Børn med sociale indlæringsvanskeligheder.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn med sociale indlæringsvanskeligheder."

Transkript

1 Børn med sociale indlæringsvanskeligheder. 1 Der tales i disse år meget om børns sociale kompetence og om de børn, der mangler færdigheder på dette område. I skoler og institutioner er der meget opmærksomhed på de børn, der har mange konflikter med andre, og som er urolige i timerne. Nogle gange tænker man DAMP, andre gange, at der er sociale problemer i og omkring familien og dermed, at der er opdragelsesmæssige problemer. I det følgende beskrives endnu en undergruppe af børn med sociale problemer, som har en ofte mere overset form for vanskeligheder. (Det er her vigtigt at pointere, at børn ikke altid kan rubriceres i en kategori, men kan have flere problemområder). Der er forskellige årsager til eller baggrunde for, at børn kan mangle social kompetence. I Daniel Goleman s bog Følelsernes Intelligens opdeles børnene i 5 grupper: 1. Børn, der ikke ved, hvordan. De har ikke haft brugbare modeller. 2. Børn, der godt ved, hvordan, men som mangler øvelse. 3. Børn, der reagerer så stærkt emotionelt, f.eks. med vrede, at deres brug af viden hæmmes. 4. Børn, der har uhensigtsmæssige overbevisninger om aggression. 5. Børn, der har forsinket/kompromitteret udvikling på grund af fysiologiske/organiske faktorer. (Ref. Daniel Goleman: Følelsernes Intelligens, Borgen 1997). Som skolelæge/børn- og ungelæge i Århus Kommune (igennem en periode på ca. 2½ år, ) og med en baggrund som speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri har jeg især været optaget af den 5. gruppe, nemlig de børn, der har medfødte og oftest organisk betingede sociale indlæringsvanskeligheder. Der er ofte tale om et væsentligt arveligt aspekt, dvs. barnet kan have træk, der ligner en af forældrene eller et familiemedlem længere ude i familien. Der kan også være tale om egentlig psykisk sygdom hos en eller flere i familien. Endelig foreligger der om nogle oplysninger om konkret mulighed for hjerneskade som følge af iltmangel under fødslen, feberkramper, blødninger eller svulster i hjernen. Hos nogle findes ikke en klar forklaring eller årsag. Det drejer sig om en ret stor gruppe børn, på mange skoler i gennemsnit 1-2 børn på hvert klassetrin, og når jeg vælger at beskrive netop disse børn, er det fordi, de ofte ikke møder den forståelse, som de så hårdt har brug for som forudsætning for at kunne fungere og trives optimalt, og fordi de ofte giver anledning til frustration og vrede hos de andre børn og hos de voksne (lærere og pædagoger). Ofte er også forældrene usikre og bekymrede. Det skal pointeres, at de naturligvis, som alle andre børn, er forskellige, idet de udover deres vanskeligheder har forskellig personlighed med forskellige evner og ressourcer. Vanskelighederne kan være af meget forskellig grad og omfang. Jo større vanskeligheder, der er tale om, desto tidligere i livet vil man typisk blive opmærksom på dem. De karakteristiske vanskeligheder er følgende: Socialt Det er børn, som har svært ved at sætte sig ind i, hvordan andre tænker og føler, og de har svært ved at aflæse og tolke andres mimik og intentioner. Det er især mennesker, som børnene ikke kender så godt, som de har svært ved at aflæse, og det er sværere, hvis der er mange mennesker sammen. I trygge hjemmeomgivelser kan børnene som regel meget lettere og mere korrekt aflæse de andre, og netop dette kan indebære, at forældre kan have svært ved at forstå, at det kan være så anderledes og svært f.eks. i skole og fritidsforanstaltning eller i børnehave.

2 Mange forældre vil også ubevidst tilpasse sig deres barns særlige måde at tænke og fungere på, så det også på den måde hjemme vil se ud som om, barnet ikke har væsentlige vanskeligheder. Børnene bliver på grund af denne tilpasning ofte meget tæt knyttede til en af forældrene, typisk moderen, idet hun intuitivt fornemmer, at barnet har brug for noget særligt. En sådan tilpasning vil børn og voksne udenfor familien ikke af sig selv foretage i tilstrækkelig grad, så her er der ofte behov for mere viden for at hjælpe barnet. I nogle tilfælde kan det omvendt være forældrene, som har blik for at børnene har vanskeligheder, mens lærere/pædagoger kan have sværere ved at få øje på det. At det er svært for børnene at aflæse de andre børn medfører, at disse børn ofte misforstår andres intentioner. De kan tro, at andre gør noget ubehageligt med vilje, hvis det opleves ubehageligt. De tager således udgangspunkt i deres egen oplevelse, ikke fordi de er egoistiske, men fordi de ikke kan andet. De har svært ved at skaffe sig overblik over sammenhænge, så de kan skelne mellem med vilje og et uheld. På samme måde kan de have svært ved at skelne mellem for sjov og for alvor. En del af disse børn forholder sig meget observerende i det sociale liv. De gør sig meget umage med at se, hvad der foregår og går først efter en tid ind i legen. Ofte vil de så kopiere nogle af de andre for at gøre det rigtige, men det lykkes ikke altid, (for nogle gør det, heldigvis!) fordi de kan mangle den situationsfornemmelse, vi andre bruger til at tune os ind på en ny situation og gøre/sige noget, der passer ind i sammenhængen. Det, at børnene observerer og holder sig i periferien, kan føre til en fejlagtig antagelse af, at børnene er særligt gode til at aflæse andre. Nogle af disse børn er udadrettede og kommer ofte i konflikt med andre på grund af misforståelserne, konflikter, som de bagefter ikke helt forstår eller kan redegøre for forløbet af. Konflikterne kan være meget voldsomme, styret af vrede og afmagt hos barnet og ikke bremset af fornemmelsen for, hvordan den anden har det, idet den fornemmelse er mangelfuld. Andre børn, de mere indadrettede og forsigtige trækker sig i stedet fra det sociale, når de ikke kan skabe overblik og risikerer dermed at blive ensomme og være mere alene, end de egentlig har lyst til. Mange af disse børn vil foretrække at lege med et barn af gangen, og nogle af dem vil vælge lidt yngre børn, for dem kan de bestemme over. De er ikke magtsyge, men ønsker at styre legen for at få og bevare overblikket. Hvis den anden eller de andre bestemmer i legen, kan de ofte ikke helt forstå eller regne ud, hvad den går ud på, idet dette netop forudsætter, at man kan sætte sig ind i, hvad den anden har tænkt, og det er jo det, der er så svært for denne gruppe børn. Nogle børn er anderledes, idet de næsten altid lader andre bestemme og stort set ikke selv tager initiativer. I disse tilfælde kan det være sværere at opdage, at de har vanskeligheder. Som nævnt er vanskelighederne tilstede fra fødslen, og de har betydning for børnenes sociale udvikling allerede i de tidligste år. Da de imidlertid er sværere at opdage hos de stille børn, er der en tendens til, at disse børn desværre først bliver opdaget og får hjælp flere år ind i skolealderen. Ofte knytter sådan et barn sig særlig meget til et andet barn måske endda mere, end det andet barn synes om. Hvis den anden er syg, på ferie eller flytter væk, kan det udløse en større eller mindre krise eller depressiv reaktion hos den første. Det ellers tilsyneladende velfungerende barn viser da al sin sårbarhed og har brug for god og særlig forståelse samt hjælp til at etablere nye kontakter. Disse børn tænker mere konkret end andre børn, opfatter tingene mere bogstaveligt og har svært ved at danne sig forestillinger om hypotetiske situationer. F.eks. Hvad vil du gøre, hvis? Det ved jeg ikke, for det har jeg ikke prøvet. De kan have svært ved humor og ironi, især fra mindre kendte. 2

3 3 Børnene kan være vældig omsorgsfulde overfor andre, og tit vil det være rart. Imidlertid vil de vise omsorg ud fra deres egne behov og derfor ramme lidt ved siden af, - men meningen var god nok, siger vi. Børnene har svært ved at sætte sig ind i andres følelser, hvis disse er anderledes end deres egne. Og de har svært ved at tale om følelser. Man kan tro, at de ikke vil fortælle om en situation, men ofte er det kaotisk for dem selv, og de er usikre på, hvilke følelser de selv har. Når det er så svært at være sammen med mange, og det kniber med situationsfornemmelsen, må disse børn i stedet ty til regler, som de selv og også andre skal overholde. På tilsvarende måde bliver de ofte meget optagede af retfærdighed på en meget firkantet og unuanceret måde, fordi de netop ikke kan se sagen fra den anden side, hvilket ellers er det, man bruger til at bløde lidt op på det faste. De må lære de sociale regler og normer udenad, idet de ikke bare selv fornemmer, hvordan de skal opføre sig. Det er meget anstrengende, og derfor er der en del af disse børn, der ikke kan lide udflugter og uforudsete hændelser. Det kræver en vanskelig omstilling fra det kendte, forberedelse på det nye og nogle gange overvindelse af angst og uro. Det, at det ofte er meget anstrengende for disse børn at klare sig i den store sammenhæng med mange børn, kan føre til, at nogle af dem udvikler psykosomatiske symptomer, f.eks. hovedpine, mavepine eller encoprese, hvilket kan føre dem til lægen skolelægen/egen læge, som derfor også kan blive stillet over for problemstillingen med symptomet som udgangspunkt. Udover disse symptomer kan børnene være angste i forskellige sammenhænge. De kan være angste i mørke, bange for dyr eller andet, ofte mere eller anderledes end svarende til alderen. Angsten kan være mest synlig for forældrene. Mange børn har det lettere sammen med voksne end sammen med andre børn, for voksne er mere forudsigelige end børn, og de er mere indstillede på at indrette sig efter børnene. Skolefagligt I faglig sammenhænge udviser disse børn ofte nogle specifikke vanskeligheder, som undertiden kan have sammenhæng med de sociale problemer. I de små klasser vil man bemærke, at et sådant barn ikke altid fanger de kollektive beskeder. Man skal have øjenkontakt eller fysisk kontakt, for at barnet hører eller opfatter. Der behøver almindeligvis ikke være tale om egentlige opmærksomhedsforstyrrelser (men det kan der naturligvis også være), men hvis barnet er optaget af sine egne tanker, hører det ikke. Barnet har i mange tilfælde svært ved at stille om fra en tankegang/aktivitet til en anden (omstruktureringsvanskeligheder), og det vil være tilbøjelig til at køre i samme spor længe, eller det er helt færdigt med det, det er ved (perseveration). Barnet har således behov for, at læreren afbryder dets tanker ved fysisk berøring eller forsøger at tune sig ind på dets tankegang for at opnå kontakten, idet et sådant barn vil have svært ved at indstille sig på lærerens tankegang, hvis det selv er optaget af noget helt andet. Det vil ofte opleves anderledes end med de børn, der godt kan omstille og indstille sig, men ikke lige er optaget af det. Når barnet bliver lidt ældre, vil man se, at det har svært ved at skaffe sig overblik over det faglige. Det har brug for meget tydelig struktur, hjælp til planlægning og forudsigelighed. Når disse forudsætninger er opfyldt, kan barnet slappe af og udnytte sine evner optimalt.

4 Nogle af disse børn kan være teknisk gode læsere, som i de større klasser imidlertid afslører mangelfuld indholdsforståelse. Dette kan bl.a. være knyttet til børnenes manglende eller svage indlevelsesevne og deres mere konkrete tankegang, som bliver tydeligere, efterhånden som de andre børn udvikler abstrakt tankegang. Nogle børn udviser specifikke indlæringsvanskeligheder af et omfang og en karakter, der fører til placering i specialklasse. For at skaffe sig overblik og struktur i de situationer, der ikke er tydelige, kan børnene skabe sig systemer og ritualer, som de skal udføre. Det er jo godt at forsøge at hjælpe sig selv, når man har det svært, men nogle gange kan det virke helt tvangspræget med de mange systemer, som kan komme til at fylde alt for meget, også for børnene selv. En vej ud af det kan for de voksne være at skabe tydelig struktur og forudsigelighed samt nænsomt og over tid at hjælpe børnene til mere hensigtsmæssige systemer eller vaner. På grund af omstruktureringsvanskelighederne og perseverationstendensen sidder systemerne ofte godt fast, de hensigtsmæssige såvel som de mindre hensigtsmæssige. I 5., klasse kan vanskelighederne skifte karakter eller blive mere tydelige. Her vil undervisningen som tidligere nævnt i højere grad forudsætte abstrakt tankegang, som de andre gradvist udvikler. Disse børn følger ikke med på dette område og kan udvikle større faglige vanskeligheder end hidtil, blandt andet omkring indholdsforståelsen i dansk, når det handler mere om sociale og følelsesmæssige situationer end om noget konkret handlingsmæssigt. I forhold til andre børn, som b liver tydeligt pubertetsprægede, er disse børn ofte hægtet af. De tænker stadig mere konkret og oplever tit, at de andre er fjollede (hvad de jo også er og til tider skal være!). De er heller ikke med omkring kærester som de andre. De kan forekomme mere modne end de jævnaldrende uden at være det. På et tidspunkt kan situationen vende fra, at de andre er fjollede og dumme til, at disse børn oplever sig ikke blot anderledes, hvilket de er, men forkerte og uelskværdige, og enkelte udvikler en egentlig depression på denne baggrund, undertiden omfattende selvmordstanker og i nogle tilfælde forsøg på selvmord. Nogle af disse børn med vanskeligheder af betydelig grad kan have eller udvikle særlige/usædvanlige interesser, som de dyrker på en påfaldende måde, hvor det i samvær med andre er interessen, der er dominerende frem for kontakten til de andre. Der kan da muligvis være tale om Asperger syndrom, og der bør henvises til børnepsykiater/børnepsykiatrisk afdeling. 4 Sammenfattende er der tale om, at disse børn: Har svært ved at sætte sig ind i, hvad andre tænker og føler. Har svært ved at aflæse andre, især fremmede. Har svært ved at sætte ord på følelser. Har svært ved at skaffe sig overblik. Ofte misforstår andres intentioner. Ofte er observerende, i periferien af det sociale. Har svært ved situationsfornemmelse. Ofte vil bestemme i legen, for at have overblikket. Tænker mere konkret end andre. Er optagede af retfærdighed og regler. Kan være angste for/i nye og ukendte situationer.

5 Kan have mere omfattende angstreaktioner end andre børn. Kan have analyse/syntesevanskeligheder, fagligt og socialt. Kan have svært ved at stille om (omstruktureringsvanskeligheder). Kan køre i samme spor (perseveration). Kan være tvangsprægede, lave faste systemer/vaner. Kan have det særlig svært i puberteten, der kan være risiko for depression, de opdager, at de er anderledes og kan føle sig forkerte. Kan have eller udvikle psykosomatiske symptomer. 5 Eksempel på et sådant barn: Det drejer sig om en dreng på 10 år i 3. klasse. Forældrene har endnu en dreng, som er 5 år, og de er klar over, at han er meget anderledes end sin storebror. Den store dreng har altid kigget meget på andre mennesker, fortæller moderen spontant, og han spørger hjemme ofte til følelser og stemninger, ønsker forklaringer og sammenhænge. Forældrene har derfor tænkt, at han var særlig god til det følelsesmæssige og det sociale, når han var så opmærksom. Men det er lige modsat, - de børn, der er gode til det og let tilegner sig disse ting, gør det, uden at vi lægger mærke til det. Drengen her er nødt til at spørge for at være sikker og støtter sig til de sproglige begreber. Han har haft det godt i børnehaven. Han er et venligt barn, der ikke kommer i konflikt med andre. Han stammer noget og har kortvarigt gået i stammegruppe. Han er således et af de stille og venlige børn, der ikke er blevet opdaget i børnehaven. I skolen er han også venlig og omgængelig, kommer ikke i konflikt. Han trækker sig derimod hurtigt og tit, hvis der er optræk til noget, eller hvis han ikke rigtig forstår sammenhængen. Han står ofte i periferien og observerer de andre, - som han også gjorde, da han var mindre. Hverken forældre eller lærere mener, at det kan være hans stammen, der holder ham tilbage, men en anden usikkerhed. Han er i timerne meget systematisk, lidt tvangspræget, idet han skal have sine ting arrangeret på en særlig måde og i sit eget tempo, før han kan gå i gang. Det kan irritere lærerne nogle gange, men (endnu?) ikke de andre børn. Han tænker meget konkret, opfatter ting meget mere bogstaveligt end andre, f.eks. talte vi til undersøgelse hos undertegnede om, at han er god til at synge. Han begyndte straks at synge og var svær at stoppe igen. Det lød fint, men et andet barn ville ikke have gjort helt sådan, fordi det ikke passende ind i sammenhængen, men det opfattede han ikke. Han mangler situationsfornemmelse, og både forældre og lærere ved, at de skal forberede ham konkret og helst med visuelt materiale, når der skal ske noget nyt. F.eks. måtte forældrene vise ham billeder fra det foregående års skiferie for, at han kunne gøre sig forestillinger om, hvad de talte om i år. Lærerne er klar over, at de skal etablere kontakt med drengen for at få ham til noget, ofte fysisk kontakt. Hans funktion er meget svingende, så når det lykkes lærerne at ramme ind i hans tankegang, kan han fint forstå og lave det, han skal, andre gange kan han slet ikke. Og hvad gør man så for disse børn? For undertegnede at se er det meget væsentligt, at man overhovedet kender til og overvejer, om et barn kunne have denne type vanskeligheder. Hvis man som lærer eller pædagog mener det, bør barnet undersøges nærmere, oftest af PPR. Hvis der her bekræftes de specifikke kognitive vanskeligheder som ovenfor beskrevet, og vanskelighederne er af betydelig grad, bør man overveje henvisning til børnepsykiater/børnepsykiatrisk afdeling med henblik på yderligere afklaring af problemstillingen

6 samt med henblik på vejledning til forældre og skole om, hvordan man i forskellige situationer mest hensigtsmæssigt forstår barnet, og hvordan man kan indrette dagligdagen og samværet med barnet, så barnet (og de andre børn) fungerer, trives og udvikler sig bedst muligt. Nogle af disse børn har så store vanskeligheder, at fortsat skolegang i en stor normalklasse vil være for belastende for børnene og også for de andre (hvis der f.eks. er mange og fysisk voldsomme konflikter). Det kan i disse tilfælde komme på tale, at muligheder for et alternativt skoletilbud overvejes. Den store gruppe af disse børn må imidlertid forblive i deres normalklasse, og man kan hjælpe dem vældig meget ved at forstå deres måde at tænke og fungere på og så vidt muligt indrette undervisningen efter det. Det er også vigtigt at hjælpe de andre børn til at forstå det barn, der har vanskelighederne, f.eks. ved helt konkret at fortælle og beskrive det, der er svært for barnet samt opfordre til ikke at drille med det, da han/hun ikke kan gøre for det. Barnet selv har også brug for hjælp til hen ad vejen at opnå en god forståelse af sig selv, egne ressourcer og vanskeligheder og i sammenhæng hermed udvikle redskaber til at klare de svære situationer på bedst mulig måde. Overordnet handler det for lærere, pædagoger og forældre om at gøre verden, den faglige såvel som den sociale, tydelig for barnet, sætte ord på det, der sker, og hvordan sammenhængen er. Der skal ord på mange flere situationer, end man lige forestiller sig, for det er de mange, mange små situationer, som barnet kan misforstå, fordi det ikke fornemmer og aflæser som vi andre. Og det er de mange misforståelser, som kan gøre barnet usikker, angst og nederlagspræget og dermed enten voldsomt udadreagerende eller stille og trist. Der er ligeledes behov for at hjælpe barnet med at sætte ord på dets egne følelser. Ofte må man gætte, og barnet vil som regel falde til ro, når man gætter rigtigt, mens det vil protestere eller afvise forklaringen, hvis man gætter forkert. Når man irettesætter, - og det skal man j o, for barnet har så meget brug for det bør det så vidt muligt være uden vrede og bestå af en klar besked om, hvad man ikke må og hvorfor samt helst altid en anvisning til barnet om, hvad det kunne gøre i stedet. Barnet forstå ofte ikke vreden, men oversætter den mere diffust til, at den voksne ikke kan lide barnet. Anvisningerne skal ofte gives mange gange, før de læres, idet børnene tænker konkret og har svært ved at overføre erfaringer fra en situation til en anden. En ny situation er tit så ny, at erfaringen fra tidligere lignende situationer ikke kan bruges. Til gengæld sidder det ofte fast som en regel, når det er indlært. Barnet kan have brug for hjælp til at komme ind i en leg, til at forblive der og til at komme ud igen på en god måde, dvs. så de andre vil lege med en anden gang. Samarbejdet mellem skole, institution og hjem er omkring disse børn om muligt endnu mere vigtigt end ellers, idet der kan opstå så mange og anderledes misforståelser om, hvordan børnene fungerer. Da de som nævnt ofte fungerer forskelligt i forskellige sammenhænge, er det vigtigt at se og høre alles beskrivelser af barnet som dele af helheden. Barnets tendens til at forstå det sociale anderledes og mere konkret kan ligeledes medføre, at det, de fortæller hjemme om skolen, kan være præget af denne tilbøjelighed til misforståelse af andres hensigter og handlinger. Man kan udtrykke det kort: Barnet har et stort behov for undervisning i sociale kompetencer, ligesom det har brug for undervisning, hvor man i videst muligt omfang tager udgangspunkt i barnets særlige forudsætninger. 6 Gitte Retbøll Speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Risskov Afsnit A

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa. SIND Råd til pårørende www.kirstenjohansen.dk SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.dk SINDs Pårørenderådgivning Administration

Læs mere

Motorisk Imitation Emotioner. Hvis potentialet for indlevelse mangler helt eller er meget svagt fungerende, kan diagnosen autisme kobles på barnet.

Motorisk Imitation Emotioner. Hvis potentialet for indlevelse mangler helt eller er meget svagt fungerende, kan diagnosen autisme kobles på barnet. Medfødt dt potentiale Vi er forskellige Frustation Prader-Willis syndrom adfærdsproblemer Hjernen udvikles hos fosteret på baggrund af genetiske dispositioner, derfor fødes mennesker med forskellige udviklingsmuligheder

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Psykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge

Psykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge Psykiatri Information om AUTISME hos børn og unge 2 HVAD ER AUTISME hos børn og unge? Autisme er en arvelig udviklingsforstyrrelse, der kommer til udtryk ved, at barnet eller den unge har en begrænset

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med ADHD og søskende Forord 02 Indledning 05 Del 01 Godt at vide for forældre og andre voksne 06 Del 02 Godt at vide for dig, der har en bror eller søster med ADHD 14 Søskende fortæller om at have en bror

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker.

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker. ADD Viden - Forståelse - Håndtering 1/6 Fra fordomme til viden En person med ADD kan ofte have en opfattelse af sig selv som doven, dum, ligeglad, ugidelig, og mange andre negative opfattelser. Dette er

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Tema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen

Tema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Tema aften for den Nord jyske kredsforening Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Hvad er Autisme og ADHD - En neuro biologisk udfordring det sker i hjernen, vi ser det på adfærden -

Læs mere

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer Resumé ark Sammenfattet form af de vigtigste temaer Persondata ark. Klient Efternavn: Fornavn(e): Køn: Fødselsdag: Interview-dato: Hjemmeadresse: Tlf: Interviewet person (hvis det er en anden) Efternavn:

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Børn med social-kognitive vanskeligheder Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000

Læs mere

BØRN OG UNGES SIGNALER

BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.

Læs mere

Når far eller mor får kræft

Når far eller mor får kræft Når far eller mor får kræft Store Praksisdag 26 01 2017 Psykolog Marie Lawætz, Kræftens Bekæmpelse Thomas Gorlen, Lægerne Søborg Torv Men hvad skal vi være opmærksomme på? Hvor og til hvem skal vi henvise?

Læs mere

v/lene Metner PsykologCentret ApS

v/lene Metner PsykologCentret ApS v/lene Metner PsykologCentret PsykologCentret ApS www.pcaps.dk 1 PsykologCentret Viborg Lidt om PsykologCentret Privat psykologvirksomhed (Skive-Viborg)med 14 kollegaer Med som underlag : Supervision Kurser,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

Opgave 5. Bostedet Egely, case

Opgave 5. Bostedet Egely, case Opgave 5. Bostedet Egely, case I arbejder som social- og sundhedsassistentelever i socialpsykiatrien på bostedet Egely, hvor I kommer hos borgere, der har brug for støtte til at klare hverdagens gøremål.

Læs mere

Omsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn

Omsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn Omsorgskassen omsorg for alle - Hjælp til samtaler med børn Forord ved Linda Bramsen Nogle gange rammes familier af tragedier som død eller alvorlig sygdom hos enten søskende eller forældre. Oftere bliver

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

HVORDAN DU FÅR KONTROL OVER BEKYMRINGER OG VANEHANDLINGER

HVORDAN DU FÅR KONTROL OVER BEKYMRINGER OG VANEHANDLINGER GODE TANKER GODE FØLELSER HVORDAN DU FÅR KONTROL OVER BEKYMRINGER OG VANEHANDLINGER Vi har ofte nogle tvangstanker, som kører rundt i hovedet på os. Nogle gange bliver vi ved med at få disse tanker om

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

Forebyggelse af stammen

Forebyggelse af stammen Forebyggelse af stammen Vejledning til forældre 2 Årsagsforklaringer Oversigt over faktorer, som kan bidrage til stammeudvikling. Fysiske forhold Familiehistorie/arvelighed Udvikling Koordination Taletempo

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

Hvis din hest er død - så stå af

Hvis din hest er død - så stå af Roller Individuel øvelse 1. Hvilke roller har du på arbejdet? Jeg er den: 2. Hvilken rolle er du mest træt af, og hvorfor? 3. Er der roller, du føler, du er blevet påduttet af andre? 4. Hvilke roller sætter

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Supervision i Tønder kommunale Dagpleje

Supervision i Tønder kommunale Dagpleje Supervision i Tønder kommunale Dagpleje JANUAR 2010 Supervision i Tønder kommunale dagpleje På dagplejeformidlingen påbegyndte dagplejepædagogerne i 2008 et projekt omhandlende brug af supervision som

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere

Skilsmissebørn i Børnegården

Skilsmissebørn i Børnegården Skilsmissebørn i Børnegården Her i institutionen tager vi udgangspunkt i, hvordan vi hjælper og støtter barnet samt hjælper forældrene med at tackle barnets situation. Vores forældresamarbejde i forhold

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Hvis hunden tigger om opmærksomhed

Hvis hunden tigger om opmærksomhed Hvis hunden tigger om opmærksomhed 1 Daglig kontakt og samvær med din hund er nødvendigt, for at hunden trives, men hvis hunden fi nder ud af, at den kan få din opmærksomhed ved at opføre sig på en bestemt

Læs mere

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk

Læs mere

Udtalelse vedrørende revideret forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune

Udtalelse vedrørende revideret forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune Randers 18/12/2014 Udtalelse vedrørende revideret forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune Følgende udtalelse er lavet af personalet i skolens specialklasser og vedtaget i MED-udvalget på Tirsdalens

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Egegård Skole. OmSorg. Handleplan

Egegård Skole. OmSorg. Handleplan Egegård Skole OmSorg OmSorg Ved forældres død: 1. Får man viden om et dødsfald orienteres skolelederen. Man skal sikre at informationen er korrekt. 2. Klasseteamet, SFO en og evt. klubben (hvis der er

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Autisme og Angst Christina Sommer Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Frygt Frygt er en naturlig reaktion på en stimulus som truer ens velbefindende. Reaktionen

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie.

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie. Sorg og kriseplan for Espebo Børnecenter: Når børn mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med barnet at tage hånd om situationen. Det er der

Læs mere

Baggrund: I Danmark dør 1200 personer i alderen 20-54 år af kræft og nogle af dem er forældre.

Baggrund: I Danmark dør 1200 personer i alderen 20-54 år af kræft og nogle af dem er forældre. Omsorgsplan Sammenskrivning af Rødkilde Skoles omsorgsplan: Baggrund: I Danmark dør 1200 personer i alderen 20-54 år af kræft og nogle af dem er forældre. Hver dag oplever 10-20 børn at deres mor eller

Læs mere

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? 22.1.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på omstændigheder ved begivenheder, som med større

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Gladsaxe Skole. OmSorg. Handleplaner om sorg

Gladsaxe Skole. OmSorg. Handleplaner om sorg Gladsaxe Skole OmSorg Handleplaner om sorg Indholdsfortegnelse: Børns forståelse af døden side 3 Handleplan ved forældres død side 4 Handleplan ved elevs død side 5 Handleplan ved medarbejders død side

Læs mere

ADHD. og bedsteforældre

ADHD. og bedsteforældre ADHD og bedsteforældre Indledning 06 Hvad er ADHD? 08 Hvordan kommer ADHD til udtryk? 10 12 Andre psykiske lidelser eller risici 14 Styrker 15 Kønsforskelle Behandlingsmuligheder 16 Reaktioner og tanker

Læs mere

Eksempel 5: Lisbeth 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 5: Lisbeth 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER Eksempel 5: Lisbeth Eksemplet består af en LEA-beskrivelse, der især fokuserer på en konflikt mellem et barn og en voksen. Samspillet foregår i regi af en almindelig primærkommunal børnehave. Beskrivelsen

Læs mere

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer Steffen Christensen Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have Børn får ofte støtten

Læs mere

Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet.

Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet. Vi vil gerne takke dig for, at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Klinisk Hverdagspsykologi, ved Aalborg Universitet. Undersøgelsen fokuserer på spørgsmål, der vedrører, hvad

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere