INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1. Motivation Problemfelt Problemformulering Metode...5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1. Motivation...2 1.2. Problemfelt...2 1.3. Problemformulering...4 1.4. Metode...5"

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING Motivation Problemfelt Problemformulering Metode FREDERIKSBERG KOMMUNE Virksomhedsbeskrivelse Organisationsstruktur Organisationstype Præmisser for kommunikationen Bevidst eller ubevidst kommunikation Organisationskultur Ledelse Ledelsesstil Ledelse, magt og indflydelse TEKSTANALYSE Oversigt over analysemetode og begreber Karakteristik af teksten og introduktion til konteksten Analyser af Direktionens spalte Analyse af tekst Analyse af tekst Analyse af tekst Analyse af tekst Analyse af tekst Analyse af tekst Samlet resultat af analyserne DISKUSSION OG KONKLUSION PROCESBESKRIVELSE DIMENSIONSREDEGØRELSE SUMMARY LITTERATURLISTE APPENDIKS OG BILAG Den interne kommunikationspolitik Ole Togebys PRAXT-Model

2 1. INDLEDNING 1.1. Motivation Interessen for dette projekt opstod, da vi læste bogen Det sku vær så godt af Anne Katrine Lund og Helle Petersen. Bogen kombinerer organisationsteori og kommunikationsteori, og illustrerer hvordan forskellige humanistiske tilgange ikke blot kan bruges til [at] konstatere, hvor det kan gå galt, men også bruges konstruktivt i arbejdet med at bedre og forandre kommunikation. 1 Lund og Petersen undersøger både intern og ekstern kommunikation i forskellige organisationer. Vi fandt især deres analyser af interne breve i virksomheder interessant og var enige om, at det ville være spændende, at bevæge vores projekt i den retning. Deres analyser af de interne breve viste bl.a. hvorledes ledelsens troværdighed 2 over for medarbejderne hænger tæt sammen med hvordan organisationen fungerer. En analyse af troværdighed fordrer imidlertid interview og receptionsanalyse, for at afklare afsenderens intentioner og modtagerens opfattelse af budskabet. Da vi ikke ville lave en receptionsanalyse, men stadig var interesserede i kommunikationen mellem ledelse og medarbejdere, besluttede vi os for, at undersøge en virksomheds interne profilering. Det fængede vores interesse yderligere, at vi kunne bruge organisationsteori som baggrund for en tekstanalyse, der samlet kunne sige noget om kommunikationen i en virksomhed. Vores motivation er katalysatoren for nedenstående problemfelt Problemfelt Vi klar over, at der er forskellige problemstillinger forbundet med det at kommunikere. For eksempel er skriftlig kommunikation forbundet med nogle ganske særlige faktorer. En af de vigtigste faktorer er at afsenderen i forbindelse med skriftlig kommunikation, umiddelbart ikke har mulighed for at svare eller omformulere sig, hvis modtageren ikke forstår eller misforstår afsenderens intention. Hvis man fokuserer på skriftlig kommunikation i en organisation, er det vigtigt at være opmærksom på de værdier, holdninger osv., der kommer til udtryk i teksten. For at tekstens budskab skal nå igennem og blive accepteret af 1 Lund & Petersen, 1999, s. 7 linje 20 2

3 modtageren, skal den profil (værdier og holdninger), der kommer til udtryk i teksten helst være i overensstemmelse med virksomhedens identitet 3, således at afsenderen i offentligheden får skabt det image organisationen ønsker. Ud fra denne betragtning er det alfa og omega, at virksomhedens kommunikerede profil stemmer overens med den identitet, som virksomheden i virkeligheden har. Hvis den profil virksomheden forsøger at tegne af sig selv, f.eks. gennem reklame, interview osv., ikke stemmer overens med andre informationer, som også kommer fra virksomheden, f.eks. kundebreve, medieomtale osv., er der tale om et modsætningsforhold mellem virksomhedens profil og dens faktiske identitet. Hvis virksomhedens identitet ikke stemmer overens med den interne profil skal virksomheden først have rettet op på virksomhedsidentiteten, også internt, før at deres profil igen vil fremstå troværdig overfor modtageren. 4 Frederiksberg Kommune, har ligesom enhver anden organisation en interesse i, at promovere en given profil overfor samfundet og specielt overfor kommunens borgere. Den interne profil er Frederiksberg Kommunes selvfremstilling i deres interne kommunikation. Den er et udtryk for den virksomhedsidentitet, ledelsen gerne vil have tilslutning til hos medarbejderne. Nedenfor har vi skitseret og simplificeret, den måde hvorpå vi bruger begreberne. Selvom vi her skiller dem ad for at kunne definere dem, er det vigtigt at understrege, at de indenfor organisationsteorien er uadskillelige og spiller sammen på mange forskellige planer. 5 2 Lund & Petersen, 1999, s Identitet: Et temmelig komplekst begreb som man arbejder med indenfor organisationsteorien. En organisations identitet udgør en blanding af organisationens historie, kultur, struktur, ledere og kommunikation. Således er både virksomhedens image og virksomhedens profil en del af identiteten. 4 Nielsen, 2000 s Definitionen er inspireret af Nielsen,

4 Figur Virksomheden Ledere Intern kommunikation, f.eks. Intranet eller Intern profil (selv- Personalebladet Fremstilling) Medarbejdere (internt image) Ekstern komm., f.eks. hjemmeside, annoncer og pjecer. Borgerne i Frederiksberg Kommune Identitet Profil (ekstern) Image Identitet det virksomheden er. Intern profil det virksomheden gerne vil fremstå som blandt medarbejderne. Ekstern profil det virksomheden gerne vil fremstå som overfor borgerne. Image det billede borgere/medarbejdere har af virksomheden. Virksomhedsidentiteten, som medarbejderne oplever den på deres arbejdsplads f.eks. i forholdet mellemledere og medarbejdere, skal helst stemme overens med den profil organisationen forsøger at videreføre til medarbejderstaben, så de kan være gode ambassadører for kommunen. Denne problemstilling fører os frem til følgende problemformulering Problemformulering Vi vil afdække hvordan direktionen i Frederiksberg Kommunes forvaltning, internt profilerer organisationen overfor medarbejderne i deres personaleblad, med henblik på hvordan organisationsstrukturen og ledelsesstilen fremstilles i teksterne. 6 Egen tilvirkning 4

5 1.4. Metode Vores teoretiske ramme er organisationsteori og kommunikationsteori. Derudover vil vi benytte en pragmatisk tekstanalyse. Vi har bygget vores metode op omkring Ib Andersens, Valg af organisationssociologiskmetode, som vi har hentet meget inspiration fra. Vi vil kort redegøre for vores valg og fravalg i forhold til Frederiksberg Kommune, herunder konsekvenserne af at vælge Frederiksberg Kommune frem for en anden virksomhedstype. Desuden vil vi se på valg og fravalg i forhold til de dele af kommunen, vi primært vil beskæftige os med. Herunder vil vi gøre rede for vores valg af den kommunikationskanal 7, der bliver genstand for analysen. Frederiksberg Kommune havde en annonce i videnskabsbutikken 8, hvor de søgte efter nogen til at lave en receptionsundersøgelse af deres personaleblad. Selvom det ikke var en receptionsundersøgelse vi ønskede at lave, kontaktede vi dem angående vores projekt om intern skriftlig kommunikation, og de var positivt stemt for at samarbejde. Vi har derfor haft let adgang til det nødvendige skriftlige materiale til vores projekt. Da vores primære interesse er at beskæftige os med intern skriftlig kommunikation, er Frederiksberg Kommune velegnet som organisation, fordi de har en forholdsvis omfattende intern skriftlig kommunikation. Vores virksomhed måtte ikke være for lille, fordi vi ønskede en kommunikationskanal, som f.eks. intranet eller personaleblad, der var tyngde i. Omvendt skulle virksomheden heller ikke være for stor, da det var, og er, vores hensigt, at kortlægge dens organisationsstruktur. Derfor var det heller ikke hensigtsmæssigt for os at vælge en multinational virksomhed med mange afdelinger. Udfra denne målestok betragtede vi Frederiksberg Kommune som en mellemstor virksomhed, der matchede det vi søgte. Vi valgte også Frederiksberg Kommune udfra det kriterie, at det er en servicevirksomhed. En servicevirksomhed kan bygge på forskellige koncepter, men 7 Kommunikationskanal er et udsnit af Frederiksberg Kommunes kommunikation f.eks. Intranet, Internet, personaleblade, ugebreve m.fl. 8 Videnskabsbutikken, Katalog over projektemner, Efterår 2001, s.20 5

6 fælles for dem er, at en overvejende del af deres eksterne profilering går gennem deres medarbejdere. Det er derfor nødvendigt for ledelsen at kommunikere en fælles profil og nogle fælles normer ud i organisationen. Vi har foretaget det valg at koncentrere os om forvaltningen, dvs. den administrative del af kommunen. Der findes også en politisk del (se appendiks9.2). Det valg er baseret på vores ønske om at beskæftige os med interne forhold mellem den øverste ledelse og medarbejderne. Hvis vi havde valgt den politiske del af organisationen, havde vi været nødt til at beskæftige os mere med de eksterne forhold. Vi er dog opmærksomme på, at de interne tekster har et element af politik i sig, da de er offentligt tilgængelige. For at give et overblik over organisationen Frederiksberg Kommunes forvaltning vil vi først danne os et overblik over organisationens opbygning, og dernæst søge at få et indblik i virksomhedens identitet, som den interne kommunikation og dermed også ledelsens profilering overfor medarbejderne er en del af. Vi vil analysere et udsnit af Frederiksberg Kommunes interne kommunikation. Til dette har vi valgt Direktionens spalte i Frederiksberg Kommune personaleblad, " Notabene ". Vi vil analysere 6 artikler og i mindre omfang sammenholde hver enkelt spalte med resten af bladet. På den baggrund vil vi forsøge, at udlede noget generelt om kommunikationskanalen. I Frederiksberg Kommune findes en lang række forskellige interne kommunikationskanaler, som vi kunne have brugt til besvarelsen af vores problemformulering, og det optimale ville være at foretage analyser af alle kommunikationskanalerne. Ligeledes ville det også have været mere ideelt, hvis vi havde haft mulighed for at analysere flere blade end de 6 udvalgte. Af hensyn til plads- og tidsmæssige begrænsninger er der dog ingen af delene, der har været realistiske at gennemføre i dette projekt. Nogle af de kommunikationskanaler vi har måttet se os nødsaget til at fravælge har bl.a. været kommunens intranet, personalepolitikker og ugebrevet Mandag Morgen 9. Afgrænsningen har fået os til, at fravælge analysemetoder der var for tidskrævende såsom interview og spørgeskemaer. For at gøre tekstanalysen af Direkti- 9 Teknisk direktorats kanal fra Direktør Torben Nøhr til de ansatte i direktoratet. 6

7 onens spalte repræsentativ, har vi analyseret seks forskellige spalter, skrevet af direktionens fire direktører. For at vurdere Frederiksberg Kommunes interne profilering har vi valgt en pragmatisk tekstanalyse, fordi den giver mulighed for at sige noget om kommunikationens kontekst. Vi vil anskueliggøre hvordan ledelsen profilerer organisationen overfor medarbejderne, dvs. hvordan organisationen fremtræder i de udvalgte tekster. Efter at vi gennem tekstanalyserne har afdækket dele af den interne profilering, vil vi diskutere resultaterne i henhold til problemformuleringen. Vi vil se på betydningen af den interne profil i forhold til kommunens organisationsstruktur og ledelsesstil. Desuden vil vi diskutere nogen af de faktorer, der har indflydelse på teksternes tilblivelse og deres hensigtsmæssighed. Herunder præmisser for kommunikation og virksomhedskultur. Denne diskussion vil lede frem til afslutning på projektet. 7

8 2. FREDERIKSBERG KOMMUNE Den teoretiske baggrund for beskrivelsen af Frederiksberg Kommune henter vi hovedsageligt i følgende to værker: Jørgen F. Bakka og Egil Fivelsdal, Organisationsteori og Edgar Schein, Organisationskultur og Ledelse. Vi har valgt Organisationsteori af Bakka og Fivelsdal, fordi de gennemgår flere forskellige organisationsteorier, vi har herved fået et overblik over de forskellige teorier på dette område. Bogen giver bl.a et godt indblik i Mintzbergs teori som vi har valgt at bruge. Organisationskulturen er blevet beskrevet og behandlet af mange forskellige teoretikere. En af de vigtigste analytikere på området er socialpsykologen Edgar Schein. Vi vil senere beskrive organisationskulturbegrebet udfra Schein, da han har fremsat en generel og udførlig teori møntet på alle organisationstyper. Vi er naturligvis klar over, at vi ikke afdækker hele hans teori. Ved brug af disse teorier, Frederiksberg Kommunes website, samt vores udvalgte materiale, fra Frederiksberg Kommune, vil vi kortlægge kommunens organisationsstruktur og -type. Herudover vil vi forholde os til nogle af de faktorer, dvs. de præmisser der ligger til grund for kommunikationen, herunder intern og ekstern kommunikation, bevidst/ubevidst og klar/uklar kommunikation og den interne kommunikationspolitik. Dette er nødvendigt for at få en forståelse af de komplekse faktorer, der alle spiller ind når man skriver, læser og tolker en tekst. I de følgende afsnit vil vi kort beskrive, hvad der indgår i begreberne ledelsesstil og organisationskultur, fordi disse to begreber hænger nøje sammen med hvorledes der kommunikeres internt i en organisation. 8

9 2.1. Virksomhedsbeskrivelse Frederiksberg Kommune har (pr. 1/1-2001) et befolkningstal på Disse borgere serviceres bl.a. af Frederiksberg Kommune, en servicevirksomhed med knap ansatte. Godt 800 af disse arbejder på Rådhuset. Kommunen består af både en politisk 11 og en administrativ organisation. Den øverste administrative myndighed er forvaltningen som ledes af direktionen. Direktionen består af direktørerne for kommunes fire direktorater. Økonomidirektoratet har ansvaret for kommunens samlede forvaltning og ledes af kommunaldirektøren. Dog forvalter kommunaldirektøren under ansvar over for borgmesteren, Mads Lebech 12, som også er leder af den politiske organisation. Borgmesteren er medlem af Kommunalbestyrelsen, hvis medlemmer er repræsenteret i magistraten eller de otte udvalg. 13 Den del af kommunen som vi har valgt at se på er forvaltningen Organisationsstruktur Organisationsstrukturen i Frederiksberg Kommunes forvaltning 14 består af den øverste administrative ledelse, direktionen, som består af Kommunaldirektør, Kurt E. Christoffersen, Socialdirektør, Bjarne Busk, Kulturdirektør, Ivar Koed, og Teknisk Direktør, Torben Nøhr. Hver direktør står i spidsen for deres eget direktorat; Økonomidirektoratet, Socialdirektoratet, Kulturdirektoratet og Teknisk direktorat. Se nedenstående figur. 10 Kilde: 11 Se appendiks Mads Lebech, konservativ borgmester, han er ved valget den 20 nov blevet genvalgt. 13 Se appendiks Kilde: 9

10 Figur 2.1 Forvaltningens organisationsstruktur DIREKTIONEN Kommunaldirektør Socialdirektør Kulturdirektør Teknisk direktør Socialdirektoratet Økonomidirektoratet Kulturdirektoratet Teknisk Direktorat Se figur 2.2 Se figur 2.3 Se figur 2.4 Se figur 2.5 Hvert direktorat har dets egen struktur som vist nedenfor: Figur 2.2 Økonomidirektoratet Økonomidirektoratet Kommunaldirektør Sekretariat Vicekommunaldirektør Økonomiafdeling Økonomichef Løn- og personaleafdeling Personalechef Skatteafdeling Skattechef Se figur Se figur Se figur Se figur I Økonomidirektoratet er der ca. 385 ansatte, der alle arbejder på Rådhuset. Figuren er delt op se fortsættelsen på de næste sider (fig ). 10

11 Figur Økonomidirektoratets sekretariat Kommunaldirektørens forkontor Borgmester kontor Intern service Ervervskontor Sekretariatsfunktion Juridisk kontor Økonomisk kontor ITkontor Folkeregister Rådssekretariat Ægteskabs Stadsarkiv Indkøbsafdeling Rådhusinspektør Telefonomstilling Figur Økonomidirektoratets økonomiafdeling Sekretariat Vicekommunaldirektør Økonomiafdeling Økonomichef IT-/sekretariatsgruppen Debitorgruppen Direktorats- og planlægningsgruppen Institutions- og betalingsgruppen 11

12 Figur Økonomidirektoratets løn- og personaleafdeling Løn- og personaleafdeling Personalechef Personale Uddannelses-centret Administrationskontor Forhandlingskontor Lønkontor Figur Økonomidirektoratets skatteafdeling Skatteafdeling Skattechef Arbejdsopgaver uden for ligningsområdet Lønmodtagerog specialligning og Borgerservice Ejendomsvurdering Inkasso Erhvervsligning Skatteankenævnssekretariat 12

13 Figur 2.3 Socialdirektoratet Socialdirektoratet Socialdirektør IT-stab Vicedirektør Økonomifunktion Økonomistab Sekretariat Sund- heds- Forebyggelsessekretariatet Ældreafdeling Drift Familieafdeling Sekretariat og planlægning Sekretariat og planlægning Sekretariat og planlægning Konsulenter Kons. gruppe Flygtningegruppe Nord Vest A Vest B Øst Serviceadminstr. Servicebutik Socialfagligt Distrikter Beskæftigelse Nord Vest Øst Socialdirektoratet oplyser ikke antallet af ansatte. 13

14 Figur 2.4 Kulturdirektoratet Kulturdirektoratet Kulturdirektør Ledelses- og Udviklingssekretariat Planlægning og økonomi Daginstitutioner Område 1 Folkeskoler, gymnasier m.m. Område 2 Kultur og fritid, VUC m.m. Område 3 Kulturdirektoratets forvaltning er samlet på Rådhuset. Der er ingen oplysninger om antallet af ansatte i kulturdirektoratet på kommunens hjemmeside. Figur 2.5 Teknisk Direktorat Teknisk Direktorat Teknisk Direktør og Vicedirektør Ledelses- og Udviklingssekretariat Kort- og Matrikelafdeling Projektchefer Kontrakt-afdelinger Arkitekt- og ingeniørafd. Tekn. Direktorat Bygningsservice Frederiksberg Gartner-og Bygge- og Planafdelingen Bolig- og Ejendomsafd. Miljø- afdelingen Vej- og Parkafdelingen Frederiksberg Brandvæsen I Teknisk Direktorat er der ca. 450 ansatte, hvor af godt 170 arbejder på Rådhuset. 14

15 Organisationstype Organisationsstrukturen er så at sige organisationens skelet. I forrige afsnit så vi på opbygningen i Frederiksberg Kommune, men for at definere organisationsstrukturen nærmere, vil vi i dette afsnit gøre rede for forskellige organisationstyper udfra Mintzbergs teori om de fem organisationstyper, for til sidst at kunne fastlægge hvilken organisationstype Frederiksberg Kommune er. For at få en grundlæggende forståelse af de forskellige former af organisationer, begynder vi med at gennemgå nogle begreber, som har betydning for organisationens opbygning. Når en organisation når en vis størrelse, bliver der udviklet et hierarkisk system. På grund af hierarkiet får visse personer tildelt myndighed til at træffe beslutninger. Der er flere teser om årsagen til dannelsen af hierarkiet, en er at hierarki skyldes størrelse, en anden er at det skyldes konflikter, en tredje er at det skyldes at folk har behov for ledelse. 15 Man kan også anskue det hierarkiske system fra en anden vinkel nemlig gennem begreberne centralisering og decentralisering. Centralisering betyder at myndigheden til at træffe beslutninger og ansvaret for at disse gennemføres, ligger hos én eller nogle få personer. Centralisering ses ofte i forbindelse med hierarkisk opbyggede organisationer som f.eks. det ideelle bureaukrati både inden for den offentlige og private sektor 16. Decentralisering er en proces, der består i at delegere kompetence ud til lokale beslutningstagere og opgaver ud til lavere niveauer. Decentralisering er også en struktur, som forekommer når processen er gennemført. 17 Centralisering og decentralisering skal ikke ses som et spørgsmål om enten eller, man kan med fordel kombinere de to former. Det kan være gavnligt, at nogle funktioner er centraliserede og andre er decentraliserede. Mintzberg benytter fem termer 18 i sin inddelingen af organisationstyper. Apex er topledelsen, som i forvaltningen svarer til direktionen. Middle line er mellemledelsen, det svarer til f.eks. personaleledere, økonomi og skattechefer og vicedirektører. 15 Bakka og Fivelsdal 1998/2000, s SDE (Den store danske encyklopædi) bind 4, s Bakka og Fivelsdal 1998/2000, s Bakka og Fivelsdal 1998/2000, s. 77 linje

16 Technostructure er andre specialister i virksomheden, som ikke indgår i mellemledelsen. Primært er det f.eks. analytikere eller planlæggere, det svarer til forvaltningens projektledere, konsulenter, og f.eks. personaleuddannelsescentret. Support staff er støttestaben, f.eks. kantinen eller PR- eller kommunikationsafdelingen. I forvaltningen er der f.eks. en kommunikationsafdeling. Desuden er der mange sekretariater og en IT-stab. Operating core er arbejds- eller produktionskernen, dvs. organisationens eksistensberettigelse eller grundlag, det kunne f.eks. være produktion af gummistøvler, behandling af patienter eller undervisning af skoleelever. For forvaltningen svarer dette til service til borgerne, f.eks. undervisning, sagsbehandling mm., men er samtidig en service til politikerne, da forvaltningen handler på baggrund af politikernes beslutninger. I nedenstående figur illustreres de fem termer. Figur 2.6. Mintzbergs fem organisationsdele Bakka og Fivelsdal 1998/2000, s

17 Mintzbergs fem organisationstyper 20 Vi har valgt kun at gennemgå typerne ganske kort dog uddybes Frederiksberg Kommunes organisationstype. Enkel struktur, en mindre virksomhed med magten i toppen af pyramiden, men magtindehaveren er på præcis samme niveau som sine medarbejdere i virksomheden. Maskinbureaukratiet, bureaukratiet er hierarkisk opbygget og tæt knyttet til et omfattende sæt af regler. Bureaukratiet lægger vægt på effektivitet. Det er ikke uden grund at ord som kontornusseri og kontorvælde tit er forbundet med denne type organisation. Det betyder i praksis bl.a., at de personlige menneskelige kontaktbehov ikke bliver tilgodeset, og dette medfører i reglen at der dannes indbyrdes kliker og subkulturer i virksomheden. Der skabes derved langsommelige arbejdsgange og umotiverede medarbejdere. Fagbureaukratiet, opbygningen af dette bureaukrati minder meget om maskinbureaukratiet, men forekommer oftest i virksomheder, der besidder specialiseret viden inden for et bestemt fagområde og er helliget deres specifikke arbejdsopgaver. Adhockratiet, en decentral, innovativ og eksperimentel organisationstype. Ses tit indenfor forskning og konsulentvirksomheder. Mange enkeltopgaver og projektopgaver. Den divisionaliserede form, divisionaliseret betyder, at organisationen skal varetage vidt forskellige opgaver, men samtidig være et samlet hele. Der er en bred direktion/ledelse i toppen af virksomheden, der udstikker regler for hvordan divisionerne skal arbejde frem mod virksomhedens fælles mål; på trods af deres forskellighed. Det indebærer også at lederen af hver division får tildelt meget magt. Den øverste ledelse lægger stor vægt på kontrol af resultater. Man kan betragte divisionerne som små maskinbureaukratier placeret i en overordnet sammenhæng. Udfra Mintzberg kan Frederiksberg Kommunes forvaltning tydeligt defineres som den divisionaliserede organisationstype. Dette ses ved, at der er en ledelse i toppen (apex), nemlig direktionen. Deres medlemmer er hver især fuldt ud an- 20 Bakka og Fivelsdal 1998/2000, s

18 svarlige for deres egen afdeling og har dermed også har en stor magt. Dette fremgår også ved at der er en hovedledelse med medlemmer fra de respektive afdelinger. Afdelingerne kan betragtes som små maskinbureaukratier, hvor lederne af de enkelte divisioner tildeles stor magt i forhold til beslutningsprocesserne. Nedenfor ses en model af forvaltningens organisationstype. Figur 2.7. Forvaltningens organisationstype 21 Apex, direktionen Support staff, f.eks. sekretariat Technostructure, f.eks. konsulenter Middle line (Divisioner, med særskilt struktur), f.eks. socialdirektoratet. I bunden af disse divisioner findes desuden operating core, f.eks. sundhedsafdelingen Præmisser for kommunikationen Intern/Ekstern kommunikation Kommunikation spiller i dag en central rolle i erhvervslivet, kommunikation er ikke længere kun relateret til pressemeddelelser og reklamekampagner. I ledelsesteorien går man så langt som til sige at ledelse er kommunikation. 22 Når man betragter kommunikation i forhold til ledelse og virksomheder, falder det ind under den del af kommunikationsfaget, der hedder organisationskommunikation. Her skelnes der mellem intern og ekstern kommunikation. Den eksterne kommunikation er den kommunikation, der er mellem virksomheden og omverden såsom jobannoncer, pressemeddelelser, reklamer, internet osv. Den interne kommunikation foregår derimod indenfor virksomheden. Det kan være breve fra en leder til en mellemleder, intranet, opsatte plancher, personaleblade mm. 21 Bakka og Fivelsdal 1998/2000, s Lund og Petersen, 1999, s

19 Der er dog et problem ved at skelne mellem intern og ekstern kommunikation, hvilket er at meget af kommunikationen er både intern og ekstern. F.eks. sker det i mange virksomheder at personalebladet, udover at bliver sendt til medarbejderne, også bliver sendt til aktionærer og presse, derved er det ikke længere kun internt. Dette er også tilfældet med Notabene. Men det går også den anden vej, medarbejderne læser f.eks. også det der står om virksomheden i aviserne eller fagblade, derved bliver den eksterne kommunikation intern. Derfor er man hensat til at tale om primær intern eller ekstern kommunikation. Er teksten primært tænkt til intern oplysning, eller er den primært til ekstern? Årsberetninger er en af de slags tekster, der falder midt imellem ekstern og intern kommunikation. Med hensyn til personale/medarbejderblade der bliver delt ud eksternt f.eks. til pressen, skal virksomheden være på vagt. Som redaktør af et sådant personaleblad skal man derfor have i mente at bladet også læses udenfor organisationen. Dette kommer til udtryk i bladets redaktionelle linje, derved kan man risikere at hverken medarbejdere eller pressen finder bladet vedkommende Bevidst eller ubevidst kommunikation Personalebladet i Frederiksberg Kommune har nogle grundforudsætninger eller præmisser, som primært dannes af konteksten. Præmisserne kan være helt banale, såsom at man ikke vil sige noget dårligt om virksomheden eller ledelsen, slet ikke hvis bladet kommer ud til pressen. Så de rammer eller den kontekst bladet befinder sig i har stor betydning for hvad, men også for hvordan der kommunikeres. En anden ting som også har indflydelse på måden der kommunikeres på, er målgruppen eller målgrupperne. Mange gange er en tekst rettet til flere målgrupper, hvilket også er tilfældet med Direktionens spalte. Med udgangspunkt i Leif Becker Jensens indlæg Universalpragmatik uden omsvøb i bogen Den analytiske gejst 23, erfarer vi at tekster der er underlagt forskellige præmisser og/eller har flere modtagere, kan være meget svære at skrive og forstå. Becker siger, at meget kommunikation er underlagt et herre- 23 Heltoft & Henriksen, 2001, s. 101 til

20 dømme 24. Han giver selv et eksempel, hvilket er at når elever skriver dansk stil i skolen, er de underlagt lærerens herredømme. Eleverne lærer hurtigt hvordan man skal skrive til læreren for at få en god karakter. Dette kan i og for sig være godt nok, hvis de da får gode karakterer, og hvis de er bevidste om det herredømme de er underlagt. Men problemet er, at oftest optræder herredømmet som en ubevidst styring, der styrer kommunikationen og dermed også skriveprocessen. Man kan således tale om bevidst og ubevidst kommunikation. Leif Becker indfører også to andre begreber, nemlig klar og uklar kommunikation. At kommunikere klart er et krav til selve kommunikationen 25 om at indholdet og sproget skal være forståeligt og tilgængeligt. Disse fire begreber kan sættes sammen til fire forskellige skrive- eller kommunikationsmetoder: Ubevidst klart når man rent intuitivt skriver klart og forståeligt. Ubevidst uklart når man tror man skriver klart men ikke gør det. Bevidst klart når man koncentrerer sig om at formulere sig klart og tydeligt, og det også lykkes. Bevidst uklart når man med vilje formulere sig uklart og tvetydigt. 26 Becker har selv et eksempel med en kommunikationsmedarbejder, der skal skrive en pressemeddelelse om forholdene for de borgere, der får for lidt hjemmehjælp, hvilket der har været adskillige klager over. Kommunikationsmedarbejderen får at vide, at kommunen med vilje overtræder loven, da de går mere op i at overholde budgettet. Her står kommunikationsmedarbejderen med en meget svær opgave, fordi han skal forsøge at berolige borgerne, men samtidigt er han underlagt nogle politiske præmisser, som gør, at han ikke kan skrive at kommunen overtræder loven med vilje, for borgmesteren vil gerne genvælges, og kommunikationsmedarbejderen vil også gerne beholde sit job. I sådanne tilfælde er det hensigtsmæssigt at skrive bevidst uklart Herredømme henviser til Habermas begreb om den herredømmefri kommunikation. Red. Heltoft & Henriksen, 2001, s. 101 linje 6-7, Red. Heltoft & Henriksen, 2001, s Red. Heltoft & Henriksen, 2001, s. 107, linje Red. Heltoft & Henriksen, 2001, s Heltoft & Henriksen, 2001, s. 101 til

21 Vi vil i analysen se på hvilken kontekst teksterne optræder i, og i diskussionen komme ind på hvilke præmisser teksten er underlagt, og om vi kan se nogle tegn på bevidst eller ubevidst uklar kommunikation. Den interne kommunikationspolitik Det er vigtigt for en virksomhed at have nogle retningslinjer for kommunikation. Disse retningslinjer, vil ofte komme til udtryk i nogle politikker, en håndbog eller lignende. I Frederiksberg Kommune afspejles ledelsens interne profilering overfor medarbejderne bl.a. også gennem deres mange personalepolitikker og delpolitikker. En af disse politikker er kommunikationspolitikken. Kommunikationspolitikken består af kommunikationsfaglige principper og konkrete politikker 28 for f.eks. skriftlig og mundtlig kommunikation, hvordan borgere og medier skal informeres. Kommunikationspolitikken indeholder også et afsnit om intern kommunikation 29. Hele kommunikationspolitikken er at finde på Frederiksberg Kommunes hjemmeside, og er derfor fuld tilgængelig for offentligheden. Af politikken for den interne kommunikation, fremgår det hvem der har ansvaret for kommunikationen, hvad målene for intern kommunikation og hvordan den interne kommunikation skal evalueres mm. I diskussionen vil vi sammenholde resultatet af tekstanalyserne med et af hovedpunkterne i den interne kommunikationspolitik, der lyder: Den interne kommunikation skal målrettes, så den passer til den enkelte medarbejders opgaver og behov Organisationskultur. Vores definition af virksomhedens identitet svarer nogenlunde til Edgar Scheins begreb om organisationskultur. Organisationskultur kan beskrives som organisationens ånd. Stemningen mellem de ansatte på tværs af organisationen og fra øverste leder og ned gennem systemet, er den måde man bedst kan betegne dette begreb på. Det er måden hvorpå de ansatte lytter til hinanden, hvordan de tager beslutninger og i det hele taget 28 Frederiksberg Kommunes kommunikationspolitik side 1, se appendiks Frederiksberg Kommunes interne kommunikationspolitik er i appendiks Appendiks 9.1, linje 30 21

22 samarbejder. Det er ydermere de materielle rammer, der er i organisationen. Hvilken type bygning der er blevet valgt til arbejdssted, hvorledes denne er indrettet osv. Det skal dog bemærkes, at for at være i stand til at tolke de konkrete symboler de materielle rammer bærer, skal man selv være en del af kulturen. Organisationskultur kan nærmest betragtes som et verdensbillede, en måde at betragte verden på, der er skabt i enhver organisation, og som giver de ansatte mulighed for at tolke og forstå hinanden. Organisationskulturen består ifølge Schein af tre kulturniveauer 31 : Figur 2.8. Kulturniveauer 32 Artefakter (Symptomer) Synlige organisatoriske strukturer og processer (Vanskelige at tyde) Skueværdier (synlige værdier) Strategier, mål og filosofier (Synlige begrundelser) Grundlægende,underliggende antagelser Ubevidste, "tages-for-givet" anskuelser, opfattelser, tanker og følelser (Ultimativ kilde til værdier og handling) Artefakterne er de synlige elementer i en organisation. Det være sig fysiske symboler man kan se med det blotte øje såsom bygninger, møblering, stil i organisationen og andre synlige relationer. Derudover dækker artefakter over adfærdsnormer, som f.eks. om man hilser på hinanden om morgenen, giver fødselsdagsgaver og lign. Myter og historier der skaber rammen for medarbejdernes forståelse af organisationen er også artefakter. 31 Schein, 1992/1994, s Schein, 1992/1994, s

23 Schein siger, at disse synlige elementer er vanskelige at tyde for udenforstående fordi ens fortolkning uundgåeligt vil blive projektioner af ens egne følelser og reaktioner. 33 Det betyder, at når man kommer udefra, har man en anderledes forståelsesramme end den forståelsesramme der allerede eksisterer indenfor organisationen. For at kunne tolke artefakterne er det nødvendigt at tilegne sig organisationens forståelsesramme. Disse synlige strukturer og processer er det ikke muligt at fortolke rigtigt, når man ikke er en del af kulturen, dvs. at man skal opholde sig lang tid i virksomheden for at forstå betydningen af artefakterne. 34 Skueværdierne er de organisatoriske værdier, mål og overbevisninger der er synligt begrundet. Det kan f.eks. være et erklæret værdisæt eller den struktur som ledelsen har erklæret for gældende. Altså en ideologi eller filosofi der eksplicit er formuleret af organisationen. Det kan f.eks. være et partiprogram for et politisk parti eller forskellige delpolitikker som f.eks. alkohol- eller rygepolitik. Disse synlige skueværdier er i høj grad en rettesnor, som ledelsen har opsat for de ansatte. F.eks. er Frederiksbergs Kommunes rygepolitik en rettesnor for de ansatte til, hvordan de skal gebærde sig i en given situation. Med Scheins egne ord er skueværdierne: Et sæt værdier, som bliver indarbejdet i en ideologi eller organisationsfilosofi, kan således både tjene som en rettesnor og som en måde at håndtere usikkerheden på i situationer, der er vanskelige eller ikke kan kontrolleres indefra. 35 Det tredje kulturniveau er de grundlæggende antagelser. Disse antagelser er skjulte og ikke tilgængelige for den udenforstående. Det er de uskrevne regler og normer der ligger implicit i gruppens forståelse af hinanden, og de interaktioner der foregår i organisationen. Altså de strømninger der ligger gemt i organisationens aktionsmønster. Det er disse antagelser, der er nøglen til forståelsen og fortolkningen af artefakterne, og til dels forståelsen af hvorledes skueværdierne er opstået. Beskrevet med Scheins ord: Hvis man ikke tyder det mønster af grundlæggende antagelser, 33 Schein 1992/1994, s.25, linje Schein 1992/1992, s

24 der spiller ind, vil man ikke vide, hvordan man skal fortolke artefakterne, eller hvor meget tiltro man kan have til de udtrykte værdier. Med andre ord ligger en kulturs kerne i det mønster, som de grundlæggende, underliggende antagelser udgør. 36 Her skal det understreges at de tre kulturniveauer opstår og formes af organisationens medlemmer i en simultan proces de tre niveauer imellem. 37 De tre kulturniveauer er de elementer som organisationskulturen består af. Disse elementer bliver formet og opstår gennem en dynamik, der er baseret på to problematikker, som kulturen skal behandle for at bestå og udvikle sig, den første problemstilling er: at håndtere sit eksterne miljø. Den anden problemstilling er at klare sin interne integration. 38 Ekstern tilpasning er den måde organisationen kan være i stand til at opnå og opnår de mål, der er blevet sat for organisationen. Det vil sige, at det er tilpasningen af de strukturer og handlemåder, der er mest anvendelige i de eksterne omgivelser for at opnå målet. Intern integration handler om de måder (eller betingelserne for dem) en gruppe kan arbejde på, for at skabe ekstern tilpasning. Det er gruppens normer, afgrænsninger, fordeling af magt osv. Et vigtigt aspekt i den interne integration er Udformning af et fælles sprog og begrebskategorier 39. Dette gør at medlemmerne, eller de ansatte overhovedet kan kommunikere og forstå hvad der forventes af dem, så de kan udføre deres arbejde. Det er også vigtigt med et fælles sprog og begrebskategorier, da det er gennem disse, en stor del af kulturen bliver kommunikeret rundt i hele organisationen. De to problematikker; ekstern tilpasning og intern integration, former hinanden og kulturniveauerne i en gensidig simultan proces for bedst muligt at kunne danne en ramme, for løsningen af de opgaver organisationen skal klare. Den kultur, der med tiden opstår i en bestemt organisation, er således et komplekst resultat af et eksternt pres, interne potentialer, reaktioner på kritiske 35 Schein 1992/1994, s.28 linje Schein 1992/1994, s.33 linje Bakka og Fivelsdal 1998/2000, s Schein 1992/1994, s Schein 1992/1994, s.54 linje Schein 1992/1994, s 72 linje 11 24

25 begivenheder, samt (sandsynligvis i en ukendt grad) tilfældige faktorer, som ikke kunne forudsiges ud fra viden om enten omgivelserne eller medlemmerne. 40 Udfra Schein er det altså de grundlæggende antagelser, der er kernen i Frederiksberg Kommunes organisationskultur og dermed i virksomhedens identitet. Artefakterne kan fortælle os noget om kommunens organisationsstruktur og personalebladet Notabene bliver således en del af kommunens skueværdier, idet de afspejler ledelsens interne profilering overfor medarbejderne Ledelse I dette afsnit vil vi redegøre for ledelsesstil og magtindflydelse. Dette skal ses i lyset af den samlede organisationskultur, det vi kalder identitet, som vi har redegjort for i forrige afsnit. Afsnit 2.4 er nødvendigt for, at vi i vores diskussion kan se på, hvorledes ledelsesstil og magtindflydelse fremstilles i teksterne, og give et bud på hvordan ledelsens informationer bliver formidlet Ledelsesstil Vi har læst flere definitioner af begrebet ledelse, f.eks. har vi beskæftiget os med ledelse ifølge Schein. Til ledelsesstil har vi læst mere baggrundsstof end kapitlet umiddelbart giver udtryk for. Vi har valgt at tage udgangspunkt i Bakkas og Fivelsdals gennemgang af ledelsesstil. Indenfor forskningen omkring lederstil arbejder, man ofte med tre hovedtyper af adfærdsformer, der er som følger: Den autoritære leder, magtbase: Status og stilling. Styring gennem dominans, ordrer og direktiver. Udøver personlig kritik af den enkelte, men holder på det personlige plan ellers afstand til de ansatte. Procesperspektiv: Der skabes usikkerhed blandt de ansatte idet alle beslutninger tages af lederen, når man f.eks. skal vente på beslutninger, eller hvis lederen udebliver eller helt forsvinder. Denne form for ledelse kan virke belastende på den enkelte medarbejders selvfølelse, samtidig med at der opstår en stor afhængighed af lederen. Fordele: Stort kvantitativt udbytte. Den demokratiske leder, udøver gruppeorienteret lederskab. Arbejdet styres af fælles mål. Alle medvirker selvstændigt og aktivt, også i planlægningen. Giver 40 Schein 1992/1994, s.93 linje

26 objektiv kritik og indgår selv som en del af gruppen. Procesperspektiv: Der skabes en vis usikkerhed, fordi medarbejderen selv tages med på råd, samtidig giver dette også en følelse af forpligtigelse og ansvar, hvilket giver medarbejderen en højere selvfølelse. Her kan lederen optræde som konfliktløser i forhold til medarbejdernes forskellige behov. Fordele: Størst kvalitativt udbytte og bedst arbejdsklima. Laissez-faire lederen, udøver passivt lederskab. Ikke-deltagende, ikke stimulerende eller organiserende i forhold til de ansatte. Kommenterer eller kritiserer slet ikke arbejdet. Procesperspektiv: Der skabes stor usikkerhed på grund af lederens mangel på indgriben og styring. De ansatte får ingen næring til deres selvfølelse men møder heller ingen barrierer. De indtager lederens ligeglade og tilbagetrukne rolle Ledelse, magt og indflydelse Til daglig skelner vi mellem ordet magt som noget negativt og ordet indflydelse som noget positivt. Dette er også tilfældet blandt de fleste erhvervsledere, som mener at de aldeles ikke udøver magt men derimod indflydelse på arbejdspladsen. I bogen Organisationsteori argumenteres der for at denne inddeling ikke finder sted i virkeligheden, men at magt og indflydelse derimod er to sider af samme sag. Ordet indflydelse lyder mere positivt end magt, men for at få indflydelse er man nødt til at benytte nogle magtressourcer. Magtressourcer kan klassificeres på følgende enkle måde: Belønninger 2. Tvangsmidler 3. Tiltrækning - En specielt tiltalende personlighed eller meget karisma kan f.eks. give større indflydelse. 4. Legitimitet - Den ret til at lede og fordele som er tilknyttet en stilling giver magt over andre. 5. Ekspertise - Som f.eks. lægens magt over patienten. 6. Information - Jo mere viden man kan opnå, des mere indflydelse. 41 Bakka og Fivelsdal 2000/1988 s

27 7. Politisk dygtighed - Evnen til at indgå aktivt i de politiske processer i organisationen kan give indflydelse. Vi kan ikke sige så meget om, hvordan organisationskulturen i Frederiksberg Kommune er i virkeligheden. Vi har heller ingen mulighed for, at sige noget om hvilke adfærdsformer de fire direktionsmedlemmer har. Dette vil som sagt kræve en helt anden slags undersøgelse. Til gengæld vil vi se på, hvad teksterne kan fortælle os om ledelsesstil og organisationsstruktur. 42 Ifølge amerikansk faglitteratur, Bakka og Fivelsdal 1998/2000 s

28 3. TEKSTANALYSE I dette kapitel vil vi foretage en tekstanalyse af de 6 udvalgte direktionsspalter fra personalebladet Notabene. De 6 artikler er henholdsvis nr. 24 udgivet december 2000, nr. 27 udgivet april 2001, nr. 28 ugivet maj 2001, nr. 30 udgivet august 2001, nr. 31 udgivet september 2001 og nr. 32 udgivet oktober Formålet med tekstanalyserne er at afdække, dels hvilke relationer teksterne etablerer mellem afsender og modtager, og dels hvordan teksterne argumenterer for sit budskab. Disse to elementer vil vi fokusere på for, i henhold til vores problemformulering, at kunne fastslå hvordan organisationsstrukturen fremstilles i teksterne, og for at kunne anskueliggøre hvordan kommunen internt profilerer sig overfor medarbejderne. Til sidst i kapitlet vil vi derfor lave en opsamling af resultaterne af tekstanalyserne. Med dette resultat i hånden vil vi diskutere hvordan organisationsstruktur og ledelsesstil fremstilles i artiklerne, og om den interne profil vi finder er hensigtsmæssig. Vi har valgt en pragmatisk tekstanalyse, fordi den tager hensyn til den kontekst som teksterne er en del af. Ifølge bogen Det nye korstog, blev den pragmatiske tekstanalyse til i 1960 erne, og er som empirisk sprogbrugsanalyse det centrale: dvs. nærlæsning af sagprosateksten (reklamen, den juridiske tekst, avisartiklen, den argumentative tekst, samtalen) og en indplacering i en determinerende kommunikativ kontekst koblet med tidstypisk kritisk bevidsthed. 43 Vi vil i det følgende gennemgå vores analysemetode og redegøre for de 6 artiklers fælles kontekst. Herefter følger tekstanalyserne kronologisk efter udgivelse Oversigt over analysemetode og begreber Vores pragmatiske tekstanalyse er en sammensat analysemetode udfra flere forskellige analyseteorier, herunder argumentationsteori ifølge Onsberg & Jørgensen, appelformer ifølge Mie Femø Nielsen, Hellspong & Ledins brugstekstanalyse og Togebys PRAXT-model. Det er udfra disse teorier vi har hentet de begreber, vi anvender. Desuden har vi læst andre analyse bøger såsom Keld Gall Jørgensen Stilistik, Lis Holm Grundbog i tekstlingvistik og Meaning in 28

29 Interaction af Jenny Thomas. Disse har vi ikke brugt direkte i forbindelse med tekstanalysen, de har dog været med til at udvide vores horisont inden for området. I det følgende vil vi gennemgå den måde vi bruger begreberne på i analyserne. Vi har bevidst valgt at lade den enkelte tekst afgøre hvordan analysen skal struktureres, hvorfor de enkelte punkter ikke nødvendigvis optræder i alle analyserne, ej heller i rækkefølge. For som Becker påpeger: Det er [ ] vigtigt at man ikke låser sig fast på én bestemt metode og bruger den slavisk, for en analytisk metode skal først og fremmest være funktionel, dvs. at den skal kunne fungere over for en konkret tekst og i forhold til nogle konkrete spørgsmål 44 Karakteristik af teksterne Her gennemgås den sociale kontekst, genren og andre generelle faktorer der gør sig gældende for alle teksterne. Desuden uddybes Togebys begreber fortæller og adressat, som vi anvender i analysen. Om fortælleren siger Ole Togeby: Der findes således i enhver tekst et billede eller beskrivelse af afsenderen; det kan kaldes tekstens fortæller, og det træder tydeligt frem bl.a. i tekstens underforståelser, dvs. de forhold som tekstens informationsstruktur giver modtageren grund til at antage er gældende. 45 Det vil sige, at vi ud af teksten kan få en ide om, eller et billede af hvem fortælleren er, udover det fotografi der er, og at teksten er underskrevet med navn og stillingsbetegnelse. I definitionen af adressaten siger Togeby: Der findes også et billede eller en beskrivelse af modtageren; det kan kaldes tekstens adressat. Adressaten [ ] er indbegrebet af hvad teksten forudsætter eller forventer hos modtageren. 46 Udover at teksten er stilet til dem der automatisk modtager personalebladet, ved at den optræder i et bestemt personaleblad, kan man via teksten danne sig et billede af hvem adressaten eller adressaterne er, dvs. hvem teksten henvender sig til. 43 Jørgensen og Geist, 1996, s. 190 linje Jensen 1997, s. 20 linje Togeby, 1993 s. 28, linje Togeby, 1993 s. 29, linje

30 Begreberne er taget fra Ole Togebys PRAXT model. Vi vil derfor illustrere de føromtalte begreber i nedenstående uddrag af PRAXT modellen. Figur PRAXT-model Afsender Modtager Fortæller Relation Teksten Adressat Vi er interesseret i at undersøge de relationer teksten skaber mellem fortæller og adressat. For at gøre det er vi nødt til at konstatere, hvem adressaten og fortælleren er i de pågældende tekster. Grunden til at vi anvender Togebys begreb adressat er, at modtager principielt kan være alle dem der modtager bladet, men vi vil understrege, at når vi taler om adressat, mener vi dem teksten henvender sig til. Derudover er det fordi vi som sagt anvender en pragmatisk tekstanalyse og Ole Togeby har netop med PRAXT modellen forsøgt at samle en tekstteori på et pragmatisk grundlag. PRAXT. Pragmatisk tekstteori er et monumentalt forsøg på at fundere en samlet tekstteori på pragmatisk grundlag. Grundlaget er pentagrammet, en femsidet totalmodel for kommunikationen 48 Situationskonteksten Denne figur bygger på et uddrag af Ole Togebys pentagram eller PRAXT-model, som den også kaldes, hele modellen kan ses i appendiks. 30

31 I situationskonteksten afdækkes tekstens fortæller og adressat(er) samt tekstens overordnede tema og eventuelle relevante pointer i forbindelse med temaet. Tekststruktur Tekststruktur er sammensat af Hellspong & Ledins begreber form 50 og interpersonel struktur 51. Desuden har vi ladet os inspirere af Jørgensens Stilistik. Vi vil gennemgå brugen af verber, personlige pronominer, værdiladede ord og eventuelle særlige kendetegn. Dette har betydning for hvad vi kan sige om de relationer teksterne etablerer mellem fortæller og adressat. Tekstens argumentation Tekstens argumentation behandles i henhold til Onsberg & Jørgensen og Mie Femø Nielsen, herunder hører 2 punkter: Appelformer og argumenter. Appelformer Inden for retorikken opererer man med tre appelformer, ethos, pathos og logos. Logosappel er når teksten appellere til adressaten via fornuften, og ses især i informationsformidling, mest rendyrket i administrativ sammenhæng. Pathosappel betegner appel via følelserne, og anvendes især indenfor reklame og marketing, hvor kommunikationen skal fremme en emotionel reaktion, og aktualisering af nogle behov, hos modtagerne, der driver dem til handling, f.eks. køb. Ethosappel betegner de karaktertræk, afsender påberåber sig i sin selvfremstilling (profilering) og er et centralt element indenfor public relations. Ethos er altså afsenderens fremstilling af sin egen person, som den fremtræder i teksten. Overbevisende kommunikation skal ifølge Onsberg & Jørgensen og Mie Femø Nielsen, anvende alle tre appelformer; logos-, ethos- og pathosappel ligeværdigt Jørgensen & Geist, 1996, s. 193, linje, Hellspong & Ledin, 1997, s Hellspong & Ledin, 1997, s Hellspong & Ledin, 1997, s. 158, Dog har vi udeladt tekstens argumentation som vi behandler særskilt. 52 Nielsen, 2000 s. 186, Onsberg & Jørgensen, 2001 s

32 Argumenter 53 Et argument består af påstand, belæg og hjemmel. For at man kan tale om et argument skal to ud af tre elementer eksplicit være tilstede. Påstand findes ved at spørge, hvad vil afsender have modtagers tilslutning til? Belæg findes ved at stille spørgsmålet, hvad bygger afsender P[påstanden] på? Hjemmel findes ved at spørge, hvordan kommer man fra B[belæg] til P[påstand]? Et eksempel på et argument kan ses i nedenstående replik 54 : X: Søren dumper til eksamen. Y: Hvorfor tror du dog det? X: Han har ikke læst på sine lektier Det kan illustreres ved følgende model: Figur Et argument Grundmodel Belæg Han har ikke læst på sine lektier Søren dumper til eksamen Påstand Hjemmel (En elev, der ikke læser lektier, dumper til eksamen) Intertekstuel kontekst 56 Her sættes Direktionens spalte i forhold til de øvrige artikler i personalebladet, såfremt disse underbygger eller modsiger spaltens budskab. 53 Citaterne i dette afsnit stammer fra Onsberg & Jørgensen, 2001 s Onsberg & Jørgensen, 2001 s Onsberg & Jørgensen, 2001 s Denne model stammer dog oprindeligt fra den engelske filosof og logiker Stephen Toulmin. 56 Hellspong og Ledin, 1997/2001, s

33 3.2. Karakteristik af teksten og introduktion til konteksten Vi vil her gøre rede for nogle overordnede faktorer, der gælder alle de udvalgte tekster. Der er tale om tekster i et personaleblad, dvs. teksterne befinder sig i en social kontekst, man kan kalde arbejdsliv. Teksterne falder under genren leder. Direktionens spalte er at finde på side to i bladet, den fylder ca. en A5 side og er opdelt i to spalter. Der er altid en overskrift til teksterne, og de er underskrevet med navn og stilling på den pågældende direktør der er fortæller af teksten. Derudover er der i hver tekst et billede af underskriveren. De aspekter af situationskonteksten vi vil trække frem her, er fortæller og adressat, som i vores tilfælde er direktionsdirektørerne, Notabenes redaktion, mellemlederne 57, medarbejderne 58, og borgerne m.fl. Både Notabenes redaktion og de respektive skribenter (direktionsdirektørene) har indflydelse på udformningen af Direktionens spalte. Ifølge Poul Carlsbæk 59 udformer de enkelte direktører temaet for Direktionens spalte i et samarbejde. Nogle direktører skriver selv råteksten til artiklerne og andre gør ikke. Det er fifty-fifty. Spalten er sjældent baseret på interviews. Enten skriver den pågældende direktør et udkast, som en i redaktionen så retter til, og får godkendt af direktøren. Eller også giver direktøren et par nøgleord, som Poul Carlsbæk eller et andet medlem af redaktionen så skriver et udkast på baggrund af. Andre gange videregiver en direktør sit udkast til kommunikationsafdelingen, for at få læst korrektur og tilføjet eventuelle kommentarer, før spalten går i trykken. Det vil sige, at udarbejdning af Direktionens spalte ofte sker i samarbejde med kommunikationsafdelingen og Notabenes redaktion. Da vi ikke ved, hvilken tilblivelses procedure der er gældende, for de tekster vi har valgt at analysere, kan vi blot konstatere at sådan er det. Det er dog et relevant element i forhold til bestemmelse af direktionsspalternes kontekst. 57 Med mellemledere menes alle ledere i forvaltningen dog ikke de fire direktionsdirektører 58 Med medarbejdere menes medarbejdere som ikke har lederstatus 59 Poul Carlsbæk er kommunikationskonsulent i Frederiksberg Kommune og samtidigt ansat i Notabene s redaktion. 33

Hvad drejer det sig om?

Hvad drejer det sig om? Hvad drejer det sig om? Kapitlet fokuserer på de forhold, der har indflydelse på: - hvordan organisationens struktur skal designes og - hvor mange formelle regler, der skal være for, at organisationens

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Klassiske ledelsesformer. Behovshierarki (A.H. Maslow 1954) Situationsbestems ledelse lederes valgmuligheder fra autoritær til demokratisk

Klassiske ledelsesformer. Behovshierarki (A.H. Maslow 1954) Situationsbestems ledelse lederes valgmuligheder fra autoritær til demokratisk Ledelse opgaver opgaver mellemmenneskelig viden på alle er Strategiske Taktiske Topledelse Mellemledelse Topledere Mellemledere Mellemmenneskelig viden og forståelse Overblik og helhedssans Operative Førstelinieledelse

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR BRØNDBY KOMMUNE

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR BRØNDBY KOMMUNE KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR BRØNDBY KOMMUNE MAJ 2008 FORORD Kommunikationen har betydning for, hvordan borgere og virksomheder opfatter os, og hvordan kommende og nuværende medarbejdere ser på kommunen som

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Retningslinjer for kommunikation i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk okonomiogstab@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Forord Retningslinjer

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Forandringskommunikation

Forandringskommunikation Forandringskommunikation Sådan påvirker du holdninger og adfærd med din kommunikation Fagligt selskab for Sygeplejersker der arbejder med udvikling og forskning den 20. marts 2013 Kort om mig Erhvervsforsker,

Læs mere

Brug af digitale medier

Brug af digitale medier Brug af digitale medier Tønder Kommune bruger i vid udstrækning digitale medier både i den interne og den eksterne kommunikation. I de kommende år vil digitale medier få endnu større betydning både eksternt

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Debatarrangement CBS Den 25. november 2014. Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs simi.dk)

Debatarrangement CBS Den 25. november 2014. Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs simi.dk) Debatarrangement CBS Den 25. november 2014 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs simi.dk) Program 17:30: Velkomst 17:40: Præsentation af bogen "Potentialeledelse strategisk ledelse i fagprofessionelle organisationer"

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]

Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28] 9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat Byrådssekretariat Sagsnr. 87088 Brevid. 836141 Ref. HSTR/NIR Dir. tlf. 46 31 80 12 henningstr@roskilde.dk NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune 9. november 2009 En række kommuner 1, har inden for de

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Strategi for den interne kommunikation

Strategi for den interne kommunikation Baggrund Intet nyt er aldrig godt nyt for ansatte i organisationer, der flytter sammen. Føler de ansatte sig ikke tilstrækkeligt informerede om, hvad der sker og skal ske, opstår der rygter og myter, som

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik for Undervisningsministeriets koncern Sammen arbejder vi for et dygtigere Danmark Sammen arbejder vi for et dygtigere Danmark Indhold Hvorfor en kommunikationspolitik? 2 Mål 3 Målgrupper

Læs mere

Dette spørgeskema handler om den interne kommunikation i både den samlede kommune og den afdeling/institution, som du arbejder i.

