Bedre rammer for erhvervsudviklingen - med ny erhvervsfremmestruktur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bedre rammer for erhvervsudviklingen - med ny erhvervsfremmestruktur"

Transkript

1 N A M M I N E R S O R N E R U L L U T I K 0 Q A RT U S SAT G R Ø N L A N D S H J E M M E ST Y R E Landsstyreområdet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked Januar 2005 Bedre rammer for erhvervsudviklingen - med ny erhvervsfremmestruktur Dynamik gennem kompetence og risikovillighed

2 Landsstyreområdet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked Bedre rammer for erhvervsudviklingen - med ny erhvervsfremmestruktur JANUAR

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord Hvorfor ny erhvervsfremmestruktur? Hvordan ser den nye erhvervsfremmestruktur ud? Indsats med udgangspunkt i iværksætteres og virksomheders behov One door-princip Samspillet mellem det nationale, regionale og lokale niveau Netværksdannelse som del af den offentlige erhvervsfremmeindsats Indsatsområderne ved den nye erhvervsfremmestruktur Strukturovervågning i forhold til den offentlige erhvervsfremmeindsats Erhvervsudviklingsselskabets ydelser Generelle ydelser over for iværksættere og virksomheder Innovation og udvikling Eksportfremme og markedsføring Kompetenceudvikling og organisation Analyse og dokumentation Information og Erhvervsudviklingsselskabet og turismefremmeaktiviteter Ventureselskabets ydelser Vurdering af en virksomhed eller et erhvervsprojekt Områder for ventureselskabets egenkapitalformidling Kompentenceudvikling Formidling omkring finansieringsstøtteordninger Bedre adgang til rådgivning og videncentre via et klippekortsystem Det basale klippekort Klippekort til eksportfremme og innovation Etablering af videncentre Information til iværksættere, virksomheder og rådgivere via nettet Andre erhvervsfremmeinitiativer Mindlab Branding Sektorprogram for uddannelse og erhvervsudvikling Erhvervsudviklingsdelen af sektorprogrammet Uddannelsesdelen af sektorprogrammet Implementering og tidsplan Sammenhænge i erhvervsfremmeindsatsen Erhvervsprojekter Tidsplan for implementering BEDRE RAMMER FOR ERHVERVSUDVIKLINGEN - MED NY ERHVERVSFREMMESTRUKTUR

4 Forord Landsstyrets beslutning om modernisering af erhvervsfremmestrukturen er resultatet af en flerårig proces, startende med forelæggelse af Redegørelse om erhvervsfremme for Landstinget på forårssamlingen Redegørelsen blev fulgt op med Erhvervsfremme - Strategi- og handlingsplan i juni 2002, Selvstyrekommissionens betænkning fra marts 2003 og dernæst af Landsstyreformandens og Statsministerens nedsættelse af Fællesudvalget vedrørende erhvervsudvikling i Grønland. Udvalget fremkom med en række konkrete anbefalinger i sin afsluttende rapport fra oktober Anbefalingerne har været af stor betydning for udformningen af det aktuelle forslag til modernisering af erhvervsfremmestrukturen. Den nye erhvervsfremmestruktur er samtidig tilpasset, så den udnytter de muligheder, der ligger i sektorprogrammet for uddannelse og erhvervsudvikling. Programmet blev aftalt mellem Hjemmestyret og Staten i forbindelse med bloktilskudsaftalen for De her beskrevne initiativer er alle indarbejdet i forslaget til finanslov for Jeg er som landsstyremedlem for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked glad for de mange bidrag i processen frem mod udformningen af den nye struktur. Det har været afgørende for, at denne nu kan virkeliggøres efter hensigten. Erhvervsfremmeindsatsen er ikke alene et anliggende for de centrale myndigheder. På generalforsamlingerne i Greenland Tourism a/s, Grønlands Turistråd og Sulisa A/S i 2004 anmodede Landsstyret de to selskaber om en aktiv medvirken til at implementere en ny erhvervsfremmestruktur fra 2005 og den deraf følgende omdannelse til henholdsvis et erhvervsudviklingsselskab og et ventureselskab. Begge selskaber har sammen med bl.a. kommunerne på turist- og erhvervsseminarer været med til at udforme ideerne bag den nye struktur, som forsøger at bevare det gode i den hidtidige struktur, men samtidig indebærer en omlægning, som tilstræber, at Grønland får endnu mere og målrettet erhvervsfremme for de samme penge. KANUKOKA har været en aktiv og konstruktiv medspiller i det indledende arbejde, ligesom KA- NUKOKA var i arbejdet med at forberede landstingsloven fra 2003 om kommunernes mulighed for at bidrage til erhvervsudviklingen. Denne lov er i lighed med moderniseringen af erhvervsfremmestrukturen udtryk for en nødvendig professionalisering af erhvervsudviklingsindsatsen med en klar rollefordeling, hvor den politiske hovedopgave er at fastlægge velegnede rammer for udvikling af erhvervslivet. Den nye struktur følger op på en række af de anbefalinger, som er kommet fra forskellig side, med hensyn til at skabe bedre rammer for iværksættere og virksomheder for herigennem at bidrage til at få udviklet et stærkere erhvervsliv gennem et bedre offentligt - privat samarbejde. Her kan blandt andet nævnes initiativet omkring etablering af videncentre i tilknytning til nogle af vore brancheskoler, herunder udvidelse af ARTEK-modellen til at omfatte fiskeri- og fødevareerhvervet. Med dette initiativ følges konkret op på en af Selvstyrekommissionens anbefalinger og et af målene i koalitionsaftalen på erhvervsområdet. Der er med denne nye erhvervsfremmestruktur fulgt op på andre af Selvstyrekommissionens anbefalinger omkring erhvervsudvikling. Flere af initiativerne giver bedre incitamenter til at opbygge nye kompetencer i vore virksomheder eksempelvis via joint-ventures og lettere adgang for virksomhederne til relevant ekstern ekspertise inden for innovation og eksport gennem etableringen af en ny klippekortsordning. Som et eksempel på et joint-venturearrangement under etablering kan nævnes en model for en kommerciel udnyttelse af den grønlandske biodiversitet gennem et samarbejde mellem Sulisa A/S, en dansk højteknologisk virksomhed og Fiskeindustriskolen, ATI. BEDRE RAMMER FOR ERHVERVSUDVIKLINGEN - MED NY ERHVERVSFREMMESTRUKTUR 3

5 Strukturen indebærer, at viden i højere grad forankres her i landet, blandt andet som følge af, at klippekortordningen ventes at øge brugen af herboende konsulenter. Ligeledes vil den nye erhvervsfremmestruktur blandt andet kunne understøtte indgåelse af joint-ventures og føre til spin-off effekter i forhold til nogle af vore styrkepositioner. Dette kunne eksempelvis være i forhold til turisme- og fiskerisektoren eller råstofområdet, hvor der synes at være muligheder for etablering af nye eller at øge aktiviteter på tilgrænsende områder. Det ligger endvidere i Selvstyrekommissionens betænkning, at de hjemmestyreejede virksomheder og det offentlige i højere grad skal koncentrere sig om sine kerneopgaver. Dette vil give grobund for en øget aktivitet i den private sektor og dermed enten give anledning til etablering af nye virksomheder eller udvikling af bestående virksomheder. En sådan proces stiller krav om tilstedeværelse af de fornødne kompetencer og af risikovillig kapital, som netop er to af hovedindsatsområderne i den nye erhvervsfremmestruktur. Det er mit håb og min vision, at vort land med gennemførelsen af den nye erhvervsfremmestruktur og den øgede dynamik og vækst vil komme til at stå bedre rustet til at møde de globale udfordringer - og opfylde de krav, der må stilles til større økonomisk selvbårenhed i forbindelse med den fortsatte selvstyreproces. Johan Lund Olsen December BEDRE RAMMER FOR ERHVERVSUDVIKLINGEN - MED NY ERHVERVSFREMMESTRUKTUR

6 Hvorfor ny erhvervsfremmestruktur? Globaliseringen af verdensøkonomien og verdenshandelen stiller stadig større krav til det enkelte lands konkurrencedygtighed og omstillingsevne - og dermed til de enkelte virksomheder om konstant udvikling af deres produkter og markeder. Kun derigennem kan indtjeningen opretholdes og udvides med det resultat, at det økonomiske fundament for samfundsudviklingen styrkes. Med andre ord Uden erhvervsudvikling ingen velfærdsudvikling - som rapporten fra Fællesudvalget for erhvervsudvikling hedder. Grønlands økonomi er i dag domineret af en enkelt sektor, fiskeriet - og af store tilskud udefra. Rejefiskeriet står i disse år i en vanskelig konkurrencesituation med voksende udbud af og faldende priser på rejer. Behov for udvikling af de øvrige erhvervssektorer er stadig mere påkrævet. Turismen har oplevet en positiv vækst gennem de seneste år, men bidrager endnu kun i mindre omfang til samfundshusholdningen, og øvrige eksportindtægter er endnu meget små. Den gode udvikling turisterhvervet er inde i, skal derfor søges udnyttet til at skabe yderligere fremgang. Det er kun en beskeden landbaseret industri, der kan tage kampen op om hjemmemarkedet og eventuelt afsætte sine produkter på eksportmarkederne. Grønland har dog potentialer for at udvikle nye produkter og virksomheder, men det kræver en målrettet indsats med øget inddragelse af blandt andet videnmiljøer. Til gengæld ser det nu ud til, at de store investeringer i at udvikle råstofsektoren begynder at give sig udslag i etablering af flere miner. Størrelsen af de samfundsmæssige gevinster herved afhænger især af to forhold. Dels i hvor stor udstrækning det lykkes for hjemlige virksomheder at blive egentlige aktører eller underleverandører til mineindustrien, dels af arbejdsmarkedsindsatsen for at sikre en stor andel af grønlandsk beskæftigelse af de nye arbejdspladser inden for sektoren. Et fælles træk ved disse udviklingspotentialer er, at forudsætningen for at udnytte dem er gode rammebetingelser, bevidst satsning på kompetenceudvikling samt adgang til risikovillig kapital. Landets enorme udstrækning, den begrænsede infrastruktur og klimaet gør det naturligvis vanskeligt at skabe en dynamisk erhvervsudvikling. Derfor er det ekstra vigtigt, at der især satses på de indsatsområder, hvor Grønland har eller kan skabe sig fordele sammenlignet med andre lande. Den offentlige sektors rolle er ikke at være ansvarlig for udviklingen af de enkelte virksomheder, men det er Grønlands Hjemmestyres og kommunernes pligt at skabe de bedst mulige rammer for erhvervsudviklingen. Det forudsætter, at uddannelsesforholdene både i folkeskolen og på de videregående uddannelser er i orden og stadig udvikles i takt med nye behov opstår. Det stiller krav om, at kommunerne arbejder sammen regionalt på de områder, hvor der kan opnås fælles fordele synergieffekter. Det kræver også, at erhvervslivet og dets organisationer formulerer sine behov over for det offentlige, og at erhvervslivet på det overordnede plan planlægger og handler langsigtet sammen med det offentlige for at udnytte de muligheder, der er for at styrke erhvervsudviklingen. Sammenfattende skal den nye struktur bidrage til en flerstrenget erhvervsstruktur styrkelse af den regionale og kommunale erhvervsfremmeindsats forøgelse af antallet af virksomheder, der er eksportorienterede stimulering af virksomheder, der kan tage konkurrencen op om hjemmemarkedet og herigennem skabe øget dynamik i det hjemlige erhvervsliv støtte til mere produktudvikling og styrket indsats omkring innovationsmiljøer, så der kan indbygges ny viden i produkter og serviceydelser og derved skabes produkter med højere værdi for virksomhederne til gavn for eksporten bedre adgang for iværksættere og virksomheder til relevant information om erhvervsfremmetiltag, etableringsregler, finansiering, eksportordninger mv. BEDRE RAMMER FOR ERHVERVSUDVIKLINGEN - MED NY ERHVERVSFREMMESTRUKTUR 5

7 Virksomheder og iværksættere har forskellige rådgivnings- og finansieringsbehov i løbet af deres livscyklus fra idéfasen til generationsskiftet, se figuren nedenfor. Idéfasen Likvidation IVÆRKSÆTTEREN / VIRKSOMHEDEN Vækstfasen Generationsskifte Planlægningsfasen Etableringsfasen Konsolideringsfasen Udviklingsfasen Iværksætteren med den gode ide på tegnebrættet har naturligvis helt andre behov for rådgivning end den virksomhedsindehaver, som vil satse på eksport eller som står overfor at skulle gennemføre et generationsskifte. Også finansielt er der forskellige behov. Iværksætteren har ofte behov for økonomisk støtte til udvikling af sin ide i projekt- eller planlægningsfasen. I forbindelse med satsning på eksport eller et generationsskifte kan der være behov for en helt anden type finansiering. Den nye erhvervsfremmestruktur tilstræber at kunne trække på rådgivning fra professionelle rådgivere og videncentre på områder, hvor erhvervsudviklingsselskabet ikke selv har en kompetence. Dette kan blandt ske ved at medfinansiere køb af eksterne rådgivningsydelser til at dække nogle af disse forskellige rådgivningsbehov. Desuden skal der åbnes adgang til risikovillig finansiering til lovende projekter via den nye struktur. Dette vil typisk ske i samarbejde mellem ventureselskabet og det private kapitalmarked. Det væsentlige er, at den gode idé ikke bliver tabt på gulvet eller den veletablerede virksomhed må lukke i forbindelse med eksempelvis generationsskifte på grund af utilstrækkelige rådgivnings- eller finansieringsmuligheder. Som led i det videre arbejde omkring erhvervsfremmeindsatsen vil der derfor blive gennemført en evaluering af de eksisterende landskassefinansierede finansieringsstøtteordninger for at afdække, om de virker efter hensigten og er tilstrækkelige. Dette arbejde vil blive søgt gennemført i løbet af BEDRE RAMMER FOR ERHVERVSUDVIKLINGEN - MED NY ERHVERVSFREMMESTRUKTUR

8 Hvordan ser den nye erhvervsfremmestruktur ud? Den nye struktur tager på nationalt niveau især afsæt i to selskaber med hvert sit virkefelt et erhvervsudviklingsselskab og et kapitalformidlingsselskab (ventureselskab). De to selskaber er nærmere beskrevet i de næstfølgende kapitler. INDSATS MED UDGANGSPUNKT I IVÆRKSÆTTERES OG VIRKSOMHEDERS BEHOV Iværksætterens eller virksomhedens aktuelle behov er afgørende for, hvilket af de to selskaber, man skal henvende sig til Du skal til Erhvervsudviklingsselskabet, hvis Du skal til Ventureselskabet, hvis Du vil have rådgivning om, hvordan du bedst får realiseret din gode idé, hvordan du etablerer en virksomhed, udarbejder forretningsplan etc. Du vil have rådgivning omkring drift af din nystartede virksomhed (salg, økonomistyring, kommunikation, kontrakter m.v.) Du vil have rådgivning omkring innovation og eksportfremme Du vil have udført særlige opgaver, eksempelvis til konkrete marketingaktiviteter i relation til turisme. Her kan du komme til at betale for at dække rehvervsudviklingsselskabets omkostninger på den givne aktivitet. Du mangler tålmodig, risikovillig kapital til virksomheden eller projektet, der vurderes at have et økonomisk bæredygtigt udviklingspotentiale Du sammen med behovet for at få tilført risikovillig kapital har behov for management- og bestyrelsesrådgivning eller generationsskifte, herunder rådgivning omkring rationalisering og overordnet økonomistyring. Du har behov for at få formidlet adgang til udenlandske programstøttemidler til erhvervsudviklingstiltag BEDRE RAMMER FOR ERHVERVSUDVIKLINGEN - MED NY ERHVERVSFREMMESTRUKTUR 7

9 Erhvervsudviklingsselskabets overordnede vision er gennem kompetenceopbygning og kvalificeret rådgivning at fremme et konkurrencedygtigt og differentieret erhvervsliv, som bidrager til øget værditilvækst i samfundet og medvirker til opbygningen af en selvbærende økonomi. Dette skal ske ved at udvikle en større ikke-subsidieret produktion af varer og tjenesteydelser, der kan medvirke til at bane vejen for grønlandsk selvstændighed. Erhvervsudviklingsselskabet vil tage sig af rådgivning af iværksættere og landbaserede erhverv i øvrigt (turisme, produktionsvirksomheder, servicevirksomheder m.v.), der har et eksportpotentiale eller vækstpotentiale på hjemmemarkedet. (se side 13) kan via den såkaldte klippekortsordning for basal rådgivning af iværksættere, virksomheder under omstilling o.l. henholdsvis stille ekstern ekspertbistand til rådighed, når det drejer sig om innovation eller eksport. (se side 21) kan efter det såkaldte paraplykoncept - tilbyde kommuner og regionale samarbejdsorganisationer hjælp til at udvikle regionalt samarbejde på erhvervsområdet og kan indgå en servicekontrakt om ansættelse og videreuddannelse af erhvervs- og turistchefer og konsulenter. (se side 10) Ventureselskabets overordnede vision er at bidrage til udvikling af et flerstrenget, vækstorienteret og kapitalstærkt grønlandsk erhvervsliv. Dette skal ske ved at stille risikovillig, tålmodig og kompetent kapital til rådighed for virksomhederne. Ventureselskabet skal kunne foretage investeringer i projekter og virksomheder, der har et udviklingspotentiale inden for alle sektorer. (se side 17) skal kunne gå ind i virksomhedsfusioner og generationsskifter og herunder medvirke til kompetenceudvikling i sine porteføljevirksomheder, blandt andet i forhold til eksport og innovation. (se side 19) Skal efter aftale med Grønlands Hjemmestyre kunne vurdere og foretage indstillinger vedrørende ansøgninger til finansieringsstøtteordninger med relation til udvikling af det grønlandske erhvervsliv samt kunne stå for formidling vedrørende internationale programsamarbejder. (se side 20) ONE DOOR-PRINCIP Via en fælles webside vil der blive etableret one door indgang til de to selskaber og til myndighedsbehandlingen i Grønlands Hjemmestyre. På websiden skal iværksætteren eller den etablerede virksomhed blandt andet let kunne finde vej til de rigtige rådgivnings- og finansieringsmuligheder. Hjemmesiden udbygges med et virtuelt center, hvor iværksættere, etablerede virksomheder og andre kan udveksle informationer, ideer og synspunkter og skabe netværk. Indholdet af hjemmesiden beskrives nærmere i et selvstændigt afsnit (se side 16). De to selskaber dannes ved en omdannelse af Greenland Tourism a/s, Grønlands Turistråd henholdsvis Sulisa A/S. Det vil betyde en ændret fordeling af opgaverne mellem de to kendte selskaber samt en række nye tilbud om rådgivning og finansiering via disse selskaber. Selve omdannelsesfasen vil indebære, at ansvaret for håndteringen af nogle konkrete projekter vil skulle flyttes 8 BEDRE RAMMER FOR ERHVERVSUDVIKLINGEN - MED NY ERHVERVSFREMMESTRUKTUR

10 fra det ene til det andet selskab. Dette vil ske på en måde, så de pågældende iværksættere og virksomheder så vidt muligt ikke kommer til at opleve ulemper i forbindelse hermed. Overordnet vil iværksætteren opleve, at modningen af projekter og ideer vil ske i erhvervsudviklingsselskabets regi eventuelt lokalt eller regionalt. Først herefter vil ventureselskabet eventuelt kunne tage over og gå ind i de pågældende projekter med risikovillig kapital eller kunne formidle adgang til egnede programsamarbejder. SAMSPILLET MELLEM DET NATIONALE, REGIONALE OG LOKALE NIVEAU Ansvaret for erhvervsudviklingen er ikke alene et anliggende for de nationale myndigheder og selskaber, men et fælles ansvar, som en række interessenter tilsammen skal løfte. Derfor skal den grønlandske erhvervsudvikling forankres på 3 niveauer. Den tredelte forankring af erhvervsfremmeindsatsen har følgende hovedaktører: Nationalt via erhvervsudviklingsselskabet og ventureselskabet, Regionalt via tværkommunale initiativer eller selskaber f. eks. Destinationsselskaber. Lokalt via kommunen og lokale erhvervsråd. Der stiles mod en klar rollefordeling efter følgende model: Rollefordeling i erhvervsfremmeindsatsen Det nationale niveau tager sig af serviceringen af iværksættere og virksomheder, som er i færd med at udvikle - eller allerede arbejder med - produktion af varer og tjenesteydelser, som har et eksportpotentiale. Det nationale niveau servicerer virksomheder med sigte på hjemmemarkedsproduktion og innovative virksomheder. Det regionale niveau tager sig af koordinationen af tværkommunale erhvervsudviklingsprojekter, rådgivning i forhold til lokale virksomheder og fungerer som bindeleddet mellem det nationale og lokale niveau. Det regionale niveau kan med fordel være tæt forbundet med det nationale erhvervsudviklingsselskab, for at sikre et konstant flow af informationer begge veje. Det regionale niveau kan også bidrage til at udvikle nye projekter af interesse for ventureselskabet. Det lokale niveau tager sig af lokale virksomheder, der opererer inden for kommunegrænsen med et egentligt markedspotentiale. Det lokale niveau indgår i netværk med de andre niveauer for at sikre videndeling og erfaringsudveksling. BEDRE RAMMER FOR ERHVERVSUDVIKLINGEN - MED NY ERHVERVSFREMMESTRUKTUR 9

11 NETVÆRKSDANNELSE SOM DEL AF DEN OFFENTLIGE ERHVERVSFREMMEINDSATS For at stimulere regionale netværksdannelser og konkrete erhvervsudviklingssamarbejder er der udviklet et nyt koncept kaldet paraplykonceptet. Erhvervsudviklingsselskabet udgør paraplyens top Netværksdannelse kan understøttes via finansloven gennem den såkaldte Nukiit-ordning, som har til formål at fremme regional udvikling og lokal forankring. I strukturen er der taget højde for såvel lokale og regionale behov som hensynet til, at der bør være ét sted, hvor den mest indgående viden og kompetence er samlet. Lokale turist- og erhvervschefer udgør paralyens stivere Erhvervslivet dækkes af den udslåede paraply En tæt dialog og kompetenceudvikling på alle tre niveauer skal sikre en opbygning af kompetencer i regionale og lokale strukturer, og dermed en gradvis regionalisering af kompetencen og initiativerne i forhold til udvikling af nye erhvervsfremmeinitiativer i regionerne. Den primære produktion i fiskeri-, fangst- og landbrugserhvervet og råstofsektoren dækkes indtil videre ikke af erhvervsudviklingsselskabets rådgivning. På disse områder fortsætter de etablerede strukturer omkring erhvervsudvikling. Dog vil spin-off effekter fra råstofsektoren i form af eksempelvis etablering og udvikling af virksomheder inden for andre erhverv, der leverer serviceydelser i relation til råstofaktiviteter kunne serviceres af erhvervsudviklingsselskabet på lige fod med andre erhverv. Tilsvarende vil virksomheder, der beskæftiger sig med eksport af is & vand kunne trække på de rådgivningstilbud, der er tilgængelig fra erhvervsudviklingsselskabet, blandt andet fordi erhvervsudviklingsselskabet vil opbygge kompetencer omkring eksportfremme gennem samarbejdsrelationer med Danmarks Eksportråd. Erhvervsudviklingsselskabet forventes derfor at tage initiativ til at afdække mulige samarbejdsområder med aktører, der beskæftiger sig med udvikling af den primære produktion i fiskeri-, fangst- og landbrugserhvervet og råstofsektoren, så der dels undgås overlap mellem aktørerne, dels kan gennemføres relevante samarbejdsprojekter parterne imellem. Ventureselskabet står frit for at kunne gå ind med kapital i projekter og virksomheder inden for alle sektorer. Det afgørende for selskabet vil være de konkrete projekters potentiale og selskabets egne økonomiske muligheder. Ventureselskabet fungerer alene på kommerciel basis og vil eksempelvis ikke give tilskud til erhvervsprojekter, men vil kunne bidrage til at administrere erhvervsfremmeordninger. (se side 20). Det vil være en naturlig del af ventureselskabets opgaver at drive opsøgende virksomhed og herunder sikre sig en løbende dialog med de forskellige erhvervsområder med henblik på at finde relevante investeringsobjekter i form af lovende erhvervsprojekter. Ventureselskabet vil naturligt søge at etablere et netværk med nøgleaktører inden for de respektive sektorer og på forskellige geografiske niveauer for til stadighed at få viden om potentielle investeringsprojekter. 10 BEDRE RAMMER FOR ERHVERVSUDVIKLINGEN - MED NY ERHVERVSFREMMESTRUKTUR

12 INDSATSOMRÅDERNE VED DEN NYE ERHVERVSFREMMESTRUKTUR I nedenstående figur er der samlet op på de indsatsområder, der indgår i den nye erhvervsfremmestruktur. Indsatsområder i erhvervsfremme VÆKST RÅDGIVNING INNOVATION Indsatsområder ved erhvervsfremmestruktur Adgang til den rette rådgivning Mere målrettet kapitalformidling Bedre rammer for innovation Flere succesfulde etableringer af virksomheder Lettere adgang til risikovilling kapital Bedre samarbejde mellem videninstitutioner Uddannelsestiltag for at øge kompetencer hos Iværksættere Flere eksportvirksomheder via eksportfremmeindsats Lettere adgang til professionel rådgivning Større mulighed for at få formidlet programstøttemidler Bedre adgang til finansiering ved innovation, ekspansion og eksportorienteret vækst Bedre samordning af innovation Bedre adgang til støtte ved innovation fra videninstitutioner Brancheskoler som videncentre Dannelse af netværk og erfaringsudveksling BEDRE RAMMER FOR ERHVERVSUDVIKLINGEN - MED NY ERHVERVSFREMMESTRUKTUR 11

