TRÆETS FÆLDNING. Ulf Jessen

Transkript

1 TRÆETS FÆLDNING Ulf Jessen

2 TRÆETS FÆLDNING Ulf Jessen Tegninger: Peter Rørbæk Hansen

3 Forord Denne bog henvender sig til kursister, eud-skovbrugerelever og studerende ved Skovskolen. Bogen vil også med udbytte kunne læses af andre, der er interesserede i træers fældning og oparbejdning. Tak til de mange, der under udarbejdelse af 4. udgave har givet forslag til rettelser og forbedringer. Særlig tak til min hjertekære kone, Linda Bruhn Jørgensen, der har gennemlæst manuskriptet. Forslag og kommentarer med henblik på næste udgave modtages med tak. Skovskolen, Februar 1998 Ulf Jessen 5. udgave er en ajourføring af 4. udgave. Dermed er bogens indhold bragt mere i overensstemmelse med den undervisning, der i dag finder sted omkring træers fældning og oparbejdning. Bogens layout er ikke ændret væsentligt. Tegningerne er fastholdt for at gøre fremstillingen så enkel og overskuelig som muligt. Enkelte nye tegninger er kommet til og andre er revideret. I afsnittet om nedtagning af hængere er foretaget ændringer, teksten om rullebukken er reduceret i omfang, og beskrivelsen af afgrening og brug af grenspade er fjernet. Til gengæld er tilføjet en kort omtale af hydrauliske kiler. Arbejdstilsynets bestemmelser er medtaget i fuldt omfang. Fig. 34, 42, 43, 59, 62, 63, 64, 65 og 75 er tegnet af Johannes Lund Rasmussen. Skov & Landskab Skovskolen Februar 2011 Ulf Jessen

4 Indhold 1 - Før fældningen... 1 Overvejelser 1 Personlig sikkerhed 1 Andres sikkerhed 2 Hensyn til træet, der fældes 2 Hensyn til andre træer 3 Klargøring af træet Generel fældeteori: Forhugget... 7 Funktion 7 Det skrå snit først 7 Fiberforløb 8 Forhuggets dybde 10 Stødhøjden 11 Bunden 12 Det skrå snit for dybt 13 Det vandrette snit for dybt 13 Forhuggets vinkel 14 Kontrol af forhuggets retning 15 Forhugsretning ved sidehæld 16 Opretning af forkert forhugsretning 17 Æselører Generel fældeteori: Fældesnittet...19 Fældesnittets placering 19 Dybden 20 Bagtå 21 Baghæng 22 Sidehæld 24 Sidevind 25 Nabokroners påvirkning 25 Kilens brug 26 Kilens brug 27 Hydrauliske hjælpemidler Motorsavens føring under fældningen: Forhugget...30 Små træer 30 Større træer Motorsavens føring under fældningen: Fældesnittet...33 Generelt 33 Vippemetoden 33 Mindre løvtræ 34

5 Metode 1: 34 Metode 2: 34 Mindre nåletræ 35 Store Træer 36 Hjertestik på store træer Træets fald...38 Generelt 38 Fældning ned på stød, forhøjninger og mindre stammedele Hængende træer...41 Nedtrækning 41 Neddrejning 42 Gode hjælpemidler 44 Håndspil 45 Traktoren 46 Farlige metoder 47 Arbejdstilsynets bestemmelser Afgrening...52 Løvtræ 52 Nåletræ 52 Arbejdshøjden ved afgrening punktsmetoden 53 Svepmetoden 56 Sikkerhedsregler Aflægning...58 Bånd og slange 58 Hele længder 59 Meget lange længder 59 Tømmer med råd 60 Standardlængder Afkortning...62 Hovedregel 62 Effekter uden spænding 62 Tykt træ 63 Tunge effekter 63 Særlig udførelse af tryksnit Kløvning...65 Rene emner 65 Knastede emner 65 Store Knuder 66 Hestekastanie og elm 66 Pæle 67

6 12 - Fældeteknik for træer, der skal flises...68 Baghæld i tæt bevoksning Vanskelige træer...70 Traktor- eller håndspil 70 Wirestroppen i træet 71 Ankertræet 72 Forhug og fældesnit 73 Indspilningen 74 Tegngivning 74 Elledninger 75 Afspærring 75 Dobbelt træk 76 Anvendelse af sidewire eller -spil 76 Den Firlingske metode 78 Tvegede træer Stormfald...80 Generelt 80 Træk- og trykspændinger 81 Træk- og tryksnittets udførelse 82 Svagt hæld 83 Stærkt hæld 84 Hængende træer 86 Roden vælter tilbage på plads 87 Farezone! 87 Roden bliver stående 89 Roden vælter fremad 91 Sidespændinger 92 Knækkede træer 93 Stort løvtræ 94 Fladefald Arbejdstilsynets bestemmelser Fældnings- og skovningsarbejde Oplæring Fældnings- og skovningsarbejde Almene bestemmelser Flugtveje Hjælpemidler til fældning i ønsket retning Alenearbejde Forbinding 99

7 Før fældningen Før fældningen Når du skal fælde et træ, gør du det på samme måde uanset træets størrelse: Du laver først forhug og derpå fældesnit. Forhug udelades dog ofte ved fældning af små træer, fx ved udrensning. En del af de betegnelser, der anvendes i bogen, kan ses på figuren Holdetræ (bagtå) 2. Holdetræ (fældekam) 3. Forhuggets skrå snit 4. Fældekærv 5. Forhug 6. Forhuggets vandrette snit 7. Fældesnit 8. Skæg 9. Tå (rodudløb) 10. Stød Overvejelser Inden fældningen skal du gøre dig en del overvejelser. 2 Personlig sikkerhed Påpasselighed og nøjagtighed er af største vigtighed for at opnå de bedste resultater med den mindste arbejdsindsats. Unøjagtighed og tilfældighed øger også faren for dit eget liv. Når træet begynder at falde, skal du gå skråt baglæns tilbage fra stødet væk fra faldretningen og se op. Ved store træer skal du gå helt op til m bort. På forhånd må kvas og lignende bag træet være ryddet af vejen, så der sikkert og nemt er to flugtveje at gå ad. 1

8 1 - Før fældningen På skrånende område beskadiges træet mindst, hvis du fælder op ad bakke. Af sikkerhedsmæssige grunde kan det dog være nødvendigt at fælde træet ned ad bakke. Træet tager mere skade, men du står i sikkerhed for træet - det vil ikke glide ned mod dig. Ved opskæring af træet er det imidlertid svært at vurdere, i hvilken retning de fritskårne stammedele eventuelt vil rulle. Derfor kan det være mere hensigtsmæssigt at fælde skråt til siden op ad bakke, eventuelt skråt nedad. Stil dig på skråningen over træet under opskæringen - det er det sikreste. husk flugtvej giv særlig agt i bakket terræn Andres sikkerhed Du må sikre dig, at ingen befinder sig inden for fareområdet. Fareområdet er mindst det område, hvor kronen kan nå i enhver retning. Dertil skal lægges det halve af træets længde, fordi grene fra kronen og andre træers kroner kan kastes yderligere et stykke. I områder, hvor der færdes publikum, skal man være ekstra opmærksom, inden fældningen gennemføres. Især langs med skovveje og større veje skal man være agtpågivende og foretage skiltning, evt. afspærring. Du bør være bekendt med, om der fx er tilrettelagt orienteringsløb eller militærøvelse i det område, hvor du skal arbejde. ingen andre inden for fareområdet husk eventuelt skiltning Hensyn til træet, der fældes Når større træer fældes, skades de ude i kronen. Falder kævledelen ned over forhindringer som friske stød og sten, er der risiko for knusninger i kævlen. Skaden på kævlen bliver større, jo længere ude den rammer forhindringen. Stød er ikke så hårde som sten. Om nødvendigt kan der fældes ned på et stød, såfremt dette står inden for en afstand af ca. 4 m fra træet. Der er også risiko for skader, når et faldende træ rammer en liggende kævle. Fældning ned over jordvolde og huller, hvor kronen når over på modsatte side, skal undgås. Det giver store spændinger i kævlen og kan resultere i knusninger og flækskader. 2

9 Før fældningen - 1 Et større tveget træ skal fældes, så begge lår rammer jorden samtidig. Rammer træet jorden med det ene lår først, forøges risikoen for, at stammen flækker. 3 4 Spidstveger flækker lettere end buksetveger. Spidstvege Buksetvege pas på stød, sten og tveger Hensyn til andre træer Ved gennemhugninger i en sluttet bevoksning skal der tages meget hensyn til de træer, der ikke skal fældes. Fældeskader på disse medfører værditab. En præcis og sikker faldretning skal sikre mod dette. I nåletræbevoksninger med stort stamtal, hvor der aflægges tømmer i fuld længde, er faldretningen særdeles vigtig. Traktorføreren skal have mulighed for at slæbe det helt op til 25 m lange tømmer ud, uden at give de stående træer slæbeskader. Det kan være særdeles vanskeligt at foretage en gennemhugning i tømmer uden at skade de blivende træer, og samtidig give traktorføreren gode muligheder for at slæbe de lange tømmerstykker ud uden slæbeskader. I de senere år er det blevet almindeligt at aflægge korttømmer, der køres ud med krankøretøj. Det giver bedre muligheder for at undgå slæbeskader. Der skal tages hensyn til blivende træer og traktorførerens ønske om gode faldretninger. Træet skal kunne slæbes ud uden at de blivende træer bliver beskadiget. I granbevoksninger er der et stort stamtal, og hensyn til udslæbning er særlig vigtigt. 3

10 1 - Før fældningen Øvrige hensyn Sten- og jorddiger er vigtige levesteder for vilde dyr og planter og har historisk interesse. Inden for de sidste hundrede år er ca. 70% af vore diger forsvundet. Registrerede stenog jorddiger er derfor fredede. Sten- og jorddiger tager skade, når et træ fældes ned over dem. Skadevirkningen øges ved den efterfølgende udkørsel af effekter. Du skal undgå at fælde ud i bløde, vandrige områder. Det er svært for traktorføreren at få fat i effekterne. Højryggede agre, gravhøje og stendysser er eksempler på fredede fortidsminder. De er ikke altid synlige i terrænet og kan være jorddækkede. Du må ikke ændre deres tilstand, dvs. indhold og overflade må ikke beskadiges. Fældning af bevoksning på fortidsminder anses dog ikke som en ændring af fortidsmindets tilstand. Dette kan derfor normalt ske uden tilladelse. Tag hensyn til særligt smukke træer. De er en pryd for publikum og kan måske spares. Enkelte træer eller flere træer kan være fredet ved tinglyst deklaration. Træer omtalt i bevarende lokalplaner må ikke fældes. Se inden fældning efter eventuelle rovfuglereder. Træer med sådanne reder bør også skånes. Når træer fældes ud over grøfter, skal grenene fjernes, så grøften fortsætter med effektivt at lede vand væk. Træets hæld skal vurderes. Især nær bygninger, elledninger eller kulturer kan der blive tale om anvendelse af spil eller topkapning. tag hensyn til traktorføreren pas på diger, højryggede agre, gravhøje, stendysser, særlige træer, rovfuglereder og grøfter 4

11 Før fældningen - 1 Klargøring af træet Mange yngre træer og grantræer har grene ned til jorden. Disse skal inden selve fældningen fjernes til og med skulderhøjde. De tre tegninger nedenfor viser, hvordan dette gøres. 5.1 Saven føres, med kroppen uden for savens kasteretning og skuldrene parallelle med sværdet. Ved kast vil sværdet da slå ud i luften foran kroppen i stedet for at forårsage ulykker ved at ramme ansigt eller krop. 5.2 I videst muligt omfang skal stammen være mellem krop og sav, undtagen når man afskærer grene for at nå ind til stammen. Saven må ikke være højere oppe end skulderhøjde. 5

12 1 - Før fældningen 5.3 Du skal være opmærksom på at begynde det mest fornuftige sted og kun gå rundt én gang. Alt for ofte tabes der tid ved at gå halvanden til to gange rundt. Begynd og slut dér, hvor man skal stå for at skære forhug, dvs. på træets højre side i forhold til dets faldretning. Efter opstamning sikrer du dig, at der er en tilstrækkelig god flugtvej. Hvis du er i tvivl om træets sund hed og dermed dets styrke i fældekammen, kan du prøve at banke på træet. Det kan afsløre eventuelle hulheder. Se opmærksomt på spånerne fra saven, når du begynder. Misfarvninger afslører råd. opstamning til og med skulderhøjde skuldre parallelle med sværdet stammen mellem krop og sav sørg for en flugtvej 6

13 Generel fældeteori: Forhugget Generel fældeteori: Forhugget Den almindelige fældning begynder med udførelse af et forhug. Forhugget består af et skråt snit og et vandret snit. Bunden af forhugget er den linie, der dannes, hvor det to snit mødes. Derefter foretages et fældesnit, så der til sidst er en fældekam tilbage. Fældekammen skal under faldet styre træet i den retning, som forhugget angiver. Forhug og fældesnit skal - for at give den sikreste fældning - udføres efter bestemte regler, som gennemgås nedenfor. Funktion Forhuggets vigtigste funktion er at bestemme træets faldretning. På lodrette træer uden skæve kroner skal det pege vinkelret mod den ønskede placering på jorden. 6 Sidehæld og skæv kroneudvikling medfører, at forhuggets retning må drejes et passende antal grader. Det kræver en del øvelse at kunne vurdere rigtigt. forhugget skal normalt pege vinkelret mod det sted, hvor træet skal ligge Det skrå snit først Ved udskæring af forhug må det anbefales at starte med det skrå snit. Man kan gennem dette se, når sværdet under den efterfølgende skæring af det vandrette snit når bunden af det skrå snit. Derved får man de bedste muligheder for at sikre sig, at saven ikke saver for langt ind i det ved, der senere skal blive fældekammen. Før motorsavens tid blev forhugget typisk lavet med skovsav og økse. Først blev det vandrette snit savet, derefter blev det skrå snit savet eller hugget med økse. Fremgangsmåden blev fortsat, da motorsaven blev almindelig i brug. Enkelte ældre skovarbejdere anvender stadig den fremgangsmåde. Påfaldende er en svensk undersøgelse (Säkrare Trädfallning, Persson og Persson, 1984) foretaget i to len blandt 999 skovarbejdere, hvoraf de 403 begyndte med det vandrette snit. De skovarbejdere, der begyndte forhugsudskæring med det vandrette snit, havde dobbelt så stor chance for at lave noget 7

14 2 - Generel fældeteori: Forhugget forkert i det efterfølgende fældearbejde. Det skrå eller vandrette snit gik for dybt, forhugget var utilstrækkeligt eller fældekammen var gennemsavet. Det var også hos den gruppe af skovarbejdere, at usikre og forbudte metoder blev taget i brug under nedtagning af hængere. Undersøgelsen konkluderer: Et rigtigt udført forhug giver den sikreste fældning. Når du laver et forhug, skal du altid begynde med det skrå snit. skær det skrå snit først, når du laver forhug Fiberforløb I den egentlige stamme løber fibrene lodret. Ved roden, hvor tæerne begynder, følger fibrene tæernes forløb og bliver mere skrå. Sådanne områder med skrå fibre er mindre velegnede til holdetræ (såvel fældekam som bagtå), da styrken er betydelig mindre. 7 Fældekam 1 og 2 er afsat i en side af træet, der ikke har tåudløb, og opfylder kravet om stærkest muligt ved. Fældekam 2 er meget kort, hvorfor den længere kam 1 med bedre sidestyr må foretrækkes. Stærke fibre i fældekammen Fældekam 4 placeret i en tå med skrå fibre er sandsynligvis lang nok. Men fældekam 3 må foretrækkes på grund af sin placering nærmere træets centrum. Her er fiberforløbet mere lodret. 8 Svage fibre i fældekammen 8

15 Generel fældeteori: Forhugget Det kræver øvelse før fældning at vurdere graden og mængden af skråtløbende ved. Efter fældning ses det let på stødet. Figuren sammenligner udseendet på to stød. Det første har en fældekam med meget skråtløbende ved (2) og følgelig nedsat styrke. Det indeholder kun lidt stærkt ved (1). Det andet stød indeholder udelukkende lodret ved og har størst mulig styrke. 10 Højdeforskellen mellem forhug og fældesnit har betydning, især når fældekammen indeholder skråt fiberforløb. Øverst et stød med højt placeret fældesnit i forhold til forhuggets bund. Det får en stor del svagt ved (2). Nederst det samme stød med mindre højdeforskel mellem forhugsbund og fældesnit. Det får en mindre del svagt ved (2). skrå fibre er svagt ved der findes mest skrå fibre i rodudløbene stor højdeforskel mellem fældesnit og forhug øger den uheldige virkning af skråt fiberforløb 9

16 2 - Generel fældeteori: Forhugget Forhuggets dybde Forhugget viser den retning, som træet skal falde. Forhuggets bund danner en linie, der kan sammenlignes med et hængsel, som styrer træet under faldet mod jorden. 11 Forholdet mellem forhuggets bredde og stammens diameter er afgørende for forhuggets dybde. På langt de fleste træer skal forhugsbredden udgøre ca. 2/3 af stammediameteren. Det gælder træer med frisk ved, uden eller med få rodudløb, og træer, der står lodret uden ensidigt kronehæng. Da træets krone skal kunne falde gennem de andre træers kroner uden alt for store påvirkninger, skal der være vindstille eller kun lidt vind under fældningen. På stammer med en flad side uden rodudløb i forhuggets side, opnås forhugsbredden ved en meget lille dybde. Det kan give problemer. En forholdsvis stor del af den kommende fældekam udgøres da af ungt splintved med meget stor brudstyrke. I stedet for at bøje sig under faldet og styre træet, flækkes fældekammen ud af stammen som en skal, der kan gå en halv til en hel meter op i træet. Du undgår disse flækskader ved at foretage hjertestik (se side 37), lave skrå snit (se side 18), sørge for at fældekammen bliver meget smal eller ved at lave lidt dybere forhug. Du kan med fordel kombinere flere af de nævnte metoder. Dybere forhug er nødvendige i følgende tilfælde: - store rodudløb - sidehæng - skæv kroneudvikling - mistanke om tørt eller råddent ved - let blæst I disse tilfælde skal forhuggets bredde være 2/3-3/4 af stammens diameter. Forhugsdybde helt ind til marven er nødvendigt i følgende tilfælde: - stærkt sidehæng - vanskelige træer, der kræver indtrækning (se side 73) - træer, der har et ufravigeligt krav om en bestemt faldretning I disse tilfælde svarer forhugsbredden til træets diameter. Tidligere i håndsavenes tid lærte man, at forhugget bør gå ind til marven, altså ind til midten af træet. Dengang var man nødt til at bruge dybe forhug og sidehug for bedst muligt at sikre sig mod flækskader, især på træer med forhæng. Med motorsav er det muligt at anvende bagtå (se side 21) og således sikre sig mod flækskader. 10

17 Generel fældeteori: Forhugget - 2 Der er mange fordele ved at anvende et forhug, der ikke er for dybt: - Mængden af fibre, der skal overskæres to gange, bliver mindre. Det er derfor hurtigere at udskære et lille forhug. - Det er lettere senere at ændre forhugsretningen, hvis den første udskæring viser sig at være forkert. - Det er lettere hurtigt at få den rigtige retning med det lille forhug. - Vedtabet bliver mindre. Kævlens længde reduceres sædvanligvis med det halve forhug. - Lille forhug giver dybere fældesnit. Fældejern og kiler får tilsvarende mere magt. på almindelige træer skal forhugget have en dybde, så forhugsbredden er ca. 2/3 af træets diameter lidt sværere træer skal have en forhugsdybde, så forhugsbredden er mellem 2/3 og 3/4 af stammens diameter vanskelige træer skal ofte have forhugsbredder svarende til diameteren pas på med helt små forhug; der flækker let en skal af stammen Stødhøjden Forhugget udskæres i en pas sen de højde, så fældesnittet kan foretages 1-3 cm over forhuggets vandrette snit og holdes lige under rodudløbenes halve højde. Ved høje rodudløb er det nødvendigt at gå længere ned af hensyn til udslæbningen. Reglen betyder normalt lavere stød på eg og lærk end på bøg og ask, der gennemgående har større rodudløb. I de tilfælde, hvor der stilles krav om særlig styrke til veddet i fældekammen, skal stødhøjden være højere. Derved undgås skråt fiberforløb i fældekammen. 12 rodudløbenes halve højde god stødhøjde for højt stød stødhøjden skal være under halvdelen af rodudløbenes højde 11

18 2 - Generel fældeteori: Forhugget Bunden Det er vigtigt, at forhuggets bund følger en ret linie eller buer lidt ind mod træets midte. Punkterne A og B skal med andre ord være på linie med den øvrige del af forhuggets bund eller være de to forreste punkter. Hvis forhuggets bund danner en bue fremad i faldretningen, fås et utal af uforudsigelige faldretninger. Træets fald vil i højere grad være bestemt af tilfældigheder som sidehæld, kronens påvirkning af nabokroner og uregelmæssigheder i veddets styrke i fældekammen. Hvis du er i tvivl, om pkt. A og B ligger forrest i faldretningen eller på linie, skærer du forsigtigt med spidsen af sværdet i bunden af forhugget, så det får udseende som fig. 13 b). 13 a) rigtig b) rigtig c) forkert forhuggets bund skal være ret eller bue svagt ind efter på midten 12

19 Generel fældeteori: Forhugget - 2 Det skrå snit for dybt Hvem kender ikke problemet, hvor det skrå eller det vandrette snit er skåret for dybt? Fejlen kan kun rettes ved at lave et nyt skråt eller vandret snit, eventuelt begge dele. Det betyder et uønsket større forhug, men det er at foretrække. Hvis det skrå snit går for dybt, er der fare for flæk og hyppigt også fiberudtræk i kævlen. Flækfaren opstår som vist på fig. 14. Den vandret markerede del af stammen forhindres af stødet (skrå markering) i at følge den øvrige del af kævlen (lodret skravering) i faldet. Hvis det skrå snit går helt eller delvis gennem fældekammen, bliver styringen af træet usikker. 14 Drejeakse Drejeakse træet kan flække, hvis det skrå snit går for dybt træet mister styringen, hvis det skrå snit har skåret hele fældekammen væk Det vandrette snit for dybt Når det vandrette snit er for dybt, mister træet styringen og falder efter tyngden i kronen og nabokroners påvirkning. Det kan således være meget farligt at lave det vandrette snit for dybt. Faren for flæk i kævlen er mindre, end hvis det skrå snit er for dybt. På et meget tidligt tidspunkt i faldet trækkes fældekammen fra hinanden, hvilket giver skadeligt fiberudtræk op i stammen. 15 Drejeakse træet mister tidligt styringen, hvis det vandrette snit er skåret for dybt 13

20 2 - Generel fældeteori: Forhugget Forhuggets vinkel Forhuggets vinkel har stor betydning. Hvis vinkelen er for lille, flækker kævlen. Jo længere træet kan falde, inden forhuggets skrå og vandrette snit når sammen, desto mere vil fældekammen blive knust. Risikoen for flæk vil være til svarende min dre. Fældeteknisk set skal forhugsvinkelen derfor være størst mulig. Herover for står kravet om mindst muligt træspild. Forhugsvinkelen skal være ca. 45 grader for de fleste træarter. Den bør ikke være under 30, så øges risikoen for flæk. Den må gerne være over 45, hvis du kan acceptere det forøgede træspild. (stammens længde framåles ved opmåling til salg halvdelen af forhugget (det skrå snit)). Ask er en særdeles sej og bøjelig træart, der let flækker. Træet skal i faldet nå langt mod jorden, inden forhuggets to sider når sammen. Derved knuses fældekammen mest muligt. Vinkelen bør være mindst 45 - gerne mere. Selv da kan ask flække og det kan være nødvendigt også at foretage hjertestik (side 36) og sidesnit (som ved æselører - side 18) for bedst muligt at sikre sig mod flæk. Yngre nåletræ opmålt i rummetre til cellulosetræ framåles ikke halvdelen af det skrå snit. Her anvendes forhugsvinkler helt op til 75 til 80, hvilket er fældeteknisk lettere. Fremgangsmåden er beskrevet i fig. 44 og 45. Hvis det på stærkt skrånende terræn er nødvendigt at fælde nedad, skal forhugsvinkelen være større. 16 ca for ask forhugsvinkelen skal være ca. 45 o på ask skal vinkelen være større, mellem o på 3 meter træ og lignende må forhugsvinkelen gerne være større 14

21 Generel fældeteori: Forhugget - 2 Kontrol af forhuggets retning Når forhugget er skåret, kontrollerer man, at det har den rigtige retning, så træet falder som beregnet. Tegningen viser 3 meget anvendte metoder. Hvis du er øvet, kan du sigte hen over motorsavens forreste håndtag, en påsat skinne eller en malet streg under skæring af det skrå snit. Se træet til højre. 17 kontroller forhugsretningen hvis du er usikker, anvendes hjælpemidler, fx fældejernet el. lign. hvis du er øvet, bruger du save 15

22 2 - Generel fældeteori: Forhugget Forhugsretning ved sidehæld Forhugget (dvs. sigtepinden) skal ved lodrette, bagud- og fremadhængende træer pege direkte mod det sted, hvor træet skal falde. 18 Ved træer med sidehæld må man først bedømme sidehældets størrelse, dvs. afstanden mellem træets fod og en tænkt lodlinie fra kronens midte. lodlinie for kronens tyngdepunkt Sidehældet kan fx være til venstre i forhold til faldretningen. Hvis afstanden mellem lodlinien og træets fod i denne situation er to meter, må forhugget anlægges, som om man ville placere kronen to meter til højre for den ønskede faldretning. I praksis vil det sige, at sigteretningen skal være to meter til højre for kronens ønskede placering på jorden. Dette gælder, hvor fældekammen holder under hele træets fald, som det kan forekomme ved gran og ungt løvtræ. forhuggets retning 2 m ønsket faldretning Ved større og ældre træer er det mest almindeligt, at fældekammen slipper sit tag i træet, inden det når jorden. Fra dét øjeblik vil et træ med sidehæng falde udelukkende efter sin tyngde. Forhuggets sigteretning må derfor drejes yderligere for at få kronen til at falde på det ønskede sted. En nogenlunde sikker bedømmelse af denne ekstra afstand opnås kun ved øvelse og erfaring. x m 2 m afhængig af fældekammens brydetidspunkt hvis fældekammen holder ved sidehæld, skal forhugget drejes svarende til sidehældets størrelse hvis fældekammen knækker, før træet når jorden, skal forhugget drejes yderligere et stykke 16

23 Generel fældeteori: Forhugget - 2 Opretning af forkert forhugsretning 19 Hvis et forhug viser sig at have en forkert retning, må retningen ændres ved at udskære et nyt forhug. Det ny forhug vil normalt være dybere. Den stiplede linie viser en retning, der var forkert, og et nyt må laves for at få retningen efter pilen. 20 På lodrette træer uden fældemæssige vanskeligheder kan opretningen ske som vist. Du skal være opmærksom på, at fældekammen ikke blot bliver kortere, men også svagere i højre side, hvor det stærkere splintved mangler. Uventet sidevind eller fejlvurderet sidehæng kan medføre, at træet falder i en forkert retning. 21 Pas på ikke at gøre som vist på tegningen, hvor træet i værste fald kan vippe om det med X markerede punkt. Det giver en usikker faldretning. Se også side 12. hvis du ændrer et forhug til en anden retning, vil det normalt blive dybere hvis du ændrer forhuggets retning, må forhugsbunden ikke bue fremad i træets faldretning 17

24 2 - Generel fældeteori: Forhugget Æselører 22 Hvis et træ har fremadvendt bark i fældekammens sider, er der risiko for æselører. Dette er uønsket i værdifuldt træ som kævler og tømmer. 23 Fremadvendt bark er bark, der peger frem i faldretningen i forhold til fældekammens længderetning. Fældekam 1 har fremadvendt bark i højre side og bagudvendt bark i venstre side, set i træets faldretning. Fældekam 2 har sidevendt bark i højre side. I venstre side er der fremadvendt bark. 24 For at undgå æselører, skal du lave et skråt snit, sidesnittet eller æseløresnittet. Æseløresnittet laves kun, hvis fældekammens bark er fremadvendt. Barken og det yderste splintlag i fældekammen skæres over i en dybde af 3-5 cm. Pas på ikke at skære for langt ind - noget af fældekammens styrke og sidestyr forsvinder. Snittet laves bedst umiddelbart efter forhugget. 25 Det viste stød har bagudvendt bark ved 1) og fremadvendt bark ved 2). Æseløresnittet anvendes kun i siden med fremadvendt bark. Bemærk, at fremadvendt bark ikke er det samme som skråt fiberforløb. Skråt fiberforløb er omtalt side 8 og 9. husk det skrå snit når der er fremadvendt bark 18

25 Generel fældeteori: Fældesnittet Generel fældeteori: Fældesnittet I det foregående afsnit er forhugget beskrevet. Efter forhugget udføres et fældesnit. Fældesnittet skal udføres korrekt for at give en rigtig og sikker fældning. Fældesnittets placering Fældesnittet skal lægges lavere end rodudløbenes halve højde, og det skal placeres 1-3 cm over forhuggets vandrette snit. Det letter kilearbejdet, og fiberudtrækket sker ned i stødet, hvor det ingen skade gør. Fældesnittet skal være lige højt over forhugget i begge sider. Så bliver fældekammens styrke mest ensartet cm Fældesnit i plan med forhuggets vandrette snit giver som regel fiberudtræk både op i stammen og ned i stødet. Et sådant fældesnit vanskeliggør arbejdet med kiler. 27 Fældesnit under forhuggets vandrette snit giver fiberudtræk op i kævlen. 28 Det har også sikkerhedsmæssig betydning med et rigtigt placeret fældesnit. Ved fældning op ad bakke vil et højere liggende fældesnit i forhold til forhugget betyde, at træet vanskeligere kan glide af stødet

26 3 - Generel fældeteori: Fældesnittet 30 Ved utilsigtet påfældning mod et stående træ kan et lavt fældesnit medføre fare for dig, idet der opstår store bagudvendte kræfter, som får træet til at glide baglæns. fældesnittet skal være 1-3 cm over forhugsbunden for lavt placeret fældesnit giver udtræk op i kævlen for lavt placeret fældesnit giver større risiko for ulykker, hvis et andet træ rammes Dybden Fældesnittet føres så langt mod forhugget, og parallelt med dette, at der bliver en 2-5 cm tyk fældekam tilbage. Fældekammens tykkelse afhænger af træets størrelse - jo større træ, des tykkere fældekam. Under specielle forhold gøres fældekammen tykkere, helt op til cm. Det gælder for store træer med tydeligt baghæng, eller træer med skråtløbende fibre eller råd. Fældekammen skal have parallelle sider. Enkelte undtagelser omtales side 24 og 25. Især skal du passe på, at fældekammen i midten ikke bliver tykkere bagtil eller danner en trekant. Det giver ekstra kilearbejde og medfører fare for udtræk i kævlen. Hvis du er i tvivl, skal du skære ekstra langt frem med sværdspidsen som vist på figur 31b. 31 a) rigtig b) rigtig c) forkert en trekant bagud i fældekammen giver mere kilearbejde og udtræk op i kævlen 20

27 Generel fældeteori: Fældesnittet - 3 Bagtå Bagtåen udgøres af den bageste del af fældesnittet og skæres til sidst. Bagtå anvendes, når træet har forhæng, når du er i tvivl om den naturlige faldretning og i blæsevejr. 32 Figuren viser to typer af bagtæer: Bagtå a i et rodudløb med skråtløbende fibre og ikke så stærk som bagtå b, der indeholder lodret fiberforløb. Bemærk, at Arbejdstilsynet i blæsevejr kræver brug af bagtå på træer tykkere end ca. 25 cm i brysthøjde. Hvis træet har forhæng, og du undlader at bruge bagtå, når du ikke at fuldføre fældesnittet, før træet begynder at "gå". Den for tykke fældekam vil ikke bøje (bryde) for at følge med toppen, som bliver tungere og tungere. Til sidst flækker stammen, nogle gange op til cm s højde, andre gange langt op i toppen. Det er meget farligt. Brugen af bagtå sikrer, at du stille og roligt kan skære så meget af fældesnittet, at du får den ønskede fældekamsbredde på 2-5 cm. Brugen af bagtå giver altså en sikrere skovning. Ingen træer "går" i utide grundet et uventet vindstød eller et undervurderet forhæng. 33 svag bagtå Åh nej, jeg glemte at bruge bagtå! stærk bagtå Når bagtåen som det sidste skal skæres, må man undgå at stå lige bag den. Den kan pludselig give efter og trække en stor del af de underjordiske rodudløb med op. Stå ved siden af og skær bagtåen bag fra og frem mod fældekammen. brug bagtå ved forhæng, ved tvivl om faldretning og i blæsevejr når træet er over ca. 25 cm i brysthøjde, forlanger Arbejdstilsynet brug af bagtå i blæsevejr 21

28 3 - Generel fældeteori: Fældesnittet Baghæng Foretages fældesnittet uden videre på et træ med baghæng, vil man ikke nå langt, før træet klemmer på sværdet, så saven sidder urokkeligt fast. Træet har sat sig. Det modvirkes ved i god tid at slå en kile ind i savsporet, så det holdes åbent. Ved mindre træer anbefales det at bruge bagtå i stedet for kiler, da risikoen for at skære i kilen bliver for stor. Bagtåen sikrer, at man i ro og mag kan gøre fældesnittet færdigt, hvorefter der indbankes en eller flere kiler, inden bagtåen skæres. Det har en god virkning at slå kilen hårdt ind. Det medfører et igangsættende ryk i træets krone i faldretningen umiddelbart efter bagtåens overskæring. Træer med baghæng kan være så tynde, at der ikke er plads til at lave en bagtå, der kan holde savsporet åbent. I sådanne tilfælde anvendes kile eller fældejern på en særlig måde for at undgå at ramme det med sværdet. Det gælder fx ved stiksporskovninger, hvor randtræer ønskes væltet ind i stykket for at undgå oprydningsarbejde på veje og lignende. Der er vist to forskellige metoder til fældning af sådanne træer. Til træer med lettere baghæng anvendes fældejern. Til træer med større baghæng anvendes kiler. For begge fremgangsmåder gælder, at den sidste del af fældeskæringen skal foretages lidt over eller under fældejern eller kile. Derved formindskes risikoen for at skære i fældejern eller kile Hvis man skærer skråt neden for fældejernet som vist på figuren sikrer man sig yderligere mod at ramme fældejernet. Fremgangsmåden med fældejernet er særlig velegnet på nåletræer eller tilsvarende træer, der ikke kræver mere hjælp end et fældejern. Metoden kaldes "fældning med brug af falsk bagtå". 22

29 Generel fældeteori: Fældesnittet Fremgangsmåden med anvendelse af kile er velegnet i løvtræ med kraftigere baghæng. brug kiler eller fældejern på træer med baghæng husk de særlige metoder til små træer med baghæng 23

30 3 - Generel fældeteori: Fældesnittet Sidehæld Normalt skal fældekammen være lige bred. En undtagelse udgør træer med sidehæld i forhold til faldretningen. Her skal fældekammen være bredere i træksiden, dvs. modsat hældet. Breddeforskellens størrelse afhænger især af hældets størrelse, kronens udvikling, træets højde samt styrken af veddet i fældekammen. I særlige tilfælde kan forskellen blive helt op til cm. Ved betydende hæld skal man altid begynde fældeskæring i tryksiden, dvs. siden med hæld. Begynder man i træksiden, kan saven sætte sig urokkeligt fast. Det sker, hvis man er så uheldig at skære for meget væk af fældekammen, når man under fældeskæringen når rundt til tryksiden. Under faldet brækker den brede side af fældekammen lidt senere end den smalle side. Træet vil derfor på trods af sit sidehæng have bedre mulighed for at falde præcis i den retning, forhugget angiver. Ofte ser man, at en forkert faldretning tilrettes ved at give fældekammen en uens bredde i stedet for at ændre forhugsretningen. Ideen er, at træet trækker lidt til den side, hvor kammen er bredest. Denne metode kan ikke anbefales. Faldretningen bliver usikker og upræcis. 36 ønsket faldretning begynd fældeskæring i trykside eller læside hæld eller læside begynd fældeskæring i tryksiden ved betydende sidehæld fældekammen skal være bredest i træksiden anbring kile eller fældejern i tryksiden 24

31 Generel fældeteori: Fældesnittet - 3 Sidevind Ved sidevind af en vis styrke anvendes samme metode som ved sidehæld, se figur 37. Fældekammen skal være bredere i vindsiden, og fældesnittet skal påbegyndes i læsiden. Sidevindens betydning er stigende ved store og især høje træer, og man kan komme i den situation, at fældning er uforsvarlig. fældekammen skal være bredest i vindsiden Nabokroners påvirkning Undertiden kan det ikke undgås, at faldende træer må tæt forbi nabotræers kroner, der kan slå træet ud af den planlagte faldretning. Fældekammens ene side bliver revet fra hinanden i den side, hvor nabotræet står. Det modvirkes til en vis grad ved at lade fældekammen være bredere i denne side. 37 fældekammen skal være bredest i den side, der påvirkes mest 25

32 3 - Generel fældeteori: Fældesnittet 38 Kilens brug Kilen eller fældejernet skal anvendes i alle tilfælde, hvor der ikke er tale om tydeligt og sikkert forhæng. Den anbringes så langt tilbage i fældesnittet som muligt for at give den største virkning. På tegningen ser du kilens virkning ved forskellige fældesnitdybder svarende til forskellige kileplaceringer. I begge tilfælde for synes kilen med den samme kraft fra skovhammeren, der er angivet som to lige store vandrette pile. Ved a) har kilen en lille arm lig fældesnittets dybde og tilsvarende lille kraft. Ved tilstrækkelig stor kraft fra kilen (lang, tynd pil) vil træets krone flytte sig i større ryk ved hvert slag. Ved b) har kilen en stor arm og stor kraft. Kronen flytter sig mindre, men sikkert for hvert slag (kort, tyk pil). Man kan sammenligne med den situation, at en tung genstand flyttes eller rokkes med henholdsvis en kort eller lang stang. Tilsvarende betydning har kilens form. Den korte kile med en stor ægvinkel svarer til den korte stang (= kort fældesnit), og den lange kile med en lille ægvinkel svarer til den lange stang (= dybt fældesnit). Med andre ord: den lange kile bider bedre. 26

33 Generel fældeteori: Fældesnittet - 3 Kilens brug Ved sidehæng slås en kile ind i hængets side, så snart fældesnittet, som påbegyndes i samme side, er stort nok. Derved rejses træet lidt mod sidehænget. Risikoen for, at sværdet fastklemmes, bliver mindre. For at kilen lettere skal bide sig fast, anvendes i begyndelsen små lette slag. Begynder man straks med hårde slag, springer kilen hyppigt ud af savsporet. Når en kile slås i fældesnittet, bevæger træets krone sig lidt frem og tilbage. For at få den største effekt slår man på kilen, hver gang kronen bevæger sig fremad. Anvendes mere end én kile, skal der slås skiftevis på dem. Kilen skal længst muligt tilbage i fældesnittet for at give størst effekt. Det bliver ofte under det bageste rodudløb. Husk at afskære den yderste spids. Ellers flækker tåen op, og det meste af kilevirkningen udebliver. Skær lidt væk under kilen, så er den nemmere at ramme. 39 Kilejern er jernplader på ca. 12 x 8 x 1 cm. De er et godt supplement til kilerne, da de er lettere og billigere. De er særdeles anvendelige, især hvis der er for få kiler, eller disse kun har én størrelse. 40 Alle, der har prøvet at skove, kender den situation, hvor man lige mangler den sidste kile eller kilejern, før træet vil "gå". Man kan da bruge en skive af rundtræ med passende diameter som ekstra kilejern. Det er vigtigt for styrken, at rundtræet er skåret af et træ eller en gren med passende diameter, så der er bark hele vejen rundt. Det er svært at sige noget generelt om det nødvendige antal kiler til en skovning. 2-3 kiler og et par kilejern er normalt tilstrækkeligt. En spand eller åbentstående taske, hvor skovhammeren også kan stå, er velegnet til transporten fra træ til træ. En sæk, hvor man skal føle sig frem efter hver enkelt kile, kan ikke anbefales. 27

34 3 - Generel fældeteori: Fældesnittet Kiler med udseende som a) er farlige at bruge. Under brug kan med stor kraft løsrives stålsplinter, som kan trænge ind i legemet. Kilen kan gøres anvendelig efter afretning på en grov smergelsten eller ved hjælp af en vinkelsliber. Det samme gælder for skovhammeren. 41 a b Aluminiumskiler er blevet almindelige og må anbefales. De vejer ikke ret meget. Eventuelle splinter har ikke den samme kraft. Hydrauliske hjælpemidler Inden for de senere år er anvendelsen af hydrauliske kiler/hjælpemidler, som helt eller delvis kan erstatte de almindeligt kendte kiler, blevet mere udbredt. I Tyskland, Østrig og Schweiz har de vundet en vis udbredelse især i områder med kuperet terræn. Det kan være svært at slå med hammer på kiler, der er placeret sådan, at der skal slås i hoftehøjde. 42 En almindelig kile vurderes til alt efter form og træart at kunne løfte mellem 1-3 tons, inden den begynder at trykke sig op i stammen og ned i stødet. Det sker især, hvis træet har en vis størrelse og tilmed lidt baghæng. Det kræver mange slag med hammeren. Hvis der kræves endnu mere tryk, kan man supplere med flere kiler ved siden af hinanden og efterhånden også ved at stable flere kiler oven på hinanden.i en almindelig gennemhugning/afdrift i større løvtræ anbefales det at efterlade de få træer med mere eller mindre baghæng til en slutrunde, hvor man medtager et hydraulisk hjælpemiddel. 28

35 Generel fældeteori: Fældesnittet - 3 Her ville en hydraulisk kile, som fx den schweiziske udgave, kunne erstatte en del af kilerne og det tunge slåarbejde med hammeren. Kilen har en teoretisk løfteevne på 27 tons, men løfte næppe mere end ca i praksis. Den maksimale løftehøjde er 6 cm En amerikansk/canadisk udgave som en hydraulisk donkraft med bevægelig topplade på stemplet har en løftehøjde på 12 cm og trykevne på tons Hvis du vil vide mere om brug og beregninger ved anvendelse af hydrauliske kiler, kan du se i Skov & Landskabs videntjeneste: Fældning med hydrauliske hjælpemidler, nummer , aug brug kiler, hvor der er tvivl om naturlig faldretning brug kiler ved baghæng brug kiler, hvor der er vind brug kiler, hvor der er sidehæng brug kiler, hvor der er sidehæng kiler skal afrettes med jævne mellemrum 29

36 4 - Motorsavens føring under fældningen: Forhugget 4 - Motorsavens føring under fældningen: Forhugget Som tidligere omtalt begynder man med det skrå snit. Små træer Skal træet falde særdeles præcist, bør forhuggets bund markeres med to mærker. De bestemmes ved hjælp af en sigtepind e. lign. (side 15). Under skæringen sigter du ned over sværdet, så dette og mærkerne er på linie. 44 Mærkerne giver størst mulig nøjagtighed, men metoden er langsom og besværlig. Skal du fælde mange træer dagligt, kan savens forreste håndtag benyttes som et hurtigt sigtemiddel. Hvis håndtaget har en skæv form, er det dog mindre velegnet. I stedet kan du benytte kanten af lydpotten, eller du maler selv en streg på motorsavskroppen vinkelret på sværdet. Savføreren placerer sig lige bag saven - mens han eventuelt støtter sig op ad stammen - og sigter hen over håndtaget. Saven holdes vandret i en passende skrå vinkel og flyttes, indtil sigtemidlet peger mod det sted, hvor træet ønskes lagt ned. 45 Når retningen er rigtig, skæres et passende skråt snit, alt imens du bibeholder retningen ved at lade blikket glide henover håndtaget mod målet. Bemærk fældejernet, der især på snedækket jord bør stikkes ned i jorden, så det står op. Så undgår du at lede efter det i sneen. 30

37 Motorsavens føring under fældningen: Forhugget Uden at ændre fodstilling fortsætter du med forhuggets vandrette snit. Dette er færdigt, når de to savspor mødes. Det kontrolleres bedst ved at se ned i det skrå snit under skæringen. marker forhuggets bund, hvis du er usikker eller der kræves stor nøjagtighed skær det skrå snit først sigt hen over saven og skær det skrå snit, mens du står ved træets højre side skær det vandrette snit færdigt fra samme placering Større træer 47 Ofte er træet så tykt, at sværdet er for kort til at nå igennem træet. For den uøvede og usikre er det en hjælp at markere forhuggets bund, inden det skrå snit skæres. 1 Det skrå snit foretages bedst fra træets venstre side set i faldretningen, fordi motorsavkroppen er mindst generende i denne stilling. Saven føres fra det fjerneste mærke mod mærket på samme side som savføreren. 2 31

38 4 - Motorsavens føring under fældningen: Forhugget Den øvede skovarbejder markerer ikke først forhuggets bund, men begynder det skrå snit på træets højre side. Samtidig sigter han hen over savens forreste håndtag og gør snittet færdigt i den udstrækning, sværdet kan nå. Resten af snittet gøres færdigt fra venstre side Med færdiggørelsen af det skrå snit har man bestemt forhuggets retning. 49 Ved det vandrette snit anbringer du dig ved træets højre side, mens skæringen påbegyndes i venstre side. Saven trækkes mod dig selv, alt imens du med sværdnæsen skærer lige til bunden af det skrå snit. skær den del af det skrå snit, du kan nå, fra højre side skær resten af det skrå snit færdigt fra venstre side skær det vandrette snit, mens du står ved træets højre side 32

39 Motorsavens føring under fældningen: Fældesnittet Motorsavens føring under fældningen: Fældesnittet Generelt Efter forhugget laves et fældesnit. Det er vigtigt, at arbejdet gribes systematisk an, så alle deloperationer færdiggøres. Stik dybt nok med sværdet og få den rigtige fældekamstykkelse første gang. Ellers bliver der overflødigt arbejde med at gå rundt om træet flere gange. Det må tilstræbes, at forhuggets vandrette snit og fældesnittet er parallelle, så disse ikke krydser hinanden. Alt for ofte ses stød, hvor fældesnittet i den ene side er lavere end forhuggets vandrette snit. Ved meget små træer med roddiametre op til cm, fx stager og lægter, er det som regel unødvendigt at anvende forhug. Man kan nøjes med fældesnittet. Arbejdstilsynet kræver anvendelse af forhug på træer med bryst højdediametre større end 12 cm. Vippemetoden Ved "vippemetoden" skæres træet hurtigt over og vippes ned af stødet ved at løfte savkroppen, som vist på tegningen. Anvend det yderste af sværdet, så kun l-2 cm er udenfor. Derved undgår man, at sværdspidsen går ned i jorden. Undgå at lade træet glide ud over sværdnæsen - den kan tage skade. Du må før fældning sørge for at orientere dig om udslæbningsretning og derefter placere dig sådan, at rodenden bliver vip pet frem i den pågældende retning vippemetoden bruges til helt små træer 33

40 5 - Motorsavens føring under fældningen: Fældesnittet Træets hårdhed især bestemmer fremgangsmåden, når fældesnittet skæres på træer med roddiametre op til sværdets længde. Hårde træarter (løvtræ) skal i videst muligt omfang skæres med trækkende kæde (sværdundersiden), hvilket kan ske på de to nedenfor beskrevne måder. På bløde træarter, især nåletræ, kan anvendes den på side 35 beskrevne fremgangsmåde. Mindre løvtræ Metode 1: Fældesnittet påbegyndes i højre side. Derved forbliver man på samme sted efter forhuggets udskæring. Sværdet føres fra højre gennem træet parallelt med forhuggets bund, så der bliver en passende fældekamstykkelse. Derefter føres sværdet bagud, og sværdundersiden skæres. Sværdet trækkes ud, når bagtåen er af passende størrelse En kile eller et fældejern sættes fast i savsporet tæt ved bagtåen (ved tydelig forhæng er dette ikke nødvendigt), og bagtåen skæres bagfra og frem mod forhugget. Metode 2: Fældesnittet påbegyndes i venstre side. Der skæres fra bagtåen og frem mod fældekammen med trækkende kæde Det er en meget anvendt fremgangsmåde. Den kræver, at man efter endt forhugsudskæring går frem til træets modsatte side. 3 4 fældesnittet skæres fra fældekammen og bagud med sværdundersiden, mens du står på træets højre side eller fældesnittet skæres fra bagtåen frem mod fældekammen med sværdundersiden, mens du står ved træets venstre side 34

41 Motorsavens føring under fældningen: Fældesnittet - 5 Mindre nåletræ Af sikkerheds mæssige og tekniske grunde anvendes fældeskæringsmetoden, der er beskrevet nedenfor, overvejdende i det blødere nåletræ. Der benyttes ikke bagtå, hvilket er muligt i små og mellemstore nåletræer, der oftest har tyngdepunktet lodret over stødet. Fældesnittet skæres med skydende kæde, hvilket stiller store krav til mand og sav. Fremgangsmåden er med de mange 1 53 nåletræsskovninger uden tvivl den mest anvendte blandt professionelle skovarbejdere. Da man såvel under forhugsudskæringen som ved fældesnittets udførelse kan blive på samme plads i forhold til træet, er det en hurtig metode. Fældesnittet skæres ved at føre sværdets overside frem til en passende fældekamsbredde, samtidig med at træet presses frem med venstre skulder for at starte dets fald Metoden har den ulempe, at det kan være svært at se, hvor langt sværdet når frem mod forhugget i træets venstre side. Mange har prøvet at skære for langt frem, så træet går sidelæns. i mindre nåletræ er det almindeligt at skære bagfra og frem mod fældesnittet uden bagtå; du står ved træets højre side 35

42 5 - Motorsavens føring under fældningen: Fældesnittet Store Træer På store træer, hvor sværdet ikke kan nå helt gennem træet, anvendes følgende metode: Fældesnittet påbegyndes i højre side, hvor saven føres bagud for at afsætte bagtåen. Derefter skæres fældesnittet færdigt fra venstre side denne metode anvendes på store træer, hvor sværdet ikke kan nå helt igennem træet 36

43 Motorsavens føring under fældningen: Fældesnittet - 5 Hjertestik på store træer Hjertestikket anvendes på træer, der er så store, at sværdet ikke kan nå træets midte. Først skæres forhugget. Derefter foretages et hjertestik ved at stikke sværdet vandret ind i forhugget i fældesnitshøjde. Skær derefter så langt bagud som muligt. Den midterste del af fældekammen og det bagved liggende ved skæres derved væk. Fældesnittet gøres færdigt på normal vis ved at begynde i højdre side og føre saven bagud, afsætte bagtå, og fortsætte frem i venstre side til en passende fældekamsbredde er opnået. Det skal indskærpes, at hjertestikket skal foretages umiddelbart efter, at forhugget er lavet og inden fældesnittet påbegyndes. Det kan være forbundet med fare for sav og mand at foretage hjertestik, efter at dele af eller hele fældesnittet er lavet. Hvis man er i tvivl, om sværdet kan nå træets midte, skal man altid anvende hjertestik Sværdet når dybere, hvis du afskærer rodudløb. Vær opmærksom på, at fældekammen svækkes, når du fjerner noget af fældekammens sider. Sværdet når også dybere, hvis du laver et dybere forhug. Det er også muligt at påmontere et længere sværd. hjertestikket udføres på store træer, hvor sværdet ikke kan nå ind til træets midte 37

44 6 - Træets fald 6 - Træets fald Generelt Når fældearbejdet er slut, og træet falder, er det tidspunkt kommet, der giver anledning til flest ulykker, ofte med dødelig udgang. Især ved store træer skal man tage sig i agt for træets bevægelser. Når du fælder store og mellemstore løvtræer (omtrent svarende til træer i gamle og mellemaldrende løvtræbevoksninger) samt store nåletræer, skal du se op, træde skråt tilbage og tage dig i agt for nedfaldende grene. Nabotræernes kroner bliver nemlig ofte voldsomt påvirket af det faldende træ. Det er fristende at se ud i det område, hvor kronen falder. Ved at se op i nabokronernes træer kan man bedre undvige disse grene, der kan komme med stor fart og fra stor højde. Det er forkert at tro, at hjælmen i alle tilfælde yder tilstrækkelig beskyttelse. Se op! Ved at træde skråt tilbage undgår man at blive ramt af rodenden, såfremt træet uventet skulle glide baglængs. Det kan ske, hvis kronen rammer et andet træ

45 Træets fald - 6 Du skal være forsigtig, hvis du er nødt til at fælde ned i en bunke brænde, tometertræ eller resterne af en tør krone fra et træ, der er fældet i en tidligere skovning. Stykker herfra kan med stor kraft blive slynget tilbage til det sted, hvor du står. Se op! 57 Hvis du skal fælde en tvege, og du er lidt uheldig med faldretningen, kan træets ene lår få fat i et stående træ. Der er da risiko for, at låret brækker af og falder ned på jorden med roden først, og grenkronen falder tilbage mod det sted, hvor du står. Det er meget farligt. 58 En skovarbejder døde under fældning af en tvege på trods af, at han var trådt 4-5 m skråt tilbage, inden træets fald. Tvegen ramte et træ 17 m borte. Det ene lår brækkede af, blev kastet tilbage, og ramte skovarbejderen. 39

46 6 - Træets fald Før du begynder oparbejdningen af det fældede træ, kontrollerer du de nærmeste tilbagestående træers kroner for løse grene. Løse grene falder pludseligt, og selv små grene kan volde store personskader. Fældning ned på stød, forhøjninger og mindre stammedele Ved fældning af mindre træer og mellemstore nåletræer fældes undertiden ned på stød, forhøjninger og andre fældede træer for at få træet op i passende afgreningshøjde. Risikoen for nedfaldende grene fra nabotræer er lille, og man bør koncentrere sig om træet, når det rammer det ønskede mål på jorden. Træets bevægelser er livligere, end når det i hele sin længde rammer jorden på én gang. Faren for at blive ramt af rodenden, der let svirper op, er stor. Husk derfor at træde 5 skridt tilbage. I forsømte bevoksninger med udgåede træer er der fare for nedfaldende grene og toppe. Der skal udvises stor agtpågivenhed. 59 se op efter nedfaldende grene og træd skråt tilbage, når træet begynder at falde vær særlig agtpågivende, hvis du fælder ned i effektbunker fra andre træer vær særlig agtpågivende, hvis du fælder tveger vær særlig agtpågivende, hvis du fælder tørt træ hold øje med træets bevægelser, hvis du fælder ned på stød eller lignende 40