning. På gensyn-runde. Sessionen afsluttes med afrundende bemærkninger og en runde om deltagernes planer indtil næste gang. Det giver alle en mulighed for at vide lidt om, hvad de kan spørge ind til næste gang. Det kan være, at nogen bliver inspireret af de andre, eller finder ud af, at de vil foretage sig noget sammen. Som i den indledende runde trænes også her færdigheder, som deltageren kan tage med sig. 17

Kognitivt baseret træning af sociale færdigheder Psykolog Allan Fohlmann allan@fohlmann.dk

Kognitivt baseret træning af sociale færdigheder Psykolog Allan Fohlmann allan@fohlmann.dk Kognitivt baseret træning af sociale færdigheder Psykolog Allan Fohlmann allan@fohlmann.dk 1 Vi kender det selv! Nogen gange kan selv småting gøre at vi har mindre lyst til social samvær -13.30 2 3 4 5

Læs mere

Vi kender det selv Nogen gange kan selv småting gøre at vi har mindre lyst til social samvær 2

Vi kender det selv Nogen gange kan selv småting gøre at vi har mindre lyst til social samvær 2 Uddelingskopier www.capopus.dk Kognitiv baseret træning af sociale færdigheder Allan Fohlmann Cand. psyk. aut. Vi kender det selv Nogen gange kan selv småting gøre at vi har mindre lyst til social samvær

Læs mere

SOCIAL FÆRDIGHEDSTRÆNING

SOCIAL FÆRDIGHEDSTRÆNING Dette er et genoptryk med venlig tilladelse af psykiatrifonden: Kapitel 12 "Social færdighedstræning" af Allan Hedegaard Fohlmann i bogen Psykose hos unge - symptomer, behandling og fremtid af Merete Nordentoft,

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

På vej mod et bedre liv Social færdighedstræning i gruppe

På vej mod et bedre liv Social færdighedstræning i gruppe På vej mod et bedre liv Social færdighedstræning i gruppe Cand. Psych.Aut og Lotte Sønderby Team for Misbrugspsykiatri, Århus Universitetshospital Risskov Hvad er Bedre liv programmet?.et gruppebaseret,

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Jens Einar Jansen, psykolog i OPUS Rigshospitalet jens.einar.jansen@rh.regionh.dk Kristin Munch Ryg, psykolog i OPUS Bispebjerg kryg0001@bbh.regionh.dk Psykoedukation

Læs mere

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680.

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680. Indledning I Lov om Social Service 85, er det muligt at søge Handicap- og Psykiatriafdelingen om at få socialpædagogisk støtte i eget hjem. For at blive tildelt socialpædagogisk støtte, skal du have en

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven Forslag til kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem 85 serviceloven Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 2011 1 Indledende 3 Principper 3 Socialpædagogisk støtte 4 Hvem

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Kursus Katalog Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Emner 4 Udviklingshæmning 5 Autismespektrumforstyrrelser 6 Angst 7 OCD 8 Depression og Bipolar lidelse 9 Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Arbejdsark alkohol og stoffer

Arbejdsark alkohol og stoffer 1 Vibeke Zoffmann 04-01-2007 Arbejdsark alkohol og stoffer 2 Vibeke Zoffmann Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 04-01-2007 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål VUM superbrugerseminar Maj 2014 Formål og mål i sagsbehandlingen Formål: At give indsigt i anvendelsen af formål og mål At give gode råd til hvordan

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Retningsgivende dokument Retningslinje for individuelle planer: Overordnet Udarbejdelse af den individuelle plan skal som minimum omfatte: 1. Udredning

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Holbølls Minde

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe 2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk

Læs mere

Teknologi i kognitiv intervention

Teknologi i kognitiv intervention Demensdagene 2015 Symposium 1: Teknologiske muligheder Teknologi i kognitiv intervention Laila Øksnebjerg Neuropsykolog laila.oeksnebjerg.02@regionh.dk Nationalt Videnscenter for Demens Agenda Mit fokus:

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Hjælp til håndtering af stress og depression 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Kort om oplægget Hvad er Hjælp til håndtering af stress og depression? Hjælp IKKE behandling

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på

Læs mere

ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC

ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC Indhold Præsentation af KKUC s tilgang til Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) som misbrugsbehandling for klienter med borderline Eksempler på justeringer af behandlingen og

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2013 1. KOMPETENCEMÅL TRIN 1... 3 2. MÅL FOR FAGENE - TRIN 1...

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted Botilbuddet Parkvænget

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted Botilbuddet Parkvænget Beskrivelse af det kliniske undervisningssted Botilbuddet Parkvænget Adresse: Byparkvej 87 Postnummer: 2600 Telefonnr.til afd./ stedet: 45 11 70 65 Telefaxnr.: 45 11 70 99 Hjemmeside: Lederen Navn og titel:

Læs mere

Pædagogisk Metode- beskrivelse

Pædagogisk Metode- beskrivelse Pædagogisk Metode- beskrivelse Side 1 af 9 Indledning Faglig tilgang Pædagogiske metoder - KRAP o Beskrivelse o Valg o Implementering o Redskaber o Effekt - Neuropædagogik o Beskrivelse o Valg o Implementering

Læs mere

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for: Indledning SUF Albertslund er et socialpædagogisk støtte- og behandlingstilbud til unge mellem 18 og ca. 35 år med sociale, adfærds, personlige, psykiske og/eller psykiatriske problemer. SUF Albertslund

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelse for Socialpsykiatrisk Støtte i eget Hjem

Kvalitetsbeskrivelse for Socialpsykiatrisk Støtte i eget Hjem Kvalitetsbeskrivelse for Socialpsykiatrisk Støtte i eget Hjem efter Lov om Social Service 85 Socialpsykiatrisk Center Herning FEB 2014 Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. side 3 2. Værdigrundlag for støtte

Læs mere

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A

Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende. Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Introduktion til pakkeforløb for patienter og pårørende Ambulatorium for gruppeterapi, afsnit 803A Program Introduktion til pakkeforløb Kognitiv adfærdsterapi til angst og depression Psykoedukation (dvs

Læs mere

LIVET MED SKIZOFRENI

LIVET MED SKIZOFRENI LIVET MED SKIZOFRENI HJÆLP OG BARRIERER PSYKIATRIFONDENS SKIZOFRENI-UNDERSØGELSE 213 PSYKIATRIFONDEN.DK UNDERSØGELSENS BAGGRUND Psykiatrifonden gennemførte i foråret 213 en spørgeskema-undersøgelse blandt

Læs mere

Borgerens funktionsniveau medfører en af følgende begrænsninger i forhold til en eller flere daglige aktiviteter:

Borgerens funktionsniveau medfører en af følgende begrænsninger i forhold til en eller flere daglige aktiviteter: Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 VISITATATIONSRETNINGSLINJER 2.4.2 VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING Tr2-pakke Hvem kan få træning Borgere med nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Pædagogisk arbejde med udviklingshæmmede med sindslidelser 45392 Udviklet af: Jørgen Mohr Poulsen Social- og Sundhedsskolen, Vejle Amt 6. julivej

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Aktivgruppe 4 i Center for Misbrugsbehandling og Pleje

Aktivgruppe 4 i Center for Misbrugsbehandling og Pleje Aktivgruppe 4 i Center for Misbrugsbehandling og Pleje Velkommen til Aktivgruppe 4 og til et 12 ugers behandlingsprogram. Dette hæfte vil være din manual, og på de følgende sider vil du blive introduceret

Læs mere

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser Psykinfo Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser 30-11-10 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj.professor Fire klinikker i psykiatrien i Region Midtjylland behandler angst- og tvangslidelser Klinik for

Læs mere

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejde med sindslidende med misbrug 40599 Udviklet af: Claus Lundholm Social

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.

Læs mere

Program dag 4 OVERBLIK OVER METODER. Ballonøvelse INTRODUKTIONSUDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI. 2. modul, dag 4 v/ psykolog Niels Baden

Program dag 4 OVERBLIK OVER METODER. Ballonøvelse INTRODUKTIONSUDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI. 2. modul, dag 4 v/ psykolog Niels Baden Program dag 4 INTRODUKTIONSUDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI 2. modul, dag 4 v/ psykolog Niels Baden 9.00 10.20 Sagsformulering / adfærdseksperimenter 10.20 10.40 Kaffepause 10.40 12.00 Adfærdseksperimenter

Læs mere

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Emotionernes betydning VREDE Konfliktskala Umiddelbare konfrontation Bygget op over kortere tid Bygget op over længere tid Du

Læs mere

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Udredningsskema. Fysisk funktionsnedsættelse Eksempelvis: Hørenedsættelse, kommunikationsnedsættelse, mobilitetsnedsættelse, synsnedsættelse og

Udredningsskema. Fysisk funktionsnedsættelse Eksempelvis: Hørenedsættelse, kommunikationsnedsættelse, mobilitetsnedsættelse, synsnedsættelse og Udredningsskema Årsag til henvendelsen [mulighed for at angive baggrunden for s henvendelse] [Oplysninger kan generes fra felt i sagsåbningsskema] Fysisk funktionsnedsættelse Eksempelvis: Hørenedsættelse,

Læs mere

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet 2015 1 Ydelseskatalog for

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt)

Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt) Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt) Lovgrundlag Modtager af indsatsområdet Formål Retningsgivende mål Hvad indeholder indsatsområdet Lov om Social Service december

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere