Metodebeskrivelse. Social Færdighedstræning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Metodebeskrivelse. Social Færdighedstræning"

Transkript

1 Metodebeskrivelse Social Færdighedstræning 1

2 Indholdsfortegnelse Metodebeskrivelse... 1 Social Færdighedstræning... 1 Lidt om 19M puljen - Kvalitet i den kommunale indsats overfor borgere med svære psykiske lidelser... 3 Metodebeskrivelsens opbygning... 3 Teoretisk baggrund... 3 Forståelsen af sociale færdigheder... 4 Baggrund for brugen af metoden Social Færdighedstræning i dette projekt... 4 Evidens og erfaringer med metoden... 5 Overordnet formål med afprøvningen af Social Færdighedstræning overfor borgere med svære psykiske lidelser... 6 Målgruppe for Social Færdighedstræning... 6 Fremgangsmåder i Social Færdighedstræning... 7 Sessionernes opbygning og afvikling Individuelle målsætninger... 9 Vigtig viden om sociale færdigheder... 9 Kompetencer hos medarbejderne Forudsætninger og karakteristika hos gruppetrænerne forud for kompetenceudviklingen Uddannelse: Grundlæggende viden: Personlige kompetencer: Opnåede kvalifikationer i udannelsesforløbet og i kompetenceforløbet: Visitation til gruppebaseret Social Færdighedstræning Rammer for gruppebaseret Social Færdighedstræning

3 Lidt om 19M puljen - Kvalitet i den kommunale indsats overfor borgere med svære psykiske lidelser Ifølge SFI s rapport Et liv i egen bolig (2012) er der et behov for at arbejde mere vidensbaseret med bostøtteindsatsen. Derfor er der i puljen Kvalitet i den kommunale indsats overfor borgere med svære psykiske lidelser fokus på at løfte kvaliteten af den kommunale bostøtteindsats ved at afprøve evidensbaserede metoder, der understøtter de kommunale rehabiliterende indsatser og derved understøtter borgerens recoveryproces. Den kommunale Bostøtte, der opererer efter Servicelovens 85, er nærværende projekts centrale medarbejdergruppe. De skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer projektets centrale målgruppe. Metodebeskrivelsens opbygning I denne metodebeskrivelse gives en foreløbig og overordnet beskrivelse af indholdet i metoden Social Færdighedstræning i grupper. Metodebeskrivelsen indeholder en beskrivelse af det teoretiske afsæt for afprøvningen af Social Færdighedstræning i dette projekt. Dernæst gives et indblik i eksisterende erfaringer med metoden, samt hvilken grad af evidens, der ligger til grund for afprøvning af Social Færdighedstræning i dette projekt. Efterfølgende beskrives de overordnede formål med afprøvningen af metoden med et særligt fokus på hvilke gevinster, der forventes at være på borgerniveau. Herefter følger en opridsning af målgruppen for Social Færdighedstræning samt en gennemgang af den praktiske udførelse af metoden. Herunder beskrives blandt andet de nødvendige kompetencer hos medarbejderne samt processen for visitation af borgeren til tilbuddet. Der foreligger manualer for metoden på engelsk, svensk og dansk, og med udgangspunkt i disse manualer er sammensat en tilpasset dansk manual. Manualer og undervisningskompendier vedhæftes denne beskrivelse som bilag. Teoretisk baggrund Professor i psykiatri, Robert Paul Liberman, udviklede Social Færdighedstræning i 1960 erne dels med inspiration fra psykolog og professor Albert Banduras sociale læringsteorier, Joseph Wolpes assertionstræning og dels med afsæt i kognitiv adfærdsteoribanduras sociale læringsteorier handler om, hvordan adfærd generelt kan indlæres ved iagttagelse af andres adfærd 1. Kognitiv adfærdsteori rummer en tilgang, der involverer hjælp til personer til at se konsekvenser af egen adfærd, forstå egne motiver og udvikle nye måder at kontrollere egen adfærd på, og inkluderer træning i sociale 1 Se fx Social Learning Theory (1977) og Self-Efficacy. The Exercise of Control" (1997). 3

4 færdigheder (Vennard, Sugg og Hedderman 1997). Der lægges således vægt på, at deltageren er aktiv og tager stilling til forskellige sociale situationer (Fohlmann 2009: 161). Forståelsen af sociale færdigheder Metoden Social Færdighedstræning bygger på en grundlæggende antagelse om, at sociale færdigheder skal forstås i lyset af socialt samvær. Det er gennem færdighederne, at mennesker opfatter hinanden, og det er gennem samværet, at færdighederne opstår, udvikles og forstærkes. Sociale færdigheder sætter os med andre ord i stand til at fungere sammen med andre i sociale sammenhænge (Fohlmann 2009: 163) 2. Sociale færdigheder er komplekse, og når vi indgår i socialt samvær med andre, bliver sociale færdigheder vævet ind i sociale normkorder omkring, hvad der er socialt acceptabelt at gøre og sige i bestemte situationer. Disse sociale normkoder er kontekst- og situationsbestemte, og personers adfærd kan derfor ikke undersøges uafhængigt af konteksten. Den kliniske psykolog og professor Kim T. Mueser m.fl. viderebringer det adfærdsteoretiske perspektiv på sociale færdigheder i den praktiske guide til Social Færdighedstræning Social Skills Training for Schizophrenia (2004). Mueser m.fl skriver ligeledes om sociale færdigheder, at disse er sammenbundet med sociale normkoder, som udgøres af menneskers opfattelser af, hvad acceptabel og uacceptabel adfærd er i bestemte situationer. Normkoder kan for eksempel handle om vores påklædning, adfærd samt regler om, hvad man kan/ikke kan sige i en bestemt situation, og forskellige sociale situationer har vidt forskellige rammer for, hvilken adfærd der er acceptabelt og passende (Bellack et.al. 2004: 3) 3. På baggrund af det ovenstående kan man sige, at forståelsen af sociale færdigheder inden for metoden Social Færdighedstræning tager blandt andet afsæt i socialkonstruktivistiske videnskabsteoretiske betragtninger. Dette kommer især til udtryk ved, at sociale færdigheder betragtes som noget, der udvikles og forstærkes i sociale interaktioner med andre. Samtidigt er det i sociale interaktioner med andre, at bestemte former for adfærd konstrueres som værende socialt acceptabel eller uacceptabel. Baggrund for brugen af metoden Social Færdighedstræning i dette projekt Som tidligere nævnt, er Social Færdighedstræning en psykosocial metode, der oprindeligt er udviklet af den amerikanske psykiater Robert Paul Lieberman i 1960 erne. Metoden er efterfølgende blevet tilpasset en skandinavisk kontekst af blandt andre den svenske psykolog Per Borell. I en dansk kontekst er Social Færdighedstræning yderligere blevet tilpasset af Allan Fohlmann og Merete Nordentoft til behandlingspsykiatrien. Afprøvning af metoden i den danske behandlingspsykiatri har fundet sted i regi af OPUS, og metoden har været underlagt et 2 Psykose Hos Unge Symptomer, Behandling og Fremtid, Nordentoft et.al Social Skills Training for Skizophrenia A Step-by-Step Guide, Bellack et.al

5 randomiseret effektstudie. Social Færdighedstræning har været et fast tilbud i behandlingen af mennesker med psykose siden OPUS startede 1998 (Fohlmann 2009: 161). Social Færdighedstræning vil i dette projekt, såvel som i Borells tilpasning af metoden, være baseret på et kognitivt grundlag. Evidens og erfaringer med metoden Social færdighedstræning er en af de bedst undersøgte metoder til forbedring af funktionsevne og evne til selvstændig livsførelse. Evidensen for Social Færdighedstræning er afdækket i en række internationale randomiserede kontrollerede studier i flere lande (heriblandt USA, Sverige og Danmark). Metoden er primært undersøgt i forhold til personer med skizofreni, men der er ingen forbehold i selve metoden, der betinger, at den udelukkende skulle være anvendelig i forhold til personer med skizofreni. Metoden er dog mindre velbelyst til andre målgrupper end skizofreni. Studierne og undersøgelserne af social færdighedstræning viser følgende: Ifølge de svenske nationale retningslinjer viser forskningen, at Borgernes sociale færdigheder forbedres og negative symptomer reduceres 4. Ifølge en stor metaanalyse, viste Social Færdighedstræning sig at have stor effekt på indlærte sociale færdigheder, moderat effekt på sociale færdigheder i hverdagssituationer, moderat effekt på psykosocial funktion samt moderat effekt på negative symtomer 5. 7 ud af 8 amerikanske reviews 6 af forskningen i effekterne af Social Færdighedstræning fra perioden viser bemærkelsesværdige ens resultater: o Deltagerne kan lære sociale færdigheder. o Deltagerne kan opretholde sociale færdigheder over tid og efter afslutning af træningsforløbet. o Der sker en vis grad af spontan generalisering af færdigheder fra træningssituationer til nye situationer. o Social Færdighedstræning øger det sociale funktionsniveau og kvaliteten og antallet af sociale kontakter. o Social færdighedstræning har begrænset effekt på sværhedsgraden af symptomer, tilbagefald og genindlæggelser. 4 Nationella riktlinjer för psykosociala insatser vid schizofreni eller schizofreniliknande tillstånd 2011 stöd för styrning och ledning 5 Kurtz MM, Mueser KT. A meta-analysis of controlled research on social skills training for schizophrenia. J Consult Clin Psychol 2008;76: Bellack, A.S. et al (2004) Social Skills Training for Skizophrenia. A Step-by-Step Guide. 2. udgave. The Guilford Press New York 5

6 Overordnet formål med afprøvningen af Social Færdighedstræning overfor borgere med svære psykiske lidelser Formålet med indsatsen er på borgerniveau, at flere borgere opnår fuld recovery, dvs. kommer sig helt, eller social recovery, dvs. kommer sig socialt. Ved fuld recovery har borgeren et totalt fravær af kliniske symptomer og formår at vende tilbage til det funktionsniveau, som vedkommende havde inden sygdommen. Ved social recovery kan borgeren stadigvæk fremvise kliniske tegn på psykisk lidelse, men disse symptomer forhindrer ikke borgeren i at mestre eget liv. Det vil for eksempel betyde, at borgeren indgår i sociale netværk og sociale aktiviteter, bibeholder eller opnår beskæftigelse, gennemfører uddannelse, og undgår indlæggelse på psykiatriske afdelinger (Eks. kommer omkring 35 % sig socialt af en skizofrenilidelse). Ved at træne en række psykosociale færdigheder støttes borgerne i at leve et selvstændigt liv og bedre deres livskvalitet. Ved at afprøve metoden Social Færdighedstræning forventes det blandt andet, at borgerne i projektkommunerne i højere grad end hidtil opnår: Et sundere liv med mindre risiko for tilbagefald og genindlæggelse. En mere velfungerende støtte i dagligdagen her af eks. bostøtte, venner, familie, andre professionelle og andet netværk. Bedre kontakter til andre. Bedre problemløsning ifht. vanskeligheder i dagligdagen. Bedre koncentration og færre tankeforstyrrelser. Rigere fritid. Evt. mere meningsfuld beskæftigelse eller uddannelse. Øget kendskab til rettigheder og muligheder. Målgruppe for Social Færdighedstræning Målgruppen for metoden Social Færdighedstræning er borgere med svære psykiske lidelser, som modtager 85 bostøtte eller anden bostøttelignende indsats. Målgruppen for Social Færdighedstræning er dertil borgere der lever op til flg. Kriterier: Alder: Over 18 år Køn: Mænd og kvinder Sprog: Minimum funktionelt dansk Borgeren får bostøtte efter 85, eller anden støtte med lignende mål. Diagnose: Borgeren har en eller flere af følgende ICD 10 diagnoser: F2 (20-29), F3 (30, 31, 33.2, 33.3, 34) og F4 (40, 41, 42, 43 (dog ikke 43.0 og 43.2) og 44 og 45) og F60 Derudover er målgruppen karakteriseret ved at: Borgeren er i VUM (Voksenudredningsmetoden) vurderet til at have en sindslidelse, herunder en eller flere af flg. problemer: 6

7 o Angst o Depression o Personlighedsforstyrrelse o Forandret virkelighedsopfattelser og Borgeren vurderes i VUM, tema 4-10 (Praktiske opgaver i hjemmet, Egenomsorg, Kommunikation, Mobilitet, Samfundsliv, Socialt liv og Sundhed) til at ligge inden for vurderingerne 2-4 (moderat problem, svært problem, fuldstændigt problem) på minimum 3 ud af de 7 parametre/temaer Den samlede vurdering af borgeren vurderes i VUM til at ligge på C, D eller E (moderat problem, svært problem eller fuldstændigt problem) Fremgangsmåder i Social Færdighedstræning Social Færdighedstræning er en systematisk, målrettet og pædagogisk tilrettelagt metode til udvikling, generalisering og fastholdelse af sociale færdigheder. Sociale færdigheder defineres her overordnet som de færdigheder, der sætter individet i stand til at klare sig i en given social sammenhæng, dvs. at løse praktiske problemer, engagere andre mennesker i en relation, mobilisere et støttende netværk, bo selvstændigt og klare et arbejde 7. Se en mere detaljeret beskrivelse af sociale færdigheder senere i afsnittet vigtig viden om social færdigheder. Social Færdighedstræning fokuserer på at træne borgeren i at tage medansvar i den medicinske behandling, at mestre symptomer, at opdage tidlige tegn på eksempelvis psykose samt at forbedre kommunikative færdigheder og evne til konfliktløsning. Sessionernes opbygning og afvikling Metoden består af 4 moduler, der forløber sig over ca. 9 måneder. Hvert modul består af en række sessioner. Hver session varer ca. 1½- 2 timer ugentligt. Der er ingen gylden regel for over hvor lang tid, man skal træne en bestemt social færdighed. Det må overvejes, hvornår det er bedst at introducere en ny færdighed og dette kan afhænge af, om de fleste gruppemedlemmer har gjort fremskridt samt, hvorvidt der stadig er interesser for den færdighed, man arbejder med. De fleste grupper har gavn af at arbejde mindst 2-3 sessioner med en færdighed og nogle grupper flere sessioner. Rækkefølgen i færdigheder kan delvist afhænge af, hvad der aktuelt foregår i gruppen. I de fire moduler arbejdes der med en række faste temaer i sessionerne: Medicinmodulet (ca. 3 sessioner) 1. At vurdere virkning og bivirkning 2. At vurdere fordele og ulemper ved at tage medicin 7 Staten referenceprogram for skizofreni (SST)

8 3. At søge informationer Symptommestringsmodulet (ca. 7 sessioner) 1. At genkende tidlige advarselstegn 2. At håndtere tidlige advarselstegn 3. At genkende symptomer 4. At håndtere symptomer 5. At kende stress- sårbarhedsmodellen Samtalemodulet (ca. 17 sessioner) 1. Kropssprog og tale 2. At indlede en samtale 3. At vedligeholde en samtale 4. At afslutte en samtale og inviterer til en ny 5. At sammensætte alle ovennævnte Konfliktløsningsmodulet (ca. 9 sessioner) 1. At tage imod, bearbejde og afsende budskaber i konflikter 2. At kunne gå fra automatiske tanker og adfærd til at arbejde med alternative tanker og alternative handlinger i konflikter 3. At trække sig ud i en konfliktsituation og tænke over hvad der hensigtsmæssigt kan gøres og så afprøve dette 4. At vurdere hvilke konflikter der er værd at gå ind i, og hvilke der ikke er det De første sessioner handler om at diskutere og fremhæve deltagernes mål. Man tilstræber, at der er overskuelige rammer og en vis genkendelighed i, hvad der skal ske. Der vil hver gang være en dagsorden, som i hovedpunkter er ens fra gang til gang. Normalt vil der være en tavle eller flipover, hvor dagsorden er skrevet op. Træningen i hver enkelt session tilrettelægges så præcist som muligt, så den retter sig mod de vanskeligheder, som gruppens medlemmer har og de mål, som deltagerne har sat sig. I hver træningssession skal der være en generalisering til borgerens hverdag. Hver ugentlige session er bygget op på samme måde og består af følgende elementer 8 : Runde Hjemmeøvelse fra sidst Oplæg/undervisning Deltagererfaring med temaet inddrages Rollespil Problemløsning: I stedet for rollespil kan vælges at arbejde med problemløsningsstrategien 8 Se bilag 1, hvor selve rundens elementer udfoldes. 8

9 Ny hjemmeøvelse Afslutning Individuelle målsætninger Ved visitation udarbejdes borgerens individuelle målsætninger. Disse målsætninger inddrages løbende igennem hele gruppeforløbet på forskellig vis. Vigtig viden om sociale færdigheder Sociale færdigheder er de færdigheder, som sætter os i stand til at fungere i mødet med andre. De er imidlertid svære at beskrive kortfattet og indfange i en simpel definition. Sociale færdigheder er særdeles komplekse og indbefatter på en gang nonverbale færdigheder, grundlæggende verbale færdigheder, samtalefærdigheder og selvbeskyttende færdigheder. På samme måde, som det gælder for en række andre evner og færdigheder, er der tale om færdigheder, som de fleste i almindelighed anvender uden større besvær og uden at bemærke, at de bruger dem. Færdigheder som gruppetrænerne skal undersøge og understøtte udviklingen af hos borgerne i forløbet. Sociale færdigheder omfatter blandt andet: Nonverbale færdigheder: Øjenkontakt Mimik Gestikulation Kropsholdning Kropsretning Hvor man placerer sig i rummet i forhold til andre Hvor tæt man går på andre Samtalefærdigheder: At indlede en samtale At være på og præsentere sig selv At lytte og høre andres udsagn At give udtryk for interesse og venlighed At give og modtage ja og nej signaler At vedligeholde en samtale At finde på samtaleemner At afslutte en samtale og invitere til at tale sammen en anden gang At udtrykke følelser, behov og holdninger At argumentere Grundlæggende verbale færdigheder: Tonefald Lydstyrke Talehastighed Tydelighed Sætningsopbygning Timing Indhold Selvbeskyttende færdigheder: At bede om hjælp og støtte At give og modtage kritik At sige sine meninger, holde fast og sige fra med respekt for andre At håndtere egne og andres frustrationer og intense følelser At håndtere vrede og uenigheder At gå aktivt ind i konfliktløsning At reducere stress At undvige unødige konflikter og stress At prioritere problemer, og hvad der skal gøres ved forskellige konflikter. 9

10 At finde et passende niveau for, hvor personlig man er i samtalen Sociale færdigheder bygger på andre grundlæggende færdigheder. Metoden Social Færdighedstræning vil, udover træning af de kommunikative færdigheder, som fremgår af skemaet ovenfor, også omfatte træning af de grundlæggende kognitive (inklusive problemløsningsfærdigheder) og følelsesmæssige færdigheder, samt i mindre omfang kropslige og handlemæssige færdigheder Kognitive færdigheder: At mobilisere tanker og ord At vedvarende holde opmærksomheden og koncentrationen At planlægge og organisere sig ift. At opfylde behov, mål og intentioner At lære af det sagte og det skrevne At huske på kort og lang sigt At huske navne, ansigter og personkarakteristika At genkende situationer At generalisere og tænke abstrakt At danne rimelige tolkninger af andres tanker, antagelser og intentioner Følelsesmæssige færdigheder: At identificere følelser At lødigt give udtryk for sine følelser At identificere og forstå andres følelser At forstå, hvordan følelsen påvirker en At blive mindre påvirket af negative følelser At holde fast i gode oplevelser med positive følelser At nuancere følelser ikke opleve alt enten sort eller hvidt At udholde og bearbejde følelser At skelne mellem følelser, og hvad der faktuelt sker i sociale situationer At undlade at handle for hurtigt og for voldsomt på følelser At lande igen efter stærke følelser Problemløsningsfærdigheder: At tage et problem af gangen At samle informationer om, hvad man har af handlemuligheder At få inspiration af, hvordan andre ville løse problemet At vægte fordele og ulemper At afprøve og se, om det virker At ændre på det, der kan ændres og konstatere, at der er noget, der ikke kan ændres lige nu At planlægge og organisere sin indsats mod stress og symptomer. Følelsesmæssige færdigheder intime relationsfærdigheder: At være venlig, kærlig, nærværende og indlevende i samvær At finde interesse, lyst og glæde i at være sammen med andre og vise det At give og modtage ros og anerkendelse At bruge tid og energi på relationer At finde og dyrke fælles interesser, såvel som egne interesser At finde balance mellem egne og andres behov, ønsker og krav At gøre tilnærmelser og reagere på andres tilnærmelser på passende vis At sige til og fra ift., hvor tæt man ønsker en relation skal være At mester relationers og kærlighedens 10

11 med- og modgang. Kompetencer hos medarbejderne Gruppetrænerne ska,l for at kunne arbejde med Social Færdighedstræning, være kvalificeret til metoden, hvorfor der til metoden er knyttet kompetenceudvikling og løbende supervision. Gruppertrænerne skal certificeres. Forudsætninger og karakteristika hos gruppetrænerne forud for kompetenceudviklingen Uddannelse: Gruppetrænerne har relevant uddannelsesmæssig baggrund som fx pædagog, ergoterapeut, sygeplejerske, fysioterapeut, social- og sundhedsassistent, socialrådgiver eller lærer. Grundlæggende viden: Gruppetrænerne har en grundlæggende viden om de mest centrale psykiatriske lidelser hos målgruppen angst, fobi, depression, bipolare lidelser og psykoser og de karakteristiske symptomer knyttet hertil.gruppetrænerne har ligeledes viden om de sociale problemer og pinsler, som ofte er forbundet med disse symptomer, fx dålig økonomi, manglende netværk, problematisk boligsituation, isolation, oplevelse af afmagt, misbrug mv. Personlige kompetencer: Gruppetrænerne har generelle kvalifikationer i forhold til arbejdet med borgere med psykiske lidelser som f.eks. varme, empati, entusiasme, fleksibilitet, gode sociale færdigheder, villighed til at lytte og evne til at sikre struktur og støtte, samt evne til at strukturere samtaler, arbejde med problemløsning og til at skabe alliance udfra borgens præmisser. Opnåede kvalifikationer i udannelsesforløbet og i kompetenceforløbet: Gruppetrænerne skal gennem kompetenceudviklingsprogrammet tilegne sig specifikke kvalifikationer, der relaterer sig til det at anvende metoden Social Færdighedstræning overfor borgere med psykiske lidelser. Disse kvalifikationer relaterer sig til: Viden om grundlæggende adfærdsprincipper Evne til at præsentere materialet i en let forståelig form Evne til at planlægge og gennemføre rollespilsøvelser Evne til at engagere og motivere deltagerne i træningsøvelser Evne til at give specifik feedback i forhold til de verbale og nonverbale elementer i rollespil Evne til at fremstå direktiv, involveret og direkte i undervisningen Evne til at tilrettelæge skræddersyet hjemmearbejde i forhold til deltagernes individuelle behov Evne til at håndtere problematisk adfærd, som måtte opstå i gruppesessionerne Kompetenceudviklingsforløbet i Social Færdighedstræning består af: 11

12 Fire dages introducerende kursus, hvor målgruppens psykiske vanskeligheder og elementerne i Social Færdighedstræning gennemgås grundigt. Metodetilgang/metodeforståelse gennemgås grundigt. Indholdet i metoderne præsenteres og afprøves. Der gennemføres oplæring i brug af metoderedskaberne og manualerne. Supervision en dag månedligt, hvor der lægges vægt på understøttelse af den fortsatte faglige og personlige udvikling som gruppetræner. Opfølgende seminar af en dags varighed. Uddannelsen til gruppetræner er praktisk orienteret, og indeholder et centralt element af træning og rollespil. Visitation til gruppebaseret Social Færdighedstræning Når en borger henvises til et gruppebaseret forløb i Social Færdighedstræning, afholder de to gruppetrænere en visitationssamtale med borgeren. Der skal i hver enkelt samtale tages højde for, hvor meget information deltageren kan tage ind, og hvilket niveau sproget skal være på. Følgende områder indgår i visitationssamtalen: Vurdering Visitationssamtalen giver gruppetrænerne mulighed for sammen med borgeren at vurdere, om borgeren vil have gavn af Social Færdighedstræning og er klar til at indgå i gruppen. Gruppetrænerne skal bl.a. overveje følgende: o Deltagerens symptomer skal være så stabile som muligt. Gruppemedlemmer som er aktivt psykotiske kan have svært ved at følge undervisningen. o Det er ønskeligt, at deltagerne er i stand til at deltage i gruppen uden at tale med sig selv, være forstyrrende eller udvise anden problemadfærd. o Det er bedst, hvis deltageren kan kommunikere ved at bruge simple sætninger, kunne bevare koncentrationen mindst 5 minutter uden at afbryde og kan følge simple instruktioner Orientering om gruppebaseret Social Færdighedstræning. Herunder nogle eksempler på, hvad der kan være vigtigt at orientere om: o Hvad er sociale færdigheder? o Hvorfor er sociale færdigheder vigtige? o Hvad er grunde til manglen på sociale færdigheder? o Hvad er Social Færdighedstræning? o Hvilke sociale færdigheder bliver der undervist i? o Hvor tit skal man møde? 12

13 Målsætning, hvor gruppetrænerne hjælper borgeren med at sætte mål for forløbet: o Her kan det være en god ide, at gruppetrænerne i forvejen har et vist kendskab til borgerens ressourcer og problemområder, f.eks. fra henvisningen. o Gruppetrænernes opgave er bl.a. at hjælpe borgerne med at bryde mål ned til opnåelige skridt på vej mod større mål Hvis en borger vurderes til at kunne have gavn af at deltage i forløbet, men borgeren ikke aktuelt er motiveret og ønsker at starte, så er det vigtigt, at gruppetrænerne holder sporadisk kontakt til borgeren med henblik på at øge borgerens motivation. Rammer for gruppebaseret Social Færdighedstræning I den gruppebaserede Sociale Færdighedstræning skal følgende rammer og forhold være afklaret og sikret: Gruppen skal ledes af to gruppetrænere Antallet af deltagere i gruppen er 8-10 Faste og samme lokaler gennem hele forløbet. Gruppen er lukkede ingen løbende optag. Alle borgere skal udredes ved hjælp af voksenudredningsmetoden af en myndighedsperson før de deltager i en visitationssamtale med gruppetræneren. 13

14 Bilag 1. Runden. Man starter sessionen med, at deltagerne fortæller om deres uge, hvad de har lavet, hvad der har fyldt deres uge og om der er noget de gerne vil have indpasset i forhold til dagens emne. Idéen i runden er, at gruppetrænerne i starten styrer runden og interesseret spørger ind til hver deltager i et par minutter. Senere i forløbet er det meningen, at deltagerne overtager denne funktion. Runden bliver således første element, som deltagerne kan tage med sig fra den sociale færdighedstræning til hverdagslivet, idet de fleste møder mellem mennesker består af, at man først fortæller lidt om, hvad man foretager sig for tiden og interesseret spørger ind til, hvad den anden foretager sig. Hjemmeøvelse fra sidst. Man gennemgår de øvelser, deltagerne har lavet siden sidste session, og man forsøger at bygge bro fra sidste session til temaet for den aktuelle session. Hjemmeøvelser er en meget vigtig del af færdighedstræning, idet øvelserne hjælper deltagerne med at overføre det lærte og træne det i deres hverdagsliv. Pointen er, at det egentligt terapeutiske arbejde sker i deltagernes liv, ikke i en enkelt session om ugen. Ofte kan det være en god ide at spørge deltagerne om, hvorfor man mon laver hjemmeøvelser og få dem selv til at forklare, hvorfor det er en god idé. Ellers kan det være klogt at forklare rationalet regelmæssigt og søge at sikre, at der gives hjemmeøvelser, der ikke er for svære, især ikke i starten. I starten kan en øvelse være blot at overveje på vej hjem, hvad der var rart at høre om i runden. Hvis øvelserne er overkommelige og opleves meningsfyldte, sjove og succesfyldte, er det nemmere at få lyst til at lave dem mellem hver session. Oplæg/undervisning. Social Færdighedstræning indeholder også psykoedukation og undervisning i viden om det tema, som gruppen er i gang med. Det kan fx være undervisning i angstreaktioner og angstbehandling, eller det kan være et kort oplæg om, hvad nonverbal kommunikation er. Det er bedst, at oplæg er så korte som mulige og at de lægger op til inddragelse af deltagerne, fx ved at lave en brainstorm om, hvad almindelige angstreaktioner er, eller hvad andre lægger mærke til af nonverbale signaler. I det hele taget er det at foretrække at inddrage deltagernes erfaringer, før der doceres om, hvad erfaringer eller forskning siger. Deltagererfaring med temaet inddrages. Det er vigtigt, at betone temaets relevans for deltagerne og som beskrevet ovenfor inddrage deltagernes erfaringer. Det er en god ide, at få deltagerne til at fortælle om situationer i forbindelse med temaet fra deres eget liv, hvor de kan fortælle nærmere om, hvad der skete, hvad de tænkte, hvad de følte, hvordan 14

15 de havde det kropsligt i situationen og hvordan de handlede. Ofte vil man gennemgå situationen ud fra den kognitive grundmodel. Hvis en vanskelig situation beskrives, vil man se på, om der er nogle negative automatiske tanker, som gør situationen mere negativ og måske værre og mere oversvømmende, end den behøver at være. Man kan diskutere, om der er muligheder for at se anderledes på situationen, om man kan handle anderledes, hvad man kan lære af situationen, og hvad man kan forsøge at gøre, hvis situationen opstår igen. Rollespil/situationsøvelse. Især fra og med samtalemodulet vil rollespil indgå i færdighedstræningen. For mange har rollespil en negativ eller skuespilagtig klang, hvorfor man kan vælge at kalde det situationsøvelser i stedet. Det væsentlige er, at den, der øver noget, som udgangspunkt ikke spiller roller, men netop spiller sig selv. Rollespil vil oftest vare fra 1 til 5 minutter, sjældent længere. Rollespil kan indebære træning i kommunikative færdigheder, hvor hver færdighed kan danne udgangspunkt for en øvelse. Skal man f. eks. øve på vedligeholdelse af en samtale, kan deltagerne på skift have den rolle at holde samtalen i gang. Deltageren, der er på, skal spille sig selv og forsøge at gøre en bevidst indsats for at holde en samtale i gang. Træneren eller en af de andre deltagere skal i dette eksempel, f. eks. fortælle om sin hobby. Man undersøger sammen, hvad der virker, og hvad deltageren kan tage ved lære af og kan træne i andre sammenhænge, også udenfor sessionerne. Rollespil kan også tage udgangspunkt i konkrete hændelser, hvor deltageren ønsker, at han reagerer anderledes, eller hvor deltageren finder, at situationen passer på det tema, som man er i gang med at træne. Hvis man skal have deltagerne til at engagere sig i rollespil, må man betone, at det er naturligt at være genert i starten, og at rollespillene skal handle om deres liv. Det er ikke skuespil. Det er vigtigt at rose, anerkende og anerkende og rose. Trænerne engagerer øvrige deltagere i at observere andres rollespil og give positiv feedback til andres rollespil. Typisk vil man starte med meget korte rollespil og oftest med trænerne på slap line, så deltagerne kan få et indtryk af, at det er både sjovt og ufarligt. (kunne være en boks eller figur) Rollespil forløber efter følgende program: ( Det her er taget fra Allans materiale (ansøgningen) men der er umiddelbart fuld overensstemmelse til Mueser side jeg har kun skimmet teksten) Find sammen rationalet for, at den pågældende færdighed er vigtig Diskutér trin for trin, hvad færdigheden eller situationen indebærer eller kræver Aftal hvem, der gør hvad, og hvor længe det står på 15

16 Rollespil spil rollen som aftalt Positiv feedback fra deltagere og trænere. Man spørger først de andre deltagere om, hvad Den, der var på, gjorde godt. Dernæst finder trænerne yderligere eksempler på, hvilke positive sociale færdigheder vedkommende benyttede i rollespillet. Korrektiv feedback Her trækker man frem, hvad deltageren egentlig gerne vil udtrykke, og hvordan det kan gøres passende. Man spørger først deltageren og dernæst holdet, hvad deltageren kunne have gjort mere af eller anderledes til næste gang for i endnu højere grad, at lykkes med sit mål. Nyt rollespil. Deltagere gentager rollespillet, med inkorporering af den korrektive feedback. Positiv feedback. Igen bemærkes det positive Øvelsen afrundes, og det diskuteres eventuelt, hvordan man kan træne færdigheden til næste gang. Problemløsning: I stedet for rollespil kan man vælge at arbejde med problemløsningsstrategier. Der vil gennem forløbet være en udbredt brug af en problemløsningsmodel til træning af deltagernes problemløsningsfærdigheder. Man forsøger at trække på den viden og kreativitet, der er i gruppen og høre, hvad der kan være af konkrete forslag til løse konkrete problemer. Deltagerne vil så kunne afprøve disse løsningsforlag udenfor sessionerne. (kan være en figur) Problemløsning: Identifikation af problemet. Overblik over løsningsmuligheder - Brainstorm. Fordele og ulemper ved de forskellige løsninger. Planlægning af den valgte løsning (hvor/hvordan/hvornår). Forudsigelse af vanskeligheder - Nødvendige ressourcer til at overkomme vanskeligheder. Udførelse og evaluering. Ofte kan man i forbindelse med diverse diskussioner lave brainstorm separat. Man kan sige, at brainstorming er mere uforpligtende og hurtigere at lave end en hel problemløsning. Brainstorming er desuden meget velegnet til at engagere deltagerne. Ny hjemmeøvelse. Inden gruppen slutter, foreslår man en ny hjemmeøvelse til deltagerne. En øvelse kan være at tage en drøftelse med sin kontaktperson om, hvad klassiske angstreaktioner er eller lægge mærke til nonverbale signaler i en tv-debat, fodboldkamp eller derhjemme næste gang ved spisetid. Selve hjemmeøvelsen skal udspringe af deltagerens mål, deltagerens færdigheder og motivation, de aktuelle temaer i gruppen, de aktuelle metoder og strategier, der trænes i gruppen. 16

17 Hvis Deltageren synes, at det lugter af lektier, kan man overveje at kalde dem noget andet, f. eks. træningsopgaver, hjemmetræning, terapi ud af huset, afprøvning, aftjekning mv. For mange deltagere bliver det relativt uproblematisk at få hjemmeøvelserne lavet, når det er blevet en fast vane. Det vil altid være bedst at give øvelserne med på skrift, at skræddersy overkommelige øvelser sammen med den enkelte deltager, samt være så tydelig som muligt om, hvad, hvordan, hvornår, med hvem øvelsen skal foretages. Det er en fordel, hvis man har nogen, som kan hjælpe med opgaven ved behov, f. eks. familie, kontaktperson eller venner. Afslutning. På gensyn-runde. Sessionen afsluttes med afrundende bemærkninger og en runde om deltagernes planer indtil næste gang. Det giver alle en mulighed for at vide lidt om, hvad de kan spørge ind til næste gang. Det kan være, at nogen bliver inspireret af de andre, eller finder ud af, at de vil foretage sig noget sammen. Som i den indledende runde trænes også her færdigheder, som deltageren kan tage med sig. 17

Medicinmodulet Symptommestringsmodulet Samtalemodulet Konfliktløsningsmodulet

Medicinmodulet Symptommestringsmodulet Samtalemodulet Konfliktløsningsmodulet Medicinmodulet (fx 3 sessioner) Symptommestringsmodulet (fx 7 sessioner) 1.At genkende tidlige advarselstegn 2.At håndtere tidlige advarselstegn 3.At genkende symptomer 4. At håndtere symptomer 5. At kende

Læs mere

Kognitivt baseret træning af sociale færdigheder Psykolog Allan Fohlmann allan@fohlmann.dk

Kognitivt baseret træning af sociale færdigheder Psykolog Allan Fohlmann allan@fohlmann.dk Kognitivt baseret træning af sociale færdigheder Psykolog Allan Fohlmann allan@fohlmann.dk 1 Vi kender det selv! Nogen gange kan selv småting gøre at vi har mindre lyst til social samvær -13.30 2 3 4 5

Læs mere

SOCIAL FÆRDIGHEDSTRÆNING

SOCIAL FÆRDIGHEDSTRÆNING Dette er et genoptryk med venlig tilladelse af psykiatrifonden: Kapitel 12 "Social færdighedstræning" af Allan Hedegaard Fohlmann i bogen Psykose hos unge - symptomer, behandling og fremtid af Merete Nordentoft,

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Vi kender det selv Nogen gange kan selv småting gøre at vi har mindre lyst til social samvær 2

Vi kender det selv Nogen gange kan selv småting gøre at vi har mindre lyst til social samvær 2 Uddelingskopier www.capopus.dk Kognitiv baseret træning af sociale færdigheder Allan Fohlmann Cand. psyk. aut. Vi kender det selv Nogen gange kan selv småting gøre at vi har mindre lyst til social samvær

Læs mere

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde

Læs mere

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1 Indhold Demens 1 Palliation 1 Velfærdsteknologi Rehabilitering 1 Borgere med psykisk sygdom. 1 Demens 1 På dette valgfri specialefag præsenteres eleverne for demens, inden for primærområdet. Der vil blive

Læs mere

Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro

Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro Bostedet Welschsvej V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro Klinisk underviser er Kirsten Kienke Mikkelsen, tlf. 9611 4719. Klinisk undervisning på Bostedet Welschsvej foregår

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

Arbejdsark Unge & ADHD

Arbejdsark Unge & ADHD 1 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 Arbejdsark Unge & ADHD 1 Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 2 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir Problemlister

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Pårørendesamarbejde i Opus Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Hvad er Opus kort sagt Opus er et 2 årigt behandlingstilbud: Med tidlig indsats til unge, der oplever psykosesymptomer.

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Konflikthåndtering 188

Konflikthåndtering 188 Konflikthåndtering 188 Forumspil med hånddukker Konflikthåndtering Beskrevet med input fra pædagog Rikke Birkholm Michelsen og leder Inger Hansen, Daginstitutionen Hallandsparken, Høje Tåstrup Kommune

Læs mere

Mindful Self- Compassion

Mindful Self- Compassion Mindful Self- Compassion Et evidensbaseret træningsprogram til professionelle omsorgsgivere Professionel træning i mindful selv-medfølelse gør dig bedre til at navigere i en kompleks hverdag, ved at mindske

Læs mere

Arbejdsark alkohol og stoffer

Arbejdsark alkohol og stoffer 1 Vibeke Zoffmann 04-01-2007 Arbejdsark alkohol og stoffer 2 Vibeke Zoffmann Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 04-01-2007 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir

Læs mere

Recovery Ikast- Brande Kommune

Recovery Ikast- Brande Kommune Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien

Læs mere

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Jens Einar Jansen, psykolog i OPUS Rigshospitalet jens.einar.jansen@rh.regionh.dk Kristin Munch Ryg, psykolog i OPUS Bispebjerg kryg0001@bbh.regionh.dk Psykoedukation

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Ergoterapeut Jonna Egeskov og ergoterapeut Thomas Steffensen

Ergoterapeut Jonna Egeskov og ergoterapeut Thomas Steffensen Ergoterapeut Kognitiv uddannelse grund+udvidet Dobbeltdiagnose uddannelse Kursusleder uddannelse i på vej til et bedre liv Motiverende interview Personer med alvorlige psykiske lidelser med funktionssvigt

Læs mere

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680.

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680. Indledning I Lov om Social Service 85, er det muligt at søge Handicap- og Psykiatriafdelingen om at få socialpædagogisk støtte i eget hjem. For at blive tildelt socialpædagogisk støtte, skal du have en

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i Århus Kommune består af 4 centre i henholdsvis Syd, Nord, Vest og Centrum. De sygeplejestuderende

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Pædagogisk udredning

Pædagogisk udredning Pædagogisk udredning Borger Cpr.nr. Kontaktpædagog Leder Startdato Slutdato Fysisk funktionsnedsættelse Hørenedsættelse, kommunikationsnedsættelse, mobilitetsnedsættelse og synsnedsættelse. Her noteres

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

På vej mod et bedre liv Social færdighedstræning i gruppe

På vej mod et bedre liv Social færdighedstræning i gruppe På vej mod et bedre liv Social færdighedstræning i gruppe Cand. Psych.Aut og Lotte Sønderby Team for Misbrugspsykiatri, Århus Universitetshospital Risskov Hvad er Bedre liv programmet?.et gruppebaseret,

Læs mere

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér 1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Kursus Katalog Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Emner 4 Udviklingshæmning 5 Autismespektrumforstyrrelser 6 Angst 7 OCD 8 Depression og Bipolar lidelse 9 Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Kognitiv miljøterapi

Kognitiv miljøterapi Kognitiv miljøterapi Bente Borg, sygeplejerske, MCN, Klinisk kvalitetskoordinator bente.borg@regionh.dk Marina Nielsen, sygeplejerske, MCN, klinisk oversygeplejerske marina.nielsen@regionh.dk Psykiatrisk

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107 SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 107 - MIDLERTIDIGT BOTILBUD Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 9945 5017 Afdelingsleder: Birgitte Maliki Christensen E-mail: birgitte.maliki.christensen@99454545.dk

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Retningsgivende dokument Retningslinje for individuelle planer: Overordnet Udarbejdelse af den individuelle plan skal som minimum omfatte: 1. Udredning

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte.... 2 Forord...

Læs mere

Tværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver

Tværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver Tværfaglige udviklingsmodeller i komplekse opgaver - Dialogredskaber til forståelse af komplekse børn og unge - Ved Neel Svane Kruse & Christine Winckler pæd.vejledere på Brøndagerskolen Udfordringer omkring

Læs mere

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus. Faglige mål for social og sundhedsassistent elever. Indhold Læringsmetode Læringsudbytte Evalueringsmetode Mål 1 : Kompetencer og lovgivning. Eleven skal arbejde inden for sit kompetence område i overensstemmelse

Læs mere

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale Sygdoms indsigt eller udsigt Rikke Jørgensen, cand.cur. ph.d. Postdoc Forskningskonference 2014 Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning 2 Forskning viser, at det er en

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse for døgntilbud

Ydelsesbeskrivelse for døgntilbud Ydelsesbeskrivelse for døgntilbud Administration Visborggaard Allè 39 9560 Hadsund www.visborggaard.rn.dk Tlf. 97645110 1. april 2015 Ydelsesbeskrivelser Stamoplysninger Navn: Socialpsykiatrisk Boform

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til gruppedeltagere. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 5

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til gruppedeltagere. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 5 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 5 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gruppepsykoedukation hvad er det? For mange sindslidende har medicin stor betydning

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 108

SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 108 SERVICEDEKLARATION SOCIALPSYKIATRISK BOTILBUD HEDEBO 108 - LÆNGEREVARENDE BOTILBUD Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 9945 5017 Afdelingsleder: Birgitte Maliki Christensen E-mail: birgitte.maliki.christensen@99454545.dk

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Kontakt med sindslidende borgere i hjemmeplejen mm 40933 Udviklet af: Asta Nielsen

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.

Læs mere

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven Forslag til kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem 85 serviceloven Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 2011 1 Indledende 3 Principper 3 Socialpædagogisk støtte 4 Hvem

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for bostøtte i eget hjem i består af 4 centre i hhv. Syd, Nord, Vest og Centrum, der har fælles ledelse ved centerleder

Læs mere

Kvalitetsstandarder for Lov om Social Service 85 socialpædagogisk støtte

Kvalitetsstandarder for Lov om Social Service 85 socialpædagogisk støtte Kvalitetsstandarder for Lov om Social Service 85 socialpædagogisk støtte Introduktion Greve Kommune bevilger socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85. Kvalitetsstandarderne for socialpædagogisk

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Generelle oplysninger Projektets/aktivitetens titel Skriv titel på projektet. Projekt Åben Dialog Kommune I hvilken kommune har projektet postadresse? Ballerup Navn på tilskudsansvarlig Skriv navnet på

Læs mere

kognitiv center Misbrug

kognitiv center Misbrug Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 12 Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

Forskellige behov forskellige indsatser

Forskellige behov forskellige indsatser 1 Forskellige behov forskellige indsatser I Ikast-Brande Kommune er tilgangen at borgerne skal opleve et ensartet serviceniveau. Da borgerne har forskellige behov skal de have forskellige indsatser for

Læs mere

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret.

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret. Birthe Skaarup, MB 23. august 2012 Sagsnr. 2012-118064 Dokumentnr. 2012-636587 Kære Birthe Skaarup Tak for din henvendelse af 14. august 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: 1) Er

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

KOGNITIV TERAPI SKALA

KOGNITIV TERAPI SKALA KOGNITIV TERAPI SKALA (copyright 198 J.E Young & A.T Beck) Terapeut: Dato for Session: Rater: Patient: Tape ID#: Dato for rating: Session# ( ) Videotape ( ) Audiotape ( ) Live Observation Instruktion:

Læs mere

Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom

Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom I mange kommuner forhindres mennesker med en demenssygdom i at deltage i rehabiliterende

Læs mere

Psykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Individuel Planlagt job med Støtte

Psykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Individuel Planlagt job med Støtte Psykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Individuel Planlagt job med Støtte Forskningsoverlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov Baggrund De fleste med psykiske lidelser er i stand til at komme

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Børn hjælper børn 50

Børn hjælper børn 50 50 Børn hjælper børn Førstehjælp i omsorg Børn hjælper børn Beskrevet med input fra pædagog Tina Glerup, afdelingsleder Hanne Madsen og leder Else Marie Skaarup, Humlegården, Struer Kommune BAGGRUND Førstehjælp

Læs mere

Professionel coaching og coaching som ledelsesværktøj ICF godkendt coaching uddannelse

Professionel coaching og coaching som ledelsesværktøj ICF godkendt coaching uddannelse Professionel coaching og coaching som ledelsesværktøj ICF godkendt coaching uddannelse Coaching som ledelsesværktøj Coaching er en anerkendt metode med effektive værktøjer til at udvikle medarbejdere og

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse: Demens 1 3 Palliation 1 4 Borger med psykisk sygdom 5 Velfærdsteknologi 1 6 Rehabilitering 1 7 2 Demens 1

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere