Enhedslistens 25. årsmøde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Enhedslistens 25. årsmøde"

Transkript

1 Enhedslistens. årsmøde Hæfte

2 Kære årsmøde-deltagere Velkommen til Enhedslistens. årsmøde! I år fylder vi som parti år og weekenden vil derfor være præget af jubilæum og fest. For sikke en udvikling vi har været igennem! Det vil vi dyrke i år. For vi skal lære af vores historie, finde gejst i udviklingen og trække på smilebåndet, når vi ser eller genser uddrag fra gårsdagens Enhedslisten. Vores rødder er vigtige. Også når vi ser fremad. I år skal vi vedtage et nyt principprogram, som skal være grundlaget for vores politik i mange år frem. Du sidder her med det samlede materiale, som skal behandles på Enhedslistens. årsmøde. Forude venter spændende dage. Årsmødet er der hvor vi mødes og tager de vigtigste beslutninger. Men ofte er det at snakke med andre aktive fra hele landet og være sammen med så mange andre socialister lige så inspirerende som at være med til at træffe de formelle beslutninger. Denne gang foregår årsmødet i Øksnehallen på Vesterbro. Det er tæt på Københavns hovedbanegård, og vi håber at alle vil føle sig godt tilfreds. Ugen efter årsmødet er der valg til EU-parlamentet og folkeafstemning om EU s patentdomstol. Enhedslisten ønsker mindre EU. Krisepolitikken har bestemt ikke gavnet almindelige mennesker. Derfor bakker vi op om Folkebevægelsen mod EU og de medlemmer af Enhedslisten, som stiller op for Folkebevægelsen. Vi siger også nej til EU s patentdomstol, som først og fremmest vil hjælpe de multinationale virksomheder. Vi bruger naturligvis også denne weekend til at varme op til at give den en sidste skalle inden vi skal stemme d.. maj. Årsmødet vil derfor også være præget af EU-modstand og opbakning til gode bevægelser i Europa. Der kan ske meget på år. Enhedslisten er i dag et større parti end mange havde drømt om i 1. Vi har op imod.000 medlemmer, 0 afdelinger og står også i lyset af et kanon kommunal- og regionsvalg, som betyder at vi kan og vil sætte røde fingeraftryk i alle hjørner. I 1 kan man ikke komme udenom om Enhedslisten. Vi vil sammen gøre dette årsmøde til en god oplevelse. Med venlig hilsen Forretningsudvalget Årsmøde 1

3 Praktisk info om årsmødet 1 Sådan kommer du til årsmødet Årsmødet afholdes i Øksnehallen, Halmtorvet, København V. Øksnehallen ligger i gåafstand fra Hovedbanegården. Alle delegerede vil modtage en mail med kort og vejledning til at finde Øksnehallen. Prisen for deltagelse Prisen for at deltage er 0 kr., som din afdeling betaler. Pengene trækkes fra afdelingens konto ugen inden årsmødet. Der udleveres blanketter til rejserefusion på årsmødet, og rejserefusionen udbetales efter årsmødet. Det vil ikke være mulighed for at få refunderet rejseudgifter under årsmødet. Hovedbanegården Mad Der er aftensmad fredag, frokost og aftensmad lørdag samt frokost søndag. Der serveres gratis kaffe og the samt vand. Der kan købes frugt og snacks. Der er dankortautomater, men de kan som bekendt være drilske, så det er en god idé at medbringe kontanter til cafeen og baren lørdag aften. Overnatning Fristen for at tilmelde sig overnatning var den. april. Har du ved en fejl ikke fået tilmeldt dig, skal du kontakte landskontoret hurtigst muligt. Vi vil i så fald prøve at skaffe dig plads på en sovesal. Papirer Husk at medbringe hæftet her til årsmødet her er alle forslag og ændringsforslag samlet. Vi har selvfølgelig ekstra eksemplarer liggende, hvis du skulle glemme det, men der er ikke nok til alle, så sørg endelig for at tage dit eget hæfte med. Årsmøde 1

4 Guide til årsmødet Årsmødet er Enhedslisten øverste myndighed og stedet, hvor uenigheder diskuteret og afgøres. Der er også en lang række traditioner og procedurer, som godt kan være lidt uoverskuelige, hvis ikke man har prøvet det før. Vi bringer her en kort guide til alle jer, der gerne vil rustes til den øvelse i partidemokrati, som årsmødet er. Konstituering Fredag starter med konstitueringen. Her fremlægger dirigenterne deres plan for afvikling af årsmødet, så det er her, du skal tage ordet, hvis du mener, planen skal ændres. Du kan se i forretningsordenen, hvornår der er deadline for ændringsforslag til dagsordenen. Beretninger Det er også om fredagen, hovedbestyrelsen og folketingsgruppen aflægger beretning for det forløbne år. Derefter er der fri debat, hvor alle kan kommentere på beretningerne. Hovedforslag og indkomne forslag Hovedforslagene handler i år om forslag til et nyt principprogram for Enhedslisten. Der er indkommet rigtig mange ændringsforslag, disse vil blive kommenteret i den indledende debat. Herudover er der også kommet en del indkomne forslag. Når debatten er slut skal der stemmes om alle ændringsforslagene. Det kan være en temmelig kompliceret proces, når nogle ændringsforslag f.eks. gensidigt ophæver hinanden, så gælder det om at holde ørerne stive og følge den plan for afstemningerne, som dirigenterne og årsmødet er blevet enige om. Vedtægtsændringer Årsmødet skal tage dels tage stilling til helt nye paragraffer stillet af hovedbestyrelsen, dels en række ændringsforslag. Når vedtægtsændringer behandles skal alle blive siddende i salen, fordi der skal foregå en optælling af de stemmeberettigede, idet vedtægter kun kan ændres, hvis mindst 0 procent af de tilstedeværende delegerede stemmer for forslag til ændring af vedtægterne. Det er det eneste punkt, der foregår på denne måde. Forslag som hovedbestyrelsen har tilsluttet sig, vil der ikke blive stemt om på årsmødet, med mindre det bliver krævet på årsmødet. Det er hovedbestyrelsens ansvar på forhånd at have sikret sig, at forslagsstillerne til de forslag, hovedbestyrelsen har tilsluttet sig, er indforståede hermed og har godkendt, hvis hovedbestyrelsen evt. har foreslået mindre ændringer. Delegerede, der ønsker at opretholde oprindelige ændringsforslag eller ønsker afstemning om forslag som hovedbestyrelsen har tilsluttet sig, skal meddele dette til dirigenterne senest fredag den. maj kl Forslag som hovedbestyrelsen ikke tilslutter sig, vil alle blive sat til afstemning på årsmødet Workshops og summemøder Igen i år vil vi bruge fredag aften til workshops om forskellige emner. Vi vil give os selv plads til at diskutere mere med hinanden og lade flere deltage i debatten. Derfor dropper vi i nogle timer den stive talerstolsform og diskuterer i stedet for på kryds og tværs i mindre fora. Under programdebatten lørdag er der indlagt summemøder, dvs. at man lige vender sig om og i minutter summer med en kammerat ved bordet bagved. Der vil være indlagt tre summemøde om væsentlige problemstillinger i programdiskussionen. Det er tænkt som en hjælp til afklaring, inden vi går i gang med den omfattende afstemning. Til sidst et godt tip Overvejer du at sige noget på talerstolen, så skriv dig på talerlisten, så snart der åbnes for debat. Talerlisten lukker stort set altid med det samme, så hvis du venter, til du er helt sikker på hvad du vil sige eller til at du har hørt de andre indlæg, er det for sent. Du kan altid trække dig igen fra talerlisten, hvis du fortryder, eller hvis andre har sagt det, du havde tænkt dig at sige. Men du kan ikke skrive dig på listen, når den først er lukket. God arbejdslyst og god fornøjelse! Vigtigt om ændringsforslag Som det fremgår af hæftet her, har hovedbestyrelsen taget stilling til mange af de ændringsforslag, som er indkommet til hovedbestyrelsens egne hovedforslag. I de tilfælde, hvor det er blevet krævet på det pågældende hovedbestyrelsesmøde, er hovedbestyrelsens indstilling suppleret med stemmetal. Årsmøde 1

5 Indholdsfortegnelse 1.1 Endeligt forslag til dagsorden for årsmødet 1 1. Forretningsorden for Enhedslistens årsmøde Ændringsforslag til forretningsorden 1.. Ændringsforslag til forretningsorden 1.. Ændringsforslag til forretningsorden 1.. Ændringsforslag til forretningsorden.1 Hovedbestyrelsens beretning Fremmødestatistik 1. Andre beretninger 1. Beretning fra vedtægtsnævnet 1-1. Udvalg..1 Beretning fra Energipolitisk udvalg.. Beretning for Enhedslistens EuropaPolitiske Udvalg (EPU).. Beretning for Fagligt Landsudvalg.. Kvindeudvalgets årsberetning Beretning fra Miljøpolitisk udvalg.. Beretning for Enhedslistens Palæstina-udvalg.. Beretning for Politisk-Økonomisk Udvalg Beretning fra socialpolitisk udvalg Beretning fra sundhedspolitisk udvalg.. Beretning fra udvalget for Landdistrikter, landsbyer og småøer. Faglige netværk..1 Beretning fra HK-netværket i Enhedslisten Årsberetning for Enhedslistens journalistiske netværk.. Beretning for Lærernetværket for perioden -1.. Beretning fra Enhedslistens netværk for Uddannelsesforbundet. Beretning fra Rød Fond 0. Programdiskussion 1.1 Hovedbestyrelsens programforslag (.1.A).1 1 ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1..1 ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1..b ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1..1 ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1.0.a ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1..1 ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1.. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1..1 ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1..1 ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1.0 ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1..1 ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag 1..1 ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag ÆF til ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1..1 ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1.. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1..a ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1..1 ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1..1 ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1.. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1.0 ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1.1 ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1..1 ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1.. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag 0.1..a. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag 0.1. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag 0.1. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag 0.1. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag 0.1. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1..a ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1..1 ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1.0 ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1.1 ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1..1 ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1..a ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1..1 ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag Årsmøde 1

6 ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1..1 ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1..1 ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1.. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1.1 ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1.1 ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1..1 ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1..1 ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1.1 ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1.1 ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1.1 ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1.1 ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1.1 ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1.0.a ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1..1 ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1..1 ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag.1.. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag, der er trukket efter delegeretkonferencen.1. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag. Trukket.1. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag. Trukket.1. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag. Trukket.1. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag. Trukket.1. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag. Trukket.1. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag. Trukket.1. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag. Trukket.1. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag. Trukket.1. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag. Trukket.1. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag. Trukket.1. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag. Trukket.1. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag. Trukket.1. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag. Trukket.1. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag. Trukket.1. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag. Trukket.1. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag. Trukket.1. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag. Trukket.1. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag. Trukket.1.0 ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag. Trukket.1.1 ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag. Trukket.1. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag. Trukket.1. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag. Trukket.1. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag. Trukket.1. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag. Trukket.1.0 ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag. Trukket.1. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag. Trukket.1. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag. Trukket.1. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag. Trukket.1.1 ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag. Trukket.1. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag. Trukket.1.1 ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag. Trukket.1.1 ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag. Trukket.1.1 ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag. Trukket.1.1 ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag. Trukket.1.1 ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag. Trukket.1.1 ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag. Trukket.1. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag. Trukket.1.1 ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag. Trukket.1. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag. Trukket.1. ÆF til Hovedbestyrelsens programforslag. Trukket. Enhedslistens principprogram Det enkle..1 ÆF Enhedslistens principprogram Det enkle 0.. ÆF Enhedslistens principprogram Det enkle 0.. ÆF Enhedslistens principprogram Det enkle 0.. ÆF Enhedslistens principprogram Det enkle 0.. ÆF Enhedslistens principprogram Det enkle 0.. ÆF Enhedslistens principprogram Det enkle 0.. ÆF Enhedslistens principprogram Det enkle 0.. ÆF Enhedslistens principprogram Det enkle 0.. ÆF Enhedslistens principprogram Det enkle 1.. ÆF Enhedslistens principprogram Det enkle 1.. ÆF Enhedslistens principprogram Det enkle 1.. ÆF Enhedslistens principprogram Det enkle 1..1 ÆF Enhedslistens principprogram Det enkle 1..1 ÆF Enhedslistens principprogram Det enkle 1.. ÆF Enhedslistens principprogram Det enkle 1.. ÆF Enhedslistens principprogram Det enkle 1. Forslag til årsmødet vedr. principprogram. Arbejdsplan 1- Årshjul ÆF til arbejdsplan ÆF til arbejdsplan ÆF til arbejdsplan ÆF til arbejdsplan ÆF til arbejdsplan ÆF til arbejdsplan ÆF til arbejdsplan ÆF til arbejdsplan ÆF til arbejdsplan 1-. Indkomne forslag.1 Træk støtten til Mali-operationen tilbage. Udtalelse om Antiracisme og Antifascisme..1 ÆF til Udtalelse om Antiracisme og Antifascisme. Forslag til oprettelse af et konfliktløsnings- og etisk arbejdsudvalg 0. Kapitalismen er ikke løsningen der er brug for alternativer 0. For fred og nedrustning samt udmeldelse af NATO 1. Forslag om dagpenge 1..1 ÆF til Forslag om dagpenge. Til kamp mod fattiggørelse og udstødning. Forslag til kampagne. Enhedslistens parlamentariske position efter finanslov 1. Forslag om Enhedslistens årsmøde. Styrk demokratiet i Enhedslisten, lokalafdelingernes kommunikation. Gennemsigtighed i Enhedslisten.1 Forslag til ansættelsesstruktur og politik.1 Enhedslisten vil forbyde køb af seksuelle ydelser. Forslag om officielt Enhedsliste-debatforum på Facebook..1 ÆF Forslag om officielt Enhedsliste-debatforum på Facebook.. ÆF Forslag om officielt Enhedsliste-debatforum på Facebook. Afstandstagen fra»voldelig revolution«årsmøde 1

7 .1 Forslag om indførelse af Universel Basisindkomst for Borgere i Danmark.1 Forslag om afskaffelse af kongehuset.1 Forslag om overholdelse af vedtægterne mht. årsmødefrister. Forslag om Internationale aktioner og interventioner 0. Afstemning til hovedbestyrelsen 1. Øvrige opstillede 1.1 Opstillede til Rød Fonds bestyrelse 1. Opstillede til kritisk revisor 1. Opstillede til Vedtægtsnævnet 1.1 ÆF til. Rotation 1. ÆF til. Rotation. Regnskab og budget Notat vedr. regnskab ÆF til budget 1.1. ÆF til budget 1.1. ÆF til budget 1.1. ÆF til budget. Vedtagelse af kandidatliste. Resultatet af den vejledende urafstemning Kandidatliste Urafstemningsresultatet til Folketinget. Ændringsforslag til vedtægter.1 Nye vedtægtsændringer. Ændringsforslag til vedtægter.1.1 ÆF til Nye vedtægtsændringer. Afstemning om hver enkelt forslag..1. ÆF til Nye vedtægtsændringer. Ny stk..1. ÆF til Nye vedtægtsændringer. Ny stk..1. ÆF til Nye vedtægtsændringer. Ny 0.1. ÆF til Nye vedtægtsændringer. Regionalt og kommunalt udvalg 0.1. ÆF til Nye vedtægtsændringer. Til nugældende stk ÆF til Nye vedtægtsændringer. Til nugældende stk ÆF til Nye vedtægtsændringer. Ny 1 om ansatte 1.1. ÆF til Nye vedtægtsændringer. Til nugældende stk ÆF til Nye vedtægtsændringer. Ny 1. stk ÆF til Nye vedtægtsændringer. Nugældende stk.. Vedtægtsændringer. a ÆF til 1.. ÆF til. Formål.. ÆF til. Formål.. ÆF til. Formål. ÆF til. Medlemskab og kontingent. ÆF til. Årsmødet. ÆF til Årsmødet..1 ÆF til Årsmødet stk.. ÆF. Hovedbestyrelsen (HB). NY. Ansatte. ÆF til. Urafstemning. ÆF til. Folketingskandidater, stk. 1. ÆF til. Folketingskandidater 1. ÆF til. Folketingskandidater 1. ÆF til. Folketingskandidater 1.1 ÆF til. Udvalg og netværk Årsmøde 1

8 .1 Endeligt forslag til dagsorden for årsmøde 1 Fredag den. maj 1:00-1:00 Indskrivning 1:00-1: Jubilæumsåbning 1: - :0 Tale fra folketingsgruppen :0 - : 1. Konstituering : - :00. Hovedbestyrelsens beretning :00 - : Pause : - 1: Beretningsdebat 1: - 1:0 Uddeling af Rød Fonds græsrodspris 1:0-1: Aftensmad 1: - :00 Workshops :00 - :00 Underholdning i salen Lørdag den 1. maj 0:00-0: Morgensang 0: :. Principprogram - debat : - : Pause : - : Principprogram - debat : - :00 Gæstetaler og præsentation af indsamling :00-1:00 Frokost 1:00 - :00 Principprogram - debat og afstemning :00 - :0 Pause :0-1:0 Behandling af.arbejdsplan og. indkomne forslag 1:0-1:00.Kandidatudvalget præsenterer sit forslag til kandidatliste 1:00-1: Gæstetaler 1: - 1:. Afstemning til hovedbestyrelse,. Rød Fond, Vedtægtsnævn og kritisk revisor 1: - :00 Middag :00 - :00 Festprogram i salen :00 Frist for indlevering af alternative kandidatlister :00 01:00 Musik og dans i cafeen Søndag den 1. maj 0:00-0: Morgensang 0: - 0:0 Præsentation af kandidatlister og valg 0:0 - :0 Fortsat behandling af indkomne forslag og arbejdsplan :0 - :00. Vedtægter :00 - : Frokost : - 1:0. Regnskab og budget 1:0-1: EP-valg 1: - 1:0 Resultat af afstemning til Rød Fond, hovedbestyrelse mm. 1:0-1: Afslutningstale 1:- :00 Afslutning. Ny Workshop om arbejdet imod fattigdom Regeringens politik er med til markant at øge uligheden i det danske samfund. Det betyder bl.a. at der bliver flere fattige. Kontanthjælpsreform, fleksjobreform, sygedagpengereform alt sammen er med til at øge presset og gøre flere mennesker marginaliserede og fattige. Hvad gør vi, hvilke aktiviteter skal der sættes i gang, hvordan skaber vi mest mulig opmærksomhed og bevægelse? Tovholdere: Finn Sørensen, Amager Øst og Mikkel Warming, Sydhavn. Tilmelding til denne nye workshop foregår i Infoboden fredag inden kl Årsmøde 1

9 Forretningsorden for Enhedslistens årsmøde 1 1. Dirigenter Hovedbestyrelsen foreslår seks dirigenter. Dirigenterne leder årsmødets forhandlinger.. Stemme- og mandatudvalg Årsmødet vælger et udvalg, som tæller stemmer op. Landskontoret udarbejder et mandatskema for de delegerede.. Kandidatudvalg Fra Hovedbestyrelsen indgår to repræsentanter. Desuden udpeger alle storkredse en repræsentant. Opstillede til urafstemningens top kan ikke vælges til kandidatudvalg.. Redaktionsgruppe Årsmødet vælger en redaktionsgruppe vedr. evt. aktuelle politiske udtalelser. Gruppen har til opgave før og under årsmødets behandling at indarbejde forslag, der er af sproglig karakter, samt sikre at udtalelserne bliver sammenhængende.. Regnegruppe Forud for årsmødet nedsætter Forretningsudvalget en regnegruppe, der har til opgave at beregne evt. økonomiske konsekvenser af de fremsatte forslag.. Taletid og talerliste Delegerede har taleret på årsmødet. Hovedbestyrelsen, Vedtægtsnævnet eller Rød Fonds bestyrelse samt dirigenter, har desuden taleret. Dirigenterne kan i særlige tilfælde tildele gæster taleret. Taletiden i plenum er som udgangspunkt højst minutter, ved andengangsindlæg minutter. Førstegangstalere sættes øverst på talerlisten. Dirigenterne kan foreslå kortere taletid, hvis det skønnes nødvendigt (dog kan taletiden aldrig sættes til mindre end 1 minut). Dirigenterne kan desuden tildele oplægsholdere, indledere og gæstetalere længere taletid. Der føres to talerlister: Kvinder føres på den ene, mænd på den anden. Så vidt muligt vælges talerne på skift fra de to lister. Dirigenterne kan holde en af de to lister længere åben, hvis fordelingen på de to lister er skæv. Hvis de to lister er meget ulige, efter at talerlisten er lukket, har dirigenterne mulighed for at tildele taletiden, så begge bliver repræsenteret gennem hele debatten. F.eks. med to mænd for hver kvinde. Hvis talerlisten overtegnes, har dirigenterne beføjelse til at indskrænke taletiden. Der kan gives tilladelse til korte bemærkninger uden for talerlisten. Dirigenterne skal sørge for at årsmødet holder en god debatkultur.. Afstemninger og valg Ved årsmødets start fremlægger sekretariatet en indstilling om, hvem der er valgt som delegerede i overensstemmelse med vedtægternes retningslinjer for valg af delegerede. I tvivlstilfælde afgør forsamlingen - alle der betragter sig som delegerede - sagen ved almindeligt flertal. Afgørelser træffes ved almindeligt stemmeflertal. Dog undtagen afstemninger om vedtægtsændringer. Der stemmes som udgangspunkt ved håndsoprækning. Dirigenterne skønner om et forslag er vedtaget eller forkastet. Dirigenterne gennemfører en optælling af stemmerne, hvis de vurderer at det er uklart, hvad resultatet af afstemningen er. Eller hvis de vurderer at det er en vigtig afstemning, hvor det vil være væsentligt at have optalt stemmerne. Hvis der kræves optælling fra delegerede og dirigenterne er uenige heri, kan dirigenterne iværksætte en procedureafstemning om, hvorvidt der skal være optælling Videooptagelse Årsmødets forhandlinger optages på video.. Tidsfrister. januar 1 kl..00 Frist for alle hovedforslag, indkomne forslag, ændringsforslag til Enhedslistens vedtægter. (Fremsendes til februar 1 kl..00 Frist for indsendelse af ændringsforslag til principprogrammet, samt deadline for opstilling til urafstemning. (Fremsendes til 1. februar 1 kl..00 Frist for alle ændringsforslag til hovedforslag og indkomne forslag, samt endelige frist for opstilling til Hovedbestyrelsen. (Fremsendes til 1. marts. april 1 I denne periode har afdelingerne møder med delegeretvalg og urafstemninger.. april kl Frist for indlevering af urafstemningsresultater samt tilmelding af delegerede og suppleanter. Frist for opstilling til Rød Fonds bestyrelse, vedtægtsnævnet og kritisk revisor. (Fremsendes til 1. maj 1 kl..00 Sidste frist for ændringsforslag til denne forretningsorden og ændringsforslag til dagsorden. (Fremsendes til maj 1 kl. 1.0 Sidste frist for at opretholde, at ændringsforslag, som er ind- eller omarbejdede af hovedbestyrelsen, sættes til afstemning. Sidste frist for ændringsforslag til evt. aktuelle politiske udtalelser (som udleveres ved indskrivning). Ændringsforslag indleveres ved dirigentbordet. 1. maj 1 kl..00 Sidste frist for alternative forslag til kandidatliste (spidskandidater til Folketinget). Kandidatudvalgets forslag præsenteres lørdag eftermiddag mellem kl Forslag til dirigenter: Cæcilie Andersen, Aalborg, Marianne Frederik, Amager Øst, Ninna Hedeager Olsen, Blågård, Peter Dollerup, Nordvest, Rasmus Falck Østergaard, Aalborg, Aage Skovrind, Roskilde. HB s repræsentanter i kandidatudvalget: Per Clausen og Kathrine Toft Mikkelsen. Regnegruppe: Bruno Jerup og Kirsten Bilfeldt. Forslag til stemme- og mandatudvalg, til både HB-valg og kandidatlistevalg: Kim Pors, Aalborg, Hans Irgens, Vesterbro, Merete Pedersen, Vesterbro, Peter Bonfils, Århus, Sarah Nørris, Esbjerg, Ulf. V. Olsen, Odense. Udvalget får sekretærbistand af Bettina Engler, Kalundborg og Margit Rønbjerg, Gentofte. Redaktionsgruppe: Ingelise Bech Hansen, Odense og Jakob Sølvhøj, Herlev. Referenter: Bettina Engler, Kalundborg, Helene Saidyleigh, Brønshøj-Husum, Karl Vogt-Nielsen, Amager Øst. Niels Rohleder, Østerbro. Årsmøde 1

10 Ændringsforslag til forretningsorden 1,.1 ÆF til årsmødets forretningsorden Minimum minutters taletid I punkt ændres»dog kan taletiden aldrig sættes til mindre end 1 minut«til»dog kan taletiden aldrig sættes til mindre end minutter«begrænsning af planlagte taler uden for den almindelige talerrække I punkt efter»dirigenterne kan desuden tildele oplægsholdere, indledere og gæstetalere længere taletid«, tilføjes»dog tildeles repræsentanter for folketingsgruppen og hovedbestyrelsen maksimalt 1 times talertid fordelt på højst taler i løbet af årsmødet«taletiden skal overholdes I slutningen af punkt tilføjes:»uanset om der er tale om delegerede, suppleanter eller planlagte taler har dirigenterne pligt til at sikre at taletiden overholdes, evt. ved at slukke for mikrofonen«. Ret til optælling af stemmer Tilføjelse til punkt. Vigtige politiske afstemninger om hovedforslag optælles som udgangspunkt. delegerede har desuden ret til at kræve optælling af stemmetal ved en afstemning. For at kunne have en debat på årsmødet der strækker videre end one-liners, er det vigtigt at medlemmerne får taletid nok. Kommer taletiden under minutter, i særlige tilfælde minutter, bliver det ikke længere muligt at tale frit, og udtrykke flere facetter i et argument. Dette er især et demokratisk problem idet det skaber en debatkultur hvor det kun er de mest erfarne eller modige kammerater der tør/kan udtale sig. Årsmødet er den vigtigste lejlighed medlemmerne af Enhedslisten har for at mødes og diskutere. Især er det en chance for de medlemmer der ikke har adgang til de landsdækkende medier, og derfor bør langt det meste af tiden bruges på den slags debat. De medlemmer, som af og til udtaler sig i pressen er selvfølgelig også vigtige i denne debat, men det må være på lige kår. Årsmødet er for medlemmerne, ikke for pressen. Det er dejligt, at vi er mange talelystne medlemmer til stede på årsmødet. Men det udfordrer også debatkulturen og det deltagende demokratis vilkår. Derfor er det vigtigt, at vi alle sammen er med til at sikre de bedst mulige rammer for debatten på årsmødet. Det gør vi blandt andet ved at sikre, at ikke kun taletiden styres stramt, men at alle typer af indlæg styres lige stramt i forhold til tiden. Der må ikke herske tvivl om årsmødets vedtagelser. Desuden har det i mange tilfælde betydning om en afstemning er tæt, eller om der er et markant flertal for eller imod. Derfor skal det være muligt for delegerede, der skønner at udfaldet af en afstemning er usikkert, eller der finder en afstemning særligt betydningsfuld, at kræve stemmeoptælling. Stillet af Marianne Rosenkvist, Amager Vest, Asger Ømann, Østerbro, Helge Bo Jensen, Albertslund, Bodil Garde, Albertslund, Jakob Lausch Krogh, Amager Vest, Jean Thierry, Nordvest, Sofie Garde, Albertslund, Vibeke Syppli Enrum, Svendborg, Johan Keller, Gladsaxe, Lene Rygaard Jessen, Albertslund, Mille Stockner, Høje Taastrup, Anne de Haas, Valby, Anna Rytter, Østerbro, Allan Krautwald, Svendborg, Pia Køhn Mølbæk, Århus, Jeanne Toxværd, Gentofte. Hovedbestyrelsen anbefaler et nej ÆF til årsmødets forretningsorden Linje»Delegerede«ændres til»delegerede og suppleanter«i praksis kan suppleanter sagtens gå på talerstolen. De skal blot låne et delegeretkort fra afdelingen og overtage delegeret-hvervet i de minutter, der tales fra talerstolen. Ved at give taletid til både suppleanter og delegerede, så forenkles proceduren og alle suppleanter får lige let ved at tilgå talerstolen. Stillet af Marianne Rosenkvist, Amager Vest, Asger Ømann, Østerbro, Bodil Garde, Albertslund. Hovedbestyrelsen anbefaler et nej, da det er vigtigt, at de delegerede får god taletid. 1.. ÆF til årsmødets forretningsorden Linje efter komma til linje ved punktum erstattes af»hvis fordelingen på de to lister er meget ulige, så skal dirigenterne holde den korte talerliste åben, så begge køn kan blive repræsenteret gennem hele debatten.«ved at bløde op for den stramme styring af skiftevis mænd og kvinder, bliver skævheden»skjult«fordi det ikke klart ses, at der»kun«er det ene køn tilbage til sidst. For få årsmøder tilbage blev problemet løst ved, at den ene talerliste var åben markant længere tid end den anden. Det har ikke været praksis ved de sidste par årsmøder, og det har øget skævheden i forhold til antallet af talere og skåret mange kvinder væk. De skal have ordet igen. Stillet Marianne Rosenkvist, Amager Vest, Asger Ømann, Østerbro, Bodil Garde, Albertslund. Hovedbestyrelsen anbefaler et nej. 1.. ÆF til årsmødets forretningsorden Til sidst i punkt tilføjes: Dirigenterne skal sørge for at årsmødet holder en god debatkultur. Stående bifald og lignende frabedes under behandling af punkterne. Vi har på de sidste årsmøder desværre haft en meget uheldig udvikling af vores debatkultur. For at komme denne kedelige tendens til livs, mener vi det er nødvendigt med nogle enkle retningslinjer for hvordan vi debatterer. Vi mener ikke at stemningsudbrud, såsom klapsalver og et»hørt«i ny og næ, giver anledning til problemer, men buh-råb og stående bifald til indlæg fra enkelte medlemmer under debatterne er ødelæggende for vores debatmiljø. Stående bifald i forbindelse med intern debat er en markering i forhold til partimedlemmer, men stående bifald i forbindelse med taler og lignende er en markering i forhold til omverdenen, og dermed i orden. Vi skal værne om vores mindretal, blandt andet ved at behandle dem med respekt under årsmødedebatterne. Stillet Marianne Rosenkvist, Amager Vest, Asger Ømann, Østerbro, Bodil Garde, Albertslund. Hovedbestyrelsen har indarbejdet den første sætning, men anbefaler et nej til den anden sætning. Årsmøde 1

11 Hovedbestyrelsens beretning 1-1 Hovedbestyrelsen indstiller til, at årsmøde tager hovedbestyrelsens beretning til efterretning. Når vi i 1 fejrer Enhedslistens års jubilæum, kan vi fejre en politisk succes. Gennem et langt sejt arbejde er det lykkedes at udvikle Enhedslisten til et stærkt landsdækkende rødt og grønt parti, der sætter sit stærke præg på det politiske liv i Danmark. Vi kan fejre jubilæet med den største repræsentation i folketinget i partiets historie, meningsmålinger der skaber forhåbninger om yderligere fremgang og en nylig valgsejr ved kommunal- og regionsvalget, der har sikret os repræsentation i alle regionsråd og det store flertal af landets kommunalbestyrelser. Vi organiserer omkring.000 medlemmer fordelt på næsten 0 afdelinger, og vi kan konstatere en positiv udvikling i vores arbejde i fagbevægelsen, blandt de uddannelsessøgende og i andre bevægelser. Selv om vi selvkritisk må sige, at vi fortsat har brug for at opprioritere og styrke vores indsats i de bevægelser, der er en forudsætning for at skabe politisk forandring. Den politiske ramme for vores arbejde Trods mange forsøg fra økonomer, ejendomsmæglere og politikere på at tale den økonomiske situation op er hverken den danske eller den globale økonomi kommet ud af den kriseperiode, der blev udløst af det finansielle sammenbrud i 0 og 0. Under alle omstændigheder er der ikke nogen forbedringer på de områder, der har direkte konsekvenser for både arbejdende mennesker og folk på overførselsindkomst. Hverken den samlede arbejdsløshed eller langtidsarbejdsløsheden er faldet, og reallønnen er ikke steget. Den efterhånden fasttømrede blok, der består af finanssektoren, arbejdsgiverne og hovedparten af de politiske partier, forfølger fortsat deres overordnede politiske projekt, hvis mål er en langsigtet omfordeling af værdier fra arbejderklassen til kapitalen, kombineret med et særligt forsøg på at styrke den danske kapital og sekundært den europæiske kapital i den globale konkurrence med resten af verden. Deres tre væsentligste redskaber til opnå dette mål er: At skabe og fastholde et pres på løn- og arbejdsforhold gennem fattiggørelse af en stor gruppe af arbejdsløse og gennem import af arbejdskraft udefra, der er parate til at arbejde for mindre end danske overenskomstforhold. At svække og undergrave arbejderklassens kollektive rettigheder og de faglige organisationer At nedbringe den del af samfundets økonomi, som anvendes til velfærd bredt set. Regeringens og regeringspartiernes politiske krise er også fortsat en kendsgerning og måske ligefrem skærpet med det næsten totale sammenbrud for SF og deres udtræden af regeringen. Trods nogle isolerede tilløb til at bryde med resten af den nyliberale blok (f.eks. små initiativer omkring social dumping) gennemfører regeringen på det økonomiske og sociale område fortsat en politik ud fra samme ideologi og med stort set samme redskaber, som de foregående regeringer anvendte, og som blå blok også i dag står for. Konkret har det givet sig udslag i, at regeringen har gennemført de centrale dele af deres politik med blå blok. Vækstpakken, Kontanthjælpsreformen, den fortsatte accept af de katastrofale konsekvenser dagpengereformen, finansloven og indgrebet i lærerkonflikten er de tydeligste eksempler på den kurs, regeringen har valgt. Resultatet er, at regeringspartiernes og SF s opbakning stadig er så lav, at selv med Enhedslistens fremgang, er der meget langt til et flertal, der efter et kommende valg igen vil pege på Helle Thorning-Schmidt. Værre er det, at skuffelsen og desillusioneringen i de samfundsgrupper, der bragte regeringen til magten, bliver stadig mere markant. Det betyder bl.a., at vi ud over lærerkonflikten ikke har oplevet stærke mobiliseringer mod regeringen eller for at presse den til en anden kurs. I forhold til partistøtte tyder meningsmålinger på, at cirka en tredjedel af regeringspartiernes frafaldne vælgere går til blå blok (primært DF), en tredjedel til Enhedslisten, og en tredjedel til sofaen, hvorfra blå blok til gengæld henter andre vælgere. Enhedslisten har fulgt den overordnede kurs, som vi fastlagde før det seneste valg, med kritik af regeringens politik, støtte til og forsøg på at opbygge et udenomsparlamentarisk pres på regeringen, politiske krav/opfordringer/initiativer til politiske forlig og konkrete forhandlinger om fælles lovgivning. Trods intentioner om at rette hovedskytset mod blå blok har dette næsten været umuligt, fordi regeringens tiltag har været så skadelige, at det har været nødvendigt at fokusere på dem, og fordi det ofte har været svært at pege på politiske udspil fra blå blok, der var åbenlyst værre end regeringens. Som et resultat af Socialdemokraternes og SF s politiske fallit og af Enhedslistens samlede politiske linje og aktiviteter har vi fastholdt den styrkeposition, vi opbyggede i meningsmålingerne før og under valget og i den første del af regeringsperioden. Vores absolut højdepunkt var nogle måneder i foråret 1 efter Vækstpakken og Kontanthjælpsreformen med støtte fra mellem og 1 % af stemmerne, men efter sommeren 1 har vi ligget stabilt på mellem og %. Tilsvarende er vores medlemstal fastholdt på omkring.000 medlemmer. Årsmøde 1

12 Man kan vælge at vurdere det forløbne år som endnu et år, hvor regeringen svigter sine egne vælgere, eller man kan vælge at se perioden som en skærpelse af regeringens blå kurs. Under alle omstændigheder betyder kombinationen af regeringens politik, fraværet af markante bevægelser og desillusioneringen, at det er blevet stadig sværere at fastholde ideen om»at trække regeringen til venstre«som vores hovedperspektiv. Derfor har vi i stigende grad været nødt til at understrege, at vi ikke er støtteparti, men oppositionsparti. I og med at vi ikke er i en situation, hvor vi kan pege på os selv som regeringsbærende parti, må vi fortsat udnytte de muligheder, der kan opstå for at presse regeringen til at gennemføre politiske tiltag sammen med os. Men samtidig er vi blevet nødt til at åbne diskussionen om, hvilket hovedperspektiv vi skal have i stedet. En sådan nyt perspektiv må indeholde en større vægtning af fremførelse og udbredelse af vores egen politik og samfundsvisioner i forhold til at fokusere på de forbedringer, vi måske kan få regeringen med på. Det er derfor på høje tid, at HB får taget hul på den del af arbejdsplanen, som fastslår, at vi»skal arbejde med at udvikle forståelige alternativer til kapitalismen, såsom en demokratisering af finanssektoren, anderledes produktionsforhold, udbygning og demokratisering af den offentlige sektor mm., så vi både gennem parlamentariske og udenomsparlamentariske aktiviteter kombinerer ideologiske og systemoverskridende krav med konkrete løsninger på aktuelle problemer.«vi må også i højere grad påtage os ansvaret for at tage initiativer, der kan føre til folkelige aktiviteter, bevægelser og organiseringer. Her har vi stærkt forbedrede muligheder, hvis vi formår at udnytte det kommunale gennembrud, vi fik ved valget. I udviklingen af et nyt perspektiv må vi udnytte erfaringerne fra lignende venstrefløjspartier i Europa, der også har oplevet en betydelig vækst, og som også arbejder i en situation med tilbagegang eller ligefrem sammenbrud fra de traditionelle reformistiske arbejderpartier. Kommunalt og regionalt gennembrud Ved valget den 1. november 1 fik Enhedslistens sit kommunale gennembrud. I kommunerne under ét stemte, % af vælgerne på Enhedslisten, og resultatet i regionerne var med, % endnu bedre. Valgresultatet betød en stigning i antallet af pladser i kommunalbestyrelserne fra bare 1 ved kommunalvalget i 0 til nu. Liste Ø er dermed repræsenteret i kommuner. I kommuner fik vi indvalgt eller flere. I København og Albertslund blev Enhedslisten det næststørste parti, og i Odense og Ålborg betød de gode resultater, at der for første gang er konstitueret Enhedsliste-rådmænd i de to kommuner. I regionerne blev det sammenlagt til pladser mod tidligere, og vi er nu repræsenteret med mindst medlemmer i alle regionsråd. Det gode resultat blev hjulpet godt på vej af Enhedslistens generelle landspolitiske fremgang, men det skal først og fremmest fremhæves, at partiets medlemmer gennemførte en fantastisk valgkamp over hele landet. I mange måneder op til valget blev der arbejdet intenst med at konkretisere Enhedslistens politik i kommuner og regioner. Valgprogrammer og lokale mærkesager blev formuleret. Miljøet, beskæftigelsen og velfærden blev sat på dagsordenen. Krav om en bedre folkeskole byggede videre på Enhedslistens massive støtte til lærerne under forårets lockout, og i den sidste fase af valgkampen lykkedes det mange steder at kæde partiets krav til finanslovsforhandlingerne om en bedre ældrepleje sammen med den kommunale valgkamp. I rigtig mange kommuner og i alle regioner var vi godt politisk og organisatorisk forberedt på valget, og i den sidste fase af valgkampen lykkedes det at mobilisere mange medlemmer til en aktiv indsats. Fremhæves skal også betydningen af den grundige forberedelse af partiets samlede indsats ved kommunal- og regionsvalget. Hele den koordinerende indsats og støtten til de mange afdelinger, der ikke tidligere havde opstillet ved kommunalvalget var med til at sikre, at vi denne gang kunne opstille i kommuner og stort set alle steder med et godt resultat. Det kan i den forbindelse godt undre, at den kommunale valgkamp ikke i større udstrækning resulterede i en medlemstilgang. En årsag kan være, at det på grund af den hidtil svage kommunale indflydelse var svært at opnå samme mediemæssige dækning som i landspolitikken. En anden kan være, at det generelt er vanskeligere at skabe politisk bevægelse ved kommunale valg, hvilket den relativt lave stemmedeltagelse også vidner om. Det flotte valgresultat og de mange pladser i kommunalbestyrelser og regionsråd giver nye muligheder for at føre politik tæt på borgernes hverdag, og vi vil kunne skabe en sammenhæng mellem en lokal og en landsdækkende indsats ved at rejse de samme sager og krav i mange kommuner på én gang. Det stiller krav om, at vi bliver i stand til at omsætte vores overordnede politiske holdninger og beslutninger til konkrete politiske forslag og initiativer i kommuner og regioner. For at understøtte denne indsats har hovedbestyrelsen besluttet at etablere en ny struktur for det kommunale arbejde. Arbejdet skal drøftes på årlige konferencer for henholdsvis regionsråds- og byrådsmedlemmer. Der er nedsat to landsdækkende koordinerende grupper, der skal bidrage til at samordne indsatsen, sikre fælles initiativer og fungere som baggrundsgrupper for Enhedslistens repræsentanter i Danske Regioner og KL s bestyrelser. Der vil i forhold til hele koordineringen af vores kommunalpolitiske arbejde blive lagt vægt på at sikre et samspil mellem vores politiske indsats på Christiansborg og arbejdet i kommunalbestyrelser og regionsråd. Forberedelse af EU-parlamentsvalget Denne opgave tog udgangspunkt i en af Årsmødets store diskussioner, der endte med, at Enhedslisten ikke selv stiller op til EU-parlamentsvalget, men opfordrer til at stemme på og føre kampagne for Folkebevægelsen mod EU. Efter den indimellem ophidsede diskussion frem til denne afgørelse stod partiet samlet om den vedtagne beslutning: at sikre fleste mulige stemmer til Folkebevægelsen. På HB-mødet i august vedtog HB en plan for forberedelse af EU-valget. Som en del af planen udpegede HB to kontaktpersoner til Folkebevægelsen og nedsatte en EU-valgkampsgruppe. Gruppen arbejdede herefter i samarbejde med organisationsteamet med uddannelse, samarbejdet med Folkebevægelsen, kampagneplaner og med at finde Enhedsliste-medlemmer, som stillede sig til rådighed som kandidater for Folkebevægelsen. Ud af Folkebevægelsens fem øverste kandidater er af de øverste og i alt medlemmer af Enhedslisten. I januar besluttede HB at kontakte alle afdelinger med en række ideer og råd til, hvordan de kan bidrage til valgkampen og til den parallelle kampagne for et nej til EU s patentdomstol. HB besluttede, at organisationsteamet og den internationale sekretær skulle have EU-valget som en højtprioriteret aktivitet frem til maj 1. En særlig EU-uddannelsesgruppe arrangerede en række uddannelsesaktiviteter, herunder et landsdækkende seminar i Jyderup den. januar kl. 1-1 om EU i krise. Arbejdet med valgkampen har afdækket et behov for at opruste Enhedslisten på spørgsmålet og styrke arbejdet. Den kendsgerning, at næsten halvdelen af medlemmerne ønskede selvstændig opstilling, skulle gøre dette muligt. En del af forberedelserne bestod i at integrere kampagne mod EU s patentdomstol i valgkampen. Ved at stemme nej i Folketinget har vi en del af æren for, at spørgsmålet kom til folkeafstemning. Vi afviser domstolen, fordi den vil give mindre demokratisk kontrol, forringe vilkårene for innovation og gøre det nemmere for udenlandske virksomheder at føre sager om patentbrud. Årsmøde 1 1

13 Forberedelse af folketingsvalg Der er nu ½ år siden Thorning regeringen trådte til og tiden for et folketingsvalg nærmer sig. Hovedbestyrelsen har derfor på flere møder drøftet forberedelsen af valgkampen, både i forhold til de politiske prioriteringer og hele organiseringen af valgkampen. Den politiske udvikling betyder naturligvis, at der løbende kan vise sig behov for at justere både i politiske prioriteringer og de organisatoriske forberedelser, men det er vigtigt, at vi har hele fundamentet for valgkampen på plads, så vi er maksimalt forberedte uanset, hvornår der bliver udskrevet valg det næste 1½ år. Et vigtigt element i forberedelsen af valget er den igangsatte uddannelse af lokale organizere. Med den højrevendte politiske kurs regeringen har valgt vil Enhedslistens valgkamp komme til at tegne sig væsentlig anderledes end ved valget i. Vi skal være markante i kritikken af regeringens politik, men vi skal først og fremmest have et stærkt selvstændigt fokus på Enhedslistens politik i vores kommunikation, frem for vores relation til andre partier. Vi skal pege på, at der er brug for en helt ny retning i dansk politik og fremhæve betydningen af en stærk Enhedslisterepræsentation i folketinget. Det konkrete arbejde med at forberede valgkampen ligger i Valgkampledelsen (VKL), der er nedsat af HB. I efteråret 1 gennemførte VKL en mediekampagne, Fællesskab fungerer. Kampagnen gav anledning til diskussioner i hovedbestyrelsen om opgave- og kompetencefordelingen mellem VKL og hovedbestyrelsen samt om, hvordan vi sikrer en løbende diskussion blandt Enhedslistens medlemmer om vores strategi for en kommende valgkamp uden at vise alle vores kort på forhånd til de andre partier. Disse diskussioner må videreføres af en ny hovedbestyrelse med henblik på at sikre en klar fordeling af opgaver og kompetencer og det stærkest mulige grundlag for at sikre flest mulige medlemmers aktive deltagelse i den kommende valgkamp. Finanslov 1 På baggrund af erfaringerne fra og uenighederne om Finanslov 1 diskuterede Årsmødet emnet og fastlagde den overordnede linje for partiets arbejde med den kommende finanslov. HB gav dette arbejde en høj prioritet, og det var på dagsordenen på de ordinære HB-møder i juni, august, september og oktober plus på tre ekstraordinære HB-møder i november. Endelig diskuterede HB erfaringerne på både december og februar-mødet. Dertil kommer, at HB s finanslovsfølgegruppe løbende afholdt møder med forhandlergruppen fra august og frem til det endelige brud. I tilrettelæggelsen af finanslovsarbejdet forsøgte HB at undgå to af de problemer, vi havde i. For det første ønskede vi at undgå, at den offentlige debat for hurtigt kom til at handle om,»hvor lidt Enhedslisten kan acceptere for at stemme Ja«. For det andet ville vi ikke binde hele vores finanslovspolitik og vores endelig stillingtagen om omkring ét tema. Med det i baghovedet vedtog HB et politisk udspil i august,»den finanslov Danmark har brug for«. Udtalelsen skulle være»det offensive grundlag for Enhedslistens agitation omkring finansloven«- et redskab til at sætte fokus på vores egen politik, vores samlede alternativ til den kurs, som vi krævede, at regeringen skulle bryde med for at støtte en finanslov. Den skulle altså ikke ses som et konkret forhandlingsudspil. Udtalelsen dannede politisk grundlag for Folketingsgruppens udspil til sommergruppemødet. På september mødet vedtog HB et foreløbigt forhandlingsmandat, som definerede de politikområder, som vi skulle prioritere i finanslovsforhandlingerne. På det efterfølgende møde i oktober genvedtog HB mandatet med en mindre ændring, der skulle præcisere sammenhængen mellem mandat og årsmødebeslutning. Med afsæt i de to overordnede politiske udspil og HB s første mandat fremlagde folketingsgruppen i offentligheden en række finanslovspolitiske udspil og krav til forhandlingerne. Ikke mindst med velfærds- og beskæftigelsesudspillet og udspillet om social dumping formåede vi at definere den offentlige debat om finansloven og dermed lægge et vist pres på regeringen. Vi formåede helt frem til slutfasen at markere, at Enhedslisten havde en række afgørende krav til forhandlingerne. Dog var vi ikke i stand til at holde dagpengespørgsmålet inde i debatten. I forlængelse af den generelle passivitet, der eksisterer, var der heller ikke nogen aktive bevægelser, der selv pressede regeringen omkring finansloven. Et særligt problem var det, at fagbevægelsens toplag overhovedet ikke var interesseret i at presse regeringen til at give dagpengeforbedringer i forbindelse med finansloven. Endelig lykkedes det ikke i tilstrækkelig grad at kombinere den forhandlingstekniske fortrolighed med en kampagnevirksomhed fra partiets medlemmer og afdelinger. Da forhandlingerne for alvor kom i gang, valgte folketingsgruppen at opsplitte og vælge mellem henholdsvis det konkrete beskæftigelseskrav og de lovsikrede rettigheder for ældre i vores velfærdspakke, således at de lovsikrede rettigheder blev prioriteret frem for beskæftigelseskravet. Det blev efterfølgende godkendt af HB med mandatet på det ekstraordinære møde den 1., men et stort mindretal foreslog, at kravet om.000 øremærkede jobs i den borgernære kommunale velfærd skulle fastholdes. Ligeledes var der uenighed i HB om det sidste mandat, som HB afgav den.. kort før sammenbruddet. Et flertal var indstillet på at formulere et kompromis der gav regeringen mulighed for at imødekomme Enhedslistens krav om minimumsrettigheder uden at tabe ansigt i den offentlige debat Der var i hovedbestyrelsen en nuanceret debat om de forskellige mandater, der fastlagde, hvor grænsen skulle sættes for at indgå forlig med regeringen eller forlade forhandlingerne. Holdninger og argumenter varierede både blandt tilhængere og modstandere af de forskellige mandater. I sidste ende valgte regeringen som bekendt at indgå forlig med de borgerlige, så uenighederne i hovedbestyrelsen i praksis ikke fik nogen konsekvenser. Uenighederne var udtryk for forskellige politiske vurderinger. Et flertal vurdere at vedtagelsen lå inden for rammerne af vedtagelsen om finansloven på årsmødet 1. Forhandlingerne med regeringen førte frem til finanslovsudkast der ikke indeholdt nye forringelser, men til gengæld en række forbedringer, såsom grøn investeringsfond, en milliard til ældrepleje, genindførelse af fradrag for fagligt kontingent og nye indsatser til unge hjemløse. Men i sidste ende ville regeringen ikke indskrive nogen som helst rettigheder for ældre i Serviceloven. Et sådant retskrav kunne på dette felt blokere for deres strategiske perspektiv om løbende at beskære den kommunale velfærd. Samtidig ville regeringen ikke gøre arbejdsklausuler obligatoriske i kommunerne. Da regeringen i forvejen havde afvist både dagpengeforbedringer, garanterede beskæftigelsesforbedringer i det offentlige og reel kompensation for kontanthjælpsreformen, kunne Enhedslisten ikke indgå finanslovforlig, og regeringen valgte igen - blå blok. Som udgangspunkt kunne man frygte, at en del af Enhedslistens vælgerbagland ville være utilfreds med, at vi ikke på traditionel folketingsmanér tog de forbedringer, der var i regeringens tilbud, men derimod afviste pakken med henvisning til den samlede retning for finansloven. Dertil kom, at regeringspartierne iværksatte en massiv spin- og mediekampagne mod Enhedslisten. Taktisk var vi svækket, fordi det i sidste fase blev fremstillet, som om at vi brød med regeringen på»to bad om ugen til ældre«. Til gengæld gjorde folketingsgruppen lige op til og efter sammenbruddet en stor indsats for at tydeliggøre, at vi sagde nej, fordi vi havde fået afvist en stribe krav, og at det var regeringen, der havde valgt at fortsætte deres hidtidige samarbejde med blå blok, nu også i finansloven. På alle niveauer - fra folketingsgruppe over landorganisation til afdelinger og enkeltmedlemmer - præsterede Enhedslisten en flot modoffensiv, og vi kom rigtig langt ud med vores budskab. 1 Årsmøde 1

14 Det er stadig sandsynligt, at en del af vores vælgere synes, at vi skulle have indgået forlig. En del folk med tillidsposter i fagbevægelsen gav udtryk for det. Men mange andre vælgere var enige i, at der må være en grænse, og at Enhedslisten ikke skal redde denne regering for enhver pris. Under alle omstændigheder mistede vi ikke noget af vores opbakning efter sammenbruddet i forhandlingerne. Kamp mod dagpengeforringelser, udstødning og fattiggørelse Konsekvenserne af dagpengereformen har i løbet af 1 og starten af 1 været præcist så alvorlige, som det allerede længe havde været forudset af bl.a. A-kassernes Samvirke og Enhedslisten. Ved udgangen af 1 havde omkring.000 arbejdsløse mistet retten til dagpenge, og alt tyder på, at mere end arbejdsløse vil miste retten til dagpenge hver eneste måned i 1. Den dramatiske udvikling i antallet af arbejdsløse, der mistede retten til dagpenge, havde i vinteren og foråret 1 skabt grobund for stærke protester og bevægelse for ændring af dagpengereglerne, både i fagbevægelsen og arbejdsløshedsnetværk i flere byer. Ikke mindst en underskriftindsamling iværksat af HK var med til at samle modstanden og lægge et pres på regeringen, der banede vej for en politisk aftale om dagpengene mellem regeringen og Enhedslisten. Aftalen forlængede den tidligere aftalte uddannelsesordning for de udfaldstruede og indførte en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Aftalen betød, at tusindvis af ledige, der stod overfor at miste enhver indkomst, blev sikret en indtægt, men på et væsentligt lavere niveau end dagpengene. Aftalen indfriede dermed langt fra Enhedslistens krav til ændringer af dagpengereglerne. Finansieringen af aftalen indeholdt blandt mange elementer også en forringelse af seniorjobordningen, der indebærer, at en mindre gruppe ældre arbejdsløse, der stod til at få et seniorjob i stedet er kommet på den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Enhedslisten arbejder for at få denne forringelse af seniorjobordningen fjernet igen. Uden et pres fra fagbevægelsen var aftalen om at sikre de udfaldstruede en fortsat indtægt næppe kommet i hus. Til gengæld betød aftalen også, at trykket på regeringen blev lettet. Blandt topfolk i fagbevægelsen blev der arbejdet målrettet for at lægge låg på debatten og stoppe aktiviteterne i fagbevægelsen for ændring af dagpengereglerne. Det førte til et faldende aktivitetsniveau, der bl.a. gjorde det vanskeligt at skaffe stor slutning til den nordjyske arbejdsløshedskaravane, der dog blev gennemført efter planen. I forbindelse med kommunalvalget lykkedes det i et vist omfang igen at få sat job og dagpenge på dagsordenen, bl.a. gennem lokale beskæftigelsesudspil. Regeringen har i løbet af 1 fulgt forringelsen af dagpengereglerne op med en kontanthjælpsreform, der betyder store indtægtstab for tusindvis af kontanthjælpsmodtagere og umiddelbart inden årsskiftet til 1 indgik regeringen aftale med de borgerlige om besparelser på sygedagpengeordningen. Især kontanthjælpsreformen er blevet mødt af kraftige protester, og allerede inden lovens ikrafttræden blev der gennemført demonstrationer i en række byer rundt om i landet. Hovedbestyrelsen har på baggrund af de seneste reformer besluttet at iværksætte en omfattende fattigdomskampagne, der vender sig imod den hastigt voksende udstødning og fattiggørelse, der i høj grad er et resultat af regeringens politik overfor de arbejdsløse og socialt udsatte borgere. En bred vifte af initiativer er sat i gang frem mod årsmødet og kampagnen vil blive videreført frem mod det kommende folketingsvalg. Organisationen Enhedslisten er også blevet styrket organisatorisk i perioden. Den kraftige vækst i medlemstallet i den foregående årsmødeperiode er dog ikke fortsat, men har ligget stabilt på omkring.000 medlemmer siden sidste årsmøde. Der er kommet nye afdelinger siden sidste årsmøde, så vi nu er oppe på afdelinger. Samtidig har ikke mindst arbejdet med forberedelsen af den kommunale valgkamp og det store lokale parlamentariske gennembrud bidraget til en markant politisk og organisatorisk styrkelse af mange afdelinger. Der er blevet arbejdet målrettet med at styrke udvalgsstrukturen i partiet, så de i højere grad kan bidrage til vores politikudvikling bl.a. gennem inddragelse af flere medlemmer med viden og erfaringer fra de forskellige politikområder. Seminarer for alle udvalg i sommeren 1 og januar 1 har dannet ramme om fælles diskussioner af, hvordan vi udvikler udvalgene, så de i højere grad kan bidrag til politikudviklingen i partiet. Fremadrettet er det planen, at afholdesådanne halvårlige fælles seminarer. Der er aktiviteter i knap udvalg, men aktivitetsniveauet varierer betydeligt fra udvalg til udvalg. Udviklingen i Enhedslistens interne uddannelse er fortsat. Der er afholdt flere Byg Op kurser i perioden, og der er etableret et nyt politiske grundkursus i marxisme og en faglige grunduddannelse. I december 1 blev der for første gang udsendt et samlet kursuskatalog til samtlige Enhedslistens medlemmer. Hovedbestyrelsen har i efteråret 1 gjort status over organisationens tilstand, og der vil i løbet af 1 blive gennemført en grundig samlet diskussion af, hvordan Enhedslisten skal udvikles organisatorisk i de kommende år, og hvordan vi prioriterer vores ressourcer både i forhold til Enhedslistens ansatte og vores økonomi. Udvikling af det faglige arbejde Enhedslistens indsats i forhold til arbejdspladserne og fagbevægelsen er langt fra tilstrækkelig, men der har i perioden været fremgang i arbejdet. Flere er blevet engageret i det faglige arbejde. For en dels vedkommende formentlig med afsæt i partiets store indsats under lærerlockouten i foråret 1. Det større engagement er bl.a. kommet til udtryk ved øget deltagelse i den faglige konference i efteråret 1 og anden tværfaglig mødevirksomhed. Der har desværre ikke været nogen væsentlig udvikling af arbejdet i de faglige netværk, men det faglige landsudvalg har taget initiativ til en reorganisering af eksisterende og etablering af nye brancherettede og et tværgående fagligt netværk. Arbejdet med udformning af et fagligt program er i fuld gang. Der er etableret et modulopbygget uddannelsesforløb for tillidsfolk og andre fagligt engagerede medlemmer af Enhedslisten. Der er iværksat initiativer i forhold til de private overenskomstforhandlinger i 1 En fornyet indsats er blevet sat i værk for at skabe bevægelse for ændringer af dagpengereglerne og hele arbejdsmarkedspolitikken, som regeringen med afsæt i Carsten Koch udvalgets rapport har sat højt på den politiske dagsorden. Der er, som det hedder i Enhedslistens arbejdsmarkedspolitiske oplæg, brug for at køre en bulldozer igennem arbejdsmarkedspolitikken. Oplægget er udsendt til alle forbund, fagforeninger og A-kasser i hele landet. Det faglige landsudvalg og hovedbestyrelsen har i månederne op til årsmødet arbejdet med udformning af en langsigtet mål og handlingsplan for det faglige arbejde, der har til formål at gøre det faglige arbejde til en mere integreret del af Enhedslistens arbejde, og skabe grundlag for et løft i arbejdet, der også kan bidrage til at styrke venstrefløjens indflydelse i fagbevægelsen. Programarbejdet Årsmødet 1 gjorde status over det første års programdebat, der var blevet sat i gang fra Årsmødet i. På den baggrund besluttede Årsmødet at der i denne årsmødeperiode skulle udarbejdes et Årsmøde 1

15 nyt program, der fastholder vores socialistiske revolutionære politik, og som består af dele: En beskrivelse af de grundlæggende principper, som vi mener et socialistisk samfund skal bygge på. En kort analyse af det kapitalistiske samfund i dag. En beskrivelse af hvordan Enhedslisten arbejder for samfundsforandringer. Derudover skulle programmet være»være tilgængeligt for medlemmer og interesserede, også selvom man hverken har lang politisk skoling eller akademisk uddannelse som forudsætning. Derfor skal programmet også være væsentligt kortere og skal derfor heller ikke indeholde selvstændige afsnit om hvert enkelt politikområde, men i stedet fokusere på de overordnede politiske principper og inddrage politikområder, når de kan anskueliggøre eller eksemplificerer vores principper. Programmet skal maks. være side.«på sit juni-mødet nedsatte HB en skrivegruppe, bestående af hovedbestyrelsesmedlemmer. På HB-mødet i oktober præsenterede skrivegruppen sit forslag. HB diskuterede forslaget grundigt. Der blev både formuleret tilfredshed og kritik i varierende grader. På forslag fra FU og skrivegruppen valgte HB ikke at stemme om udkastet, men besluttede i stedet at udsende det som grundlag for diskussionen i partiet. Begrundelsen for denne fremgangsmåde var, at et forslag til vedtagelse ville føre til et stort antal ændringsforslag på HB-mødet. Nogle ville blive vedtaget, andre forkastet, og vi kunne forvente, at alle de forkastede ændringsforslag alligevel ville blive genfremsat op til delegeretkonferencen og årsmødet. Med en detaljeret tidsplan for årets programarbejde havde Årsmødet i 1 forsøgt at sikre den bedst udviklende og mest demokratiske debat i partiet, samt at tilstræbe, at Årsmødet 1 kom til at fokusere på de reelle uenigheder og ikke drukne mange hundrede små og store ændringsforslag. De to samme hensyn lå bag nogle mindre revisioner i tidsplanen, som HB gennemførte, herunder en ny gennemskrivning af udkastet umiddelbart efter tidsfristen for ændringsforslag. Efter at udkastet var offentliggjort, både i R+G, på Netforum og på Modkraft.dk, gik en omfattende diskussion i gang i de skriftlige fora, på afdelingsmøder og på to regionale debatseminarer i januar 1. Ud over de kommenterende indlæg blev der allerede inden debatseminarerne fremlagt tre alternative programforslag, plus en række ændringsforslag til skrivegruppens udkast. Skrivegruppen udarbejdede umiddelbart efter deadline for ændringsforslag d.. februar en ny version, hvor ca. 0 ændringsforslag blev helt eller delvist indarbejdet. Denne nye version blev forelagt HB, som diskuterede det, ændrede i det og vedtog det som HB s forslag til principprogram. Efter at denne beretning var færdigbehandlet i HB blev der afholdt en delegeretkonference om principprogrammet. Hovedformålet var at forsøge at udskille de centrale uenigheder, så Årsmødet kunne koncentrere sig om dem og undgå så mange afstemninger på Årsmødet, at det gik ud over debatten. I overensstemmelse med beslutningen fra sidste Årsmøde foreslår HB, at tre afsnit fra det tidligere principprogram (EU, miljø og køns- og seksualpolitik) får karakter af delprogrammet. I den kommende årsmøde-periode skal der lægges en plan for, hvordan vi får udarbejdet delprogrammet på andre områder. Enhedslistens internationale arbejde Samlet set har Enhedslisten et omfattende internationalt arbejde. En stor del ligger i folketingsgruppen, mens andet organiseres fra en række udvalg med internationalt udvalg som koordinator. Derudover er der internationale initiativer i afdelingerne, og mange enkeltmedlemmer er aktive i solidaritetsarbejde via komiteer og bevægelser Vores arbejde i Danish Institute for Parties and Democracy (DIPD) fylder meget i Enhedslistens internationale arbejde. Vi er med i styregruppen og i arbejdsgrupper omkring konkrete projekter (Palæstina, Swaziland og Honduras). Enhedslisten deltager for at udføre solidaritetsarbejde med kammerater, vi selv kan lære noget af. Formålet er ikke at udføre humanitært hjælpearbejde eller at forsøge at eksportere den danske»demokratimodel«. Som meget andet i partiet har det internationale arbejde udviklet sig via knopskydning, og det betyder, at de forskellige udvalg og sammenhængen mellem dem kan være uoverskuelig. Det fremgik af en debat HB havde i januar 1 på baggrund af grundigt skriftlig og mundtlig forberedelse fra internationalt udvalg. HB-mødet besluttede at iværksætte en strategiproces for det internationale arbejde i 1. I processen skal man både se på politiske prioriteringer og organisatoriske forandringer. FU vil nedsætte en arbejdsgruppe, der er ansvarlig for strategiprocessen. Arbejdsgruppen skal også komme med forslag til, hvordan det internationale arbejde integreres i hele partiets arbejde. Enhedslisten og danske militær aktioner I denne periode tog HB stilling til to forslag til dansk militær aktivitet i udlandet. HB støttede, at Folketingsgruppen stemte ja til dansk deltagelse i den FN-ledede indsats for fjerne Assad-regimets kemiske våben fra Syrien. HB diskuterede i to omgange den danske deltagelse i en FN-ledet indsats i Mali. Et flertal i HB gav Folketingsgruppen mandat til at støtte deltagelsen på nærmere definerede betingelser. Det var afgørende for HB, at den danske deltagelse ikke kom til at fungere som støtte til det franske militærs aktiviteter, som både historisk og aktuelt har haft til formål at forsvare franske økonomiske og magt-interesser. Samarbejdet med SUF Enhedslisten og SUF har fortsat og udbygget det gode og konstruktive samarbejde. Der har løbende været afholdt fællesmøder dels mellem SUF s koo-gruppe og Enhedslistens Forretningsudvalg, og dels mellem SUF s landsledelse og Enhedslistens Hovedbestyrelse. På disse møder har det både været muligt at diskutere den politiske situation og konkrete initiativer og kampagner. Lige efter sommerferien gennemførte SUF og Enhedslisten en skolestartskampagne, der bl.a. med en vifte af forskellige materialer rettede sig mod de ældste folkeskoleelever, og de uddannelsessøgende på gymnasier, erhvervsuddannelser og de videregående uddannelser. Der var visse kommunikationsproblemer omkring kampagnen, som bl.a. skyldes at de to organisationer fungerer forskelligt i forhold til hvordan og hvor hurtigt, der kan træffes beslutninger - et forhold, som vi skal blive bedre til at tage hensyn til i fremtiden. Den aktivistiske indsats fra Enhedslistens side kunne være bedre. I kommunalvalgkampen var SUF s afdelinger og medlemmer meget aktive, de fleste steder i et godt og konstruktivt samarbejde med den lokale Enhedslisteafdeling. Mange steder var der SUF ere opstillet på Enhedslistens liste og SUF lagde lokale ungdomsvinkler på valgkampstemaer. Efter kommunalvalget har SUF s og Enhedslisten arbejdet videre med, hvordan der også fremover kan samarbejdes lokalt omkring kommunal- og regionsbestyrelses-repræsentanterne. I foråret har ledelserne bl.a. diskuteret, hvordan SUF og Enhedslisten, sammen og hver for sig, kan være med til at sikre Folkebevægelsen et godt valg ved det kommende EP-valg. Et diskussionspunkt har gennem flere år været forholdet til mål og midler i den politiske kamp. SUF og Enhedslisten holdt derfor et fælles seminar om dette emne i august 1. De gode oplæg og konstruktive diskussioner mellem de fremmødte medlemmer af de to organisationer viste, at forskellene ikke var så store, som det nogle gange synes. Årsmøde 1

16 Hovedbestyrelsens arbejde Hovedbestyrelsen har i perioden afholdt ordinære og ekstraordinære møder, der blev afholdt i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Hovedbestyrelsens forretningsudvalg har med undtagelse af ferieperioder mødtes en gang om ugen. Hovedbestyrelsen har i perioden skulle behandle en lang række større politiske og organisatoriske oplæg og aktuelle politiske sager. Der har været mange og gode konstruktive diskussioner, men det må også konstateres, at mængden af sager, der skal behandles i hovedbestyrelsen ind imellem er så stor, at det går ud over kvaliteten af hovedbestyrelsens drøftelser, så disse ikke kommer tilstrækkeligt i dybden og forskellige opfattelser ikke bliver tilstrækkeligt belyst. Der skal derfor arbejdes videre med at definere på den ene side de overordnede politiske og organisatoriske diskussioner og beslutninger, som HB skal tage ansvar for som partiets øverste ledelse og på den anden side, de mere udførende og administrerende opgaver, som forretningsudvalget og landskontorets ansatte må stå for. Der er fortsat også behov for at arbejde med udvikling af en bedre debatkultur, så brydningen mellem forskellige synspunkter i hovedbestyrelsen i højere grad kan bidrage til at udvikle vores politik og vores organisation. Hovedbestyrelsen har i perioden ikke i tilstrækkeligt omfang fået diskuteret udviklingen af vores arbejde med og i bevægelserne og Enhedslistens egen organisationsudvikling. Det bør prioriteres højere af den kommende hovedbestyrelse Årsmøde 1 1

17 .1.1 Fremmødestatistik for HB-medlemmer 1-1. apr 1.-. marts 1.-. februar. jan. dec. nov 1. nov. nov. okt 1. sep august.-. juni 1. maj. april Til stede på HB-mødet: %, 1 1, 0 Bruno Jerup ,0 Else Kayser , 0,0 Hans Jørgen Vad , 1 0,0 Helge Bo Jensen , , 1 0,0 Ingelise Bech Hansen , 0,0 1 Jakob Lindblom , , Udtrådt Jakob Sølvhøj ,0 Janne Gleerup , , 1 0,0 Jeanne Toxværd , ,0 Supl. 1 Jens Otto Madsen 1. og. suppleant , ,0 1 Katrine Toft Mikkelsen , ,0 Lasse Olsen Udroteret 1 Line Barfod , ,0 Lole Møller ,0 1 Lone Degn , 1 1 0, ,0 Michael Voss ,0 Mikael Hertoft , 0,0 Mikkel Warming (1/ A) , ,0 Ole Donbæk Jensen ,0 Per Clausen (A) , 1 0 0, 1 1 0, ,0 Pernille Skipper (A) , ,0 Pia Boisen 1 1 0, ,0 1 Rasmus Bredde (1/ A) ,0 Stine Brix (A) , 0, 1 1 0, 1 0, 1 0,0 Søren Egge Rasmussen ,0 Tobias Clausen * 1 0,0 Supl. Susanne Flydtkjær 0 1. og. suppleant 0 0 0,0 Supl. Jean Thierry 1. og. suppleant 1 0, 1 1. og. suppleant * Lovligt fravær i form af at skulle repræsentere Enhedslisten i anden sammenhæng 1 Årsmøde 1

18 Andre beretninger Beretning fra vedtægtsnævnet 1-1 Vedtægtsnævnet har i årets løb fået flere henvendelser om fortolkning af vedtægterne. 1) Delingen af lokalkontingentet mellem landsorganisationen og afdelingerne (ang. vedtægternes afsnit, stk. ) Vedtægtsnævnet har på baggrund af en henvendelse fra en afdeling fastslået, at bestemmelsen i vedtægternes afsnit, stk. betyder, at ikke kun det almindelige kontingent, men også det af hovedbestyrelsen fastsatte introduktionskontingent skal deles mellem landsorganisationen og afdelingerne efter årsmødets bestemmelse, at det ikke er vedtægtsnævnet, men hovedbestyrelsen, som - med ansvar over for årsmødet - fortolker årsmødets bestemmelse om kontingentets deling, at det er hovedbestyrelsens pligt at sikre sig, at beslutningerne om kontingentets deling sker efter årsmødets bestemmelse. ) Oprettelse af afdelinger (ang. vedtægternes afsnit, stk. 1) Vedtægtsnævnet har på baggrund af en henvendelse fra et medlem fastslået, at en afdeling først er oprettet, når den er godkendt af Enhedslistens hovedbestyrelse. Fra tidspunktet for godkendelsen har afdelingen de i vedtægterne fastlagte rettigheder, herunder retten til at vælge delegerede til årsmøderne. ) Forslag til årsmødet stillet af udmeldte medlemmer (ang. vedtægternes afsnit, stk. ) Vedtægtsnævnet har på baggrund af en henvendelse fra et medlem fastslået, at forslag til årsmødet, som er stillet af personer, der ikke er medlemmer af Enhedslisten på det tidspunkt, hvor forslag publiceres til brug for afdelingers og delegeredes forberedelse af årsmødet, ikke kan behandles på årsmødet og derfor heller ikke skal indgå i materialet til årsmødet. Det gælder uanset, om forslaget måtte være stillet af et tidligere medlem af Enhedslisten, og uanset om forslagsstilleren måtte være indmeldt eller genindmeldt i Enhedslisten, når årsmødet holdes ) Indhold i og frister for hovedforslag til årsmødet (ang. vedtægternes afsnit, stk. ) Vedtægtsnævnet har på baggrund af en medlemshenvendelse klargjort, at vedtægterne ikke fastlægger indholdsmæssige indskrænkninger af emnerne for de hovedforslag, som kan stilles til et årsmøde. Hovedforslagene skal i følge vedtægterne indleveres senest uger før årsmødet. Retten til at fremsætte hovedforslag gælder også, selv om der kort forinden har været afholdt en delegeretkonference om det emne, som hovedforslaget handler om. Der er tilsvarende ret til at stille ændringsforslag til hovedforslag. Her er fristen en måned før årsmødet (vedtægternes afsnit, stk. ). Rotationsordningen Vedtægtsnævnet har bedt FU og Sekretariatet udarbejde en oversigt over folketingsmedlemmers og ansattes status i rotationsordningen, efter at årsmødet 1 ændrede bestemmelserne om rotation i hverv i Enhedslisten. Vedtægterne Vedtægtsnævnet har kommenteret vedtægterne til brug for HBs arbejde med en vedtægtsrevision. Vedtægtsnævnet hilser det velkomment, at HB foreslår ændringer i vedtægterne, hvor disse er indbyrdes modstridende. Vedtægtsnævnets opgaver Vedtægtsnævnets opgaver er fastlagt i vedtægternes afsnit 1, stk. :»Vedtægtsnævnet er ansvarlig for fortolkning af vedtægterne. Medlemmer, HB, afdelinger og udvalg kan indbringe tvivlsspørgsmål for vedtægtsnævnet, der også kan tage sager op af egen drift.» Vedtægtsnævnet ønsker, bl.a. på baggrund af flere henvendelser i årets løb, at fastslå, at vedtægtsnævnet er ansvarlig for fortolkning af landsorganisationens vedtægter. Vedtægtsnævnet er derimod ikke tillagt kompetence til at fortolke årsmødebeslutninger eller afdelingers og regioners vedtægter. Vedtægtsnævnet kan heller ikke tage stilling til den måde, møder i afdelinger afvikles på, ud over hvor dette er behandlet i landsorganisationens vedtægter. Vedtægtsnævnet opfatter ikke vedtægternes ordlyd om, at nævnet kan tage sager op af egen drift, som en forpligtelse til at foretage en løbende legalitetskontrol med det formål at sikre, at alle beslutninger i partiets forskellige organer overholder vedtægterne. Det har ikke efter vedtægtsnævnets opfattelse været årsmødets hensigt med oprettelsen af nævnet, at det skal foretage en sådan totalkontrol. Vedtægtsnævnets forretningsorden Vedtægtsnævnet har foretaget en mindre justering af sin forretningsorden, særligt hvad angår mødehyppigheden i nævnet. Forretningsordenen er hermed sådan: Årsmøde 1 1

19 Forretningsorden for Enhedslistens vedtægtsnævn: 1. Spørgsmål til vedtægtsnævnet skal stilles skriftligt og med præcis angivelse af spørgsmålet, samt baggrunden for at det stilles. Endvidere skal det klart fremgå, hvem der stiller spørgsmålet.. Vedtægtsnævnet tilstræber at afgøre sager inden for uger efter, at det har modtaget spørgsmålet.. Vedtægtsnævnet kan vælge at sende udkast til svar på spørgsmål i høring, såfremt det finder det hensigtsmæssigt af hensyn til sagens oplysning. Vedtægtsnævnet afgør selv fra sag til sag, hvem der skal høres.. Vedtægtsnævnets afgørelser offentliggøres løbende i Organisationsnyt og årligt i vedtægtsnævnets beretning.. Vedtægtsnævnet holder møde efter behov, dog mindst en gang hvert kvartal.. Vedtægtsnævnet er beslutningsdygtigt med to mødte medlemmer, såfremt disse er enige. Jette Gottlieb, Bue Nielsen, Gunna Starck.. Udvalg..1 Beretning fra Energipolitisk udvalg Energiudvalget er opstået ud fra et netværk af Enhedslistemedlemmer, som er valg til repræsentantskaber og bestyrelser i forbrugerejede energiselskaber hovedsageligt i Jylland. Netværket ansøgte i om at blive et energiudvalg vest for Storebælt, som regionalt underudvalg ifølge vedtægterne. FU godkendte i stedet medlemskredsen som et landsdækkende Energipolitisk udvalg. Der er personoverlap mellem miljøudvalget og energiudvalget. Efter at Enhedslisten er kommet med i Energiforliget i er hovedparten af udvalgets medlemmer med på den mailliste som bruges, når FT-gruppen og den energipolitiske medarbejder med ofte meget korte tidsfrister defineret af Klima- og Energiministeren skal forholde sig til notater og andre opfølgninger på energiforliget. Så der foregår i høj grad en dialog og et politikudviklende arbejde mellem de fysiske møder. Udvalget har medlemmer, heraf hovedparten fra Jylland. Den energipolitiske medarbejder på Christiansborg deltager i møderne. Energiudvalgets medlemmer deltog i sidste udvalgstræf, hvor der blev holdt fællesmøde med miljøudvalget bl.a. om ændringsforslag til forslaget til nyt principprogram. En række ændringsforslag blev stillet med både miljøudvalget og energiudvalget som afsender. Energiudvalget holder sine møder med videokonference med fysisk fremmøde i Århus og København. Teknikken fungerer ikke helt optimalt. Udvalget har brug for bedre internetforbindelse og bedre mikofoner til møderne samt en teknisk løsning, så medlemmer kan deltage i videomøderne fra mere end to steder idet der er udvalgsmedlemmer i Jylland langt fra Århus, som ønsker at deltage i møderne. Næste møde bliver et tilbud om fællesmøde med Enhedslistens byrådsmedlemmer og deres baglande, for at drøfte de politikområder, hvor der er problemer mellem Enhedslistens overordnede energipolitik og den konkrete udmøntning i kommunerne. Det gælder f.eks. landvindmøller. Søren Egge Rasmussen Kontaktperson for Energipolitisk Udvalg.... Beretning for Enhedslistens EuropaPolitiske Udvalg (EPU) Hermed oversigt over udvalgets opgaver og aktiviteter fra dets sidste årsmøde i februar 1 til februar 1: Det EuropaPolitiske Udvalg (EPU) besluttede officielt at blive et udvalg på sit årsmøde i november, hvilket igennem mange år havde været en realitet. Perspektivet med dette var også en opprioritering af en mere systematisk politikudviklende debat i en situation hvor Europa (og EU) er i krise og venstrefløjen har brug for at diskutere og udvikle alternativer. Samt også at gøre mere for, at Enhedslisten inddrager flere i det europæiske politiske arbejde. Mange møder i både den tidligere og denne periode har derfor været brugt til at diskutere udviklingen, evaluere krisen mv., diskutere EU kampagnen op til EU-valget mm. På mange måder er det dog ikke lykkedes med den opprioritering af udvalget og dets arbejde, som vi gerne ville opnå. Koordinationsgruppen har været decimeret det meste af perioden. Hjemmesiden, der blev oprettet i, har ikke været plejet og opdateret. Og det er desværre ikke lykkedes mere systematisk at fremme omtalen af udvalgets arbejde og det europæiske samarbejde samt udviklingen på den europæiske venstrefløj i fx Rød + Grøn, bortset fra kort dækning af særlige konferencer som fx European Left s kongres i december 1. Det eneste på den front der skal fremhæves er, at et internationalt nyhedsbrev har set dagens lys - et stort fremskridt - med en generel dækning af Enhedslistens internationale arbejde, herunder EPU s møder, samt kommentarer til internationale begivenheder. Men udvalget har søgt til det yderste at være på forkant med udviklingen og været med til at gøre en indsats omkring mange konkrete initiativer og kampagner. Dette fremgår af beretningen i øvrigt. EPU har søgt at følge og diskutere de mange forstærkede nyliberalistiske tiltag fra EU i takt med at krisen i Europa har bidt sig fast: Efter sommerferien afholdt udvalget fx et meget velbesøgt møde om den transatlantiske frihandelsaftale, der forhandles mellem EU og USA. Der har også været et møde om EU s patentdomstol og den bebudede folkeafstemning om dansk tilslutning til denne. På de fleste af udvalgets møder har der været en løbende debat om forberedelsen af og mobilisering af Enhedsliste-medlemmer i kampagnen op til EU-valget, samt siden sommeren også forberedelse af Enhedslistens deltagelse i European Left s kongres i december 1. Enhedslistens årsmøde den. -. april 1: EPU samarbejdede med den internationale sekretær ifm. opgaven med invitation af og arrangementer for de internationale gæster til årsmødet, hvoraf de fleste var fra andre venstrepartier i Europa. EPU tog i den forrige periode initiativ til at foreslå HB, at der blev rejst en debat blandt partiets medlemmer om en eventuel selvstændig Enhedsliste opstilling til EU-parlamentsvalget i 1 (i et teknisk samarbejde med Folkebevægelsen mod EU) eller om Enhedslisten fortsat som hidtil skulle støtte bevægelserne - nu kun Folkebevægelsen mod EU - i EU-valget. En vejledende urafstemning inden årsmødet i 1 gav et lille flertal til synspunktet om fortsat at støtte Folkebevægelsen mod EU i EU-valget, mens en afstemning på årsmødet gav et større flertal til denne position. Den 1. august deltog flere af udvalgets medlemmer i et vellykket og interessant internationalt seminar i Enhedslisten for medlemmer af Internationalt Udvalg, EPU og diverse undergrupper. På Folkebevægelsens landsmøde den. -. oktober 1 i Ålborg blev af Enhedslistens medlemmer opstillet på Folkebevægelsens liste til EU-parlamentsvalget. Nogle af EPU s medlemmer deltog og blev opstillet. Siden efteråret 1 har et medlem af EPU deltaget i Enhedslistens kampagnegruppe, der forbereder Enhedslistens deltagelse Folkebevægelsens kampagne op til EU-valget. Et andet medlem deltager i EHL s EU uddannelsesgruppe, der har til opgave at organisere seminarer og møder for at forberede medlemmerne på deres deltagelse i Folkebevægelsen mod EU s kampagne. Arbejdet med at forberede Enhedslistens medlemmer på kampagnen indledtes i januar 1 med et meget velbesøgt EU-krise se- Årsmøde 1

20 minar på Jyderup Højskole. Der har siden foregået en seminarrække om forskellige emner med relation til EU. EPU har i hele perioden varetaget kontakten til andre europæiske venstrepartier og deltaget i Enhedslistens europæiske samarbejde i fora såsom European Left, som Enhedslisten blev medlem af i, seminarer/møder arrangeret af GUE/NGL, venstrepartigruppen i EU-parlamentet, seminarer og møder arrangeret af det europæiske tænketanks netværk»transform!europe«i samarbejde med European Left og/eller GUE/NGL, AlterSummit i Athen i juni 1, samt flere partikongresser. Samarbejdet i EACL (European Anti-Capitalist Left) har derimod nu ligget stille i flere år. Det samme gælder NELF (New European Left Forum). Andre af Enhedslistens udvalgsmedlemmer deltager i arbejdsgrupper i European Left. EPU var med til at koordinere, at en delegation på syv Enhedsliste-medlemmer (samt en fra Transform!Danmark, der også er EHL medlem) deltog i European Left s sommeruniversitet i Porto, Portugal, i juli 1. EPU forberedte også Enhedslistens deltagelse i European Left s kongres i Madrid den december 1. Et lille udvalg med deltagelse af et medlem fra Miljøudvalget arbejdede igennem flere måneder på det foreslåede politiske dokument til kongressen. I de sidste halvanden måned inden kongressen forberedtes delegationen på sin deltagelse. EHL deltog med delegerede og suppleanter, den hidtil største Enhedsliste-delegation til en European Left kongres. Disse deltog i arbejdsgrupper og udvalg, samt i dirigentpanelet på kongressen. Denne var i høj grad præget af forberedelsen til det kommende EU-parlamentsvalg og udpegede Alexis Tsipras, formand for det græske SYRIZA til kandidat til valget om EU Kommissionsformand. Enhedslisten gav på en pæn måde udtryk for sin modstand mod at opstille en kandidat til dette valg. HB vedtog på sit møde den. januar 1 at igangsætte en proces hvor det internationale arbejde i Enhedslisten i højere grad koordineres og der prioriteres politisk. En bredere politisk vurdering af EPU s rolle bør inddrages. EPU besluttede på sit årsmøde den 1. marts 1 en højere prioritering af Norden og Østeuropa. Dette blev umiddelbart udmøntet i et vellykket offentligt møde om Ukraine den. marts... Beretning for Fagligt Landsudvalg Fagligt Landsudvalg og Det faglige sekretariat har været fungerende i hele perioden. Der har været afholdt Landsudvalgsmøder En faglig landskonference Et fagligt»topmøde«et møde for enhedslistemedlemmer der har valgte eller ansatte poster i fagbevægelsen. Det faglige sekretariat holder møde hver 1 dag. Den faglige venstrefløj Socialdemokratiet står politisk svagt i stadig større dele af fagbevægelsen Manglen på vision, socialdemokratiets politiske kurs og de socialdemokratiske faglige lederes manglende lyst til at lægge sig ud med partitoppen har ført til en stigende passivitet i store dele af fagbevægelsen. På den anden side er det ikke lykkedes at få en samlet venstrefløj til at markere sig med nye dagsordner og med gennemslag af en faglig aktiv linje, og socialdemokraterne har i det store og hele formået at fastholde sit organisatoriske greb om fagbevægelsen. Set i lyset af den politiske udvikling er ansvaret for at en positiv udvikling kan komme i gang i høj grad placeret hos Enhedslisten. OK 1 Med et ja resultat på % er der tale om en almen accept af et -årigt overenskomstresultat, der ikke sikrer omfordeling af værdierne eller tilstrækkeligt forsvar af overenskomsterne, herunder kampen mod social dumping. Men der tegner sig samtidigt et klart billede af, at i de fagforeninger og forbund, hvor der var en vilje til at skærpe kravene, var der en tilsvarende markant opbakning af de faglige aktives opfordring til at afvise mæglingsskitsen. Nej procenter fra 0 og opefter var det generelle billede blandt medlemmer af disse organisationer. Job og dagpenge kampagnen Kampagnen der blev iværksat efter årsmødet i er fortsat i denne årsmødeperiode, bl.a. gennem deltagelse i HK s underskriftindsamling og støtte til arbejdsløshedskaravanen. Kampagnen har organisatorisk været forankret i en kampagnegruppe nedsat af hovedbestyrelsen, og initiativerne og politiske vurderinger er nærmere beskrevet i HB s beretning. I samarbejde med den arbejdsmarkedspolitiske gruppe på Christiansborg er der blevet udarbejdet et arbejdsmarkedspolitisk oplæg,»kør en bulldozer gennem arbejdsmarkedspolitikken«, der blev offentliggjort og udsendt til forbund, fagforeninger og A-kasser i sammenhæng med offentliggørelsen af Carsten Koch udvalgets rapport. Der er råd På opfordring fra Fagligt Landsudvalg (FLU) har partiets økonomer udarbejdet en rapport, der klart afdækker, at krisepolitikken og talen om løntilbageholdenhedens nødvendighed, alene dækker over en forsat politisk linje, der skal sikre en negativ omfordeling af værdier, samtidig med at lønningerne skal presses ved at øge arbejdsudbuddet. Metoden med at afdække de reelle økonomiske forhold vil i de faglige kredse hjælpe os til at skabe større opslutning til vores politik Faglig uddannelse Den tidligere besluttede faglige grunduddannelse er nu en realitet. Der har været afholdt et første kursusforløb med god deltagelse og en positiv evaluering. Næste forløb afvikles i september samtidig med at første overbygningskursus gennemføres. Fagpolitisk Program Der er under FLU nedsat et programudvalg. Udvalgets arbejde er blevet drøftet på FLU s møde i april. Det faglige program ventes vedtaget på den faglige landskonference i oktober. Mål og Handlingsplan Fra november og til april har FLU og det faglige sekretariat haft et opfattende arbejde med at udarbejde en Mål og Handlingsplan. Planen er blevet forelagt FU og har været til debat i HB i marts, inden den blev endelig vedtaget af FLU i april. Formålet med planen er, at vi mere systematisk og mere organiseret vil arbejde på, at Enhedslisten får et gennembrud for sin linje og politik i hele fagbevægelsen og blandt fagbevægelsens medlemmer. I planer beskrives hvordan vi vil styrke vores arbejde i de faglige netværk, øge den faglige prioritering i partiets afdelinger, og systematisk arbejde på at styrke den faglige venstrefløj. De overordnede temaer i denne udvikling er: Grøn omstilling af økonomien og erhvervspolitikken, øget social retfærdighed gennem omfordeling af økonomien, fordeling af arbejdet gennem kortere arbejdstid, fokus på arbejdsmiljø og uddannelse, samt en overordnet og international indsats mod den neoliberalistiske krisepolitik. Årsmøde 1

Enhedslistens 25. årsmøde

Enhedslistens 25. årsmøde Enhedslistens 25. årsmøde Hæfte 2 Årsmødehæfte 2 Dette er 2. hæfte med årsmødepapirer frem mod Enhedslisten 25. årsmøde den 16.-18. maj 2014. Alle linjeangivelser henviser til det hæfte du fik med februarnummeret

Læs mere

Organisatorisk arbejdsprogram 2015 2018. Vision og delmål. Styrkelse af det organisatoriske arbejde. Medlemmer og mangfoldighed

Organisatorisk arbejdsprogram 2015 2018. Vision og delmål. Styrkelse af det organisatoriske arbejde. Medlemmer og mangfoldighed Organisatorisk arbejdsprogram 2015 2018 Vedtaget på Enhedslistens årsmøde d. 26. 27. sep. 2015 Vision og delmål Overordnet vision og delmål for udvikling af Enhedslisten 2015 18: At Enhedslisten fremstår

Læs mere

Fællesskab fungerer. Enhedslistens årsmøde 2015 Hæfte 1

Fællesskab fungerer. Enhedslistens årsmøde 2015 Hæfte 1 Fællesskab fungerer Enhedslistens årsmøde 2015 Hæfte 1 Årsmødehæfte 1 Dette indstik indeholder de første papirer til Enhedslistens årsmøde 2015. Her finder du alle selvstændige forslag, dvs. hovedbestyrelsens

Læs mere

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 1 Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Indledning Enhedslisten- Københavns årsplan beskriver både tilbagevendende og nye arrangementer, som Københavnsbestyrelsen

Læs mere

Vedtægter for Enhedslisten Middelfart

Vedtægter for Enhedslisten Middelfart 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 Vedtægter for Enhedslisten Middelfart 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er Enhedslisten Middelfart. Foreningen

Læs mere

Bestyrelsens forslag til dagsorden følger partiforeningens vedtægter og kan ses nedenfor.

Bestyrelsens forslag til dagsorden følger partiforeningens vedtægter og kan ses nedenfor. Vi indkalder hermed til generalforsamling i SF-Brønshøj/Husum mandag den 16. marts 2015 kl. 19.00 i beboerlokalerne, Frederikssundsvej 118A (på hjørnet). Kære medlemmer af SF-Brønshøj/Husum, Hermed indkaldes

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013

VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013 VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013 1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Enhedslisten Varde. Foreningen er en lokalafdeling af foreningen Enhedslisten De Rød-Grønne. Foreningens hjemsted er Varde

Læs mere

Stk. 2. Medlemmer af landsforbundet organiseres lokalt i kommuneforeninger, hvis område følger kommunen.

Stk. 2. Medlemmer af landsforbundet organiseres lokalt i kommuneforeninger, hvis område følger kommunen. RADIKALE VENSTRES VEDTÆGTER 1 LANDSFORBUNDETS FORMÅL Medlemmerne af Radikale Venstre (Danmarks social-liberale parti) udgør landsforbundet, hvis formål er: at samle radikale vælgere i en landsdækkende

Læs mere

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag Forslag Indkomne forslag til til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde 30.-31. oktober 2010 på Jellebakkeskolen ved Århus Forslag vedr. vedtægter Forslag A1 Forslag om nye vedtægter for Folkebevægelsen mod

Læs mere

Bekæmp arbejdsløsheden, ikke de arbejdsløse. Enhedslistens treogtyvende årsmøde 2012. Årsmødehæfte 3

Bekæmp arbejdsløsheden, ikke de arbejdsløse. Enhedslistens treogtyvende årsmøde 2012. Årsmødehæfte 3 Bekæmp arbejdsløsheden, ikke de arbejdsløse Enhedslistens treogtyvende årsmøde 0 Årsmødehæfte Bekæmp arbejdsløsheden ikke de arbejdsløse Velkommen til Enhedslistens. årsmøde. I vores partidemokrati er

Læs mere

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Odense kommune, i daglig tale Odense Konservative Vælgerforening (OKV). Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Dagsorden for. Danske Kreds ekstraordinære generalforsamling. Torsdag den 10. september 2015 kl. 9.15

Dagsorden for. Danske Kreds ekstraordinære generalforsamling. Torsdag den 10. september 2015 kl. 9.15 Punkt 0 Dagsorden for Danske Kreds ekstraordinære generalforsamling Torsdag den 10. september 2015 kl. 9.15 1. Valg af dirigent 2. Godkendelse af forretningsorden for generalforsamlingen 3. Valg af stemmetællerudvalg

Læs mere

Vedtægter for SF København

Vedtægter for SF København Vedtægter for SF København 1 Navn og formål 1.1. Organisationens navn er SF Socialistisk Folkeparti, København, i daglig tale SF København. 1.1 SF København er underlagt SF Socialistisk Folkepartis generelle

Læs mere

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Helsingør Kommune, i daglig tale Konservative i Helsingør. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Middelfart Kommune, i daglig tale Konservative i Middelfart. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Vedtægter for. Skiveegnens Radikale. Side 1 af 5

Vedtægter for. Skiveegnens Radikale. Side 1 af 5 Vedtægter for Skiveegnens Radikale Side 1 af 5 Vedtægter for kommuneforeningen Skiveegnens Radikale 1. Medlemmer af Det Radikale Venstre, der er bosiddende i Skivekommune, er medlem af kommuneforeningen.

Læs mere

STANDARDVEDTÆGTER for Det Konservative Folkepartis. Vælgerforeninger

STANDARDVEDTÆGTER for Det Konservative Folkepartis. Vælgerforeninger STANDARDVEDTÆGTER for Det Konservative Folkepartis Vælgerforeninger Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Ringkøbing-Skjern kommune, i daglig tale Konservative Ringkøbing Fjord. Herefter benævnt

Læs mere

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune Vedtægter VEDTÆGTER for Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune,

Læs mere

VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION

VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION CHRISTIANSBORG 1240 KØBENHAVN K 1 Nærværende vedtægter er vedtaget på landsorganisationens stiftende møde i Idrættens Hus i Vejle lørdag den 27. april 1996.

Læs mere

ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER

ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER LANDSMØDET 28. 30. AUGUST 2008 VEDTÆGTER 1 Navn, overordnet organisation og hjemsted 2 Landsorganisationens formål 3 Politiske kontakter 4 Medlemskab af

Læs mere

Vedtægter for Enhedslisten - de rød-grønne. 1. NAVN Enhedslisten - de rød-grønne.

Vedtægter for Enhedslisten - de rød-grønne. 1. NAVN Enhedslisten - de rød-grønne. Vedtægter for Enhedslisten - de rød-grønne 1. NAVN Enhedslisten - de rød-grønne. 2. FORMÅL Enhedslisten vil arbejde for skabelsen af et socialistisk demokrati i Danmark og internationalt. Enhedslisten

Læs mere

Enhedslistens årsmøde 2013. Enhedslistens firetyvende årsmøde. Årsmødehæfte 3

Enhedslistens årsmøde 2013. Enhedslistens firetyvende årsmøde. Årsmødehæfte 3 Enhedslistens årsmøde 2013 Enhedslistens firetyvende årsmøde Årsmødehæfte 3 Kære årsmøde-deltagere Velkommen til Enhedslistens 24. årsmøde. Forude venter 3 spændende dage. Du sidder her med det samlede

Læs mere

Sådan fungerer afdelingsmødet

Sådan fungerer afdelingsmødet Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 12 til afdelingsbestyrelserne: Sådan fungerer afdelingsmødet Hellerup 20.05.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har

Læs mere

Enhedslisten-København skal facilitere samarbejde på tværs af Enhedslistens afdelinger i København.

Enhedslisten-København skal facilitere samarbejde på tværs af Enhedslistens afdelinger i København. Rettelser foretaget: Ændret = blåt Nuværende vedtægter Forslag til nye vedtægter Bemærkninger 1 Navn og hjemsted 1 Navn og hjemsted Ingen ændringer Foreningens navn er Enhedslisten - De Rød-Grønne - København.

Læs mere

Ry, 01.10.2013. Kære pårørende

Ry, 01.10.2013. Kære pårørende Ry, 01.10.2013 Kære pårørende Siden 2007 har der eksisteret et pårørenderåd ved Bostederne i Skanderborg. Ved fusionen i 2012 blev flere bo enheder i kommunen samlet under Bostederne i Skanderborg og antallet

Læs mere

Dirigenten må betragtes som forsamlingens tillidsmand og skal lede mødet i overensstemmelse med medlemmernes tarv. Dirigenten skal

Dirigenten må betragtes som forsamlingens tillidsmand og skal lede mødet i overensstemmelse med medlemmernes tarv. Dirigenten skal Dirigenten Inden vi går over til at se på dirigentens virke, skal det påpeges, at det er store krav, man stiller til en dirigent. Hvis et møde skal afvikles under ordnede forhold, må der være en dirigent.

Læs mere

2. Godkendelse af forretningsorden for generalforsamlingen. 4. Bestyrelsens beretning om Danske Kreds virke i det forløbne år

2. Godkendelse af forretningsorden for generalforsamlingen. 4. Bestyrelsens beretning om Danske Kreds virke i det forløbne år Punkt 0 Dagsorden for Danske Kreds Generalforsamling Onsdag den 21. maj 2014 kl. 10.00 1. Valg af dirigent 2. Godkendelse af forretningsorden for generalforsamlingen 3. Valg af stemmetællerudvalg 4. Bestyrelsens

Læs mere

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Læs disse sider og stem Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Gældende bestemmelser vedrørende: Navn, formål og tilhørsforhold Medlemskab Forening Gigtforeningens kommentarer i nedenstående er tilføjet

Læs mere

Socialdemokraterne i Aabenraa Kredsen og Aabenraa Kommune

Socialdemokraterne i Aabenraa Kredsen og Aabenraa Kommune Socialdemokraterne i Aabenraa Kredsen og Aabenraa Kommune Vedtægter for Aabenraa Kredsorganisation, der samtidig virker som fællesledelse i Aabenraa Kommune. Kredsorganisationen/fællesledelsen består af

Læs mere

Vedtægter for Foreningen Studenterhuset RUC

Vedtægter for Foreningen Studenterhuset RUC Vedtægter for Foreningen Studenterhuset RUC Godkendt af den ordinære generalforsamling torsdag d. 28. november 2013 Artikel 1: Navn og hjemsted 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Foreningen Studenterhuset

Læs mere

Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent.

Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent. SF Grethe Referat af generalforsamling 03.03.13 Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent. Stemmeudvalg blev nedsat Formandens beretning: Inge kommenterer den skriftlige

Læs mere

Foreningens navn er SDU Idræt Kolding og foreningen er hjemmehørende i Kolding kommune. Foreningen er stiftet 10.januar 2013.

Foreningens navn er SDU Idræt Kolding og foreningen er hjemmehørende i Kolding kommune. Foreningen er stiftet 10.januar 2013. 1. Navn og Hjemsted: Foreningens navn er SDU Idræt Kolding og foreningen er hjemmehørende i Kolding kommune. Foreningen er stiftet 10.januar 2013. 2. Formål: Foreningen har til formål at give studerende-

Læs mere

2. Godkendelse af forretningsorden for generalforsamlingen. 4. Bestyrelsens beretning om Danske Kreds virke i det forløbne år

2. Godkendelse af forretningsorden for generalforsamlingen. 4. Bestyrelsens beretning om Danske Kreds virke i det forløbne år Punkt 0 Dagsorden for Danske Kreds Generalforsamling Torsdag den 21. maj 2015 kl. 10.00 1. Valg af dirigent 2. Godkendelse af forretningsorden for generalforsamlingen 3. Valg af stemmetællerudvalg 4. Bestyrelsens

Læs mere

Afrika Kontakts vedtægter. Senest revideret på generalforsamling 6. april 2014.

Afrika Kontakts vedtægter. Senest revideret på generalforsamling 6. april 2014. Afrika Kontakts vedtægter. Senest revideret på generalforsamling 6. april 2014. 1 Navn: Organisationens navn er Afrika Kontakt. Afrika Kontakt er en landsdækkende organisation, med hjemsted i København.

Læs mere

Stiftende generalforsamling Søndag 3. november 2002

Stiftende generalforsamling Søndag 3. november 2002 Stiftende generalforsamling Søndag 3. november 2002 Mødedeltagere Repræsentanter fra følgende adresser: Almindingen 4, 5, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 15, 16, 19, 26, 30 Ikke fremmødt eller afbud: Almindingen

Læs mere

Vedtægter for Landsforeningen Natur & Ungdom

Vedtægter for Landsforeningen Natur & Ungdom Vedtægter for Landsforeningen Natur & Ungdom 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Landsforeningen Natur & Ungdom, forkortet N&U. Foreningen er hjemmehørende i den kommune hvor foreningens sekretariat

Læs mere

Ø-posten, december 2014

Ø-posten, december 2014 Indholdsfortegnelse: Om Ø-posten 1 Træffetid og telefontid 1 VAR DET NOGET FOR DIG? (Førtidspensionistnetværk) 2 Tur går til Christiansborg 2 Sidste Torsdagscafe inden jul 2 Det er sket: - Medlesmøde om

Læs mere

VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936

VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936 D VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936 ANSK SAMLING er en folkelig bevægelse, der vil samle og styrke det, som forener alle danske: fædreland og modersmål. I navnet Dansk Samling fastholdes

Læs mere

1. Udvalgets navn er Faglig Fælles Ungdom, i daglig tale 3F Ungdom, forkortet 3FU.

1. Udvalgets navn er Faglig Fælles Ungdom, i daglig tale 3F Ungdom, forkortet 3FU. Vedtægter for 3F ungdom Artikel 1. Navn og tilhørsforhold 1. Udvalgets navn er Faglig Fælles Ungdom, i daglig tale 3F Ungdom, forkortet 3FU. 2. 3F Ungdom er Fagligt Fælles Forbunds (3Fs) ungdomsudvalg

Læs mere

Forretningsorden ADHD-foreningens hovedbestyrelse

Forretningsorden ADHD-foreningens hovedbestyrelse Forretningsorden ADHD-foreningens hovedbestyrelse Forretningsordenen udstikker regler for, hvordan Hovedbestyrelsen (i det følgende kaldet HB) skal udføre deres ledelsesarbejde så arbejdet lykkes til gavn

Læs mere

Referat fra generalforsamlingen 2015

Referat fra generalforsamlingen 2015 Referat fra generalforsamlingen 2015 Dato: 25. april 2015 Tid: Kl. 13.00-17.30 Sted: Vejle Center Hotel, Willy Sørensens Plads 3, 7100 Vejle Kl. 13.00: Uddeling af Årets solfanger Dagsorden 1. Valg af

Læs mere

Vedtægter for Elevforeningen ved Musik- & Teaterhøjskolen

Vedtægter for Elevforeningen ved Musik- & Teaterhøjskolen Indhold Vedtægter for Elevforeningen ved Musik- & Teaterhøjskolen 1 Navn og hjemsted 2 Formål 3 Medlemskreds 4 Arrangementer 5 Bestyrelsens sammensætning og konstitution 6 Foreningens daglige drift 7 Bestyrelsesmøder.

Læs mere

Referat fra Årsmødet 1-3 marts 2002 på Blaagaard Seminarium

Referat fra Årsmødet 1-3 marts 2002 på Blaagaard Seminarium Referat fra Årsmødet 1-3 marts 2002 på Blaagaard Seminarium Referat Fredag Referenter: Ulrich og Mette. Dirigenter Forslag til dirigenter: Henrik Hallinger og Martin Visby. Begge er valgt. Forretningsorden

Læs mere

FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU

FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU ESBJERG KOMITÉEN Marts 2014 Fra vores telt 1. maj i Gryden Kom og mød Ole Nors fra 3F Aalborg Indhold: - Generalforsamlingen - Aktiviteter i 2014 se medsendte - Valgtræf i København

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR AFDELINGSMØDET

FORRETNINGSORDEN FOR AFDELINGSMØDET FORRETNINGSORDEN FOR AFDELINGSMØDET 1 Introduktion Denne forretningsorden fastlægger reglerne for arbejdet på afdelingsmødet på Birkerød Kollegiet. Forretningsordenen er underordnet DUAB s vedtægter og

Læs mere

Vedtægter for. Holbæk Odsherred. Stiftet 1. januar 2005

Vedtægter for. Holbæk Odsherred. Stiftet 1. januar 2005 Vedtægter for Holbæk Odsherred Stiftet 1. januar 2005 Sidst ændret den 29-03-2016 1 Afdelingens navn og hjemsted Holbæk-Odsherred afdeling i Fagligt Fælles Forbund, der dækker Holbæk og Odsherred kommuner.

Læs mere

Ø- posten, august 2014

Ø- posten, august 2014 Velkommen til Ø- posten Efter næsten et års pause er Ø- posten tilbage igen. Det har været et historisk år i Enhedslisten, hvor vi oplevede et fantastisk kommunal- og regionsvalg i november. Resultatet

Læs mere

Vedtægter for Studenterrådet ved Roskilde Universitet

Vedtægter for Studenterrådet ved Roskilde Universitet Vedtægter for Studenterrådet ved Roskilde Universitet Artikel 1: Navn og hjemsted 1 Navn og hjemsted Organisationens navn er Studenterrådet ved Roskilde Universitet (forkortet SR eller SR-RUC). Organisationen

Læs mere

Ø-posten, 1. udgave juli 2013. Leder... 1. Regionsrådsvalg... 2. Støtte til valgkamp i Aalborg... 3

Ø-posten, 1. udgave juli 2013. Leder... 1. Regionsrådsvalg... 2. Støtte til valgkamp i Aalborg... 3 Indholdsfortegnelse Leder... 1 Regionsrådsvalg... 2 Støtte til valgkamp i Aalborg... 3 Deltag i næste folketingsvalgkamp med Enhedslisten Aalborg... 4 Bliv kandidat til kommunalvalget... 4 Kalenderen...

Læs mere

Fællesskab fungerer. Enhedslistens årsmøde 2015 Hæfte 2

Fællesskab fungerer. Enhedslistens årsmøde 2015 Hæfte 2 Fællesskab fungerer Enhedslistens årsmøde 2015 Hæfte 2 Velkommen til Enhedslistens 26. årsmøde! Du sidder her med det samlede materiale, som skal behandles på Enhedslistens 26. årsmøde. Forude venter 3

Læs mere

Vedtægter for Frederikshavn Blackhawks Floorball

Vedtægter for Frederikshavn Blackhawks Floorball Vedtægter for Frederikshavn Blackhawks Floorball 1. Klubbens navn: Klubbens navn er Frederikshavn Blackhawks Floorball Stiftelsesdato: 2. Klubbens hjemsted: Klubben er hjemmehørende i Frederikshavn Kommune.

Læs mere

Landsbranceklubben for kommunale specialarbejdere.

Landsbranceklubben for kommunale specialarbejdere. Landsbranceklubben for kommunale specialarbejdere. Referat fra 3.2.2011. 1) Der var velkomst og godtagelse af dagsordenen. Forretningsorden gældende fra ledelsesmødet 16 maj 2011, godkendt med de tilførte

Læs mere

Borup Idrætsforening, Fodboldafdelingen (ændres til Fodbold)

Borup Idrætsforening, Fodboldafdelingen (ændres til Fodbold) Vedtægter, Borup Idrætsforening, Fodboldafdelingen (ændres til Fodbold) Stiftet 6. september 1916 Eksisterende vedtægter Ændringsforslag ved GF 11. marts 2014 1. Navn Foreningens navn er: Borup Idrætsforening

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Fællesskab fungerer. Årsmødehæfte 2

Fællesskab fungerer. Årsmødehæfte 2 Fællesskab fungerer Årsmødehæfte 2 Årsmøde 2016 Velkommen til Enhedslistens 27. årsmøde! Forude venter 3 spændende dage. Årsmødet er der hvor vi mødes med andre aktive Enhedslistemedlemmer fra hele landet

Læs mere

Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er "JORD - ARBEJDE - KAPITAL" - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse" forkortet:

Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er JORD - ARBEJDE - KAPITAL - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse forkortet: Vedtægter for JAK DANMARK 1 Navn Foreningens navn er "JORD - ARBEJDE - KAPITAL" - Landsforeningen for menneskelig og økonomisk frigørelse" forkortet: "JAK DANMARK". 2 Hjemsted Foreningens hjemsted er JAK

Læs mere

Vedtægter for Østjysk Landboforening Gældende fra 10. marts 2011

Vedtægter for Østjysk Landboforening Gældende fra 10. marts 2011 Vedtægter for Østjysk Landboforening Gældende fra 10. marts 2011 Vedtægter for Østjysk Landboforening 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er Østjysk Landboforening. Foreningens hjemsted er Horsens kommune.

Læs mere

Venstres Vedtægter. - med vejledning December 2012. Særudgave 1 Standardvedtægt for en vælgerforening. Foreningens navn er Venstre Odense City

Venstres Vedtægter. - med vejledning December 2012. Særudgave 1 Standardvedtægt for en vælgerforening. Foreningens navn er Venstre Odense City Særudgave 1 Standardvedtægt for en vælgerforening Venstres Vedtægter - med vejledning December 2012 Foreningens navn er Venstre Odense City 1. Formål Venstres mål er et liberalt samfund, der bygger på

Læs mere

Vedtægter for Foreningen Café Exit

Vedtægter for Foreningen Café Exit Vedtægter for Foreningen Café Exit Indledning Foreningen Café Exit blev oprettet i 2007 på initiativ af fængselspræster i Vestre Fængsel, repræsentanter fra Fangekoret i Vridsløselille Statsfængsel og

Læs mere

V E D T Æ G T E R. Foreningen Liv i Landsbyen

V E D T Æ G T E R. Foreningen Liv i Landsbyen V E D T Æ G T E R for Foreningen Liv i Landsbyen - et socialøkonomisk projekt ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Foreningen Liv i Landsbyen

Læs mere

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& BESTYRELSESMEDLEMMER* ENHED&GØR&STÆRK&

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& BESTYRELSESMEDLEMMER* ENHED&GØR&STÆRK& GUIDE&FOR& BESTYRELSESMEDLEMMER* KONTAKTPERSONER& ENHED&GØR&STÆRK&! INDHOLD 1. INTRODUKTION 2. HVAD ER EN AFDELINGSBESTYRELSE? A) HOLD OVERBLIK B) KNYT BÅND C) SKAB HANDLING 3. VÆRKTØJER A) WEBKARTOTEKET

Læs mere

Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3

Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3 Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3 Vedtaget på kredsgeneralforsamlingen Den. 16. februar 2015 1 Kredsrådet Kredsrådets medlemmer er de enkelte lokalforeninger i kredsen. Kredsrådets opgave er at - samle

Læs mere

Hermed følger triumviratets forslag til forretningsorden. Det vil være muligt at komme med

Hermed følger triumviratets forslag til forretningsorden. Det vil være muligt at komme med Dagsorden 17:00 formalia (MN) 17:05 Nyt fra (MN) - Sekretariatet - Elev og studenterbevægelsen - Fagbevægelsen - Regionerne 17:20 Økonomi (TBC) 17:40 forretningsorden for LM (IB) 18:30 bestyrelsens forslag

Læs mere

Vedtægter for RUCalumne

Vedtægter for RUCalumne Vedtægter for RUCalumne DATO/REFERENCE 13. oktober 2015 Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er RUCalumne The Alumni Society of Roskilde University. Foreningens hjemsted er Roskilde Universitet

Læs mere

Vedtægter Hansted Golfklub

Vedtægter Hansted Golfklub 1 Klubbens navn er Hansted Golfklub og dens hjemsted er i Horsens Kommune. Det er klubbens formål at skabe gode muligheder for at medlemmerne kan dyrke golf, og med udgangspunkt i fællesskabet og det sociale

Læs mere

5. Enhver kan optages som medlem af partiet og eventuelt en lokalkreds, når vedkommende anerkender Retsforbundets idéprogram.

5. Enhver kan optages som medlem af partiet og eventuelt en lokalkreds, når vedkommende anerkender Retsforbundets idéprogram. RETSFORBUNDETS VEDTÆGTER Navn og formål 1. Partiets navn er Retsforbundet. 2. Eventuelle misbrug indberettes til landsledelsen. Landsledelsen træffer afgørelse om eventuel forfølgelse af sagen. 3. Partiets

Læs mere

Medlemsbrev. Kære Radikale medlem. Tema: Herning Kommunes økonomi og Budget 2009

Medlemsbrev. Kære Radikale medlem. Tema: Herning Kommunes økonomi og Budget 2009 Medlemsbrev RADIKALE VENSTRE v/torben Ringsø Jensen Børglumvej 87 st. th. 7400 Herning Tlf.: 22 73 11 58 22. oktober 2008 Kære Radikale medlem Temamøde om Herning Kommunes økonomi Orientering og drøftelse

Læs mere

UUUC og UU47 Lederforsamlingen To foreninger som knytter Danmarks UU centre sammen

UUUC og UU47 Lederforsamlingen To foreninger som knytter Danmarks UU centre sammen & UUUC og UU47 Lederforsamlingen To foreninger som knytter Danmarks UU centre sammen Formålet med de to foreninger er at skabe klarhed mellem UU-ledernes politiske arbejde i Lederforsamlingen af de 47

Læs mere

DTU ser det som sin naturlige opgave at tage aktiv del i den aktuelle fodboldfaglige debat.

DTU ser det som sin naturlige opgave at tage aktiv del i den aktuelle fodboldfaglige debat. LOVE Navn. 1. Unionens navn er: Dansk Træner Union. Forkortet: DTU. Unionen er stiftet under navnet Dansk Fodboldtræner Sammenslutning den 31. marts 1957. Dens hjemsted er formandens adresse. Stk. 2. Stk.

Læs mere

Kursuskatalog Enhedslistens medlemsuddannelser 2014

Kursuskatalog Enhedslistens medlemsuddannelser 2014 Kursuskatalog Enhedslistens medlemsuddannelser 2014 Kurser og træf i Enhedslisten Enhedslisten handler om at lære noget nyt. Vores parti vil skabe bevægelse, flytte holdninger og forandre samfundet i socialistisk

Læs mere

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover:

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover: VI VIL EUROPA! Følgende dokument skal ses som forretningsudvalgets tanker om fremtidens Europabevægelse og dermed også som motivation for de vedtægtsændringer, som er stillet af forretningsudvalget på

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Vedtægter for Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafdeling for Sydvestjylland

Vedtægter for Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafdeling for Sydvestjylland Vedtægter for Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafdeling for Sydvestjylland 1 Navn og formål Lokalafdelingens navn er Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafdeling for Sydvestjylland. I daglig tale benyttes

Læs mere

Ordinær generalforsamling torsdag den 30. januar 2014 kl. 19:30 i Bibliotekssalen, Ølstykke Bibliotek, Østervej 1A, 3650 Ølstykke

Ordinær generalforsamling torsdag den 30. januar 2014 kl. 19:30 i Bibliotekssalen, Ølstykke Bibliotek, Østervej 1A, 3650 Ølstykke Konservative i Egedal Ordinær generalforsamling torsdag den 30. januar 2014 kl. 19:30 i Bibliotekssalen, Ølstykke Bibliotek, Østervej 1A, 3650 Ølstykke Referat: 1. Valg af dirigent Søren Martinsen blev

Læs mere

Vedtægter for Coronet Club Danmark / www.coronetclub.dk. 1. Klubbens navn, adresse og mærke: Klubbens navn er Coronet Club Danmark / coronetclub.dk.

Vedtægter for Coronet Club Danmark / www.coronetclub.dk. 1. Klubbens navn, adresse og mærke: Klubbens navn er Coronet Club Danmark / coronetclub.dk. Vedtægter for Coronet Club Danmark / www.coronetclub.dk. 1. Klubbens navn, adresse og mærke: Klubbens navn er Coronet Club Danmark / coronetclub.dk. Adressen er den til enhver tid siddende formands adresse.

Læs mere

2.1: DGS er landsdækkende og er hjemhørende i Københavns Kommune.

2.1: DGS er landsdækkende og er hjemhørende i Københavns Kommune. DGS Vedtægter Senest revideret på DGS' Landsmøde den 24-26.april 2015 Kapitel 1: Navn, formål og medlemskab 1.1: Foreningens navn er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, forkortet DGS. 1.2: Foreningens

Læs mere

Gymnastikforeningen Køge Bugt

Gymnastikforeningen Køge Bugt Gymnastikforeningen Køge Bugt Stiftet den 21. september 1970 Således vedtaget på generalforsamlingen den 21. september 1970 med seneste ændringer den 7. oktober 2002 4. marts 2008 4. marts 2009 4. marts

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Side 1

VEDTÆGTER. for. Side 1 VEDTÆGTER for Side 1 Navn 1 Organisationens navn er KOOPERATIONEN - den kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark. Kooperationen har hjemsted i Københavns Kommune. Formål 2 Kooperationen

Læs mere

Martin Iversen blev valgt som dirigent og Else Lindberg som mødesekretær. Martin Miehe- Renard redegjorde kort for RV s arbejde i kommunalbestyrelsen,

Martin Iversen blev valgt som dirigent og Else Lindberg som mødesekretær. Martin Miehe- Renard redegjorde kort for RV s arbejde i kommunalbestyrelsen, GENTOFTE RADIKALE KOMMUNEFORENING Referat af generalforsamling mandag den 13. april 2015 1.Valg af dirigent og mødesekretær Martin Iversen blev valgt som dirigent og Else Lindberg som mødesekretær. 2.

Læs mere

3. at oplyse offentligheden om det ateistiske synspunkt og derved mindske fordommene imod ateister

3. at oplyse offentligheden om det ateistiske synspunkt og derved mindske fordommene imod ateister Vedtægter Navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Ateistisk Selskab (på engelsk: "Danish Atheist Society") Foreningens hjemsted afgøres af bestyrelsen 2 Foreningens formål er: 3 1. at være en forening

Læs mere

Foreningens vedtægter som de blev vedtaget på ekstraordinær generalforsamling den 15.3.2006

Foreningens vedtægter som de blev vedtaget på ekstraordinær generalforsamling den 15.3.2006 Foreningens vedtægter som de blev vedtaget på ekstraordinær generalforsamling den 15.3.2006 1 Navn og hjemsted Foreningen Sejs-Svejbæk Idrætsforening (SSIF), der har hjemsted i Silkeborg Kommune, er stiftet

Læs mere

Vedtægter for foreningen Danske Hospitalsklovne

Vedtægter for foreningen Danske Hospitalsklovne Vedtægter for foreningen Danske Hospitalsklovne 1. Foreningens navn Foreningens navn er Danske Hospitalsklovne. Foreningen anvender navnet Danish Hospital Clowns i internationale sammenhænge. 2. Foreningens

Læs mere

Vedtægter for Foreningen for Intern Kommunikation

Vedtægter for Foreningen for Intern Kommunikation Vedtægter for Foreningen for Intern Kommunikation 1: Navn og hjemsted Foreningens navn er Foreningen for Intern Kommunikation. Dens hjemsted er formandens adresse. 2: Formål : Foreningen, som er upolitisk,

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen ved Professionshøjskolen University College Nordjylland

Forretningsorden for bestyrelsen ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Forretningsorden for bestyrelsen ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Dokumentdato: 27.03.2008 Dokumentansvarlig: MIC 1 Konstituering Bestyrelsen består af 14 medlemmer, der udpeges

Læs mere

(Fyns Kredsen under Dansk Skoleskak)

(Fyns Kredsen under Dansk Skoleskak) Vedtægter for Fyns Skoleskak (Fyns Kredsen under Dansk Skoleskak) 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Dansk Skoleskak, Fyns Kredsen i daglig tale Fyns Skoleskak. (FSS) Den udgøres af skoleskakklubber

Læs mere

Klubbens Love & Vedtægter

Klubbens Love & Vedtægter Klubbens Love & Vedtægter 1 Foreningens navn og hjemsted: Foreningens navn er Dart Odense. Dens hjemsted er Odense kommune. 2 Foreningens formål: Foreningens formål er at dyrke dartspil, samt at udbrede

Læs mere

Indkaldelse til ordinær generalforsamling.

Indkaldelse til ordinær generalforsamling. Indkaldelse til ordinær generalforsamling. Odder Højskoles Elevforening indkalder, i overensstemmelse med vedtægternes 4, nr. 3, til ordinær general forsamling den 12. april 2014 kl. 9.30 på Odder Højskole.

Læs mere

CISV Fyn Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling 2014.

CISV Fyn Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling 2014. CISV Fyn Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling 2014. CISV Fyn indkalder til ekstraordinær generalforsamling torsdag d. 13 marts kl. 19.30 Ungdomsklubben ved Tarup skole Tarupgårdsvej 1, 5210

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ROSKILDE GARDEN NAVN OG HJEMSTED. Stk. 1. Korpsets navn er - ROSKILDE GARDEN tidligere Roskilde Borgervæbning stiftet 25. juni 1935.

VEDTÆGTER FOR ROSKILDE GARDEN NAVN OG HJEMSTED. Stk. 1. Korpsets navn er - ROSKILDE GARDEN tidligere Roskilde Borgervæbning stiftet 25. juni 1935. VEDTÆGTER FOR ROSKILDE GARDEN 1 NAVN OG HJEMSTED. Korpsets navn er - ROSKILDE GARDEN tidligere Roskilde Borgervæbning stiftet 25. juni 1935. Korpset er en selvejende institution og er hjemmehørende i Roskilde

Læs mere

Referat Generalforsamling Søernes Sejlklub 20. marts 2012

Referat Generalforsamling Søernes Sejlklub 20. marts 2012 Referat Generalforsamling Søernes Sejlklub 20. marts 2012 1. Valg af dirigent og referent Til dirigent valgtes Leif, Bent Erik blev referent. Leif konstaterede at generalforsamlingen var korrekt indkaldt.

Læs mere

PEDERSBORG GYMNASTIK- OG IDRÆTSFORENING

PEDERSBORG GYMNASTIK- OG IDRÆTSFORENING Forslag til vedtægtsændringer Understregede og kursiverede afsnit i gældende vedtægter foreslås erstattet af de kursiverede tekststykker under de enkelte paragraffer. PEDERSBORG GYMNASTIK- OG IDRÆTSFORENING

Læs mere

NORDIC MARINE THINK-TANK

NORDIC MARINE THINK-TANK Vedtægter 1 1. Navn, sammensætning og hjemsted 1. Tænketankens navn er Nordic Marine Think-Tank. 2. Tænketanken er et netværk af personer i de nordiske lande med erfaring i hav- og fiskerispørgsmål og

Læs mere

1.1 Klubben drives som kontingentforening og har adresse hos klubbens formand.

1.1 Klubben drives som kontingentforening og har adresse hos klubbens formand. Helsingør d. 27-12-2011 Vedtægter for Trinord 1 Navn og hjemsted Foreningen Trinord er stiftet den 27-12-2011 og har hjemsted i Helsingør kommune. Foreningen er tilsluttet Dansk Triathlon Forbund under

Læs mere

Foreningens navn er Copenhagen Business School Sport (CBS Sport). CBS Sports hjemsted er Frederiksberg Kommune.

Foreningens navn er Copenhagen Business School Sport (CBS Sport). CBS Sports hjemsted er Frederiksberg Kommune. Vedtægter for CBS Sport Frederiksberg, 27. oktober 2015 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Copenhagen Business School Sport (CBS Sport). CBS Sports hjemsted er Frederiksberg Kommune. 2 Formål CBS Sport

Læs mere

Februar 2011. Der deltog i alt ca. 20 medlemmer i generalforsamlingen

Februar 2011. Der deltog i alt ca. 20 medlemmer i generalforsamlingen Februar 2011 REFERAT AF GENERALFORSAMLING I FORBINDELSE MED SELSKABETS ÅRSKURSUS Fredag den 28. januar 2011, kl. 16.30 Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HAVNDAL - UDBYNEDER IDRÆTSFORENING. 1. Navn og hjemsted.

VEDTÆGTER FOR HAVNDAL - UDBYNEDER IDRÆTSFORENING. 1. Navn og hjemsted. VEDTÆGTER FOR HAVNDAL - UDBYNEDER IDRÆTSFORENING. 1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Havndal -Udbyneder Idrætsforening, der er stiftet den 7-11-1962. Foreningen er hjemmehørende i Havndal, Randers

Læs mere

REFERAT. DUF delegeretmøde 4. december 2010 i CPH Conference i København. 1. Åbning af delegeretmødet. 2. Vedtagelse af forretningsorden

REFERAT. DUF delegeretmøde 4. december 2010 i CPH Conference i København. 1. Åbning af delegeretmødet. 2. Vedtagelse af forretningsorden REFERAT DUF delegeretmøde 4. december 2010 i CPH Conference i København 1. Åbning af delegeretmødet Martin Justesen bød velkommen til DUFs delegeretmøde 2010. 2. Vedtagelse af forretningsorden Martin Justesen

Læs mere

Vedtægterne blev senest ændret under den ordinære generalforsamling den. 1. november 2014.

Vedtægterne blev senest ændret under den ordinære generalforsamling den. 1. november 2014. AVALAK s VEDTÆGTER Vedtægterne blev senest ændret under den ordinære generalforsamling den. 1. november 2014. ORGANISATIONENS NAVN: 1. AVALAK (Organisationen for Grønlandske Studerende i Danmark) Stk.

Læs mere