Redegørelse. Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redegørelse. Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2011"

Transkript

1 Redegørelse Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2011

2 Indholdsfortegnelse Ministerens forord 3 Geografisk information har voksende betydning for fællesoffentlig digitalisering 4 Geografiske informationer i nye sammenhænge 6 Strategier for bedre service til borgere og virksomheder 10 TEMA: Grundlaget for en god digital forvaltning 12 Mere enkel adgang til data 15 Hvor fører den digitale udvikling os hen? 17 Titel: Infrastruktur for geografisk information i Danmark Redegørelse Udgiver: Miljøministeriet, Kort & Matrikelstyrelsen Tekst: Udarbejdet af Kort & Matrikelstyrelsen Design: Bysted Foto: Colourbox. Kort: Kort & Matrikelstyrelsen Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk Udgivelsesår: 2012 Oplag: Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2011

3 Ministerens forord Geografisk information spiller en stadig større rolle i danskernes hverdag. Både bilen, mobiltelefonen og sportsuret ved præcis, hvor de befinder sig og hvor langt, de har bevæget sig. På samme måde bliver geografiske data også mere og mere uundværlige og værdifulde for den offentlige og den private sektor både i løsningen af opgaver og i udviklingen af nye løsninger. Helt aktuelt står vi lige nu over for en stor opgave med klimatilpasning. Den ekstreme regn, der ramte Danmark den 2. juli 2011, har sat præcis, geografisk information i høj kurs. Kommuner, regioner og stat er helt afhængige af detaljerede højdedata og højdemodeller i vores fælles arbejde med at sikre veje, bygninger, natur og miljø mod oversvømmelser i fremtiden. Her i redegørelsen kan du fx læse om Greve kommune, som allerede er godt i gang med at bruge geografisk information til at sikre sig mod fremtidens klima. Efterspørgslen efter geografisk information stiger hvert år. Det kan vi bl.a. mærke i Miljøministeriet: Vores tjenester besvarede 621 millioner forespørgsler om geografisk information via internettet i Det svarer til en stigning på cirka 70 % i forhold til året før. I 2012 forventer vi, at antallet af forespørgsler runder en milliard. Den store efterspørgsel skyldes bl.a., at de aktuelle krav om øget effektivisering typisk løses ved hjælp af digitalisering. Samtidig forventer vi også en højere grad af mobilitet, og det stiller krav til adgang til opdateret geografisk information i flere og flere digitale løsninger. Geografisk information skaber med andre ord værdi i mange forskellige sammenhænge. Det er blevet et middel til effektivisering og vækst i det digitale samfund, og potentialet er stadig stort på en række områder som fx sundhed, landbrug, beredskab, miljø, transport og ejendomsforvaltning. Derfor bliver arbejdet med geografisk information en meget vigtig opgave i de kommende år ikke mindst i den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi, som fokuserer på at etablere fælles geografiske grunddata og gøre dem nemme at dele og få fat i. Opgaven med at sikre kvaliteten i data og gøre dem let tilgængelige ligger hos det offentlige. Dette arbejde åbner samtidigt for flere og bedre muligheder for, at den private sektor kan udvikle digitale løsninger til borgere, virksomheder og myndigheder og sikre den fortsatte udvikling af det digitale velfærdssamfund. Jeg håber, du her i redegørelsen vil finde mere inspiration til det videre arbejde med geografisk information i den digitale forvaltning. Maj 2012 Ida Auken Miljøminister Infrastruktur for geografisk information i Danmark

4 Geografisk information har voksende betydning for fællesoffentlig digitalisering Geografisk information indgår i en stadig større del af de digitale løsninger, der baserer sig på den fællesoffentlige infrastruktur: Beredskabsindsatsen, miljøinitiativer, klimatilpasning, trafikplanlægning og informationer til borgerne. I 2011 blev arbejdet med infrastruktur for geografisk information således en del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi sætter fokus på at etablere et fælles datagrundlag og på, at data skal genbruges. Geografisk information udgør en vigtig del af dette fælles grundlag og bidrager til at skabe sammenhæng på tværs. Dermed er geografisk information for alvor ved at blive en integreret del af digital forvaltning. Samordningsudvalget vedrørende infrastruktur for geografisk information vil få en væsentlig rolle i styringsstrukturen for den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Digitaliseringsstrategien blev offentliggjort af den daværende regering og KL og Danske Regioner forud for folketingsvalget i efteråret 2011, og efter valget tiltrådte den nye regering strategien som grundlag for det videre arbejde med digitalisering af den offentlige sektor. Der er således bred enighed om indholdet. De retninger, som strategien udstikker, har således en solid forankring både på det statslige, regionale og kommunale niveau. Infrastruktur for geografisk information er betegnelsen for de teknologier, politikker, standarder og menneskelige ressourcer, der er nødvendige for at indsamle, forarbejde, lagre, distribuere og øge nytten af geografiske data. Global Spatial Data Infrastructure Association, GSDI Cookbook, 2009 Fælleskomponenter, der udvikles i forskellige samarbejder, bliver brugt af både offentlige myndigheder og private virksomheder. Eksempelvis bliver den fælles løsning Geodata-info.dk anvendt af Danmarks Miljøportal, og kommunerne planlægger at benytte Geodata-info.dk i fælleskommunale løsninger. Samarbejde om fællesoffentlig infrastruktur for geografisk information giver effektivitet og resultater. Denne redegørelse giver et overblik over vigtige tiltag og aktiviteter i 2011 for at udvikle den fælles infrastruktur og udbrede anvendelsen. Den indeholder også et tema-afsnit, som mere detaljeret giver et indblik i nogle af de væsentlige elementer, der udgør grundlaget for en god digital forvaltning, ligesom der er en særlig omtale af perspektiver, der forventes at få en afgørende indflydelse på udviklingen i de kommende år. Pejlemærker for udviklingen af infrastrukturen for geografisk information: Implementering af målsætningerne i lov om infrastruktur for geografisk information Ingen barrierer for offentlige myndigheders anvendelse af infrastrukturen for geografisk information Infrastrukturen for geografisk information er en del af offentlige myndigheders opgaveløsning Tværoffentligt samarbejde om at udvikle og vedligeholde infrastrukturen for geografisk information. 4 Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2011

5 Væsentlige milepæle i 2011 I 2011 er der indgået flere samarbejdsaftaler som led i implementeringen af den nationale infrastruktur i Danmark og igangsat en række aktiviteter: Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi blev vedtaget af den daværende regering i juni 2011 og bekræftet af den nye regering i november Implementerings program for grunddata er sat i gang, og geografisk information udgør et væsentligt element. Styringsstrukturen er forenklet, og Samordningsudvalget vedrørende infrastruktur for geografisk information er styrket, bl.a. ved at Servicefælles skabet for Geodata er nedlagt og aktiviteterne herfra overflyttet til udvalget. Der er udført et tværministerielt projekt, der anbefaler en fælles infrastruktur for maritim geografisk information (MSDI). Der er udarbejdet en handlingsplan for Miljøministeriets digitaliseringsstrategi, der bl.a. skal sikre udvikling af ministeriets miljøfaglige geodata. Geodataforum for Beredskab har igangsat arbejdet. I FOTdanmark-samarbejdet er der ved udgangen af 2011 etableret data, der samlet dækker 75 % af landet. Fælleskommunalt Geodatasamarbejde (FKG) har indgået aftale med tre private virksomheder om et fælles geodatamodel-projekt. Der er gennemført EU-høring af dataspecifikationer for INSPIRE-direktivets bilag 2 og 3 temaer. Der er udarbejdet nationale retningslinjer for EU s adgang til INSPIRE-data og tjenester. Infrastruktur for geografisk information i Danmark

6 Geografiske informationer i nye sammenhænge Geografisk information anvendes og skaber værdi for os alle i mange sammenhænge. Ofte ved vi det ikke, fordi geografien ligger gemt bag forskellige løsninger, der i stigende grad bruges af myndigheder, virksomheder og borgere. Kortforsyningen er distributionsplatform for Kort & Matrikelstyrelsens geografiske information. Kortforsyningen er en af de mest benyttede tjenester i Danmark og et væsentligt element i opbygningen af en fælles infrastruktur for geografisk information. Brugen af Kortforsyningen stiger kraftigt, og antallet af forespørgsler er steget kraftigt hvert år gennem en årrække. Både den offentlige og den private sektor benytter Kortforsyningens tjenester som en naturlig del af deres løsninger. I efteråret 2011 blev områder i København, Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner brugt til VM i landevejscykling, og derfor var en del af kommunernes gader og vejstrækninger lukket for al biltrafik i forskellige perioder. Det betød, at rigtig mange havde brug for detaljeret information om, hvilke veje, der var lukkede og hvornår. Efterspørgslen efter kort, som indeholdt disse informationer, var så stor, at Kortforsyningen alene til dette brug besvarede cirka fem millioner forespørgsler via internettet i løbet af cykel-vm s sidste fire dage. Det svarer i gennemsnit til cirka 15 forespørgsler i sekundet. FORBRUG PÅ KORTFORSYNINGEN OPGJORT ESTIMERET 1050 ANTAL FORESPØRGSLER I MILLIONER ÅR Geografisk information bruges i mange andre sammenhænge. Enkelte beskrives kort i de følgende eksempler. 6 Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2011

7 Infrastruktur for geografisk information i Danmark

8 eksempel Digitale modeller hjælper kommunerne i forbindelse med skybrud Kommunerne bruger digitale modeller for at sikre sig mod fremtidens oversvømmelser og regnskyl. Flere voldsomme regnskyl og flere oversvømmelser. Vejret bliver mere ekstremt, og det kan komme til at koste dyrt i kommunerne. Med terrænmodellen, der er en del af Danmarks Højdemodel, kan kommunerne og andre aktører lave sårbarhedskort, så de kan se, hvilke veje, rørledninger eller bebyggelser, der er i risiko for at blive oversvømmet af store mængder regn. En af de kommuner, der for alvor har mærket til oversvømmelserne, er Greve Kommune, der i juli 2007 blev ramt af de værste oversvømmelser i mange år. Derfor var kommunen nødt til at gå ind og kigge på de komplekse sammenhænge mellem grundvand og vandløb. I den proces har højdemodellen vist sig som et uvurderligt værktøj, der kan bruges til at sige noget om fremtidige oversvømmelser. Det, vi kan bruge højdemodellen til, er at lave vurderinger af, hvor vandet løber hen, når det er faldet. På den baggrund kan vi udarbejde sårbarhedskort, som fortæller os, hvor vi skal være ekstra opmærksomme, forklarer civilingeniør og hydrauliker i Greve Kommune, Birgit Paludan. Kan bruges til klimatilpasning Vi har i de seneste år flere gange oplevet heftig sommernedbør i Danmark. Fremadrettet står verden over for nogle store generelle klimaforandringer. Vi ved, at vi får mere regnvand, og vi ved, at vi får vandstandsstigning i havene. Derfor kan vi bruge højdemodellen i arbejdet med at klimatilpasse alle kommunens områder og derefter udarbejde en liste, hvor man område for område gennemgår alle data. Så kan man lave en masterplan for kommunen for de næste år, forklarer Birgit Paludan og tilføjer, at højdemodellen samtidig vil indgå som led i implementeringen af EU s oversvømmelsesdirektiv. 8 Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2011

9 Infrastruktur for geografisk information i Danmark

10 eksempel Offentlig høring af vand- og naturplaner når helt ud til borgerne Med Miljøministeriets digitale høringsportal er alle aspekter af den offentlige høring blevet lettere og sagsbehandlingen mere effektiv. Miljøministeriets høringsportal er et webbaseret sagsbehandlingssystem, der sikrer fuldstændigt digitaliserede arbejdsgange fra høringspart til sagsbehandler. Høringsparterne kan afgive høringssvar med udgangspunkt i et digitalt kort; det giver mulighed for en hurtig og effektiv koordinering i sagsbehandlingen. I forbindelse med gennemførelse af offentlig høring af vand- og naturplanerne i 2011 har Naturstyrelsen benyttet sig af Miljøministeriets høringsportal. I første omgang blev høringssvar behandlet, og i den afsluttende høring blev der behandlet høringssvar på én uge, fortæller kontorchef i Naturstyrelsen Peter Kaarup og fortsætter: I begge tilfælde har den digitale løsning været helt central for den store opgave med behandling af svarene fra høringerne. Uden anvendelse af høringsportalen kunne disse opgaver ikke have været løst indenfor den afsatte tid. Stedet som indgang til høring og sagsbehandling Materialet, der danner grundlag for offentlige høringer i Miljøministeriet, er ofte rapporter og planer, som beskriver komplekse sammenhænge. Et vandløb kan f.eks. indgå mange steder i forskellige sammenhænge, og det kræver, at både høringsparterne og sagsbehandlerne får en effektiv og standardiseret adgang til informationen. På et digitalt kort er det muligt at udtrykke de komplekse sammenhænge på en enkel og tilgængelig måde for alle. Meget af informationen og de påtænkte indsatser er knyttet til stedet og vises på kort via internettet. Det giver høringsparten en effektiv indgang til at undersøge konsekvenserne for eksempelvis den enkeltes egen ejendom. Det er en stor fordel, at høringsparten starter sin besvarelse fra et kort, for det betyder, at besvarelsen er knyttet til eksempelvis en specifik del af et vandløb, forklarer Jesper Nørgaard Andersen, som har arbejdet med Miljøministeriets høringsportal, og fortsætter: Det giver mulighed for hurtigt og automatisk at indhente de ekstra nødvendige informationer, som er afgørende for at kunne behandle mange høringssvar inden for en kort tidsfrist. Åbenhed og offentlig tilgængelighed Alle høringssvar er offentligt tilgængelige, så interessenter både kan se sit eget bidrag og andres høringssvar. Det er god borgerservice og det understøtter øget demokratisering i høringsfasen, hvor alle aspekter af den offentlige høring er åbne for borgere og virksomheder, forklarer Jesper Nørgaard Andersen. 10 Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2011

11 Infrastruktur for geografisk information i Danmark

12 eksempel Det Centrale Bigårds Register hjælper til at sikre biernes sundhed NaturErhvervstyrelsen har søsat et online-register for biavlere, så landets biinspektører hurtigere kan bekæmpe biernes sygdomme. KRATLUND PLANTAGE God bestøvning er en forudsætning for en god planteavl i Danmark, og honningbien er den vigtigste bestøver af dyrkede afgrøder og vilde planter. Derfor er et af indsatsområderne i Grøn Vækst-aftalen at sikre honningbiens sundhed og udbredelse. På den baggrund lancerede Natur Erhvervstyrelsen i sommer et online-register for biavlere, der skal gøre det nemmere for landets biavlere at sætte ind over for bl.a. sygdom. Registeret gør i høj grad brug af geografisk information i form af et digitalt topografisk kortgrundlag. Og netop geografisk information kombineret med den faglige viden om bien, som biinspektørerne har, er det essentielle ved Det Centrale BigårdsRegister. Det nye system er en betydelig forbedring i forhold til det papirbaserede system, vi bruger i dag. Fremover bliver det lettere for vores biinspektører at have det forkromede overblik, når der er sygdom i en bigård, så de på den måde kan dæmme op for, at sygdommene spreder sig til de nærliggende bigårde, forklarer projektleder Birgitte Lund fra NaturErhvervstyrelsen. Registeret betyder, at det er muligt for biinspektørerne at lave et detaljeret kort, så de f.eks. kan oprette en tre kilometers karantænezone rundt om en sygdomsramt bigård. På den måde kan de hurtigt udsende et varsel til andre bigårde, som kan tjekke, om de også er ramt. God bestøvning gavner landbruget Det er frivilligt, om biavlerne vil tilmelde sig Det Centrale BigårdsRegister. Det sker via NemID og så kan den enkelte biavler oprette og registrere sig som ejer af en eller flere bigårde og samtidig markere den geografiske placering på et landkort. Samtidig kan det nye register øge værdien af bestøvningen i fremtiden. En af fordelene ved registret er, at vi i fremtiden kan få et bedre overblik over, hvor i landet der kan være mangel på bestøvning. Med informationerne fra systemet kan vi nemlig se, hvor stort et område bierne dækker, og på den måde give biavlerne mulighed for at flytte deres bier hen til områder, hvor deres bestøvning er til større gavn for landbruget, siger Birgitte Lund. Aarhus Universitet har for nylig anslået, at den økonomiske værdi af honningbiens bestøvningsarbejde ligger på omkring en milliard kroner om året. Blåhøj Sandknatterne STIGBJER 12 Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2011

13 Drantum G PLANTAGE Infrastruktur for geografisk information i Danmark

14 Strategier for bedre service til borgere og virksomheder Den offentlige sektor har i 2011 vedtaget en række strategier, hvori geografisk information indgår. De skal give en bedre forvaltning og en højere service til borgere og virksomheder. Geografisk information har for alvor fået en plads på den digitale dagsorden. Effektiviseringer via digitalisering er et væsentligt krav til den offentlige sektor. En række nye strategier peger på fordelene ved at anvende geografisk information målrettet og professionelt. Principper danner fælles grundlag God og effektiv forvaltning forudsætter let og uhindret adgang til information om den aktuelle problemstilling. Det kan en national infrastruktur for geografisk information være med til at sikre. Den understøtter nemlig digitaliseringen af den offentlige sektor på en omkostningseffektiv måde, fordi de principper, der er udgangspunkt for udviklingen af infrastruktur for geografisk information, ikke kun er anvendelige på geografisk information. De kan også bruges som et generelt grundlag for et styrket samarbejde på tværs af de offentlige myndigheder, når det handler om at bruge og udvikle offentlige datasamlinger og den tilhørende digitale infrastruktur. Arbejdet med strategierne Regeringen, kommunerne og regionerne ønsker med Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi at sætte endnu mere fart på digitaliseringen for at forny den offentlige sektor. Parterne har således sat sig det ambitiøse mål, at digitale selvbetjeningsløsninger i 2015 skal være det naturlige førstevalg, når danskerne bestiller pas, vælger vuggestueplads, søger om SU eller en byggetilladelse. Det er strategiens mål, at alle offentlige myndigheder skal bruge de relevante fælles løsninger. Her spiller geografisk information og den tilhørende infrastruktur en væsentlig rolle. 14 Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2011

15 I 2010 vedtog Kommunernes Landsforening Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Strategien sætter mål for, hvordan borgere og virksomheder kan og skal opleve øget nytte af de digitaliseringstiltag, som kommunerne i fællesskab har investeret i. I 2011 er der fokuseret på at undgå silotænkning, sikre regelforenkling, standardisere opgørelser og begreber og videreudvikle fælles løsninger. Miljøministeriet formulerede i 2010 Digitaliseringsstrategi som en sammenhængende ramme for ministeriets digitale forvaltning. I 2011 er der udarbejdet en handlings plan, der bl.a. skal sikre et mere effektivt, struktureret og sammenhængende arbejde med udvikling af ministeriets miljøfaglige geodata. Der forventes betydelige gevinster ved at basere sig på en fælles infrastruktur, genbrug af data og anvendelse af fælleskomponenter. I 2011 har en tværministeriel arbejdsgruppe udført et forprojekt, der anbefaler at udvikle en strategi for en fælles infrastruktur for maritim geografisk information (MSDI). Målsætningen er, at denne skal danne grundlag for fremtidens forvaltning og planlægning på det maritime område. Alle ovennævnte strategier udmærker sig ved at have professionel anvendelse af geografisk information som et middel. Der er strategisk fokus på sammenhæng, ensartethed og forenkling, så geografisk information i endnu højere grad finder flere anvendelser i samfundet. DATA SKAL KUN INDSAMLES ÉN GANG DATA SKAL VEDLIGE- HOLDES, HVOR DET GØRES MEST EFFEKTIVT DET SKAL VÆRE LET AT FÅ OVERBLIK OVER, HVILKE DATA OG NETTJENESTER DER FINDES INFRASTRUKTUR-PRINCIPPERNE INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION BYGGER PÅ DISSE FEM PRINCIPPER, DER ILLUSTRERES VED INFRASTRUKTUR DATA SKAL KUNNE ANVENDES SAMMEN, UANSET HVOR DE KOMMER FRA DER SKAL VÆRE GODE BETINGELSER, DERSIKRER, AT DATA KAN BLIVE BRUGT AF MANGE I MANGE SAMMENHÆNGE Infrastruktur for geografisk information i Danmark

16 tema Grundlaget for en god digital forvaltning Det er anerkendt, at geografisk information er et væsentligt udgangspunkt for en god og effektiv digital forvaltning. Nu arbejdes der med at fastlægge præcis hvilke informationer, der skal anvendes. Mulighederne for at sammensætte geografisk information på tværs af myndigheder har stor betydning for kvaliteten i den daglige forvaltning. Det er med til at skabe et helhedsbillede af, hvad der foregår på en given lokalitet. Det betyder, at myndighederne ikke hver især skal indsamle informationer i forbindelse med planlægningsaktiviteter eller behandlingen af enkeltsager. De vil i stedet kunne finde informationerne via forskellige digitale løsninger. På denne måde effektiviserer den enkelte myndighed sin egen forvaltning og tværgående myndighedsopgaver. Stedet som indgang til digital forvaltning Den geografiske dimension giver bl.a. informationer større værdi ved: Planlægningsopgaver, f.eks. i forbindelse med naturbeskyttelse og fredning. Operative indsatser, f.eks. ved færdselsulykker, miljøulykker og vejr- eller sikkerhedstrusler. Hvad nu hvis-analyser i mange forskellige typer forvaltning, såsom inden for sikkerhed, beredskab, klimaændringer, projektering og planlægning. Geografisk information vil ofte danne en form for referenceramme eller fungere som et grundlag, der kan udbygges med yderligere data. Data skal genanvendes I den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er der særligt fokus på at genanvende data. Offentlige myndigheder registrerer en lang række data om borgere, virksomheder, fast ejendom, bygninger, veje mm., og en lille, men meget vigtig del af disse oplysninger, bruges igen og igen på tværs af hele den offentlige sektor. Disse grunddata er fundamentet for, at myndighederne kan varetage deres opgaver korrekt, for borgernes og virksomhedernes retssikkerhed og for hele samfundets effektivitet. Det bliver derfor obligatorisk at registrere og anvende disse grunddata i henhold til den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. 16 Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2011

17 c c -019 Klimatilpasning Vand respekterer ikke administrative grænser, og det er derfor afgørende, at stat, regioner og kommuner benytter et fælles datagrundlag i arbejdet med at sikre vores bygninger, miljø og natur mod oversvømmelser. Med FOT får kommuner, regioner og stat fælles data om bl.a. vandløb og søer, hvilket er væsentlige grunddata i arbejdet med klimatilpasning. Højdedata er også en vigtig del af de geografiske grunddata i kommuner, regioner og stat. De er bl.a. centrale til vurdering af, hvor der fremover vil være størst risiko for oversvømmelser, f.eks. efter ekstrem regn. Højdemodel Uhre Bundgårde Der arbejdes på, at Danmarks Højdemodel bliver et fælles grundlag for højdedata for både staten og kommunerne. I 2007 erhvervede hele staten brugsrettigheder, og nu har næsten alle kommuner anskaffet sig rettigheder til brug af Danmarks Højdemodel. Højdemodellen består af en terrænmodel, der indeholder højdedata for det grundlæggende terræn, og en overflademodel, som indeholder højdedata, der inkluderer vegetation, bygninger, anlæg mv. 13t 12a 8h 64 5a 13a 15f 6a 15d 7a 12u 15e 15i 17d ap 34b 34d 33b 1ak 4c e 4ap 2a 55b 18a a 4d 18g 1dq 32e Matrikelkortet angiver beliggenheden af landets cirka 2,5 millioner individuelle grunde. De enkelte grunde identificeres 29a 6,00m 65 gennem matrikelnummeret, som er angivet på matrikelkortet. Matrikelkortet fastlægger ejendommes beliggenhed og udstrækning, og det indgår i løsning af forvaltningsopgaver både internt i den offentlige sektor og i forhold til virksomheder og borgere. Matrikelkortet er en vigtig del af de geografiske grunddata i kommunernes og statens arbejde med bl.a. planlægning i det åbne land og byer. F.eks. er matrikelkortet en integreret del af regionernes system til registrering af jordforurening (DKjord), som blev færdigt i Matrikelkort 3,77m 7,00m 5,00m 55d 5,00m 5,00m 61d 61b Markvej 3,77m Landkort Staten og kommunerne samarbejder om at etablere et fællesoffentligt geografisk administrationsgrundlag (FOT) målrettet digital forvaltning. Ved udgangen af 2011 dækker FOT-data 75 % af landet svarende til 82 kommuner. FOT-data benyttes til forvaltningsopgaver i både staten og kommunerne. Planen er, at Danmark er fuldt kortlagt med udgangen af FOT skal danne udgangspunkt for tværoffentlige samarbejder, f.eks. i udviklingen af systemer til trafikal planlægning eller digitalisering af arbejdsgangene i byggesagsbehandlingen. KRATLUND PLANTAGE Infrastruktur for geografisk information i Danmark

18 tema Principperne for grunddata er helt i tråd med de grundlæggende infrastrukturprincipper: Grunddata er den offentlige sektors fælles forvaltningsgrundlag. Grunddata skal effektivt opdateres ét sted og kunne anvendes af alle. Grunddata skal være af høj kvalitet og have klare kvalitetsmål. Grunddata skal være både veldefinerede og veldokumenterede. Grunddata skal distribueres effektivt og pålideligt. Udpegede grunddata i 2011 Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi udpeger grunddata inden for forskellige områder, som blandt andet omfatter: Landkortlægning, veje og ejendomsdannelse. Ejendomme, boliger, bygninger og adressedannelse. Personers identitet, bopæl, familieforhold og opholdsgrundlag. Virksomheder og deres betroede personer. Borgernes indkomst, formue og relation til arbejdsmarkedet. Grunddata skal standardiseres for at skabe sammenhæng og mulighed for at dele informationer på tværs af myndighederne. Derfor anvendes anerkendte specifikationer herunder EU s INSPIRE-direktiv som udgangspunkt for standardiseringen. Arbejdet med at beskrive, standardisere og distribuere grunddata trækker i vid udstrækning på erfaringer fra geodataområdet. I alt er der udpeget 19 geografiske temaer, som er væsentlige for den offentlige forvaltning, og som tager udgangspunkt i de data, der allerede er omfattet af lov om infrastruktur for geografisk information. På den måde kommer investeringerne foretaget i forbindelse med implementeringen af loven i endnu højere grad til nytte i den nationale digitale forvaltning. De geografiske data, der betragtes som fælles grunddata er bl.a. grunde, stednavne, vejnet, vandløb, søer og landets administrative inddeling i kommuner, sogne, retskredse, m.fl.. I 2011 er der igangsat projekter, der skal øge kvaliteten af grunddata på områderne landinddeling, vejdata, vandløbsdata, stednavne og stedbestemte ejendomme. For borgere og virksomheder er der flere gevinster ved, at myndighederne anvender geografiske grunddata: De bidrager til en mere ensartet forvaltning af det danske samfund. Oplysninger, der allerede er kendte i den offentlige sektor, kan genanvendes i selvbetjeningsløsninger. De kan bidrage til større åbenhed i myndighedsforvaltningen og dermed til en større demokratisk gennemsigtighed. I den private sektor kan de bruges til at skabe nye forretningsområder f.eks. forbedrede navigationssystemer, de kan effektivisere logistiske processer og målrette virksomhedernes markedsføring. 18 Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2011

19 Infrastruktur for geografisk information i Danmark

20 Mere enkel adgang til data Borgere, virksomheder og myndigheder har fået nye muligheder for at finde og anvende geografisk information. Der er opbygget flere digitale tjenester, som letter forvaltningen på tværs af myndigheder f.eks. på miljøområdet. De offentlige myndigheder benyttede i 2011 i vid udstrækning de allerede etablerede elementer i infrastrukturen for geografisk information, hvilket har medført en mere omkostningseffektiv forvaltning. Brug af fælles løsninger Et af de bærende elementer i en omkostningseffektiv forvaltning er etablering og anvendelse af fælleskomponenter såsom Vis Stedet og Vis Kort samt Geodata-info.dk. Geodata-info.dk gør det muligt at søge efter geodatasæt og geodatatjenester. Geodata-info.dk udgør desuden den danske søgetjeneste i henhold til INSPIRE-direktivet. Danmarks Miljøportal har besluttet at gøre alle metadata i portalen tilgængelige via Geodata-info.dk. Danmarks Miljøportal anvender på denne måde den funktionalitet til redigering og visning af data, der allerede er finansieret og udviklet i forbindelse med implementering af lov om infrastruktur for geografisk information. Danmarks Miljøportal er indgangen til en række fællesoffentlige data på natur- og miljøområdet. På kan borgere og professionelle miljømedarbejdere hente relevante og opdaterede data om Danmarks natur og miljø. Geodata-info.dk indeholder beskrivelser af geodatasæt og geodatatjenester, både for de, der er omfattet af INSPIRE-direktivet, og for andre. Beskrivelserne oprettes og vedligeholdes af de enkelte dataansvarlige, som for størstedelens vedkommende er offentlige myndigheder. Alle dataansvarlige opfordres til at publicere geodatasæt og geodatatjenester på Geodata-info.dk. De dataansvarlige har ansvaret for, at oplysningerne er korrekte og ajourførte. Det er gratis at bruge Geodatainfo.dk. Danmarks Arealinformation drives af Danmarks Miljøportal og tilbyder via www. miljoeportal.dk et bredt udvalg af miljødata. Det drejer sig om data inden for naturbeskyttelse, fredninger, bygge- og beskyttelseslinjer, landbrug, planlægning, jordforurening og grundvand. Danmarks Miljøportal har i 2011 gennemført et udbud med henblik på modernisering af Danmarks Arealinformation. Danmarks Miljøportal drives i samarbejde mellem kommunerne, regionerne og Miljøministeriet. 20 Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2011

21 Sandknatterne Uhre I det Fælleskommunale Geodatasamarbejde (FKG) er der i 2011 indgået rammeaftale med tre private virksomheder om levering af standardiserede, internetbaserede forvaltningssystemer. Aftalen indeholder bl.a. implementering af en fælleskommunal geodatamodel. Målet er, at alle danske kommuner skal anvende denne fælles model ultimo 2014, hvilket ligeledes forventes at forenkle forvaltningen og medføre en række effektiviseringer. EU-direktivet INSPIRE skal etablere en fælles infrastruktur for geografisk information i Europa. Målet er, at geografisk information let og hurtigt kan anvendes på tværs af sektorer både lokalt, nationalt og på europæisk niveau. Drantum Store Langkær KRATLUND PLANTAGE Det kræver samarbejde på mange fronter at implementere flere og nye digitale tjenester. Et eksempel er medlemmerne af Geodataforum for Beredskab, som via forpligtende aftaler samarbejder om at opbygge et fælles geografisk grundlag til beredskabsopgaver. Geodataforum for Beredskab har til formål at give alle beredskabsaktører både private og offentlige let adgang til de nødvendige geografiske informationer før, under og efter en beredskabssituation. Geodataforum for Beredskab er etableret med medlemmer STIGBJERG PLANTAGEfra Beredskabsstyrelsen, Forsvaret, Politiet, Foreningen af Kommunale beredskabschefer, Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen samt Kort & Matrikelstyrelsen. Direktivet udmøntes i Danmark via lov om infrastruktur for geografisk information. De data, som er omfattet af loven, skal gøres alment tilgængelige via standardiseret søgning, visning, download og transformation. Loven omfatter offentlige myndigheders digitale, geografiske data såsom veje, vandløb, højder og adresser. Disse data er karakteriseret ved at have særlig betydning for planlægning, administration og overvågning af miljørelaterede forhold. Tilpasning af styringsstruktur Servicefællesskabet for Geodata blev nedlagt i 2011, og dele af fællesskabets opgaver er overgået til Samordningsudvalget vedrørende infrastrukturen for geografisk information. Udvalget skal fortsætte det fællesoffentlige arbejde med at udnytte geografisk information effektivt. Udvalget forudsættes at få en styrende rolle i arbejdet med geografiske grunddata i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. HYVILDSANDE PLANTAGE Blåhøj Implementering af INSPIRE-direktivet I Danmark skrider implementeringen af INSPIREdirektivet planmæssigt frem. Det betyder, at offentlige myndigheder får et fælles grundlag i deres daglige arbejde ved hjælp af nye standardiserede tjenester. I 2011 er der skabt adgang til data via standardiserede søge- og visningstjenester, som er omfattet af en række krav om servicekvalitet. Der er ligeledes udarbejdet retningslinjer for EU s adgang til geodatasæt og geodatatjenester, der er omfattet Trekroner af direktivet. Samordningsudvalget vedrørende infrastrukturen for geografisk information er nedsat af miljøministeren i Udvalget skal bistå miljøministeren og indstille initiativer, som fremmer infrastrukturen for geografisk information. En af de væsentlige opgaver er at sikre sammenhæng mellem infrastrukturinitiativer i henhold til loven og den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Store Vorslunde Hallundbæk I 2011 har der også været en høring af INSPIRE s dataspecifikationer for bilag 2 og 3 temaer. Samordningsudvalget vedrørende infrastruktur for geografisk information har koordineret det danske høringssvar til EU-kommissionen. Øgelund STENAGER PLANTAGE Infrastruktur for geografisk information i Danmark

22 Hvor fører den digitale udvikling os hen? Teknologien bidrager i stigende grad til at indfri kravene om en effektiv digital kommunikation mellem myndigheder, borgere og virksomheder. Geografisk information er det område, hvor der længst og mest målrettet er blevet arbejdet med at stille informationer til rådighed for borgere og myndigheder i et digitalt, serviceorienteret miljø. Erfaringerne fra f.eks. Kort & Matrikelstyrelsens Kortforsyning giver et værdifuldt afsæt for arbejdet med distribution af grunddata og med samarbejde mellem myndigheder om at gøre geografisk information tilgængelig. Dette gælder ikke mindst for positionsbestemmelse via satellitter og crowd sourcing-teknikker til indmelding af data både for borgere og myndigheder. I de kommende år giver det hidtil ukendte muligheder for at arbejde sammen om at forbedre det geografiske informationsgrundlag. Et aktivt samarbejde rummer mange muligheder for forbedring af datagrundlaget både når det handler om at ajourføre og udbygge grunddata og sektorspecifikke fagdata. Samarbejde med den private sektor Private leverandører spiller en vigtig og naturlig rolle i nyttiggørelsen af infrastrukturen for geografisk information. For at udnytte potentialet optimalt skal der være en klar og aftalt arbejds deling mellem offentlige og private aktører. Offentlige data fra forskellige kilder skal automatisk kunne sammenstilles på en enkel, sikker og standardiseret måde i en alment tilgængelig it-løsning. Kort forsyningen og Danmarks Arealinformation spiller allerede væsentlige roller som adgange til et bredt udsnit af geografiske informationer. Geodata-tjenester som en service i skyen Der sker i disse år en kraftig udvikling på it-området, hvor både it-infrastruktur, platforme og software udbydes som services i skyen (cloud-computing). Denne udvikling kan med fordel nyttiggøres i den løbende udbygning af infrastrukturen for geografisk information. Mange udbydere af tjenester udnytter allerede i dag skyens it-infrastruktur til egne løsninger. Flere af de eksisterende, internationale aktører inden for geografisk information tilbyder nu også platforme i skyen, hvor kunden direkte kan udstille geodata som geografiske tjenester efter internationalt anerkendte standarder. ESRI og Google er førende leverandører af henholdsvis GIS-software og af egne korttjenester. Begge leverandører tilbyder nu også hver en platform, der fungerer som vært for geodata-tjenester, der udstiller de data, kunden selv lægger op. Google driver platformen på egen it-infrastruktur, mens ESRI benytter en it-infrastruktur, der leveres af Amazon. 22 Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2011

23 De løsninger, der skaber værdi for borgere og virksomheder, tager udgangspunkt i konkrete behov. Så jo mere det lykkes at fjerne de tekniske og økonomiske barrierer for at integrere geografisk information i mainstream it-løsninger, jo nærmere kommer vi de politiske målsætninger om effektiv digital kommunikation. Derfor skal udviklingsmiljøerne for infrastruktur for geografisk information løbende tilpasse sig den generelle it-udvikling. I Danmark specificerer den offentlige sektor databehovet, sikrer datakvaliteten og sørger for, at de tilvejebragte data er let tilgængelige. På dette grundlag udvikler de private virksomheder de tekniske løsninger, der skal til, for at infrastrukturen for geografisk information bliver anvendt i offentlige myndigheders digitale forvaltning. Den private sektor spiller derfor en central rolle, når der skal udvikles digitale løsninger målrettet borgere, virksomheder og myndigheder. Web 2.0 udviklingsmiljø for geografisk information En af de stærkeste trends lige nu er udviklingen af stadig flere mobile enheder, som kender deres position og kan kommunikere trådløst via internettet. Det være sig telefoner, gps-enheder, tablet-computere og andet. Web 2.0 er blevet en fællesbetegnelse for det miljø, der skal understøttes også af infrastrukturen for geografisk information. Web 2.0 miljøer opererer med arkitekturer og metoder, der tillader effektiv kommunikation over internettet både for stationære og for mobile enheder. REST (REpresentational State Transfer) arkitekturer har vundet stor udbredelse på dette område. IT- og Telestyrelsen (nu Digitaliseringsstyrelsen) har med Geo servicen geo.oiorest.dk etableret et eksempel på, hvordan geodata kan udstilles med brug af REST. Standardiseringsorganisationen Open Geospatial Consortium (OGC) er i gang med at fastlægge en international standard for, hvordan REST skal bruges på det geografiske område. Standarden forventes klar indenfor det kommende år og vil danne grundlag for en bredere implementering i den nationale infrastruktur for geografisk information, herunder i fælleskomponentenvis Stedet. Infrastruktur for geografisk information i Danmark

24 Rentemestervej 8 DK København NV Tlf. (+45) Fax. (+45)

Geodatastyrelsens strategi 2013 2016

Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling, land- og søkortlægning samt matrikel-

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Offentlige data i spil

Offentlige data i spil Offentlige data i spil Konference i DGI Byen Torsdag den 4. februar 2010 Kim Lindskov Knudsen Områdechef Anvendelse & Rådgivning Kort & Matrikelstyrelsen Agenda 1. Kort om Kort og Matrikelstyrelsen (KMS)

Læs mere

De fællesoffentlige samarbejder inden for geodataområdet. Kåre Clemmesen, KMS 10. maj 2011

De fællesoffentlige samarbejder inden for geodataområdet. Kåre Clemmesen, KMS 10. maj 2011 De fællesoffentlige samarbejder inden for geodataområdet Kåre Clemmesen, KMS 10. maj 2011 Kort & Matrikelstyrelsens strategiske grundlag Digital forvaltning tager et stormskridt Ny Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi

Læs mere

Resultatkontrakt 2013 Geodatastyrelsen

Resultatkontrakt 2013 Geodatastyrelsen Resultatkontrakt 2013 Geodatastyrelsen Indholdsfortegnelse Introduktion til Geodatastyrelsens arbejde... 3 Faglige og administrative strategiske mål og resultatmål... 5 Formalia og påtegning... 8 Bilag

Læs mere

Den digitale vej til fremtidens velfærd

Den digitale vej til fremtidens velfærd Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,

Læs mere

Én indgang til data om natur og miljø

Én indgang til data om natur og miljø Én indgang til data om natur og miljø Én indgang til data om natur og miljø Danmarks Miljøportal er en platform til opsamling og opbevaring af natur- og miljødata, så disse data kan deles mellem myndigheder,

Læs mere

Præsentation af Danmarks Miljøportal v/ Kaja A. Hansen

Præsentation af Danmarks Miljøportal v/ Kaja A. Hansen Præsentation af Danmarks Miljøportal v/ Kaja A. Hansen Hvad er Danmarks Miljøportal? Et partnerskab mellem Miljøministeriet Kommunernes Landsforening Danske Regioner Etableret for at sikre amternes miljødata

Læs mere

Statusmøde INSPIRE følgegruppe 4. marts 2010. INSPIRE@kms.dk www.inspire-danmark.dk

Statusmøde INSPIRE følgegruppe 4. marts 2010. INSPIRE@kms.dk www.inspire-danmark.dk Statusmøde INSPIRE følgegruppe 4. marts 2010 INSPIRE@kms.dk www.inspire-danmark.dk Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Status på implementering af Lov om Infrastruktur for Geografisk Information 3.

Læs mere

ÉN INDGANG TIL DATA OM NATUR OG MILJØ

ÉN INDGANG TIL DATA OM NATUR OG MILJØ ÉN INDGANG TIL DATA OM NATUR OG MILJØ ÉN INDGANG TIL DATA OM NATUR OG MILJØ Danmarks Miljøportal er en platform til opsamling og opbevaring af natur- og miljødata, så disse data kan deles mellem myndigheder,

Læs mere

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE Jes Ryttersgaard Hvordan vil Inspire påvirke kommunerne? Indirekte påvirkninger Kommunen som omfattet af INSPIRE Kommunen som bruger af INSPIRE

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsen - infrastrukturvirksomhed for kort og geodata

Kort & Matrikelstyrelsen - infrastrukturvirksomhed for kort og geodata Kort & Matrikelstyrelsen - infrastrukturvirksomhed for kort og geodata Kort & Matrikelstyrelsens opgave er at gøre kort og geodata til et dagligdags redskab for den offentlige sektor, virksomheder og borgere.

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Nyt fra Geodatastyrelsen

Nyt fra Geodatastyrelsen Nyt fra Kåre Clemmesen, Jysk Fynsk GIS konference 2013 SIDE 1 Rammerne omkring os Finanskrisen: pres på offentlige budgetter Grøn omstilling Øget krav om frie data Krav om at effektivisere offentlige forvaltning

Læs mere

Tættere offentligt, digitalt samarbejde

Tættere offentligt, digitalt samarbejde Agenda Den fælles offentlige digitaliserings strategi Grunddataprogrammet Standardisering af vej- og trafikdata Ny model for vejreference Stigruppens arbejde Resultat i relation til vejman.dk Tættere

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering

Læs mere

SKG møde. 9. møde 7. maj 2012

SKG møde. 9. møde 7. maj 2012 SKG møde 9. møde 7. maj 2012 Dagsorden SKG møde 7. maj 2012 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden samt referat fra sidste møde v/ Vicedirektør Kåre Clemmesen, KMS 2. Meddelelser orienteringspunkt a)

Læs mere

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Dagsorden Baggrund Strategi indhold og status Fokus på grunddata Økonomisk modvind

Læs mere

Min digitale Byggesag (MDB)

Min digitale Byggesag (MDB) R E SULTATKONTRAKT Min digitale Byggesag (MDB) Projekt 5.1 i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Resume: Projektet om digital byggeansøgning og sagsbehandling, Min digitale

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 116 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 116 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 116 Offentligt Notat Geografisk infrastruktur J.nr. KMS-100-00041 Ref. Jr GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 1. Kommissionens forslag Forordning../ /EF, der implementerer

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Danmarks Miljøportal

Danmarks Miljøportal Danmarks Miljøportal 2 Dagens program 1. Generel præsentation af Danmarks Miljøportal 2. DMP som omdrejningspunkt for digitalisering? 3. Nyeste eksempel på digitalisering. 3 Danmarks Miljøportal Et partnerskab

Læs mere

Brug adresserne. Indhold og perspektiver i initiativet Genbrug af adressedata

Brug adresserne. Indhold og perspektiver i initiativet Genbrug af adressedata Brug adresserne bedre Indhold og perspektiver i initiativet Genbrug af adressedata Marts 2012 Forord Fremtidens adressedata Indhold Fremtidens adressedata 3 Tre vigtige forbedringer 4 Smartere arbejdsgange

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Grunddata som kilde til vækst og innovation. Oplæg for Midtjysk Erhvervsudviklingsakademi v/ Rikke Gram-Hansen 21/8-2013

Grunddata som kilde til vækst og innovation. Oplæg for Midtjysk Erhvervsudviklingsakademi v/ Rikke Gram-Hansen 21/8-2013 Grunddata som kilde til vækst og innovation Oplæg for Midtjysk Erhvervsudviklingsakademi v/ Rikke Gram-Hansen 21/8-2013 Agenda 1. Data som driver for vækst og velfærd 2. Det offentliges initiativer på

Læs mere

Redegørelse INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION I DANMARK 2010

Redegørelse INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION I DANMARK 2010 Redegørelse INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION I DANMARK 2010 INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION I DANMARK 2010 // REDEGØRELSE Titel: Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2010.

Læs mere

Praktisk information. Er kommunen enig i strategiens vision om "nær og tilgængelig, sammenhængende og effektiv service"?

Praktisk information. Er kommunen enig i strategiens vision om nær og tilgængelig, sammenhængende og effektiv service? Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

Agenda. overblik. trafikområdet. 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik

Agenda. overblik. trafikområdet. 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik Agenda 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik 3) Selvbetjeningsløsninger hvor går de hen? 4) Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi overblik

Læs mere

FOT, geonøgler og digital forvaltning. Morten Lind (mol@kms.dk) Miljøministeriet Kort & Matrikelstyrelsen/NGB

FOT, geonøgler og digital forvaltning. Morten Lind (mol@kms.dk) Miljøministeriet Kort & Matrikelstyrelsen/NGB FOT, geonøgler og digital forvaltning Morten Lind (mol@kms.dk) Miljøministeriet Kort & Matrikelstyrelsen/NGB To metoder Koordinater NGB N: 6178892.00 E: 722125.00 EPSG:25832 Geonøgler NGB Rentemestervej

Læs mere

Redegørelse. Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2012

Redegørelse. Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2012 Redegørelse Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2012 Indholdsfortegnelse Ministerens forord 3 Indledning 4 Hvorfor geografisk infrastruktur? 5 Indsamling 6 Behandling 10 Distribution 14

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016- 1 of 18 Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

OIO står for Offentlig Information Online og er det offentliges fællesbetegnelse for it-arkitektur, it-standarder og digital forvaltning.

OIO står for Offentlig Information Online og er det offentliges fællesbetegnelse for it-arkitektur, it-standarder og digital forvaltning. 1 af 6 30-01-2009 12:42 Vejledning Brugervejledning for OIO-katalog over offentlige it-standarder Version 2.0 - April 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning OIO på nettet Standarder og standardisering Offentlig

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Brug adresserne. Indhold og perspektiver i initiativet Genbrug af adressedata

Brug adresserne. Indhold og perspektiver i initiativet Genbrug af adressedata Brug adresserne bedre Indhold og perspektiver i initiativet Genbrug af adressedata Marts 2012 Forord Indhold Fremtidens adressedata 3 Tre vigtige forbedringer 4 Smartere arbejdsgange 6 Investeringer og

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Indholdsfortegnelse Digitaliseringsstrategi 2012 2015... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Vision og mål for digitaliseringsstrategi 2012 2015... 4 Erfaringer

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde 1. Ledelsesresumé Projektet har til formål at udarbejde og implementere en fælles datamodel for kommunale geodata. Udbud og datamodel skal styrke

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

Dagsorden til INSPIRE DK-Følgegruppens 12. møde

Dagsorden til INSPIRE DK-Følgegruppens 12. møde Dagsorden til INSPIRE DK-Følgegruppens 12. møde 1.Godkendelse af dagsorden 2.Status 3.Overvejelser om strukturering af implementeringen 4.Skitser til handlingsplan 5.Orientering om den formelle implementering

Læs mere

Danmarks Miljøportal nu og i fremtiden

Danmarks Miljøportal nu og i fremtiden Danmarks Miljøportal nu og i fremtiden Torben Eriksen Projektleder Naturdatabasen Projektmedarbejder Arealinformation 28. maj 2008 Miljoeportal.dk 1 Danmarks Miljøportals opgave Give myndighederne adgang

Læs mere

Fælles udbud af webgis til sagsbehandling

Fælles udbud af webgis til sagsbehandling Fælles udbud af webgis til sagsbehandling MAJ konference 2011 Ingeniørhøjskolen, Ballerup 10. maj 2011 MAJ konferencen 2011 Bo Runge-Dalager 1 Introduktion til FKG FKG Fælles Kommunalt Geodatasamarbejde

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Danmark og INSPIREs Transportnetværk. Indsæt billede her

Danmark og INSPIREs Transportnetværk. Indsæt billede her Danmark og INSPIREs Transportnetværk Indsæt billede her Lars Storgaard, 24. oktober 2011 Danske geodata i bilag 1.7 Transportnetværk Fra monitoreringen af INSPIRE i DK 2010: Geodata for luftfart: Flykorridorer

Læs mere

Vejdirektoratet. forprojekt Digitalt Vejnet. Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk

Vejdirektoratet. forprojekt Digitalt Vejnet. Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk 15. december 2011 Vejdirektoratet Forprojekt Digitalt Vejnet Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk ERHVERVS- OG BYGGESTYRELSEN Sag 09/02655 /mli - mli@ebst.dk NB pr. 20-12-2011 ny adresse: mli@mbbl.dk Erhvervs-

Læs mere

FORSYNING FOR FREMTIDEN Koncernstrategi 2016

FORSYNING FOR FREMTIDEN Koncernstrategi 2016 FORSYNING FOR FREMTIDEN Koncernstrategi 2016 Mission & vision Mission Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet arbejder for en effektiv, værdiskabende og fremtidssikret forvaltning af aktiver og videnkapital

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

HRKS Samarbejde om geodata. Philip Hartmann By- og Miljødirektør i Gladsaxe Kommune

HRKS Samarbejde om geodata. Philip Hartmann By- og Miljødirektør i Gladsaxe Kommune HRKS Samarbejde om geodata Philip Hartmann By- og Miljødirektør i Gladsaxe Kommune HRKS Alle skal lave FOT. Kompleks teknisk opgave, som skal koordineres med staten (KMS). 27 kommuner (+ København og Bornholm).

Læs mere

FOTdanmarks arbejdsprogram 2009/2010, indsatsområde 1.4. Analyse af Løbende Sagsorienteret Ajourføring (LSA)

FOTdanmarks arbejdsprogram 2009/2010, indsatsområde 1.4. Analyse af Løbende Sagsorienteret Ajourføring (LSA) FOTdanmarks arbejdsprogram 2009/2010, indsatsområde 1.4 Analyse af Løbende Sagsorienteret Ajourføring (LSA) udarbejdet af LSA arbejdsgruppen april 2010 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Tilblivelse...

Læs mere

Indhold... 1. 1 Indledning... 2. 2 Formål med kanalstrategien... 2. 2.1 Vision... 3. 3 Hvordan henvender borgerne sig i dag?... 4

Indhold... 1. 1 Indledning... 2. 2 Formål med kanalstrategien... 2. 2.1 Vision... 3. 3 Hvordan henvender borgerne sig i dag?... 4 Kanal st r at egi Vest hi mmer l andskommune2014-2015 Indhold Indhold... 1 1 Indledning... 2 2 Formål med kanalstrategien... 2 2.1 Vision... 3 3 Hvordan henvender borgerne sig i dag?... 4 3.1 Henvendelsestyper...

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Kort- og Matrikelstyrelsen

Forslag. Lov om ændring af lov om Kort- og Matrikelstyrelsen 2012/1 LSF 71 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Kort- og Matrikelstyrelsen, j.nr. KMS-101-00004 Fremsat den 15. november 2012 af miljøministeren

Læs mere

HVAD SKER DER I DANMARK - KORT OVERBLIK

HVAD SKER DER I DANMARK - KORT OVERBLIK ESDH - 13/03063-51 HVAD SKER DER I DANMARK - KORT OVERBLIK NVF IKT UDVALGETS HØSTMØDE DEN 24. 25. OKTOBER 2013. - DEN FÆLLESOFFENTLIGE DIGITALISERINGSSTRATEGI (FODS) Digitaliseringsstrategi 2011-2015 STRATEGIENS

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Sådan fungerer Danmarks Miljøportal. en pixibog om infrastrukturen bag Danmarks Miljøportal

Sådan fungerer Danmarks Miljøportal. en pixibog om infrastrukturen bag Danmarks Miljøportal Sådan fungerer Danmarks Miljøportal en pixibog om infrastrukturen bag Danmarks Miljøportal Kort om Danmarks Miljøportal Danmarks Miljøportal giver adgang til mange forskellige fællesoffentlige data om

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

Velkommen. Philip Hartmann By- og Miljødirektør Gladsaxe Kommune

Velkommen. Philip Hartmann By- og Miljødirektør Gladsaxe Kommune Velkommen Philip Hartmann By- og Miljødirektør Gladsaxe Kommune Velkommen til Aalborg Universitet i Ballerup Praktiske oplysninger. Kaffepause i forhallen, frokost med sandwich og lejlighed til at netværke,

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

Silkeborg Kommune. Digitaliserings- og Kanalstrategi

Silkeborg Kommune. Digitaliserings- og Kanalstrategi Silkeborg Kommune Digitaliserings- og Kanalstrategi 2013 2017 Forord At gå fra landbrugssamfund til industrisamfund forandrede verden radikalt. Lige nu befinder vi os i en brydningstid, der ser ud til

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Sprogcenter

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Sprogcenter Den digit@le Digitaliseringsstrategi Vejle 2011-2015 Sprogcenter Ungdomsskolen CSV Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Mission... 2 3. Vision... 2 4. Fokusområder... 2 4.1 Helhed... 2 4.2 Udvikling...

Læs mere

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 1. Formål og baggrund Fredensborg Kommunes kanalstrategi er en tværgående strategi, der angiver målsætninger for, hvilke kanaler 1 vi benytter og hvordan vi

Læs mere

Nyt fra KMS. Kåre Clemmesen, vicedirektør, Kort & Matrikelstyrelsen

Nyt fra KMS. Kåre Clemmesen, vicedirektør, Kort & Matrikelstyrelsen Nyt fra KMS Kåre Clemmesen, vicedirektør, Kort & Matrikelstyrelsen Rammerne har ændret sig Geodata får større og større betydning - Flere og flere tekniske muligheder - Større og større efterspørgsel Offentlige

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi

Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi Som led i realiseringen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er der enighed om det videre arbejde med en række konkrete digitaliseringsinitiativer.

Læs mere

Geodata-info.dk. et elektronisk katalog der giver overblik over digitale kort og geografiske informationer. August 2001. www.

Geodata-info.dk. et elektronisk katalog der giver overblik over digitale kort og geografiske informationer. August 2001. www. Geodata-info.dk et elektronisk katalog der giver overblik over digitale kort og geografiske informationer August 2001 www.geodata Få overblik over kort og geografiske informationer Digitale kort og geografiske

Læs mere

B 103 - Bilag 6 Offentligt

B 103 - Bilag 6 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Bilag 6 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes

Læs mere

Gode grunddata potentialer for finanssektoren? Jens Krieger Røyen, jro@digst.dk 30. april 2013

Gode grunddata potentialer for finanssektoren? Jens Krieger Røyen, jro@digst.dk 30. april 2013 Gode grunddata potentialer for finanssektoren? Jens Krieger Røyen, jro@digst.dk 30. april 2013 Fakta om Digitaliseringsstyrelsen Pt. ca. 140 medarbejdere Direktør Lars Frelle-Petersen og vicedirektør Rikke

Læs mere

Adresser, stednavne og landinddelinger meget, meget mere geo. Jysk-Fynsk GIS-konference, Skanderborg 13. juni 2013

Adresser, stednavne og landinddelinger meget, meget mere geo. Jysk-Fynsk GIS-konference, Skanderborg 13. juni 2013 Adresser, stednavne og landinddelinger meget, meget mere geo Jysk-Fynsk GIS-konference, Skanderborg 13. juni 2013 Overblik Indhold: Hvad er aftalt? Mål: Hvilke forbedringer? Midler: Hvordan er det muligt?

Læs mere

Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II. Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv

Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II. Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv Emner Rammerne for PDE (Projekt Digitalisering Erhverv) Formål. Hvad er

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Betydningen af fællesoffentlig digitalisering for uddannelser og selvejende institutioner

Betydningen af fællesoffentlig digitalisering for uddannelser og selvejende institutioner Betydningen af fællesoffentlig digitalisering for uddannelser og selvejende institutioner Konference om fremtidens it for selvejende institutioner den 23. januar 2013 Rikke Hougaard Zeberg, vicedirektør

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

STEDBEVIDST UDVIKLING. Jes Ryttersgaard Kort og Matrikeldtyrelsen

STEDBEVIDST UDVIKLING. Jes Ryttersgaard Kort og Matrikeldtyrelsen STEDBEVIDST UDVIKLING Jes Ryttersgaard Kort og Matrikeldtyrelsen - bevidst om at bruge stedet som indgang til digital forvaltning - bevidst om hvordan vi sikrer, at det giver mening at bruge stedet - bevidst

Læs mere

Temagruppen for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Temagruppen for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Strategi og planlægning Temagruppen for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

GIS-strategiplan 2008. Helsingør Kommune. GIS-strategiplan 2008

GIS-strategiplan 2008. Helsingør Kommune. GIS-strategiplan 2008 Helsingør Kommune 1. Baggrund og projektgruppe 2. Rapporten 3. Behov og ønsker 4. Muligheder og standarder 5. Principper for GIS 6. Organisation og Økonomi 7. Efterfølgende 8. (Anvendelses eksempler) 1

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 58 Bilag 8, L 58 A Bilag 8, L 58 B Bilag 8 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 58 Bilag 8, L 58 A Bilag 8, L 58 B Bilag 8 Offentligt Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 58 Bilag 8, L 58 A Bilag 8, L 58 B Bilag 8 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere