Børn med sociale indlæringsvanskeligheder.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn med sociale indlæringsvanskeligheder."

Transkript

1 Børn med sociale indlæringsvanskeligheder. 1 Der tales i disse år meget om børns sociale kompetence og om de børn, der mangler færdigheder på dette område. I skoler og institutioner er der meget opmærksomhed på de børn, der har mange konflikter med andre, og som er urolige i timerne. Nogle gange tænker man DAMP, andre gange, at der er sociale problemer i og omkring familien og dermed, at der er opdragelsesmæssige problemer. I det følgende beskrives endnu en undergruppe af børn med sociale problemer, som har en ofte mere overset form for vanskeligheder. (Det er her vigtigt at pointere, at børn ikke altid kan rubriceres i en kategori, men kan have flere problemområder). Der er forskellige årsager til eller baggrunde for, at børn kan mangle social kompetence. I Daniel Goleman s bog Følelsernes Intelligens opdeles børnene i 5 grupper: 1. Børn, der ikke ved, hvordan. De har ikke haft brugbare modeller. 2. Børn, der godt ved, hvordan, men som mangler øvelse. 3. Børn, der reagerer så stærkt emotionelt, f.eks. med vrede, at deres brug af viden hæmmes. 4. Børn, der har uhensigtsmæssige overbevisninger om aggression. 5. Børn, der har forsinket/kompromitteret udvikling på grund af fysiologiske/organiske faktorer. (Ref. Daniel Goleman: Følelsernes Intelligens, Borgen 1997). Som skolelæge/børn- og ungelæge i Århus Kommune (igennem en periode på ca. 2½ år, ) og med en baggrund som speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri har jeg især været optaget af den 5. gruppe, nemlig de børn, der har medfødte og oftest organisk betingede sociale indlæringsvanskeligheder. Der er ofte tale om et væsentligt arveligt aspekt, dvs. barnet kan have træk, der ligner en af forældrene eller et familiemedlem længere ude i familien. Der kan også være tale om egentlig psykisk sygdom hos en eller flere i familien. Endelig foreligger der om nogle oplysninger om konkret mulighed for hjerneskade som følge af iltmangel under fødslen, feberkramper, blødninger eller svulster i hjernen. Hos nogle findes ikke en klar forklaring eller årsag. Det drejer sig om en ret stor gruppe børn, på mange skoler i gennemsnit 1-2 børn på hvert klassetrin, og når jeg vælger at beskrive netop disse børn, er det fordi, de ofte ikke møder den forståelse, som de så hårdt har brug for som forudsætning for at kunne fungere og trives optimalt, og fordi de ofte giver anledning til frustration og vrede hos de andre børn og hos de voksne (lærere og pædagoger). Ofte er også forældrene usikre og bekymrede. Det skal pointeres, at de naturligvis, som alle andre børn, er forskellige, idet de udover deres vanskeligheder har forskellig personlighed med forskellige evner og ressourcer. Vanskelighederne kan være af meget forskellig grad og omfang. Jo større vanskeligheder, der er tale om, desto tidligere i livet vil man typisk blive opmærksom på dem. De karakteristiske vanskeligheder er følgende: Socialt Det er børn, som har svært ved at sætte sig ind i, hvordan andre tænker og føler, og de har svært ved at aflæse og tolke andres mimik og intentioner. Det er især mennesker, som børnene ikke kender så godt, som de har svært ved at aflæse, og det er sværere, hvis der er mange mennesker sammen. I trygge hjemmeomgivelser kan børnene som regel meget lettere og mere korrekt aflæse de andre, og netop dette kan indebære, at forældre kan have svært ved at forstå, at det kan være så anderledes og svært f.eks. i skole og fritidsforanstaltning eller i børnehave.

2 Mange forældre vil også ubevidst tilpasse sig deres barns særlige måde at tænke og fungere på, så det også på den måde hjemme vil se ud som om, barnet ikke har væsentlige vanskeligheder. Børnene bliver på grund af denne tilpasning ofte meget tæt knyttede til en af forældrene, typisk moderen, idet hun intuitivt fornemmer, at barnet har brug for noget særligt. En sådan tilpasning vil børn og voksne udenfor familien ikke af sig selv foretage i tilstrækkelig grad, så her er der ofte behov for mere viden for at hjælpe barnet. I nogle tilfælde kan det omvendt være forældrene, som har blik for at børnene har vanskeligheder, mens lærere/pædagoger kan have sværere ved at få øje på det. At det er svært for børnene at aflæse de andre børn medfører, at disse børn ofte misforstår andres intentioner. De kan tro, at andre gør noget ubehageligt med vilje, hvis det opleves ubehageligt. De tager således udgangspunkt i deres egen oplevelse, ikke fordi de er egoistiske, men fordi de ikke kan andet. De har svært ved at skaffe sig overblik over sammenhænge, så de kan skelne mellem med vilje og et uheld. På samme måde kan de have svært ved at skelne mellem for sjov og for alvor. En del af disse børn forholder sig meget observerende i det sociale liv. De gør sig meget umage med at se, hvad der foregår og går først efter en tid ind i legen. Ofte vil de så kopiere nogle af de andre for at gøre det rigtige, men det lykkes ikke altid, (for nogle gør det, heldigvis!) fordi de kan mangle den situationsfornemmelse, vi andre bruger til at tune os ind på en ny situation og gøre/sige noget, der passer ind i sammenhængen. Det, at børnene observerer og holder sig i periferien, kan føre til en fejlagtig antagelse af, at børnene er særligt gode til at aflæse andre. Nogle af disse børn er udadrettede og kommer ofte i konflikt med andre på grund af misforståelserne, konflikter, som de bagefter ikke helt forstår eller kan redegøre for forløbet af. Konflikterne kan være meget voldsomme, styret af vrede og afmagt hos barnet og ikke bremset af fornemmelsen for, hvordan den anden har det, idet den fornemmelse er mangelfuld. Andre børn, de mere indadrettede og forsigtige trækker sig i stedet fra det sociale, når de ikke kan skabe overblik og risikerer dermed at blive ensomme og være mere alene, end de egentlig har lyst til. Mange af disse børn vil foretrække at lege med et barn af gangen, og nogle af dem vil vælge lidt yngre børn, for dem kan de bestemme over. De er ikke magtsyge, men ønsker at styre legen for at få og bevare overblikket. Hvis den anden eller de andre bestemmer i legen, kan de ofte ikke helt forstå eller regne ud, hvad den går ud på, idet dette netop forudsætter, at man kan sætte sig ind i, hvad den anden har tænkt, og det er jo det, der er så svært for denne gruppe børn. Nogle børn er anderledes, idet de næsten altid lader andre bestemme og stort set ikke selv tager initiativer. I disse tilfælde kan det være sværere at opdage, at de har vanskeligheder. Som nævnt er vanskelighederne tilstede fra fødslen, og de har betydning for børnenes sociale udvikling allerede i de tidligste år. Da de imidlertid er sværere at opdage hos de stille børn, er der en tendens til, at disse børn desværre først bliver opdaget og får hjælp flere år ind i skolealderen. Ofte knytter sådan et barn sig særlig meget til et andet barn måske endda mere, end det andet barn synes om. Hvis den anden er syg, på ferie eller flytter væk, kan det udløse en større eller mindre krise eller depressiv reaktion hos den første. Det ellers tilsyneladende velfungerende barn viser da al sin sårbarhed og har brug for god og særlig forståelse samt hjælp til at etablere nye kontakter. Disse børn tænker mere konkret end andre børn, opfatter tingene mere bogstaveligt og har svært ved at danne sig forestillinger om hypotetiske situationer. F.eks. Hvad vil du gøre, hvis? Det ved jeg ikke, for det har jeg ikke prøvet. De kan have svært ved humor og ironi, især fra mindre kendte. 2

