Bedre rammer for erhvervsudviklingen - med ny erhvervsfremmestruktur

Transkript

1 N A M M I N E R S O R N E R U L L U T I K 0 Q A RT U S SAT G R Ø N L A N D S H J E M M E ST Y R E Landsstyreområdet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked Januar 2005 Bedre rammer for erhvervsudviklingen - med ny erhvervsfremmestruktur Dynamik gennem kompetence og risikovillighed

2 Landsstyreområdet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked Bedre rammer for erhvervsudviklingen - med ny erhvervsfremmestruktur JANUAR

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord Hvorfor ny erhvervsfremmestruktur? Hvordan ser den nye erhvervsfremmestruktur ud? Indsats med udgangspunkt i iværksætteres og virksomheders behov One door-princip Samspillet mellem det nationale, regionale og lokale niveau Netværksdannelse som del af den offentlige erhvervsfremmeindsats Indsatsområderne ved den nye erhvervsfremmestruktur Strukturovervågning i forhold til den offentlige erhvervsfremmeindsats Erhvervsudviklingsselskabets ydelser Generelle ydelser over for iværksættere og virksomheder Innovation og udvikling Eksportfremme og markedsføring Kompetenceudvikling og organisation Analyse og dokumentation Information og Erhvervsudviklingsselskabet og turismefremmeaktiviteter Ventureselskabets ydelser Vurdering af en virksomhed eller et erhvervsprojekt Områder for ventureselskabets egenkapitalformidling Kompentenceudvikling Formidling omkring finansieringsstøtteordninger Bedre adgang til rådgivning og videncentre via et klippekortsystem Det basale klippekort Klippekort til eksportfremme og innovation Etablering af videncentre Information til iværksættere, virksomheder og rådgivere via nettet Andre erhvervsfremmeinitiativer Mindlab Branding Sektorprogram for uddannelse og erhvervsudvikling Erhvervsudviklingsdelen af sektorprogrammet Uddannelsesdelen af sektorprogrammet Implementering og tidsplan Sammenhænge i erhvervsfremmeindsatsen Erhvervsprojekter Tidsplan for implementering BEDRE RAMMER FOR ERHVERVSUDVIKLINGEN - MED NY ERHVERVSFREMMESTRUKTUR

4 Forord Landsstyrets beslutning om modernisering af erhvervsfremmestrukturen er resultatet af en flerårig proces, startende med forelæggelse af Redegørelse om erhvervsfremme for Landstinget på forårssamlingen Redegørelsen blev fulgt op med Erhvervsfremme - Strategi- og handlingsplan i juni 2002, Selvstyrekommissionens betænkning fra marts 2003 og dernæst af Landsstyreformandens og Statsministerens nedsættelse af Fællesudvalget vedrørende erhvervsudvikling i Grønland. Udvalget fremkom med en række konkrete anbefalinger i sin afsluttende rapport fra oktober Anbefalingerne har været af stor betydning for udformningen af det aktuelle forslag til modernisering af erhvervsfremmestrukturen. Den nye erhvervsfremmestruktur er samtidig tilpasset, så den udnytter de muligheder, der ligger i sektorprogrammet for uddannelse og erhvervsudvikling. Programmet blev aftalt mellem Hjemmestyret og Staten i forbindelse med bloktilskudsaftalen for De her beskrevne initiativer er alle indarbejdet i forslaget til finanslov for Jeg er som landsstyremedlem for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked glad for de mange bidrag i processen frem mod udformningen af den nye struktur. Det har været afgørende for, at denne nu kan virkeliggøres efter hensigten. Erhvervsfremmeindsatsen er ikke alene et anliggende for de centrale myndigheder. På generalforsamlingerne i Greenland Tourism a/s, Grønlands Turistråd og Sulisa A/S i 2004 anmodede Landsstyret de to selskaber om en aktiv medvirken til at implementere en ny erhvervsfremmestruktur fra 2005 og den deraf følgende omdannelse til henholdsvis et erhvervsudviklingsselskab og et ventureselskab. Begge selskaber har sammen med bl.a. kommunerne på turist- og erhvervsseminarer været med til at udforme ideerne bag den nye struktur, som forsøger at bevare det gode i den hidtidige struktur, men samtidig indebærer en omlægning, som tilstræber, at Grønland får endnu mere og målrettet erhvervsfremme for de samme penge. KANUKOKA har været en aktiv og konstruktiv medspiller i det indledende arbejde, ligesom KA- NUKOKA var i arbejdet med at forberede landstingsloven fra 2003 om kommunernes mulighed for at bidrage til erhvervsudviklingen. Denne lov er i lighed med moderniseringen af erhvervsfremmestrukturen udtryk for en nødvendig professionalisering af erhvervsudviklingsindsatsen med en klar rollefordeling, hvor den politiske hovedopgave er at fastlægge velegnede rammer for udvikling af erhvervslivet. Den nye struktur følger op på en række af de anbefalinger, som er kommet fra forskellig side, med hensyn til at skabe bedre rammer for iværksættere og virksomheder for herigennem at bidrage til at få udviklet et stærkere erhvervsliv gennem et bedre offentligt - privat samarbejde. Her kan blandt andet nævnes initiativet omkring etablering af videncentre i tilknytning til nogle af vore brancheskoler, herunder udvidelse af ARTEK-modellen til at omfatte fiskeri- og fødevareerhvervet. Med dette initiativ følges konkret op på en af Selvstyrekommissionens anbefalinger og et af målene i koalitionsaftalen på erhvervsområdet. Der er med denne nye erhvervsfremmestruktur fulgt op på andre af Selvstyrekommissionens anbefalinger omkring erhvervsudvikling. Flere af initiativerne giver bedre incitamenter til at opbygge nye kompetencer i vore virksomheder eksempelvis via joint-ventures og lettere adgang for virksomhederne til relevant ekstern ekspertise inden for innovation og eksport gennem etableringen af en ny klippekortsordning. Som et eksempel på et joint-venturearrangement under etablering kan nævnes en model for en kommerciel udnyttelse af den grønlandske biodiversitet gennem et samarbejde mellem Sulisa A/S, en dansk højteknologisk virksomhed og Fiskeindustriskolen, ATI. BEDRE RAMMER FOR ERHVERVSUDVIKLINGEN - MED NY ERHVERVSFREMMESTRUKTUR 3

5 Strukturen indebærer, at viden i højere grad forankres her i landet, blandt andet som følge af, at klippekortordningen ventes at øge brugen af herboende konsulenter. Ligeledes vil den nye erhvervsfremmestruktur blandt andet kunne understøtte indgåelse af joint-ventures og føre til spin-off effekter i forhold til nogle af vore styrkepositioner. Dette kunne eksempelvis være i forhold til turisme- og fiskerisektoren eller råstofområdet, hvor der synes at være muligheder for etablering af nye eller at øge aktiviteter på tilgrænsende områder. Det ligger endvidere i Selvstyrekommissionens betænkning, at de hjemmestyreejede virksomheder og det offentlige i højere grad skal koncentrere sig om sine kerneopgaver. Dette vil give grobund for en øget aktivitet i den private sektor og dermed enten give anledning til etablering af nye virksomheder eller udvikling af bestående virksomheder. En sådan proces stiller krav om tilstedeværelse af de fornødne kompetencer og af risikovillig kapital, som netop er to af hovedindsatsområderne i den nye erhvervsfremmestruktur. Det er mit håb og min vision, at vort land med gennemførelsen af den nye erhvervsfremmestruktur og den øgede dynamik og vækst vil komme til at stå bedre rustet til at møde de globale udfordringer - og opfylde de krav, der må stilles til større økonomisk selvbårenhed i forbindelse med den fortsatte selvstyreproces. Johan Lund Olsen December BEDRE RAMMER FOR ERHVERVSUDVIKLINGEN - MED NY ERHVERVSFREMMESTRUKTUR

6 Hvorfor ny erhvervsfremmestruktur? Globaliseringen af verdensøkonomien og verdenshandelen stiller stadig større krav til det enkelte lands konkurrencedygtighed og omstillingsevne - og dermed til de enkelte virksomheder om konstant udvikling af deres produkter og markeder. Kun derigennem kan indtjeningen opretholdes og udvides med det resultat, at det økonomiske fundament for samfundsudviklingen styrkes. Med andre ord Uden erhvervsudvikling ingen velfærdsudvikling - som rapporten fra Fællesudvalget for erhvervsudvikling hedder. Grønlands økonomi er i dag domineret af en enkelt sektor, fiskeriet - og af store tilskud udefra. Rejefiskeriet står i disse år i en vanskelig konkurrencesituation med voksende udbud af og faldende priser på rejer. Behov for udvikling af de øvrige erhvervssektorer er stadig mere påkrævet. Turismen har oplevet en positiv vækst gennem de seneste år, men bidrager endnu kun i mindre omfang til samfundshusholdningen, og øvrige eksportindtægter er endnu meget små. Den gode udvikling turisterhvervet er inde i, skal derfor søges udnyttet til at skabe yderligere fremgang. Det er kun en beskeden landbaseret industri, der kan tage kampen op om hjemmemarkedet og eventuelt afsætte sine produkter på eksportmarkederne. Grønland har dog potentialer for at udvikle nye produkter og virksomheder, men det kræver en målrettet indsats med øget inddragelse af blandt andet videnmiljøer. Til gengæld ser det nu ud til, at de store investeringer i at udvikle råstofsektoren begynder at give sig udslag i etablering af flere miner. Størrelsen af de samfundsmæssige gevinster herved afhænger især af to forhold. Dels i hvor stor udstrækning det lykkes for hjemlige virksomheder at blive egentlige aktører eller underleverandører til mineindustrien, dels af arbejdsmarkedsindsatsen for at sikre en stor andel af grønlandsk beskæftigelse af de nye arbejdspladser inden for sektoren. Et fælles træk ved disse udviklingspotentialer er, at forudsætningen for at udnytte dem er gode rammebetingelser, bevidst satsning på kompetenceudvikling samt adgang til risikovillig kapital. Landets enorme udstrækning, den begrænsede infrastruktur og klimaet gør det naturligvis vanskeligt at skabe en dynamisk erhvervsudvikling. Derfor er det ekstra vigtigt, at der især satses på de indsatsområder, hvor Grønland har eller kan skabe sig fordele sammenlignet med andre lande. Den offentlige sektors rolle er ikke at være ansvarlig for udviklingen af de enkelte virksomheder, men det er Grønlands Hjemmestyres og kommunernes pligt at skabe de bedst mulige rammer for erhvervsudviklingen. Det forudsætter, at uddannelsesforholdene både i folkeskolen og på de videregående uddannelser er i orden og stadig udvikles i takt med nye behov opstår. Det stiller krav om, at kommunerne arbejder sammen regionalt på de områder, hvor der kan opnås fælles fordele synergieffekter. Det kræver også, at erhvervslivet og dets organisationer formulerer sine behov over for det offentlige, og at erhvervslivet på det overordnede plan planlægger og handler langsigtet sammen med det offentlige for at udnytte de muligheder, der er for at styrke erhvervsudviklingen. Sammenfattende skal den nye struktur bidrage til en flerstrenget erhvervsstruktur styrkelse af den regionale og kommunale erhvervsfremmeindsats forøgelse af antallet af virksomheder, der er eksportorienterede stimulering af virksomheder, der kan tage konkurrencen op om hjemmemarkedet og herigennem skabe øget dynamik i det hjemlige erhvervsliv støtte til mere produktudvikling og styrket indsats omkring innovationsmiljøer, så der kan indbygges ny viden i produkter og serviceydelser og derved skabes produkter med højere værdi for virksomhederne til gavn for eksporten bedre adgang for iværksættere og virksomheder til relevant information om erhvervsfremmetiltag, etableringsregler, finansiering, eksportordninger mv. BEDRE RAMMER FOR ERHVERVSUDVIKLINGEN - MED NY ERHVERVSFREMMESTRUKTUR 5

7 Virksomheder og iværksættere har forskellige rådgivnings- og finansieringsbehov i løbet af deres livscyklus fra idéfasen til generationsskiftet, se figuren nedenfor. Idéfasen Likvidation IVÆRKSÆTTEREN / VIRKSOMHEDEN Vækstfasen Generationsskifte Planlægningsfasen Etableringsfasen Konsolideringsfasen Udviklingsfasen Iværksætteren med den gode ide på tegnebrættet har naturligvis helt andre behov for rådgivning end den virksomhedsindehaver, som vil satse på eksport eller som står overfor at skulle gennemføre et generationsskifte. Også finansielt er der forskellige behov. Iværksætteren har ofte behov for økonomisk støtte til udvikling af sin ide i projekt- eller planlægningsfasen. I forbindelse med satsning på eksport eller et generationsskifte kan der være behov for en helt anden type finansiering. Den nye erhvervsfremmestruktur tilstræber at kunne trække på rådgivning fra professionelle rådgivere og videncentre på områder, hvor erhvervsudviklingsselskabet ikke selv har en kompetence. Dette kan blandt ske ved at medfinansiere køb af eksterne rådgivningsydelser til at dække nogle af disse forskellige rådgivningsbehov. Desuden skal der åbnes adgang til risikovillig finansiering til lovende projekter via den nye struktur. Dette vil typisk ske i samarbejde mellem ventureselskabet og det private kapitalmarked. Det væsentlige er, at den gode idé ikke bliver tabt på gulvet eller den veletablerede virksomhed må lukke i forbindelse med eksempelvis generationsskifte på grund af utilstrækkelige rådgivnings- eller finansieringsmuligheder. Som led i det videre arbejde omkring erhvervsfremmeindsatsen vil der derfor blive gennemført en evaluering af de eksisterende landskassefinansierede finansieringsstøtteordninger for at afdække, om de virker efter hensigten og er tilstrækkelige. Dette arbejde vil blive søgt gennemført i løbet af BEDRE RAMMER FOR ERHVERVSUDVIKLINGEN - MED NY ERHVERVSFREMMESTRUKTUR

8 Hvordan ser den nye erhvervsfremmestruktur ud? Den nye struktur tager på nationalt niveau især afsæt i to selskaber med hvert sit virkefelt et erhvervsudviklingsselskab og et kapitalformidlingsselskab (ventureselskab). De to selskaber er nærmere beskrevet i de næstfølgende kapitler. INDSATS MED UDGANGSPUNKT I IVÆRKSÆTTERES OG VIRKSOMHEDERS BEHOV Iværksætterens eller virksomhedens aktuelle behov er afgørende for, hvilket af de to selskaber, man skal henvende sig til Du skal til Erhvervsudviklingsselskabet, hvis Du skal til Ventureselskabet, hvis Du vil have rådgivning om, hvordan du bedst får realiseret din gode idé, hvordan du etablerer en virksomhed, udarbejder forretningsplan etc. Du vil have rådgivning omkring drift af din nystartede virksomhed (salg, økonomistyring, kommunikation, kontrakter m.v.) Du vil have rådgivning omkring innovation og eksportfremme Du vil have udført særlige opgaver, eksempelvis til konkrete marketingaktiviteter i relation til turisme. Her kan du komme til at betale for at dække rehvervsudviklingsselskabets omkostninger på den givne aktivitet. Du mangler tålmodig, risikovillig kapital til virksomheden eller projektet, der vurderes at have et økonomisk bæredygtigt udviklingspotentiale Du sammen med behovet for at få tilført risikovillig kapital har behov for management- og bestyrelsesrådgivning eller generationsskifte, herunder rådgivning omkring rationalisering og overordnet økonomistyring. Du har behov for at få formidlet adgang til udenlandske programstøttemidler til erhvervsudviklingstiltag BEDRE RAMMER FOR ERHVERVSUDVIKLINGEN - MED NY ERHVERVSFREMMESTRUKTUR 7

9 Erhvervsudviklingsselskabets overordnede vision er gennem kompetenceopbygning og kvalificeret rådgivning at fremme et konkurrencedygtigt og differentieret erhvervsliv, som bidrager til øget værditilvækst i samfundet og medvirker til opbygningen af en selvbærende økonomi. Dette skal ske ved at udvikle en større ikke-subsidieret produktion af varer og tjenesteydelser, der kan medvirke til at bane vejen for grønlandsk selvstændighed. Erhvervsudviklingsselskabet vil tage sig af rådgivning af iværksættere og landbaserede erhverv i øvrigt (turisme, produktionsvirksomheder, servicevirksomheder m.v.), der har et eksportpotentiale eller vækstpotentiale på hjemmemarkedet. (se side 13) kan via den såkaldte klippekortsordning for basal rådgivning af iværksættere, virksomheder under omstilling o.l. henholdsvis stille ekstern ekspertbistand til rådighed, når det drejer sig om innovation eller eksport. (se side 21) kan efter det såkaldte paraplykoncept - tilbyde kommuner og regionale samarbejdsorganisationer hjælp til at udvikle regionalt samarbejde på erhvervsområdet og kan indgå en servicekontrakt om ansættelse og videreuddannelse af erhvervs- og turistchefer og konsulenter. (se side 10) Ventureselskabets overordnede vision er at bidrage til udvikling af et flerstrenget, vækstorienteret og kapitalstærkt grønlandsk erhvervsliv. Dette skal ske ved at stille risikovillig, tålmodig og kompetent kapital til rådighed for virksomhederne. Ventureselskabet skal kunne foretage investeringer i projekter og virksomheder, der har et udviklingspotentiale inden for alle sektorer. (se side 17) skal kunne gå ind i virksomhedsfusioner og generationsskifter og herunder medvirke til kompetenceudvikling i sine porteføljevirksomheder, blandt andet i forhold til eksport og innovation. (se side 19) Skal efter aftale med Grønlands Hjemmestyre kunne vurdere og foretage indstillinger vedrørende ansøgninger til finansieringsstøtteordninger med relation til udvikling af det grønlandske erhvervsliv samt kunne stå for formidling vedrørende internationale programsamarbejder. (se side 20) ONE DOOR-PRINCIP Via en fælles webside vil der blive etableret one door indgang til de to selskaber og til myndighedsbehandlingen i Grønlands Hjemmestyre. På websiden skal iværksætteren eller den etablerede virksomhed blandt andet let kunne finde vej til de rigtige rådgivnings- og finansieringsmuligheder. Hjemmesiden udbygges med et virtuelt center, hvor iværksættere, etablerede virksomheder og andre kan udveksle informationer, ideer og synspunkter og skabe netværk. Indholdet af hjemmesiden beskrives nærmere i et selvstændigt afsnit (se side 16). De to selskaber dannes ved en omdannelse af Greenland Tourism a/s, Grønlands Turistråd henholdsvis Sulisa A/S. Det vil betyde en ændret fordeling af opgaverne mellem de to kendte selskaber samt en række nye tilbud om rådgivning og finansiering via disse selskaber. Selve omdannelsesfasen vil indebære, at ansvaret for håndteringen af nogle konkrete projekter vil skulle flyttes 8 BEDRE RAMMER FOR ERHVERVSUDVIKLINGEN - MED NY ERHVERVSFREMMESTRUKTUR

10 fra det ene til det andet selskab. Dette vil ske på en måde, så de pågældende iværksættere og virksomheder så vidt muligt ikke kommer til at opleve ulemper i forbindelse hermed. Overordnet vil iværksætteren opleve, at modningen af projekter og ideer vil ske i erhvervsudviklingsselskabets regi eventuelt lokalt eller regionalt. Først herefter vil ventureselskabet eventuelt kunne tage over og gå ind i de pågældende projekter med risikovillig kapital eller kunne formidle adgang til egnede programsamarbejder. SAMSPILLET MELLEM DET NATIONALE, REGIONALE OG LOKALE NIVEAU Ansvaret for erhvervsudviklingen er ikke alene et anliggende for de nationale myndigheder og selskaber, men et fælles ansvar, som en række interessenter tilsammen skal løfte. Derfor skal den grønlandske erhvervsudvikling forankres på 3 niveauer. Den tredelte forankring af erhvervsfremmeindsatsen har følgende hovedaktører: Nationalt via erhvervsudviklingsselskabet og ventureselskabet, Regionalt via tværkommunale initiativer eller selskaber f. eks. Destinationsselskaber. Lokalt via kommunen og lokale erhvervsråd. Der stiles mod en klar rollefordeling efter følgende model: Rollefordeling i erhvervsfremmeindsatsen Det nationale niveau tager sig af serviceringen af iværksættere og virksomheder, som er i færd med at udvikle - eller allerede arbejder med - produktion af varer og tjenesteydelser, som har et eksportpotentiale. Det nationale niveau servicerer virksomheder med sigte på hjemmemarkedsproduktion og innovative virksomheder. Det regionale niveau tager sig af koordinationen af tværkommunale erhvervsudviklingsprojekter, rådgivning i forhold til lokale virksomheder og fungerer som bindeleddet mellem det nationale og lokale niveau. Det regionale niveau kan med fordel være tæt forbundet med det nationale erhvervsudviklingsselskab, for at sikre et konstant flow af informationer begge veje. Det regionale niveau kan også bidrage til at udvikle nye projekter af interesse for ventureselskabet. Det lokale niveau tager sig af lokale virksomheder, der opererer inden for kommunegrænsen med et egentligt markedspotentiale. Det lokale niveau indgår i netværk med de andre niveauer for at sikre videndeling og erfaringsudveksling. BEDRE RAMMER FOR ERHVERVSUDVIKLINGEN - MED NY ERHVERVSFREMMESTRUKTUR 9

11 NETVÆRKSDANNELSE SOM DEL AF DEN OFFENTLIGE ERHVERVSFREMMEINDSATS For at stimulere regionale netværksdannelser og konkrete erhvervsudviklingssamarbejder er der udviklet et nyt koncept kaldet paraplykonceptet. Erhvervsudviklingsselskabet udgør paraplyens top Netværksdannelse kan understøttes via finansloven gennem den såkaldte Nukiit-ordning, som har til formål at fremme regional udvikling og lokal forankring. I strukturen er der taget højde for såvel lokale og regionale behov som hensynet til, at der bør være ét sted, hvor den mest indgående viden og kompetence er samlet. Lokale turist- og erhvervschefer udgør paralyens stivere Erhvervslivet dækkes af den udslåede paraply En tæt dialog og kompetenceudvikling på alle tre niveauer skal sikre en opbygning af kompetencer i regionale og lokale strukturer, og dermed en gradvis regionalisering af kompetencen og initiativerne i forhold til udvikling af nye erhvervsfremmeinitiativer i regionerne. Den primære produktion i fiskeri-, fangst- og landbrugserhvervet og råstofsektoren dækkes indtil videre ikke af erhvervsudviklingsselskabets rådgivning. På disse områder fortsætter de etablerede strukturer omkring erhvervsudvikling. Dog vil spin-off effekter fra råstofsektoren i form af eksempelvis etablering og udvikling af virksomheder inden for andre erhverv, der leverer serviceydelser i relation til råstofaktiviteter kunne serviceres af erhvervsudviklingsselskabet på lige fod med andre erhverv. Tilsvarende vil virksomheder, der beskæftiger sig med eksport af is & vand kunne trække på de rådgivningstilbud, der er tilgængelig fra erhvervsudviklingsselskabet, blandt andet fordi erhvervsudviklingsselskabet vil opbygge kompetencer omkring eksportfremme gennem samarbejdsrelationer med Danmarks Eksportråd. Erhvervsudviklingsselskabet forventes derfor at tage initiativ til at afdække mulige samarbejdsområder med aktører, der beskæftiger sig med udvikling af den primære produktion i fiskeri-, fangst- og landbrugserhvervet og råstofsektoren, så der dels undgås overlap mellem aktørerne, dels kan gennemføres relevante samarbejdsprojekter parterne imellem. Ventureselskabet står frit for at kunne gå ind med kapital i projekter og virksomheder inden for alle sektorer. Det afgørende for selskabet vil være de konkrete projekters potentiale og selskabets egne økonomiske muligheder. Ventureselskabet fungerer alene på kommerciel basis og vil eksempelvis ikke give tilskud til erhvervsprojekter, men vil kunne bidrage til at administrere erhvervsfremmeordninger. (se side 20). Det vil være en naturlig del af ventureselskabets opgaver at drive opsøgende virksomhed og herunder sikre sig en løbende dialog med de forskellige erhvervsområder med henblik på at finde relevante investeringsobjekter i form af lovende erhvervsprojekter. Ventureselskabet vil naturligt søge at etablere et netværk med nøgleaktører inden for de respektive sektorer og på forskellige geografiske niveauer for til stadighed at få viden om potentielle investeringsprojekter. 10 BEDRE RAMMER FOR ERHVERVSUDVIKLINGEN - MED NY ERHVERVSFREMMESTRUKTUR

12 INDSATSOMRÅDERNE VED DEN NYE ERHVERVSFREMMESTRUKTUR I nedenstående figur er der samlet op på de indsatsområder, der indgår i den nye erhvervsfremmestruktur. Indsatsområder i erhvervsfremme VÆKST RÅDGIVNING INNOVATION Indsatsområder ved erhvervsfremmestruktur Adgang til den rette rådgivning Mere målrettet kapitalformidling Bedre rammer for innovation Flere succesfulde etableringer af virksomheder Lettere adgang til risikovilling kapital Bedre samarbejde mellem videninstitutioner Uddannelsestiltag for at øge kompetencer hos Iværksættere Flere eksportvirksomheder via eksportfremmeindsats Lettere adgang til professionel rådgivning Større mulighed for at få formidlet programstøttemidler Bedre adgang til finansiering ved innovation, ekspansion og eksportorienteret vækst Bedre samordning af innovation Bedre adgang til støtte ved innovation fra videninstitutioner Brancheskoler som videncentre Dannelse af netværk og erfaringsudveksling BEDRE RAMMER FOR ERHVERVSUDVIKLINGEN - MED NY ERHVERVSFREMMESTRUKTUR 11

13 STRUKTUROVERVÅGNING I FORHOLD TIL DEN OFFENTLIGE ERHVERVSFREMMEINDSATS Som inden for andre sektorer vil der naturligt i de kommende år også blive stillet krav om at få viden om virkningerne af erhvervsfremmeindsatsen. En forudsætning for dette er, at der i relation til større aktiviteter opstilles målbare mål og sikres en jævnlig afrapportering i forhold til disse. Dette vil iblandt andet skulle ske via servicekontrakter omkring erhvervsfremme og i relation til støtteordninger på erhvervsområdet. Det vil ligeledes være naturligt at tilskynde til, at der opstilles mål og finder en afrapportering sted omkring den lokale og regionale indsats. Hertil kommer, at der som en integreret del af sektorprogrammet for uddannelse og erhvervsudvikling skal finde en evaluering sted af de heraf omfattede initiativer. En sådan strukturovervågning af den offentlige erhvervsfremmeindsats kan bidrage til at målrette aktiviteterne bedre og foretage eventuelle korrektioner heri efter behov. Erhvervsfremmeindsatsen kan dog ikke ses isoleret, idet virkningen heraf er afhængig af politikker og strategier for en række andre sektorer. Der skal derfor i de kommende år udvikles bedre redskaber til at måle effekten, som tager højde herfor samt formuleres målbare mål. 12 BEDRE RAMMER FOR ERHVERVSUDVIKLINGEN - MED NY ERHVERVSFREMMESTRUKTUR

14 Erhvervsudviklingsselskabets ydelser Erhvervsudviklingsselskabets ydelser vil have fokus på følgende ydelser: Rådgivningsydelser af generel karakter over for iværksættere og virksomheder Innovation og udvikling Eksportfremme og markedsføring Kompetenceudvikling og organisation Analyse og dokumentation Information Generelle ydelser over for iværksættere og virksomheder juridisk og økonomisk rådgivning målrettet virksomheders drift og optimering heraf iværksætterkonsulentordning rådgivning for iværksættere i opstartsfasen klippekortordning bevilge og administrere klippekort til iværksættere, og varetage rådgivning i forhold til anvendelse af klippekortet i relation til iværksætteri bistand i forhold til udvikling af forretningsplaner/forretningskoncepter bistand ved udformning af projektbeskrivelser i forhold til ansøgning om produktudviklingsstøtte, garantistillelser mv. netværksdannelser etablere samarbejder mellem virksomheder på tværs af kommuner og på tværs af brancher i forhold til såvel eksportfremmende som hjemmemarkedsorienterede aktiviteter medvirke til oprettelse og vedligehold af erfa-grupper samt skabe adgang til et virtuelt erfacenter på den fælles web-site mentorordning bidrag til udvikling og administration af en mentorordning for iværksætterfirmaer (via klippekortordningen) rådgivning i forbindelse med udenlandske virksomheders etablering i Grønland eksportvejledning målrettet virksomheder, som ønsker at eksportere varer eller tjenesteydelser til udlandet outfitterordningen varetage administration og vedligehold/udvikling af ordningen i samarbejde med outfitterrådet Det er ikke hensigten, at erhvervsudviklingsselskabet selv skal give avanceret juridisk eller økonomisk rådgivning i konkurrence med den private rådgivningssektor, herunder advokater og revisorer. Via den kommende klippekortordning skal det derimod være muligt at få formidlet professionel rådgivning på disse områder gennem erhvervsudviklingsselskabet. BEDRE RAMMER FOR ERHVERVSUDVIKLINGEN - MED NY ERHVERVSFREMMESTRUKTUR 13

15 Innovation og udvikling innovationsprocesser i forhold til opstart af nye projekter/produkter bevilge og administrere klippekort til iværksættere og virksomheder samt rådgive i forhold til anvendelse af innovationsklippekortet informationsformidling om innovation og produktudvikling til erhvervet generelt kontakt til forskningsmiljøer i ind- og udland (ARTEK m.v.) Mind Lab et idéudviklingsforum omkring innovative processer kontakt og videnudveksling med ventureselskabet om innovative projekter bistand i forhold til konceptudvikling udvide turisthøjsæsonen med skulder- og ydersæsoner for at udnytte kapaciteten bedre udvikle nye oplevelsesprodukter med fokus på høj og skuldersæsonerne beskytte og udvikle natur- og kulturværdier I forhold til innovation og udvikling kan klippekortsystemet også bane vejen for, at virksomheder og iværksættere lettere kan få adgang til relevant professionel rådgivning gennem erhvervsudviklingsselskabet. Eksportfremme og markedsføring eksportrådgivning generelt bevilge og administrere klippekort vedrørende adgang til eksportfremme bidrage til brandingstrategi for Grønland bidrage til koordination af tværgående events og eksportfremstød rådgivning i forhold til markedsanalyser og brancheinformation partnersøgning og -identifikation generel markedsføring af Grønland i relation til turisme øge kendskabet til Grønland for at nå nye markeder og segmenter i relation til turisme pressebearbejdning journalistrejser agentservice informationsmøder Klippekortordningen vil ligeledes kunne benyttes i forbindelse med virksomheders eksportinitiativer, blandt andet til at købe specialiseret rådgivning og markedsinformation via det danske eksportfremmesystem i Danmarks Eksportråd. 14 BEDRE RAMMER FOR ERHVERVSUDVIKLINGEN - MED NY ERHVERVSFREMMESTRUKTUR

16 Kompetenceudvikling og organisation medvirke til udvikling af kurser i virksomhedsdrift/virksomhedsledelse i samarbejde med relevante parter bl.a. Handelsskolen. bidrage til udformning af iværksætterkurser sammen med bl.a. Handelsskolen, herunder medvirke til udvikling og implementering af e-læring. planlægge seminarer for erhvervs- og turistchefer kompetenceudviklingsinitiativer målrettet erhvervs- og turistchefer i samarbejde med relevante parter. dialogforum for erhvervs- og turistchefer via intranetløsning udvikle erfa-grupper på tværs af regionerne varetage kontakt til uddannelsesinstitutionerne medvirke til udvikling af kurser indenfor turist- og serviceerhvervene i samarbejde med blandt andet INUILI og Handelsskolen. øge kvalitet af turistprodukter via klassifikations- og autorisationsordninger medvirke til at fremme lederudvikling i erhvervslivet generelt rådgivning i forhold til udvekslings/praktikantordninger i ind- og udland koordinere kompetenceudviklingsinitiativer med relevante brancheskoler, ventureselskabet og private aktører. Viden bliver i stigende grad en vigtig faktor i forbindelse med erhvervsudvikling. Derfor vil erhvervsudviklingsselskabet bidrage sammen med blandt andet Handelsskolen i Nuuk og andre relevante aktører til at opprioritere indsatsen på dette område. Analyse og dokumentation dokumentation af effekten af erhvervsfremmeindsatsen formidling af økonomisk og statistisk information til blandt andet erhvervslivet gennemførelse af mindre analyser, der kan vejlede erhvervslivet gennemførelse af analyser af turismen og dennes betydning for Grønland med henblik på at sikre en fortsat udvikling En større erhvervsfremmeindsats stiller øgede krav til forbedring af analyse- og dokumentationskapaciteten fra såvel de bevilgende myndigheders side som fra brugerne af ydelserne. Der skal derfor i de kommende år udvikles bedre redskaber til at måle effekten og formuleres målbare mål for indsatsen sammen med relevante parter. BEDRE RAMMER FOR ERHVERVSUDVIKLINGEN - MED NY ERHVERVSFREMMESTRUKTUR 15

17 Information og www løbende formidling af information om erhvervsfremmeindsatsen i Grønland udgivelse af informationsmateriale om erhvervsfremmeindsatsen og -udviklingen, herunder nyhedsbreve, indstiksaviser mv. rådgivning i forbindelse med kommunikation specifik informationsformidling til virksomheder in-house produktion af selskabets egne brochurer og informationsmaterialer bidrag til produktion af brochurer, annoncer, foldere, skilte-reklamer m.v. medvirke til opbygning af fælles webportaler for erhvervsfremme bidrag til drift af (ny hjemmeside ifm. branding) drift af og branchesider for selskabet (ny fælles webportal) løbende vedligehold og udvikling af erhvervsfremmeportaler øge befolkningens viden om turismen og dens muligheder bidrage til at øge befolkningens viden om nye markeder, tendenser og segmenter med henblik på øget eksport Erhvervsudviklingsselskabet vil skulle løfte de markedsførings- og formidlingsopgaver, der varetages i Greenland Tourism a/s, Grønlands Turistråd omkring markedsføring. Selskabet skal også kunne vejlede virksomheder inden for andre brancher om kommunikation samt forestå en mere generel formidling om erhvervsfremme. ERHVERVSUDVIKLINGSSELSKABET OG TURISMEFREMMEAKTIVITETER I forhold til turismeerhvervet og omverdenen vil erhvervsudviklingsselskabet også anvende Greenland Tourism a/s, Grønlands Turistråd som binavn. Markedsføringsopgaver i Grønland og internationalt såvel som andre turismefremmeaktiviteter vil ikke blive påvirket af den nye selskabsdannelse. På uddannelses- og rådgivningsområdet indenfor turisme vil der skulle ske en opprioritering, som yderligere vil forbedre udviklingsmulighederne inden for turisme. 16 BEDRE RAMMER FOR ERHVERVSUDVIKLINGEN - MED NY ERHVERVSFREMMESTRUKTUR

18 Ventureselskabets ydelser Ventureselskabets primære kerneydelser er på kommercielle vilkår at formidle tålmodig, risikovillig kapital til virksomheder/projekter, der vurderes at have et økonomisk bæredygtigt udviklingspotentiale. Dernæst vil der i direkte tilknytning til ventureselskabets investeringer være behov for at kunne gå ind med konkret rådgivning, blandt andet indenfor management- og bestyrelsesrådgivning omkring virksomhedsfusioner, overordnet økonomistyring samt rådgivning indenfor eksportfremme og innovation. Ventureselskabet vil på baggrund af en aftale med Grønlands Hjemmestyre kunne formidle information m.v. om forskellige programsamarbejder af relevans for virksomheder, herunder EU-programmer med sigte på erhvervsfremme. VURDERING AF EN VIRKSOMHED ELLER ET ERHVERVSPROJEKT Ventureselskabet baserer udelukkende sin kapitalformidling på en konkret vurdering af en given virksomhed eller et projekt. Ventureselskabets vurdering af et projekt tager udgangspunkt i følgende: virksomhedens / projektets idegrundlag budgetter inkl. budgetforudsætninger, samt følsomhedsanalyser produktions- og markedsføringsplan, samt beskrivelse af leverandør- og kundeforhold virksomhedens kapitalgrundlag ejerens/medarbejdernes kompetencer/forudsætninger strategiske overvejelser markedspotentiale og distributionssystemer/kanaler Det er ikke selskabets ansvar at tilvejebringe det nødvendige beslutningsgrundlag fra bunden i forhold til de enkelte projekter. Denne opgave er virksomhederne / projektmagerne selv ansvarlige for, men kan få hjælp hertil fra blandt andre erhvervsudviklingsselskabet og det regionale niveau samt de private rådgivere, jf. også klippekortordningen. Et eventuelt indskud af egenkapital i udviklingen af et erhvervsprojekt skal derfor heller ikke opfattes som egentlig støtte. Indskuddet vil tage afsæt i ventureselskabets overvejelser om selve projektets udviklingspotentiale. BEDRE RAMMER FOR ERHVERVSUDVIKLINGEN - MED NY ERHVERVSFREMMESTRUKTUR 17

19 Venturekapital: Investeringskapital eller spekulationskapital, hvor risikoen for tab er relativt høj, men hvor der til gengæld er mulighed for stort afkast. Investeringerne kan i nogle situationer være langtidsinvesteringer, hvor der er tale om at binde en større del af ventureselskabets egenkapital lang tid i forventning om eventuel gevinst mange år frem i tiden. Sådanne investeringer er meget almindelige indenfor råstofsektoren, i innovationsselskaber og lign. Der er således tale om risikovillig og tålmodig kapital. Som der også er redegjort for i Redegørelsen om erhvervsfremme fra 2002, finansierer venturekapital normal mere risikofyldte faser i et erhvervsprojekt end sædvanlig bank- eller anden udlånskapital kan finansiere. Ventureselskab: Et ventureselskab er et investeringsselskab, som i modsætning til andre selskaber med et finansielt sigte investerer i mere risikofyldte projekter ud fra en samlet vurdering og forretningsmæssige hensyn. Selskabets investeringsportefølje er normalt spredt for at minimere risikoen for at tab i een sektor kan true ventureselskabets eksistens (æggene skal altså placeres i flere kurve og ikke samlet i een enkelt kurv). Således sikres, at eventuelt tab i det ene selskab ikke kan gøre skade på selskabets samlede investeringsportefølje. Da risikoen ved investeringerne er højere end for banker og andre finansieringskilder, må selskabet kalkulere med et vist tab i nogle af investeringerne - tab som nødvendigvis må bæres af andre succesfulde investeringer. Derfor må selskabet optimere sin investeringsportefølje således at afkast (gevinst) og risiko (tab) er afstemt med hinanden. Typisk vil et ventureselskab også adskille sig fra andre finansieringskilder ved at gå væsentlig mere aktivt ind i bestyrelsesarbejdet i de selskaber, der investeres i, og ved at deltage aktivt i kvalificeringen af såvel ledelse som bestyrelse. Vensureselskabet vil også være indstillet på at trække sig ud, når porteføljeselskabet kan klare sig selv og kan opnå en for selskabets drift billigere finansiering. Der er på denne måde tale om et selskab, der tjener høje renter af sin investerede kapital, men samtidig løber en større risiko og deltager aktivt i opbygning af selskabet og opkvalificering af selskabets ledelse. Et rådgivningsselskab kan ikke operere på grundlag af sådanne forretningsprincipper, idet et sådant selskab ikke bør være investor i nogle af de selskaber, som det har til opgave at rådgive. Noget sådant ville stille selskabet i en uheldig dobbeltrolle, som ville gøre det vanskeligt at udfylde sin rolle som en uvildig rådgivningsinstans. I den nye erhvervsfremmestruktur er de to selskabers kompetencer således komplementære. 18 BEDRE RAMMER FOR ERHVERVSUDVIKLINGEN - MED NY ERHVERVSFREMMESTRUKTUR

20 OMRÅDER FOR VENTURESELSKABETS EGENKAPITALFORMIDLING Ventureselskabets kapitalformidling vil kunne finde sted i flere situationer. Dette vil typisk kunne ske inden for følgende områder: Potentielle investeringsobjekter for ventureselskabet Ny virksomhed - Forretningsidéen har stort udviklingspotentiale, men er samtidig ikke uden risiko, f.eks. pga. usikkerhed om afsætningsgrundlag eller råvareressource. Produktudvikling - Virksomheden/projektet kan nå nye markeder eller forbedre afsætningen/indtjeningen på bestående markeder gennem en målrettet satsning på udvikling af eksisterende produkter eller investering i udvikling af nye produkter. Virksomhedsudvikling - Virksomheden har behov for at investere i strukturelle ændringer, f.eks. etablering af nyt forretningsområde eller opkøb af anden virksomhed. Teknologisk udvikling - Effektiviseringsgevinster, f.eks. ved investering i nye produktionsmetoder eller etablering af nye IT-systemer. Nye markeder - Virksomheden vil satse på nye markeder eller afsætningskanaler, der eventuelt stiller krav til en ekstraordinær markedsføringsindsats typisk ved satsning på eksport. Generationsskifte - Virksomhedens hidtidige ejer ønsker at kunne trække sin (ofte illikvide) formue ud af virksomheden, mens den nye ejer skal kunne overtage virksomheden med anlægsaktiver og goodwill fra kundekredsen, leverandører og medarbejdere i behold. Midlertidig krise - Virksomheden, der principielt har et sundt forretningsgrundlag, gennemlever/har gennemlevet en krise, men mangler kapital til at komme videre. Når ventureselskabet stiller kapital til rådighed i ovennævnte situationer vil det i udgangspunktet ske som egenkapitalformidling i form af indskudskapital eller ansvarlig lånekapital. Ventureselskabet skal ikke være en konkurrent til banker og andre fremmedkapitalformidlere. Ventureselskabet vil typisk gå ind med kapital, før det er muligt at tilvejebringe traditionelt fremmedfinansiering via banker. KOMPETENCEUDVIKLING Ventureselskabet vil arbejde med kompetenceudvikling i de virksomheder selskabet har foretaget investeringer i, for herigennem at kunne sikre et højt afkast af sine investeringer. En strukturering af denne kompetenceudviklingsindsats kan blandt andet ske ved, at ventureselskabet får et netværk af eksterne samarbejdspartnere, der kan varetage dele af selskabets rådgivning og andre opgaver i tilknytning til selskabets investeringspleje. Ventureselskabet vil deltage aktivt i bestyrelsesarbejdet i bestyrelserne i de virksomheder, selskabet har investeret i. Dette vil også indebære, at porteføljevirksomhederne så vidt muligt kommer til at anvende de for Grønland udarbejdede anbefalinger for god selskabsledelse. BEDRE RAMMER FOR ERHVERVSUDVIKLINGEN - MED NY ERHVERVSFREMMESTRUKTUR 19

21 FORMIDLING OMKRING FINANSIERINGSSTØTTEORDNINGER Ventureselskabet vil have et overordnet overblik over de forskellige støtte-, garanti- og låneordninger, som knytter sig til virksomhedsdrift i Grønland. Det er derfor hensigten, at Hjemmestyret kan indgå en serviceaftale med ventureselskabet for at få foretaget en faglig vurdering og indstilling i forhold til ansøgninger i forbindelse med produktudviklingsstøtte og garantiordning inden for såvel turismeerhvervet som de øvrige landbaserede erhverv. Ventureselskabet forventes ligeledes efter aftale med Grønlands Hjemmestyre at varetage informations- og formidlingsopgaver omkring internationale programsamarbejder på erhvervsområdet, herunder relevante EU-programmer. Desuden kan det være relevant, at selskabet kan formidle kontakt til nordiske programsamarbejder. 20 BEDRE RAMMER FOR ERHVERVSUDVIKLINGEN - MED NY ERHVERVSFREMMESTRUKTUR

22 Bedre adgang til rådgivning og videncentre via et klippekortsystem Det er et væsentligt led i Hjemmestyrets erhvervsfremmestrategi, at iværksættere og virksomheder kan modtage gratis rådgivning fra erhvervsudviklingsselskabet. Som en del af rådgivningen kan der via erhvervsudviklingsselskabet tildeles klippekort til forskellige typer af rådgivning. Der er to klippekortsordninger: det basale klippekort og klippekortet til eksportfremme og innovation. Erhvervsudviklingsselskabet skal ikke være en instans, der tager rådgivningsopgaver fra private aktører. I praksis vil den nye erhvervsfremmestruktur i stedet indebære, at de private rådgivere vil få flere opgaver som konsekvens af, at der gerne skulle blive flere erhvervsprojekter, der når ud over idé-stadiet og som følge af det nye klippekortsystem målrettet iværksættere og virksomheder. DET BASALE KLIPPEKORT Klippekort kan ydes til iværksættere, typisk på grundlag af en fremlagt forretnings- og handlingsplan, som af erhvervsudviklingsselskabet vurderes at kunne resultere i etablering af en rentabel erhvervsvirksomhed. Det basale klippekort kan bl.a. anvendes til køb eller medfinansiering af én eller flere af følgende ydelser: Alm. teknisk rådgivning (ingeniør/arkitekt/designer/fødevarespecialist) Advokatbistand Revisorbistand Rådgivning om bogføring (dvs. ikke alm. bogføringsassistance) PC-kørekort eller tilsvarende aktiviteter omkring dygtiggørelse inden for IT Lederudvikling Andre relevante kursus- og uddannelsestilbud Honorar/rejseomkostninger i forbindelse med anvendelse af virksomheds-mentorordningen. KLIPPEKORT TIL EKSPORTFREMME OG INNOVATION Klippekortet kan ydes til virksomheder, der ønsker at udvikle gode idéer til nye produkter, arbejdsprocesser, egne brands mv. Det er en forudsætning, at der reelt er tale om innovation. Der skal ikke blot være tale om en udvidelse med kendte produkter, rationaliserings- eller reklame- og markedsføringstiltag. BEDRE RAMMER FOR ERHVERVSUDVIKLINGEN - MED NY ERHVERVSFREMMESTRUKTUR 21

23 Klippekortet til eksportfremme og innovation kan anvendes til køb eller medfinansiering af én eller flere af følgende ydelser: Generel rådgivning (konsulentydelser bl.a. ved udarbejdelse af markedsføringsstrategi, markedsanalyser, brancheinformation, laboratoriecertificering mv.) Advokatbistand Bistand fra erhvervsudviklingsselskabets samarbejdspartnere (f.eks. Danmarks Eksportråd, Udenrigsministeriet/danske ambassader og konsulater). Speciel teknisk rådgivning (f.eks. ARTEK eller Teknologisk Institut) Bistand fra relevant ekspertise bl.a. til konsulentbistand/ workshops/seminarer. Projektsamarbejde med brancheskolerne, herunder bl.a. ATI og INUILI. En mere detaljeret beskrivelse af klippekortsordningerne, betingelser for tildeling af klippekort og hvortil der kan fås adgang til de respektive ydelser, vil fremgå af den kommende erhvervsfremmehjemmeside. ETABLERING AF VIDENCENTRE ARTEK-modellen, som er kendt fra samarbejdet mellem Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) vedrørende undervisning, forskning og udvikling omkring byggeri, miljø og energi, søges videreudviklet og samtidig indført på fødevareområdet. Dette sker i første omgang ved, at der søges etableret et videncenter (innovationsmiljø) i et samarbejde mellem fiskeindustriskolen ATI i Maniitsoq og DTU. Mål og rammer for dette samarbejde vil blandt andet tage afsæt i en dialog om med relevante interessenter omkring fiskeri- og fødevareerhvervet om behovene på området. Der vil også blive søgt etableret videncentre omkring andre af brancheskolerne, herunder i første omgang handelsskolen og levnedsmiddelskolen, INUILI. Dette vil i praksis indebære, at skolerne kan tilbyde iværksættere og virksomheder faglig bistand med afsæt i den enkelte skoles kompetencer og de behov, som der er i forhold til at udvikle et givent projekt henholdsvis behov hos en iværksætter eller virksomhedsejer i relation til kompetenceudvikling. Det nye klippekort omkring innovation og eksportfremme skal i den forbindelse gøre det let at få adgang til at købe ydelser fra skolerne og gøre det attraktivt for disse at fungere som videncentre. Brancheskolernes funktion som videncentre i erhvervsudviklingssammenhæng skal ske ud fra de styrkepositioner, som de respektive skoler besidder enten af teknisk karakter eller med hensyn til at kunne styrke iværksætteres og virksomhedsleders kompetencer til at udvikle og lede. Desuden kan brancheskolerne underbygge deres funktion som videncentre ved at afvikle tematiserede arrangementer mellem relevante virksomheder og andre parter. Sådanne arrangementer vil både understøtte et bedre flow af viden, give muligheder for at bygge netværk og initiere nye udviklingsprojekter. Med hensyn til sidstnævnte vil Handelsskolen spille en mere central rolle og have uddannelsesaktiviteter omkring iværksætteri, innovation og ledelse. Blandt andet forventes skolen at videreudvikle en iværksætteruddannelse. 22 BEDRE RAMMER FOR ERHVERVSUDVIKLINGEN - MED NY ERHVERVSFREMMESTRUKTUR

24 Iværksætteruddannelse Uddannelse af iværksættere kan tilbydes af Handelsskolen i Nuuk. Følgende ydelser kan indgå. Undervisning om virksomhedsstart, økonomi, organisation, profilering, markedsanalyse m.m. Vejledning og sparring via løbende dialog, hvori rådgiveren kan få en rolle som iværksætterens personlige ekspert. Netværksdannelse. Netværkskommunikation via personlig kontakt, telefon eller . Kontaktformidling til blandt andet banker, økonomiske rådgivere, potentielle aftagere, iværksættermiljøer, Erhvervsudviklingsselskabet m.m. Medvirke til etablering af iværksættermiljø med fysiske rammer, hvor der kan tilbydes kontorfaciliteter, rådgivning, foredrag, diskussionsaftener mv. Videncenter. Handelsskolen skal udvikles til at være videncenter på det IT- og handelsfaglige område samt være videncenter omkring ledelse. BEDRE RAMMER FOR ERHVERVSUDVIKLINGEN - MED NY ERHVERVSFREMMESTRUKTUR 23

25 Information til iværksættere, virksomheder og rådgivere via nettet Det er målet med en fælles webside at skabe én indgang for iværksættere og virksomheder til rådgivning, information og kapitalformidling samt etablere et virtuelt center til brug for kommunikation mellem aktørerne i erhvervsfremme, herunder både iværksættere og etablerede virksomheder. Hjemmesiden har en række funktioner i relation til den nye erhvervsfremmestruktur, som blandt andet vil skulle indeholde følgende elementer: Indholdet i den kommende erhvervsfremmeportal Informationer til iværksættere og virksomheder om erhvervsfremme, love og bekendtgørelser, diverse ansøgningsskemaer, vejledninger m.v. Oplysninger om kapitalformidling, støtteordninger, fondssøgning m.v. Eksportvejledning med relevant information til eksportvirksomheder, blandt andet om adgang til faglig rådgivning og adgang til støtte Informations- og rådgivningsydelser målrettet udenlandske investorer Virtuelt innovationscenter (opbygget bl.a. med et chat-room med tilhørende arkivfunktion/bibliotek for relevant information for innovationsgrupperne til brug for udvikling af projektideer). Let adgang til informationer om uddannelsesinstitutioner og uddannelser målrettet iværksættere og erhvervslivet, indeholdende kursuskalender og et e-læringsmodul. En intranetfunktion, hvor erhvervs- og turistchefer vil kunne diskutere og udveksle ideer og projekter uden at andre har adgang. Hjemmesiden skal fungere som portal for både den hjemmehørende befolkning og for henvendelser fra udlandet vedrørende eksportvirksomheder i Grønland. Hjemmesiden skal have en engelsk sektion og ellers være på henholdsvis grønlandsk og dansk. Fra hjemmesiden vil der blive direkte adgang til den e-læringsportal, som er under opbygning i et samarbejde mellem en række brancheskoler, herunder til handelsskolens e-læringstiltag målrettet iværksættere. Tilsvarende vil der fra hjemmesiden være direkte adgang til den kommende portal (se side 26). 24 BEDRE RAMMER FOR ERHVERVSUDVIKLINGEN - MED NY ERHVERVSFREMMESTRUKTUR