ATK Aldersrelateret Træningskoncept

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ATK Aldersrelateret Træningskoncept"

Transkript

1 ATK Aldersrelateret Træningskoncept Dansk Kano og Kajak Forbund Aldersrelateret træningskoncept 1

2 Kompendiet er udarbejdet af en skrivegruppe bestående af: Mads Kongsgaard Cand. Scient, PhD i Træning- og humanfysiologi. Forsker ved ISMC, Landshold , OL-deltager i 2004, juniorlandstræner , underviser på Diplomtræneruddannelsen og fysisk træner for individuelle atleter indenfor vandski og håndbold. Helle Stuart Cand. Brom, Hd(O), Diplomtræner og coach. Landshold , underviser i Dansk Kano og Kajak Forbund i teknik og træning for voksne, underviser på Danmarks Idrætsforbunds Lederakademi, klubtræner i Hvidovre Kajakklub Forfatter til Kom i gang med kaproning for voksne. Knud Abildgaard Kragh Cand. Polyt i anvendt mekanik. PhD studerende på Risø DTU. Juniorverdensmester på maraton, seniorlandshold , maratonkoordinator , klubtræner i Skovshoved , underviser på Kom i gang med kaproning for børn og unge , kraftcentertræner for kraftcenter Gladsaxe. David Rytter Larsen Håndværksmæssig uddannelse samt folkeskolelærer med bl.a. linjefagene Idræt og Biologi. Uddannet Diplomtræner i Deltager på diverse U- og seniorlandshold i perioden Klubtræner i Silkeborg Kajakklub og U16 landstræner i Desuden har en række personer bidraget med supplerende input. Tak til Claus Svenningsen for bidrag til kapitel om skadesforebyggelse, til Lasse Foged for bidrag til afsnit om kanoteknik og til Michael Fjeldvig, som har koordineret arbejdet på forbundets vegne. Tak til Henriette Engel Hansen, Christian Grau og Niels Peter Andersen med bidrag fra egne erfaringer som eliteroer eller træner. Udgiver: Dansk Kano og Kajak Forbund Adresse: Dansk Kano og Kajak Forbund Idrættens Hus Brøndby Stadion Brøndby Rettigheder: Dansk Kano og Kajak Forbund og Team Danmark Foto: Diverse Redaktion: Michael Fjeldvig Helle Stuart Mads Kongsgaard Knud Abildgaard Kragh David Rytter Larsen Layout: Hamborg Design Tryk: Formegon Oplag: 500 Indholdsfortegnelse Forord 4 Læsevejledning 5 Kapitel 1: Børns udvikling i et træningsperspektiv 1.1. Introduktion Monitorering af biologisk udvikling Før-pubertet Vækst Muskulær udvikling Aerob udvikling Anaerob udvikling Motorisk udvikling Psykologisk udvikling Pubertet Vækst Muskulær udvikling Aerob udvikling Anaerob udvikling Motorisk udvikling Psykisk udvikling Efter-pubertet Vækst Muskulær udvikling Aerob udvikling Anaerob udvikling Motorisk udvikling Psykisk udvikling 14 Kapitel 2: Effektiv teknik, teknisk og motorisk træning 2.1. Introduktion Grundlæggende bevægelsesmønstre og træning af disse Træning af motorik Balance og koordination Effektiv teknik Kajakteknik Kanoteknik Mandskabsteknik Indlæring og optimering af teknik Instruktion til ny teknik Træning af ny teknik Feedback Video- og spejlevaluering 25 Kapitel 3: Fysisk træning og fysiologi 3.1. Introduktion Fysiologiske krav i kano og kajak Arbejdskrav 26 2 Aldersrelateret træningskoncept

3 3.3. Testning af børn og unge i kano og kajak Krav til tests Eksempler på tests Intensitetsskala i kano og kajak Styrketræningsformer for kano- og kajakroere Træningsanbefalinger Træningsanbefalinger - U Træningsanbefalinger - U Træningsanbefalinger - U Træningsanbefalinger - U18 39 Kapitel 4: Mentaltræning 4.1. Introduktion Det mentale hjul Målsætning Konstruktiv evaluering Konkurrencestrategier og mental forberedelse Koncentration Indre dialog Selvtillid Spændingsregulering Visualisering Mental træning for børn i før-pubertet og pubertet Mental træning for unge i efter-puberteten Idéer til struktur i det mentale arbejde Systematik Tilrettelæg det for hele gruppen Integrer nøglepersoner Tænk i øvelser Tænk i hele programmer 49 Kapitel 5: Det udviklende talentmiljø 5.1. Introduktion Livet som eliteroer og life skills Hvad er talent? Der er mange aktører i det udviklende talentmiljø Det udviklende talentmiljø for U12 og U Klare rammer Samarbejde med forældre Hold fast i leg og udvikling Det udviklende talentmiljø for U16 og U Der skal stilles krav men balanceret fordi det også er svært at være teenager Eliteroere skal ikke behandles som primadonnaer Nederlag og modgang skal bruges konstruktivt At hjælpe roeren med at prioritere og strukturere sin tid Forældre skal involveres Hvordan skal piger trænes? Væsentlige forskelle mellem kønnene Resultater fra en undersøgelse blandt danske kajakkvinder Hvad kan træneren gøre i forhold til piger? Træneren som rollemodel Spørgsmål til refleksion Klubben og det udviklende talentmiljø 63 Kapitel 6: Ernæring og kosttilskud til børn og unge i kano og kajak 6.1. Introduktion Generelt om fornuftig kost Kulhydrater Protein Fedt Kostens sammensætning Timing af kosten Kosten under stævne Specielt for U Om kosttilskud Væskebehov 69 Kapitel 7: Skadesforebyggelse 7.1. Introduktion Lidt om muskler, ledbånd og sener trins modellen Trin 1: Identificere skaden Trin 2: Fastslå årsagen Trin 3: Introducere forebyggende tiltag Trin 4: Evaluere effekten af tiltag Forebyggende træning Mod skulderproblemer For lænderegionen For albueregionen Om akutte skader 75 Kapitel 8: Materiel 8.1. Introduktion Båden Størrelse Sværhedsgrad Pagaj Længde Håndstilling Størrelse 77 Begrebsforklaring 78 Aldersrelateret træningskoncept 3

4 Forord Med dette kompendium kommer vi med vores bud på, hvordan børn og unge i kano- og kajaksporten trænes på den mest hensigtsmæssige måde, fra de starter i klubben som årige og frem til en karriere som voksne eliteroere. Kompendiet giver anbefalinger til afstemt og optimeret træning i forhold til de udviklingsniveauer, børn gennemgår fra før-puberteten, puberteten og efterpuberteten. Kompendiet henvender sig til trænere, hjælpetrænere, bestyrelsesmedlemmer og andre centrale aktører i kanoog kajaksporten med interesse for langsigtet talentudvikling. Kompendiet tilstræber at give viden og inspiration og stimulere til refleksion i forhold til træning af børn og unge i kano- og kajaksporten. Målet er, at alle trænere, hjælpetrænere og centrale nøglepersoner i klubberne arbejder på et fælles grundlag, der sikrer den optimale udvikling af børn og unge i kanoog kajaksporten. Ved at følge anbefalingerne i dette kompendium kan der etableres en rød tråd i forbundets og klubbernes børne- og ungdomsarbejde til glæde for både bredde og elite. Kompendiet er støttet af Team Danmark, hvilket også betyder, at indholdet er godkendt som værende i overensstemmelse med Team Danmarks aldersrelaterede træningskoncept. Som supplement til kompendiet er der udarbejdet et øvelsesbibliotek. Dette findes på 4 Aldersrelateret træningskoncept

5 Læsevejledning Kompendiet kan læses på flere måder. Du kan enten vælge at læse hele kompendiet, eller du kan gå direkte til de kapitler, der interesserer dig mest. Nedenstående præsentation af indholdet i de 9 kapitler hjælper dig til at finde frem til de informationer, du har mest brug for. Vi anbefaler, at du læser hele kompendiet og derefter bruger det som opslagsværk. En samlet oversigt over alle anbefalinger for de tre udviklingstrin er vist i figur 1 Dansk Kano og Kajak Forbunds Aldersrelaterede TræningsKoncept-Modelmatrix. Den finder du umiddelbart efter denne læsevejledning. Kapitel 01 Børns udvikling set i et træningsperspektiv Børns biologiske udvikling kan inddeles i tre perioder: Før-puberteten, puberteten og efter-puberteten. Dette kapitel beskriver, hvordan potentialet for udviklingen af bestemte fysiologiske, psykologiske og motoriske egenskaber varierer i løbet af børns udvikling, og hvordan træningen i overordnede træk bør tilpasses i forhold til de forskellige udviklingstrin. Kapitel 02 Effektiv teknik, teknisk og motorisk træning Dette kapitel beskriver, hvad effektiv kano-/kajakteknik er, og hvordan man med træning i overensstemmelse med roerens motoriske udviklingstrin opnår en god og effektiv teknik. Der indledes med et afsnit om grundlæggende bevægelsesmønstre og træning af koordination, balance og motorik. Kapitel 03 Fysisk træning og fysiologi Dette kapitel omhandler den fysiske træning af børn og unge i kano og kajak og beskriver forskellige træningsformer. Kapitlet angiver valget, og doseringen, af bestemte træningstyper i de forskellige udviklingstrin for at sikre en optimal udvikling fra ung nybegynder til ung international eliteroer. Kapitel 05 Det udviklende talentmiljø I dette kapitel redegør vi for elementerne i det udviklende talentmiljø. Vi kigger nærmere på de specielle forhold, der gælder for piger i elitesport og ser på, hvordan klubben samlet set kan understøtte trænernes og roernes vej til internationale toppræstationer. Endelig kommer vi med nogle generelle anbefalinger til trænerrollen. Ernæring, kosttilskud til børn Kapitel og unge i kano og kajak 06 I dette kapitel gennemgås de vigtigste elementer i en fornuftig kost målrettet unge kano- og kajakroere med et højt energibehov. Desuden gives nogle korte anbefalinger om kosttilskud og væskeindtag. Skadesforebyggelse Kapitel Trænere spiller en meget vigtig rolle i 07 forhold til skadesforebyggelsen, da de er styrende og rådgivende med hensyn til træningen, teknikken samt valg af udstyr. I dette kapitel giver vi anbefalinger til skadesforebyggende indsatser og træning. Kapitel 08 Materiel Materiel er en meget vigtig parameter både for roerens oplevelse og udviklingsmuligheder. Forkert materiel medfører en dårlig oplevelse for roeren og give en fladere udviklingskurve. Dette kapitel vil beskrive nogle af de materielle faldgruber og rådgive i forhold til optimal valg af materiale. Forklaring til centrale begreber Bagerst i bogen finder du en liste med forklaring til nogle af de tekniske og fysiologiske ord, der er brugt i bogen. Kapitel 04 Mental træning I dette kapitel beskrives de vigtigste mentale færdigheder i træning og konkurrence, og der gives anbefalinger til, hvordan de kan integreres i den daglige træning i forhold til de forskellige udviklingstrin. Aldersrelateret træningskoncept 5

6 DKF s ATK modelmatrix Trin U12 U14 Fokus Sjov /motorik/alsidighed Fysisk og psykologisk udvikling Fysiologisk udviklingsmål Koordination, balance, hurtighed Eksplosivitet, aerob effekt, Ideel udvikling alder Præ-pubertet Tidlig pubertet Kajaksport deltagelse 2-3 pas / uge 3-6 pas / uge Træningsuger/år Træningsmiljø Sjov, leg, udfordrende, støttende Stimulerende, udfordrende Træningslokalitet Klub Klub Tekniske kajakfærdigheder Manøvrering, bådføling, sikkerhed Ro rigtigt, balance, mandskabsbådsteknik Supplerende viden Viden om udstyr og sikkerhed Bådtyper, regler for stævnedeltagelse Supplerende erfaringer Deltagelse i lejre, stævnedeltagelse Deltagelse i lejre, stævnedeltagelse Teknik Alsidig motorisk udvikling Eksplosivitet Styrke Agility, kropsvægt Vægttræning (fokus teknik) Hurtighed Agility, eksplosivitet, retningsændring Kajakspecifik hurtighed/eksplosivitet Aerob Minus Intro Anaerob kapacitet Minus Minus Skadesforebyggelse Stabilitet, motorisk kontrol Stabilitet, alsidig træning, kontrollerede ændringer, vækstspurt Trænerkompetence Pædagogik, fantasifuld, åben Favnende, tillid Bådtyper ratio (K1/mandskab) 6:1 4:1 Individuel udrustning Tøj Pagaj Psykologi Selvtillid, vandtillid, bevægelsesglæde Kajakglæde, sportsglæde Taktik Minus Simple regler og etik Tests Minus Teknik, generel fysisk kapacitet Figur 1: ATK Modelmatrix. 6 Aldersrelateret træningskoncept

7 U16 Træne for at træne Aerob effekt, hurtighed, anaerob kapacitet Pubertet U18 Træne for præstation og udvikling Styrke, aerob effekt, aerob kapacitet, anaerob effekt, anaerob kapacitet Post-pubertet 6-10 pas / uge pas / uge Udviklende Kraftcenter Egenskaber i udfordrende forhold, disciplin specifik, teknikoptimering Intensitetsstyring, træningsstyring Team-arbejde Fleksibilitet og konsistens Generel overall styrke Maksimal hastighed Udvikling Intro Optimal muskulær udvikling, kontrollerede ændringer, profylakse træning Inspirerende, motiverende Udviklende, optimerende Kraftcenter Præstationsrelateret, detaljeorienteret, individualiseret, Træningsfysiologi og træningsplanlægning Internationale erfaringer Optimering Max styrke, muskelvækst og power Maksimal hastighed, hurtighed, udholdenhed, disciplin specifikt Maksimerende Maksimerende Optimal muskulær udvikling, teknik profylakse træning Faglighed Overordnet mål: Øge børn og unges glæde ved kano- og kajaksporten Sikre at flest mulige opnår deres potentiale Fastholde flest mulige i sporten Flere internationale topplaceringer i seniorklassen U12: FUNdamentalt (Udvikling af motorik og glæde) U14: 3:1 5:1 Båd ALT Personlighedsudvikling, determination, Vindermentalitet, motivation, team, team fokusering Fysisk og psykologisk udvikling U16: Træne for at kunne træne Kajakspecifik taktik Fysisk kapacitet + start kajaktest Individuel, event, position, miljø, modstander Præstationsorienteret U18: Træne for at præstere Aldersrelateret træningskoncept 7

8 Kapitel 01 Børns udvikling set i et træningsperspektiv Af Mads Kongsgaard og David Larsen 1.1. Introduktion For at sikre den bedst mulige udvikling af unge kano- og kajakroere er det essentielt, at trænere i videst muligt omfang tilrettelægger træningen og træningsmiljøet i forhold til den enkelte roers udvikling. Dette kapitel beskriver, hvordan potentialet for udviklingen af bestemte fysiologiske, psykologiske og motoriske egenskaber varierer i løbet af roerens udvikling, og hvordan træningen i overordnede træk kan tilpasses i forhold til de forskellige udviklingstrin. Den sene specialisering i kano og kajak kræver, at børneog ungdomstrænere i DKF tænker og agerer i et langsigtet perspektiv. Børns biologiske udvikling kan inddeles i tre perioder: Før-puberteten, puberteten og efter-puberteten. Generelt indtræffer puberteten omkring 11 års alderen for piger og små 2 år senere hos drenge. Det er dog vigtigt at huske på, at der kan være ret store variationer i pubertetens begyndelse. De overordnede retningslinier for den udviklingsafstemte træning er opsummeret i udviklingstrappen, som er vist figur 2. at optræne de forholdsvis store og alsidige fysiologiske krav, der stilles i kano og kajak. Vurderingen af den unge roers udvikling er et vigtigt fokus for kano- og kajaktræneren i forhold til at tilpasse træningen til det enkelte barn. I den forbindelse bør træneren være opmærksom på, at udviklingen af pubertetstegn oftest er et særdeles følsomt emne for et barn. Hos piger er de første tegn på pubertetens begyndelse udviklingen af bryster, hvilket normalt også falder sammen med begyndelse af vækstspurten. Ca. 1-2 år efter pubertetens begyndelse vil pigerne få deres første menstruation, hvilket falder sammen med en topning i deres højdetilvækst. Piger når normalt deres sluthøjde ca. 2 år efter første menstruation. For drengenes vedkommende er det noget sværere at bestemme pubertetens begyndelse. Pubertetens begyndelse ledsages for drengenes vedkommende af en betydelig højdetilvækst. Først ca. 1-2 år efter pubertetens begyndelse vil drengenes stemme gå i overgang, og de vil udvise en markant ændring i kropskomposition. Først sent i puberteten vil drenge udvikle skægvækst og behåring af brystkassen. Mange sent udviklede talenter risikerer at gå tabt fra kano og kajak, hvis talentidentifikationen beror på en tidlig præstationsevne! Præpubertet (U12) Fundamentale bevægelser Lære at træne Udviklingstrappe Pubertet (U14 & U16) Træne for at kunne træne Træne for at konkurrere Postpubertet (U18) Træne for at vinde Figur 2: Retningslinjer for den udviklingsbestemte træning, Mads Kongsgaard Monitorering af biologisk udvikling Man kan opdele idrætsgrene alt efter, om de har en tidlig eller sen specialisering. Kano- og kajakroning hører bestemt til kategorien af idrætter med en sen specialisering, da de fleste internationale topresultater bliver leveret af atleter mellem 25 og 30 år. Grunden til denne sene specialisering er primært, at det tager mange år Børne- og ungdomstrænere i DKF bør være bevidste om, at barnets fysiologiske egenskaber i høj grad styres af barnets biologiske udvikling. Mange sent udviklede talenter risikerer at gå tabt fra kano og kajak, hvis selektionen af talenter beror på en tidlig præstationsevne. Der findes flere videnskabelige undersøgelser, som har vist, at succesfulde unge udøvere har tendens til samme kropsbygning som de succesfulde voksne udøvere fra samme sport. Således vil en ung kanoroer, som går tidligt i puberteten, være højere, stærkere og have en bedre kondition end sine jævnaldrende konkurrenter. Det er derfor overordentligt vigtigt, at trænere i DKF ikke baserer deres (bevidste og ubevidste) talentidentifikation på barnets udviklingsstadie. Af samme årsager kan man diskutere, om man bør arbejde med resultatmæssige målsætninger før U18 årgangene. I de næste afsnit beskrives før-puberteten, puberteten og efter-puberteten med hensyn til vækst, muskulær, aerob, anaerob, motorisk samt psykologisk udvikling. 8 Aldersrelateret træningskoncept

9 1.3. Før-pubertet Her er alderen ca år for piger og 6-12 år for drenge Vækst Fra 2 års alderen og frem til pubertetens begyndelse har de fleste børn en stabil højdetilvækst på omkring 5 cm om året, og der er ikke nogen forskelle mellem vækstmønstret hos piger og drenge. Frem til puberteten styres højdevæksten primært af udskillelsen af væksthormon, men barnets ernæringsmæssige tilstand har dog en kraftig indflydelse på højdetilvæksten Muskulær udvikling Muskelmassen, og dermed muskelstyrken som er stærkt relateret til muskelmassen, udvikler sig også gradvist med alderen hos børn. Fra ca. 5 års alderen og frem til pubertetens begyndelse udvikles muskelmassen og styrken jævnt. I disse år er muskeltilvæksten identisk mellem de to køn, men drengene har dog konstant en lidt større (10-15 %) muskelmasse og styrke end pigerne Aerob udvikling Den maksimale iltoptagelse (VO 2 max) udtrykker, hvor meget ilt kroppen hvert minut er i stand til at optage og forbruge. Den maksimale iltoptagelse er derfor den mest anerkendte parameter for den aerobe ydeevne. Den maksimale iltoptagelse bestemmes af hjertekarsystemets evne til at levere iltet blod til de arbejdende muskler samt musklernes evne til at optage den tilbudte ilt fra blodet. Hvis man udtrykker iltoptagelsesevnen i forhold til kroppens størrelse, altså pr. kg kropsvægt, fås konditallet, som udtrykkes i ml ilt/min/kg. Igennem barndommen frem til puberteten stiger den maksimale iltoptagelse jævnt for begge køn med ca. 200 ml ilt/min årligt. Dog har drenge ved alle aldre frem til puberteten en ca. 13 % større iltoptagelse i forhold til pigerne. Stigningen i iltoptagelsen er frem til puberteten for begge køn afbalanceret af en modsvarende tilvækst i kropsmassen, således at konditallet frem til puberteten forbliver stabilt på ca. 55 ml/min/kg for aktive drenge og ca. 47 ml/min/kg for aktive piger. Frem til puberteten er det primært væksten i hjertets og muskelmassens størrelse, der er afgørende for stigningen i iltoptagelse. Stimuleringen af de aerobe processer bør i den præpubertære periode leges ind i børnene som en sidegevinst til de motoriske lege og øvelser. Før puberteten har børn endvidere også relativt små muskelglykogendepoter og en forholdsvis ringe varmeregulering, hvilket yderligere taler imod specifik aerob og udholdenhedspræget træning. Længerevarende intervaller (+5 min) hører derfor ikke hjemme i træningen af børn før puberteten. Brug hellere tiden på den meget vigtige motoriske og tekniske træning frem til barnet når puberteten Anaerob udvikling Der findes ikke megen videnskabelig dokumentation om udviklingen af børns anaerobe kapacitet. Evnen til at danne energi anaerobt er dog betydeligt mindre hos børn end hos voksne. Dette forhold skyldes, at kapaciteten af de enzymer (primært phosphofructokinase, PFK), der omdanner sukker til laktat (mælkesyre), er forholdsvis lav hos børn før puberteten. Hos børn ser man dog en jævn aldersrelateret stigning i den anaerobe effekt (peak power) frem til pubertetsårene. Denne stigning skyldes overvejende den aldersrelaterede stigning i muskelmassen. Op gennem før-pubertetsperioden vil drenge, grundet deres lidt større muskelmasse, have en lidt større anaerob effekt end piger. Før puberteten kan iltoptagelsen ikke forbedres nævneværdigt med træning. Der bør derfor ikke fokuseres på aerob træning i årene før pubertetens begyndelse i kano og kajak! Motorisk udvikling Den motoriske udvikling er baseret på en aldersrelateret udvikling og modning af barnets hjerne- og nervesystem. Det motoriske system kan opdeles i grov- og finkoordinationsevner. Under kategorien grovmotoriske bevægelser hører fx gang, løb, hop, spring og kast. De finmotoriske bevægelser udføres typisk af mindre muskelgrupper, specielt bevægelser udført med hænderne. De grovmotoriske evner etableres inden for de allerførste leveår, mens den finmotoriske kapacitet udvikles løbende frem til ca. 12 års alderen. Bevægelserne i kano og kajak er en kombination af grov- og finmotoriske bevægelser, da bevægelserne både indeholder grove bevægelser som træk og skub, og finmotoriske bevægelser som styrer pagajens og padlens bane. Selv et lille barn vil derfor kunne foretage noget, der minder om et rigtigt pagaj/paddel-tag, men først kunne mestre bevægelsen, når den finmotoriske udvikling er på plads. Aldersrelateret træningskoncept 9

10 Det motoriske udviklingspotentiale topper ved 8-10 års alderen, og man kalder derfor tit dette for den motoriske guldalder. Derfor er det af fundamental betydning, at børn i denne periode øver sig koncentreret i at mestre basale koordinative færdigheder så som gang, løbe, hoppe, springe, balancere, rulle, kaste, gribe, hænge, støtte, klatre, åle og krybe. I præ-puberteten er det derfor vigtigt at den unge roer bliver udsat for mange forskellige motoriske udfordringer. Børn er specielt modtagelige overfor motorisk indlæringer fra 6 til 12 års alderen. Det er i disse år, at barnets motoriske alfabet, og dermed grundlag for al fremtidig teknisk indlæring, bliver fastlagt. I præ-puberteten er det derfor utroligt vigtigt, at den unge roer bliver udsat for mange forskellige motoriske udfordringer. I kano og kajak ligger der af naturlige grunde en række begrænsninger for mulige bevægelsesmønstre. Det er derfor vigtigt, at børnetrænerne supplerer aktiviteterne i båden med lege og øvelser på land. Dette kan meget vel ske som en naturlig del af opvarmningen, før der tages på vandet. Hvis ikke de fundamentale færdigheder er optimalt udviklet før pubertetens begyndelse, forringes barnets muligheder for at blive en teknisk god roer. Endvidere vil det også være en enorm fordel for den unge roer at tilegne sig et omfattende motorprogram for bevægelsesmønstre og bevægelseskorrektion, da dette betydeligt vil forbedre roerens evner til at tilpasse sin teknik i forhold til fx mandskabsroning og udfordrende forhold. Endelig er det meget vigtigt at barnet stimuleres motorisk i forhold til at bevæge sig hurtigt og eksplosivt Psykologisk udvikling Fra børn er ca. 7 år, og indtil de når teenagealderen, er de optaget af at tilegne sig viden og færdigheder. De skal lære at finde deres plads i en gruppe og modtage kollektive beskeder. De begynder at kunne koncentrere sig i længere tid ad gangen og udvikler en øget fornemmelse for egen identitet og kønsrolle. Skolen og især kammeratskabet bliver særlig vigtigt. Afprøvningen af egen rolle og personlighed bliver nu mere for alvor. Der eksperimenteres med typer og stile for på den måde at udvikle selvbillede og selvforståelse. Med denne aldersgruppe er det vigtigt at træningsmiljøet er glædesfyldt og udfordrende med fokus på kammeratskab og mestring af færdigheder. Det vil sige, at færdighederne skal leges ind i børnene via øvelser, lege og små spil samt mindre konkurrencer. Det er også væsentligt at børnene får mulighed for at grundlægge nogle fornuftige idrætslige vaner, som fx opvarmning og medbestemmelse. Det kan i denne periode være meget vanskeligt at anvende storholdsformen i træningen, da børnene kan have svært ved at holde opmærksomheden og koncentrationen, hvis der er for mange forstyrrende elementer. Derfor bør træneren give korte kollektive beskeder og italesætte sin instruktion således, at han eller hun kort forklarer sine handlinger. Mange børn vil være meget opsatte på selv at afprøve bevægelser og øvelser, hvilket træneren også i høj grad bør opmuntre og støtte dem i. Denne opmuntring fra træneren er central for børnenes positive oplevelse af deres egen krop og beherskelsen af færdigheder. De unge roere befinder sig i en fase, der er kendetegnet ved, at den operationelle tænkning udvikles, og at de bliver i stand til at tænke logisk og formålsbestemt. Børnene kan efterhånden udføre logiske handlinger på det indre plan på en konkret, men endnu ikke abstrakt måde. De er stadig meget afhængige af konkrete handlinger og erfaringer for at kunne gennemføre de logiske tanker, og dermed drage slutninger fra en situation til en anden. Ovennævnte er årsagen til, at det i denne periode ikke anbefales at have fokus på taktiske elementer i træningen. Talentudvikling bør ikke forceres eller fremskyndes. Optimalt set gennemløbes en række naturlige faser (udviklingstrappen). Meget taler for en sen specialisering til kano-/kajakroning, som bygger på en bred idrætslig baggrund. 10 Aldersrelateret træningskoncept

11 Opsummerende trinbeskrivelse U12 - Fundamentalt Udviklingsstadie: Præ-pubertet. Alder ved start af trin: Drenge ca. 10 år & piger ca. 9 år. Alder ved slut af trin: Drenge ca. 12 år & piger ca. 11 år. Hovedfokus: SJOV, alsidighed, motorik. Træningsmiljø: Klubben, skolen, fritid. Barnets engagement: ALT skal være sjovt. Barnet bør deltage i sportsaktiviteter 5-6 gange om ugen. Heraf 2-3 gange i kano og kajak. Kano og kajak skal fokusere på alsidighed og motorisk udvikling. Der ros i alle hastigheder med speciel fokus på hurtigst muligt. (Der ros hurtigt men aldrig hårdt!) Flest mulige og forskellige aktiviteter. Kajak/kano-teknisk orienterer træning sig om det helt basale: Balance, manøvrering, brug af pagaj/ paddel etc. Barnet opfordres og støttes i at deltage ved stævner Der oparbejdes og sikres en positiv oplevelse af stævnedeltagelse. Gylden udviklingsmulighed: Motorisk udvikling og udvikling af bevægelseshastighed. Resultat fra trin: Barnet har været udsat for en bred vifte af motorisk udfordrende og stimulerende aktiviteter. Barnet har fået en generel bevægelsesglæde. Barnet har tilegnet sig en god bevægelighed, koordination samt bevægelseshastighed. Barnet har fået en opfattelse af kajakroning som en SJOV og spændende sport. Barnet kan manøvrere og håndtere båd og pagaj. Barnet har tilegnet sig sikkerhedsmæssige færdigheder. Børns deltagelse i elitetræning ændrer ikke barnets vækst eller modning! 1.4. Pubertet Her er aldersreferencen ca år for drenge og år for piger Vækst Pubertetens indtrædelse markeres ved en markant øgning i højdetilvæksten kaldet vækstspurten. Vækstspurten indtræder noget tidligere for piger end for drenge, hvilke ofte kan medføre, at pigerne ved starten af puberteten højdemæssigt overhaler jævnaldrende drenge. Under vækstspurten ligger den årlige højdetilvækst på ca. 9 cm for piger og ca. 13 cm for drenge. Kort efter vækstspurtens top får de fleste piger deres første menstruation, hvilket i gennemsnit sker ved 13,4 års alderen (naturlig spredning mellem års alderen). Tiden for første menstruation er endvidere styret af opnåelsen af en vis fedtmasse. Nedsat energiindtag, og/eller overdreven fysisk aktivitet, kan derfor forsinke menstruationens indtrædelse. Når vi snakker om vækst og modning af børn engageret i elitetræning, skal det som det første understreges, at børns deltagelse i elitetræning som sådan ikke ændrer på barnets vækst eller modning. Dernæst skal det også nævnes, at der ikke findes nogen sammenhæng mellem tidspunktet for pubertetens indtrædelse og barnets endelige højde som voksen. Udover en højdetilvækst vil den øgede produktion af kønshormon ved pubertetens begyndelse også resultere i markante ændringer i kropskompositionen. Ved starten på puberteten udviser drenge en markant øgning i muskelmassen, mens pigernes muskeltilvækst flader Aldersrelateret træningskoncept 11

12 ud. Omkring vækstspurten vil drenge udvise en markant vækst af hænder, fødder, arm, ben, skulderbredde og brystkasse. For pigernes vedkommende er pubertetens begyndelse ledsaget af en markant lagring af fedtvæv i de østrogen-sensitive områder omkring hofterne, lårene og brysterne. Kg % Drenge Piger Fedtfri masse Fedtprocent Fedtmasse B Alder (år) Figur 3: Forandringer i muskel- og fedtmasse i forhold til alder og køn. Fra Malina og Bouchard Muskulær udvikling Udviklingen af muskelmasse og styrke øges drastisk hos drenge ved pubertetens begyndelse, mens der hos pigerne sker en udfladning af muskeltilvæksten og muskelstyrken. Muskelmassen og styrken hos piger kan dog sagtens stimuleres til fortsat vækst ved gennemførelse af struktureret progressiv styrketræning. Akkumuleringen af fedtvæv og den stagnerende muskeltilvækst kan betyde, at piger i løbet af puberteten faktisk får en mindre relativ styrke. Igen skal det dog understreges, at denne tendens kan modvirkes effektivt ved styrketræning. Omvendt vil drenge i løbet af puberteten opleve en betydelig tilvækst i funktionel styrke, da hovedparten af deres øgede kropsvægt skyldes en tilvækst af fedtfri masse herunder muskler. Omkring tiden for vækstspurten kan der forekomme en lemmedaskerperiode hvor den motoriske evne, specielt for drenge, kan være kraftigt nedsat i op til 6 måneder. større end pigernes. Den relative iltoptagelse, konditallet, forbliver stabilt omkring de 55 ml/kg/min for drenge gennem hele barn- og ungdommen, mens den for aktive piger falder en smule gennem pubertetsårene og ender på ca. 40 ml/min/kg ved pubertetens afslutning. Udover den naturlige aldersrelaterede stigning kan iltoptagelsen i perioden under og efter puberteten øges gennem målrettet træning hos begge køn. Den enkelte roeres potentiale for at udvikle iltoptagelse, udholdenhed og styrke er bestemt genetisk, men for at roeren når sit fulde potentiale, er flere års struktureret og intensiv træning nødvendig. I forbindelse med træningen af iltoptagelsen synes pubertetsårene at være særligt gunstige. Faktisk har nyere forskning vist, at mangelfuld konditionstræning i pubertetsårene er begrænsende for, hvor høj en iltoptagelse roeren senere i karrieren kan opnå, og netop derfor er denne periode så afgørende for udviklingen af den maksimale iltoptagelse Anaerob udvikling Stigningen af testosteron produktion ved pubertetens begyndelse vil for drengenes vedkommende resultere i muskeltilvækst, større evne til at omsætte sukker til mælkesyre (danne energi anaerobt) samt en større evne til at tolerere store koncentrationer af træthedsstoffer i musklerne. Ved pubertetens begyndelse optræder der derfor, specielt hos drenge, en betydelig forbedring i både den anaerobe effekt (power) og kapacitet (anaerob tolerance), mens der for piger sker en stagnation af disse parametre. Igen er det selvfølgelig vigtigt at understrege, at piger både under og efter puberteten også kan videreudvikle deres anaerobe effekt og kapacitet gennem målrettet styrke- og anaerob træning. Elitetræning ændrer ikke på kroppens længdemæssige proportioner. Kano- og kajakbørn udvikler fx ikke længere arme end andre børn! Aerob udvikling Det mandlige kønshormon testosteron stimulerer til vækst af hjertet og en øget hæmoglobinkoncentration i blodet. Derfor vil drenge ved begyndelsen af puberteten opleve en stigning i den maksimale iltoptagelse på ca. 450 ml/min årligt. Piger oplever ikke denne øgede tilvækst, og ved slutningen af puberteten (ca. 16 års alderen) er drengenes maksimale iltoptagelse godt 40 % 12 Aldersrelateret træningskoncept

13 Motorisk udvikling Fra ca. 12 års alderen muliggør barnets motoriske udvikling, at det er klar til at tilegne sig de generelle motoriske færdigheder, som er knyttet til kano og kajak. Som beskrevet nærmere i kapitel 2 i afsnittet om teknisk træning bør man derfor på dette udviklingstrin begynde at vægte den specialiserede kano- og kajaktekniske træning. Roeren bør dog forsat arbejde med at udvikle alsidige motoriske evner, da de stadig er meget modtagelige for denne form for træning Psykisk udvikling Puberteten medfører store psykiske omvæltninger for mange unge roere. Forholdet til det modsatte køn får en stor plads, og nogle unge kan i denne periode virke provokerende og på tværs, og udsving i humøret kan forventes. De unges identitetsdannelse tager for alvor fart i denne periode, og det skal træneren især være opmærksom på. Personligheden skal udbygges, og det skal der gives tid til. Beskeder og instruktioner lader sig nu lettere formidle til hele gruppen i fællesskab. Men på grund af de personlighedsudviklende processer, kan instruktion af de enkelte børn med fordel individualiseres, således at instruktionen bliver mere konkret, og dermed mere vedkommende. Pubertetsårene er særligt gunstige og afgørende for træning af den maksimale iltoptagelse. Det kan i denne fase være en særlig god idé at uddanne de unge til at forstå almindelige træningsprincipper. Træneren kan tilgodese dette ved at forklare om indholdet samt målet for den enkelte træning. De unge kan evt. få medindflydelse i planlægningen og gennemførelsen af opvarmning og lignende. Der skal gives mulighed for, at de unge kan fremsætte og afprøve idéer i træningen. Dette vil på sigt hjælpe de unge til, i højere grad, at tage ansvaret for deres egen idrætskarriere og udvikling. I denne periode er det også særligt vigtigt, at de unge bliver forpligtede til at deltage i træningen, således at de lærer de sociale spilleregler, der knytter sig til træningen. Opsummerende trinbeskrivelse U14 & U16 - Lære at træne Udviklingsstadie: Pubertet. Alder ved start af trin: Drenge ca. 12 år & piger ca. 11 år. Alder ved slut af trin: Drenge ca. 16 år & piger ca. 15 år. Hovedfokus: Specifik teknisk træning, muskelstyrke, aerob kapacitet. Træningsmiljø: Klubben, Kraftcenter, Landshold. Barnets engagement: Træningen skal være udfordrende og krævende. Træningsmængden i kajaklubben under perioden udvikles fra ca 10 timer/uge til 15 timer/uge. Begyndende periodisering. Træningsintensiteterne fokuseres mod udvikling af hurtighed og aerob kapacitet. Kajak-teknisk skal der arbejdes mod det perfektionistiske. Der oparbejdes og sikres en positiv oplevelse af stævnedeltagelse. Barnet gives indsigt og medindflydelse på træningen. Gylden udviklingsmulighed: Udvikling af muskelstyrke, eksplosivitet og aerob kapacitet. Resultat fra trin: Barnet har udviklet gode kano/kajak tekniske færdigheder. Barnet besidder glæde ved sporten gennem udfordringer, indsigt og medindflydelse. Barnet har udviklet en begyndede seriøsitet om sporten. Barnets muskulære udvikling er kraftigt stimuleret. Barnets aerobe kapacitet er kraftigt stimuleret. Aldersrelateret træningskoncept 13

14 kajak, som hovedsageligt beror på aktivitet af overkroppens muskulatur, kan hjertets kapacitet dog overstige den relativt begrænsede muskelmasses evne til at optage den tilbudte ilt fra blodet. Med andre ord vil den aktive muskelmasse i kano og kajak sandsynligvis også udgøre en begrænsning i forhold til den maksimale iltoptagelse. En øgning af overkroppens muskelmasse og musklernes evne til at optage ilt fra blodet vil derfor i kano og kajak kunne øge den idrætsspecifikke maksimale iltoptagelse betydeligt Efter-pubertet Her beskæftiger vi os med udøvere, som aldersmæssigt befinder sig omkring år for drengenes vedkommende, og mellem år for pigernes vedkommende Vækst Efter vækstspurten falder højdetilvæksten drastisk, og dette medfører, at piger typisk når deres endelige højde i 16 års alderen og drenge i 18 års alderen. Samlet set vil de fleste udøvere således kun opleve en begrænset højdetilvækst på dette udviklingstrin Muskulær udvikling Udskillelsen af testosteron hos drenge når sit maksimum i løbet af den tidlige efter-pubertetsperiode. Dette vil medføre, at drenge også i perioden efter puberteten oplever en videre udvikling af muskelmassen og muskelstyrken. Da højdevæksten stort set er overstået på dette tidspunkt, oplever drengene en yderligere øgning i den funktionelle styrke. Som nævnt sker der for pigernes vedkommende ikke nogen yderligere naturlig tilvækst i muskelmassen. Omvendt vil tilvæksten i fedtmassen dog også ophøre i løbet af den sene pubertetsperiode. Således vil det også for pigernes vedkommende være muligt at øge deres funktionelle styrke ved at øge deres muskelmasse og dermed styrke gennem målrettet styrketræning Aerob udvikling Der er kun meget lidt videnskabeligt belæg for, hvordan konditionen og iltoptagelsen udvikler sig i årene umiddelbart efter puberteten. Det lader dog ikke til, at der efter pubertetsårene finder en yderligere naturlig hormonelt betinget stigning i iltoptagelsen sted. Det er til gengæld et uomtvisteligt faktum, at målrettet konditionstræning også i efter-pubertetsårene kan forøge konditionen betydeligt hos begge køn. Normalt anses hjertets pumpekapacitet (slagvolumen) som den begrænsende faktor for den maksimale iltoptagelse. I kano og Anaerob udvikling Forskningen på området tyder på, at kroppens anaerobe systemer først for alvor kan stimuleres gennem træning, efter at disse systemer igennem puberteten er færdigudviklet. I løbet af den sene pubertet ser man også en stigning i antallet af eksplosive muskelfibre (type IIa & IIx), hvilket yderligere kan forbedre den anaerobe effekt. Effekten af anaerob træning er meget stor i efterpubertetsperioden og bør derfor prioriteres højt Motorisk udvikling Det motoriske system er nu fuldt etableret, og den unge udøver bør have udviklet et omfattende batteri af basalog finmotoriske færdigheder. På dette alderstrin bør den motoriske træning derfor i høj grad centrere sig om det specifikke kano- og kajaktekniske. Med andre ord skifter det motoriske fokus fra det udviklende til det specifikke og præstationsoptimerende. Derfor bør en stor del af den tekniske træning også foregå under konkurrencelignende forhold, hvilket vil sige under høj hastighed og til tider med høj træthedsudvikling. Den unges generelle fysiske og tekniske udvikling tillader nu også, at der kan fokuseres målrettet på optimering og udvikling af tekniske mandskabsbådsfærdigheder Psykisk udvikling I den postpubertære periode kan de unge langt henad vejen betragtes som voksne, hvilket også betyder, at de i stigende grad kan undervises som voksne. Det betyder, at træneren har mulighed for frit at vælge, ud fra gruppens sammensætning og situationen, om der i træningen fx skal benyttes instruktion, samtale eller coaching. Roerne vil i denne periode have et behov for, at det mentale og taktiske aspekt i stigende grad medtænkes i træningsplanlægningen. For træneren bliver det vigtigt at sørge for progression og variation i træningen, således at roerne kan blive ved med at udvikle sig på alle områder. Det er i denne periode også essentielt at overvåge/evaluere roernes træning, 14 Aldersrelateret træningskoncept

15 med henblik på at undgå udbrændthed. Det skal i denne forbindelse nævnes, at det anbefales at inddrage roerne mest muligt i planlægningen af træningen. Dette er bl.a. en af de metoder, man som træner kan bruge til at lære roerne at blive mere selvhjulpne og derved tage ansvaret for eget liv og idrætskarriere. Som U18 træner er det særdeles vigtigt at holde sig for øje, at den overvejende del af seniorlandsholdsroere konkurrerer i mandskabsbåde. Derfor bør udviklingen af mandskabsbådstekniske færdigheder vægtes højt i årene før seniorrækkerne. Opsummerende trinbeskrivelse U18 - Træne mod præstation Udviklingsstadie: Postpubertet Alder ved start af trin: Drenge ca. 16 år & piger ca. 15 år Alder ved slut af trin: Drenge ca. 20 år & piger ca. 18 år Hovedfokus: Overall præstationsoptimering Træningsmiljø: Klubben, Kraftcenter, Landshold Udøverens engagement: Træningen bliver resultatorienteret - hård, omfattende og stimulerende. Sporten bliver en del af barnets identitet. Træningsmængden i kajakklubben under perioden udvikles fra ca. 15 timer/uge til 25 timer/uge. Variation i træningen for optimal stimulering. Udøveren bliver i høj grad i stand til at selvtræne. Træningsmonitorering. Testning & omfattende konkurrence. Gylden udviklingsmulighed: Muskelmasse, anaerob effekt, anaerob kapacitet, aerob kapacitet. Resultat fra trin: Udøveren er blevet en komplet roer og mestrer alle aspekter til nær perfektion. Alle fysiologiske parametre stimuleret mest muligt. Udøveren er seriøs og determineret. Udøveren er selvstændig og selvhjulpen. Udøveren præsterer på nationalt og internationalt niveau. Aldersrelateret træningskoncept 15

16 Kapitel 02 Effektiv teknik, teknisk og motorisk træning Af Knud Kragh og David Larsen 2.1. Introduktion Dette kapitel har til formål at beskrive, hvad effektiv kano-/kajakteknik er, og hvordan man med træning i overensstemmelse med roerens motoriske udviklingstrin opnår en god og effektiv teknik. En god og effektiv teknik giver: optimalt udbytte af den fysiske kapacitet, roeren har til rådighed bedre udnyttelse af udstyr nedsætter risikoen for fysiske skader Som nævnt i kapitel 1 om børns udvikling, er en veludviklet motorik en forudsætning for god teknik. Dette kapitel indledes derfor med et afsnit om grundlæggende bevægelsesmønstre og træning af koordination, balance og motorik. Kapitlets næste afsnit vil give en beskrivelse af den gode teknik i kajak og kano. Afsnittet vil være opdelt i en individuel- og en mandskabsdel. Kapitlets sidste afsnit vil indeholde praktisk vejledning til teknisk træning i henhold til anbefalingerne for roere på forskellige trin i udviklingstrappen Grundlæggende bevægelsesmønstre og træning af disse Mennesket har fra naturens side et sæt medfødte bevægelsesmønstre, som opbygges, udvides og automatiseres gennem opvæksten. For at kroppen gives en alsidig udvikling, vil børn spontant benytte sig af mange og varierede bevægelsestyper i forskellige legesituationer. De fleste idrætsgrene tager udgangspunkt i en del af disse medfødte bevægelser, idet bevægelserne blot tilpasses idrætsgrenen, så de bliver så effektive som muligt. Herunder nævnes et udpluk af de væsentligste grundmotoriske bevægelsestyper: Gå, hoppe og løbe Balancere Rulle og rotere Krybe og støtte/sætte af på armene Klatre, hænge og gynge Kaste Gribe, tage imod og fange Rytmisk bevægelse Rum-orientering Reaktionsevne Alle kano- og kajakøvelser/lege må så vidt muligt tage udgangspunkt i de grundlæggende motoriske bevægelsesmønstre, hvoraf mange som nævnt indgår naturligt i kano- og kajakbevægelserne. I den praktiske del af træningen skal der derfor være mulighed for, at børnene kan gøre sig erfaringer med: Varierede sansemotoriske oplevelser Forskellige bevægelsesmønstre Forskellige former for fysisk anstrengelse Oplevelse af glæde, lyst og engagement Bruge fantasi og handle Samarbejde med andre Bevægelsesformerne skal i de tidlige år (før-puberteten) være meget simple og grundlæggende for at tilgodese børnenes forholdsvist umodne centralnervesystem (CNS), og for at sikre en grundig indlæring af de basale tekniske færdigheder Træning af motorik I perioden før puberteten er det overordentligt vigtigt, at børnene skaber et omfattende bevægelsesrepertoire, der inddrager flere af de grundlæggende motoriske bevægelsestyper. Derfor bør træningen være bygget op omkring lege eller øvelser, der stimulerer motorikken. Motorisk træning handler om at lave øvelser og lege, som får børnene til at rulle, åle, sno sig, krybe, kravle, snurre rundt, klatre, hoppe og balancere. Motorisk træning bør foregå både på land og på vand, således at både den generelle og sportsspecifikke motorik udvikles. Motorisk træning kan med fordel integreres i den daglige opvarmning på land, som kan bestå af lege, spil eller øvelser. På vandet kan den motoriske træning med fordel lægges som det sidste af træningen, så en eventuel vandtur ikke ødelægger resten af træningen. Hvis roerne skal have maksimalt udbytte af den motoriske træning, skal øvelserne afstemmes således, at roerne hele tiden udfordres, og øvelserne ikke bliver rutine. Den motoriske træning skal altså være endnu mere varieret end den øvrige træning, hvilket stiller store krav til trænerens kreativitet. Et eksempel på et motorisk element i landopvarmningen kunne være blinde- forhindringsbane: En snor bindes og vikles omkring træer og andre forhindringer. Snoren udgør en bane som roerne skal gennemføre med bind for øjnene, snoren må ikke slippes. Ved at fratage roerne synet skærpes deres øvrige sanser. Eksempler på moto- 16 Aldersrelateret træningskoncept

17 rikøvelser på vand kunne være diverse balanceøvelser, fx pagaj/padlekast, håndpadling, stå op i båden osv. I øvelseskataloget på samt i Team Danmarks Aldersrelateret træning, håndbog for 0. til 6. klasse findes øvelser og inspiration til den motoriske træning Balance og koordination Begrebet koordination dækker over samspillet mellem muskler, led og centralnervesystemet (CNS). Det vil sige roerens evne til at udføre og kontrollere en bevægelse. Når man udfører bevægelser, ændres balancen hele tiden, og man må derfor koordinere for at holde ligevægten. En god koordination er af denne årsag en forudsætning for god balance i kano og kajak. Koordinationen øves via den motoriske træning og bør som nævnt indgå, som en naturlig del af træningen i alle træningspas på land såvel som på vandet. Fx ved at bevæge eller styre arme og ben på samme tid. Koordinationstræning bør foregå på alle alderstrin. God koordination og balance er en grundlæggende forudsætning for, at kunne bevæge sig effektivt uden at få skader Effektiv teknik Som nævnt i introduktionen vil dette afsnit være opdelt i en individuel- og en mandskabsdel. Først gives introduktion til den individuelle teknik, da denne er en forudsætning for at kunne fungere i en mandskabsbåd. Det skal med det samme slås fast, at den perfekte teknik kun findes i lærebøger. Selv etablerede verdensstjerner arbejder kontinuert med at forbedre og finpudse deres teknik. Tekniktræning er altså ikke noget, man bliver færdig med, men bør indgå i træningen så ofte som muligt. For at kunne opnå en god og effektiv teknik er der en række forudsætninger, der skal være opfyldt. For det første skal roeren have en veludviklet motorik, koordination og kropsforståelse. Herudover er det afgørende, at roeren har det rette udstyr til rådighed, altså en kajak/ kano i en passende størrelse og sværhedsgrad, en pagaj/ paddel med den rette længde og bladstørrelse. Mere om dette i et senere afsnit. Slutteligt er det nødvendigt, at kajakken/kanoen er indstillet korrekt, således at roeren har den korrekte sidde-/knælestilling. I det følgende gennemgås først kajakteknik, kanoteknik og teknik i mandskabsbåde Kajakteknik I dette afsnit kigger vi på korrekt indstilling af båden og beskriver derefter kajaktagets tre faser: Isætning, kraftoverførelse og afslutning. Let bøjede (v 150 grader) Figur 4: Den rette placering i kajakken Indstilling af kajakken En kajak skal indstilles således, at roeren kan sidde komfortabelt med ret, let foroverbøjet ryg (10-15 grader) og en vinkel i knæleddet på cirka 150 grader. Det er vist i figur 4. Sidder roeren med for krum ryg, vil roeren have svært ved at gennemføre de rette bevægelser, og vejrtrækningen besværliggøres. For bøjede ben kan gøre det vanskeligt at sidde med ret og foroverbøjet ryg. Ofte vil roere, der sidder med for bøjede ben, have tendens til en tilbagelænet stilling i kajakken. Dette vil dog være mest udtalt hos roere med dårlig smidighed. For bøjede eller for strakte ben vil endvidere medføre en dårligere balance og føling med båden. Kajaktaget kan inddeles i tre faser: Isætning, kraftoverførelse og afslutning. I det følgende vil de tre faser blive gennemgået. Hver fase vil blive resumeret i form af en række fokuspunkter. Fokuspunkterne kan bruges som en tjekliste for god teknik, som kan perfektioneres punkt for punkt. I øvelseskataloget på findes videoeksempler på god teknik. Isætningsfasen Isætningen er uhyre vigtig for kraftoverførelse, da det er i begyndelsen af taget, at der er mulighed for at aktivere de største muskelgrupper. Desuden er det også her, at pagajens vinkel i forhold til vandet er bedst. I begyndelsen af taget er pagajens vinkel i forhold til vandet således, at kraften, der overføres til vandet, trækker kajakken op af vandet og frem. At kajakken løftes en smule op af vandet vil medføre at kajakken får en mindre kontaktflade til vandet, hvilket igen vil medføre en mindre vandmodstand. Når bladet sættes i vandet, skal bladets profil være Aldersrelateret træningskoncept 17

18 vinkelret på kajakken, og bladet skal i vandet så tæt på kajakken som muligt. Bevægelsesretning For at få det maksimale ud af isætningen skal pagajen sættes i så langt fremme som muligt, uden at ændre kropsholdningen. Trækarmen og trækarmens skulderled skal være helt udstrakt og torsoen skal være roteret. På denne måde udnyttes både styrken i trækarmen, den store rygmuskulatur og mavemusklerne. Specielt er det vigtigt, at skulderleddet er langt fremme, da der ved denne bevægelse kan udvikles langt større kraft som følge af aktiveringen af rygmuskulaturen, end der kan opnås udelukkende ved hjælp af musklerne i trækarmen. Trykarmens rolle i isætningen er at sikre, at pagajens vinkel i forhold til vandet er bedst mulig. Overarmen skal være vandret, vinklen i albueleddet skal være cirka 90 grader og trykhånden skal være i øjenhøjde. Hvis trykhånden er for høj eller lav i isætningen, vil pagajbladets vinkel i forhold til vandet være for lille, og bladets hydrodynamiske profil vil ikke fungere optimalt. Herved vil pagajbladets vej gennem vandet afvige fra den optimale. Fokuspunkter (Isætning): Ret, let foroverbøjet ryg Trækside Strakt arm Strakt skulderled Rotation af torso Trykside Vandret overarm 90 grader i skulderled Trykhånd i øjenhøjde Strakte arme Pagaj langt frem Figur 5: Fokuspunkter ved isætningsfasen Frem og op Frem og ned Figur 6: Pagajens vinkel i forhold til vandet gennem et pagajtag I kraftoverførelsesfasen handler det om at gøre den periode, hvor den påførte kraft udelukkende bringer kajakken op og frem, længst mulig. Når kraftoverførelsen påbegyndes, skal trækarmen aktiveres, inden trykarmen aktiveres. Dette vil flytte det kritiske punkt tilbage. Trykarmen føres frem og mod modsat side af kajakken i øjenhøjde, samtidig med at torsoen roteres. Rotationen skal foregå omkring en akse ned igennem rygsøjlen. Denne akse skal være lige, og rygesøjlen må ikke krumme. Det er særligt vigtigt, at overkroppen holdes ret gennem hele taget, og der ikke vippes i hoftepartiet, da dette vil skabe uro i kajakken. Vippen i hoftepartiet undgås ved at holde spændingen i mavemuskulaturen igennem hele taget. Trækarmen skal blot følge den let udadgående bane, som pagajbladet tager, og bøjes igennem taget. Fokuspunkter (Kraftoverførelse): Ret, let foroverbøjet ryg Træk før tryk Trykhånd i øjenhøjde Rotation af torso Følg bladets bane Kraftoverførelsesfase Det er i denne fase, der skabes fremdrift i kajakken, og den vigtigste parameter er pagajbladets vej gennem vandet, som er afgørende for, hvor stort et udbytte udøvere får af de kræfter, han/hun påfører pagajens skaft. Figur 6 illustrerer, hvordan pagajens vinkel i forhold til vandet udvikler sig igennem et pagajtag. Som det fremgår af figur 6, er der et kritisk punkt i taget (nederste højre felt), hvor den kraft, der påføres, går fra at producere frem- og opdrift til at tvinge kajakken ned i vandet. Figur 7: Fokuspunkter i kraftoverførelsesfasen 18 Aldersrelateret træningskoncept

19 Afslutningsfase Afslutningen af pagajtaget er vigtig for hastigheden i båden, fordi det er afslutningen, der afgør udgangspunktet for det næste tag. Hvis taget afsluttes for sent eller med for lav trykhånd, vil den sidste kraft, der tilføres vandet, trykke båden ned i vandet. Dette vil have en negativ effekt på bådens hastighed i den periode der er mellem de to tag, og derfor medføre, at udøveren skal bruge unødig meget energi på at holde en given hastighed. Taget skal afsluttes, når trækbladet passerer roerens hofte. Jo længere taget fortsættes efter denne position, desto mere kraft bruges på at trykke kajakken ned i vandet. I afslutningen skal trykarmen være let bøjet, trykhånden skal være i øjenhøjde cirka ud for modsatte skulder. Fokuspunkter (Afslutning): Ret, let foroverbøjet ryg Tag afsluttes ved hoften Let bøjet trykarm Trykhånd i øjenhøjde udfor modsat skulder Roteret torso Håndled skal være strakt Figur 8: Fokuspunkter i afslutningsfasen Benarbejde I ovenstående beskrivelse er der udelukkende fokuseret på overkroppens arbejde. Med den rette rotation af torso vil der medfølge en cyklende bevægelse af benene. Rotationen kan forstærkes ved at henholdsvis trykke og trække med benene, men denne bevægelse skal ikke overdrives, da dette vil give unødig uro i kajakken. Det er igennem benenes tryk på fodsparket, at kraften overføres til kajakken. Det er derfor uhyre vigtigt, at forbindelsen til fodsparket er stiv, og at der kan påføres kraft til fodsparket, uden at udøveren skubber sig ud af sædet. Opsætning af bundbræt Som nybegynder starter man med knæpude lavet af stof og skumgummikugler. Når roeren kan holde balancen og ro sikkert, laver man sin egen knæklods. Denne laves med en lille vinkel på grader til knæet ned igennem klodsen. Hvis man er venstre roer, skal vinklen være til venstre, og tilsvarende til højre hvis man er højre roer. Dette gør, at roeren kan bruge sin hofte optimalt. Klodsen placeres omkring midten af båden, således at båden er trimmet korrekt, dvs. at den ikke ligger for højt fortil eller bagtil. Klodsen skal placeres således, at hvis man er venstre roer, ligger klodsen lidt til venstre i forhold til midterlinjen. Dette gør, at kanoroeren står lige i kanoen. Fodstøtten til bagerste fod skal passe til vinklen, der er lavet i klodsen. Fx: en venstre roer vil placere sin klods i venstre side af båden, og på grund af vinklen i klodsen vil fodstøtten blive placeret i højre side af bundbrættet. Isætning af padlen Isætningen af padlen er afgørende for tagets længde og er derfor uhyre vigtigt. Overkroppen vrides med hoften som omdrejningspunkt, og lænden bøjes fremover. Trækarm og skulderled strækkes helt ud, således at selve isættet foregår så langt fremme som muligt. Overkrop og hofte forskydes lidt frem foran bagerste knæ, og skulderpartiet forskydes ud over padlen, mens hoften forskydes til modsatte side som kompensation. Trykarmen holdes bøjet i cirka 120 grader, og hånden skal være lidt over hovedhøjde. Selve isættet skal ske så tæt som muligt på kanoen, og trækket skal påbegyndes straks efter at padlens spids rammer vandet. Så snart bladet er i vandet, er det vigtigt, at vægten flyttes fra forreste ben til padlen. Fokuspunkter: Strakt trækarm Strakt skulder (Vredet overkrop og lænd bøjet frem). Trykarm bøjet i 120 grader. Vægt på bladet Kanoteknik Ligesom kajaktaget består kanotaget af en række let adskillelige faser: Isætning, træk, afvikling og fremføring. I det følgende er hver fase beskrevet og resumeret med en række fokuspunkter, som kan bruges i fejlretning. I øvelseskataloget på findes videoeksempler på god kanoteknik. Indledningsvis instruktion til korrekt indstilling af bundbræt. Aldersrelateret træningskoncept 19

20 Trækfase Ligesom ved kajaktaget er det det i den første del af taget, at der kan overføres mest kraft. I den første del af taget strækkes trykarmen. Tilbagevridningen sker gennem hele taget. Ryggen og overkroppen trækkes tilbage og opad i en jævn bevægelse. Tilbagetrækningen af hoften foretages med det bagerste ben. Det er vigtigt, at der ikke trykkes med det forreste ben, da dette vil få kanoen til at hoppe i vandet. I den sidste del af taget vrides padlen således, at bladet vender væk fra kanoen. Hvor meget padlen skal vrides afhænger af, hvor meget der skal styres. Trækket skal afsluttes lige før, trækhånden er ud for hoften. Fokuspunkter: Stræk trykarmen med det samme Trykarmen holdes strakt gennem hele taget Jævn tilbagetrækning af overkrop gennem hele taget Hoften føres tilbage af bagerste ben Fremføring Padlen holdes vredet og føres frem med yderkanten forrest. Overkroppen vrides og bevæges frem og ned, trækskulderen mere end trykskulderen. Trækarmen strækkes, og trykarmen bøjes. Trykhånden løftes og føres udover rælingen, så padlen står lodret. Hoften flyttes frem foran det bagerste knæ. Padlen vrides tilbage, så den står vinkelret på kanoen. Det tager helt sikkert længere tid at lære at ro kano. Det kræver meget tålmodighed. De der bliver glade for at ro kano, er oftest de drenge, der har meget let ved at lære at ro kajak, og som derfor hurtigt kommer til at kede sig lidt. Når vi har nogle drenge, vi ikke rigtig kan styre, så sætter vi dem over i kanoen, for at sætte dem lidt på plads, og det hjælper som regel. Kanoen er god til drenge, der gerne vil have udfordringer. Niels-Peter Andersen, træner for U12-U16 i kanoklubben 361 Afvikling: Padlen vrides til ca. 45 grader. Trykarmen føres indover kanoen og nedad i en roterende bevægelse. Trækarmen bøjes og løfter padlen op og lidt frem, så bladets yderkant skærer skråt fremad og ud af vandet. Når afviklingen er afsluttet, står man oprejst i kanoen med en lodret linje fra bagerste knæ gennem hofte og op til skuldrene. Fokuspunkter: Trykarm føres ind og ned Trækarm løfter op Lodret linje fra knæ til skulder Mandskabsteknik I dette afsnit vil der blive redegjort for hvilke tekniske udfordringer, der er i en mandskabsbåd. Den enkelte udøvers teknik er uforandret, og teorien fra foregående afsnit er altså stadig gældende. Dette afsnit vil ligge vægt på de udfordringer, der ligger i samspillet mellem de roere, der indgår i mandskabet. Ligesom foregående afsnit vil dette afsnit være opdelt i en kano- og kajakdel. K2 og K4 Ligesom der for den individuelle teknik er en række forudsætninger, er der også forudsætninger for god mandskabssamroning. Forudsætningerne vedrørende siddestilling er de samme som for den individuelle teknik. Herudover er det en forudsætning, at udøverne sidder lige i båden, altså at den enkelte roer har lige meget tryk på hver balle, når kajakken ligger plant på vandet. I mandskabsbåde, specielt i K4, er det ofte et problem, at ikke alle sidder lige i båden, hvilket går ud over kraftover- 20 Aldersrelateret træningskoncept

Aldersrelateret træning. Lektion A -3.december 2008

Aldersrelateret træning. Lektion A -3.december 2008 Aldersrelateret træning Lektion A -3.december Formål: Hvad er idrætsskolernes opgave? Udviklingstrappen Børn fysiologiske udvikling 3 gennemgående temaer Kroppen ABC Fysisk ABC Sportens ABC Besvarelse

Læs mere

Styrketræning Talentcenter Vest

Styrketræning Talentcenter Vest Styrketræning Talentcenter Vest Opvarmning på niveauer Natascha Winther Olsen Indholdsfortegnelse Indledning Hvad er et talent? Aldersrelateret træning Præpuberteten (Piger - 11 år, drenge - 12 år) Puberteten

Læs mere

Aldersrelateret træning. Lektion B - 14.jan 2009 Aldersrelateret træning s.30-64

Aldersrelateret træning. Lektion B - 14.jan 2009 Aldersrelateret træning s.30-64 Aldersrelateret træning Lektion B - 14.jan 2009 Aldersrelateret træning s.30-64 Dagens program Børns vækst og udvikling konsekvens Puberteten og køn konsekvens Træningens indflydelse konsekvens Motorisk

Læs mere

TALENTUDVIKLING JDE - ALDERSRELATERET TRÆNING

TALENTUDVIKLING JDE - ALDERSRELATERET TRÆNING TALENTUDVIKLING I ØJENHØJDE JDE - ALDERSRELATERET TRÆNING 1 Velkommen 60 minutters præsentation af grundlæggende ggende principper for træning af børn b og unge Forventninger Aldersrelateret træningskoncept

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Program. Præsentationsrunde

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Program. Præsentationsrunde Slide 1 Udarbejdet af Bo Kvorning Slide 2 Program 10.00 Velkommen 10.15 Præsentationsrunde 10.30 Hvad er en hjælpetræner? 11.00 Hvorfor opvarmning? 11.45 Den gode hjælpetræner 12.00 Middag 12.30 Medbragte

Læs mere

Udviklingstrappen er modellen til udvikling af BMX-kørere. Den beskriver hvad og i hvilken rækkefølge, kørerne skal træne de forskellige kompetencer.

Udviklingstrappen er modellen til udvikling af BMX-kørere. Den beskriver hvad og i hvilken rækkefølge, kørerne skal træne de forskellige kompetencer. ALDERSRELATERET TRÆNING - BMX 3 UDVIKLINGSTRAPPEN Udviklingstrappen er modellen til udvikling af BMX-kørere. Den beskriver hvad og i hvilken rækkefølge, kørerne skal træne de forskellige kompetencer. Modellen

Læs mere

Grundtræning. Hvad er grundtræning?

Grundtræning. Hvad er grundtræning? Grundtræning Hvad er grundtræning? Træning der går ud på at forbedre en persons fysiske tilstand (præstationsevne), fx: Konditionstræning Aerob (når der er ilt nok) Anaerob (når der ikke er ilt nok) Muskeltræning

Læs mere

U5 U7 Glæde, tryghed, bevægelse Koordination Boldmestering mig og bolden Mål for afdelingen: Resultatet er ikke det vigtigste

U5 U7 Glæde, tryghed, bevægelse Koordination Boldmestering mig og bolden Mål for afdelingen: Resultatet er ikke det vigtigste U5 U7 Glæde, tryghed, bevægelse Koordination Boldmestering mig og bolden Mål for afdelingen: Der arbejdes på at gøre spilleren ven med bolden dvs. der en bold pr spiller. Det er vigtigt at spilleren har

Læs mere

STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ

STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ Oplevelsen af leg med fjerbolden Oplevelsen af glæde, når tingene lykkedes Oplevelsen af udvikling, når forbedringerne over tid mærkes Oplevelsen af fællesskab, når vi sammen

Læs mere

Spillerudviklingsprogram.

Spillerudviklingsprogram. Spillerudviklingsprogram. Introduktion - HIKs fodboldmiljø rammer og målsætninger. I Hellerup Idrætsklub findes der en lang tradition for at børn, unge og voksne mødes og finder glæden ved at spille verdens

Læs mere

ESAA Talent Guide. Del 1

ESAA Talent Guide. Del 1 ESAA Talent Guide Del 1 Juni 2016 Indholdsfortegnelse ESAA Talent Guide 1. Intro 2. Talenthuset værdisættet for talentudviklingen i Danmark 3. Fra Værdier til handling: ESAA-talentudviklingsmodellen 4.

Læs mere

Åldersrelatered träning inom dansk idrott

Åldersrelatered träning inom dansk idrott Åldersrelatered träning inom dansk idrott Forum for barn- og ungdomsidrott 14. oktober 2011 Michael Andersen, direktør man@teamdanmark.dk 0045 51266062 Team Danmarks mission Team Danmark har til formål

Læs mere

Trin 5: Efter 12 erfaringsår: Ekspert (aldersklasserne

Trin 5: Efter 12 erfaringsår: Ekspert (aldersklasserne ALDERSRELATERET TRÆNING - BMX 3 UDVIKLINGSTRAPPEN Udviklingstrappen er modellen til udvikling af BMX-kørere. Den beskriver hvad og i hvilken rækkefølge, kørerne skal træne de forskellige kompetencer. Modellen

Læs mere

Motorisk træning. Skabe glæde og tryghed. Opmuntre og motivere. Få inspiration på dhf.dk eller på apps: DHF træningsplanner eller på Trænerguiden DGI.

Motorisk træning. Skabe glæde og tryghed. Opmuntre og motivere. Få inspiration på dhf.dk eller på apps: DHF træningsplanner eller på Trænerguiden DGI. U6: Mentale aspekter: Boldbehandling Kaste og gribe Skyde Lære at løbe/gå fremad med bolden fx 2 og 2 Balance og koordination gennem leg Motorisk træning Skabe glæde og tryghed. Opmuntre og motivere Høj

Læs mere

Styrketræning for rullere

Styrketræning for rullere Styrketræning for rullere Kopieret fra: www.go motionshop.dk. Se også dette link, hvor øvelserne vises live: http://www.gomotion.dk/peasp?p_id=250&page=1 Når man løber på rulleskøjter oplever man, specielt

Læs mere

STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ

STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ Oplevelsen af leg med fjerbolden Oplevelsen af glæde, når tingene lykkedes Oplevelsen af udvikling, når forbedringerne over tid mærkes Oplevelsen af fællesskab, når vi sammen

Læs mere

Bliv din egen træner

Bliv din egen træner Bliv din egen træner Hvad kræver det for at skabe motivation. Det er lysten der driver værket. Hvordan vækker man så denne interesse? Hvad skal der til? Udfordring Sundhed Glæde eller pligt Lysten Resultater

Læs mere

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns Forældrevejledning Dansk Golf Union 02/2014 Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns trivsel,

Læs mere

Problemformulering. Målgruppeovervejelser

Problemformulering. Målgruppeovervejelser Indledning De værdier og det udbytte, der er, i de to lege man har leget i gamle dage, finder vi meget brugbare i dag i den pædagogiske verden. Her tænker vi blandt andet på fællesskabsfølelse, udfordringer,

Læs mere

Den grønne tråd i SH:

Den grønne tråd i SH: Den grønne tråd i SH: Fed skrift = Fuld fokus Den grønne tråd i Skjern Håndbold er et hjælpeværktøj med vejledninger og oversigt over fokusområder i klubben til Skjern Håndbolds børne- og ungdomstrænere.

Læs mere

Life Skills Hvordan kan uddannelse bruges på fodboldbanen? Carsten Hvid Larsen

Life Skills Hvordan kan uddannelse bruges på fodboldbanen? Carsten Hvid Larsen Life Skills Hvordan kan uddannelse bruges på fodboldbanen? Carsten Hvid Larsen Carsten Hvid Larsen! Sportspsykologisk konsulent, Team Danmark! PhD. indenfor talentudvikling og sportspsykologi! Cand. Scient.

Læs mere

Martin Langagergaard. Agenda

Martin Langagergaard. Agenda Agenda Introduktion Talentudvikling og forældrenes rolle Forældre til børn og unge der træner meget Spillerens mentale styrke Relation og præstation Forældretyper Forældre i kamp ( og træning) Anbefalinger

Læs mere

TPI Odense - Håndboldafdelingen

TPI Odense - Håndboldafdelingen TPI Odense - Håndboldafdelingen Vision Vi skal være lokalområdets bedste håndboldklub Derefter skal vi være Odenses bedste håndboldklub Til sidst er målet at være Fyns bedste håndboldklub Målsætning Vi

Læs mere

CRAWL. Fra Plask&Leg til Talent

CRAWL. Fra Plask&Leg til Talent CRAWL Fra Plask&Leg til Talent Lidt om mig Træner siden 1993 - Kolding, S68 Hjørring, Roskilde Svømning, Hovedstadens Svømmeklub - Fra svømmeskole, via årgangssvømning til at blive cheftræner Uddannelsesmæssige

Læs mere

Uddannelse vejen til den gode træning

Uddannelse vejen til den gode træning Hold kurset i klubben Alle DGI Fodbolds kurser kan arrangeres i klubben Der behøves kun 8 deltagere for at gennemføre et trænerkursus, inspirationsdag eller klubkursusaktivitet. DGI idræt & fællesskab

Læs mere

D H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E. Fysisk træning. Ungdom

D H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E. Fysisk træning. Ungdom D H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E Fysisk træning Ungdom Indhold Udgiver Dansk Håndbold Forbund Faglig bearbejdelse Ulrik Jørgensen Anders Poulsen Benny Nielsen Klaus Larsen Martin Christiansen Niels

Læs mere

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk

Læs mere

Præstationsforbedrende Træning

Præstationsforbedrende Træning Præstationsforbedrende Træning FLO ORBALL SPILLEREN Forfattere: Rikke Petersen og Michael Kock Foto: IFF INDHOLD Introduktion 4 Sæson trappe 5 Definition af begreber 7 Øvelsebeskrivelse 8 - Skulderpres

Læs mere

TRILLIUMS CIRKELTRÆNING

TRILLIUMS CIRKELTRÆNING TRILLIUMS CIRKELTRÆNING Med Cirkeltræning kan du inden for en begrænset tid opnå effekt på både styrke, kondition og sundhed. Her får du alle redskaber, der skal til for at dit første cirkelprogram kan

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt

Læs mere

Roerniveau 2 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 2 kayak. Niveaubeskrivelse. Produceret af Dansk Kano og Kajak Forbund

Roerniveau 2 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 2 kayak. Niveaubeskrivelse. Produceret af Dansk Kano og Kajak Forbund Roerniveau 2 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 2 kayak Niveaubeskrivelse Produceret af Dansk Kano og Kajak Forbund 2. udgave, april 2009 www.kano-kajak.dk 1 Niveaubeskrivelse EPP 2 (tur/konkurrencekajak)

Læs mere

Dansk Taekwondo Forbund ALDERSRELATERET TRÆNINGS KONCEPT (ATK) DTaF-LOGO.pdf 10/01/06 9:12:32 CMY

Dansk Taekwondo Forbund ALDERSRELATERET TRÆNINGS KONCEPT (ATK) DTaF-LOGO.pdf 10/01/06 9:12:32 CMY C M Y CM MY CY CMY K Dansk Taekwondo Forbund ALDERSRELATERET TRÆNINGS KONCEPT (ATK) DTaF-LOGO.pdf 10/01/06 9:12:32 2 Udgiver: Dansk Taekwondo Forbund Adresse: Dansk Taekwondo Forbund Idrættens Hus Brøndby

Læs mere

Aldersrelateret træning i Norsk golf? Cand. Scient., Ph.D. Stig Eiberg.

Aldersrelateret træning i Norsk golf? Cand. Scient., Ph.D. Stig Eiberg. Aldersrelateret træning i Norsk golf? Cand. Scient., Ph.D. Stig Eiberg. Indhold Introduktion Talent Arv og/eller miljø? Definition af talent Identifikation af talenter Udvikling af talenter Fastholdelse

Læs mere

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Vildbjerg Skole... 6 0.-2.

Læs mere

1.0 ROTEORI - ANALYSER

1.0 ROTEORI - ANALYSER Kapitel 1.0 Roteori - analyser 1.0 ROTEORI - ANALYSER At forstå roteknik Hvis du vil undervise andre i roning, må du sætte dig nøje ind i roteknikken. Dvs. de bevægelser der bedst muligt påvirker åren

Læs mere

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Vildbjerg Skole... 6 0.-2.

Læs mere

Nederste del af ryggen Stræk

Nederste del af ryggen Stræk Stretching fitnessfaq.info Nederste del af ryggen Stræk Denne øvelse er designet til at forbedre fleksibilitet og fremme afslapning. Lig på ryggen med benene udvidet og dine arme på dine sider. Træk vejret

Læs mere

Den lyseblå tråd i HIF ungdom:

Den lyseblå tråd i HIF ungdom: Den lyseblå tråd i HIF ungdom: Den lyseblå tråd i HIF Ungdom er et hjælpeværktøj med vejledninger og oversigt over fokusområder i klubben til HIF Ungdoms børne- og ungdomstrænere. Den lyseblå tråd skal

Læs mere

Roerniveau 3 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 3 Flatwater /Marathon Racing. Niveaubeskrivelse

Roerniveau 3 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 3 Flatwater /Marathon Racing. Niveaubeskrivelse Roerniveau 3 (tur/konkurrencekajak) In compliance with EPP level 3 Flatwater /Marathon Racing Niveaubeskrivelse Produceret af Dansk Kano og Kajak Forbund 2. udgave, april 2009 www.kano-kajak.dk Niveaubeskrivelse

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

Barnet udvikles med kroppen i centrum

Barnet udvikles med kroppen i centrum Barnet udvikles med kroppen i centrum Børn er født med en naturlig glæde ved bevægelse. Opgaven som forældre er således at stimulere til forskellig bevægelse og give barnet plads til at kunne bruge sin

Læs mere

CARSTEN HVID LARSEN. Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport

CARSTEN HVID LARSEN. Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport CARSTEN HVID LARSEN Tre perspektiver på talentudvikling i elitesport PROGRAM 1. Sektion Tre perspektiver på talentudvikling 2. sektion 3 oplæg fra trænere i Ålborg 3. sektion. Vidensdeling og erfaringsudveksling

Læs mere

Talenternes forældre

Talenternes forældre ernes forældre DJGA Hjarbæk 2008 Martin Thomsen Langagergaard Cand.scient. idræt og psykologi Driver Learn2improve Specialiseret i psykologiske tilgange til præstation i sportens verden, erhvervslivet

Læs mere

BLIV BEDRE TIL GOLF PROJEKT

BLIV BEDRE TIL GOLF PROJEKT PROJEKT BLIV BEDRE TIL GOLF FORMÅL Projektet Bliv bedre til golf er et helhedsorienteret intuitivt udviklingsprogram for golfspillere i aldersgruppen 7-15 år. Vi tilbyder et effektivt program, der er målrettet

Læs mere

KURSUSKATALOG. Cheerleading DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND

KURSUSKATALOG. Cheerleading DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND KURSUSKATALOG Cheerleading 2014 DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND CHEERLEADING TRÆNERUDDANNELSER TRÆNERUDDANNELSER tilbyder hvert år træneruddannelser indenfor cheerleading. Uddannelserne ligger i slutningen

Læs mere

BAGGRUND FOR STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ.

BAGGRUND FOR STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ. BAGGRUND FOR STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ. NEDENSTÅENDE ER BAGGRUNDEN FOR STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ OG DERFOR ESSENTIELLE DELE AF INDHOLDET FOR ALLE KURSERNE. Nedenfor beskrives tre forskellige områder,

Læs mere

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling De fleste børn fødes med de rette motoriske forudsætninger og søger selv de fysiske udfordringer, der skal til for at blive motorisk velfungerende. Men

Læs mere

BAT i Ballerup BTK. Klubbens vision for ungdommen

BAT i Ballerup BTK. Klubbens vision for ungdommen BAT i Ballerup BTK Med henblik på at kunne tilbyde klubbens unge og lovende talenter bedst mulige træningsbetingelser samt sikre en kontinuerlig fødekæde, har vi i Ballerup BTK igangsat et certificeringsprojekt

Læs mere

Forståelse og interesse for taktiske elementer Koncentrationsevnen i god udvikling Vil lære nyt og er meget lærevillige Meget retfærdighedsbevidste

Forståelse og interesse for taktiske elementer Koncentrationsevnen i god udvikling Vil lære nyt og er meget lærevillige Meget retfærdighedsbevidste 21. august 2011 Forståelse og interesse for taktiske elementer Koncentrationsevnen i god udvikling Vil lære nyt og er meget lærevillige Meget retfærdighedsbevidste Fantastiske udviklingsmuligheder mht.

Læs mere

Vejen frem. Dermed står Danmark med et fantastisk udgangspunkt til fremtiden, og til at kunne bevare vores position i toppen af verdenseliten.

Vejen frem. Dermed står Danmark med et fantastisk udgangspunkt til fremtiden, og til at kunne bevare vores position i toppen af verdenseliten. Vejen frem I starten af 2012 blev Danmark kåret som verdens bedste håndboldnation. Kåringen skete på baggrund af de seneste års resultater, som vores landshold har præsteret på såvel ungdoms- som seniorsiden

Læs mere

Vejledning ersion 2010 V

Vejledning ersion 2010 V Version 2010 2 DKF PaddlePower PaddlePower er et system målrettet undervisningen af børn og unge i kano og kajaksporten. Det er udviklet med henblik på at inspirere og hjælpe klubbernes ungdomstrænere

Læs mere

Varierer du din træning?

Varierer du din træning? Varierer du din træning? Af Fitnews.dk - onsdag 19. december, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/varierer-du-din-traening/ Når du ved, at du træner de muskler, du ønsker, og samtidig kan få en øget effekt

Læs mere

Svendborg Mentaliteten

Svendborg Mentaliteten Svendborg Mentaliteten Sportspsykologien har i dette årti gået igennem et paradigmeskift i tilgangen til talentudvikling. Med Kristoffer Henriksen, Lektor ved Syddansk Universitet og sportspsykolog ved

Læs mere

IDRÆT I ELITESPORTSKLASSERNE 2014 2015

IDRÆT I ELITESPORTSKLASSERNE 2014 2015 IDRÆT I ELITESPORTSKLASSERNE 2014 2015 Tirsdagsidrætten er almen basal idrætsundervisning som varetages af skolen. Idrætsundervisningen afvikles primært i workshops, hvor eleverne i alderssvarende grupper

Læs mere

søndag den 31. juli 2011 Et tilbud om fysisk testning og vejledning og træning af klubber

søndag den 31. juli 2011 Et tilbud om fysisk testning og vejledning og træning af klubber Et tilbud om fysisk testning og vejledning og træning af klubber Optimering af atleternes fysiske kompetencer Dette er et tilbud om fysisk testning, vejledning og træning af atleter fra alle idrætsgrene

Læs mere

Hovedstaden Svømmeklubs langsigtede udviklingsplan for konkurrencesvømmere

Hovedstaden Svømmeklubs langsigtede udviklingsplan for konkurrencesvømmere Hovedstaden Svømmeklubs langsigtede udviklingsplan for konkurrencesvømmere Introduktion I Hovedstadens Svømmeklub har vi nordens bedste potentiale for at skabe konkurrencesvømmere på højt internationalt

Læs mere

Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier.

Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier. Formål for faget idræt Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber,

Læs mere

Styret af legen. Stafet, som varieres ved at udøverne løber, hopper, hopper på ét ben, løber baglæns osv.

Styret af legen. Stafet, som varieres ved at udøverne løber, hopper, hopper på ét ben, løber baglæns osv. Udholdenhedstræning UDHOLDENHEDSTRÆNING 6-13 ÅR Trin / alder Træningstype Arbejde Pause Intensitet Gentagelser FUNdamentals Lære at træne 6-13 år Lege Simple stafetter Gå, løbe, cykle, ski Styret af legen

Læs mere

2. Boldleg for begyndere

2. Boldleg for begyndere 2. Boldleg for begyndere Af Lene Terp Seminarielektor i Idræt og konsulent i Skoleidrættens Udviklingscenter, CVU Sønderjylland Cand. Scient i Idræt & Sundhed, SDU Elitetræner i fodbold Indledning At kunne

Læs mere

Evaluering af TKC-erne Konklusioner

Evaluering af TKC-erne Konklusioner Evaluering af TKC-erne Konklusioner Fysisk Mere standardiserede test Løberne skal have større ejerskab for satsning Teknisk Stor fokus på kvalitet i træningen Formål / Evaluering Kort / baner Moment Tid

Læs mere

Teknisk progression Diskoskast

Teknisk progression Diskoskast Teknisk progression Diskoskast Diskoskast er en teknisk disciplin, hvor der skal læres en del før man mestrer en god teknik. En af de allervigtigste elementer er, at man har en god rotationsteknik. Derfor

Læs mere

Fysisk træning af børn og unge en ny tilgang til fysisk træning Orientering sport & natur

Fysisk træning af børn og unge en ny tilgang til fysisk træning Orientering sport & natur Fysisk træning af børn og unge en ny tilgang til fysisk træning 1 Børn og unges fysiologiske udvikling Børn og unge har i dag et generelt lavere fysisk, motorisk udgangspunkt og dårligere koordination

Læs mere

ERNÆRINGSPOLITIK. Danmarks Cykle Unions

ERNÆRINGSPOLITIK. Danmarks Cykle Unions Danmarks Cykle Unions ERNÆRINGSPOLITIK Vedtaget af Danmarks Cykle Unions bestyrelse d. 5. juni, 2019 Kontaktpersoner Danmarks Cykle Unions elitechef: Morten Bennekou, +45 40 15 30 23 Team Danmarks ernæringsfysiolog:

Læs mere

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Formål for faget idræt Som mennesker har vi et ansvar for vort Guds-skabte legeme. Formålet med undervisningen i idræt

Læs mere

DIF OG TEAM DANMARKS ELITETRÆNER UDDANNELSE

DIF OG TEAM DANMARKS ELITETRÆNER UDDANNELSE Idrættens Træner Akademi DIF OG TEAM DANMARKS ELITETRÆNER UDDANNELSE Bliv en bedre og mere målrettet træner. Lær at optimere dine idrætsudøveres præstation og få viden om, hvordan du udvikler elite- og

Læs mere

Teknisk progression Hæk

Teknisk progression Hæk Teknisk progression Hæk For unge og uerfarne hakkeløbere er trin 1 og til dels trin 2, der hvor langt størstedelen af fokus bør være, og først når dette beherskes, giver det mening at gå videre. Det kan

Læs mere

Figur 1. Viser trappetrinsudviklingen med aldersinddeling i forhold til præpubertet, pubertet og postpubertet.

Figur 1. Viser trappetrinsudviklingen med aldersinddeling i forhold til præpubertet, pubertet og postpubertet. Et hvert barn er unikt. Der må derfor være forskellige hensyn at tage i træningen og omgangen med børn og unge. Viden om børns udviklingstrin og vækst perioder kan dog være med til at give et billede af

Læs mere

Oprykningskriterier i Vejle Svømmeklub

Oprykningskriterier i Vejle Svømmeklub Svømmerne i Vejle Svømmeklub vil blive vurderet på nedenstående parametre, for at sikre de rigtige oprykninger og et konstant flow i konkurrenceafdelingen. OBJEKTIVE KRITERIER Konkurrence niveau Trænings

Læs mere

1. Stræk op og sving forover

1. Stræk op og sving forover Trænings program Din indstilling til dette program, er hvad du får ud af det. Se muligheder fra gang til gang og læg mærke til de øvelser, der gik flydende og nemt. Hvilke er svære og hvordan kan du forbedre

Læs mere

Del Tid Beskrivelse Fokuspunkter

Del Tid Beskrivelse Fokuspunkter Lektion: 1 ud af 12 Isæt og vendinger Isæt 10 min Svøm kortere distancer (mellem 25 og 50 m) med lavt tempo og høj koncentration. Skift mellem øvelserne. 1. Lad fingrene slæbe henover vandoverfladen (konstant

Læs mere

aldersrelateret træning - for børn og unge 1 Aldersrelateret træning - for børn og unge Træning

aldersrelateret træning - for børn og unge 1 Aldersrelateret træning - for børn og unge Træning aldersrelateret træning - for børn og unge 1 Aldersrelateret træning - for børn og unge Træning 2 aldersrelateret træning - for børn og unge aldersrelateret træning 3 indhold Børn og unges fysiske og fysiologiske

Læs mere

Fagplan for idræt. Stk. 3. I faget idræt skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab.

Fagplan for idræt. Stk. 3. I faget idræt skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle lyst til bevægelse. Idrætsfaget skal

Læs mere

Indhold - Løft, håndtering, isætning og indstigning i kajakken

Indhold - Løft, håndtering, isætning og indstigning i kajakken EPP 1 (Tur/Kap) Tur- og Kapkajak Introduktion Målet med dette kursus er at introducere kursisterne til kano- og kajaksporten, og skabe gode oplevelser i sikre rammer. Der arbejdes med grundlæggende manøvrering

Læs mere

Hvorfor bruge tid på at træningsplanlægge?

Hvorfor bruge tid på at træningsplanlægge? TRÆNEREN HAR ORDET Hvorfor bruge tid på at træningsplanlægge? Tekst: Henrik Mogensen. Fotos: DBU Jylland Kommunikation. Henrik Mogensen er A-træner, fysioterapeut og udviklingskonsulent for DBU Jylland.

Læs mere

Motorikken 2. Klasse

Motorikken 2. Klasse Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle

Læs mere

Individuelle kompetencer Læringsmål

Individuelle kompetencer Læringsmål Individuelle kompetencer Læringsmål Gribeteknik 1. Gribetrekant/pilespids 2. Skovlen 3. Sækken 4. Stakit og låg 5. Bold til krop Andre teknikker 1. Udgangs-/grundstilling 2. Faldteknik 3. 1:1 Spil med

Læs mere

Målsætninger Beskriv hvordan der arbejdes videre med eksisterende og/eller nye målsætninger.

Målsætninger Beskriv hvordan der arbejdes videre med eksisterende og/eller nye målsætninger. Handleplan for Fredericia Triathlon Team Klubudvikling Status/Hvor er vi Hvor er vi lige nu. Målsætninger Beskriv hvordan der arbejdes videre med eksisterende og/eller nye målsætninger. Handlinger Beskriv

Læs mere

For trænere fra U5 - U12. Kursustilbud fra SBU KURSUSOVERSIGT - U5 -U12

For trænere fra U5 - U12. Kursustilbud fra SBU KURSUSOVERSIGT - U5 -U12 Kursustilbud fra SBU For trænere fra U5 - U12 KURSUSOVERSIGT - U5 -U12 SBU Spotkurser SBU's Inspirationskurser Det skal være sjovt at spille fodbold... Lavet af : B&U Konsulent - Kenn Schmidt Træneruddannelser

Læs mere

Der sker udvikling og formidling af sportsvidenskab om talentrekruttering, talentidentifikation

Der sker udvikling og formidling af sportsvidenskab om talentrekruttering, talentidentifikation 1. juli 2013 Notat om rolle- og ansvarsfordeling mellem Danmarks Idrætsforbund, specialforbund og Team Danmark vedr. talentrekruttering, -identifikation og - udvikling. 1. Indledning og baggrund International

Læs mere

Motorikken 5.-6. Klasse

Motorikken 5.-6. Klasse Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle

Læs mere

Trænings vejledning - Målmand Copyright Sten Jensen 2009. Trænings vejledning til målmand : Sten Jensen 51 30 78 38 1

Trænings vejledning - Målmand Copyright Sten Jensen 2009. Trænings vejledning til målmand : Sten Jensen 51 30 78 38 1 Trænings vejledning til målmand : Sten Jensen 51 30 78 38 1 Indholdsfortegnelse : Forord side 3-5 Områder målmænd bør trænes i side 6 Grundlæggende teknik målmænd side 7-9 De 10 trænerbud side 10 Planlægning

Læs mere

KROPPENS, SPORTENS OG BADMINTONS ABC Badminton Denmark, 2011

KROPPENS, SPORTENS OG BADMINTONS ABC Badminton Denmark, 2011 KROPPENS, SPORTENS OG BADMINTONS ABC Badminton Denmark, 2011 01-02-2012 INDHOLD Hvad er målet? Kroppens ABC, Sportens ABC og Badmintons ABC Aldersrelateret baggrundsviden Aldersrelateret træning Case Inspiration

Læs mere

Idræt. Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier

Idræt. Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier Idræt Formål for faget idræt Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber,

Læs mere

TRÆNINGSPLAN U17 AFDELINGEN

TRÆNINGSPLAN U17 AFDELINGEN TRÆNINGSPLAN U17 AFDELINGEN Beskrivelse af afdelingen Træningsmiljø 25-50-25 modellen Koordination løbeskoling Speed- (hurtighed) Afslutninger. Gruppetræning 4:4, 8:8, 10:6 Mål for afdelingen: Der arbejdes

Læs mere

Trænerguide del 1 Matematikleg Flex

Trænerguide del 1 Matematikleg Flex Trænerguide del 1 Matematikleg Flex www.mv-nordic.com 1 TRÆN MED MATEMATIKLEG FLEX Matematikleg Flex er et adaptivt øvelsesprogram, som træner de basale matematiske færdigheder så som opfattelse af antal,

Læs mere

SVØMME TEKNIK & INDIVIDUEL FYSIK MOVEMENTLAB.DK JACOB IVERSEN

SVØMME TEKNIK & INDIVIDUEL FYSIK MOVEMENTLAB.DK JACOB IVERSEN SVØMME TEKNIK & INDIVIDUEL FYSIK MOVEMENTLAB.DK JACOB IVERSEN JACOB IVERSEN UDDANNELSE -Træner -Fysioterapeut -Diploma Degree i Sports Fysioterapi & Performance, University of Bath, England (MSc stud.)

Læs mere

Mental Udviklingstrappe Modul 2

Mental Udviklingstrappe Modul 2 Mental Udviklingstrappe Modul 2 Dansk Atletik Forbund Aarhus 30.01.13 Mental udviklingstrappe Den generelle basis Modul 1. - Mental træning i atletik ca. 2½-3 timer. Introduktion til begrebet mental styrke,

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

Motorikken Niveau 4. Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund

Motorikken Niveau 4. Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle

Læs mere

DIF OG TEAM DANMARKS ELITETRÆNER UDDANNELSE

DIF OG TEAM DANMARKS ELITETRÆNER UDDANNELSE Idrættens Træner Akademi DIF OG TEAM DANMARKS ELITETRÆNER UDDANNELSE Bliv en bedre og mere målrettet træner. Lær at optimere dine idrætsudøveres præstation og få viden om, hvordan du udvikler elite- og

Læs mere

Motorikken Børnehaveklasse

Motorikken Børnehaveklasse Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle

Læs mere

1 COPYRIGHT MADS TÖMÖRKÈNYI PERFORMANCE DOKUMENTET MÅ IKKE KOPIERES ELLER VIDERESÆLGES UDEN TILLADELSE

1 COPYRIGHT MADS TÖMÖRKÈNYI PERFORMANCE DOKUMENTET MÅ IKKE KOPIERES ELLER VIDERESÆLGES UDEN TILLADELSE 1 HANDSTAND TUTORIAL AF MADS TÖMÖRKÈNYI 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 4 FORORD 5 INFO & INDHOLD 6 ESSENTIELT 7 v SKULDERMOBILITET 9 v STYRKE & STABILITET 10 v FALDTEKNIK 12 HANDSTAND PROGRAMMET 13 v STEP 1: OPVARMNING

Læs mere

Åbent Vand Inspirationsdag DGI Svømning. Styrk dig selv som svømmer og træner i åbent vand

Åbent Vand Inspirationsdag DGI Svømning. Styrk dig selv som svømmer og træner i åbent vand DGI Svømning Åbent Vand Inspirationsdag 2018 Styrk dig selv som svømmer og træner i åbent vand Lørdag d. 18. august kl. 10-16 ved Marselisborg Lystbådehavn 2 Vær med, når DGI åbner dørene til den første

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

Danmarks Brydeforbunds implementeringsplan for ATK 2014-2016

Danmarks Brydeforbunds implementeringsplan for ATK 2014-2016 Baggrund Dansk brydning er kendetegnet ved at være for resultatorienteret i præpubertet og pubertet i stedet for udviklingsorienteret. Der sker en for tidlig specialisering. Og dette ud fra meterlæreprincippet.

Læs mere

Motorikken 1. Klasse

Motorikken 1. Klasse Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle

Læs mere

Talentudviklingsplan for AIF Svømning

Talentudviklingsplan for AIF Svømning Talentudviklingsplan for AIF Svømning 1. Indledning Denne TalentUdviklingsPlan herefter kaldet TUP er udarbejdet i december 2009 af AIF Svømmeafdeling. Planen er en præcisering af de forskellige politikker

Læs mere

VINDER STRATEGIER DER FÅR DIN PRÆSTATION HELT I TOP

VINDER STRATEGIER DER FÅR DIN PRÆSTATION HELT I TOP 8 VINDER STRATEGIER DER FÅR DIN PRÆSTATION HELT I TOP HVAD SKAL DER TIL FOR AT TOPPRÆSTERE? Som sportsudøver er du sikkert så passioneret, at du bruger rigtig mange timer om ugen på at forbedre dig. Du

Læs mere

Læseplan for idræt Helsingør Privatskole

Læseplan for idræt Helsingør Privatskole Læseplan for idræt Helsingør Privatskole Læseplan for idræt: Idrætsundervisningen på Helsingør Privatskole foregår fra 0. klasse frem til 9. klasse, og er opdelt i 4 trinforløb. 1. trinforløb for 1. og

Læs mere