3 3 Børnene kan være vældig omsorgsfulde overfor andre, og tit vil det være rart. Imidlertid vil de vise omsorg ud fra deres egne behov og derfor ramme lidt ved siden af, - men meningen var god nok, siger vi. Børnene har svært ved at sætte sig ind i andres følelser, hvis disse er anderledes end deres egne. Og de har svært ved at tale om følelser. Man kan tro, at de ikke vil fortælle om en situation, men ofte er det kaotisk for dem selv, og de er usikre på, hvilke følelser de selv har. Når det er så svært at være sammen med mange, og det kniber med situationsfornemmelsen, må disse børn i stedet ty til regler, som de selv og også andre skal overholde. På tilsvarende måde bliver de ofte meget optagede af retfærdighed på en meget firkantet og unuanceret måde, fordi de netop ikke kan se sagen fra den anden side, hvilket ellers er det, man bruger til at bløde lidt op på det faste. De må lære de sociale regler og normer udenad, idet de ikke bare selv fornemmer, hvordan de skal opføre sig. Det er meget anstrengende, og derfor er der en del af disse børn, der ikke kan lide udflugter og uforudsete hændelser. Det kræver en vanskelig omstilling fra det kendte, forberedelse på det nye og nogle gange overvindelse af angst og uro. Det, at det ofte er meget anstrengende for disse børn at klare sig i den store sammenhæng med mange børn, kan føre til, at nogle af dem udvikler psykosomatiske symptomer, f.eks. hovedpine, mavepine eller encoprese, hvilket kan føre dem til lægen skolelægen/egen læge, som derfor også kan blive stillet over for problemstillingen med symptomet som udgangspunkt. Udover disse symptomer kan børnene være angste i forskellige sammenhænge. De kan være angste i mørke, bange for dyr eller andet, ofte mere eller anderledes end svarende til alderen. Angsten kan være mest synlig for forældrene. Mange børn har det lettere sammen med voksne end sammen med andre børn, for voksne er mere forudsigelige end børn, og de er mere indstillede på at indrette sig efter børnene. Skolefagligt I faglig sammenhænge udviser disse børn ofte nogle specifikke vanskeligheder, som undertiden kan have sammenhæng med de sociale problemer. I de små klasser vil man bemærke, at et sådant barn ikke altid fanger de kollektive beskeder. Man skal have øjenkontakt eller fysisk kontakt, for at barnet hører eller opfatter. Der behøver almindeligvis ikke være tale om egentlige opmærksomhedsforstyrrelser (men det kan der naturligvis også være), men hvis barnet er optaget af sine egne tanker, hører det ikke. Barnet har i mange tilfælde svært ved at stille om fra en tankegang/aktivitet til en anden (omstruktureringsvanskeligheder), og det vil være tilbøjelig til at køre i samme spor længe, eller det er helt færdigt med det, det er ved (perseveration). Barnet har således behov for, at læreren afbryder dets tanker ved fysisk berøring eller forsøger at tune sig ind på dets tankegang for at opnå kontakten, idet et sådant barn vil have svært ved at indstille sig på lærerens tankegang, hvis det selv er optaget af noget helt andet. Det vil ofte opleves anderledes end med de børn, der godt kan omstille og indstille sig, men ikke lige er optaget af det. Når barnet bliver lidt ældre, vil man se, at det har svært ved at skaffe sig overblik over det faglige. Det har brug for meget tydelig struktur, hjælp til planlægning og forudsigelighed. Når disse forudsætninger er opfyldt, kan barnet slappe af og udnytte sine evner optimalt.

4 Nogle af disse børn kan være teknisk gode læsere, som i de større klasser imidlertid afslører mangelfuld indholdsforståelse. Dette kan bl.a. være knyttet til børnenes manglende eller svage indlevelsesevne og deres mere konkrete tankegang, som bliver tydeligere, efterhånden som de andre børn udvikler abstrakt tankegang. Nogle børn udviser specifikke indlæringsvanskeligheder af et omfang og en karakter, der fører til placering i specialklasse. For at skaffe sig overblik og struktur i de situationer, der ikke er tydelige, kan børnene skabe sig systemer og ritualer, som de skal udføre. Det er jo godt at forsøge at hjælpe sig selv, når man har det svært, men nogle gange kan det virke helt tvangspræget med de mange systemer, som kan komme til at fylde alt for meget, også for børnene selv. En vej ud af det kan for de voksne være at skabe tydelig struktur og forudsigelighed samt nænsomt og over tid at hjælpe børnene til mere hensigtsmæssige systemer eller vaner. På grund af omstruktureringsvanskelighederne og perseverationstendensen sidder systemerne ofte godt fast, de hensigtsmæssige såvel som de mindre hensigtsmæssige. I 5., klasse kan vanskelighederne skifte karakter eller blive mere tydelige. Her vil undervisningen som tidligere nævnt i højere grad forudsætte abstrakt tankegang, som de andre gradvist udvikler. Disse børn følger ikke med på dette område og kan udvikle større faglige vanskeligheder end hidtil, blandt andet omkring indholdsforståelsen i dansk, når det handler mere om sociale og følelsesmæssige situationer end om noget konkret handlingsmæssigt. I forhold til andre børn, som b liver tydeligt pubertetsprægede, er disse børn ofte hægtet af. De tænker stadig mere konkret og oplever tit, at de andre er fjollede (hvad de jo også er og til tider skal være!). De er heller ikke med omkring kærester som de andre. De kan forekomme mere modne end de jævnaldrende uden at være det. På et tidspunkt kan situationen vende fra, at de andre er fjollede og dumme til, at disse børn oplever sig ikke blot anderledes, hvilket de er, men forkerte og uelskværdige, og enkelte udvikler en egentlig depression på denne baggrund, undertiden omfattende selvmordstanker og i nogle tilfælde forsøg på selvmord. Nogle af disse børn med vanskeligheder af betydelig grad kan have eller udvikle særlige/usædvanlige interesser, som de dyrker på en påfaldende måde, hvor det i samvær med andre er interessen, der er dominerende frem for kontakten til de andre. Der kan da muligvis være tale om Asperger syndrom, og der bør henvises til børnepsykiater/børnepsykiatrisk afdeling. 4 Sammenfattende er der tale om, at disse børn: Har svært ved at sætte sig ind i, hvad andre tænker og føler. Har svært ved at aflæse andre, især fremmede. Har svært ved at sætte ord på følelser. Har svært ved at skaffe sig overblik. Ofte misforstår andres intentioner. Ofte er observerende, i periferien af det sociale. Har svært ved situationsfornemmelse. Ofte vil bestemme i legen, for at have overblikket. Tænker mere konkret end andre. Er optagede af retfærdighed og regler. Kan være angste for/i nye og ukendte situationer.

5 Kan have mere omfattende angstreaktioner end andre børn. Kan have analyse/syntesevanskeligheder, fagligt og socialt. Kan have svært ved at stille om (omstruktureringsvanskeligheder). Kan køre i samme spor (perseveration). Kan være tvangsprægede, lave faste systemer/vaner. Kan have det særlig svært i puberteten, der kan være risiko for depression, de opdager, at de er anderledes og kan føle sig forkerte. Kan have eller udvikle psykosomatiske symptomer. 5 Eksempel på et sådant barn: Det drejer sig om en dreng på 10 år i 3. klasse. Forældrene har endnu en dreng, som er 5 år, og de er klar over, at han er meget anderledes end sin storebror. Den store dreng har altid kigget meget på andre mennesker, fortæller moderen spontant, og han spørger hjemme ofte til følelser og stemninger, ønsker forklaringer og sammenhænge. Forældrene har derfor tænkt, at han var særlig god til det følelsesmæssige og det sociale, når han var så opmærksom. Men det er lige modsat, - de børn, der er gode til det og let tilegner sig disse ting, gør det, uden at vi lægger mærke til det. Drengen her er nødt til at spørge for at være sikker og støtter sig til de sproglige begreber. Han har haft det godt i børnehaven. Han er et venligt barn, der ikke kommer i konflikt med andre. Han stammer noget og har kortvarigt gået i stammegruppe. Han er således et af de stille og venlige børn, der ikke er blevet opdaget i børnehaven. I skolen er han også venlig og omgængelig, kommer ikke i konflikt. Han trækker sig derimod hurtigt og tit, hvis der er optræk til noget, eller hvis han ikke rigtig forstår sammenhængen. Han står ofte i periferien og observerer de andre, - som han også gjorde, da han var mindre. Hverken forældre eller lærere mener, at det kan være hans stammen, der holder ham tilbage, men en anden usikkerhed. Han er i timerne meget systematisk, lidt tvangspræget, idet han skal have sine ting arrangeret på en særlig måde og i sit eget tempo, før han kan gå i gang. Det kan irritere lærerne nogle gange, men (endnu?) ikke de andre børn. Han tænker meget konkret, opfatter ting meget mere bogstaveligt end andre, f.eks. talte vi til undersøgelse hos undertegnede om, at han er god til at synge. Han begyndte straks at synge og var svær at stoppe igen. Det lød fint, men et andet barn ville ikke have gjort helt sådan, fordi det ikke passende ind i sammenhængen, men det opfattede han ikke. Han mangler situationsfornemmelse, og både forældre og lærere ved, at de skal forberede ham konkret og helst med visuelt materiale, når der skal ske noget nyt. F.eks. måtte forældrene vise ham billeder fra det foregående års skiferie for, at han kunne gøre sig forestillinger om, hvad de talte om i år. Lærerne er klar over, at de skal etablere kontakt med drengen for at få ham til noget, ofte fysisk kontakt. Hans funktion er meget svingende, så når det lykkes lærerne at ramme ind i hans tankegang, kan han fint forstå og lave det, han skal, andre gange kan han slet ikke. Og hvad gør man så for disse børn? For undertegnede at se er det meget væsentligt, at man overhovedet kender til og overvejer, om et barn kunne have denne type vanskeligheder. Hvis man som lærer eller pædagog mener det, bør barnet undersøges nærmere, oftest af PPR. Hvis der her bekræftes de specifikke kognitive vanskeligheder som ovenfor beskrevet, og vanskelighederne er af betydelig grad, bør man overveje henvisning til børnepsykiater/børnepsykiatrisk afdeling med henblik på yderligere afklaring af problemstillingen

6 samt med henblik på vejledning til forældre og skole om, hvordan man i forskellige situationer mest hensigtsmæssigt forstår barnet, og hvordan man kan indrette dagligdagen og samværet med barnet, så barnet (og de andre børn) fungerer, trives og udvikler sig bedst muligt. Nogle af disse børn har så store vanskeligheder, at fortsat skolegang i en stor normalklasse vil være for belastende for børnene og også for de andre (hvis der f.eks. er mange og fysisk voldsomme konflikter). Det kan i disse tilfælde komme på tale, at muligheder for et alternativt skoletilbud overvejes. Den store gruppe af disse børn må imidlertid forblive i deres normalklasse, og man kan hjælpe dem vældig meget ved at forstå deres måde at tænke og fungere på og så vidt muligt indrette undervisningen efter det. Det er også vigtigt at hjælpe de andre børn til at forstå det barn, der har vanskelighederne, f.eks. ved helt konkret at fortælle og beskrive det, der er svært for barnet samt opfordre til ikke at drille med det, da han/hun ikke kan gøre for det. Barnet selv har også brug for hjælp til hen ad vejen at opnå en god forståelse af sig selv, egne ressourcer og vanskeligheder og i sammenhæng hermed udvikle redskaber til at klare de svære situationer på bedst mulig måde. Overordnet handler det for lærere, pædagoger og forældre om at gøre verden, den faglige såvel som den sociale, tydelig for barnet, sætte ord på det, der sker, og hvordan sammenhængen er. Der skal ord på mange flere situationer, end man lige forestiller sig, for det er de mange, mange små situationer, som barnet kan misforstå, fordi det ikke fornemmer og aflæser som vi andre. Og det er de mange misforståelser, som kan gøre barnet usikker, angst og nederlagspræget og dermed enten voldsomt udadreagerende eller stille og trist. Der er ligeledes behov for at hjælpe barnet med at sætte ord på dets egne følelser. Ofte må man gætte, og barnet vil som regel falde til ro, når man gætter rigtigt, mens det vil protestere eller afvise forklaringen, hvis man gætter forkert. Når man irettesætter, - og det skal man j o, for barnet har så meget brug for det bør det så vidt muligt være uden vrede og bestå af en klar besked om, hvad man ikke må og hvorfor samt helst altid en anvisning til barnet om, hvad det kunne gøre i stedet. Barnet forstå ofte ikke vreden, men oversætter den mere diffust til, at den voksne ikke kan lide barnet. Anvisningerne skal ofte gives mange gange, før de læres, idet børnene tænker konkret og har svært ved at overføre erfaringer fra en situation til en anden. En ny situation er tit så ny, at erfaringen fra tidligere lignende situationer ikke kan bruges. Til gengæld sidder det ofte fast som en regel, når det er indlært. Barnet kan have brug for hjælp til at komme ind i en leg, til at forblive der og til at komme ud igen på en god måde, dvs. så de andre vil lege med en anden gang. Samarbejdet mellem skole, institution og hjem er omkring disse børn om muligt endnu mere vigtigt end ellers, idet der kan opstå så mange og anderledes misforståelser om, hvordan børnene fungerer. Da de som nævnt ofte fungerer forskelligt i forskellige sammenhænge, er det vigtigt at se og høre alles beskrivelser af barnet som dele af helheden. Barnets tendens til at forstå det sociale anderledes og mere konkret kan ligeledes medføre, at det, de fortæller hjemme om skolen, kan være præget af denne tilbøjelighed til misforståelse af andres hensigter og handlinger. Man kan udtrykke det kort: Barnet har et stort behov for undervisning i sociale kompetencer, ligesom det har brug for undervisning, hvor man i videst muligt omfang tager udgangspunkt i barnets særlige forudsætninger. 6 Gitte Retbøll Speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Risskov Afsnit A

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår.

Socialangst i et vist omfang er altså normalt, og noget vi alle oplever af og til som en del af livets vilkår. Socialangst Frygter du konstant, at du vil gøre dig pinligt bemærket? Bekymrer du dig ekstremt meget om, hvad andre tænker om dig? Sætter du gerne dig selv gennem et tredjegradsforhør i forhold til alle

Læs mere

Børn med særlige behov!

Børn med særlige behov! Ninna Olsen ninnaolsen84@gmail.com Børn med særlige behov! Hvordan rummer vi dem? Oplæg for FDF Roskilde d. 8/1 2014 Ninna Olsen Uddannet pædagog KFUM-spejder i 24 år Leder i 11 år, assistent 5 år Kursusleder

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Børn med social-kognitive vanskeligheder Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

ADHD. og bedsteforældre

ADHD. og bedsteforældre ADHD og bedsteforældre Indledning 06 Hvad er ADHD? 08 Hvordan kommer ADHD til udtryk? 10 12 Andre psykiske lidelser eller risici 14 Styrker 15 Kønsforskelle Behandlingsmuligheder 16 Reaktioner og tanker

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

ADHD. og ARBEJDSPLADSEN

ADHD. og ARBEJDSPLADSEN ADHD og ARBEJDSPLADSEN Hensigten med denne brochure 07 Fakta om ADHD 08 Hvordan OPLEVES ADHD typisk på arbejdspladsen? 12 Hvad kan du gøre som leder? 14 Information til kollegerne 20 Hvad kan du gøre som

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

Kom godt ud af det. - om håndtering af problemskabende adfærd

Kom godt ud af det. - om håndtering af problemskabende adfærd Kom godt ud af det - om håndtering af problemskabende adfærd Af aut. psykolog Bo Hejlskov Jørgensen, PsykologCompagniet, pædagogisk vejleder Hanne Veje, StøtteCompagniet og autismekonsulent Hanne Stolt,

Læs mere

HVIS HUNDEN ER AGGRESSIV

HVIS HUNDEN ER AGGRESSIV HVIS HUNDEN ER AGGRESSIV Mange hunde bliver aflivet, fordi de har snappet efter eller bidt personer i familien, fremmede mennesker eller andre hunde. Nedenfor vil vi fortælle dig lidt om aggressiv adfærd,

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Nogle gange går alarmberedskabet imidlertid i gang i situationer, som er ufarlige, og vi oplever ubegrundet angst også kaldet panikangst.

Nogle gange går alarmberedskabet imidlertid i gang i situationer, som er ufarlige, og vi oplever ubegrundet angst også kaldet panikangst. Angst Oplever du en pludselig voldsom angstfølelse, uden nogen logisk grund? Eventuelt ledsaget af vejrtrækningsbesvær, hjertebanken og svimmelhed? Eller gribes du af frygt for pludselig sygdom, sindssyge

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er symptomerne på depression hos

Læs mere

Find nye veje i følelsernes labyrint

Find nye veje i følelsernes labyrint Find nye veje i følelsernes labyrint Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 9 Kap 1: Find din primære følelse i nuet 11 Kap 2: Læg afstand til dine tanker 19 Kap 3: Undgå unødvendige konflikter 23 Kap

Læs mere

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Børn og angst Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Dorte Jensen Socialformidler Familieterapeut mpf Privatpraktiserende www.dj4700.dk og Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Forklaring til de 6 sider med 10 spørgsmål.

Forklaring til de 6 sider med 10 spørgsmål. Forklaring til de 6 sider med 10 spørgsmål. Lav altid en udviklingsprofil ud fra Susanne Freltoftes: Udviklingsalder hos voksne udviklingshæmmede, inden du begynder på de 6 sider med 10 spørgsmål, da du

Læs mere

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010 Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010 Workshop om Børnesamtalen - børn med torsdag d.11.marts 2010 Inge Louv Socialrådgiver handicapkonsulent www.ingelouv.dk Kort gennemgang af grundlæggende forstyrrelser

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Hvis hunden tigger om opmærksomhed

Hvis hunden tigger om opmærksomhed Hvis hunden tigger om opmærksomhed 1 Daglig kontakt og samvær med din hund er nødvendigt, for at hunden trives, men hvis hunden fi nder ud af, at den kan få din opmærksomhed ved at opføre sig på en bestemt

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

Ansvar. Arbejdet med ansvar betyder, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: Efter 2. klassetrin

Ansvar. Arbejdet med ansvar betyder, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: Efter 2. klassetrin INDSKOLINGEN På Toftevangskolen skal det være rart at gå i skole Vi ønsker, at eleverne udvikler kompetencer indenfor følgende områder: Ansvar Empati personlig integritet Selvkontrol Ansvar Arbejdet med

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Hvordan arbejder vi med elever, der stammer? Vejledning til lærere

Hvordan arbejder vi med elever, der stammer? Vejledning til lærere Hvordan arbejder vi med elever, der stammer? Vejledning til lærere 2 Årsagsforklaringer Oversigt over faktorer, som kan bidrage til stammeudvikling. Fysiske faktorer Genetik Køn Koordination Præmatur Sproglige

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn.

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn. Osteopati ved indlæringsvanskeligheder. Om indlæringsvanskeligheder. Indlæringsvanskeligheder kan hindre et barn i at udvikles optimalt. På trods af at alle børn er selvstændige individer med hver sine

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Solution Focused Brief Therapy

Solution Focused Brief Therapy Solution Focused Brief Therapy Metode til arbejdet med skolebørn og unge i stamme- og kommunikationsvanskeligheder Master i specialpædagogik Helle B. Brandt Nordisk Stammekonference Bergen 2011 Børn og

Læs mere

Supervision i Tønder kommunale Dagpleje

Supervision i Tønder kommunale Dagpleje Supervision i Tønder kommunale Dagpleje JANUAR 2010 Supervision i Tønder kommunale dagpleje På dagplejeformidlingen påbegyndte dagplejepædagogerne i 2008 et projekt omhandlende brug af supervision som

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v T e m a Generelle afgørende faktorer i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Relationskompetence

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Hvis din hest er død - så stå af

Hvis din hest er død - så stå af Roller Individuel øvelse 1. Hvilke roller har du på arbejdet? Jeg er den: 2. Hvilken rolle er du mest træt af, og hvorfor? 3. Er der roller, du føler, du er blevet påduttet af andre? 4. Hvilke roller sætter

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan?

Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan? Når adfærden udfordrer Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan? Mette Borresen, Videnscenter for demens, Aalborg kommune Historie Socialpædagogikken træder ind i

Læs mere