13 STRUKTUROVERVÅGNING I FORHOLD TIL DEN OFFENTLIGE ERHVERVSFREMMEINDSATS Som inden for andre sektorer vil der naturligt i de kommende år også blive stillet krav om at få viden om virkningerne af erhvervsfremmeindsatsen. En forudsætning for dette er, at der i relation til større aktiviteter opstilles målbare mål og sikres en jævnlig afrapportering i forhold til disse. Dette vil iblandt andet skulle ske via servicekontrakter omkring erhvervsfremme og i relation til støtteordninger på erhvervsområdet. Det vil ligeledes være naturligt at tilskynde til, at der opstilles mål og finder en afrapportering sted omkring den lokale og regionale indsats. Hertil kommer, at der som en integreret del af sektorprogrammet for uddannelse og erhvervsudvikling skal finde en evaluering sted af de heraf omfattede initiativer. En sådan strukturovervågning af den offentlige erhvervsfremmeindsats kan bidrage til at målrette aktiviteterne bedre og foretage eventuelle korrektioner heri efter behov. Erhvervsfremmeindsatsen kan dog ikke ses isoleret, idet virkningen heraf er afhængig af politikker og strategier for en række andre sektorer. Der skal derfor i de kommende år udvikles bedre redskaber til at måle effekten, som tager højde herfor samt formuleres målbare mål. 12 BEDRE RAMMER FOR ERHVERVSUDVIKLINGEN - MED NY ERHVERVSFREMMESTRUKTUR

14 Erhvervsudviklingsselskabets ydelser Erhvervsudviklingsselskabets ydelser vil have fokus på følgende ydelser: Rådgivningsydelser af generel karakter over for iværksættere og virksomheder Innovation og udvikling Eksportfremme og markedsføring Kompetenceudvikling og organisation Analyse og dokumentation Information Generelle ydelser over for iværksættere og virksomheder juridisk og økonomisk rådgivning målrettet virksomheders drift og optimering heraf iværksætterkonsulentordning rådgivning for iværksættere i opstartsfasen klippekortordning bevilge og administrere klippekort til iværksættere, og varetage rådgivning i forhold til anvendelse af klippekortet i relation til iværksætteri bistand i forhold til udvikling af forretningsplaner/forretningskoncepter bistand ved udformning af projektbeskrivelser i forhold til ansøgning om produktudviklingsstøtte, garantistillelser mv. netværksdannelser etablere samarbejder mellem virksomheder på tværs af kommuner og på tværs af brancher i forhold til såvel eksportfremmende som hjemmemarkedsorienterede aktiviteter medvirke til oprettelse og vedligehold af erfa-grupper samt skabe adgang til et virtuelt erfacenter på den fælles web-site mentorordning bidrag til udvikling og administration af en mentorordning for iværksætterfirmaer (via klippekortordningen) rådgivning i forbindelse med udenlandske virksomheders etablering i Grønland eksportvejledning målrettet virksomheder, som ønsker at eksportere varer eller tjenesteydelser til udlandet outfitterordningen varetage administration og vedligehold/udvikling af ordningen i samarbejde med outfitterrådet Det er ikke hensigten, at erhvervsudviklingsselskabet selv skal give avanceret juridisk eller økonomisk rådgivning i konkurrence med den private rådgivningssektor, herunder advokater og revisorer. Via den kommende klippekortordning skal det derimod være muligt at få formidlet professionel rådgivning på disse områder gennem erhvervsudviklingsselskabet. BEDRE RAMMER FOR ERHVERVSUDVIKLINGEN - MED NY ERHVERVSFREMMESTRUKTUR 13

15 Innovation og udvikling innovationsprocesser i forhold til opstart af nye projekter/produkter bevilge og administrere klippekort til iværksættere og virksomheder samt rådgive i forhold til anvendelse af innovationsklippekortet informationsformidling om innovation og produktudvikling til erhvervet generelt kontakt til forskningsmiljøer i ind- og udland (ARTEK m.v.) Mind Lab et idéudviklingsforum omkring innovative processer kontakt og videnudveksling med ventureselskabet om innovative projekter bistand i forhold til konceptudvikling udvide turisthøjsæsonen med skulder- og ydersæsoner for at udnytte kapaciteten bedre udvikle nye oplevelsesprodukter med fokus på høj og skuldersæsonerne beskytte og udvikle natur- og kulturværdier I forhold til innovation og udvikling kan klippekortsystemet også bane vejen for, at virksomheder og iværksættere lettere kan få adgang til relevant professionel rådgivning gennem erhvervsudviklingsselskabet. Eksportfremme og markedsføring eksportrådgivning generelt bevilge og administrere klippekort vedrørende adgang til eksportfremme bidrage til brandingstrategi for Grønland bidrage til koordination af tværgående events og eksportfremstød rådgivning i forhold til markedsanalyser og brancheinformation partnersøgning og -identifikation generel markedsføring af Grønland i relation til turisme øge kendskabet til Grønland for at nå nye markeder og segmenter i relation til turisme pressebearbejdning journalistrejser agentservice informationsmøder Klippekortordningen vil ligeledes kunne benyttes i forbindelse med virksomheders eksportinitiativer, blandt andet til at købe specialiseret rådgivning og markedsinformation via det danske eksportfremmesystem i Danmarks Eksportråd. 14 BEDRE RAMMER FOR ERHVERVSUDVIKLINGEN - MED NY ERHVERVSFREMMESTRUKTUR

16 Kompetenceudvikling og organisation medvirke til udvikling af kurser i virksomhedsdrift/virksomhedsledelse i samarbejde med relevante parter bl.a. Handelsskolen. bidrage til udformning af iværksætterkurser sammen med bl.a. Handelsskolen, herunder medvirke til udvikling og implementering af e-læring. planlægge seminarer for erhvervs- og turistchefer kompetenceudviklingsinitiativer målrettet erhvervs- og turistchefer i samarbejde med relevante parter. dialogforum for erhvervs- og turistchefer via intranetløsning udvikle erfa-grupper på tværs af regionerne varetage kontakt til uddannelsesinstitutionerne medvirke til udvikling af kurser indenfor turist- og serviceerhvervene i samarbejde med blandt andet INUILI og Handelsskolen. øge kvalitet af turistprodukter via klassifikations- og autorisationsordninger medvirke til at fremme lederudvikling i erhvervslivet generelt rådgivning i forhold til udvekslings/praktikantordninger i ind- og udland koordinere kompetenceudviklingsinitiativer med relevante brancheskoler, ventureselskabet og private aktører. Viden bliver i stigende grad en vigtig faktor i forbindelse med erhvervsudvikling. Derfor vil erhvervsudviklingsselskabet bidrage sammen med blandt andet Handelsskolen i Nuuk og andre relevante aktører til at opprioritere indsatsen på dette område. Analyse og dokumentation dokumentation af effekten af erhvervsfremmeindsatsen formidling af økonomisk og statistisk information til blandt andet erhvervslivet gennemførelse af mindre analyser, der kan vejlede erhvervslivet gennemførelse af analyser af turismen og dennes betydning for Grønland med henblik på at sikre en fortsat udvikling En større erhvervsfremmeindsats stiller øgede krav til forbedring af analyse- og dokumentationskapaciteten fra såvel de bevilgende myndigheders side som fra brugerne af ydelserne. Der skal derfor i de kommende år udvikles bedre redskaber til at måle effekten og formuleres målbare mål for indsatsen sammen med relevante parter. BEDRE RAMMER FOR ERHVERVSUDVIKLINGEN - MED NY ERHVERVSFREMMESTRUKTUR 15

17 Information og www løbende formidling af information om erhvervsfremmeindsatsen i Grønland udgivelse af informationsmateriale om erhvervsfremmeindsatsen og -udviklingen, herunder nyhedsbreve, indstiksaviser mv. rådgivning i forbindelse med kommunikation specifik informationsformidling til virksomheder in-house produktion af selskabets egne brochurer og informationsmaterialer bidrag til produktion af brochurer, annoncer, foldere, skilte-reklamer m.v. medvirke til opbygning af fælles webportaler for erhvervsfremme bidrag til drift af (ny hjemmeside ifm. branding) drift af og branchesider for selskabet (ny fælles webportal) løbende vedligehold og udvikling af erhvervsfremmeportaler øge befolkningens viden om turismen og dens muligheder bidrage til at øge befolkningens viden om nye markeder, tendenser og segmenter med henblik på øget eksport Erhvervsudviklingsselskabet vil skulle løfte de markedsførings- og formidlingsopgaver, der varetages i Greenland Tourism a/s, Grønlands Turistråd omkring markedsføring. Selskabet skal også kunne vejlede virksomheder inden for andre brancher om kommunikation samt forestå en mere generel formidling om erhvervsfremme. ERHVERVSUDVIKLINGSSELSKABET OG TURISMEFREMMEAKTIVITETER I forhold til turismeerhvervet og omverdenen vil erhvervsudviklingsselskabet også anvende Greenland Tourism a/s, Grønlands Turistråd som binavn. Markedsføringsopgaver i Grønland og internationalt såvel som andre turismefremmeaktiviteter vil ikke blive påvirket af den nye selskabsdannelse. På uddannelses- og rådgivningsområdet indenfor turisme vil der skulle ske en opprioritering, som yderligere vil forbedre udviklingsmulighederne inden for turisme. 16 BEDRE RAMMER FOR ERHVERVSUDVIKLINGEN - MED NY ERHVERVSFREMMESTRUKTUR

18 Ventureselskabets ydelser Ventureselskabets primære kerneydelser er på kommercielle vilkår at formidle tålmodig, risikovillig kapital til virksomheder/projekter, der vurderes at have et økonomisk bæredygtigt udviklingspotentiale. Dernæst vil der i direkte tilknytning til ventureselskabets investeringer være behov for at kunne gå ind med konkret rådgivning, blandt andet indenfor management- og bestyrelsesrådgivning omkring virksomhedsfusioner, overordnet økonomistyring samt rådgivning indenfor eksportfremme og innovation. Ventureselskabet vil på baggrund af en aftale med Grønlands Hjemmestyre kunne formidle information m.v. om forskellige programsamarbejder af relevans for virksomheder, herunder EU-programmer med sigte på erhvervsfremme. VURDERING AF EN VIRKSOMHED ELLER ET ERHVERVSPROJEKT Ventureselskabet baserer udelukkende sin kapitalformidling på en konkret vurdering af en given virksomhed eller et projekt. Ventureselskabets vurdering af et projekt tager udgangspunkt i følgende: virksomhedens / projektets idegrundlag budgetter inkl. budgetforudsætninger, samt følsomhedsanalyser produktions- og markedsføringsplan, samt beskrivelse af leverandør- og kundeforhold virksomhedens kapitalgrundlag ejerens/medarbejdernes kompetencer/forudsætninger strategiske overvejelser markedspotentiale og distributionssystemer/kanaler Det er ikke selskabets ansvar at tilvejebringe det nødvendige beslutningsgrundlag fra bunden i forhold til de enkelte projekter. Denne opgave er virksomhederne / projektmagerne selv ansvarlige for, men kan få hjælp hertil fra blandt andre erhvervsudviklingsselskabet og det regionale niveau samt de private rådgivere, jf. også klippekortordningen. Et eventuelt indskud af egenkapital i udviklingen af et erhvervsprojekt skal derfor heller ikke opfattes som egentlig støtte. Indskuddet vil tage afsæt i ventureselskabets overvejelser om selve projektets udviklingspotentiale. BEDRE RAMMER FOR ERHVERVSUDVIKLINGEN - MED NY ERHVERVSFREMMESTRUKTUR 17

19 Venturekapital: Investeringskapital eller spekulationskapital, hvor risikoen for tab er relativt høj, men hvor der til gengæld er mulighed for stort afkast. Investeringerne kan i nogle situationer være langtidsinvesteringer, hvor der er tale om at binde en større del af ventureselskabets egenkapital lang tid i forventning om eventuel gevinst mange år frem i tiden. Sådanne investeringer er meget almindelige indenfor råstofsektoren, i innovationsselskaber og lign. Der er således tale om risikovillig og tålmodig kapital. Som der også er redegjort for i Redegørelsen om erhvervsfremme fra 2002, finansierer venturekapital normal mere risikofyldte faser i et erhvervsprojekt end sædvanlig bank- eller anden udlånskapital kan finansiere. Ventureselskab: Et ventureselskab er et investeringsselskab, som i modsætning til andre selskaber med et finansielt sigte investerer i mere risikofyldte projekter ud fra en samlet vurdering og forretningsmæssige hensyn. Selskabets investeringsportefølje er normalt spredt for at minimere risikoen for at tab i een sektor kan true ventureselskabets eksistens (æggene skal altså placeres i flere kurve og ikke samlet i een enkelt kurv). Således sikres, at eventuelt tab i det ene selskab ikke kan gøre skade på selskabets samlede investeringsportefølje. Da risikoen ved investeringerne er højere end for banker og andre finansieringskilder, må selskabet kalkulere med et vist tab i nogle af investeringerne - tab som nødvendigvis må bæres af andre succesfulde investeringer. Derfor må selskabet optimere sin investeringsportefølje således at afkast (gevinst) og risiko (tab) er afstemt med hinanden. Typisk vil et ventureselskab også adskille sig fra andre finansieringskilder ved at gå væsentlig mere aktivt ind i bestyrelsesarbejdet i de selskaber, der investeres i, og ved at deltage aktivt i kvalificeringen af såvel ledelse som bestyrelse. Vensureselskabet vil også være indstillet på at trække sig ud, når porteføljeselskabet kan klare sig selv og kan opnå en for selskabets drift billigere finansiering. Der er på denne måde tale om et selskab, der tjener høje renter af sin investerede kapital, men samtidig løber en større risiko og deltager aktivt i opbygning af selskabet og opkvalificering af selskabets ledelse. Et rådgivningsselskab kan ikke operere på grundlag af sådanne forretningsprincipper, idet et sådant selskab ikke bør være investor i nogle af de selskaber, som det har til opgave at rådgive. Noget sådant ville stille selskabet i en uheldig dobbeltrolle, som ville gøre det vanskeligt at udfylde sin rolle som en uvildig rådgivningsinstans. I den nye erhvervsfremmestruktur er de to selskabers kompetencer således komplementære. 18 BEDRE RAMMER FOR ERHVERVSUDVIKLINGEN - MED NY ERHVERVSFREMMESTRUKTUR

20 OMRÅDER FOR VENTURESELSKABETS EGENKAPITALFORMIDLING Ventureselskabets kapitalformidling vil kunne finde sted i flere situationer. Dette vil typisk kunne ske inden for følgende områder: Potentielle investeringsobjekter for ventureselskabet Ny virksomhed - Forretningsidéen har stort udviklingspotentiale, men er samtidig ikke uden risiko, f.eks. pga. usikkerhed om afsætningsgrundlag eller råvareressource. Produktudvikling - Virksomheden/projektet kan nå nye markeder eller forbedre afsætningen/indtjeningen på bestående markeder gennem en målrettet satsning på udvikling af eksisterende produkter eller investering i udvikling af nye produkter. Virksomhedsudvikling - Virksomheden har behov for at investere i strukturelle ændringer, f.eks. etablering af nyt forretningsområde eller opkøb af anden virksomhed. Teknologisk udvikling - Effektiviseringsgevinster, f.eks. ved investering i nye produktionsmetoder eller etablering af nye IT-systemer. Nye markeder - Virksomheden vil satse på nye markeder eller afsætningskanaler, der eventuelt stiller krav til en ekstraordinær markedsføringsindsats typisk ved satsning på eksport. Generationsskifte - Virksomhedens hidtidige ejer ønsker at kunne trække sin (ofte illikvide) formue ud af virksomheden, mens den nye ejer skal kunne overtage virksomheden med anlægsaktiver og goodwill fra kundekredsen, leverandører og medarbejdere i behold. Midlertidig krise - Virksomheden, der principielt har et sundt forretningsgrundlag, gennemlever/har gennemlevet en krise, men mangler kapital til at komme videre. Når ventureselskabet stiller kapital til rådighed i ovennævnte situationer vil det i udgangspunktet ske som egenkapitalformidling i form af indskudskapital eller ansvarlig lånekapital. Ventureselskabet skal ikke være en konkurrent til banker og andre fremmedkapitalformidlere. Ventureselskabet vil typisk gå ind med kapital, før det er muligt at tilvejebringe traditionelt fremmedfinansiering via banker. KOMPETENCEUDVIKLING Ventureselskabet vil arbejde med kompetenceudvikling i de virksomheder selskabet har foretaget investeringer i, for herigennem at kunne sikre et højt afkast af sine investeringer. En strukturering af denne kompetenceudviklingsindsats kan blandt andet ske ved, at ventureselskabet får et netværk af eksterne samarbejdspartnere, der kan varetage dele af selskabets rådgivning og andre opgaver i tilknytning til selskabets investeringspleje. Ventureselskabet vil deltage aktivt i bestyrelsesarbejdet i bestyrelserne i de virksomheder, selskabet har investeret i. Dette vil også indebære, at porteføljevirksomhederne så vidt muligt kommer til at anvende de for Grønland udarbejdede anbefalinger for god selskabsledelse. BEDRE RAMMER FOR ERHVERVSUDVIKLINGEN - MED NY ERHVERVSFREMMESTRUKTUR 19

21 FORMIDLING OMKRING FINANSIERINGSSTØTTEORDNINGER Ventureselskabet vil have et overordnet overblik over de forskellige støtte-, garanti- og låneordninger, som knytter sig til virksomhedsdrift i Grønland. Det er derfor hensigten, at Hjemmestyret kan indgå en serviceaftale med ventureselskabet for at få foretaget en faglig vurdering og indstilling i forhold til ansøgninger i forbindelse med produktudviklingsstøtte og garantiordning inden for såvel turismeerhvervet som de øvrige landbaserede erhverv. Ventureselskabet forventes ligeledes efter aftale med Grønlands Hjemmestyre at varetage informations- og formidlingsopgaver omkring internationale programsamarbejder på erhvervsområdet, herunder relevante EU-programmer. Desuden kan det være relevant, at selskabet kan formidle kontakt til nordiske programsamarbejder. 20 BEDRE RAMMER FOR ERHVERVSUDVIKLINGEN - MED NY ERHVERVSFREMMESTRUKTUR

22 Bedre adgang til rådgivning og videncentre via et klippekortsystem Det er et væsentligt led i Hjemmestyrets erhvervsfremmestrategi, at iværksættere og virksomheder kan modtage gratis rådgivning fra erhvervsudviklingsselskabet. Som en del af rådgivningen kan der via erhvervsudviklingsselskabet tildeles klippekort til forskellige typer af rådgivning. Der er to klippekortsordninger: det basale klippekort og klippekortet til eksportfremme og innovation. Erhvervsudviklingsselskabet skal ikke være en instans, der tager rådgivningsopgaver fra private aktører. I praksis vil den nye erhvervsfremmestruktur i stedet indebære, at de private rådgivere vil få flere opgaver som konsekvens af, at der gerne skulle blive flere erhvervsprojekter, der når ud over idé-stadiet og som følge af det nye klippekortsystem målrettet iværksættere og virksomheder. DET BASALE KLIPPEKORT Klippekort kan ydes til iværksættere, typisk på grundlag af en fremlagt forretnings- og handlingsplan, som af erhvervsudviklingsselskabet vurderes at kunne resultere i etablering af en rentabel erhvervsvirksomhed. Det basale klippekort kan bl.a. anvendes til køb eller medfinansiering af én eller flere af følgende ydelser: Alm. teknisk rådgivning (ingeniør/arkitekt/designer/fødevarespecialist) Advokatbistand Revisorbistand Rådgivning om bogføring (dvs. ikke alm. bogføringsassistance) PC-kørekort eller tilsvarende aktiviteter omkring dygtiggørelse inden for IT Lederudvikling Andre relevante kursus- og uddannelsestilbud Honorar/rejseomkostninger i forbindelse med anvendelse af virksomheds-mentorordningen. KLIPPEKORT TIL EKSPORTFREMME OG INNOVATION Klippekortet kan ydes til virksomheder, der ønsker at udvikle gode idéer til nye produkter, arbejdsprocesser, egne brands mv. Det er en forudsætning, at der reelt er tale om innovation. Der skal ikke blot være tale om en udvidelse med kendte produkter, rationaliserings- eller reklame- og markedsføringstiltag. BEDRE RAMMER FOR ERHVERVSUDVIKLINGEN - MED NY ERHVERVSFREMMESTRUKTUR 21

23 Klippekortet til eksportfremme og innovation kan anvendes til køb eller medfinansiering af én eller flere af følgende ydelser: Generel rådgivning (konsulentydelser bl.a. ved udarbejdelse af markedsføringsstrategi, markedsanalyser, brancheinformation, laboratoriecertificering mv.) Advokatbistand Bistand fra erhvervsudviklingsselskabets samarbejdspartnere (f.eks. Danmarks Eksportråd, Udenrigsministeriet/danske ambassader og konsulater). Speciel teknisk rådgivning (f.eks. ARTEK eller Teknologisk Institut) Bistand fra relevant ekspertise bl.a. til konsulentbistand/ workshops/seminarer. Projektsamarbejde med brancheskolerne, herunder bl.a. ATI og INUILI. En mere detaljeret beskrivelse af klippekortsordningerne, betingelser for tildeling af klippekort og hvortil der kan fås adgang til de respektive ydelser, vil fremgå af den kommende erhvervsfremmehjemmeside. ETABLERING AF VIDENCENTRE ARTEK-modellen, som er kendt fra samarbejdet mellem Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) vedrørende undervisning, forskning og udvikling omkring byggeri, miljø og energi, søges videreudviklet og samtidig indført på fødevareområdet. Dette sker i første omgang ved, at der søges etableret et videncenter (innovationsmiljø) i et samarbejde mellem fiskeindustriskolen ATI i Maniitsoq og DTU. Mål og rammer for dette samarbejde vil blandt andet tage afsæt i en dialog om med relevante interessenter omkring fiskeri- og fødevareerhvervet om behovene på området. Der vil også blive søgt etableret videncentre omkring andre af brancheskolerne, herunder i første omgang handelsskolen og levnedsmiddelskolen, INUILI. Dette vil i praksis indebære, at skolerne kan tilbyde iværksættere og virksomheder faglig bistand med afsæt i den enkelte skoles kompetencer og de behov, som der er i forhold til at udvikle et givent projekt henholdsvis behov hos en iværksætter eller virksomhedsejer i relation til kompetenceudvikling. Det nye klippekort omkring innovation og eksportfremme skal i den forbindelse gøre det let at få adgang til at købe ydelser fra skolerne og gøre det attraktivt for disse at fungere som videncentre. Brancheskolernes funktion som videncentre i erhvervsudviklingssammenhæng skal ske ud fra de styrkepositioner, som de respektive skoler besidder enten af teknisk karakter eller med hensyn til at kunne styrke iværksætteres og virksomhedsleders kompetencer til at udvikle og lede. Desuden kan brancheskolerne underbygge deres funktion som videncentre ved at afvikle tematiserede arrangementer mellem relevante virksomheder og andre parter. Sådanne arrangementer vil både understøtte et bedre flow af viden, give muligheder for at bygge netværk og initiere nye udviklingsprojekter. Med hensyn til sidstnævnte vil Handelsskolen spille en mere central rolle og have uddannelsesaktiviteter omkring iværksætteri, innovation og ledelse. Blandt andet forventes skolen at videreudvikle en iværksætteruddannelse. 22 BEDRE RAMMER FOR ERHVERVSUDVIKLINGEN - MED NY ERHVERVSFREMMESTRUKTUR

24 Iværksætteruddannelse Uddannelse af iværksættere kan tilbydes af Handelsskolen i Nuuk. Følgende ydelser kan indgå. Undervisning om virksomhedsstart, økonomi, organisation, profilering, markedsanalyse m.m. Vejledning og sparring via løbende dialog, hvori rådgiveren kan få en rolle som iværksætterens personlige ekspert. Netværksdannelse. Netværkskommunikation via personlig kontakt, telefon eller . Kontaktformidling til blandt andet banker, økonomiske rådgivere, potentielle aftagere, iværksættermiljøer, Erhvervsudviklingsselskabet m.m. Medvirke til etablering af iværksættermiljø med fysiske rammer, hvor der kan tilbydes kontorfaciliteter, rådgivning, foredrag, diskussionsaftener mv. Videncenter. Handelsskolen skal udvikles til at være videncenter på det IT- og handelsfaglige område samt være videncenter omkring ledelse. BEDRE RAMMER FOR ERHVERVSUDVIKLINGEN - MED NY ERHVERVSFREMMESTRUKTUR 23

25 Information til iværksættere, virksomheder og rådgivere via nettet Det er målet med en fælles webside at skabe én indgang for iværksættere og virksomheder til rådgivning, information og kapitalformidling samt etablere et virtuelt center til brug for kommunikation mellem aktørerne i erhvervsfremme, herunder både iværksættere og etablerede virksomheder. Hjemmesiden har en række funktioner i relation til den nye erhvervsfremmestruktur, som blandt andet vil skulle indeholde følgende elementer: Indholdet i den kommende erhvervsfremmeportal Informationer til iværksættere og virksomheder om erhvervsfremme, love og bekendtgørelser, diverse ansøgningsskemaer, vejledninger m.v. Oplysninger om kapitalformidling, støtteordninger, fondssøgning m.v. Eksportvejledning med relevant information til eksportvirksomheder, blandt andet om adgang til faglig rådgivning og adgang til støtte Informations- og rådgivningsydelser målrettet udenlandske investorer Virtuelt innovationscenter (opbygget bl.a. med et chat-room med tilhørende arkivfunktion/bibliotek for relevant information for innovationsgrupperne til brug for udvikling af projektideer). Let adgang til informationer om uddannelsesinstitutioner og uddannelser målrettet iværksættere og erhvervslivet, indeholdende kursuskalender og et e-læringsmodul. En intranetfunktion, hvor erhvervs- og turistchefer vil kunne diskutere og udveksle ideer og projekter uden at andre har adgang. Hjemmesiden skal fungere som portal for både den hjemmehørende befolkning og for henvendelser fra udlandet vedrørende eksportvirksomheder i Grønland. Hjemmesiden skal have en engelsk sektion og ellers være på henholdsvis grønlandsk og dansk. Fra hjemmesiden vil der blive direkte adgang til den e-læringsportal, som er under opbygning i et samarbejde mellem en række brancheskoler, herunder til handelsskolens e-læringstiltag målrettet iværksættere. Tilsvarende vil der fra hjemmesiden være direkte adgang til den kommende portal (se side 26). 24 BEDRE RAMMER FOR ERHVERVSUDVIKLINGEN - MED NY ERHVERVSFREMMESTRUKTUR

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 20 af 3. december 2012 om erhvervsfremme til landbaserede erhverv har til formål at styrke udviklingen af det grønlandske

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Værdiskabende kvalificering

Værdiskabende kvalificering Værdiskabende kvalificering Vi kunne fordoble eksport-salget til nye markeder på få år, hvis vi ellers kunne få investeringen finansieret. Det viste sig umuligt at klare på traditionel vis, og vi var begyndt

Læs mere

1. april 2016 FM2016/27. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

1. april 2016 FM2016/27. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 1. april 2016 FM2016/27 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 20 af 3. december 2012 om erhvervsfremme til landbaserede erhverv har til formål at styrke

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder!

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Disposition 1. Hvorfor sætte kvalitetsstandarder? Udviklingstendenser og udfordringer i den midtjyske. 2. Fælles målsætninger for

Læs mere

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

Viden, vækst og vilje Iværksætteri Viden, vækst og vilje Iværksætteri ErhvervslederForum Handlingsplan i Aalborg Samarbejdet 2011-2014 ERHVERVSLIVETS VÆKSTLAG Med udgangspunkt i erhvervsstrategien Viden, vækst og vilje er der udarbejdet

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 4. oktober 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 4. oktober 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 4. oktober 2006 Århus Kommune Erhvervsafdelingen Borgmesterens Afdeling 1. Resume Som en del af kommunalreformen overgår ansvaret

Læs mere

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud

Læs mere

The municipality with the best experienced companies

The municipality with the best experienced companies The municipality with the best experienced companies Kommuneqarfik Sermersooqs strategi vedr. råstofsektoren FORORD På baggrund af den stigende internationale interesse for Grønlands ressourcer indenfor

Læs mere

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK 1 1. Indledning Denne visionspolitik er den overordnede ramme for arbejdet med erhverv og beskæftigelse i Varde Kommunes organisation, for kommunens samarbejde

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer Aqqusinersuaq 48A, Postboks 1051 Nuuk, 3900, Grønland Telefon: 341080 Fax: 311554 E-mail: info@business.gl Web: www.business.gl Sermersooq Erhvervsråd Erhvervsplan 2013 December 2012 Marie Fleischer Side

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Iværksætterprogram for vækstiværksættere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Iværksætterprogram for vækstiværksættere Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Iværksætterprogram for vækstiværksættere Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 31 Vækstforum for Region Midtjylland

Læs mere

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.

Læs mere

Bilag 2 Side 1 TB 2001 TEKSTANMÆRKNINGER. Landsstyreformanden - Aktivitetsområde 10-19

Bilag 2 Side 1 TB 2001 TEKSTANMÆRKNINGER. Landsstyreformanden - Aktivitetsområde 10-19 Side 1 TB 2001 TEKSTANMÆRKNINGER Landsstyreformanden - Aktivitetsområde 10-19 aktivitetsområde 50: Til hovedkonto 10.13.41 Erhvervsfremme og hovedkonto 10.13.43 Indfrielse af garantier for lån Landsstyret

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

Lokal erhvervsservice Gratis hjælp til iværksættere og virksomheder til at realisere vækstpotentialet hver kommune sin model

Lokal erhvervsservice Gratis hjælp til iværksættere og virksomheder til at realisere vækstpotentialet hver kommune sin model Lokal erhvervsservice Gratis hjælp til iværksættere og virksomheder til at realisere vækstpotentialet hver kommune sin model Favrskov Kommune er kåret som Østjyllands bedste erhvervskommune i 2010, 2011,

Læs mere

GRØNLAND på vej til vækst

GRØNLAND på vej til vækst GRØNLAND på vej til vækst Modernisering af erhvervsrammer og arbejdsmarked i Grønland Opdateret lovgivning Beskyttelse af forbrugerne Hjælp til iværksættere Ny turismestrategi Trygt arbejdsmarked Mere

Læs mere

Erhvervspolitik 2015-2019

Erhvervspolitik 2015-2019 Erhvervspolitik 2015-2019 Forord Allerød Kommunes erhvervspolitik skal sikre overensstemmelse med Allerød Byråds overordnede mål i kommuneplanen om afbalanceret udvikling. Det betyder, at der skal være

Læs mere

Ringsted Kommunes erhvervspolitik

Ringsted Kommunes erhvervspolitik Ringsted Kommunes erhvervspolitik Vi vil noget sammen også på erhvervsområdet! Ringsted Kommune blev i 2010 kåret til årets erhvervskommune i Danmark af Dagbladet Børsen. Samme år blev vi af Dansk Industri

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde business AHead Consulting & Concept Development www.b-ahead.dk Kontaktperson: Henning Jørgensen E-mail: mail@b-ahead.dk Tlf.: +45 40 54 84 80 Velkommen hos business AHead Missionen er lykkedes når du leder

Læs mere

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014 FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL 9. april 2014 PROGRAM Udvikling i arbejdspladser og produktivitet i Region Nordjylland Formål med Nordjysk FødevareErhverv Formål Skabe grundlag for større sammenhængskraft

Læs mere

Strategi- og handleplan for fremme af socialøkonomiske virksomheder i Esbjerg Kommune.

Strategi- og handleplan for fremme af socialøkonomiske virksomheder i Esbjerg Kommune. Sct. Knuds Allé 7. 6740 Bramming Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 16. februar 2015 Sagsbehandler Susanne Oldenborg Telefon direkte 76 16 91 33 Notat Strategi- og handleplan for fremme af socialøkonomiske

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Velkommen. More.Creative infomøde!

Velkommen. More.Creative infomøde! Velkommen More.Creative infomøde! Agenda Velkomst Hvorfor More.Creative? Formål med mødet Om More.Creative Q&A Mulighed for projektsparring Hvorfor More.Creative? De kreative erhverv rummer et stort potentiale

Læs mere

Dansk ErhvervsFremmes Globaliseringsnetværk

Dansk ErhvervsFremmes Globaliseringsnetværk Dansk ErhvervsFremmes Globaliseringsnetværk Onsdag den 23. Maj 2007, Horsens Kl. 14.00-17.00 Program for kick-off møde Velkomst Indlæg om Globalisering v. Jarl Frijs-Madsen, ambassadør, eksport og internationalisering

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM VORDINGBORG KOMMUNE OG VORDINGBORG ERHVERV A/S 2014-2015

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM VORDINGBORG KOMMUNE OG VORDINGBORG ERHVERV A/S 2014-2015 SAMARBEJDSAFTALE MELLEM VORDINGBORG KOMMUNE OG VORDINGBORG ERHVERV A/S 2014-2015 Aftalens parter Vordingborg Kommune Vordingborg Erhverv A/S Valdemarsgade 43 Marienbergvej 132, st. 4760 Vordingborg 4760

Læs mere

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Finansiering af opstartsvirksomheder Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Overblik Vækstfonden skaber flere nye vækstvirksomheder i Danmark. Vi opsøger og investerer i perspektivrige virksomheder,

Læs mere

Kontrakt om udførelse af erhvervsservice i henhold til lov om erhvervsfremme 12 og 13 perioden 2014-2017

Kontrakt om udførelse af erhvervsservice i henhold til lov om erhvervsfremme 12 og 13 perioden 2014-2017 Kontrakt om udførelse af erhvervsservice i henhold til lov om erhvervsfremme 12 og 13 perioden 2014-2017 Mellem FAXE KOMMUNE Frederiksgade 9 4690 Haslev EAN-nr. Center for Udvikling: 5798007698386 Telefon:

Læs mere

NOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum

NOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum Regionshuset Viborg Regionssekretariatet NOTAT Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske

Læs mere

Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed

Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed NOTAT 15. april 2015 Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed Både patienterne og lægemiddelindustrien har brug for en selvstændig, fagligt stærk og effektiv lægemiddelmyndighed

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Væksthus Nordjylland, økonomi og strategi for rolle og opgaver SAG NR.: 000182018 mie

Væksthus Nordjylland, økonomi og strategi for rolle og opgaver SAG NR.: 000182018 mie Væksthus Nordjylland, økonomi og strategi for rolle og opgaver SAG NR.: 000182018 mie Resume Ved årsskiftet 2007/08 godkendte de nordjyske kommuner en række økonomiske garantier for Væksthus Nordjyllands

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Partnerskabsaftale / resultatkontrakt mellem FETC og Frederikssund kommune for 2009.

Partnerskabsaftale / resultatkontrakt mellem FETC og Frederikssund kommune for 2009. Frederikssund den??. februar 2009 Partnerskabsaftale / resultatkontrakt mellem FETC og Frederikssund kommune for 2009. 1 Baggrund og målsætning Denne aftale udgør grundlaget for samarbejdet mellem FETC

Læs mere

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) 19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Plast baseret på biomateriale kan være en del af fremtidens svar på klimaudfordringer og knappe olie- og gasressourcer.

Plast baseret på biomateriale kan være en del af fremtidens svar på klimaudfordringer og knappe olie- og gasressourcer. Projektbeskrivelse af Biomateriale-initiativ Forord Plast baseret på biomateriale kan være en del af fremtidens svar på klimaudfordringer og knappe olie- og gasressourcer. Fremstilling af bioplast bidrager

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18 1 af 6 1. Sammendrag K.E.A Totalentreprise agerer som samlet totalentreprenør for bygherre, vi varetager alle de ydelser, der udgør en nødvendig helhed for gennemførelse af den aftalte opgave. Vi er derfor

Læs mere

Erhvervs- og turismestrategi

Erhvervs- og turismestrategi Januar 2016 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Erhvervs- og turismestrategi Introduktion Beskæftigelses-og erhvervsudvalget har i 2015 indsamlet input til en ny erhvervs- og turismestrategi. Erhvervs-

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

Kommissorium for indsatsområder i destination Blokhus (NOMINI 2.0) Den 8. november 2012

Kommissorium for indsatsområder i destination Blokhus (NOMINI 2.0) Den 8. november 2012 Kommissorium for indsatsområder i destination Blokhus (NOMINI 2.0) Den 8. november 2012 Baggrund I forbindelse med det afsluttede projekt om udvikling af stærke oplevelseskoncepter via det lokale destinationsnetværk

Læs mere

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Hovedstaden Region Hovedstaden har godt 1,7 mio. indbyggere, og indbyggertallet har været stigende de senere år. Beskæftigelsen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

M u l i g h e d e r i E u r o p a

M u l i g h e d e r i E u r o p a Muligheder i Europa Ydelser NordDanmark en aktiv del af EU NordDanmarks EU-kontors vigtigste opgaver er at skabe kontakter og finansieringsmuligheder for norddanske virksomheder og offentlige institutioner

Læs mere

UDKAST. Handleplan og budget 2012-2013

UDKAST. Handleplan og budget 2012-2013 UDKAST Handleplan og budget 2012-2013 Handleplan og budget 2012 1 s medlemmer er pt. Lemvig Kommune, Struer Kommune, Holstebro Kommune, Herning Kommune, Ikast-Brande Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Udkast til samarbejde om den virksomhedsrettede indsats på Fyn

Udkast til samarbejde om den virksomhedsrettede indsats på Fyn Udkast til samarbejde om den virksomhedsrettede indsats på Fyn Notat udarbejdet som baggrundsmateriale til en drøftelse af samarbejde om den virksomhedsrettede indsats på Fyn for de beskæftigelsespolitiske

Læs mere

Annoncering efter operatør til Vækstforums program "Midtnet Kina innovationssamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner i perioden 2016-18.

Annoncering efter operatør til Vækstforums program Midtnet Kina innovationssamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner i perioden 2016-18. Regionshuset Viborg Regional Udvikling Internationalt Kontor Skottenborg 26 DK-8000 Viborg www.regionmidtjylland.dk Annoncering efter operatør til Vækstforums program "Midtnet Kina innovationssamarbejde

Læs mere

BEDRE Business. for dig og din virksomhed

BEDRE Business. for dig og din virksomhed BEDRE Business for dig og din virksomhed Vidste du? at der er ca. 10.000 virksomheder i Aalborg Kommune. at der hvert år etableres ca. 1.000 nye virksomheder. at BusinessAalborg rådgiver ca. 800 iværksættere

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

EVALUERING AF VÆKSTHUSENE. - Oplæg KKR Syddanmark 11/6

EVALUERING AF VÆKSTHUSENE. - Oplæg KKR Syddanmark 11/6 EVALUERING AF VÆKSTHUSENE - Oplæg KKR Syddanmark 11/6 Er der et stærkt rationale bag Væksthusene? Uvildigheden er meget central i forhold til at få sat gang i værdiskabende tiltag i virksomhederne. Det

Læs mere

Om undersøgelsen fra Match-online.dk

Om undersøgelsen fra Match-online.dk Køberanalyse Introduktion Med en baggrund som HD i regnskabsvæsen og afsætningsøkonomi etableredes CBN Finance & Consult as i 1990. Siden har vi medvirket ved næsten 500 opgaver inden for formidling af

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007. Søren Steen Rasmussen Vækstfonden

Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007. Søren Steen Rasmussen Vækstfonden Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007 Søren Steen Rasmussen Vækstfonden Oversigt over Vækstfonden Vækstfonden medfinansierer små og mellemstore virksomheder Vækstfonden fokuserer

Læs mere

KLAR TIL EKSPORT 30. APRIL 2014

KLAR TIL EKSPORT 30. APRIL 2014 KLAR TIL EKSPORT 30. APRIL 2014 PROGRAM Frau Karin Tischer Hvad må vi bruge ressourcer/midler til o o o Afholdelse af temadage og informationsmøder Kortlægge aktuelle behov og muligheder samt udarbejdelse

Læs mere

Handlingskatalog Erhvervspolitik 2011-2013

Handlingskatalog Erhvervspolitik 2011-2013 Handlingskatalog Erhvervspolitik 2011-2013 Indsatsområde Handling Indhold Samarbejdspartner Et godt erhvervsklima Udvikle samarbejdet med Ringsted Erhvervsforum Videreudvikle netværksformer i regi af Ringsted

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE

SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE Januar 2015 1. Aftalens parter Aftalens parter er Fredericia Kommune og Business Fredericia. 2. Formål Formålet med samarbejdsaftalen

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM VORDINGBORG KOMMUNE OG VORDINGBORG ERHVERV A/S 2016-2018

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM VORDINGBORG KOMMUNE OG VORDINGBORG ERHVERV A/S 2016-2018 SAMARBEJDSAFTALE MELLEM VORDINGBORG KOMMUNE OG VORDINGBORG ERHVERV A/S 2016-2018 Aftalens parter Vordingborg Kommune Vordingborg Erhverv A/S Valdemarsgade 43 Marienbergvej 132, st. 4760 Vordingborg 4760

Læs mere

FORRETNINGSPLAN FOR IVÆRKSÆTTERNE

FORRETNINGSPLAN FOR IVÆRKSÆTTERNE FORRETNINGSPLAN FOR IVÆRKSÆTTERNE Vejledning for udarbejdelse Kommuneqarfik Sermersooq, Erhvervsudviklingsafdelingen Udarbejdelse af en forretningsplan. En forretningsplan er en beskrivelse af den virksomhed,

Læs mere

Væksthus Nordjylland. Væksthus Nordjylland Tlf. 70 21 08 08 www.vhnordjylland.dk

Væksthus Nordjylland. Væksthus Nordjylland Tlf. 70 21 08 08 www.vhnordjylland.dk Væksthus Nordjylland Business Region North Denmark Regionalt Vækstforum Væksthus Nordjylland EU-kontor Kommunal erhvervsservice Væksthus Nordjylland Væksthus Nordjylland holder til i NOVI Science Park,

Læs mere

Indstillingsskema til Vækstforum

Indstillingsskema til Vækstforum Indstillingsskema til Vækstforum Projekt We Know How You Grow With Less Energy 1. Indstilling: Ansøgt beløb Indstillet beløb Den Europæiske Socialfond Den Europæiske Regionalfond 7.149.841,25 kr. 7.149.841,25

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region Job- og personprofilen indeholder Stillingen 1. Ansættelsesvilkårene 2. Organisationen 3. Welfare Tech Regions konkrete mål 4. Welfare Tech Regions ydelser

Læs mere

ERHVERVSSTRATEGI 2013-2017

ERHVERVSSTRATEGI 2013-2017 ERHVERVSSTRATEGI 2013-2017 Pixi www.albertslund.dk/erhvervsstrategi FORORD Albertslund er en del af verden. Det betyder, at vi som by og erhvervsliv er i skarp konkurrence med vores naboer i Europa, men

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

STRATEGI. Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2020

STRATEGI. Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2020 STRATEGI Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2020 Forord Baggrund Vækstudvalget drøftede på deres møde d. 3. februar 2015 socialøkonomiske virksomheder i forhold til at understøtte indsatsen

Læs mere