Generel Klinisk Studieplan

Transkript

1 Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Marts 2011 Generel Klinisk Studieplan Modul 4: Grundlæggende klinisk virksomhed Lungemedicinsk afsnit M13-2 Regionshospitalet Skive Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Lungemedicinsk afsnit M13-2 er en del af medicinsk afdeling på Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling har specialfunktion i nefrologi, kardiologi, gastroenterologi og hepatologi, medicinsk onkologi og hæmatologi, endokrinologi, infektionsmedicin, lungemedicin og dermatologi. Medicinsk afdeling ledes af en ledende overlæge og en oversygeplejerske indenfor de rammer, der er fastsat af hospitalsledelsen. Se hjemmesiden: Den daglige læge- og sygeplejefaglige ledelse af afsnit M13-2 og lungeambulatoriet varetages af specialeansvarlige lungemedicinske overlæge, en afdelingssygeplejerske, samt to sous-chefer. Se M13-2 s hjemmeside for yderligere oplysninger: Samarbejdsrelationer Den tværfaglige personalegruppe består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og læger. Desuden har vi tæt samarbejde med fysioterapeuter, sekretærer, portører og rengøringsassistenter/køkkenpersonale tilknyttet afsnittet. Sygeplejestuderende, sosu-elever og lægestuderende indgår også i samarbejdet. Patient/borger kategorier Vores hovedopgave er at udrede, behandle og pleje patienter med lungemedicinske sygdomme samt patienter med almen medicinske sygdomme. Vore patientkategorier er patienter med: Behov for udredning for cancer pulmonales kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) - emphysem/kronisk bronchitis empyem tuberkulose pneumothorax pneumoni HR afdelingen, uddannelse Side 1 af 15

2 astma allergi herunder hyposensibilisering arbejdsbetingede lungelidelser andre specielle lungesygdomme, sarkoidose og lungefibrose andre almen medicinske patienter Se desuden hjemmesiden under overskriften: Præsentation af M13-2, Lungeambulatoriet og Lungemedicinsk dagafsnit M2114. Centrale kliniske problemstillinger Vi yder sygepleje til akutte og kronisk syge patienter indenfor ovenstående patientkategorier. De centrale kliniske problemstillinger er dermed sygepleje til patienter med: Respirationsproblemer Ernæringsproblemer Forstyrrelser i væskebalancen Obstipation / diarré Kvalme / opkastning Immobilitet Nedsat evne til at varetage personlig pleje Smerter Feber Skiftende bevidsthedsniveau Kredsløbsforstyrrelser Problemer med hud og slimhinder Tværfaglige og tværsektorielle forhold I det daglige samarbejder afsnittets personale tværfagligt for at kunne planlægge og udføre et optimal pleje-, behandlings- og udredningforløb til den enkelte patient. Vi modtager primært patienter med lungelidelser fra akut modtageafdeling, A24. Endvidere modtager vi patienter til Non Invasiv Ventilationsbehandling (NIV) fra bl.a. intensiv afd., desuden direkte fra hjemmet evt. i samarbejde med hjemmesygeplejersken, hvis patienten har en åben indlæggelse. I forhold til patienter med cancer pulmonales og pleuradræn samarbejder vi med thoraxkirurgisk afdeling og lungemedicinsk afdeling på Regionshospitalet Århus. Lungeambulatoriet er en tæt samarbejdspartner i forhold til akutte og subakutte indlæggelser, samt opfølgning af patienter efter udskrivelse fra afsnittet. I klinisk fysiologisk afdeling foretages udvidede lungefunktionsundersøgelser mhp. diagnostisering af KOL og astma, samt graden heraf. Fysioterapeuterne her deres daglige gang i afsnittet hvor de behandler, underviser og vejleder patienterne i forhold til ophobning af sekret i lungerne, mobilisering og håndtering af deres respiration. Ergoterapeuterne kan kontaktes, hvis der er behov for hjælpemidler til den enkelte patient og/eller optræningsplan til kommunen. Andre tværfaglige samarbejdspartnere som vi benytter os af for at kunne behandle HR afdelingen, uddannelse Side 2 af 15

3 patienten optimalt er klinisk mikrobiologisk afdeling (blodprøvetagning), biokemisk afdeling, røntgen afdelingen (røntgen, ultralyds scanning, MR scanning, CT scanning mm) og patologisk afdeling (undersøgelse af bl.a. vævsprøver). Mange patienter er komplekse og lider ikke kun af én sygdom, hvorfor vi ofte gør brug af eksperter som f.eks.: sårsygeplejersken, diætisten, diabetessygeplejersken, psykolog, socialrådgiver og sygehuspræsten. Andre samarbejdspartnere i hverdagen er bl.a. portørerne, sygehuskøkkenet, sygehusapoteket, Midttrafik og Falck. I forbindelse med udskrivelsen af en patient samarbejder vi ofte tværsektorielt med sygehusvisitationen i kommunen og hjemmeplejen. Her tilrettelægges behovet for hjælp, så patienten kan fungere i eget hjem eller etablere evt. midlertidige eller permanente boligændringer, hvis patienten ikke kan være i eget hjem efter udskrivelsen. Her kan der gøres brug af fysioterapeuterne og ergoterapeuterne, hvis patienten har behov for hjælpemidler i hjemmet. Patienter kan af årsager som, fx smertebehandling og behov for terminal pleje henvises til Hospice Limfjord og det palliative team. I de situationer hvor det vurderes at patienten ved udskrivelsen har behov for ilttilskud, installerer Medical Danmark eller AGA ilt i hjemmet efter vores anvisning. Samtidig oprettes der kontakt mellem patient og ilt-sygeplejerske, som fører jævnlige tilsyn med, om patienten får den rette iltbehandling i hjemmet. Hvis patienten ikke har behov for ilt i hjemmet kan denne tilbydes at få besøg af KOLsygeplejersken, som giver råd og vejledning om hvordan sygdommen kan mestres i hverdagen. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer Vore patientforløb er: Patienter med kroniske lungesygdomme og patienter med akut eksacerbation af KOL til optimering af deres behandling, dvs. både af lindrende, forebyggende og rehabiliterende karakter. Vi yder sygepleje hvor patientens mestring af sin sygdom vægtes højt, hvor information, medicinering, rygestop, selvbehandling og lungebogen er vigtige faktorer patienter med akutte lungesygdomme til udredning, behandling og pleje for respirationsproblemer Sygeplejefaglige opgaver 1. Den studerende skal reflektere over patientsituationer i relation til den enkeltes levevilkår, evner, muligheder samt sygeplejeinterventioner i forbindelse hermed. Kan indsamle data i forhold til patientens levevilkår, evner og muligheder Kan forstå sammenhængen mellem patientens levevilkår og patientens sygdom Kan tage hensyn til og inddrage den enkelte patients levevilkår, evner og muligheder i sygeplejeinterventionerne HR afdelingen, uddannelse Side 3 af 15

4 1. Den studerende skal begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis-, forsknings- og udviklingsbaseret viden om grundlæggende klinisk virksomhed. Kan søge relevant praksis-, udviklings- og forskningsbaseret litteratur i forhold til specifikke problemstillinger i afsnittet Kan inddrage de forskellige vidensformer i sine begrundelser for sygeplejeinterventioner Kan reflektere over hvilke vidensformer, der ligger til grund for afsnittets procedurer, kliniske retningslinier m.m. 2. Den studerende skal observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse. Herunder skal den studerende kunne udføre sygeplejehandlinger i forhold til fysiologiske behov jf. pkt. 5 De fysiologiske behov er bl.a.: Personlig hygiejne: Kan vurdere behov, udføre, begrunde og evaluere den personlige hygiejne Kan indsamle data om patientens vaner, med henblik på personlig hygiejne Kan Udføre den personlige hygiejne i samarbejde med patienten, under respekt og hensyntagen til patientens egne ressourcer og blufærdighed Kan vurdere behov for hjælp til sengebad, brusebad, øvre og nedre toilette Kan medvirke til at patienten føler velvære, herunder hud og hårpleje, fod og neglepleje, barbering. Af og påklædning Kan gøre relevante observationer under udførelse af personlig hygiejne hos patienten f.eks. omkring incontinens og begyndende decubitus Kan bevare hud og slimhinder intakte, herunder mund og tandpleje. Øjen- øre- og næsepleje Kan undgå smittespredning ved håndhygiejne, skift af sengelinned, oprydning og rengøring af remedier til brug ved personlig hygiejne Kan skabe et rent og behageligt miljø på stuen og bl.a. foretage sengeredning og udluftning Respiration: Har viden om anatomi og fysiologi i relation til respirationen Kan observere, identificere og handle på problemer omkring respiration Kan indsamle data om patientens aktuelle og habituelle respiration Respirationsfrekvens, mønster, lyde, dyspnoe, hoste, ekspektorat og hudens farve samt måle og vurdere iltsaturation Kan vejlede patienten i en hensigtsmæssig respiration ved f.eks. at støtte og hjælpe patienten med at trække vejret frit, herunder hjælpe med udluftning, iltbehandling, inhalationer, lejring/mobilisering og lungefysioterapi. Hjælp og støtte til at hoste ekspektorat op Kan opsamle og forsende diverse ekspektoratprøver Kan forebygge smittespredning Korrekt anvendelse og rengøring af devices (inhalationsapparater) Bevidsthed om betydningen af en rolig adfærd omkring patienten med dyspnoe for herved at yde psykisk pleje til patienten Har kendskab til faktorer der påvirker patientens normale respiration, eksempelvis HR afdelingen, uddannelse Side 4 af 15

5 feber, angst, astma og rygning Kendskab til NIV (non invasiv ventilation) Kredsløb: Har viden om anatomi og fysiologi i relation til kredsløbet Under vejledning kan observere, identificere og handle på symptomer fra kredsløbet Kan måle og vurdere puls og blodtryk samt observere hudens farve og temperatur Kan vurdere hydreringstilstand, hudturgor, urinkoncentration/mængde Kan indsamle data om svimmelhed, øresusen, bleghed, træthed i relation til anæmi Tromboseprofylakse, venepumpeøvelser, mobilisering, hjælp til støttestrømper Undervejledning kan observere venflon og drop (perifert venekateter) Ernæring: Kan observere, identificere og handle på om patientens ernæringstilstand og kostform er sufficient Kan indsamle data omkring patientens spisevaner, behov og ernæringstilstand Har viden om kosttilbud især til småtspisende og er i stand til at vejlede patienten i at vælge den mest hensigtsmæssige kost Har viden om patientens normale ernæringsbehov, måle vægt og højde herudfra udregne BMI og udføre ernæringsscreening. Kan føre kost- og væskeskema og dermed medvirke til et sufficient kostindtag Kan observerer patientens mundstatus, tygge-/synkefunktion mhp at lindre eventuelle mundgener, som mundtørhed og svamp Kan hjælpe og støtte patienten i spisesituationer bl.a. ved at sikre patienten en god spisestilling Kan sørge for hensigtsmæssigt spisemiljø ved at anrette og servere maden æstetisk og overskueligt Kan hjælpe og støtte patienten i spisesituationen for eksempel ved behov for hjælp til at spise/at blive madet Har kendskab til lungesygdom og ernæringsmæssige sammenhænge ved f.eks. vægttab, appetitløshed/madlede og diabetes Under vejledning kan give sondeernæring Udskillelse: Har viden om anatomi og fysiologi i relation til vandladning og defækation Kan indsamle data om vanlige vandladningsmønstre/afføringsmønstre og afvigelser herfra Kan observere og vurdere urin/afføringsmængde, lugt og udseende Kan stixe en urin. Opsamle og sende diverse urin/afføringsprøver i forhold til de hygiejniske principper Kan udføre sygepleje til den inkontinente patient og patienten med KAD, topkateter og uridom Kan udføre sygepleje til patienter med stomi Kan vurdere behovet for urinkolbe eller bækken i seng/på toiletstol og støtte patienten hermed Kan vejlede patienten omkring afføring og afføringsproblemer, herunder forebygge obstipation HR afdelingen, uddannelse Side 5 af 15

6 Kan administrere forskellige former for laksantia Kan hjælpe og støtte patienten der har obstipation eller diarre Kender de hygiejniske principper omkring toiletbesøg og forebyggelse af smittespredning, herunder de hygiejniske principper for nedre toilette Kan anvende bækkenkoger Smerter: Har viden om anatomien og fysiologien i relation til smerter Kan observere og indsamle data omkring smerter Har viden om såvel fysiologiske som psykologiske årsager til smerter Har viden om de forskellige smertetyper og deres karakteristika, med vægt på akut og kronisk smerte Kan redegøre for sygeplejerskens opgaver i relation til observation, pleje og behandling af den smertepåvirkede patient Kan udvælge og planlægge relevante sygeplejefaglige handlinger ud fra analyse og vurdering af patientens situation og tilstand Kan lejre en patient så patienten oplever mindst mulig smerte Kan anvende kliniske metoder til vurdering af patientens smertetilstand (f.eks. VAS score) Kvalme og opkastning: Har viden om anatomi og fysiologi i relation til kvalme og opkastning Kan indsamle data omkring patientens kvalme og opkastning: Opkastningsmåde og tidspunkt for opkastning Kan observere opkast: Farve, mængde, lugt og udseende Kan hjælpe og støtte patienten i forbindelse med kvalme og opkastning Kan skabe et æstetisk miljø omkring patienten og dermed varetage de hygiejniske principper Kan medvirke til at patienten opretholder væskebalance og ernæringstilstand Har viden om forebyggelse af kvalme og opkastning Aktivitet/immobilisering: Har viden om anatomien og fysiologien i relation til den immobile patient Har kendskab til patientens behov for aktivitet og hvile Kan indsamle data om patientens normale funktionsniveau Kan medvirke til at patienten bevarer sin integritet og værdighed ved mobilisering/aktivitet Har fokus på værdien af hjælp til selvhjælp Kan støtte patienten i at bevare/opøve et for vedkommende optimalt funktionsniveau Er opmærksom på mobilisering i forbindelse med måltider, toiletbesøg og personlig pleje Sikre en ligge- eller siddestilling som giver velvære Har forståelse for værdien af et samarbejde med fysioterapeut Kan observere og vurdere tegn og symptomer på følger af immobilitet Kan forebygge følger af immobilitet, så som tryksår, kontrakturer, osteoporose, venetrombose, lungeproblemer, obstipation og urinvejskomplikationer Kan forflytte og lejre patienten mest hensigtsmæssigt under hensyntagen til patientens diagnose Kan anvende hjælpemidler i forhold til patientens mobilisering HR afdelingen, uddannelse Side 6 af 15

7 Søvn og hvile: Har viden om det normale søvnmønster og søvnens 4 stadier Kan indsamle data om patientens normale søvnmønster Hjælpe patienten til en sufficient hvile under hensyntagen til individuelle behov Feber: Har viden om anatomi og fysiologi i relation til temperaturreguleringen Kan observere, indsamle og vurdere data vedrørende patientens temperatur At patienten føler velvære trods feberen, sørge for ro og hvile Kan vurdere patientens behov for af- og tildækning Kan vurdere patientens behov for væske i forhold til den aktuelle temperatur Har viden om medicin, der påvirker patientens temperatur Kan måle temperatur korrekt under hensyntagen til de hygiejniske principper Kan rengøre termometre efter de gældende hygiejniske retningslinjer Har kendskab til forskellige måder at måle temperatur på Forestående død: Har viden om symptomer både når døden er forestående og indtruffet Kan medvirke til at skabe et roligt og trygt miljø omkring den døende og dennes pårørende Kan medvirke i observationerne omkring den døendes behov for lindrende pleje herunder f.eks. lejring, væske, mundpleje, beroligende og smertestillende medicin Har viden om hvordan den døde gøres i stand Har kendskab til åndelig omsorg for den døende patient Har kendskab til genoplivningsproblematik Har kendskab til personalets/den studerendes omsorg for sig selv og hinanden i forbindelse med dødsfald 4. Den studerende skal anvende kliniske metoder til vurdering af patientens fysiologiske tilstand, herunder ernæringstilstand (ernæringsscreening) kan udføre en ernæringsscreening kan udregne BMI Øve sygeplejefagligt skøn. Se andre forslag til kliniske metoder i afsnittet Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder. 5. Den studerende skal identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere individuelle patientforløb. Identificere sygeplejebehov ud fra dataindsamling: Data kan f.eks. være patientens fysiske, psykiske, sociale og åndelige forhold. Data kan komme fra f.eks.: Patienten Pårørende/ bekendte HR afdelingen, uddannelse Side 7 af 15

8 Papirjournal EPJ Primær sektor (telefonisk eller gennem borgerhæfte, egen læge etc.) Opstille mål, planlægge, udføre og evaluere sygeplejehandlinger: Kan analysere og opstille mål ud fra dataindsamling og patientens behov for sygepleje Kan planlægge og udføre sygeplejeinterventioner i forhold til opstillede mål Kan evaluere de iværksatte sygeplejeinterventioner i samråd med f.eks. patienten, vejleder eller andet personale Dokumentere sygeplejen i f.eks.: EPJ Observationsskemaer: o BT, puls og temp- skema o Blodsukker skema o Væskeskema o Ernæringsskema o Vendeskema 6. Den studerende skal anlægge et patientperspektiv og samarbejde med patient og fagpersoner om planlægning, udførelse og evaluering af sygepleje. Ift. at anlægge et patientperspektiv kan der arbejdes med: Hvordan det er at være patient, være syg og opleve lidelse Hvordan det er at være indlagt og afhængig af hjælp I forhold til samarbejde med patient og andre fagpersoner se rubrikkerne: Samarbejdsrelationer og Tværfaglige og tværsektorielle forhold 7. Den studerende skal foretage udvalgte kliniske vurderinger og instrumentelle sygeplejehandlinger. Kliniske vurderinger kan være at vurdere: BT, puls, temperatur, iltsaturation og BMI. Instrumentelle sygeplejehandlinger kan være at måle: BT, puls, temperatur, iltsaturation og BMI. For flere eksempler på problemstillinger, hvor der foretages kliniske vurderinger og instrumentelle handlinger; se nr. 3 Den studerende skal observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse. 8. Den studerende skal anvende grundlæggende hygiejniske principper og overholde gældende retningslinjer. Kan anvende retningslinjer/ instrukser vedrørende hygiejne på Regionshospitalet Viborg, Skive Kan udføre og forklare de hygiejniske principper i relation til miljøet i eget afsnit og HR afdelingen, uddannelse Side 8 af 15

9 egen uniformsetikette i forbindelse med: o korrekt håndhygiejne (håndvask / desinficering) o forebyggelse af sygehusinfektioner o afbrydelse af smitteveje mellem patienter og mellem patienter og personale samt argumentere herfor o anvendelse af usterile / sterile handsker o personlig pleje: f.eks. sengebad, brusebad, mundpleje, hudpleje, nedre hygiejne, kateterpleje, hår, skæg, negle, briller og høreapparat o sengeredning o håndtering af affald, sengelinned og patienttøj o håndtering af diverse opgaver i skyllerummet (f. eks. bortskaffelse af ekskreter, bækkenkoger og rengøring af termometer) o isolationspatienter (f.eks. påklædning, affaldshåndtering) Udviklings- og forskningsområder og tiltag Der er udarbejdet kompetenceprofiler for plejepersonalet i afsnittet. Disse er med til at sikre den videre udvikling af personalet. Vi udvikler sygeplejen i afsnittet via sygeplejefaglige diskussioner og deltagelse i relevante kurser samt efteruddannelse. Vi arbejder med rehabilitering til patienter med KOL. Kend din KOL, et forskningsbaseret projekt, der styres af en KOL projektleder, lungemedicinsk overlæge, ilt- og KOL sygeplejerske. Formålet er at følge en patient med KOL i eget hjem efter udskrivelse og give patienten handlemuligheder til at mestre sin sygdom i hverdagen. Der er udpeget specialeansvarlige for sygeplejen, som følger med omkring det sidste nye indenfor KOL, ernæring, rygestop, NIV, hygiejne, lungecancer, dræn og sårsygepleje. Dette formidles videre til det øvrige personale, der udarbejdes metodebøger m.m. Afdelingen deltager aktivt i årlige arrangementer i Det virkelige liv med fokus på lungelidelser. (Internationale KOL-dag, Rygestopdag) Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder På afsnit M13-2 kan den studerende, afhængig af hvilket modul den studerende er på, f.eks. se eller anvende nedenstående metoder: Sygeplejeprocessen Refleksionsmetoder Læge/sygeplejerskekonference / rapport Indlæggelsessamtale Ernæringsrisikovurdering ved udvalgte patienter. Ernæringsscreening med udregning af BMI tilstræbes ved hver indlægges. Braden scala til vurdering af risiko for tryksår. Relevante instrukser og retningslinjer i e-dok HR afdelingen, uddannelse Side 9 af 15

10 Patientvejledninger Sygeplejefaglige Kliniske Retningslinjer: Sondeanlæggelse og temperaturmåling jf. sygehusets hjemmeside Sygeplejefaglig refleksion Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Lungeafsnittet har tre kliniske vejledere, der er ansvarlige for den kliniske undervisning. Deres navne, telefonnumre og mailadresser findes her: +i+afdelingerne/lungemedicinsk+sengeafsnit+m13-2?edition=1 I hospitalets HR-afdeling, uddannelse, er ansat en uddannelseskoordinator og uddannelsesansvarlige til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere på afsnittene. Fælles introduktion til klinisk undervisning for alle studerende varetages af de uddannelsesansvarlige og -koordinator. De uddannelsesansvarlige har ansvaret for at anvise uniformer og omklædningsrum, samt evt. at udlevere nøgler til hospitalet. Læs mere om klinisk undervisning på hospitalet på hjemmesiden: Ca. 14 dage før den studerende begynder i afsnittet, får den studerende tilsendt en velkomstmail, med bl.a. mødetider. Den første dag introduceres den studerende til afsnittet og den kliniske undervisning af klinisk vejleder. Det forventes at den studerende inden opstart i afsnittet har udarbejdet præsentation af sig selv og forventninger til klinisk undervisning i sin e-portfolio og givet vejlederne adgang til sin e-portfolio. En af de første dage afholdes forventnings og planlægningssamtale, mellem den studerende og klinisk vejleder. Den studerende forbereder sig ved at sætte sig ind i den aktuelle modulbeskrivelse og generel klinisk studieplan. Det er ligeledes vigtigt, at den studerende gør sig skriftlige overvejelser omkring sin individuelle kliniske studieplan og hvorledes den studerende bedst lærer og vurderer egne faglige og personlige ressourcer. Sammen med de kliniske vejlederes forventninger vil disse danne grundlag for drøftelse og planlægning af perioden. I den kliniske undervisning, vil der blive lagt vægt på at den studerende opnår viden om sygeplejerskens kliniske arbejdsområde og opøver praktiske færdigheder, samt på at den studerende udvikler kompetencer i forhold til det beskrevne læringsudbytte for modulet. Undervisningen vil foregå som refleksioner før og/eller efter en handling eller være af mere demonstrerende karakter. Den studerendes rolle i handlingen kan være iagttagende, deltagende eller selvstændigt udøvende. Klinisk undervisning foregår i en studieunit, hvor sygeplejestuderende og social- og sundhedselever undervises og vejledes sammen af vejlederne fra de to uddannelser. HR afdelingen, uddannelse Side 10 af 15

11 Studieunit fungerer på en to-sengs og en fire-sengsstue En gang om ugen stiler vi efter, at der er refleksion/undervisning imellem social-/sundhedselever, studerende og vejledere. Studieunit ser vi, som en grundlæggende og konstruktiv model for læring, hvor to personalegrupper studerer/arbejder sammen, såvel i praksis som i refleksion. Det giver både studerende og elever en ekstra dimension i læringen. Alle i personalegruppen er med til at sikre, at der er mulighed for læring. Læringsmiljø /Studiemiljø Vi har et åbent og kreativt arbejdsmiljø med stor respekt for det enkelte personalemedlems individuelle viden og ressourcer. Vi er parate til at invitere jer indenfor i et professionelt, fagligt og godt socialt sammenhold Vi er engagerede i vort fag, og vi forsøger at være åbne, ærlige og kreative Vi er kritiske på en positiv og konstruktiv måde Vi stiller faglige og udviklende krav til den studerende Vi er parate til at dele vore erfaringer og viden med jer Vi vægter den pædagogiske dimension i sygeplejen højt Vi reflekterer over sygeplejen i afsnittet, men også over vores plads såvel i organisationen som i det omgivende samfund Vi forventer, at de studerende giver udtryk for deres undren og holdning til den praksis, der opleves Vi værner om det positive og konstruktive i vores hverdag Vi giver rum samt tid til at være studerende For at få det fulde udbytte af læringsmiljøet i afsnittet forventes det, at den studerende: Møder velforberedt, dvs. med udgangspunkt i egne erfaringer, viden og holdninger har gjort sig skriftlige overvejelser i forhold til læringsudbyttet for modulet og er startet på den Individuelle kliniske studieplan. Har sat sig ind i generel klinisk studieplan for M13-2 og anvender Individuel klinisk studieplan Tager ansvar for egen læring Tager initiativ og deltager aktivt i praksisfællesskabet Vejlednings- og evalueringstilbud Vejledning: Ved planlægningssamtalen strukturerer vejleder i samarbejde med den studerende den kliniske undervisningsperiode i henhold til den individuelle kliniske studieplan. Ca. en gang om ugen planlægges der med en evaluerings og planlægningssamtale hvor målene for den forløbne uge evalueres og den efterfølgende uge planlægges (som redskab kan empowerment evaluering anvendes) Den studerende får daglig før-, under- og eftervejledning og reflekterer i relation til autentiske sygeplejesituationer og træner kliniske færdigheder. Der planlægges med, at der ca. en gang om ugen afsættes min. 1 time til refleksion over udvalgte sygeplejesituationer. Derudover er vejledning og refleksion rettet mod at den studerende lærer at dokumentere, udvikle fagsprog, overblik og koordinering og sin evne til at relatere erfaringer fra en sygeplejesituation til andre situationer. Fælles refleksion, hvor studerende og uddannelsesansvarlig sygeplejerske mødes og underviser og reflekterer med hinanden på tværs af afdelinger/afsnit HR afdelingen, uddannelse Side 11 af 15

12 Studieredskaber: E-portfolio er et obligatorisk studieredskab i den kliniske undervisning. Den indeholder en præsentations- og en arbejdsportfolio, som den studerende skriver i. Det er mapper til præsentation, refleksion / vidensopsamling, evaluering og litteratur Individuel klinisk studieplan er en del af e-portfolio Den studerende giver den tilknyttede kliniske vejleder, uddannelsesansvarlige og teoretisk underviser adgang til e-portfolien, så de kan følge den studerendes skriftlige studiearbejde, og efterfølgende give skriftligt eller mundtligt tilbagemelding, for at optimere den studerendes læring Evaluering: Evaluering af den kliniske undervisning finder sted indenfor de sidste 2 uger af modul 4. Den studerende modtager en mail via fronter med oplysninger om evalueringsproceduren. Den studerende medbringer udvalgte dele af sin evaluering til den afsluttende samtale med klinisk vejleder Kliniske vejlederes sygeplejefaglige -og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Er faglig kompetent sygeplejerske Har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse eller 9 ECTSpoint Har interesse for at vejlede og undervise Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/møder/supervision af uddannelses ansvarlige Uddannelsesansvarlig: Er sygeplejerske med bred klinisk sygeplejefaglig baggrund Har relevant diplom, master eller kandidatgrad Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/kurser/supervision af ekstern supervisor Har gode samarbejds- og organisatoriske evner Har indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Opgivet pensum i klinisk undervisning på modul 4 er 450 sider. Derudover anbefales den studerende selv at finde supplerende litteratur. Læring i praksis: Carsten Nielsen. Model for at lære praktisk sygepleje. sygeplejersken 17/2007 (6 sider) Ernæring: Eskesen B. (2003) Sygeplejefagligt skøn opfanger ernæringsproblemer, Sygeplejersken 32/2003. Side (5 sider) HR afdelingen, uddannelse Side 12 af 15

13 Glinsvad J. og Ravn A.W.(2004) Ernæring under sygdom. 1: Ernæring og sygepleje. Munksgaard Side (6 sider) Sygehus Viborgs kosthåndbog (12 sider) Turner B.(2003) Under ernæring på sygehuse kan forebygges. Sygeplejersken 10/2003. Side (7 sider) Udskillelse: G. Johnsen(2000) Regulering af tarmfunktionen ved obstipation, diarre og afføringsinkontinens. Sygeplejersken 5/2000 Side (13 sider) Hjorth B. Den inkontinente patient. Sygeplejersken 29/2003 (7 sider) Personlig hygiejne: Koblen A. og Tonnesen E.( 2001) Mundpleje et forsømt område. Sygeplersken 7/2001 Side (16 sider) Feber: Hansen, H.V. og De Thurah, A.(2004) Klinisk retningslinje til måling af temperatur. Sygeplejersken 23/ (6 sider) Holst I J (2007) Temperaturregulering 1: Sygeplejebogen 1. Grundlæggende behov 2. del. (Pedersen, S, Mekki, E.T. red.) GADs Forlag i København. S (27 sider) Klinisk retningslinie for temperaturmåling Regionshospitalet Viborg skive Kjellerup (2 sider) etningslinie_temperaturmaaling_lsr_juli07.pdf Respiration: Gylling, K. (2008) Sygepleje til patienter med lungelidelser I: Sygeplejebogen 2. Klinisk sygepleje. 2. del. (Nielsen, B.K. red.). GADs forlag Kbh. 2. udg., s (22 sider) Hansen, G.(2008) Respirationsøvelser til patienter med lungecancer. Sygeplejersken 17/2008 Side (11 sider) Hellquist, B. (2008) Sygepleje til patienter med astma og andre allergiske sygdomme. I: Sygeplejebogen 2. Klinisk sygepleje. 2. del. (Nielsen, B.K. red.). GADs forlag Kbh. 2. udg., s (25 sider) Kopp, K (2008) Sygepleje til mennesker med kræft. 1: Sygeplejebogen 2. Klinisk sygepleje 2. del (Nielsen, B K red.) GADs Forlag i København. S (29 sider) Lange P., Taudorf E. og Sorknæs A.D. (2003) Patientvejledning Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. AstraZenca A/S. Vang Rasmussen A/S. Side 1-26 (26 sider) Simmelsgaard, L. (2005) Dyspnø hos uhelbredeligt syge og døende patienter, Sygeplejersken (Nr. 16) s (17 sider) HR afdelingen, uddannelse Side 13 af 15

14 Kredsløbet: Braüner, E. (2008) Sygepleje til patienter med iskæmiske hjertelidelser. I: Sygeplejebogen 2. Klinisk sygepleje. 2. del(nielsen, B.K., red.). GADs forlag Kbh. 2. udg., Side 51-72) (19 sider) Lyngborg, K.,Mortensen, S.Å.(2000) Hjerte og karsygdomme. Munksgaard, Kbh 1992, 4. udgave 4. oplag Side (4 sider) Mobilisering/imobilisering: Maaløe, L., Poulsen, I.(2002) Inaktivitet, immobilitet og sygepleje. Munksgaard Danmark, København. Side 15-45, og (52 sider) Regionshospitalet Viborg,Skive,Kjellerup, Decubitus (Tryksår). (1½ side) Regionshospitalet Viborg,Skive,Kjellerup,Braden skalaen rgankirurgisk_afd/saarcenter/braden_skalaen.pdf (1½ side) Smerter: Skiveren J. og Frandsen J. (2001) Vurdering af smertens intensitet hos den smertepåvirkede patient. Sygeplejersken 9/2001 Side (10 sider) Ellegaard H. (2003) Ondt i ryggen. Sygeplejersken 14/2003 Side (6 sider) Kvalme/opkastning: Hawthorn J. og Espersen B.T. (2001) Når patienten har kvalme og kaster op. Munksgaard Danmark. København 2001, 1. udgave, 1. oplag Side og (22 sider) Forestående død: Ilkjær I. (2007) Sygepleje til den døende patient. 1: Sygeplejeboge 1. Patienttologi, sygeplejens værdier og virksomhedsfelt 1. del (Pedersen S., Mekki E.T. red.) GADs Forlag i København. Side (37 sider) Mikrobiologi: Hygiejne Klinisk retningslinie for håndhygiejne (4 sider) Meyer, M. (2008) Infektionsforebyggelse og sygepleje til patienter med infektionssygdomme. I: Sygeplejebogen 2. Klinisk sygepleje. 2. del.(nielsen, B. K. red.) GADs forlag Kbh. s (31 sider) Relation mellem studerende/sygeplejerske/patient: Knudsen V. Zoffmann (1999) Det relationelle forhold mellem patient og professionel. Klinisk sygepleje 13. årgang, nr. 2, april 1999 Side (11 sider) Patientens møde med sundhedsvæsenet. (De 20 anbefalinger) HR afdelingen, uddannelse Side 14 af 15

15 relation.dk/site/1/files /File/folder.pdf (12 sider) Dokumentation/Sygeplejeprocessen: Sundhedsstyrelsen, Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser (7 sider) Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende skal: Have udvist studieaktivitet knyttet til deltagelse i sygeplejefaglige opgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan. Jvnf. Afsnittet sygeplejefaglige opgaver Opnå deltagelsespligten på gennemsnitligt 30 timer om ugen Deltage i planlagte studieaktiviteter: Fælles refleksion Deltage i fastlagt studieaktivitet: Sygeplejeprocessen som klinisk metode til vurdering af patienters fysiologiske tilstand: udformning af pædagogisk plejeplan. Dokumenteres i refleksionsmappen i studiebogen Deltagelse i fastlagt studieaktivitet er en forudsætning for deltagelse i intern klinisk prøve på modul 4. Intern klinisk prøve er uddybet i det lokale tillæg til studieordningen. Godkendelse af den generelle kliniske studieplan Dato: Udd. institutionens godkendelse: HR afdelingen, uddannelse Side 15 af 15