Dette spørgeskema handler om den interne kommunikation i både den samlede kommune og den afdeling/institution, som du arbejder i. Internt spørgeskema Vejledning i udfyldning af spørgeskemaet Dette spørgeskema handler om den interne kommunikation i både den samlede kommune og den afdeling/institution, som du arbejder i. Det er din

Læs mere

Mundtlighedens genrer

Mundtlighedens genrer Mundtlighedens genrer Debat Diskussion Samtale Fortælling Foredrag Tale Tydelige indlæg,... At have forskellige synspunkter,... Få personer, spontanitet,... Mundtlig fremstilling af fx et eventyr eller

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Ledelse af forandringer

Ledelse af forandringer Ledelse af forandringer Om at forene personlige og organisatoriske virkemidler af arkitekt, HD Ole Steen Andersen, osa@implement.dk, Implement A/S Resumé Formålet med denne artikel er at indføre læseren

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Rapportspecifikationer. Aabenraa Kommunes Lederevaluering 2013. Resultater for: René Svendsen

Rapportspecifikationer. Aabenraa Kommunes Lederevaluering 2013. Resultater for: René Svendsen Aabenraa Kommunes Lederevaluering 2013 Resultater for: René Svendsen Rapportspecifikationer Svarprocent Inviterede Gennemførte 100% 1 1 92% 12 11 100% 1 1-0 0 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info

Læs mere

RETORIK OG ARGUMENTATION

RETORIK OG ARGUMENTATION RETORIK OG ARGUMENTATION Akademiet for talentfulde unge 2014 præsen TATION PROGRAM 16.00-16.15: Introduktion 16.15-17.00: Oplæg 1: Overbevisende kommunikation v/sofie 17.00-17.45: Aftensmad 17.45-18.30:

Læs mere

OPGAVER. Opgave 1 er obligatorisk Den skal alle lave. 2. Markedsføring 25 point 3. Budget 25 point

OPGAVER. Opgave 1 er obligatorisk Den skal alle lave. 2. Markedsføring 25 point 3. Budget 25 point Dokumentationsopgave Informationsteknologi & Dansk Der skal særskilt udarbejdes dokumentation, der indgår i den mundtlige afsluttende prøve.. Besvarelserne skal dokumentere elevens samlede læringsresultat..de

Læs mere

DRs kommunikationspolitik gælder for alle i DR - kommunikation om DR er alles ansvar.

DRs kommunikationspolitik gælder for alle i DR - kommunikation om DR er alles ansvar. DRs kommunikationspolitik 1. En klar profil blandt medarbejdere og i omverdenen DR arbejder for seerne, lytterne og netbrugerne og skal ikke varetage særinteresser, men sikre de grundlæggende public service-hensyn

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Kommunikationsplan hvordan? - en guide til en god kommunikationsplan i KMS

Kommunikationsplan hvordan? - en guide til en god kommunikationsplan i KMS Kommunikationsplan hvordan? - en guide til en god kommunikationsplan i KMS Kommunikationsplan hvorfor? Alle større oplæg til projekter, beslutninger og initiativer i KMS skal ledsages af en kommunikationsplan.

Læs mere

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterierne tager afsæt i fagets mål i relation til de fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Regler om ansættelse

Regler om ansættelse Regler om ansættelse 2010 Holdning Det er holdningen i Ringsted Kommune, at der skal arbejdes professionelt med rekruttering Rekrutteringsprocessen afspejler, at der i Ringsted Kommune arbejdes efter værdierne

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December-januar 2011-2012 Institution GYMNASIET HTX SKJERN Uddannelse HTX Fag og niveau RETORIK C, - VALGFAG,

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold: Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så ligger det færdige udkast klar til den kommende version af ISO 9001:2015. Standarden er planlagt til at blive implementeret medio september 2015. Herefter har virksomhederne

Læs mere

DET NYE HILLERØD. Hillerød Skævinge. Kommunikationsstrategi for fase 2. Beslutningsfasen. Fusionssekretariatet den 18.

DET NYE HILLERØD. Hillerød Skævinge. Kommunikationsstrategi for fase 2. Beslutningsfasen. Fusionssekretariatet den 18. DET NYE HILLERØD Hillerød Skævinge Fusionssekretariatet den 18. januar 2006/ ae Kommunikationsstrategi for fase 2 Beslutningsfasen 1 Formål Formålet med dette notat er at beskrive den fælles kommunikationsstrategi

Læs mere

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Der er mange overvejelser og beslutninger af metodisk, etisk og juridisk art i forbindelse med planlægning og gennemførsel af projekter, hvor børn og unge

Læs mere

Samarbejde og kommunikation

Samarbejde og kommunikation Avu karakterfordeling (Omsætning fra 13-skalaen til 7-trinskalaen) Fra prøveterminen maj-juni 2006 Samarbejde og kommunikation Ny skala 12 (10 %) 10 (25 %) 7 (30 %) 4 (25 %) 02 (10 %) 00 Trin 2 mundtlig

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Kommunikationspolitik. for Hørsholm Kommune

Kommunikationspolitik. for Hørsholm Kommune Kommunikationspolitik for Hørsholm Kommune December 2012 1 Indhold Forord... 3 Vi gør det bedre med god kommunikation... 3 Introduktion... 4 En fælles politik for alle arbejdssteder i Hørsholm Kommune...

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer

Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer Stik fingeren i jorden! Tal med dine medarbejdere om forandringerne. Hør hvad der optager dem. Og kommunikér ud fra, hvad situationen

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

jari@kea.dk Tlf: 2344 4682

jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 STØRRELSE UDVÆLGELSE LEDELSE ARBEJDSSTIL TILGANG FORM TEAM Begrænset Afgørende Delt eller skiftende Dialog og vidensdeling Mangfoldighed Koordinering Dynamik og interaktion

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Fører kommunal ledelse til velfærd?

Fører kommunal ledelse til velfærd? Fører kommunal ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse Den socialretlige konference 23. september 2015 Vilkår, evner og viljer i kommunal ledelse IDA HOECK Det kommunale

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Borgerrådgiver Gladsaxe Kommune

Borgerrådgiver Gladsaxe Kommune August 2015 Borgerrådgiver Gladsaxe Kommune Kjerulf & Partnere A/S Executive search & selection Præsentation Dette materiale er udarbejdet i forbindelse med Kjerulf & Partneres medvirken ved ansættelse

Læs mere

Bilag 7: Meningskondensering af interview med pædagogisk konsulent

Bilag 7: Meningskondensering af interview med pædagogisk konsulent 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Vi havde forud for interviewet med den pædagogiske konsulent udformet ti spørgsmål.

Læs mere

Interne retningslinjer for Facebook

Interne retningslinjer for Facebook Interne retningslinjer for Facebook Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Typer af indhold... 3 5.1 Statusopdateringer... 3 5.2 Billede- /videoopslag... 3 5.3 Linkdelinger... 3 3. Behandling af sager...

Læs mere

Klarsprog. - kommunikationsteknik eller holdningsændring? v/ Leif Becker Jensen Lektor i kommunikation og journalistik Roskilde Universitet

Klarsprog. - kommunikationsteknik eller holdningsændring? v/ Leif Becker Jensen Lektor i kommunikation og journalistik Roskilde Universitet Klarsprog - kommunikationsteknik eller holdningsændring? v/ Leif Becker Jensen Lektor i kommunikation og journalistik Roskilde Universitet Administrationssprog Vedr. forespørgsel ang. A. Hansen Pårørende

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK Forord ved Borgmester Lars Erik Hornemann Som den største virksomhed og kraftcenter for udvikling på Sydfyn har Svendborg Kommune en forpligtelse til at yde service over for borgere

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Den nye bollemodel (2002)

Den nye bollemodel (2002) 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe,

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Politik for mødet med borgeren

Politik for mødet med borgeren Politik for mødet med borgeren Godkendt af byrådet den 1. marts 2012 Formål Med afsæt i Byrådets vision er service og kvalitet nøgleordene. Borgerne skal opleve Rebild Kommune som faglig, professionel,

Læs mere

Telefonbetjening i Randers Kommune

Telefonbetjening i Randers Kommune Telefonbetjening i Randers Kommune Borgeren i centrum også i telefonen Formål Med denne præciserende beskrivelse af telefonbetjeningen i Randers Kommune, er det formålet at udstikke rammerne for, hvordan

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere