OKTOBER Blå motorveje frem for sorte. Tre søfolk i land. Vild med Lindøs portalkran. Indvielse af testcenter for vindmøller

Transkript

1 # 02 OKTOBER 2014 Blå motorveje frem for sorte Tre søfolk i land Vild med Lindøs portalkran Indvielse af testcenter for vindmøller

2 LOOKOUT # 02 OKTOBER 2014 UDGIVER LINDØ port of ODENSE Odense Havn Noatunvej Odense C Lindø Industripark A/S Kystvejen Munkebo /04 /08 INFRASTRUKTUR TIL VANDS PÅ DAGSORDENEN ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Adm. direktør Carsten Aa REDAKTION Chef for salg, udlejning & kommunikation Susanne Willers suwi@lindo-industripark.dk Administrativ koordinator Charlotte Wittenberg cw@lindo-industripark.dk TRYK OAB-Tryk a/s 5250 Odense SV OPLAG danske 600 engelske Eftertryk tilladt med angivelse af kilde UPDATE Udkommer 4 gange om året FORSIDEFOTO Med millimeterpræcision hejser portalkranen en marinekran ned over fundamentet, som indeholder meget følsom elektronik. Løftet udføres for Technip. Foto: Nils Lund Pedersen /10 /16 /18 INDHOLD Infrastruktur må ikke blive en barrier for vækst /04 Tre søfolk i land ved Odins Bro /08 Technip er vild med Lindøs portalkran /10 Brug for et løft? /14 Her begynder julen i september /16 Stor fest hos LORC ved indvielse af testcenter /18 Du sidder nu med seneste udgave af LINDØ port of ODENSEs magasin, som har fået nyt navn. Tidligere hed magasinet LINDØ UPDATE, men med den nye og samlede enhed bestående af Odense Havn og Lindø Industripark, har vi valgt et navn, der sigter mere udad end indad. Ud over orienteringen om aktiviteter og aktører på havnene i Odense og på Lindø vil magasinet også være et indspark i den brede debat omkring Det Blå Danmark en udkigspost med afsæt i områderne omkring Odense og Lindø. Så hvad er mere nærliggende end at anvende det maritime udtryk for en udkigspost; en LOOKOUT. Spejderen på broen, som orienterer om nyt i sigte. I dette nummer stiller vi skarpt på infrastruktur altså sammenhængen mellem infrastruktur til lands og til vands. Det er min klare holdning, at vi i et land, hvor trafik over land hænger uundgåeligt sammen med trafik over vand, bør skabe sammenhæng i den nationale strategi for infrastrukturudvikling. Udvikling og vedligehold af sejlløb bør, på lige fod med bl.a. motorveje, indgå i den fælles bevidsthed, således at det ikke er logistiske udgifter, der afgør, hvorvidt en ladningsejer, et rederi eller anden maritim- og offshoreindustri vælger den ene lokation frem for den anden. Vi skal i de danske havne konkurrere på samme vilkår som man gør i øvrige industriområder; via virksomhedernes evne til at udvikle egen forretning og kundeportefølge, mens politikere målrettet understøtter kommercielle centre via infrastrukturudvikling. Vi håber, at vores artikel omkring dette emne vil afstedkomme stof til eftertanke og at den sejlløbs-case, vi p.t. arbejder på, vil være med til at skubbe udviklingen i den rigtige retning, når den hen på året lander på Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens bord. Lad dig også underholde og inspirere af de øvrige artikler i dette nummer, bl.a. artikler om Technip og Fyns Kran Udstyr, portræt af fotograferne Skovdal & Skovdal, fotoreportage fra indvielsen af LORC nacelle testcenter og ikke mindst sætter vi ansigter på de havneassistenter, som dagligt sørger for, at Odins Bro den nye forbindelse over Odense Kanal sikrer, at både logistikken til lands og til vands fungerer i bedste forening. Rigtig god læselyst, Adm. direktør Carsten Aa Det er min klare holdning, at vi i et land, hvor trafik over land hænger uundgåeligt sammen med trafik over vand, bør skabe sammenhæng i den nationale strategi for infrastrukturudvikling 2 LOOKOUT / OKTOBER 2014 OKTOBER 2014 / LOOKOUT 3

3 Landevejen og søvejen i samspil hos LINDØ port of ODENSE INFRASTRUKTUREN MÅ IKKE BLIVE EN BARRIERE FOR VÆKST Tekst: Finn Bruun / Foto: Kennett Krebs De danske havne spiller i dag en stadig vigtigere rolle i samfundet. De er på én gang centrum for transport både til lands og til vands og en helt uundværlig del af erhvervsudviklingen og væksten.

4 Infrastrukturen og adgangsvejene er afgørende for, hvor effektivt en havn kan løse sin samlede opgave. Et fint motorvejsnet er kun en fordel, hvis man kan komme helt frem med godset. Et sejlløb er kun attraktivt, hvis det til enhver tid matcher de krav, der stilles af aktørerne inden for søtransport. For Odense Havn, som i dag også omfatter Lindø Industripark i fællesskab kaldet LINDØ port of ODENSE - er placeringen midt i landet en naturlig magnet for godstrafik, skibstrafik og maritim industri, herunder nye offshore opgaver og skibsreparation innovation, software og hardware spiller sammen og åbner for et vækstplus til gavn for hele nationen. Derfor er LINDØ port of ODENSE optaget af at skabe de rigtige rammer for brugen og videreudviklingen af både havn og erhverv. Og her stikker især én udfordring i øjnene. Sejlløbet eller måske mere korrekt søvejen er enhver havns livsnerve og udfordring! I takt med et øget aktivitetsniveau får den søværts adgangsvej til havnen stadig større betydning. Sejlløbet er både havnens og industriparkens livsnerve - og beliggenheden inde i Odense Fjord giver LINDØ port of ODENSE en stor opgave, som i takt med, at aktiviteterne ud og ind af sejlløbet stiger, får stadig større betydning. Det handler om både udgifterne til den daglige drift og vedligeholdelse og i høj grad også om den udvidelse af sejlløbet, som er nødvendig for også på længere sigt at fastholde og styrke aktiviteterne i Danmarks fjerdestørste havn af både national og international betydning. Det er ikke blot importen og eksporten af varer til og fra Danmark, der tages fat om. Store nationale og Internationale kunder, som i dag ikke blot eksporterer via havnen, men også har en stor produktion i industriparken, er også en vigtig del af udviklingen. Odense skal på vandsiden så at sige opgradere en landevej til en motorvej, så den stigende transport glider effektivt også på søsiden. Det er ekstremt omkostningskrævende og derfor også en sag, som bør betragtes som en statslig forpligtelse på linje med motorvejsprojekter i land. Så for LINDØ port of ODENSE er udfordringen, at selv om placering, kapacitet, kompetencer, vækst og ikke mindst jobskabelse lige nu er positiv, vil de store omkostninger til drift, vedligeholdelse og ikke mindst udvidelse af sejlløbet på sigt påvirke LINDØ port of ODENSEs fremtidige vækst- og jobskabende investeringsevne negativt. Derfor er det også en ligestilling LINDØ port of ODENSE går efter: Ligelige vilkår mellem statslige bidrag til motorveje og til søveje, så den stigende betydning havnene har fået herhjemme som både vækstskabere, erhvervsudviklere og transportknudepunkter også afspejles i tankegangen blandt politikerne. Direktør for Danske Havne, Gitte Lillelund Bech sammen med adm. direktør Carsten Aa i Lindø Industripark den 16. september. Havnekunder og industrikunder vælger typisk den leverandør, som alt taget i betragtning er bedst og billigst, og her vejer infrastrukturen tungt. Det gælder i Odense, og det gælder i hele landet. Politikerne diskuterer i øjeblikket havnepakke og bedre adgangsveje til forskellige havne. Hvem skal have del i de kr. 112 mio., der i dag er til rådighed i puljen. Men for Danmark er en sammenhængende infrastruktur både et spørgsmål om landevejen og søvejen. Bør man ikke anskue søsiden som en national opgave på lige fod med f.eks. motorvejene? Blå motorveje frem for sorte Direktør i organisationen Danske Havne Gitte Lillelund Bech har netop besøgt Odense Havn og ser udviklingen her som et eksempel til efterfølgelse: - Jeg fik et klart indtryk af, hvordan Odense Havn formår at skabe en kobling mellem havneudvikling og erhvervsudvikling. Aktiviteterne i Lindø Industripark og det, at havnen ejer industriparken er et rigtigt godt eksempel på denne kobling, og jeg håber, at andre havne vil lære af Odenses eksempel. Lindø Det spørgsmål stiller man i LINDØ port of ODENSE, og det har Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen fået stillet på en konference i Lindø Industripark tidligere på året. Kan samfundet have gevinst af at støtte op om udviklingen af den samlede infrastruktur til havnene i betragtning af, hvor vigtig en national opgave havnene har? Det skal en case fra Odense nu belyse for ministeren. - Et af mine mål er, at vore landspolitikere i diskussionen om motorveje ikke kun tænker på sorte motorveje men i høj grad også på blå motorveje. Bag hele tanken om de blå motorveje ligger jo, at her er der ikke trængsel, men derimod mindre forurening, siger Gitte Lillelund Bech og tilføjer: Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen til konference i Lindø Industripark 16. juni om Det Blå Fyn Det blev på konferencen aftalt at sende en case til Erhvervsog vækstministeren i løbet af efteråret om nødvendigheden af statslig finansiering af udvidelse af sejlløbet. Sejlløbet i Odense Fjord. Det Blå Danmark inklusiv havnene kan være med til at trække aktivitet og udvikling i gang som led i vækststrategien, især hvis man fjerner barrierer som f.eks. omkostningsmæssige bump i infrastrukturen og går efter at få de objektivt bedste løsninger for fremgangen: Det skal ikke være et banalt stykke infrastruktur som et sejlløb, der er afgørende for kundernes valg. Derfor bør de bagvedliggende driftsomkostninger også være ens landet over. u - Derfor mener jeg klart, at fremtidens godstransport skal foregå på sø og ikke på land. Vi skal sørge for, at havnene har nogle rammebetingelser, så de kan konkurrere med landtransport, og det bliver naturligt at vælge søtransport. - Det vil jeg bruge tid på at overbevise landspolitikerne om, så de i højere grad tænker blå motorveje end sorte motorveje, siger Gitte Lillelund Bech. 6 LOOKOUT / OKTOBER 2014 OKTOBER 2014 / LOOKOUT 7

5 Tekst: Anders C. Østerby / Foto: Nils Lund Pedersen TRE SØFOLK I LAND VED ODINS BRO Tre navigatører passer den nye Odins Bro, Odenses nye færdselsåre. Opgaven er at genere skibs- og biltrafikken mindst muligt, og det er en fordel, at de tre alle har sejlet verdenshavene tyndt. En mindre lystsejler dukker op rundt om hjørnet, da fotosessionen nede på terrassen neden for Odins Bro er ved at være slut. Klokken er 14.30, så der er en halv time til spærretiden sætter ind, og kanalen er lukket for skibe de næste to timer. Nå, så må vi hellere gå op og åbne, siger Kristine Bjørnshauge Hasselgreen, den ene af de tre brovagter, som blev ansat i foråret for at passe Nordeuropas største svingbro - og Odenses nye vigtige færdselsåre. Lystsejleren kredser en enkelt gang rundt i kanalen, inden hydraulikken sætter i gang, og de to brofag ganske lydefrit svinger ind over land. Da broen ligger helt parallelt med bredden, får lystsejleren klarsignal og kan sejle igennem. Broen sætter i gang igen, og snart er de to dele føjet sammen igen, og rækken af ventende person- og lastbiler kan køre over. Godt syv minutter tager det, fra bommene på broen går ned, til de går op igen. Vigtig erfaring med skibe De tre brovagter er alle uddannet navigatører og har sejlet på verdenshavene som styrmænd på blandt andet Mærsks containerskibe. Kim Krouns sidste tur, inden han gik i land, gik for eksempel til Singapore, Australien og New Zealand, fortæller han, da vi er samlet i brovagten ved Odins Bro. Han fortæller også den klassiske historie om, at han valgte livet på land, da barn nr. to meldte sin ankomst. Langfart er fedt, men når børnene bliver for store for hurtigt, er det på tide at gå i land, siger han. Han kan godt savne livet på søen nogle gange, når han over VHF-radioen har kontakt med lodser og kaptajner, men kun indtil han sætter sig op på sin cykel og er på vej hjem til familien i stedet for at være af sted otte uger ad gangen. I jobbet som brovagt er styrmandserfaringen altafgørende. Det giver en forståelse for arbejdet på et skib. Jeg kalder for eksempel ikke op, når skibet er midt i et sving. Vi har forståelse for lodsens arbejde, andre ville måske bare snakke løs i stedet for at spørge, om det er et godt tidspunkt. Og hvis der er black out eller andre problemer på skibet, ved jeg godt, at det tager længere tid end to minutter at starte alting op igen, forklarer Jesper Hvidberg Clausen. De tre brovagter på Odense Havns kommandobro ved siden af Odins Bro. Og så skal brovagterne kunne kommunikere med sømænd fra hele verden, tilføjer Kristine Bjørnshauge Hasselgreen. Vi skal snakke med indere, japanere og filippinere, som måske har lært engelsk på skibet. Det er sømandsengelsk med maritime udtryk og korte og kontante beskeder, som skal til. Sikkerhed frem for alt Samarbejdet med lodserne er vigtigt, så brovagterne kan time åbningen af broen så præcist som muligt, så den er åben så kort tid som muligt. Både skibstrafikken og de mange bilister, der allerede bruger broen, skal tilgodeses. Et skib må ikke komme nærmere end 150 meter fra broen, og hvis den endnu ikke er åben, må det standse. På en af Kim Krouns vagter gik broen i stå, så det kun var det ene brofag, der åbnede. Det ca. 80 meter lange erhvervsskib kunne dog sagtens nå at standse. Der gik en time, før han kunne sejle igennem. Vi fik broen åbnet, og så reparerede vi bagefter den fejl, der havde fået broen til at stoppe. I yderste konsekvens må de smide ankeret, men han lagde ikke engang til, fortæller Kim Kroun. Det er sikkerheden frem for alt, og brovagterne er enige om, at lidt ekstra ventetid for bilisterne er at foretrække frem for en kollision som den, der skete på Limfjordsbroen for et par år siden. De tre søfolk har fokus på sikkerheden for at undgå, at noget lignende sker i Odense. u Brovagterne er på vagt mellem kl. 5 og 22. Derudover kan skibene ringe til en vagttelefon, hvis de gerne vil igennem kanalen på ydertidspunkter. Broen er lukket for skibstrafik i myldretiden kl. 7-9 og Det er kun en begrænset del af tiden, der bruges på at være brovagt. Det meste af arbejdsdagen går med at være havneassistenter, hvor brovagterne disponerer, servicerer og fakturerer de skibe, der anløber Odense Havn. Broen åbnes overraskende få gange i døgnet. Statistik viser, at der i juli måned var fem åbninger pr. døgn med i alt 345 gennemsejlinger, i august tre åbninger pr. døgn med i alt 125 gennemsejlinger. 8 LOOK OUT / SEPTEMBER 2014 OKTOBER 2014 / LOOKOUT 9

6 Tekst: Anders C. Østerby / Foto: Nils Lund Pedersen TECHNIP ER VILD MED LINDØS PORTALKRAN Det franske firma Technip valgte Lindø Industripark til højt specialiserede løft af en marinekran, som portalkranen kan håndtere bedre end de fleste andre. Technip fremhæver også samarbejdet med Fayard og industriparkens transportafdeling

7 Lindø Industripark har i sommer lagt areal til en noget speciel opgave. Det franske firma Technip, som arbejder for Statoil, står for at bygge en ny type marinekran, der skal monteres på offshore service-fartøjet North Sea Giant. Industriparkens transportafdeling har haft en nøglerolle. Technip har fået fragtet delene til den nye kran ind fra Oulo i Finland, og den afsluttende montering og prøvning af den 400 tons tunge marinekran vil finde sted på Lindø Industripark. Efter den var ankommet, skulle den løftes op fra et specielt transportfartøj, og den opgave kan industriparkens 1000 tons portalkran løse bedre end de fleste. Derfor er valget til opgaven faldet på Lindø Industripark, fortæller Leon Brady, subsea engineer hos Technip. Han og hans kollega chief engineer Tony Rutherford fortæller, at Technip i januar stiftede bekendtskab med industriparkens kompetencer, da reparationsværftet Fayard stod for at ombygge og opgradere fartøjet North Sea Giant, der skal bære den 400 tons tunge marinekran på skibets side. Deres samarbejde var upåklageligt, og de så dengang portalkranen i aktion og valgte at henlægge også den krævende sidste del af operationen til Lindø. deres kontor, der har udsigt til pladsen, hvor løftet skal foregå få dage senere. North Sea Giant skal sejle til Nordsøen, hvor Technips mandskab skal sænke det store udstyr til gasbehandling og kompression ned på havbunden. Normalt finder gasbehandling og kompression sted på en platform, men ved at gøre dette under havet, slipper platformen for en lang række krav. De potentielle besparelser er betydelige, når man taler om feltets levetid, siger Leon Brady. Ingen steder i verden har man nogensinde gjort noget som dette, tilføjer han. Millimeterpræcise undervandsoperationer Den nye kran skal være meget præcis, når den sænker materiellet ned i 300 meters dybde. Det stiller store krav, især når den forventes at fuldføre disse operationer med bølger på op til 8 meter. Men også portalkranen i Lindø Industripark skal være præcis. Millimeterpræcis faktisk. Den første del af løftet går ud på, at marinekranen skal løftes op på kajen og sænkes ned over fundamentet, der indeholder en del meget følsom elektronik. Fraviger man med bare en enkelt millimeter, kan der ske uoprettelig skade. Så planlægningen af løftet er af lige så stor betydning som selve løftet, og den opgave er mandskabet i industriparken ansvarlig for. Da jeg møder op lidt før kl. 17, har Leon Brady og hans hold på ca. 30 mand arbejdet på forberedelserne i de sidste 4 måneder. Og de er endnu ikke færdige. Intet overlades til tilfældighederne. Selve løftet er berammet til at vare 22 timer. Der er ikke noget, der må gå galt. Det er en unik enhed, siger Fatima Zohra Kiboub, som er kommet til under interviewet. Hun er chef for kvalitet, sikkerhed og miljø på Technip projektet. Den anden del af operationen går ud på at løfte den 400 tons tunge marinekran ombord på North Sea Giant, og det er fastlagt til november. Indtil videre ytrer alle tre repræsentanter fra Technip stor tilfredshed med deres danske samarbejdspartnere og vil ikke udelukke andre kommende projekter på Lindø. Nu har vi arbejdet med Lindø Industripark to gange, og vi er imponerede af dem, siger Tony Rutherford, mens Fatima Zohra Kiboub sætter det på spidsen: Vi kan lide at arbejde med dem, og vi elsker kranen. u Marinekranen på vej ned over fundamentet med millimeter præcision for ikke at ødelægge elektronikken. Komplekst løft Oprindeligt var det meningen, at opgaven skulle foregå i Norge, men det ville tage for lang tid. Og da forholdet til Fayard var godt, og portalkranen var i stand til at løfte marinekranen, så lå valget lige for. Det er ikke et helt simpelt løft. Det er meget komplekst. Men portalkranen kan løse det, for den er meget fleksibel og har en stor kapacitet til løft. Vi er meget glade, hvad angår løft, slår Leon Brady fast og fortsætter: Faciliteterne er glimrende. Man kan få ting fabrikeret her, der er masser af plads, og priserne for portalkranen er konkurrencedygtige. Det er bonusser i forhold til brug af kranen. Mere effektiv produktion Han og Tony forklarer den driftsmæssige rolle, marinekranen vil få på North Sea Giant og viser tegninger på skærmen på Chief engineer Tony Rutherford overvåger rejsningen af marinekranen på Lindø. 12 LOOKOUT / OKTOBER Der tages ingen chancer med marinekranen. Marinekranen løftes af Lindøs portalkran.

8 Tekst: Anders C. Østerby / Foto: Nils Lund Pedersen BRUG FOR ET LØFT? Hvis man kigger rundt på havnen, er der kraner overalt. Og det er vores niche. Sådan siger Anders Helbo, salgschef for Fyns Kran Udstyr, da han viser rundt på området i Lindø Industripark og peger ud, hvor han og kollegerne har leveret udstyr. Som for eksempel de softslings (løftestropper) til kranen, som det franske firma Technip har brugt til at løfte deres udstyr fra en pram over på kajen. Anders Helbo lægger ikke skjul på, at Lindø Industripark er et godt sted at være for kranvirksomheden. Den flyttede ind i industriparken i januar, foreløbig blot i et kontor, og har allerede nået målet om at omsætte for mere end kr. 1 mio. gennem ordrer, som er kommet i hus på grund af tilstedeværelsen på Lindø. Næste skridt er allerede taget, for Fyns Kran Udstyr overtager 1. oktober nøglerne til en ca. 400 kvadratmeter stor hal, hvor der skal etableres nyt riggerværksted. Ifølge Anders Helbo betyder klyngeeffekten - det at der er mange virksomheder inden for samme område - meget for omsætningen. Fyns Kran Udstyr leverer alt i udstyr, service og reparation til kraner. Virksomheden flyttede ind i Lindø Industripark i januar i år, og det har boostet omsætningen - et resultat af klyngeeffekten, for man holder gerne ordrerne inden for portene. Mentaliteten er, at man gerne vil ordne tingene inden for murene. Der er et fællesskab, der gør, at kan man ordne det her, så holder vi det her - og på Fyn. Det vil vi gerne bidrage til, for vi er en fynsk virksomhed, siger Anders Helbo. Vigtigt at være tæt på Han viser os den nye hal, hvor værkstedet efter planen skal åbne 1. februar næste år. Den ligger i det, han kalder hovedgaden, et stenkast fra Fayards hovedsæde. Det ikke kan undervurderes, hvor vigtigt det er at være tæt på, mener Anders Helbo. Folk kommer jo forbi på deres cykler og deres Longjohns og forventer, at tingene sker nu. Så er det et stort minus at være en time væk, siger han med henvisning til, at firmaets hovedsæde ligger i Bellinge på den anden side af Odense. Anders Helbo får øje på en mindre lastbil med en lille kran bagpå. Det der er sådan set vores kerneforretning, siger han og forklarer, at Fyns Kran Udstyr kan blive involveret i alt, der kræver løft. Det kan være ting, der vejer 600 tons, og i dagen efter kan vi stå med potteplanter. Kranvirksomheden leverer blandt andet stålwirer til mobilkraner, wireslæng, løfteåg til store kraner og andet løftegrej til store virksomheder som A.P. Møller - Mærsk, til industrien og til byggepladser. Fyns Kran Udstyr har også leveret en del grej til Lindø Industripark, siden man flyttede ind i januar. Lindø Industripark skal også stå for service af en del af kranerne i hallerne, og vi har haft en del kranservice og reparationer for dem. u Bruger netværket på Lindø Fyns Kran Udstyr har også allerede haft en del samarbejde med andre lejere i industriparken, fortæller Anders Helbo. For eksempel med Bladt Industries, til hvem man leverede en særlig hydraulikløsning til montering af transition pieces på monopæle i en havvindmøllepark. Den hydraulik, der skulle bruges, blev leveret gennem vores leverandør, og vi leverede rådgivning og servicering, fortæller Anders Helbo. En anden stor opgave var, da Fyns Kran Udstyr blev involveret i reparationen af Mærsk Gallant. Der skulle monteres kraner både på selve riggen og inden i containere, hvor blandt andet hydraulikpumper skulle kunne læsses og lastes nemt og effektivt. Det har vi aldrig prøvet før, så vi fik assistance fra Specialcontainer, som også holder til herude. Det var første gang, vi konkret brugte netværket herude, siger Anders Helbo, som har skullet vænne sig til, at hans firma ikke nødvendigvis skal kunne løse alt selv. Og opgaverne kan komme flere til gavn, hvis man tager flere ind til at løse dem. Vi har fundet ud af, at det er okay at spørge andre til råds, og det er vi blevet bedre til. Og der er klyngenetværket på Lindø utrolig vigtigt. LOOK OUT / SEPTEMBER 2014 OKTOBER 2014 / LOOKOUT 15

9 Tekst: Anders C. Østerby / Foto: Nils Lund Pedersen HER BEGYNDER JULEN I SEPTEMBER Danmarks eneste landsdækkende reklamefotografvirksomhed har 1600 kvadratm eter studieplads på Odense Havn. Og alle meter er i brug til julekatalog, madlavning, store møbler og filmoptagelser. På et bord i et hjørne af den store sal står en eksklusivt udseende foodprocessor. For an den står en delikat tærte med stjerner af dej på toppen, og bagved bordet står et juletræ. En stylist og en fotograf kigger på skærmen på den opslåede Mac-computer, som billederne tikker ind på, nærmest i det øjeblik fotografen trykker på udløseren. De justerer setup et og fortsætter. Fotovirksomheden Skovdal & Skovdal er denne dag i starten af september i fuld gang med at fotografere til Inspirations julekatalog. I alt 100 billeder skal der tages af alt inden for boligindretning og køkkenudstyr. I den anden ende af lokalet er et andet hold i gang med at sætte rekvisitter ind i en reol, så de får det rigtige visuelle udtryk. Plads til New York og Paris Direktør Jakob Skovdal og hustruen Inge, som er medejer og kreativ chef, viser rundt i de store lokaler og understreger, at den megen plads er vigtig for at kunne løfte de mange forskelligartede opgaver, fotograferne og stylisterne har. Vi kan for eksempel omdanne rummet her til en New Yorker-lejlighed eller en parisisk lejlighed, siger Inge Skovdal om det første store rum, inden hun viser det næste, hvor lysudstyr fylder godt op. Her tages mange af møbelbillederne, fra kunder som Tempur og Flexa. Længere nede er en mand fra netop Flexa ved at samle møbler, som skal fotograferes senere på ugen. Forskellen fra andre fotografer er, at vi har mulighed for at tage store ting ind, og at vi kan administrere det. Det kræver meget planlægning og logistik, siger Jakov Skovdal. Skovdal & Skovdals to primære områder er mad og living, det vil sige møbler og hustilbehør. Udover julekataloget fra Inspiration kan det være opgaver for Bog & Idé, som har en hel lille afdeling for sig. Her ligger blandt andet en ny biografi om Richard Møller Nielsen, som endnu ikke er udkommet, men som Skovdal & Skovdal skal fotografere til bogkædens katalog og hjemmeside. Laver selv maden I et hjørne på 1. sal ligger en masse rekvisitter med temaet nytår, som er nyttige at have ved hånden, når den tid nærmer sig. I det hele taget er de mange kvadratmeter godt fyldt ud. Der må ikke være tomt. Der skal være flow, siger Jakob Skovdal, da han viser førstesalen frem. Her ses de gamle lastebomme fra dengang, den nu fredede bygning var lager for sække med kaffe, tobak og korn. Der er også et stort køkken, hvor blandt andre Inge Skovdal selv tilbereder den mad, der skal fotograferes. Der ligger blandt andet lidt dejrester og en stjerne, som er blevet til overs fra den tærte, som nedenunder er ved at blive foreviget til julekataloget. Vi tilbereder og styler selv alt, siger Jakob Skovdal varenumre i Coops butikker har fotos, som Skovdal & Skovdal har taget. Så når du næste gang står med en dåse flåede tomater i Kvickly, er billedet af tomaterne sandsynligvis taget i køkkenet på Havnegade 25. Udstoppet kattepote Kogebøger er i øvrigt lidt af et speciale, som endevæggen med et bredt udsnit af produktionen vidner om. Skovdalfotograferne har blandt andet taget billeder til flere af Claus Meyers kogebøger, og firmaet har også udgivet kogebøger på sit eget forlag Madworks, med Inge Skovdal som forfatter. En anden reol bugner af bestik, service, kopper og kander i alle stile og farver, sådan så kun- den kan få fotograferet sin ret på lige netop den tallerken fra eksempelvis Royal Copenhagen, han ønsker. Skovdal & Skovdal opfylder næsten alle ønsker, og hvis ikke de allerede har den ønskede rekvisit, forsøger de at skaffe den. Jakob Skovdal fortæller om en kunde, som gerne ville have et foto af en kattepote på en computermus, men det er vanskeligt at få en kat til at stille sig med poten på musen. Så han ringede til en konservator, og inden for få dage kom der med posten en udstoppet kattepote. Den kom i en helt almindelig konvolut. Det var et brev, der var lidt specielt at åbne, griner han. u Skovdal & Skovdal har afdeling i Odense, Aarhus og Købenavn, med i alt knap 20 ansatte. I 2006 købte Skovdal & Skovdal bygningen af Odense Havn, mens man lejer grunden. Der er 1000 m 2 i stuen og 600 m 2 på 1. sal. 16 LOOKOUT / OKTOBER 2014 OKTOBER 2014 / LOOKOUT 17

10 LORCs bestyrelsesformand Anders Eldrup var vært ved åbningen af LORC Nacelle Testing center. Testbænken kan teste fremtidens havvindmøller på op til 10 MW. Flere års opbygning af LORC Testcenter for vindmøllehuse naceller nåede 11. september et højdepunkt, da den officielle åbning af testcentret tiltrak såvel lokale borgere som toppen af dansk politik og erhvervsliv. Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla frigav LORC s testbænk ved at afkoble nødstopsystemet, hvorefter LORC tændte testbænken i såkaldt torque-mode til demonstration for gæsterne til indvielsen d. 11. september. Lindø har altid været hjemsted for store visioner, lød det fra Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla ernes supertankere og 80 ernes containerskibe og i nyere tid EMMA MÆRSK, der lagde fra kaj i Dok tre som i 1969 var Europas største tørdok. Og vartegnet for Lindø, portalkranen. LORC tester som det eneste testcenter i verden hele vindmøllehuset inklusiv navet, hvor vingerne normalt er monteret. Tekst: Tea Hviid / Foto: Kennett Krebs STOR FEST HOS LORC VED INDVIELSE AF TESTCENTER 55 år efter at A.P. Møller indviede Odense Staalskibsværft var det den 11. september 2014 hans barnebarn, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, der startede vindmølle testbænken hos LORC. Dermed markerede hun sammen med over 300 gæster endnu en milepæl i industriparkens historie. Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der for fem år siden tog initiativet til LORC, tog tråden op: LORC s nye nacelle testcenter er intet mindre end en verdensrekord i bedste Lindø-stil. LORC kan teste naceller på op til 10 MW, og intet andet sted i verden kan man lave så realistiske og avancerede test af vindmøller i et indendørs, kontrolleret miljø. Over 300 mennesker var samlet, da også Erhvervsog vækstminister Henrik Sass Larsen talte i anledning af indvielsen af vindmølletestcentret, ligesom Vestas tekniske chef Anders Vedel talte ved festen, der foregik i LORC s testhal i selskab med den store testbænk, hvor en Vestas nacelle er installeret. Anders Eldrup, der er formand for LORC s bestyrelse, var vært ved festen. LORC Testcenter fortsætter nu opbygningen af endnu en testbænk til hele vindmøllehuse, ligesom design og indretning af et nyt center for fundamenter og store komponenter ligger på tegnebrættet. u Læs mere på LORC s bestyrelse sad på forreste række under indvielsen af nacelle testcentret. 18 LOOKOUT / OKTOBER 2014 Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen tog for fem år siden initiativ til LORC.

11 NÆSTE NUMMER AF LOOKOUT UDKOMMER TIL DECEMBER Lindø Industripark en tåget sommermorgen