STUDIEORDNING FOR VOKSENUNDERVISERUDDANNELSEN. Gældende fra august teknisk rev. udgave
|
|
- Charlotte Lauridsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STUDIEORDNING FOR VOKSENUNDERVISERUDDANNELSEN Gældende fra august teknisk rev. udgave 1
2 Udgivet af Nationalt Center for Erhvervspædagogik Rosenørns Allé Frederiksberg C Tlf udgave udgave udgave teknisk rev. udgave
3 Indhold Indledning Lovgrundlaget Optagelsesbetingelser Anden del som efteruddannelse Uddannelsens struktur... 5 Kursusdelen... 6 Selvstudiedelen... 7 Praktikdelen Organisering og arbejdsformer Uddannelsens indhold... 7 FØRSTE DEL... 8 ANDEN DEL Praktik Merit Mødeforhold Bedømmelse og prøver Praktiske forhold Dispensation...15 Anslået deltagertimetal ved VUU...15 Bilag: Bekendtgørelse om uddannelse af voksenundervisere
4 Indledning Engang var livslang uddannelse et særsyn. I dag er det almindeligt, at man uddanner sig både i ungdomsårene og som voksen. Et samfund i stadig forandring giver den enkelte mulighed for fortsat udvikling, men stiller også krav om hele tiden at kunne møde nye opgaver og udfordringer. Den enkelte uddanner sig hele tiden til samfundslivet og til den del af livet, som vedrører arbejdslivet. Man uddanner sig både til arbejdsmarkedet, erhvervslivet og til livet. Hele livet igennem. Hensigten med voksenunderviseruddannelsen er at uddanne lærere, der kan udvikle, tilrettelægge og gennemføre uddannelser og undervisning, som modsvarer voksnes behov for at lære og udvikle sig. Ifølge Bekendtgørelsen om uddannelse af voksenundervisere har voksenunderviseruddannelsen til formål: at de studerende opnår indsigt i voksenpædagogisk praksis og teori at de studerende erhverver forudsætninger for at varetage, begrunde og udvikle voksenundervisning og anden voksenpædagogisk virksomhed under skiftende vilkår og i forskellige sammenhænge at de studerendes personlige udvikling fremmes gennem selvstændigt arbejde med uddannelsens indhold, gennem deltagelse i forskellige arbejds- og samarbejdsformer og gennem medansvar for undervisningen og at de studerende gennem uddannelsen tilegner sig forudsætninger for videre studier inden for voksenpædagogik. Voksenunderviseruddannelsen (VUU) hos NCE er karakteriseret ved at have en erhvervspædagogisk profil. Det betyder, at samspil mellem uddannelsesinstitutioner, læring og erhvervsliv/arbejdsmarked i bred betydning fungerer som omdrejningspunkt. NCE s VUU er dermed rettet specifikt mod de voksenundervisere, der arbejder med eller påtænker at arbejde med uddannelse af voksne i private eller offentlige virksomheder, organisationer og på erhvervsuddannelsesinstitutioner. Da det særlige ved VUU hos NCE består af erhvervsrettetheden, er formålet, at den studerende gennem uddannelsen her skal: erhverve sig indsigt i voksenpædagogisk teori og praksis med et erhvervspædagogisk perspektiv udvikle sig professionelt og personligt gennem teoretisk og praktisk arbejde med voksenuddannelse og voksenundervisning erhverve sig forudsætninger for videreuddannelse inden for voksenpædagogik. VUU er en uddannelse, som har et samlet omfang svarende til et års undervisning på fuld tid. NCE udbyder uddannelsen i forskellige. Første, andet og tredje semester indeholder en intensiv uge og en række 3-dages seminarer. Fjerde semester består af tre 3-dages seminarer. På intensivugerne og seminardagene arbejdes der med teori, øvelser og erfaringsudvekslinger. Desuden indgår på alle semestre en selvstudiedel, hvor de studerende fordyber sig i selvvalgte problemstillinger, og en praktikdel, hvor den enkelte studerende arbejder og eksperimenterer med sine færdigheder som voksenunderviser. Endvidere indgår fjernkommunikation ved hjælp af elektronisk konferencesystem på PC som et vigtigt led i forhold til vejledning i forbindelse med de studerendes projekter og de studerendes muligheder for kontakt med hinanden og med underviserne i NCE. 1. Lovgrundlaget VUU bygger på Undervisningsministeriets Bekendtgørelse om uddannelse af voksenundervisere, nr. 750 af 13. september Grundlaget er lov om åben uddannelse. Inden for bekendtgørelsens rammer har NCE 4
5 fastsat nærmere regler for uddannelsens varighed, indhold, struktur, undervisning, praktik, bedømmelse og prøver, sådan som det bliver beskrevet i det følgende. 2. Optagelsesbetingelser På VUU hos NCE er optagelsesbetingelserne: en faglig eller erhvervsmæssig uddannelse eller tilsvarende faglig kompetence kendskab til voksenuddannelsesområdet eller erfaring inden for undervisning, vejledning og formidling lyst og interesse for voksenpædagogik personlig adgang til en computer med egen mailadresse, modem og software samt kvalifikationer til at kommunikere ad denne vej. NCE kan fritage den studerende for dele af uddannelsen, når det dokumenteres, at den studerende gennem uddannelse eller på anden måde har opnået tilsvarende kvalifikationer. 3. Anden del som efteruddannelse Man kan søge optagelse direkte på anden del af VUU hos NCE for at specialisere sig inden for voksenpædagogik med et erhvervspædagogisk sigte. Specialiseringen på anden del fungerer således som en efteruddannelse i voksenpædagogik i forhold til Den pædagogiske uddannelse af lærere ved erhvervsskolerne (Pædagogikum)og andre sammenlignelige uddannelser. Optagelsesbetingelserne er en bestået pædagogisk uddannelse af lærere ved erhvervsskolerne (Pædagogikum) eller anden lignende uddannelse samt de optagelsesbetingelser, der er nævnt i afsnit 2 i nærværende studieordning. 4. Uddannelsens struktur Uddannelsen har et samlet omfang svarende til et års undervisning på fuld tid. Uddannelsen er organiseret i to dele, som hver består af 2 semestre. Første del består af første og andet semester, der afsluttes med 2 opgaver og en bedømmelse med ekstern censur. Anden del består af tredje og fjerde semester, som afsluttes med et speciale og en ekstern prøve. Se oversigten på side 6. 5
6 Kursusdelen Kursusdelen består af fire semestre. De første tre semestre består hver især af en intensivuge og af en række 3-dages seminarer. På fjerde semester afholdes tre 3-dages seminarer. Intensivugerne bygger, som navnet siger, på komprimerede forløb, hvor den studerende tilegner sig viden og perspektiverer denne gennem øvelser og erfaringsudveksling. Formålet med intensivugerne er, at den studerende sættes i gang med at arbejde med semestrets tema og selvstudiedelen. På 3-dages seminarerne opsamler, bearbejder og perspektiverer de studerende og de faste NCE-undervisere i fællesskab selvstudiearbejdet med henblik på det videre arbejde med semestertemaet. På VUU-forløbet vil der være tilknyttet en eller flere gennemgående NCE-undervisere, ligesom relevante oplægsholdere og andre bliver inddraget i undervisningen. 6
7 Selvstudiedelen I perioderne mellem intensivugerne og seminardagene arbejder de studerende med at fordybe sig i problemstillinger med tilknytning til semestertemaerne. Formålet med selvstudiedelen er, at de studerende fordyber sig teoretisk i forhold til indholdet i kursusdelen og voksenpædagogisk praksis. Den studerende arbejder med opgaver og projekter af varierende omfang. I selvstudiedelen etableres selvstudiegrupper, som planlægger og formulerer selvstændigt studiemål for forløbet. I tilknytning hertil stiller NCE vejledningstimer til rådighed, så den studerende får mulighed for at hente inspiration og vejledning både direkte og via fjernkommunikation. Praktikdelen Praktik indgår som en integreret del af VUU. Formålet med praktikken er, at den studerende erhverver sig erfaring i at udvikle, gennemføre og analysere forskellige undervisningsforløb for forskellige voksne. Endvidere at den studerende kan analysere forskellige uddannelses-institutioners kultur, praksis og samfundsmæssige funktion. Tilrettelæggelsen af praktik-delen, herunder udvælgelse af praktiksteder og vejledere, sker i et samarbejde mellem den studerende, NCE og de institutioner, som involveres. Praktikdelen består af undervisningspraktik, studiebesøg og et særligt praktikfelt med henblik på det afsluttende speciale. Se endvidere afsnit 7 om praktik. Praktikdelen har en samlet varighed af 8 uger, fordelt med 5 uger på første del og 3 uger på anden del. 5. Organisering og arbejdsformer VUU er organiseret med udgangspunkt i et hold, men studiegrupper anbefales med henblik på det faglige arbejde og til udvikling af det sociale netværk på uddannelsen. Endvidere vil praktikdelen være karakteriseret af, at den studerende individuelt afprøver og udvikler egen praksis i samspil med en praktikvejleder. Valg af måde der arbejdes på og af indhold vil foregå i et samarbejde mellem de faste NCE-undervisere på uddannelsen og de studerende, da de studerende har såvel medbestemmelse som medansvar for uddannelsen med hensyn til tilrettelæggelse, arbejdsformer og indhold. 6. Uddannelsens indhold I fastlæggelsen af og arbejdet med uddannelsens indhold tages der udgangspunkt i temaer og problemstillinger inden for voksenpædagogik, -uddannelse og -undervisning, samt i de studerendes erfaringer. I Bekendtgørelsen er uddannelsen defineret ved fem studieområder. Deres andel af den samlede uddannelse angives ved følgende procenter: pædagogisk og didaktisk område 30 % psykologisk område 20 % sociologisk område 20 % forsøgs- og udviklingsarbejder 10 % praktik 20 % Uddannelsen tilrettelægges, så de studerende undervejs får mulighed for at dygtiggøre sig på et stadigt stigende teoretisk niveau for at kunne udvikle en voksenpædagogisk praksis. På første del arbejder den studerende med temaer og problemstillinger af almen karakter. 7
8 Der indgår to obligatoriske opgaver. På anden del arbejder den studerende med et særligt sektorområde efter eget valg, der opsummeres i en forløbsrapport på 3. semester. Den studerende afslutter uddannelsen med et speciale. Forløbet i VUU er tilrettelagt således, at stadig flere faktorer inddrages i arbejdet med voksenpædagogiske problemstillinger: 1. På første semester er temaet læring og undervisning. Med udgangspunkt i de studerendes egne erfaringer som voksenunderviser henholdsvis deltager i uddannelse arbejdes der med læreprocesser, undervisningstilrettelæggelse og lærerkvalificering med henblik på, at den studerende udvikler færdigheder i at tilrettelægge undervisningsforløb for voksne. 2. På andet semester udvides perspektivet til samspil mellem på den ene side voksenundervisning og voksnes læring og på den anden side virksomhed og arbejdsliv, så den studerende erhverver sig færdigheder i at udvikle og tilrettelægge uddannelse og kurser i samspil med arbejdsmarkedets og erhvervslivets parter. 3. På tredje semester fordyber den studerende sig i voksenpædagogiske problemstillinger inden for et udvalgt sektorområde. 4. På fjerde semester udarbejder den studerende et speciale om et selvvalgt emne inden for uddannelsens rammer. FØRSTE DEL På første semester arbejder den studerende individuelt eller i gruppe med at forstå og praktisere undervisning som et møde mellem voksne deltagere og undervisere om et fagligt indhold. Formålet med første semester er, at den studerende udvikler sin undervisningspraksis på baggrund af viden om pædagogiske temaer og problemstillinger og indsigt i samspil mellem voksnes læring og undervisning af voksne. Målene er, at den studerende har viden om voksnes forudsætninger og potentialer for at deltage i uddannelse og undervisning kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb for voksne deltagere har viden om lærerroller og -funktioner og samspil i undervisning for voksne kan anvende sin viden til observation, analyse og vurdering af undervisning og samspil mellem voksne deltagere og undervisere (om et fagligt indhold). kan vurdere betydningen af egne forudsætninger og egen fremtræden i undervisningens gennemførelse 8
9 Kursusdelen Efter introduktion til uddannelsen arbejder den studerende med formulering af faglige temaer og personlige mål og interesser i forhold til VUU. Udgangspunktet for arbejdet på kursusdelen er en opfattelse af undervisning som et "møde" mellem en voksen underviser og voksne deltagere om et fagligt indhold. På den baggrund fokuseres der på voksne deltageres forudsætninger/potentialer og på det at være voksenunderviser, samt læringsmiljøers og kommunikationsmønstres betydning for læring. Observation og feedback inddrages som metoder til afdækning og udvikling af undervisning. Selvstudiedelen og praktikdelen På selvstudiedelen arbejder den studerende med mindre opgaver samt en obligatorisk semesteropgave. Den studerende afprøver teorier og metoder til forståelse af problemstillinger i relation til første semesters tema. På praktikdelen observerer, analyserer og vurderer den studerende sin egen og andres undervisning og eksperimenterer i praksis med sin undervisning i forhold til en voksen målgruppe. Bedømmelse Ved afslutningen af første semester foretages en intern evaluering af de studerendes studieforløb. Til evalueringen formulerer den studerende udviklingsmål i forhold til faglige/pædagogiske temaer, personlige studiemål og interesser med udgangspunkt i studieforløbet heraf også arbejdet med den første af de to obligatoriske opgaver. Evalueringen har form af en vejledende samtale mellem NCE-underviseren og den studerende. Før samtalen udarbejder og afleverer den studerende foruden opgaven et kort skriftligt notat med ovennævnte emner til samtalen. Samtalen munder ud i, at den studerende og NCE-underviseren i fællesskab formulerer temaer og områder, som den studerende ønsker at videreudvikle eller bør tilstræbe at videreudvikle henholdsvis kendskab til og kompetencer i. Den studerende kan på baggrund af samtalen revidere sin semesteropgave, inden den afleveres til den eksterne bedømmelse ved afslutningen af første del. Se endvidere afsnit 10 om bedømmelse og prøver. På uddannelsens andet semester arbejder den studerende med samspil mellem på den ene side undervisning og læring og på den anden side virksomhed og arbejdsliv. Formålet er, at den studerende, på baggrund af viden om og forståelse for samspil mellem undervisning, læring, arbejdsliv og virksomhedsudvikling, udvikler færdigheder i at gennemføre uddannelses- og kursusplanlægning i samspil med virksomheder. Målene er, at den studerende har forståelse for centrale teoridannelser om organisationer, kompetencer, kultur og læring har forståelse for fagdidaktiske temaer og problemstillinger kan afdække kvalifikationsbehov kan omsætte kvalifikationsbehov til uddannelse/kursus og undervisningsindhold ved anvendelse af relevante metoder. Kursusdelen På kursusdelen arbejder den studerende med teorier om kultur, organisation, læring, kompetence og kvalifikationsanalyser, kursus- og uddannelsesplanlægning og effektmåling. Endelig indføres den studerende 9
10 i projektarbejdsformen. Endvidere igangsættes semesteropgaven med udgangspunkt i andet semesters tema: kvalificering, uddannelse og arbejdsliv. Selvstudiedelen og praktikdelen På selvstudiedelen arbejder den studerende med semesteropgaven, hvori der inddrages relevant teori til forståelse af den valgte problemstilling og udvikling af praksis. På praktikdelen foretager den studerende mindre undersøgelser af praksis i relation til temaet for andet semester, ved anvendelse af forskellige metoder. Bedømmelse Ved semesterafslutningen afleverer den studerende førstesemesteropgaven og andetsemesteropgaven, som danner udgangspunkt for en mundtlig prøve med ekstern censor og som bedømmes med bestået/ikke bestået. Førstesemesteropgaven skal demonstrere, at den studerende har viden om samspil mellem konkrete deltagerforudsætninger, lærerroller, læring og undervisning. Andetsemesteropgaven skal demonstrere, at den studerende kan anvende teori til analyse af et område inden for samspil mellem uddannelse og organisation/virksomhed. Ved prøven uddyber den studerende ud fra et selvvalgt perspektiv sit arbejde på første del. Omfang pr. opgave: 15 normalsider inklusive bilag. Ønsker den studerende at anvende en anden produktform, skal det på forhånd aftales med NCE-underviseren. Prøven kan tilrettelægges som gruppeprøve, men bedømmelsen er individuel. Det er en betingelse for at fortsætte på uddannelsens tredje semester, at den studerende får bedømmelsen bestået. Se endvidere afsnit 10 om bedømmelse og prøver. ANDEN DEL På uddannelsens tredje semester fordyber den studerende sig i et sektorområde, hvilket hos NCE betyder erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne. Formålet er, at den studerende kan overskue og beskrive et sektorområdes forudsætninger, kompleksitet, voksenpædagogiske praksis og udviklingstendenser. Målene er, at den studerende selvstændigt opnår viden om sektorområdets samfundsmæssige placering, opbygning, funktion, målsætninger og strategier for en voksenpædagogisk praksis har kendskab til forsknings- og udviklingsaktiviteter i tilknytning til sektorområdet kan analysere voksenpædagogiske temaer og problemstillinger i tilknytning til sektorområdet ved inddragelse af erfaringer og relevante teorier. 10
11 Kursusdelen Der arbejdes med voksenuddannelsens historie og udvikling i et samfundsmæssigt, kulturelt og uddannelsespolitisk perspektiv ved inddragelse af relevante teorier. Endvidere inddrages relevante teorier til forståelse af voksenlivet som en periode, der indeholder særlige opgaver, behov og udviklingsmuligheder. Selvstudiedelen og praktikdelen Den studerende fordyber sig efter eget valg i teorier og praksis om voksenliv, voksenuddannelse, voksenundervisning, organisation, kvalifikationer og kultur og foretager i tilknytning hertil mindre, selvstændige undersøgelser af voksenpædagogiske og uddannelsespolitiske problemstillinger inden for et sektorområde. På praktikdelen igangsætter den studerende mindre, eksperimenterende udviklingsarbejder inden for sektorområdet og vurderer resultaterne heraf ved inddragelse af relevant teori. Bedømmelse Semesteret afsluttes med, at den studerende afleverer en forløbsrapport. Her skitserer den studerende resultater og problemer i tilknytning til arbejdet med at analysere et sektor-område og inddrager erfaringer fra praktikken. Omfang: maksimum 15 normalsider inklusive bilag. Ved afslutningen af tredje semester foretages en intern evaluering af den studerendes studieforløb. Evalueringen har form af en vejledende samtale mellem NCE-underviseren og den studerende med udgangspunkt i forløbsrapporten. I fællesskab formulerer den studerende og NCE-underviseren faglige temaer og problemstillinger og personlige områder, som den studerende ønsker at videreudvikle eller bør tilstræbe at videreudvikle henholdsvis kendskab til og kompetencer i. Se endvidere afsnit 10 om bedømmelse og prøver. På fjerde semester arbejder den studerende individuelt eller i gruppe med et speciale om et selvvalgt emne inden for uddannelsens rammer. Formålet er, at den studerende kan analysere, vurdere og perspektivere en kompleks voksenpædagogisk problemstilling. Målene er, at den studerende selvstændigt kan afgrænse, identificere og begrunde valg af emne kan analysere og vurdere et voksenpædagogisk tema/emne ved inddragelse af erfaringer og relevant teori kan foretage en relevant informationssøgning kan dokumentere og formidle sine resultater i en sammenhængende form. Specialet Den studerende vælger, definerer og afgrænser et emne i samråd med NCE-underviseren. Emnet bør vælges og afgrænses således, at den studerende får mulighed for at arbejde i 11
12 dybden. Emnet tager udgangspunkt i den studerendes særlige interesse inden for uddannelsens temaer og problemstillinger og konkrete erfaringer fra praktikken. Den studerende kan i opgaven arbejde med rent teoretiske emner, eller ved inddragelse af teori analysere og vurdere et konkret emne eller en konkret problemstilling eventuelt i tilknytning til eget erhvervs- eller brancheområde. Det skal endvidere fremgå af specialet, hvorledes den studerende har arbejdet med uddannelsens formål og indholdsområder. NCE-underviseren godkender det endelige specialeemne. Arbejdet med specialet Den studerende skal regelmæssigt være i kontakt med NCE-underviseren med henblik på at få vejledning og skal i forbindelse hermed forelægge mindre skriftlige notater. Som en start forelægger den studerende en projektplan for NCE-underviseren, hvoraf det fremgår, hvilket indhold, hvilke(n) metode(r) og hvilken tidsramme projektet tager afsæt i. Bedømmelse Med udgangspunkt i specialet bedømmes den studerende ved en mundtlig prøve med ekstern censur. Specialet skal demonstrere, at den studerende dels har skaffet sig indsigt i og overblik over det valgte emnes kompleksitet; dels kan anvende relevante teorier på en selvstændig måde i en nuanceret analyse og vurdering af det valgte emne. Prøven har form af en uddybende diskussion mellem den studerende, eksaminator og censor. I samtalen uddyber den studerende ud fra et selvvalgt perspektiv sit arbejde og sætter det i relation til på den ene side uddannelsens formål og indholdsområder og på den anden side faglige og personlige udviklingsområder. Omfang: Max. 15 normalsider inklusive bilag. Prøven kan tilrettelægges som gruppeprøve, men bedømmelsen er individuel. Se endvidere afsnit 10 om bedømmelse og prøver. 7. Praktik I VUU indgår praktik som en integreret del af uddannelsen. Formålet med praktikken er, at den studerende kan tilrettelægge, udvikle, gennemføre, analysere og vurdere forskellige undervisnings-forløb for forskellige voksne. I den forbindelse er det også formålet, at den studerende kan analysere forskellige uddannelsesinstitutioners kultur, praksis og samfundsmæssige funktion. Målene med praktikken er, at den studerende kan tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb selvstændigt eller sammen med andre kan analysere en voksenpædagogisk praksis med henblik på at afprøve nye måder at tilrettelægge, gennemføre og udvikle denne kan analysere en konkret uddannelsesinstitutions organisation og kultur med henblik på at medvirke til og indgå i udvikling af denne. Indhold Praktikken svarer i omfang til 8 uger, 5 uger på første del og 3 uger på anden del. Generelt har praktikvejledningen forskellige funktioner i forhold til den studerende: vejlederen kan på baggrund af observationer sammen med den studerende analysere og diskutere de undervisningssekvenser og -forløb, den studerende gennemfører og observerer vejlederen kan støtte den studerende i at foretage metodiske og didaktiske overvejelser i forbindelse med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb. Specifikt udfolder praktikken sig på tre områder: Undervisningspraktik bygger på, at den studerende selvstændigt tilrettelægger og gennemfører undervisning og observerer andres undervisning. I sidste del af undervisnings-praktikken lægges vægten på eksperimenterende undervisningsforløb. Undervisningspraktikken har et omfang svarende til cirka 3 uger af den samlede praktik. 12
13 Studiebesøg omfatter besøg på undervisningsinstitutioner, organisationer og virksomheder. Studiebesøg har et omfang svarende til cirka 2 uger af den samlede praktik. Særligt praktikfelt, hvor den studerende udvælger et praktikfelt med henblik på 3. semester og specialet på 4. semester. Det særlige praktikfelt har et omfang svarende til cirka 3 uger af den samlede praktik. Tilrettelæggelsen af praktikken, herunder udvælgelse af praktiksteder og vejledere, sker i et samarbejde mellem den studerende, NCE og de involverede institutioner. Vejledningen varetages af praktikvejledere på de enkelte uddannelses-institutioner. Den studerende er initiativtagende i forhold til gennemførelsen af uddannelsens praktikdel. 8. Merit VUU giver fuld merit til den teoretiske og praktiske del af Den pædagogiske uddannelse af lærere ved erhvervsskolerne (Pædagogikum) samt til andre pædagogiske uddannelser, hvor dette er fastsat. 9. Mødeforhold På VUU hos NCE har den studerende mødepligt. VUU er etableret i henhold til Lov om åben uddannelse. Dette indebærer i forhold til 5 i denne, at de studerende, der vælger eller af andre grunde overgår til at være selvstuderende, kan aflægge prøve på henholdsvis første og anden del uden at deltage i undervisningen. Som selvstuderende vil den studerende være underlagt særlige vilkår, hvad angår bedømmelse på første og anden del af VUU. NCE fastsætter de særlige vilkår, og NCE fastsætter et beløb for deltagelse i bedømmelse på særlige vilkår. Den studerende meddeler fravær til praktikstedet, hvad angår fravær på den praktiske del, og til NCE, hvad angår den teoretiske del. Ved fravær eller mangelfuld aktivitet i uddannelsen beror det på NCE s undervisningsfaglige vurdering, hvornår en studerende overgår til at være selvstuderende. 10. Bedømmelse og prøver Efter hvert semester foretages der bedømmelse af den studerende. Bedømmelserne efter første og tredje semester er en intern evaluering, som har form af vejledende samtaler. Bedømmelserne efter andet og fjerde semester er eksterne evalueringer, hvor der medvirker eksterne censorer beskikket af Undervisningsministeriet. Bedømmelserne foregår som mundtlige prøver med udgangspunkt i den studerendes (de studerendes) opgaver. Prøverne kan tilrettelægges som gruppeprøver, men der gives individuel bedømmelse af den studerende. Ved bedømmelserne på andet og fjerde semester anvendes karaktererne Bestået/Ikke bestået. Til den mundtlige prøve på andet og fjerde semester afsættes der 30 minutter pr. studerende inklusive votering. Skriver flere studerende opgave sammen øges sidetallet: For de obligatoriske opgaver med 5 sider pr. person ud over de 15 sider for den første person; for specialet med 5 sider pr. person ud over de 15 sider for den første person. 1. semester På baggrund af de studerendes studieforløb og den første obligatoriske opgave og de produkter, der i øvrigt er blevet fremstillet i forløbet, foretages en intern evaluering. Den har form af en vejledende samtale mellem den studerende og NCE-underviseren med udgangspunkt i et notat, hvori den studerende i starten af uddannelsesforløbet har formuleret sine faglige og personlige mål for uddannelsen og øvrige særlige interessefelter. 13
14 I fællesskab formulerer den studerende og NCE-underviseren temaer og problemstillinger og personlige områder, som den studerende ønsker og/eller bør tilstræbe at videreudvikle henholdsvis kendskab til og kompetencer i. 2. semester Med udgangspunkt i studieforløbet og den første obligatoriske opgave (fra første semester) og den anden obligatoriske opgave (fra andet semester) foretages en bedømmelse af den studerendes studieforløb. Til grund for samtalen formulerer og afleverer den studerende før prøven et notat med emner for samtalen. Ved bedømmelsen medvirker ekstern censor beskikket af Undervisningsministeriet. Der anvendes karakteren Bestået/Ikke bestået. Det er en forudsætning for at kunne fortsætte på uddannelsens tredje semester, at den studerende opnår karakteren Bestået. Får den studerende karakteren Ikke bestået, kan en ny bedømmelse kun finde sted, når deltageren har fået supplerende vejledning og eventuelt omarbejdet en eller begge opgaver. Den studerende kan normalt indstille sig til fornyet bedømmelse i alt tre gange jævnfør 9 i Bekendtgørelse om uddannelse af voksenundervisere, nr. 750 af 13. september Omfang af opgaver: 15 normalsider inklusive bilag. 3. semester På baggrund af studieforløbet foretages en intern evaluering af den studerende. Den har form af en samtale mellem den studerende og NCE-underviseren med udgangspunkt i en forløbsrapport, som den studerende udarbejder og afleverer før samtalen. Ud fra et selvvalgt perspektiv uddyber den studerende her sit arbejde. I fællesskab formulerer den studerende og NCE-underviseren temaer og problemstillinger og personlige områder, som den studerende ønsker og/eller bør tilstræbe at videreudvikle henholdsvis kendskab til og kompetencer i. Omfang af forløbsrapport: 15 normalsider inklusive bilag. 4. semester Uddannelsens afsluttende bedømmelse er en mundtlig prøve, der har form af en diskussion mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i specialet. Den studerende beskriver og uddyber i samtalen et selvvalgt perspektiv på sit arbejde og sætter sit emne i indholdsområder. Ved bedømmelsen medvirker ekstern censor beskikket af Undervisningsministeriet. Der gives karakteren Bestået/Ikke bestået. Får den studerende karakteren Ikke bestået, kan en ny bedømmelse kun finde sted, når den studerende efter supplerende vejledning har omarbejdet specialet. Den studerende kan normalt indstille sig til fornyet bedømmelse i alt tre gange jævnfør 9 i Bekendtgørelse om uddannelse af voksenundervisere,nr. 750 af 13. september Omfang af specialet: 15 normalsider inklusive bilag. Når den studerende har bestået efter 4. semester, udsteder Nationalt Center for Erhvervspædagogik et bevis for gennemført uddannelse. Af beviset fremgår titlen på specialet. Klager over bedømmelser behandles i henhold til 17 i Undervisningsministeriets Bekendtgørelse om uddannelse af voksenundervisere, nr. 750 af 13. september Praktiske forhold Voksenunderviseruddannelsen er normeret til et studenterårsværk. For at deltage i VUU skal der betales et beløb pr. studerende. Beløbets størrelse fastsættes af NCE. Derudover skal der påregnes udgifter til modem og software til de dele af undervisningen, der foregår ved fjernkommunikation. Omfanget af de obligatoriske opgaver og forløbsrapporten er angivet i normalsider. Ved en normalside forstås en beregningsfaktor, der dækker 2100 typeenheder i prosa. Ved typeenhed forstås ethvert typografisk element såsom bogstaver, tal, tegn (for eksempel punktum og komma) og blanke tegn. 14
15 12. Dispensation NCE kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen. Anslået deltagertimetal ved VUU Herudover kan den studerende forvente at skulle udføre hjemmearbejde. 15
16 Bilag: Bekendtgørelse om uddannelse af voksenundervisere 16
17 17
18 18
Studieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC
Studieordning Voksenunderviseruddannelsen Professionshøjskolen UCC Gældende fra januar 2015 Indhold Indledning... 3 Lovgrundlaget... 3 Optagelsesbetingelser... 4 Uddannelsens struktur... 4 Kursusdelen...
Læs mereStudieordning for Voksenunderviseruddannelsen på University College Lillebælt
Studieordning for Voksenunderviseruddannelsen på Gældende fra august 2011 1/8 Voksenunderviseruddannelsens studieordning Denne studieordning er gældende for uddannelse til voksenunderviser ved University
Læs mereStudieordning for Voksenunderviseruddannelsen på University College Syd Gældende fra januar 2016 Udarbejdet: december
Udarbejdet: Januar 2013 1/8 Studieordning for Voksenunderviseruddannelsen på University College Syd Gældende fra januar 2016 Udarbejdet: december 2015 7.12.2015 1 Voksenunderviseruddannelsens studieordning
Læs mereVejledning til praktik på VUU, University College Lillebælt
Vejledning til praktik på VUU, Formålet med uddannelsen er: - at de studerende opnår indsigt i voksenpædagogisk praksis og teori - at de studerende erhverver forudsætninger for at varetage, begrunde og
Læs mereVoksenunderviseruddannelsen som moduliseret uddannelse. Studieordning. UC Syddanmark Haderslev
Voksenunderviseruddannelsen som moduliseret uddannelse Studieordning UC Syddanmark Haderslev 2008 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formålet med at udvikle denne uddannelsesmodel 3. Uddannelsens lovgrundlag
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereGenerel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen
Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.
Læs mereSTUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.
STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel
Læs mereStudieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser
Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE
Læs mereUddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse
Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse
Læs mereStandard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs merePædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel
Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...
Læs mereSTUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereUddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse
Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Efter- og videreuddannelsesenheden December 2007 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Modul Omfang
Læs merePraktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015
Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen
Læs mereStudieordning for Adjunktuddannelsen
Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske
Læs mereEksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 3. semester
Bachelor i sygepleje Hold 2015 Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer... 3 Vurderingsformer... 3 Indstilling og afmelding til prøver... 4 Oversigt over prøver... 5 Interne prøver... 5 Rammer og kriterier
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5
Læs mereStandard for den gode praktik
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse nr. 339 af 06/04 2016 om akkreditering
Læs mereSocial- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med
Læs mereFagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs merePædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Voksenliv og læring. Voksenliv og læring
Vejledning for modulet Voksenliv og læring Et modul fra PD i Voksenlæring Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Voksenliv og læring på PD i Voksenlæring, bygger på følgende forudsætninger:
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.
Læs mereVejledning for modulet
Vejledning for modulet Et modul fra PD i Voksenlæring Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Specialpædagogik, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve
Læs merePædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læs mereStudieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.
Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse
Læs mereSTUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del
Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,
Læs mereStudieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Studieordning for
Læs mereStudieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet
Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse
Læs merePrøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013
Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,
Læs mereSTUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD
Læs mereNiels Brock Videreuddannelse FAGPRØVEN. Niels Brock Videreuddannelse. Den Digitale Kontoruddannelse. Fra teori til praksis
FAGPRØVEN Den Digitale Kontoruddannelse Niels Brock Videreuddannelse Fra teori til praksis Indledning Fagprøven er den store afslutning på en erhvervsuddannelse, hvor eleven skal binde de elementer sammen,
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996
Læs mereMeritlæreruddannelsen
Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive 2010 Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive udbyder meritlæreruddannelsen med start i august 2010. Uddannelsen udbydes under Lov om Åben Uddannelse
Læs mereVejledning for modulet
Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens
Læs mereFagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
Læs mereEksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 4. semester
Bachelor i sygepleje Hold 2015 Indhold Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer... 3 Vurderingsformer... 3 Indstilling og afmelding til prøver... 4 Oversigt over prøver... 5 Interne prøver... 5 Eksterne
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.
Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september
Læs mereIndivid og specialpædagogik
Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Vejledning for modulet Et modul fra PD i Specialpædagogik Februar 2011 1 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Specialpædagogik, bygger på følgende forudsætninger:
Læs mereStudieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014
Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereAKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING
AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- uddannelse, der henvender sig til dig, der går med en underviser i maven, måske du allerede er kastet ud i undervisnings-, vejlednings- eller formidlingsopgaver.
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus
Læs mereStudieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:
Læs mereUdkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs mereDEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse
DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere
Læs merePædagogisk psykologi
Vejledning for modulet Pædagogisk psykologi Et modul fra PD i Psykologi Februar 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet pædagogisk psykologi på PD i psykologi, bygger på følgende forudsætninger:
Læs mereROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Læs mereRetningslinjer. for ekstern prøve i. klinisk undervisning. i modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis
Ergoterapeutuddannelsen University College Lillebælt Retningslinjer for ekstern prøve i klinisk undervisning i modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis University College Lillebælt
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester
Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne
Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs merePraktik. Generelt om din praktik
Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereUddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser
Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser -kriterier for den afsluttende prøve i form af en projektrapport Efter- og videreuddannelsesenheden Juli 2006 Kriterier
Læs mereCensormøde billedkunst
Censormøde billedkunst UC VIA Århus, den 18.april 2018 Professionshøjskolen København, den 19. april 2018 kl. 15.15 17.15 Censorformand for billedkunst Henrik Marxen, henrikmarxen@gmail.com Dagsorden 1.
Læs mereStudieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik
Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret juli 2007 1 Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og
Læs mereModulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning
Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Modul 1: Praktik... 1 Modul 2: Praktik... 3 Modul 3: Praktik... 4 Prøver i praktik... 6 Praktik BEK, 11. Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling
Læs mereFra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Læs mereUddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring
Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist Studieretning: Rytmisk musiker Uddannelses: INSTRUMENTALIST/SANGER og KOMPONIST SENEST REVIDERET aug. 2018 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse
Læs mereStudieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C
Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C Indledning Studieplanen for Marketing studieretningen skal være medvirkende til, at der er sammenhæng og kontinuitet i undervisningen samt sikre,
Læs mereValgfag for PBA11 - efterår 2015
Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold
Læs mereUddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser
Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser -kriterier for den afsluttende prøve i form af en projektrapport Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle.
Læs merePraktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen
Praktikkens mål og indhold Det er din uddannelsesinstitution, der skal tilrettelægge praktikken sådan, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens
Læs mereStudieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B September 1997 Senest revideret januar 2005 2 KAPITEL 1 : FORMÅL 1. Kandidatuddannelsen i
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Justeret 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttrædelse: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereModulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:
Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Palliativ indsats symptomlindring og evidensbaseret praksis (målrettet fysioterapeuter og ergoterapeuter)
Læs mereSTUDIEORDNING. Voksenunderviseruddannelsen
3. version, februar 2006 STUDIEORDNING Voksenunderviseruddannelsen med specialpædagogik Hjørring Seminarium 2006 Indhold Voksenunderviseruddannelsen med specialpædagogik - 2 - Om studieordningen - 2 -
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs merePraktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014
Multimedie Designer Uddannelsen Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Det overordnede tema for 4. semester er PRAKTIK OG PERSPEKTIVERING. Det betyder, at du på 4. semester har mulighed
Læs mereRetningslinjer for modulprøve 6
Retningslinjer for modulprøve 6 0,5ECTS Formål Den studerende demonstrerer opnået læringsudbytte inden for modul 6 og afprøves i ergoterapeutisk intervention. Mål Den studerende skal præsentere viden om
Læs mereHvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere?
Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Indfrier diplom i erhvervspædagogik fremtidens lærerkvalifikationer på eud/amu? NCE / Metropol Side 1 Hvad er fremtidens efter-
Læs mereTeamkoordinator-uddannelsen
Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere
Læs mereIdræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.
Idræt Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Indhold Kompetenceområder... 1 Modul 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...
Læs mereTilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
Projekt Empiriske studier af forandring af arbejdslivet et i institutionel kontekst (1. og 2. semester) Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Arbejdslivsstudier kandidatkursus
Læs mereRetningslinjer for modulprøve 9
Retningslinjer for modulprøve 9 0,5ECTS Formål Den studerende demonstrerer opnået læringsudbytte inden for modul 9 og afprøves i ergoterapeutisk indsats i et helhedsorienteret forløb med vægt på terapeutrolle
Læs mereStudieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum
Studieordning for Uddannelsen i teoretisk pædagogikum 2014 1 Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for uddannelse i teoretisk pædagogikum A. Mål for uddannelsen... 3 B. Forløbsmodel... 4 II. Beskrivelse
Læs mereFagprøven : Kontoruddannelse med speciale i offentlig administration. Fagprøven. Kontoruddannelse med speciale i offentlig administration
Fagprøven Kontoruddannelse med speciale i offentlig administration LMH september 2011 Side 1 Indhold 1. Fagprøvens formål... 3 2. Organisering af fagprøven.... 3 2.1. Virksomhedens rolle.... 4 2.2. Elevens
Læs mereStudieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus)
Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus) Uddannelsesretning: GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING VERSION 1 031215 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer
Læs merePeqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen. Eksamenskatalog Teori
Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen Eksamenskatalog Teori 3. semester Hold 2012 Eksamenskatalog 3. semester... Error! Bookmark not defined.
Læs mereNy pædagoguddannelse
Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende
Læs mere