Karise Skole INFO. 16. årgang Nr. 1 Forår »Ronja Røverdatter«

Transkript

1 Karise Skole INFO 16. årgang Nr. 1 Forår 2007»Ronja Røverdatter«

2 Karise Skole Skolegade Karise Skoleinspektør: Preben Kimergård Hjemmeside: Souschef: Erik Jakobsen Afdelingsleder: Mads Lerche Skolesekretær: Bettina Hindsberg Deadline: Skolen: ( ) Skoletandlægen: (mandag, tirsdag og fredag) Skolepsykolog: Skolevejleder: Biblioteket: SFO: Karise Skole INFO udkommer ca. fire gange om året og udsendes med børnene til alle forældre på skolen. Redaktion og Layout: Inge Lise Holmgren Tryk: PRINFO Kolding Ansvarshavende: Preben Kimergård Copyright: Karise Skole Indlæg til Karise Skole Info kan indsendes til skolen eller Sidste frist for at indsende stof til næste nummer af Karise Skole INFO, der udkommer en gang før sommerferien, er onsdag den 6. juni. Ferieplan for skoleåret Påskeferie... Lørdag den 31. marts Mandag den 9. april 2007 Store Bededag... Fredag den 4. maj 2007 Kristi Himmelfartsferie... Torsdag den 17. maj Søndag den 20. maj 2007 Pinseferie... Lørdag den 26. maj Mandag den 28. maj 2007 Grundlovsferie... Lørdag den 2. juni Tirsdag den 5. juni 2007 Sommerferie... Lørdag den 30. juni Søndag den 12. august 2007 Sommerferie Lørdag den 30. juni Søndag den 12. august 2007 Efterårsferie - uge Lørdag den 13. oktober Søndag den 21. oktober 2007 Juleferie... Lørdag den 22. december Onsdag den 2. januar 2008 Vinterferie - uge 7... Lørdag den 9. februar Søndag den 17. februar 2008 Påskeferie... Lørdag den 15. marts Mandag den 24. marts 2008 St. Bededagsferie... Fredag den 18. april Søndag den 20. april 2008 Kristi Himmelfartsdagsferie... Torsdag den 1. maj Søndag den 4. maj 2008 Pinseferie... Lørdag den 10. maj Mandag den 12. maj 2008 Grundlovsdag... Torsdag den 5. juni Søndag den 8. juni 2008 Sommerferie Lørdag den 28. juni Søndag den 10. august 2008 (Alle dage inklusive)

3 Farvel til»verdens bedste skole«! Preben Kimergård skoleinspektør Foråret er kommet Et sikkert tegn på forår er, at forberedelsen til prøverne starter. I år har vi samtidig som noget nyt skulle få de nationale test til at fungere. Hvorledes disse test kommer til at virke kan ingen vide, lige som holdningen til dem er meget forskellig. Men lad os nu afvente og se, hvorledes det udvikler sig. En prøveform er løbet af stablen. Det er de obligatoriske projektarbejder i 9. klasse. Som sædvanlig har vore elever arbejdet meget seriøst med disse opgaver, og for langt de fleste med et rigtig pænt resultat. Stor ros for dette. 100 år At skolen fylder 100 år skal selvfølgelig markeres. Det gøres med en fælles aktivitetsuge for hele skolen, der afsluttes med et åbent hus lørdag den 31. marts. At skoler fylder 100 år er ikke så ualmindeligt, men at skolen stadig bruger de bygninger der blev bygget i 1907 er knap så almindeligt, men det gør vi her på Karise skole. Det er den nordlige del af blok D, der stadig tjener sit oprindelige formål. Udveksling Det er lykkedes os at skabe muligheder for udveksling for rigtig mange af vore elever. Lige nu har vi udveksling på fast basis med England og Holland. I skrivende stund er det lykkedes os at etablere kontakt til en ekstra skole i England, således at vi kan sende både den nye internationale klasse, der kommer til at rumme 23 elever samt 16 af de øvrige 7. klasser til England. Læs mere på vores hjemmeside om dette. Vi har også igangsat et nyt initiativ i blok B. Her har vi fået etableret et samarbejde til en svensk skole. Det betyder, at vi i fremtiden kan lave udveksling på 5. eller 6. årgang. Når vi lægger vægt på det med udveksling, er det fordi vores erfaring viser os, at elever lærer utroligt meget af disse udvekslinger, hvor man bor hos en fremmed familie, og hvor man er vært for en fremmed elev. Det giver selvtillid, social kapital samt øget faglig indlæring. Tak for denne gang! Som det vil være de fleste bekendt, stopper jeg som skoleinspektør på Karise skole den 31. marts. Min sidste arbejdsdag på Karise skole bliver lørdag den 31. marts i forbindelse med afslutningen af emneugen. Jeg har haft en vidunderlig tid som skoleleder på Karise skole. Det er med vemod jeg forlader skolen, men når man fylder 62 år, og man i øvrigt føler, at man har haft et godt arbejdsliv, synes det at være fornuftigt at give sig tid til at starte på sit 3. liv. Jeg vil gerne her sige tak til alle de elever, forældre og lærere, der gennem tiden har været med til at give mig en stor glæde ved mit arbejde. Jeg ønsker Karise skole god vind fremover, og jeg håber og tror, at man vil hilse den nye skoleleder velkommen til arbejdet på»verdens bedste Skole«. 3

4 Thank you for the music Af Sidsel Leth Svensson formand for Børne- & Kulturudvalget i Fakse kommune Sidsel Leth Svensson En skoleleder betyder ualmindelig meget for en dansk folkeskole både udadtil og indadtil. Preben Kimergård har altid været en af de mest markante skoleledere i Fakse kommune. Direkte, humoristisk og altid vidende og velforberedt. At han samtidig også er meget behagelig at være i stue med er kun en sidegevinst! Jeg kan huske tre ting fra mit første møde med Preben tre ting der beskriver ham ualmindelig godt. Dels måtte jeg vente på ham (et stykke tid faktisk), hans første bemærkning handlede om skolens elever, og efter mødet vidste jeg lige præcis, hvad han mente om kommunens skolepolitik positivt såvel som negativt. Preben har nemlig altid talt meget direkte til det politiske udvalg, og det har faktisk været ganske befriende. For den der altid er direkte og konkret bliver også hørt, hans ord har vægt, og selvom vi af og til var uenige, styrker det kun politisk tillid, at man magter og tør konkretisere meningsforskelle. Og at hans kollegaer og elever er vigtigere end en tilfældig politiker taler også klart til hans fordel. Mens jeg i sin tid ventede på Preben, havde jeg god tid til at studere hans kontor og særligt to ting fangede min opmærksomhed. Væggene var prydet af elevplancher og af noget så interessant som en halskæde af bolcher. Den viste sig at være en gave fra Bubber, da Preben blev valgt som årets skoleinspektør af eleverne vel at mærke. Det har været en anden af Prebens styrker. For som politikere har vi aldrig været i tvivl om, at det netop var eleverne, der var omdrejningspunktet for skolelederen på Karise skole også når han valgte, at lade skolen være lidt anderledes end vores øvrige folkeskoler. Senest har Karise skole udmærket sig ved at ligge i front i forhold til internationalt samarbejde. I en verden der bliver mere og mere global (det er næsten en floskel at skrive, men ikke desto mindre sand) er det ikke nok at sidde i en lille osteklokke og tro, at Danmark er hele verden. Preben har ønsket, at Karise skole skulle deltage i internationalt samarbejde, hvor oprettelsen af den internationale linie må siges at være kronen på værket. Det har krævet er stort arbejde fra mange sider, men resultaterne taler for sig selv! Slutteligt vil jeg gerne takke Preben Kimergård for hans lange og store arbejde på Karise skole og for Fakse kommune. I har haft en skoleleder, der på alle måder har været synlig og har raget op i mængden. Det skal I være glade for. Jeg ønsker god vind til hans efterfølger og håber, at I fortsat vil og kan skille jer lidt ud på forskellige områder. Folkeskoler behøver nemlig ikke at være ens. Faktisk er det en fordel, når der er plads til forskelle. 4

5 Kære Preben! Du ønskes held og lykke samt gode tider i den nye livsfase du træder ind i lige om lidt. Du går på pension fra Karise Skole. Meeen vi i skolebestyrelsen lurer dog på hvor meget sofaen får at mærke til det. Vores gæt er - efter igennem et års tid at have lært dig at kende på lidt nærmere hold end de fleste forældre - at du vil blive brugt flittigt af andre undervisningsinstitutioner som konsulent og inspirator, og at dine stærke visioner og holdninger på området vil betyde, at du ikke vil vælge at lade chancen for at få taletid og indflydelse gå dig forbi. De egenskaber vi forbinder med dig i dit virke som skolens leder er, at du er visionær og udviklingsorienteret, synlig i det faglige landskab (jo også i det fysiske!) og at du er overbevist om din videns berettigelse og brugbarhed. Det er en stærk platform som du bruger til at føre dine principper om den danske folkeskole ud i livet. Det har givet Karise Skole en stærk leder, som har søsat utroligt mange spændende initiativer. Vores børns kontakter til den store verden er en væsentlig ting at nævne. Ikke alle elever har endnu nået at komme udenlands inden de forlader skolen. Skolen arbejder på at det skal blive for alle. Men alle har de mærket suset fra verden, når der er kommet besøgende udefra, og alle har følt stolthed over at gå på den skole der er kaldt»verdens bedste«. For alle er med til at skabe den! være åben og møde den nye leder åbent og interesseret. Det er det bedste udgangspunkt for en ny skoleleder og for personalegruppen selv. Og så er du en særlig mand. Farverig, markant, drilsk, skrap, lyttende og fremme i skoene i alle sammenhænge. Vores gæt er, at der ikke findes to som dig! Lærerne, ledelsesteam, elever og forældre, vi skal alle vænne os til at den nye leder vil gøre tingene på sin egen måde. Det er helt ok - sådan er det og sådan skal det være. Men vi skal nok lige vænne os til tanken! Og du skal måske vænne dig til at have mere fritid? Vi ved du kan lide at fiske. Vi har dog talt om, at det er svært at forestille sig, at du virkelig finder dig i ikke at få bid? Så er mennesker og medier noget lettere at få til at høre efter! Derfor er vi visse på, at det ikke bliver det sidste vi hører til dig i Danmarks skoleverden. Det ser vi frem til! Alle gode ønsker fremover!»skolebestyrelsen«skolebestyrelsen møder naturligvis op til diverse arrangementer på skolen. At du har overblik ser vi idet du har forberedt skolen på dit otium. Vi har længe vidst at du havde truffet beslutningen om at gå af i måske ikke lige hvornår. Det har givet lærerne sammen med ledelsesteamet tid til at forberede sig på situationen. At du har sagt ja til at være den sidste tid på Hylleholt kan måske bedst forstås som en generalprøve - hvor muligheden for at lave de sidste rettelser før premieren for en ny skoleleder. Det vil betyde at den ny leder får en personalegruppe der er tryg, fordi den ved, at den kan utroligt meget selv. En stærk personalegruppe har kræfter til at 5

6 Ronja Røverdatter»backstage«Af Sabrina Paaske Lyset slukkes i den store hal og i mørket høres uhyggelige toner. På bagtæppet ses en fuldmåne i natten, mens heksefuglene løber rundt blandt publikum og skriger. Det bliver helt stille. Lovis (Sabrina Paaske) synger ulvesangen a cappella. Stykket Ronja Røverdatter er i gang. Læs artiklen af Sabrina Paaske om hvordan skolemusicalen Ronja Røverdatter blev til. Marc Tengler For dramaholdet har det været et stresset år. Vi startede året med sang- og dramaprøver, for det var en vigtig ting at vide, hvordan samtlige elever var sang- og skuespillermæssigt. Efter prøverne skulle vi finde ud af hvilken musical vi skulle opføre, og det var stort set en elevafstemning. Vi kom med en masse forslag. Både med klassikerne»grease«og»phantom of the Opera«, men også nogle lidt nyere stykker. Men vi endte altså med at stå tilbage med 3 musicals:»bølle Bob og Smukke Sally«,»Ronja Røverdatter«og»Jukebox«. Og det er ingen hemmelighed, at det som sagt blev»ronja Røverdatter«. Men det viste sig, at alt det hårde arbejde først skulle til at begynde. Vi fik fordelt rollerne ud fra vores prøver, og vi fik med det samme foræret en deadline. Samtlige skuespillere skulle kunne 1. akt udenad efter juleferien. Og selvom man tænker:»hvor nemt kan det være?«så var det faktisk rigtig svært. Og det var ikke det eneste. Vores Skalle Per, Ditte, måtte desværre skifte skole. Så vi var nødt til at anskaffe en ny, som havde ustyrligt lidt tid til at lære en så stor rolle, med sange. Og mens vi har alle problemerne under forløbet, kan de alle sammen jo godt komme på en gang. Vi havde store problemer med, at der stort set ikke var en eneste dag, hvor hele holdet var samlet. Enten var der projekter, nogen var på ferie, sygemeldinger eller noget andet. Vi havde desværre også kun en cd, som kunne gå på tur. Så der var kun en skuespiller ad gangen, som kunne øve. Vi skulle også have overtalt vores skoleinspektør, Preben Kimergård, til at opføre musicalen i hallen, det var nu ikke så svært. Vi viste Kimergård et par scener og Anemone-sangen, og Kimergård var solgt. Nu gik det forholdsvist hurtigt med musicalen. Premieren kom nærmere og nærmere, og dramaholdet blev samtidig mere og mere nervøse og mange følte sig ikke klar til den store premiere. Og vi var heller ikke glade for den måde scenen var. Den var for det første meget lille og vi ville gerne have haft en større. For det andet var vi nogle stykker, som i længden blev meget trætte af at slæbe de tunge kasser frem og tilbage. Alle os piger blev en del stærkere, mens de 2 drenge vi havde, praktisk talt allerede var det. Men vi fik styr på opstillingen af scene, kulisser og vores pæne»bagtæppe«som Mark hængte op hver gang. Til sidst blev det onsdag den 14. marts, og vi skulle igennem generalprøven. Det gik godt og vi var stolte af os selv, men der var lige et par få ting der skulle gøres bedre. Torsdag skulle vi alle møde klokken 8 i hallen. For vi skulle både have scenen med alt tilbehøret på plads og i dag skulle vi også sminkes. Sminken var ret kraftig, da man ellers ville se død ud fra lang afstand. Det var forskelligt hvordan folk sminkede sig. Røverne skulle være beskidte, heksefuglene sorte i hele hovedet og Ronja, Lovis og Undis skulle alle have rødt på læberne og lidt farve på kinderne. Premieren gik godt, men vi var desværre nødt til at»aflyse«2. akt, da vi havde et kæmpe tidspres med skuespillet, det varede desværre længere end vi troede. Men der er en løsning på alt. Inden vi startede showet, præsenterede vi stykket og fortalte om vores tidspres og hvor meget velkomne de var til at komme fredag aften, hvor vi ville vise hele musicalen. Efter forestillingen blev Asbjørn (Mattis) 6

7 »overfaldet«af børn, som gerne ville have hans autograf. Der snakker vi vist om livet i rampelyset. Fredag var den sidste optræden og vi var alle spændte og nogle mere nervøse. Nu skulle man jo imponere sin familie og venner. Og tiden gik meget langsom, den føltes faktisk som en lang tortur. Men så skulle stykket i gang og der var ikke tid til at hvile sig. Der skete hele tiden noget backstage. Man ledte efter de kulisser man skulle bruge, nogle der havde flere roller skiftede tøj og andre lavede lyde. Men da pausen kom, kunne nogle stykker slappe af. De andre solgte øl og sodavand, og da stykket igen gik i gang efter pausen kunne Skalle Per ikke finde sin elskede stok. Den lå nemlig oppe i boden. Det gode var bare at vi fandt den. Vi sluttede vores musical af med at synge Sebastians sang»ronja Røverdatter«, og folk rejste sig og klappede. Nu var samtlige medlemmer fra dramaholdet lettede. Efter lang tids stress kunne vi endelig slappe af, og det var sidste gang at vi skulle tage scenen ned. Det var en lang og hård proces. Vi knoklede og knoklede, men fik også det hele positivt tilbage. Vi gjorde en stor sejr. Så der er vist kun 3 ting tilbage af sige. Tak Maiken og Mark, I har været nogle gode lærere. Hav en rigtig god barsel Maiken. Og til sidst, men ikke mindst:»vi ses efter påskeferien«. Dramaholdet fortsætter efter påskeferien, men hvad skal der så ske fra nu af og til sommerferien? Når nu dramaholdet har arbejdet så hårdt et halvt år, som de har, er det næsten ærgerligt at hele stykket kun blev vist en gang, derfor overvejer holdet at turnere rundt på SFOer med udvalgte sange og scener fra stykket. Så børn i Karise og omegn kan godt glæde sig til endnu en gang, at lytte til de smukke sange som Anemonesangen, Ulvesangen, Din skov min skov og selvfølgelig Ronja Røverdatter. Marc Tengler 7

8 »Ronja Røverdatter«Kære Preben! Tak for et godt samarbejde om»karise Skole Info«. Der har ingen»snærende bånd«været, og det skal du have tak for! Skolebladets»chefredaktør«og layouter gennem 11 år ønsker dig al mulig held og lykke fremover! Kærlig hilsen Leif Jensen & Inge Lise Holmgren 8

9 »Det har været forfriskende at denne store voksne og troværdige mand, stadig har kontakt med sin indre drengerøv!«af Kjeld Pedersen, ungdomskonsulent Kjeld Pedersen er ungdomskonsulent & SSP medarbejder i Faxe Kommune. Jeg lærte Preben at kende igennem SSP-samarbejdet i Karise. Prebens engagement her har været stort. Preben har sjældent været den, der blev forarget over de unges måde at håndtere deres liv på. Preben er så godt personligt integreret at han kan huske egen ungdom og de knubs det medførte; derfor kunne han med et glimt i øjet finde på at citere det gamle ordsprog:»den der ikke får skade på kroppen får skade på sjælen«. Det er dog absolut ikke det samme, som at alt er tilladt i Prebens verden. Preben har klare værdier og holdninger og dem holder han ikke for sig selv, hverken over for børn, unge, forældre, kollegaer eller samarbejdspartnere på alle niveauer. Denne indfaldsvinkel til livet har Preben praktiseret på vore lokale SSP-møder og i kommunen generelt. Det har været forfriskende, at denne store voksne og troværdige mand stadig har kontakt med sin»indre«drengerøv. Skolen er centrum for byen, ligesom den lokale brønd i ørkenen. For en del år siden fyldte Karise meget i den ugentlige politirapport, hærværk, gadeuorden, tyverier og andet kriminalitet. SSP-organisationen indkaldte alle tillidsfolk i diverse interesseorganisationer i Karise by for at drøfte kulturen i byen og det sociale medansvar vi alle havde for byen og dens udvikling. I stedet for bare at sidde og klynke over byens negative kultur, tog Preben ordet og foreslog forsøg med Nathal i Karise, med det formål at løfte i flok, i form af Skole, KIK, Grundejerforeninger, Boligselskab, Håndværker og Borgerforeningen m.fl. Formålet var at skabe samarbejde i byen på tværs af interesser, til gavn for vores fælles kultur og særdeles børne- og ungdomskulturen, og sætte Karise i centrum for positiv omtale i pressen, som modvægt til de negative politirapporter. Nathallen blev virkelig et løft for Karise og et kulturskifte var i gang unge fik pludselig et nyt mødested, og det hele blev løftet af frivillige voksne med kraftig understøttelse af KIK og Karise Skole. Alle succeser har også en skygge side, og efter nogle år udviklede nogle få unge en vis modkultur ved at vade rundt i Karise og smadre flasker efterhånden som de fik tømt dem. På denne udfordring bad Preben lokalområdet og forældre om hjælp til at stoppe denne modkultur og ikke gøre den være og større end den reelt var. Desværre lykkedes det ikke for Preben Kimergård at få vendt denne negative modbølge til den konstruktive Nathal i lokalområdet, på trods af Prebens store indsats for Nathallen. Her mistede Karise sit konstruktive»landsbyens gadekær«. Apropos værdier og klare holdninger så har det været en fornøjelse at se, hvordan Preben arbejder som skolemand. Skolen skal være moderne, men dét der duede i går, tager han med i moderniseringsprocessen. Prebens skole fik et lavt tal i Pisaundersøgelsen, men strateg som Preben er, vandt»hans«skole verdens olympiaden for skoleelever, mod elever der var meget ældre og som scorede meget højere point i Pisaundersøgelsen. Det var så flot, at den danske professor, som stod for den danske del af undersøgelsen, og som ellers udtaler sig om alt, forstummede og vores undervisningsminister Bertel Haarder gjorde ligeså. Ved at Preben Kimergård går på pension mister Karise By og Karise Skole meget. Preben efterlader en indsats vi andre får svært ved at løfte og vi kommer til at savne hans store engagement. Til gengæld er jeg ikke i tvivl om, at Preben fortsætter med at sætte sit synlige præg på de omgivelser han fremover færdes i, og det vil dé så få glæde af. Tak for samarbejdet! 9

10 Livet er s gu for kort til at ærgre sig! Af Inge Lise Holmgren,»chefredaktør«Klokken nærmer sig 8.30 en tåget onsdag morgen. Elever og lærere haster mod deres blok, men kaster lige et blik mod hjørnevinduet ind til Kimergårds kontor. Jo, han sidder bag skrivebordet. Alt er som det skal være, dagen kan begynde på Karise skole. Hvornår og hvorfor kom du til Karise Skole? Jeg tiltrådte stillingen som skoleinspektør ved Karise Skole 1.februar Rent faktisk har jeg glemt, hvad der fik mig til det, måske var jeg blot nået det punkt, hvor der skulle ske noget nyt. Jeg havde haft en tid i Danida, hvor jeg blandt andet var dybt involveret i skoleudvikling og menneskerettigheder og hvor jeg lærte en masse som menneske. Efter det og efter 8 års virke i Danmarks lærerforening, søgte jeg i 1983 ganske atypisk tilbage i et almindeligt lærerjob, for jeg elsker simpelthen at undervise, og jeg er hamrende god til det. Men som årene gik, slog det mig, at der sad en masse skoleledere rundt omkring, der var særdeles fokuserede på de administrative opgaver, men meget lidt på de pædagogiske.»det må du kunne gøre bedre,«tænkte jeg, og så var det jo bare at hoppe ud i det og lade det komme an på en prøve. Lykkedes eksperimentet? Ja, det må jeg sige, det gjorde. Spørger du mine sekretærer og mine medledere, vil de medgive dig, at administration bestemt ikke er min styrke. Jeg kender meget lidt til det, det interesserer mig ikke. Det, der interesserer mig, er, hvordan vi laver den bedste skole for vores unger! Det gør vi ved at give lærerne rum, og det er min opgave at sørge for, de får det. Jeg bruger i grunden den samme ledelsesstil, som jeg bruger i undervisningen. Når jeg går ind i en klasse, forventer jeg, eleverne gør deres bedste. Og det gør de så. Det samme gør jeg på lærerværelset. Jeg forventer at lærerne præsterer deres bedste, og det gør de, hvis jeg giver dem muligheden og rummet. Hver skole har sin profil. Hvad er Karise Skoles profil?»det sjove ved at gå i skole er at lære noget«så er det hele sagt. Den skole, jeg kom til, var fokuseret alene på det faglige. Skolen er stadig fokuseret på det faglige, men nu ikke længere alene. Nu er den også fokuseret på elevernes andre kompetencer; fagligheden er blevet bragt i brug. Det jeg er mest stolt af er, at vi har formået at bevare den høje faglighed kombineret med et lærerværelse, der er meget åbent. Og så er jeg stolt af, at alle elever ved, hvem jeg er. Prebens skole er ikke mindst en»international skole«! 10

11 Du har gjort skolen til «Danmarks bedste skole«og er i medierne udnævnt til»danmarks bedste inspektør.«er mediebevågenhed noget, du bevidst er gået efter? Ja, mediernes betydning skal man ikke undervurdere. Når du profilerer skolen i medierne, blive både elever og lærere stolte af skolen og føler et ejerskab.»det her er min skole!«den følelse af ejerskab får uvægerligt folk til at yde deres bedste du kommer altså ind i en positiv spiral, eller udvikling om du vil. Lærerne er med rette stolte af deres skole. I øvrigt er det ikke mig, men lærerkollegiet, der har gjort skolen til landets bedste. Den guldmedalje vi fik i Horsham i England er jo ikke kun de 15 elevers og overbygningens fortjeneste. Hvis begynderundervisningen ikke var i orden, kunne det slet ikke lade sig gøre. Mediernes anerkendelse giver faglig stolthed og mod til åbenhed. Det er OK når tingene går godt, men det er også OK at snakke om de ting, der ikke lykkedes. Vi deler erfaringerne både succes og nederlag og lærer af hinanden. Vi lever op til den gamle kinesiske filosofi:»jeg har en idé og du har en idé, nu har vi tilsammen to idéer!«hvordan er den typiske elev af i dag? Høj personlig kompetence, socialkapital, interesseret i at lære noget. Igen:»Det sjove ved at gå i skole er at lære noget«. Den personlige kompetence, eleven har, skal han have mulighed for at bruge. De fleste befinder sig rigtig godt ved at være et sted, hvor fagligheden sættes højt. Det er jo i bund og grund derfor, vi laver skole for dem. Elevens skolehverdag har naturligvis ændret sig, fra jeg startede som lærer i Disciplineringen hvilede dengang som oftest på frygt for læreren, i dag hviler den på respekt. For mig selv er forskellen dog ikke stor, min filosofi omkring åbenhed og forventning er den samme. Nu var det naturligvis også en Guds gave et være 2 meter høj og en mand, oven i købet en mand med motorcykel! Men den lærer, der går ind i klassen med sin faglighed i orden, vinder respekten hos børnene. Sådan vil det altid være. Det, der har ændret sig, er, at børnene i længden ikke finder sig i dårlig undervisning. Dengang kunne disciplinen opretholdes ved at smække en øretæve, det kan den heldigvis ikke i dag. Eleven er hverken mere eller mindre veldisciplineret i dag end den gang. Børnenes måde at agere på 11

12 afspejler den måde, du som lærer agerer på. Man taler så meget om mobning i dag; børnenes generelle omgangsform var meget mere præget af ondskabsfuldhed dengang. Der er færre, der skejer ud i dag, men de der gør det, gør det voldsommere. For 20 år siden, var knivstik blandt unge et uhørt begreb. I dag hører du om det dagligt, blandt andet på discoteker. Men det er samfundets skyld, det er ikke børnenes vi er ikke dygtige nok til at tackle dem, der kører ud ad en tangent. Der tales i vores samfund meget om lærernes manglende autoritet? Det er noget sludder, der bunder i, at mange lærere i dag dukker hovedet og kvier sig ved at indrømme deres profession. Stå frem og vær stolte af jeres job! Det er det vigtigste job, der findes, og de danske lærere er hamrende dygtige. Jeg ved det med alt det internationale arbejde vi har lavet på Karise Skole, kan jeg sige med 100 % sikkerhed: De dygtigste lærere i hele verden findes i Danmark, og de dygtigste findes på Karise Skole! Men naturligvis kan vi også lære noget fra udlandet. Jeg rejser en del og ser en masse skoler, og for eksempel har vi da taget noget med hjem fra det engelske skolesystem, men kun det bedste. Netop i England overværede vi en IT-undervisning, hvor læreren fuldstændigt havde mistet den personlige kontakt med eleverne. Der sad 24 elever og stirrede på hver sin lille skærm. Det må ikke ske her! Disciplin er i øvrigt et af de indsatsområder OECD i sin tid pegede på, og i den anledning blev jeg bedt om at sidde med i en arbejdsgruppe sammen med blandt andet en sognepræst, to skoleinspektører, formanden for elevorganisationen, en forældre fra Skole & Samfund og så naturligvis Bertel Haarder. Det er faktisk første gang, man fra ministeriet har forsøgt at lave noget anderledes. En journalist fik til opgave at afdække, om der overhovedet var noget at komme efter. Og hvis der var, om der så var skoler, som tacklede de disciplinære problemer anderledes og bedre, og som vi derfor kunne lære noget af. Resultatet blev en rapport med eksempler på, hvad man kan gøre. 12

13 Du kan ikke gå ind og fotografere det af, men du kan hente idéer, som kan bruges på din egen skole. Er muligheden for at lave sin egen individuelle skole, med et bevidst særpræg, større nu, end da du tiltrådte? Det tror jeg, man selv bestemmer. Muligheden har, siden jeg tiltrådte, været øget. Nu ser det ud til, at selvforvaltningen er på tilbagetog og vi bevæger os hen mod det centralistiske system. Det bliver vanskeligere at gebærde sig som leder i et system, hvor ansvarsforflygtigelsen går nedad. Forstået sådan at ministeriet jo ikke har økonomisk ansvar for skolen og derfor ganske gratis kan stille en masse krav. Alt skal dokumenteres, vi skal endog have kvalitetsrapporter. Engang imellem synes jeg, at dem der ejer skolen, kommunalpolitikere, folketing og regering skulle huske, hvad det er, vi laver skole for. Er det for at dokumentere? Eller er det for at lave en ordentlig undervisning? Elevplaner? OK men så skal de laves, så de gavner undervisningen og ikke, som ministeriet ønsker, en gang varm luft i blåt ringbind. Det bliver også et spørgsmål om, hvilken ledertype, man går efter. En mand som mig, vil få sværere ved at få job. Jeg er ikke let at styre. Til gengæld har jeg været meget bevidst om, at ansætte folk i ledergruppen, der ikke ligner mig, men som kan det, jeg ikke kan. På den måde kan vi som team supplere hinanden og er tilbage ved den kinesiske filosofi: Jeg har en idé og du har en idé, nu har vi tilsammen to idéer! Hvilken vej bevæger skolen sig i dag? Vi har hidtil lagt vægt på faglighed, men også på elevernes samarbejdsevne, kreativitet og tolerance; dét har givet innovative elever, dét så vi i England. Tilsyneladende bevæger vi os hen mod en ensidig styrkelse af faglighed og paratviden, og altså mod en mere konform tankegang hos eleverne. Den tendens kan vi modarbejde ved at blive ved med at lave gode skoler. Problemet er, at alt skal måles. Og hvordan kan du måle innovationen? Det kan du ikke, men du kan måle, om de kan stave. Man vil ikke have et mål, men man vil måle. Jeg tror på, den gode skole vil overleve. Det vil den med et lærerkollegium, der kærer sig om andre og der kærer sig om kvalitet. Et lærerkorps der brænder for at være lærere og som respekterer andres ret til at have holdninger og meninger. Hvad skal du dog lave efter 1. april? Tidligere har jeg altid sagt, at jeg skal have god tid. Men sådan bliver det nok ikke, min kalender vil stadigvæk være overtegnet, men med andre gøremål. Jeg skal hjælpe min søn med hans sprudlende butik i Fakse og jeg skal overhovedet være mere sammen med min familie. Min kone har udvist en overmenneskelig tålmodighed med mit engagement på skolen. Min båd og min fiskestang har samlet støv og spindelvæv og så skal jeg krydse USA på en Harley- Davidson. Det er en drøm, der skal virkeliggøres. Men skulle skolen have brug for konsulentbistand for eksempel omkring den internationale klasse, er jeg da heller ikke uvillig til at komme. Jeg har virkelig haft verdens bedste arbejdsplads, og jeg har nydt det! FAKTA Preben Kimergård er født 14. marts Han blev uddannet som lærer i Preben Kimergård stopper som skoleinspektør på Karise Skole efter godt 16 år i lederstolen. 13

14 På tur med 9. klasse til Holmen Af Iben Jensen Tirsdag den 12. december 2006 var 9.a og 9.b på tur til Holmen sammen med deres klasselærere Iben og Britt og Per Howard Jensen, der havde arrangeret turen. Per har en god bekendt, der arbejder på Holmen, og de havde tilrettelagt dagen i fællesskab. Holmen blev anlagt i 1690 som flådebase og værft og kom efterhånden også til at huse en masse værksteder og magasiner til skibsudrustning og proviant - og hvad der ellers skulle til for at udruste en flåde. Gennem et par hundrede ar var Holmen landets største arbejdsplads, og flådens anlæg optog hen imod en tredjedel af byens areal inden for voldene. Holmen var Danmarks eneste egentlige flådebase, indtil der i 1950 erne blev bygget flådestationer i Frederikshavn og Korsør. I begyndelsen af 1990 erne blev det meste af Holmen rømmet, og nu er her kun en Marinestation tilbage. Da vi ankom med bus til Holmen, blev vi guidet hen til en slags foredragssal, hvor vi så en film om forsvarets rolle i dag. Danmark har jo ikke nogen egentlige fjender mere, så vores soldater bliver først og fremmest sendt ud til verdens brændpunkter, hvor de kæmper for fred, frihed og demokratiske rettigheder. Derefter blev vi delt i tre grupper, og så skulle vi rundt på Holmen. Vi kom om bord på skoleskibet Georg Stage. Det lå ved kaj ved Holmen. Der har været en forgænger til det nuværende Georg Stage, men det er nu museumsskib i Connecticut, USA. Det skib, vi var om bord i, blev bygget i Det er 36,6 m langt og har tre master. På Georg Stage sover man i hængekøjer, piger og drenge ved siden af hinanden, og piger og drenge bader også sammen. Mange 14

15 »Dykkerklokken bruges til at behandle dykkere, der stiger for hurtigt op efter at have været langt nede for længe.«syntes, at det kunne være spændende at komme ud at sejle med Georg Stage. Hvis du vil vide noget mere om skibet, kan du gå ind på www. georgstage.dk. Vi så også Forsvarets Dykkerskole. Her var et meget dybt bassin, som de øvede sig i; det gik ned gennem flere etager af huset. Og så havde de et trykkammer, som man kom ind i, hvis man havde fået dykkersyge. De fortalte, at de ikke så sjældent havde brug for trykkammeret til danske turister, der havde været på dykkerferie i fx Ægypten. Hvis de havde været for længe nede på for dybt vand, kunne de blive meget dårlige af dykkersyge, når de sad i flyveren på vej hjem, og så var det bare med at komme ud til Holmen med det samme. Der findes dog også trykkamre andre steder, fx på Rigshospitalet, og så har man nogle transportable trykkamre også. Endelig fik vi et indtryk af Teknikkurset. Her lavede de studerende små modeller af fx samlebånd, og alt var computerstyret. Vi så også en del af deres eksamensprojekter. En havde lavet en cappuccinomaskine. Og så var vi inde i en kommandobro-simulator. Et stort skib skulle manøvreres under Storebæltsbroen. Man blev helt søsyg af at stå derinde. Det er meget sjældent, at man som privatperson har lov til at komme ind på Holmen, men selvfølgelig var der også en lille bagtanke med, at vi fik lov til at komme derind, nemlig at forsvaret gerne ville gøre lidt reklame for sig selv, således at nogle fik lyst til at gå den vej og evt. tage en uddannelse inden for forsvaret. Man får nogle rigtig gode vilkår, også økonomisk, hvis man gør det. Efter at vi havde været rundt og se de forskellige steder på Holmen, gik bussen hjem til Karise med de fleste. Nogle blev dog i København og tog en tur på Strøget. 15

16 Et»blokråd«! Hvad er nu det? Er man ny på Karise skole, er det et ganske relevant spørgsmål, som nok fortjener en nærmere forklaring. Et blokråd består af en gruppe forældre samlet fra alle klasserne i en af skolens»blokke«. Af Tine Brandt, på vegne af blokrådet i blok A I blok A har vi således et blokråd med to repræsentanter fra hver klasse, som vælges ved det første forældremøde i et nyt skoleår. Med ordet»vælges«lyder det som om, at der er kamp om pladserne, så måske skulle vi hellere sige, at man melder sig til dette hverv. Og hvad er det så lige man melder sig til? Det er såmænd ikke så uoverskueligt endda. Der er tale om, 3-4 møder om året, hvor vi aftaler forhold vedrørende de arrangementer, vi ønsker at afholde. Det kan være fastsættelse af datoer, indbydelser, indkøb og andet relevant. Møderne er vel af en times varighed, og man behøver ikke føle sig på herrens mark, for der er altid forældre, der har været medlem fra året før. Dette skyldes at man sidder i blokrådet for en toårig periode, og det er jo altid rart at vide, at der sidder nogen med lidt mere erfaring end én selv! Det overordnede ansvar for blokrådets arrangementer ligger hos formanden og kassereren, der sammen med lærerepræsentanten samler trådene. Hvilke arrangementer står vi så for? Vi afholder to diskoteksaftener om året fordelt på efterår og forår, og så er der den årlige fastelavnsfest i februar. For at disse arrangementer skal kunne gennemføres uden for stor arbejdsbyrde for det enkelte medlem, er det vigtigt, at blokrådets medlemmer møder op en halv time før festerne starter. Så går det hele lynhurtigt og alle får en god aften. Oprydningen bagefter er heller ikke noget at tale om, når vi er så mange hænder. Hvad er så formålet med at have et blokråd? Der hersker vist ingen tvivl om, at børnene er meget glade for festerne, som de altid ser meget frem til i løbet af året. Alene derfor finder jeg, at blokrådet har sin berettigelse. Men derudover kan blokrådet være med til at knytte et samarbejde mellem lærere og forældre bedre sammen, i ønsket om at give vores børn nogle gode oplevelser forbundet med skolen. Blokrådet har endvidere været med til at friske op på omgivelserne i blokkens fællesrum. De arrangementer blokrådet står for, har ikke været underlagt de store forandringer gennem de seneste år, 16

17 men sidder du og brænder for noget, og er du fuld af idéer, så er det bare med at komme på banen! Ruth Olsen har igennem flere år været blokrådets faste holdepunkt og gjort et stort arbejde for at formidle kontakten mellem lærerne og blokrådet. Selvom det er os forældre, der står for de praktiske ting vedrørende de afholdte arrangementer, vil de kun være mulige at gennemføre med en hvis velvilje fra lærerne, som skal tage imod tilmeldinger og penge. Som forælder i blokrådet, har det været dejligt med Ruth Olsen som et sikkert bindeled, der trofast stiller op til møder og fester. En stor tak for det! Vi får også en hjælpende hånd fra skolens pedeller, der sørger for mørklægning, når der skal danses, og ophængning af tønder, når der skal spilles med musklerne. Også en tak til dem! Mig bekendt findes der dog kun et blokråd i blok A, men hvis der er ønske om det, ser jeg ingen hindring i, at der kan oprettes lignende blokråd i skolens andre blokke. Dybest set er det vel et spørgsmål om forældrenes interesse og indsats på området. Til slut en lille, stille bøn til de forældre, der ikke har mulighed eller lyst til selv at være aktive i blokrådet, men hvis børn nyder godt af blokrådets arbejde. I kan hjælpe os meget ved at overholde de tilmeldingsfrister, der står på sedlerne! Det er meget lettere at købe ind, når vi ved, hvor mange der kommer, og så er det også lettere at booke underholdning til den rigtige pris. 17

18 Kære Per! Af Annette (6.a) og Louise (6.b) Der er nogle af os, der har haft dig siden 1. klasse. Vi havde dig bl.a. i matematik, og vi havde det sjovt. Vi havde nogle bøger, hvor der var en del om nogle trolde, og så i de sidste 10 minutter af timen læste du noget om de trolde. Det var meget hyggeligt. Også fordi nu havde man lige koncentreret sig om de nye ting, så kunne man bare slappe af. Det var ligesom en godnathistorie, hvor man bare ikke skulle falde i søvn. Det var det samme ved juletid, der syntes du, at man skulle kunne»i østen stiger solen op«, da det er en meget god morgensang. Så hver morgen skulle vi synge det første vers. Vi kunne jo ikke resten. Det var også rigtig hyggeligt op til jul. Per elsker sine»høns«både dem han har på skolen og dem han har derhjemme! Nu har vi dig i idræt og sløjd. Vi har også haft dig i svømning. Det var dig, der lærte os at svømme, men du kan ikke tage hele æren, for Trine har nemlig også været med. Vi vil alle komme til at savne dig. Vi er glade for, at du har været på vores skole, og vi håber på, at du fortsat må have det godt. De varmeste hilsner fra dine elever på 6. årgang. 18

19 Nyt fra Internettet Gratis programmer! Brug ikke en formue på Micro- Softs kontorpakke, billedbehandlingsprogrammer m.m., for der findes gode alternativer - helt gratis! Konceptet hedder»open Source«og flagskibet hedder Open- Office, som fuldt ud er på højde med MicroSofts kontorpakke. Kontorpakken kan downloades gratis på og findes naturligvis på Dansk. Her vil vi nævne et par andregode gratis programmer under Open Source. Audacity Du kan optage lyde, afspille lyde, importere og eksportere WAV, AIFF, MP3 og andre formater. Brug Audacity til at redigere dine lyde ved at bruge Copy/Paste (med ubebrænset Fortryd), mixe spor sammen, eller lægge effekter på dine optagelse. Audacity har indbygget»amplitude envelope editor«, spektrogrammode og et frekvensanalysevindue. Programmet har indbyggede effekter, så som Bass Boost, Wahwah og»noise Removal«, og desuden understøtter det VST plug-ins. Photofiltre Photofiltre er et lille billedbehandlingsprogram, der løser 99 % af de opgaver vi som private brugere stiller til et billedbehandlingsprogram. Programmet er ikke Open Source, men det er gratis og nemt at bruge - i modsætning til fx Gimp, som er et program under Open Source, men meget»tungt«at anvende. Photofiltre kan downloades fra adressen og der findes et lille tillægsprogram med dansk oversættelse. Prøv selv! 19

20 Tre lækre sild savner alternativ overnatning Akvarier efterlyses! Har du et akvarium og/eller akvarieudstyr, som du vil forære til Karise Skole? Kontakt venligst Michael, Jørn eller Bo På forhånd tak!