Redegørelse. Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redegørelse. Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2012"

Transkript

1 Redegørelse Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2012

2 Indholdsfortegnelse Ministerens forord 3 Indledning 4 Hvorfor geografisk infrastruktur? 5 Indsamling 6 Behandling 10 Distribution 14 Anvendelse af geodata 18 Perspektiver 21 Geodatastyrelsen (og før 1. januar 2013, Kort- og Matrikelstyrelsen) har siden 2007 udgivet en årlig redegørelse, der belyser udviklingen og perspektiverne i Danmarks geografiske infrastruktur. Geodatastyrelsen har ansvaret for udvikling og koordinering af den geografiske infrastruktur. Titel: Redegørelse: Infrastruktur for geografisk information i Danmark Udgiver: Miljøministeriet, Geodatastyrelsen Tekst: Udarbejdet af Geodatastyrelsen Design: Bysted Foto: Polfoto mm. Kort: Geodatastyrelsen Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk Udgivelsesår: 2013 Oplag: Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2012

3 Ministerens forord Miljøministeriet skal være en konstruktiv samarbejdspartner, der skaber forbindelser og muligheder en katalysator, der sætter initiativer, projekter og partnerskaber i gang, som kan skabe vækst og arbejdspladser til gavn for danskerne. Derfor har regeringen aftalt med kommunerne, at en lang række geodata fra den 1. januar 2013 stilles frit gratis til rådighed for alle. Herved er en af de væsentligste barrierer for udvikling af nye forretningsmuligheder baseret på geodata fjernet, og initiativet forventes at give alene den private sektor en gevinst i størrelsesordenen 100 mio. kr. om året. Hertil kommer de besparelser og effektiviseringsgevinster, som den offentlige sektor vil få med frie geodata. Udvikling og anvendelse af nye samfundsnyttige løsninger, der bygger på de frie geodata, sker bedst gennem et tæt samarbejde mellem den offentlige sektor, private virksomheder, foreninger, organisationer og borgere. Og de frie geodata har en meget bred anvendelse alt lige fra klimatilpasning, turisme, landbrugsstøtte og beredskab til etablering af cykelstier. Kun fantasien sætter grænsen. Geodata og økonomisk vækst går hånd i hånd. Ikke blot på miljøområdet, men for alle sektorer. I de kommende år skal de offentlige og private sektorer høste frugterne med nytænkning, samarbejde og tæt dialog. I 2012 vandt Miljøministeriet årets digitaliseringspris i kategorien effektivisering for projektet Mobil Digital Forvaltning en løsning udviklet i et samarbejde mellem de offentlige og private aktører. Projektet er et tankevækkende eksempel på de nye muligheder, som udnyttelsen af de digitale teknologier giver for modernisering og effektivisering af den offentlige forvaltning. Projektet har vist, at Miljøministeriets medarbejdere med tablets kan erstatte papir, blyant og timevis af efterfølgende indtastninger i databaserne. Det foregår gennem direkte registreringer i ministeriets databaser, som foretages med gummistøvlerne på ude i naturen. Det har både forbedret kvaliteten og aktualiteten, og det har betydet en arbejdstidsbesparelse på op til 25 %. Effektivisering af den offentlige sektor gennem digitalisering vil kun kunne lade sig gøre gennem innovativ anvendelse af de nye teknologiske muligheder og et pålideligt datagrundlag. Etablering og distribution af fællesoffentlige grunddata som led i digitale forvaltningsløsninger, der bygger på geografiske grunddata er derfor centrale elementer i den nye strategi som Kort- og Matrikelstyrelsen udviklede gennem Det betyder nye måder at arbejde med geodata på, og det har vi valgt at markere ved at gennemføre navneskiftet til Geodatastyrelsen også fra 1. januar Geodata og økonomisk vækst går hånd i hånd. Ikke blot på miljøområdet, men for alle sektorer Jeg håber, at denne redegørelse om arbejdet med geodata i 2012 vil give inspiration til de kommende års indsats for at gøre geodata endnu mere anvendelig for alle. God fornøjelse. Ida Auken Miljøminister Infrastruktur for geografisk information i Danmark

4 Indledning Den geografiske infrastruktur har udviklet sig til at være et centralt redskab i opgaveløsningen på tværs af den offentlige sektor. I løbet af de senere år har nye interessenter løbende meldt sig til samarbejdet om opbygning af infrastrukturen, og anvendelsen af geodata fortsætter med at stige markant fra det ene år til det næste. I 2012 er der sket en så betydelig fremgang i videreudviklingen af den geografiske infrastruktur, at året på mange måder kan kaldes for et nøgleår. I 2012 blev regeringen og kommunerne enige om, at det fællesoffentlige Grunddataprogram skulle lanceres som en del af den Fælles offentlige Digitaliseringsstrategi for Grunddataprogrammet indebærer blandt andet, at virksomheder og borgere får fri og åben adgang til hovedparten af de geodata, som den geografiske infrastruktur gør tilgængelige. Der har således siden 1. januar 2013 været mulighed for at tage geodata i endnu bredere anvendelse end nogensinde før. Grunddataprogrammet skaber dermed et fælles geodatagrundlag for løsninger i den offentlige sektor, i virksomheder og hos borgere og derved talrige nye muligheder for effektivisering og vækst i samfundet. Denne redegørelse har sin hovedfokus på udvikling i den geografiske infrastruktur i Da Grunddataprogrammet først gav fri adgang til geodata den 1. januar 2013 er de forventede effekter og gevinster beskrevet i afsnittet Perspektiver. De øvrige afsnit omhandler de mange resultater, som er nået i 2012, både i forberedelsen af Grunddataprogrammet og i den fortsatte udvikling af den geografiske infrastruktur samt de data, som infrastrukturen gør tilgængelige. Den geografiske redegørelse for 2012 har særlig fokus på Geodatastyrelsens aktiviteter og de mange perspektiver som fri adgang til data og grunddataprogrammet åbner for styrelsens opgavevaretagelse og de elementer og arbejdsgange, der indgår i infrastrukturen. Indsamling Behandling Distribution Anvendelse Geografisk infrastruktur omfatter de teknologier, politikker, standarder og menneskelige ressourcer, der er nødvendige for at indsamle, forarbejde, lagre, distribuere og øge nytten af geodata. (Global Spatial Data Infrastructure Association, GSDI Cookbook, 2009). I denne redegørelse fokuserer vi på det seneste års udvikling i forhold til indsamling, behandling, distribution og brugen af geodata. På de følgende sider findes beskrivelser af hvert af disse emner på venstre side og konkrete eksempler til højre. I afsnittet Anvendelse har vi fokus på to eksempler, der viser, hvordan geodata kan øge værdien i forvaltningsprocesser. 4 Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2012

5 Hvorfor geografisk infrastruktur? Ligesom geodata gennem bl.a. gps er letter hverdagen for den digitale borger, kan de samme data gøre administration og forvaltning langt mere effektiv i den offentlige sektor. Geodata er blevet en integreret del af mange forvaltningsområder fra klimatilpasning over beredskab til fordeling af landbrugsstøtte. Den fælles anvendelse af geodata gør det muligt for offentlige institutioner at skabe større sammenhæng i deres opgavevaretagelse. Og når styrelser og deres samarbejdspartnere benytter det samme datagrundlag, åbnes nye muligheder for samarbejde og synergi. Det resul terer i billigere eller bedre service for befolkningen. For at de utallige brugere af geodata effektivt kan benytte geodata uanset om det er landkort, matrikeloplysninger, højdedata, dybdedata, stednavne eller adresser er der behov for en infrastruktur, der kan skabe let og hurtig adgang til pålidelige, harmoniserede og opdaterede geodata. I Danmark har den digitale geografiske infrastruktur været under opbygning i over 10 år, og den er under stadig udvikling i takt med, at efterspørgslen efter geodata stiger, og flere typer af geodata anvendes til fælles samfundsnyttige formål. Hvem bygger den geografiske infrastruktur? Samordningsudvalget vedrørende infrastrukturen for geografisk information har siden 2010 rådgivet miljøministeren i opbygningen af den geografiske infrastruktur. I udvalget deltager centrale interessenter i den geografiske infrastruktur, herunder en række offentlige styrelser, kommunerne, regionerne, universiteter og brancheorganisationen Geoforum. Udvalget bidrager med at identificere de områder, hvor Geodatastyrelsen kan understøtte det fællesoffentlige arbejde med at udnytte geografisk information på den mest effektive måde. Geodatastyrelsen har ansvaret for at koordinere udviklingen af den geografiske infrastruktur. Sammen med en række samarbejdspartnere indsamler, udvikler og vedligeholder Geodatastyrelsen flere af de geodata, der indgår som basale data eller grunddata i den fælles offentlige infrastruktur. Infrastruktur for geografisk information i Danmark

6 Indsamling Landkortdata, hydrografiske data, højdedata, matrikulære data, landinddelinger og stednavne fungerer alle som basale data, grunddata, der kan anvendes i mange sammenhænge og til mange formål. Det er afgørende, at disse data holdes løbende ajour, og at nye datasæt kan etableres for at opfylde nye behov. Derfor indsamles nye data ved brug af forskellige teknologier og metoder, i overensstemmelse med en række nationale og internationale aftaler og standarder. De nye rådata bruges til at sikre kvaliteten og aktuali teten i eksisterende geodatasæt og i nogle tilfælde til at etablere helt nye datasæt. Indsamling fra luften, til søs og på land Hvert år bliver en del af landet flyfotograferet med det formål at udvikle og opdatere landkortdata. I 2012 blev Fyn, størstedelen af Sjælland, Nordjylland samt dele af Sønderjylland flyfotograferet gennem FOTdanmark samarbejdet, der består af 97 kommuner og staten. De resulterende flyfotos hjælper med til at sikre, at både kommunerne og staten har adgang til et ensartet og opdateret landkortgrundlag, som de kan bruge i deres arbejde. I 2012 blev der også indkøbt satellitbilleder og nye landsdækkende sommerortofotos til fællesoffentlig brug. Billedmaterialet hjælper med vedligeholdelsen, der indgår i den geografiske infrastruktur. Satellitbilleder og ortofotos kan anvendes direkte til f.eks. analyseformål, men er også almindelig kendt som bl.a. baggrundsbilleder i digitale kortvisere. Til vedligehold af marine geodata foregår der en løbende dataindsamling på havet, og hvert år opmåles en del af de danske farvande i samarbejde mellem Forsvaret og Geodatastyrelsen. Opmålingsskibene indsamler data om de danske havområders dybder og bundforhold. I 2012 var søopmålingen koncentreret om sejlruter i Langelandsbæltet, Flensborg Fjord, fra Skagen til Hirtshals, ved Falsterbo og syd for Møn. Søopmåling er grundlaget for at søkortene kan ajourføres og er dermed en forudsætning for sikker sejlads i de relativt lavvandede områder i de danske farvande; derfor er det hovedsageligt de store skibes sejlruter, der opmåles. Her er kvaliteten af dybdedata særlig vigtigt. Opdateringer af matrikelkortet og de tilhørende registre tager udgangspunkt i de opmålinger, som privatpraktiserende landinspektører, som led i konkrete matrikulære sager, fremsender til Geodatastyrelsen. I 2012 har Geodatastyrelsen Indsamling Behandling Distribution Anvendelse 6 Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2012

7 Mobil Digital Forvaltning sparer tid Miljøministeriet vandt Digitaliseringsprisen 2012 i kategorien effektivisering for projektet Mobil Digital Forvaltning. Vi har med Mobil Digital Forvaltning søsat en it løsning til det 21. århundrede. Med tablets kan vores medarbejdere foretage analyser, målinger og anden miljøforvaltning on the fly stående lige netop i den natur, som det hele handler om. Det gør arbejdet både sjovere, bedre og nemmere. Til gavn for både pengepungen, miljøet og naturen. Områdechef Peter Pouplier, Geodatastyrelsen. Projektet førte til effektiviseringer på op til 25 %, samtidig med at kvaliteten blev forøget. Infrastruktur for geografisk information i Danmark

8 færdigbehandlet ca matrikulære sager og rettet matrikelkortet herefter. Gennem systemet minimaks, der blev lanceret i 2008, er sagsgangen mellem landinspektørerne og Geodatastyrelsen fuldt ud digital. Indsamlingen af geodata om landjorden, havet og ejendomme kræver alle et referencegrundlag, der bygger på fikspunkter i landskabet. Præcis kortlægning kræver nemlig en langt større nøjagtighed, end hvad der kan aflæses direkte på en normal GPS modtager. Fikspunkter i referencegrundlaget skal løbende vedligeholdes, og deres nøjagtige placering løbende opdateres, eftersom landet flytter sig, horisontalt og vertikalt, og landskabet forandrer sig et arbejde, der også foregik i Data fra brugere og andre kilder I 2012 blev der udviklet flere nye systemer, hvor brugere kan foreslå rettelser til de geodata, de anvender. Disse indberetningssystemer gør det muligt for brugere, der ofte har indgående lokalkendskab, at bidrage til geodataenes kvalitet, aktualitet og værdi. Den i 2012 nylancerede Fælles Indberetningsportal for Geodata gør det således muligt at foreslå rettelser til flere typer af geodata. Dataindsamling kan også foregå ved at transformere andre typer af information, der allerede findes, til geodata. Byggesagsbehandlingen i kommunerne giver data om bygninger, der kan bruges i kortlægning. Denne indsamlingsform forventes i de kommende år at udgøre en stadig større del indsamlingen. 8 Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2012

9 Tæt samarbejde om søopmåling og søkortlægning Et af de væsentligste elementer i sikker navigation til søs er kendskab til, hvor dybt der er under skibets køl og langs den rute, skibet skal sejle. I 2012 blev der større sammenhæng mellem søopmålingen og søkortlægningen af vores farvande. Den 1. januar 2012 blev Forsvarets Søopmålingsenhed således en integreret del af Kort og Matrikelstyrelsen som følge af ressortændringer i staten pr. 3. okt Søopmåling og søkortlægning er derfor i løbet af 2012 blevet knyttet tæt sammen, og via nye arbejdsgange er det blevet muligt for de to enheder at dele både viden og data i langt højere grad. Dette smidiggør begge enheders arbejdsgange. Det har også betydet, at dybdedata lettere kan blive en integreret del af den geografiske infrastruktur. Sammenlægningen af søopmålingen og søkortlægningen styrker også et tæt samarbejde i undersøgelsen af nye opmålingsteknikker. Gennem EU projektet BLAST fik de mulighed for at afprøve en ny måde at indsamle dybdedata ved brug af flymonteret laser teknologi. På sigt forventes det, at denne teknologi vil gøre det muligt at indsamle mere nøjagtige dybdedata for områder, hvor traditionelle opmålingsskibe har svært ved at sejle. Infrastruktur for geografisk information i Danmark

10 Behandling Indsamling af geodata, hvad enten det sker via flyopmåling eller opmåling fra et skib, resulterer i ekstremt store mængder. For at kunne skabe færdige geodata, der er kvalitetssikrede, ajourførte og anvendelige i flere sammenhænge, skal der en omfattende behandlingsproces til. Forenkling og kvalitetssikring Behandling af geodata foregår i flere trin, både når der skabes nye datasæt, og når de eksisterende ajourføres. Gennem generalisering bliver de store datamængder reduceret til et detaljeringsniveau, der gør dem mere overskuelige ved brug i bestemte skalaer. Kartografisk bearbejdning tilpasser data, så de kan vises i form af bl.a. digitale kort, hvor indholdet intuitivt kan forstås. Kvalitetssikring af de afledte geodatasæt sikrer deres fuldstændighed, nøjagtighed og anvendelighed, inden de distribueres til brugerne. I 2012 er nyindsamlede data fra mange kilder blevet behandlet, og nye og opdaterede geodata gjort klar til anvendelse i både eksisterende og nye løsninger. Datalagring og adgang til rådata Når data er blevet efterbehandlet skal de lagres på en måde, der gør det effektivt og hurtigt at distribuere dem. Der kommer løbende nye teknologier, som gør det nemmere at lagre store datamængder. I 2012 er den geografiske infrastruktur blevet udbygget med nye databaser, hvor både ajourførte geodata og rådata lagres. Der er for eksempel i 2012 sket en videreudvikling af en database for søopmåling, der gør det muligt at få bedre overblik over og adgang til de dybdedata, der er blevet indsamlet over flere årtier. Dybdedatabasen vil gøre det nemmere at udvikle nye afledte geodatasæt, der kan bruges både i søkortlægning og i andre marine sammenhænge. For at kunne skabe færdige geodata, der er kvalitetssikrede, ajourførte og anvendelige i flere sammenhænge, skal der en omfattende behandlingsproces til Indsamling Behandling Distribution Anvendelse 10 Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2012

11 Klimatilpasning kræver tæt samarbejde Klimaforandringer forventes at medføre kraftigere blæst, mere nedbør og hyppigere stormflod og generelt højere vandstand i havene. Disse udfordringer gør det vigtigt for kommuner og staten at kunne foretage overvågning, analyser og konsekvensvurderinger på et pålideligt, fælles datagrundlag, der går på tværs af de administrative grænser. I 2012 fokuserede Miljøministeriet på etableringen af et fælles offentligt højdedatagrundlag til klimatilpasning. Højdedata er et værdifuldt redskab i kystsikring, planlægning af fremtidige byggerier og anlæg, forstærkning af eksisterende anlæg og udpegning af risikoområder. En nøjagtig højdemodel er afgørende for at kunne følge kystens udvikling og derigennem bestemme proaktive tiltag til sikring af de udsatte kyststrækninger. I 2012 har Naturstyrelsen anvendt Danmarks Højdemodel til etableringen af flere værktøjer på Klimatilpasningsportalen (klimatilpasning.dk). Portalen giver offentlige og private brugere mulighed for at analysere risici i deres nærområde og for at finde konkrete eksempler på tilpasningstiltag. Ajourføring Det kan forventes, at ændringer i landskabet, som følge af for eksempel bygge og anlægsprojekter og naturlige ændringer i eksempelvis kystzonen, vil gøre det nødvendigt, at højdedata løbende ajourføres, så klimaplanlægningen kan ske på et opdateret grundlag. >>> fortsættes side 13 Infrastruktur for geografisk information i Danmark

12 Sammenkædning af eksisterende data Når eksisterende datasæt kombineres, kan det være med til at forøge deres nytteværdi og til at skabe helt nye geodata og viden. I 2012 er præcise højdemålinger, vandstandsdata og landhævningsdata for et testområde i Thyborøn indgået i nye beregninger af, hvor fremtidens regnvand løber hen, og hvordan forandringer i terrænet kan påvirke kloakkernes afledningsevne. Processen har tydeligt vist, hvordan landhævningsdata kan få meget stor betydning for arbejdet med den kommunale klimatilpasning især i kystnære og lavt beliggende områder, hvor landskabet målt i centimeter sætter sig betydeligt hvert år. Kvalitetsforbedring af grunddata I 2012 fik en række myndigheder ansvar for at gennemføre kvalitetssikring og tilpasning af de grunddata, der indgår i Grunddataprogrammet. Grunddata er de fundamentale oplysninger, som indgår i myndig hedernes daglige sagsbehandling - fx oplysninger om personer, virksomheder, adresser, ejendomme og geodata. For Geodatastyrelsens vedkommende betød det, at der blev igangsat flere store dataforbedringsprojekter, omhandlende både ejendomsdata, administrative inddelinger og stednavne, vandløbsdata, samt højdemodellen. Disse projekter har til formål at få tilpasset både indhold og strukturen af data, således at disse geografiske grunddata kan anvendes på tværs i den offentlige sektor og dermed blive en del af et fællesoffentligt forvaltningsgrundlag. Grunddatas indhold og struktur tilpasses, så de kan anvendes på tværs i den offentlige sektor og dermed blive en del af et fællesoffentligt forvaltnings grundlag 12 Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2012

13 >>> fortsat fra side 11 Dette emne var på dagsorden på den højdemodelkonference, der blev afholdt i Konferencens 200 deltagere, der havde arbejde med klimatilpasning eller klimaberedskab til fælles, satte fuld fokus på anvendelsen af højdedata i klimasammenhænge. Under konferencen pegede deltagerne især på behovet for en ajourføring af Danmarks Højdemodel, etablering af en fælles version af højdemodellen til brug for hydrologisk modellering, og bedre og mere nøjagtige højdemålinger til brug for en landsdækkende kortlægning af terrænændringer over tid. Derfor har Geodatastyrelsen sammen med en række samarbejdspartnere i 2012 arbejdet med administrative og tekniske redskaber med henblik på at kunne holde Danmarks Højdemodel ved lige. Kortlægning af strømningsveje En hydrologisk højdemodel anvendes til at beregne vands strømningsveje på overfladen af jorden og til at udpege områder, som kan være i fare for at blive oversvømmet ved skybrud eller stormflod. Den er ligeledes et af de grundlæggende datasæt for kommunerne og spildevandsforsyningsselskaberne i deres arbejde med sikring af kapacitet i forhold til spildevand eller kloakvand. En række offentlige og private samarbejdspartnere har i 2012 besluttet, at der skal indkøbes et hydrologisk tilpasningslag til Danmarks Højdemodel. En arbejdsgruppe med medlemmer fra Miljøministeriet, Forsikring & Pension og Erhvervs og Vækstministeriet vil i 2013 arbejde på løsningsforslag til effektiv benyttelse af den hydrologiske højdemodel. Infrastruktur for geografisk information i Danmark

14 Distribution Geodata får først værdi, når de tages i brug. For at brugeren nemt kan få fat i de ønskede geodata, skal der et distributionssystem til, som både kan håndtere store datamængder og sikre, at det altid er de mest opdaterede informationer, som brugeren har let og hurtig adgang til. Før i tiden kunne brugeren kun modtage sine geodata på faste medier eller som fremsendte filer. Denne form for distribution gjorde det meget besværligt for brugeren at holde sine geodata ved lige, når der kom opdateringer eller ændringer til det oprindelige datasæt. Gennem den digitale geografiske infrastruktur får brugeren adgang til geodata ved kilden, således at der altid kan arbejdes med de nyeste og mest opdaterede versioner. Det sikrer, at forskellige løsninger kan snakke sammen, så længe de er bygget ovenpå tilsvarende data og fælles standarder. Den moderne distribution af geodata er derved med til at understøtte mere effektive arbejdsgange og produkter. Distributionssystemet tilpasses og videreudvikles løbende for at kunne imødekomme nye krav. Gennem den digitale geografiske infrastruktur får brugeren adgang til geodata ved kilden, således at der altid kan arbejdes med de nyeste og mest opdaterede versioner Indsamling Behandling Distribution Anvendelse 14 Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2012

15 Miljøportalen giver adgang til metadata Danmarks Miljøportal er indgangen til fællesoffentlige data på natur og miljøområdet, og er en vigtig del af distributionskanalen for den geografiske infrastruktur. På kan borgere og professionelle hente relevante og opdaterede data om Danmarks natur og miljø. I 2012 besluttede Danmarks Miljøportal at gøre alle metadata i portalen tilgængelige via Geodata info.dk. Geodata info.dk gør det muligt at søge efter geodatasæt og geodatatjenester. Den fungerer også som Danmarks søgetjeneste i henhold til INSPIRE direktivet. I Geodata info.dk findes beskrivelser af geodatasæt og geodatatjenester, der indgår i den geografiske infrastruktur. Disse beskrivelser oprettes og vedligeholdes af de enkelte dataansvarlige, som for størstedelens vedkommende er de dataansvarlige offentlige myndigheder. Danmarks Miljøportal anvender på denne måde en funktionalitet til visning, der allerede er finansieret og udviklet i forbindelse med implementering af lov om infrastruktur for geografisk information og INSPIREdirektivet. Det betyder også, at metadata om natur og miljø nu findes samme sted som metadata om mange andre sektorers geodata. Infrastruktur for geografisk information i Danmark

16 FORBRUG PÅ KORTFORSYNINGEN 800 ANTAL FORESPØRGSLER I MILLIONER ÅR Geodatastyrelsens geodatasæt er i dag tilgængelige via distributionsløsningen Kortforsyningen der også i 2012 blev udbygget med ny funktionalitet og kommunikationskanaler. Gennem Kortforsyningen kan offentlige institutioner, private virksomheder og borgere hente geodata til talrige løsninger. Der har i de seneste år været betydelig stigning i træk på de geodata, der er tilgængelige via Kortforsyningen i 2012 alene var der over forespørgsler. Tallet forventes at stige i de kommende år, ikke mindst som følge af Grunddataprogrammet. Tæt knyttet til Kortforsyningen er en række tjenester, der gør det muligt for brugeren at tage geodata i brug med det samme. Blandt disse er VisStedet, som er en værktøjskasse bygget på Open Source software, der gør det muligt at søge og vise kort i flere formater. I 2012 blev VisStedet videreudviklet med nye funktionaliteter, som for eksempel muligheden for at lave GPS tracking på mobilen, at vise terrænformer i kortet og at lave simpel fonetisk søgning i databaserne. Det betyder, at endnu flere brugere kan få gavn af geodata og kan videreudvikle endnu mere komplekse løsninger, der er tilpasset netop deres behov. 16 Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2012

17 Harmoniserede data tilgængelige på Geodata-info.dk EU s INSPIRE direktiv sætter standarder for, hvordan geodata, der har særlig betydning for planlægning, administration og overvågning af miljørelaterede forhold, kan anvendes på tværs af grænser og sektorer. De data, som er omfattet af direktivet, skal gøres tilgængelige via standardiseret søgning, visning, download og transformation. Direktivet udmøntes i Danmark gennem lov om infrastruktur for geografisk information. I 2012 er en række geodata gjort tilgængelige på et fælles europæisk format, der sikrer at disse data kan sammenstilles på tværs af landegrænser uden yderligere tilpasning. De harmoniserede datasæt kan tilgås via Geodata info.dk og via EU s INSPIRE geoportal inspire geoportal.ec.europa.eu. Der er tale om data omfattet af direktivets bilag 1, som i denne sammenhæng kaldes referencedata. Det er for eksempel: administrative enheder, matrikulære parceller, transportnetværk (veje og jernbaner), geografiske navne og hydrografi. I udvælgelsen af geografiske grunddata er der taget afsæt i INSPIRE bilag 1 data. Næste trin i implementering af INSPIRE indebærer, at en række tematiske data under direktivets bilag 2 og 3 harmoniseres og gøres tilgængelige via Geodata info. dk. Det drejer sig f.eks. om data relateret til temaer som højde/dybde, natur og miljø, landbrug og sundhed. I løbet af 2013 vil Samordningsudvalget deltage i processen med identifikation af de myndigheder i Danmark, der er ansvarlige for at harmonisere og gøre disse data tilgængelige. Infrastruktur for geografisk information i Danmark

18 Anvendelse af geodata Når data i den geografiske infrastruktur tages i anvendelse, kan de være med til at lette arbejdsgange og bidrage til effektivisering. Geodata kan også hjælpe til at vise sammenhænge, der ikke tidligere var synlige og derved understøtte nye løsninger. Samtidig kan et fælles overblik over geografien sikre en effektiv håndtering af hændelser på tværs af forvaltningsniveauer. I de to følgende eksempler beskrives disse effekter inden for to sektorer nemlig beredskab og EU-landbrugsstøtte hvor sammenstilling af geodata fra forskellige kilder understøtter en forbedret opgaveløsning på tværs. Sammenstilling af geodata fra forskellige kilder understøtter en forbedret opgaveløsning på tværs Indsamling Behandling Distribution Anvendelse 18 Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2012

19 Geodata understøtter beredskabet og civil sikkerhed Krisesituationer skal håndteres på tværs af myndigheder og kan nemt overskride landegrænser såvel som grænsen mellem land og hav. Beredskabet skal kunne fungere på tværs af alle disse grænser. Det er derfor afgørende, at alle beredskabsmyndigheder bruger samme geografiske grundlag. For at sikre tilgang til et sådant fælles geografisk situationsbillede skal alle involverede beredskabsmyndigheder have adgang til ét Beredskabskort. Samtidig skal der fastlægges symboler for hændelser eller tilstande, der gør det nemmere for alle partnere at skabe et hurtigt overblik og planlægge en virkningsfuld indsats. Alt efter en beredskabssituations karakter kan der være behov for adgang til en bred vifte, der skal have en høj aktualitet. Behovet for data med høj aktualitet i beredskabssammenhænge kræver, at der er let tilgang til data. Derfor arbejdes der i regi af Geodataforum for Beredskab på løsninger, der baserer sig på princippet om, at data skal tilgås direkte ved kilden, hvor de ajourføres, og at det skal være let at sammenstille data. I Geodataforum for Beredskab arbejder de mest centrale myndigheder på beredskabsområdet med at sikre let adgang til geografiske informationer både før, under og efter opståede krise og beredskabssituationer. I forummet indgår Beredskabsstyrelsen, Forsvaret, Rigspolitiet (herunder Center for Beredskabskommunikation), Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer samt Geodatastyrelsen. For at imødekomme disse behov, såvel de forudsigelige som de, der pludseligt kan opstå i en krisesituation, har Geodataforum for Beredskab i 2012 skærpet sin fokus på den fælles anvendelse af geodata i krisesituationer. Nye samarbejder, praktiske løsninger og forpligtende aftaler skal alle bidrage til ét fælles geografiske grundlag, der kan bruges som baggrund for koordinering af et hurtigt og effektivt beredskab bl.a. gennem etablering af en funktion til visning af et fælles geografisk situationsbillede for involverede aktører. Infrastruktur for geografisk information i Danmark

20 Geodata som led i landbrugsstøtten Hvert år udbetales ca. 10 mia. kr. i forskellige former for landbrugsstøtte til landmænd over hele Danmark. NaturErhvervstyrelsen administrerer støtteordningerne, der blandt andet omfatter enkeltbetaling, miljøvenlig jordbrugsdrift, landdistriktsprogram, økologistøtte og Grøn Omstilling. Geodata spiller en central rolle for både landmænd og sagsbehandlere i NaturErhvervstyrelsen, når landmænd søger om arealstøtte og får den tildelt i forhold til for eksempel markernes størrelse. I 2012 lancerede NaturErhvervstyrelsen Internet Markkort 2.0, som giver landmænd mulighed for nemt at indtegne de arealer, de søger om tilskud til, og få overblik over arealernes offentlige registreringer. I systemet kan den enkelte landmand indtegne sine marker og indsende forslag til ændring af markblokke. Internet Markkort 2.0 indebærer fuld digital sagsbehandling af hele forløbet fra indsendelse af ansøgninger om arealstøtte, over behandling af ansøgningen, til udbetaling af støtten. Da langt hovedparten af de udbetalinger, NaturErhvervstyrelsen foretager, er EU finansieret, er styrelsen op til flere gange årligt underlagt EU revision. Revisionen lægger stor vægt på nøjagtighed og kvalitet af de geodata, der ligger til grund for fordelingen af landbrugsstøtten. Større nøjagtighed gennem lokal viden Også i 2012 har der været stor interesse for de digitale kort, der bruges i administrationen af landbruget. Det var især tydeligt i forbindelse med udmøntningen af randzoneloven. Randzoneloven fastsætter, at der i en 10 meter zone omkring åbne vandløb og søer over 100 m2 ikke må gødskes, sprøjtes eller dyrkes afgrøder. I marsken gælder randzoneloven kun for vandløb, der har et miljømål efter vandplanerne. Landmænd har mulighed for at søge om kompensation for randzonerne. Tildeling af kompensationen kræver meget nøjagtige geodata om vandløbenes placeringer, søernes størrelser, mv. I denne sammenhæng er det blevet tydeligt, at der findes forskellige opfattelser af begrebet vandløb i lovmæssige og topografiske sammenhænge. Det har resulteret i flere administrative udfordringer. I 2012 har NaturErhvervstyrelsen derfor bedt landmændene, der har indgående kendskab til deres egen bedrift om selv at indberette uoverensstemmelser mellem randzone kompensationskortet og de lokale forhold. Det har bidraget til at skabe et fælles grundlag for administrationen af randzonekompensation. 20 Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2012

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE Jes Ryttersgaard Hvordan vil Inspire påvirke kommunerne? Indirekte påvirkninger Kommunen som omfattet af INSPIRE Kommunen som bruger af INSPIRE

Læs mere

Grunddata som kilde til vækst og innovation. Oplæg for Midtjysk Erhvervsudviklingsakademi v/ Rikke Gram-Hansen 21/8-2013

Grunddata som kilde til vækst og innovation. Oplæg for Midtjysk Erhvervsudviklingsakademi v/ Rikke Gram-Hansen 21/8-2013 Grunddata som kilde til vækst og innovation Oplæg for Midtjysk Erhvervsudviklingsakademi v/ Rikke Gram-Hansen 21/8-2013 Agenda 1. Data som driver for vækst og velfærd 2. Det offentliges initiativer på

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

SKG møde. 9. møde 7. maj 2012

SKG møde. 9. møde 7. maj 2012 SKG møde 9. møde 7. maj 2012 Dagsorden SKG møde 7. maj 2012 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden samt referat fra sidste møde v/ Vicedirektør Kåre Clemmesen, KMS 2. Meddelelser orienteringspunkt a)

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

Danmarks Højdemodel, DHM/Punktsky

Danmarks Højdemodel, DHM/Punktsky P R O D U K T S P E C I F I K A T I O N Danmarks Højdemodel, DHM/Punktsky Data version 2.0 - Januar 2015 Januar 2015 Rentemestervej 8, 2400 København NV, Tlf.: 7254 5000, E-mail: gst@gst.dk Data version

Læs mere

FødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard

FødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard FødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard Hvordan kan FOTdata bruges som et bidrag til beregning af landbrugsstøtte? FødevareErhverv uddeler hvert år op mod 7 mia. kroner i landbrugsstøtte på

Læs mere

Statusmøde INSPIRE følgegruppe 4. marts 2010. INSPIRE@kms.dk www.inspire-danmark.dk

Statusmøde INSPIRE følgegruppe 4. marts 2010. INSPIRE@kms.dk www.inspire-danmark.dk Statusmøde INSPIRE følgegruppe 4. marts 2010 INSPIRE@kms.dk www.inspire-danmark.dk Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Status på implementering af Lov om Infrastruktur for Geografisk Information 3.

Læs mere

Redegørelse. Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2011

Redegørelse. Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2011 Redegørelse Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2011 Indholdsfortegnelse Ministerens forord 3 Geografisk information har voksende betydning for fællesoffentlig digitalisering 4 Geografiske

Læs mere

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Dagsorden Baggrund Strategi indhold og status Fokus på grunddata Økonomisk modvind

Læs mere

Indhold og perspektiver i initiativet Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata

Indhold og perspektiver i initiativet Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata Enkel og effektiv ejendomsregistrering Indhold og perspektiver i initiativet Samordnet genbrug af ejendoms- og bygningsdata Marts 2012 Forord Indhold Fremtidens ejendomsregistrering 3 Tre vigtige forbedringer

Læs mere

Resultatkontrakt 2014. Geodatastyrelsen, Miljøministeriet

Resultatkontrakt 2014. Geodatastyrelsen, Miljøministeriet Resultatkontrakt 2014 Geodatastyrelsen, Miljøministeriet Titel: Resultatkontrakt 2014 Redaktion: Ledelsessekretariatet Udgiver: Geodatastyrelsen Rentemestervej 8 2400 København NV www.gst.dk År: 2013 2

Læs mere

EJENDOMSDATA FOKUS OG STRATEGI EJENDOMSDATA

EJENDOMSDATA FOKUS OG STRATEGI EJENDOMSDATA EJENDOMSDATA FOKUS OG STRATEGI EJENDOMSDATA Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har ansvaret for en række opgaver inden for by- og boligområdet, udvikling af landdistrikter og bedre informationer

Læs mere

Dataleverancer via Kortforsyningen

Dataleverancer via Kortforsyningen Dataleverancer via Kortforsyningen Jysk-Fynsk GIS konference 2013 Mads Bjørn-Møldrup, Områdechef Leveranceinfrastruktur Agenda Leveranceinfrastruktur Kortforsyningen anno 2013 Adgang til frie geodata På

Læs mere

Julemøde i Vest. 6. december 2012 Lars Klindt Mogensen lkm@lifa.dk

Julemøde i Vest. 6. december 2012 Lars Klindt Mogensen lkm@lifa.dk Julemøde i Vest 6. december 2012 Lars Klindt Mogensen lkm@lifa.dk Konsolidering i de autoritative registre Grunde i matriklen incl. ejerlejligheder og bygninger på lejet grund Præmatrikel Bygninger i

Læs mere

Hydrologisk Højdemodel og kortservices. Klimatilpasning og anvendelse af den hydrologiske højdemodel, metoder og analyser

Hydrologisk Højdemodel og kortservices. Klimatilpasning og anvendelse af den hydrologiske højdemodel, metoder og analyser Hydrologisk Højdemodel og kortservices Klimatilpasning og anvendelse af den hydrologiske højdemodel, metoder og analyser Agenda Hydrologiske højdemodel &Tilpasningslaget Hvilke analysemetoder bruger man

Læs mere

Praktiserende Landinspektørers Forening. Fremtidens matrikulære sagsgang. minimaks og MIA

Praktiserende Landinspektørers Forening. Fremtidens matrikulære sagsgang. minimaks og MIA Praktiserende Landinspektørers Forening Fremtidens matrikulære sagsgang minimaks og MIA 02 Fremtidens matrikulære sagsgang minimaks og MIA Om minimaks og MIA minimaks er Kort & Matrikelstyrelsens nye matrikulære

Læs mere

Præsentation af Danmarks Miljøportal v/ Kaja A. Hansen

Præsentation af Danmarks Miljøportal v/ Kaja A. Hansen Præsentation af Danmarks Miljøportal v/ Kaja A. Hansen Hvad er Danmarks Miljøportal? Et partnerskab mellem Miljøministeriet Kommunernes Landsforening Danske Regioner Etableret for at sikre amternes miljødata

Læs mere

GODE GRUNDDATA TIL ALLE EN KILDE TIL VÆKST OG EFFEKTIVISERING

GODE GRUNDDATA TIL ALLE EN KILDE TIL VÆKST OG EFFEKTIVISERING DEN FÆLLESOFFENTLIGE DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011-2015 REGERINGEN / KL OKTOBER 2012 GODE GRUNDDATA TIL ALLE EN KILDE TIL VÆKST OG EFFEKTIVISERING EN KILDE TIL VÆKST OG EFFEKTIVISERING 3 BARRIERERNE SKAL

Læs mere

Faktaark for DAR 1.0

Faktaark for DAR 1.0 1. december 2014 HEGK Faktaark for DAR 1.0 Overordnet beskrivelse og baggrund for DAR 1.0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Baggrund og formål... 3 DAR i dag... 3 Fremtidige DAR 1.0... 4 3. Teknik...

Læs mere

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Ramme for kommunernes klimatilpasning Ramme for kommunernes klimatilpasning Louise Grøndahl Rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde

Læs mere

INSPIRE 1 - vil gøre mange ting lettere

INSPIRE 1 - vil gøre mange ting lettere INSPIRE 1 - vil gøre mange ting lettere Af Jes Ryttersgaard, e-mail: jr@kms,dk, Kort & Matrikelstyrelsen. Danmark og Europa et sted i fremtiden - et scenarie Efter endnu en vinter med megen nedbør i det

Læs mere

INTRODUKTION OG STATUS PÅ GRUNDDATAOMRÅDET

INTRODUKTION OG STATUS PÅ GRUNDDATAOMRÅDET INTRODUKTION OG STATUS PÅ GRUNDDATAOMRÅDET V/ Per Smed KOMBIT kommunedage 1.-3. juni 2015 3 Aftalen en del af Økonomiaftalerne: Grunddata & forvaltningssystemer skal forenkles Grundregistrering som et

Læs mere

Mobile Digital Forvaltning

Mobile Digital Forvaltning Mobile Digital Forvaltning Jysk fynsk GIS konference 12. juni 2014 Bent Gaardsvig Kjeldsen Geodatastyrelsen Anvendelsesområdet Land og by, LAB Agenda 12. juni 2014 1. Mobil Digital Forvaltning i MIM historien

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Vejdirektoratet. forprojekt Digitalt Vejnet. Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk

Vejdirektoratet. forprojekt Digitalt Vejnet. Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk 15. december 2011 Vejdirektoratet Forprojekt Digitalt Vejnet Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk ERHVERVS- OG BYGGESTYRELSEN Sag 09/02655 /mli - mli@ebst.dk NB pr. 20-12-2011 ny adresse: mli@mbbl.dk Erhvervs-

Læs mere

Vejledning om afrapportering af brugerbetalingsandele i Geodatastyrelsen

Vejledning om afrapportering af brugerbetalingsandele i Geodatastyrelsen Vejledning om afrapportering af brugerbetalingsandele i Geodatastyrelsen Indledning Miljøministeren fastsætter regler om betaling for Geodatastyrelsens produkter og ydelser, jf. lov om Geodatastyrelsen

Læs mere

Hjælp Fælles Indberetningsportal for Geodata

Hjælp Fælles Indberetningsportal for Geodata Hjælp Fælles Indberetningsportal for Geodata 1. Indledning Denne hjælpefil beskriver applikationens formål, dens opbygning samt, hvordan man indberetter en fejl/mangel/ajorføringsdata. Den Fælles IndberetningsPortal

Læs mere

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling Dato 22. juli 2015 Videreudvikling af Open data Aarhus 1. Resume Open Data Aarhus (ODAA) er et Smart Aarhus initiativ, der sammen

Læs mere

Kortforsyningen Hvad er Kortforsyningen

Kortforsyningen Hvad er Kortforsyningen M I L J Ø M I N I S T E R I E T KORT & MATRIKELSTYRELSEN Kortforsyningen Hvad er Kortforsyningen Version 1.1, 2002-08-19 Miljøministeriet Kort & Matrikelstyrelsen Rentemestervej 8 2400 København NV Tlf.

Læs mere

GODE GRUNDDATA TIL ALLE EN KILDE TIL VÆKST OG EFFEKTIVISERING

GODE GRUNDDATA TIL ALLE EN KILDE TIL VÆKST OG EFFEKTIVISERING DEN FÆLLESOFFENTLIGE DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011-2015 REGERINGEN / KL OKTOBER 2012 GODE GRUNDDATA TIL ALLE EN KILDE TIL VÆKST OG EFFEKTIVISERING EN KILDE TIL VÆKST OG EFFEKTIVISERING 3 BARRIERERNE SKAL

Læs mere

Delaftale 3 Fælles grunddata for vandforvaltning og klimatilpasning

Delaftale 3 Fælles grunddata for vandforvaltning og klimatilpasning Delaftale 3 Fælles grunddata for vandforvaltning og klimatilpasning Formål med delaftale 3 Etablering af et fælles, landsdækkende grunddatasæt for vandløb Sammenhæng mellem myndigheders vandløbsdata Udgangspunkt

Læs mere

Droner Generelt om droner Hvad kan de, og hvad må de? Hvordan fungerer de? Drone-information til hvad? Spørgsmål

Droner Generelt om droner Hvad kan de, og hvad må de? Hvordan fungerer de? Drone-information til hvad? Spørgsmål DRONER INTELLIGENT BRUG AF NY TEKNOLOGI Droner Generelt om droner Hvad kan de, og hvad må de? Hvordan fungerer de? Drone-information til hvad? Spørgsmål 1 Hvis vi havde haft dronerne lidt før. 3. december

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1040 København K København, den 21. januar 2014 Sagsnr.: 23266 Dok.nr.: 619560 Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning

Læs mere

Ejerfortegnelse Løsningsarkitektur Bilag C Processer Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2012 2015

Ejerfortegnelse Løsningsarkitektur Bilag C Processer Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2012 2015 Grunddataprogrammets delaftale 1 om effektiv ejendomsforvaltningg og genbrug af ejendomsdataa under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Ejendomsdataprogrammet Ejerfortegnelsen Løsningsarkitektur

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

GIS-strategiplan 2008. Helsingør Kommune. GIS-strategiplan 2008

GIS-strategiplan 2008. Helsingør Kommune. GIS-strategiplan 2008 Helsingør Kommune 1. Baggrund og projektgruppe 2. Rapporten 3. Behov og ønsker 4. Muligheder og standarder 5. Principper for GIS 6. Organisation og Økonomi 7. Efterfølgende 8. (Anvendelses eksempler) 1

Læs mere

Tiling og Geodata-info.dk Den seneste udvikling på Kortforsyningen og geodataportalen. Morten Lindegaard Kort & Matrikelstyrelsen

Tiling og Geodata-info.dk Den seneste udvikling på Kortforsyningen og geodataportalen. Morten Lindegaard Kort & Matrikelstyrelsen Tiling og Geodata-info.dk Den seneste udvikling på Kortforsyningen og geodataportalen Morten Lindegaard Kort & Matrikelstyrelsen Agenda Tiling i Kortforsyningen Baggrund, buzzwords og begreber WMTS (Web

Læs mere

B 103 - Bilag 6 Offentligt

B 103 - Bilag 6 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Bilag 6 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes

Læs mere

28. november 2013. Fødevareministeriets. Koncerndigitaliseringsstrategi 2013-2016

28. november 2013. Fødevareministeriets. Koncerndigitaliseringsstrategi 2013-2016 28. november 2013 Fødevareministeriets Koncerndigitaliseringsstrategi 2013-2016 0 Indhold Indledning... 2 Udgangspunkt i de strategiske pejlemærker... 2 Koncerndigitaliseringsstrategiens formål... 2 Fokus

Læs mere

DANMARKS AREALINFORMATION

DANMARKS AREALINFORMATION DANMARKS AREALINFORMATION DATA OM MILJØET I DANMARK INTRODUKTION TIL DANMARKS AREALINFORMATION Danmarks Arealinformation 1 er en digital platform, der viser et bredt udvalg af fællesoffentlige stedbestemte

Læs mere

Danmarks Miljøportal

Danmarks Miljøportal Danmarks Miljøportal 2 Dagens program 1. Generel præsentation af Danmarks Miljøportal 2. DMP som omdrejningspunkt for digitalisering? 3. Nyeste eksempel på digitalisering. 3 Danmarks Miljøportal Et partnerskab

Læs mere

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016- 1 of 18 Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

Grunddataprogrammet. Ibrugtagningsplan for modelregler for grunddata

Grunddataprogrammet. Ibrugtagningsplan for modelregler for grunddata Grunddataprogrammet Ibrugtagningsplan for modelregler for grunddata 1 Ibrugtagningsplan for modelregler for grunddata Version: 0.5 Status: Godkendt 2 Versionshistorik Version Dato Status Bemærkninger 0.1

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Mads Bjørn-Møldrup Områdechef, Geodatastyrelsen Oplæg Rigsarkivet 2015. Ny infrastruktur - Datafordeleren SIDE 1

Mads Bjørn-Møldrup Områdechef, Geodatastyrelsen Oplæg Rigsarkivet 2015. Ny infrastruktur - Datafordeleren SIDE 1 Mads Bjørn-Møldrup Områdechef, Geodatastyrelsen Oplæg Rigsarkivet 2015 Ny infrastruktur - Datafordeleren SIDE 1 Agenda Intro til Grunddataprogrammet Intro til Datafordeleren Datafordelerens arkitektur

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Agenda. overblik. trafikområdet. 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik

Agenda. overblik. trafikområdet. 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik Agenda 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik 3) Selvbetjeningsløsninger hvor går de hen? 4) Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi overblik

Læs mere

BBR-tilsynsrapport for Århus Kommune

BBR-tilsynsrapport for Århus Kommune BBR-tilsynsrapport for Århus Kommune Erhvervs- og Byggestyrelsen 12. august 2008, j.nr. 08/00535 BBR-tilsynsrapport for Århus kommune Indholdsfortegnelse BBR-tilsynsrapport for Århus kommune... 1 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Hvad er INSPIRE? - visionen - infrastrukturen - relationer til danske forhold

Hvad er INSPIRE? - visionen - infrastrukturen - relationer til danske forhold Hvad er INSPIRE? - visionen - infrastrukturen - relationer til danske forhold Formålet med INSPIRE er : at støtte tilgængeligheden af geografisk information til brug ved formulering, implementering og

Læs mere

KOMBITS INDSATS PÅ GRUNDDATAOMRÅDET. V/ Per Smed

KOMBITS INDSATS PÅ GRUNDDATAOMRÅDET. V/ Per Smed KOMBITS INDSATS PÅ GRUNDDATAOMRÅDET V/ Per Smed Aftale under økonomiaftalerne: Grunddata & forvaltningssystemer skal moderniseres og forenkles Sagsgange skal simplificeres Grunddata skal være bredt tilgængelige

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Den danske branche og kampen mod klimaskader

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Den danske branche og kampen mod klimaskader Den danske branche og kampen mod klimaskader De seneste års voldsomme skybrud har været dyre for danskerne. Alene i sommeren 2011 kostede skybrud mere end 6 milliarder kroner i erstatninger og medførte

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

Hvorfor offentliggøre data?

Hvorfor offentliggøre data? Hvorfor offentliggøre data? Sikre overholdelse af bestemmelser Arbejde mod et samlet sted hvor alle begrænsninger kan findes Digitale data til rådighed for alle myndigheder for effektiv sagsbehandling

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Den digitale vej til fremtidens velfærd

Den digitale vej til fremtidens velfærd Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,

Læs mere

Velkommen. Philip Hartmann By- og Miljødirektør Gladsaxe Kommune

Velkommen. Philip Hartmann By- og Miljødirektør Gladsaxe Kommune Velkommen Philip Hartmann By- og Miljødirektør Gladsaxe Kommune Velkommen til Aalborg Universitet i Ballerup Praktiske oplysninger. Kaffepause i forhallen, frokost med sandwich og lejlighed til at netværke,

Læs mere

INSPIRE hvorfor er det en god ide?

INSPIRE hvorfor er det en god ide? INSPIRE hvorfor er det en god ide? Ulla Kronborg Mazzoli Geodatastyrelsen Vi kender alle billederne fra de store oversvømmelser i Centraleuropa. Kæmpe store arealer sat under vand, mennesker og dyr truet

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen 1 Disposition Historisk overflyvning Aftale om redningsberedskabet 2012 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Aftale om redningsberedskabet

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

National strategi for Datamanagement

National strategi for Datamanagement National strategi for Datamanagement Statsbibliotekets potentielle rolle Bjarne Andersen sektionsleder it bevaring Alle illustrationer fra www.digitalbevaring.dk Statsbiblioteket Institution under Kultur

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev

Læs mere

Grunddata-aftalerne 2012

Grunddata-aftalerne 2012 Status på Grunddata-aftalerne 2012 juni 2013 en del af 1. Økonomiaftalerne ml. stat og kommuner for 2012 & 2. Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 Per Smed Udviklingschef, KOMBIT Grunddata-reformen

Læs mere

Denne prisliste. indeholder priser. for Geodatastyrelsens. standardprodukter/-ydelser

Denne prisliste. indeholder priser. for Geodatastyrelsens. standardprodukter/-ydelser Denne prisliste indeholder priser for Geodatastyrelsens standardprodukter/-ydelser gældende for 2014 Priserne er pr. enhed og gældende fra den 1. januar 2014 Indholdsfortegnelse Standardprisliste... 3

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Stedfæstelsen af servitutter

Stedfæstelsen af servitutter Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del Bilag 30 Offentligt Stedfæstelsen af servitutter et digitaliseringsprojekt i kritisk afvigelse INTRODUKTION Med Lov 539 af 08-06-2006 om ændring af lov om tinglysning (TL)

Læs mere

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde 1. Ledelsesresumé Projektet har til formål at udarbejde og implementere en fælles datamodel for kommunale geodata. Udbud og datamodel skal styrke

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

BBR - BYGNINGS- OG BOLIGREGISTRET DAR - DANMARKS ADRESSEREGISTER. KOMBITs projekter på grunddataområdet februar 2015

BBR - BYGNINGS- OG BOLIGREGISTRET DAR - DANMARKS ADRESSEREGISTER. KOMBITs projekter på grunddataområdet februar 2015 BBR - BYGNINGS- OG BOLIGREGISTRET DAR - DANMARKS ADRESSEREGISTER KOMBITs projekter på grunddataområdet februar 2015 Overordnet tidslinje for BBR & DAR Nyt BBR i produktion Flere nye versioner Udbud BBR

Læs mere

DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE

DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE Læs mere på www.locus.dk LOCUS VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE Locus makes mobility easy! Det er vores vision og leveregel. Vi leverer

Læs mere

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-31103 Dokumentnr.: 480-2014-43672 Godkendt af Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

Løsningsarkitektur - Bilag A 1 Sammenstillede services

Løsningsarkitektur - Bilag A 1 Sammenstillede services Ejendomsdataprogrammet (GD1) Adresseprogrammet (GD2) Bilag 14 - Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7 Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Delprogram 1: Effektiv

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

VVM og mulighederne i digital planlægning

VVM og mulighederne i digital planlægning VVM og mulighederne i digital planlægning Ole Gregor Landinspektør, var tidligere udviklingskonsulent i Viborg amt Arbejder nu med plantilsyn og VVM på Miljøcenter Århus, Miljøministeriet Der er ikke er

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

Redaktion: Titel: Årsrapport 2014. Årsrapport 2014. Økonomi og styring. Udgiver: Geodatastyrelsen Rentemestervej 8 2400 København NV www.gst.dk.

Redaktion: Titel: Årsrapport 2014. Årsrapport 2014. Økonomi og styring. Udgiver: Geodatastyrelsen Rentemestervej 8 2400 København NV www.gst.dk. Årsrapport 2014 Titel: Årsrapport 2014 Årsrapport 2014 Redaktion: Økonomi og styring Udgiver: Geodatastyrelsen Rentemestervej 8 2400 København NV www.gst.dk År: 2015 2 Årsrapport 2014 Indhold 1. Påtegning...

Læs mere

Kundeundersøgelse 2014 - landmænd og konsulenter om Tast selv-service og kundeservice. December 2014

Kundeundersøgelse 2014 - landmænd og konsulenter om Tast selv-service og kundeservice. December 2014 Kundeundersøgelse 2014 - landmænd og konsulenter om Tast selv-service og kundeservice December 2014 1 Konklusion Tilfredsheden med Tast selv-service er øget i forhold til 2013. 62 % af konsulenterne og

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere