Generel Klinisk Studieplan

Transkript

1 Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Marts 2011 Generel Klinisk Studieplan For modul 4: Grundlæggende klinisk virksomhed Hjertemedicinsk afsnit, M27 Regionshospitalet Viborg Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Hjertemedicinsk afsnit, er en del af medicinsk afdeling på Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling har specialfunktion i nefrologi, kardiologi, gastroenterologi, hepatologi, medicinsk onkologi og hæmatologi, endokrinologi, infektionsmedicin, lungemedicin og dermatologi. Medicinsk afdeling ledes af en ledende overlæge og en oversygeplejerske indenfor de rammer, der er fastsat af hospitalsledelsen. Se hospitalets hjemmeside: Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af en afdelingssygeplejerske og en souschef. Se hjemmeside for yderligere oplysninger: Samarbejdsrelationer Den tværfaglige personalegruppe i afsnittet består af: Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Sekretærer, portør og rengøringsassistenter/køkkenpersonale. Sygepleje- og lægestuderende samt sosu-elever. Elever og behandlere fra Falck. Hjertemedicinsk afsnit samarbejder med hjertemedicinsk ambulatorium på 6. etage, hvor der foregår en række undersøgelser og behandlinger. Desuden samarbejder afsnittet med biokemisk afdeling, billeddiagnostisk afdeling, henvisende afdelinger andre steder i regionen, samt hjertemedicinsk og thoraxkirurgiske afdelinger på Skejby og Ålborg sygehus. For yderligere oplysninger Se hjemmesiden: Tværfagligt samarbejde og Samarbejdspartnere. Patient/borger kategorier 80-90% af patienterne indlægges akut til observation, udredning og behandling for hjertesygdom. Desuden modtages indkaldte patienter til observation, pleje og behandling af kronisk hjertesygdom. Hovedkategorierne er: HR afdelingen, uddannelse Side 1 af 15

2 Patienter med Akut Koronart Syndrom (AMI akut myocardie infarkt og angina pectoris), der indlægges direkte på afsnittet med brystsmerter og behov for akut behandling og evt. overflytning til Ålborg med henblik på PCI (ballonudvidelse). Patienter med arytmier (atrieflimren/flagren, syg sinusknude, AV-blok, bradycardi, takykardi) indlægges både akut og planlagt til medicinsk behandling, anlæggelse af pacemaker eller DC-konvertering. Patienter med hjerteinsufficiens, til afvanding og medicinjustering. Patienter før og efter By-pass operation (CABG), klapoperation eller ballonudvidelse fra Skejby eller Ålborg. Patienter til Koronar Arteriografi (KAG - undersøgelse af kranspulsårerne), som led i udredning af akut koronar syndrom af både indlagte og indkaldte patienter. Patienter med pericardit, endocardit og myocardit smertebehandling og antibiotisk behandling. Patienter med lungeemboli til udredning og behandling. Patienter med alment medicinske sygdomme. Se i øvrigt hjemmesiden: Præsentation af afsnittet. Centrale kliniske problemstillinger Sygeplejen i afsnittet er alsidig i forhold til de meget forskellige patientkategorier. Nogle af de centrale kliniske problemstillinger er sygepleje til patienter i forhold til: at udføre grundlæggende sundheds- og sygepleje i forhold til f.eks. personlig hygiejne, respiration og kredsløb, ernæring, udskillelse, smerter, kvalme og opkastning, mobilisering/immobilitet, søvn og hvile, feber samt forestående død at yde omsorgsfuld pleje for den enkelte patient at forberede patienten til diagnosticerende undersøgelser at informere og vejlede patienter og pårørende, i forhold til at leve med en hjertesygdom og forebygge evt. forværring eller ny indlæggelse at informere og vejlede patienter og pårørende, i forhold til livsstilsændringer, rygeophør, kostomlægning, motionsvaner m.m. at tage stilling til og argumentere sygeplejefagligt i forhold til etiske spørgsmål, der opstår under pleje eller behandling af patienten at give patienten og pårørende støtte ved til- eller fravalg af evt. behandling, ved ønske om omlægning af livsstil, ved erkendelse af at skulle leve med en hjertesygdom eller ved angst i forbindelse med livstruende sygdom at yde omsorgsfuld pleje til den terminalt syge og døende patient samt de pårørende, og sikre patienten en værdig afslutning på livet Se hjemmesiden: Beskrivelse af specialet Tværfaglige og tværsektorielle forhold Udredning, behandling og pleje af hjertepatienter kræver samarbejde mellem faggrupper og afdelinger/afsnit. I afsnittet kan opleves tværfagligt samarbejde omkring: Sundheds og sygepleje som udføres af plejepersonalet: social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistent elever og HR afdelingen, uddannelse Side 2 af 15

3 sygeplejestuderende. Mobilisering samarbejde mellem patient, fysioterapeut, ergoterapeut, portør og plejepersonale. Udredning og behandling sker i samarbejde mellem patient, læge og plejepersonale ved samling af kliniske observationer og symptomer. Patienten henvises eventuelt til videre undersøgelse og behandling, der varetages eksempelvis på hjertemedicinsk ambulatorium, klinisk fysiologisk afdeling, billeddiagnostisk afdeling og klinisk biokemisk afdeling. Sekretærerne varetager journal skrivning og booking. Ved udskrivelse til eget hjem samarbejder plejepersonalet og patienten med sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter fra primær sektor. I plejeforløb kan der være behov for specialistviden fra eksempelvis sårsygeplejerske, diætist, farmakonomer etc. til vejledning af pleje eller behandling. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer Vores patientforløb er Akutte patientforløb: Patienter indlægges akut med f.eks. pludselig indsættende brystsmerter til observation for Akut Koronar Syndrom. I tilfælde af AMI tilbydes patienten enten behandling med PCI ballonudvidelse i Ålborg eller behandling med antikoagulerende medicin (AK-behandling) i afsnittet. Patienter med AMI er indlagt i gennemsnit 5 dage. En akut indlæggelse opleves ofte voldsomt for patienten og de pårørende på grund af mistanke om en livstruende tilstand. Under indlæggelsen drøftes muligheder for evt. livsstilsændringer og dette følges op i efterfølgende ambulante forløb i hjertemedicinsk amb. Kroniske patientforløb: Kroniske hjertepatienter indlægges på grund af forværring af deres tilstand eller til optimering af deres behandling, dvs. både af lindrende, forebyggende og rehabiliterende karakter. Vi yder sygepleje hvor patientens mestring af sin sygdom vægtes højt, hvor information, medicinering og selvbehandling er vigtige faktorer. Sygeplejefaglige opgaver 1. Den studerende skal reflektere over patientsituationer i relation til den enkeltes levevilkår, evner, muligheder samt sygeplejeinterventioner i forbindelse hermed. I kontakten med patienten indsamler den studerende informationer om patienten således at sygeplejen kan tilpasses alder, køn, ressourcer mm. En forudsætning for at kunne tilpasse sin sygepleje er at den studerende er i stand til at reflektere i/over situationen. 2. Den studerende skal begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om grundlæggende klinisk virksomhed. Kan søge relevant praksis-, udviklings- og forskningsbaseret litteratur i forhold til specifikke problemstillinger i afsnittet HR afdelingen, uddannelse Side 3 af 15

4 Kan inddrage de forskellige vidensformer i sine begrundelser for sygeplejeinterventioner Kan reflektere over hvilke vidensformer, der ligger til grund for afsnittets procedurer, kliniske retningslinier mm 3. Den studerende skal observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse. Herunder skal den studerende kunne udføre sygeplejehandlinger i forhold til fysiologiske behov jf. pkt. 5 De fysiologiske behov er bl.a. Personlig hygiejne: Vurdere behov, udføre, begrunde og evaluere den personlige hygiejne. Indsamle data om patientens vaner, med henblik på personlig hygiejne. Udføre den personlige hygiejne i samarbejde med patienten, under respekt og hensyntagen til patientens egne ressourcer og blufærdighed. Gøre relevante observationer under udførelse af personlig hygiejne hos patienten f.eks. omkring inkontinens, begyndende decubitus. Vurdere behov for sengebad, brusebad, øvre og nedre toilette. Medvirke til at patienten føler velvære, herunder hud og hårpleje, fod og neglepleje, barbering. Af og påklædning. Bevare hud og slimhinder intakte, herunder mund og tandpleje. Øjen- øre- og næsepleje. Undgå smittespredning ved håndhygiejne, skift af sengelinned, oprydning og rengøring af remedier til brug ved personlig hygiejne. Skabe et rent og behageligt miljø på stuen, ved hjælp af sengeredning og udluftning. Respiration: Har viden om anatomi og fysiologi i relation til respirationen. Kan observere, identificere og handle på problemer omkring respiration. Kan indsamle data om patientens aktuelle og habituelle respiration. Kan vurdere respirationen ud fra frekvens, mønster, lyde, dyspnø, hoste, ekspektorat, hudens farve og iltsaturation. Vejlede patienten i en hensigtsmæssig respiration ved f.eks. at støtte og hjælpe patienten med at trække vejret frit, herunder hjælpe med udluftning, iltbehandling, inhalationer, lejring/mobilisering og lungefysioterapi. Hjælp og støtte til at hoste ekspektorat op. Kan opsamle og forsende diverse ekspektoratprøver. Forebygge smittespredning. Korrekt rengøring af inhalationsmasker. Bevidsthed om betydningen af en rolig adfærd omkring patienten med dyspnø, for herved at yde psykisk pleje til patienten. Kendskab til faktorer, der påvirker patientens normale respiration, eksempelvis feber, angst, astma og rygning. Kredsløb: Har viden om anatomi og fysiologi i relation til kredsløbet. HR afdelingen, uddannelse Side 4 af 15

5 Under vejledning kan observere, identificere og handle på symptomer fra kredsløbet eksempelvis brystsmerter, åndenød, svimmelhed og besvimelse. Måle og vurdere puls og blodtryk samt observere hudens farve og temperatur. Klinisk vurdering af hydreringstilstand, herunder føring af væskeskema, vægtkontrol, identifikation af ødemer, vurdering af hudturgor, urinkoncentration/mængde. Indsamle data om svimmelhed, øresusen, bleghed, træthed i relation til anæmi. Tromboseprofylakse, venepumpeøvelser, mobilisering, hjælp til støttestrømper. Observation af venflon og drop (perifert venekateter). Ernæring: Kan observere, identificere og handle på om patientens ernæringstilstand og kostform er sufficient. Kan indsamle data omkring patientens spisevaner, behov og ernæringstilstand. Har viden om kosttilbud især til småtspisende og er i stand til at vejlede patienten i at vælge den mest hensigtsmæssige kost. Har viden om patientens normale ernæringsbehov, måle vægt og højde herudfra udregne BMI og udføre ernæringsscreening. Kan føre kost- og væskeskema og dermed medvirke til et sufficient kostindtag. Observerer patientens mundstatus, tygge-/synkefunktion mhp at lindre eventuelle mundgener, som mundtørhed, svamp og herpes. Kan hjælpe og støtte patienten i spisesituationer bl.a. ved at sikre patienten en god spisestilling Sørge for hensigtsmæssigt spisemiljø ved at anrette og servere maden æstetisk og overskueligt. Kan hjælpe og støtte patienten i spisesituationen for eksempel ved behov for hjælp til at spise/at blive madet. Har kendskab til hjertesygdom og ernæringsmæssige sammenhænge. For eksempel kost til AMI patienter, thorax opererede patienter og kolesterol fattig kost. Udskillelse: Har viden om anatomi og fysiologi i relation til vandladning og defækation. Kan indsamle data om vanlige vandladningsmønstre/afføringsmønstre og afvigelser herfra. Kan observere urin/afføringsmængde, lugt og udseende. Kan stixe en urin. Opsamle og sende diverse urin/afføringsprøver i forhold til de hygiejniske principper. Kan udføre sygepleje til den inkontinente patient og patienten med KAD, topkateter og uridom. Vurdere behovet for urinkolbe eller bækken i seng/på toiletstol og støtte patienten hermed. Kan vejlede patienten omkring afføring og afføringsproblemer, herunder forebygge obstipation. Kan administrere forskellige former for laksantia Kan hjælpe og støtte patienten der har obstipation eller diarre. Kender de hygiejniske principper omkring toiletbesøg og forebyggelse af smittespredning, herunder de hygiejniske principper for nedre toilette. Kan anvende bækkenkoger. HR afdelingen, uddannelse Side 5 af 15

6 Smerter: Har viden om anatomien og fysiologien i relation til smerter Kan observere og indsamle data omkring smerter. Har viden om såvel fysiologiske som psykologiske årsager til smerter. Har viden om de forskellige smertetyper og deres karakteristika, med vægt på akut og kronisk smerte. kan redegøre for sygeplejerskens opgaver i relation til observation, pleje og behandling af den smertepåvirkede patient. Kan udvælge og planlægge relevante sygeplejefaglige handlinger ud fra analyse og vurdering af patientens situation og tilstand. For eksempel handle på at en patient har brystsmerter. Kvalme og opkastning: Har viden om anatomi og fysiologi i relation til kvalme og opkastning. Kan indsamle data omkring patientens kvalme og opkastning: Opkastningsmåde og tidspunkt for opkastning. Kan observere opkast: Farve, mængde, lugt og udseende. Kan hjælpe og støtte patienten i forbindelse med kvalme og opkastning. Kan skabe et æstetisk miljø omkring patienten. Kan varetage de hygiejniske principper. Kan medvirke til at patienten opretholder væskebalance og ernæringstilstand. Har viden om forebyggelse af kvalme og opkastning. Aktivitet/immobilisering: Har viden om anatomien og fysiologien i relation til den immobile patient Har kendskab til patientens behov for aktivitet og hvile. Kan indsamle data om patientens normale funktionsniveau. Kan medvirke til at patienten bevarer sin integritet og værdighed gennem mobilisering/aktivitet. Har fokus på værdien af hjælp til selvhjælp. Kan støtte patienten i at bevare/opøve et for vedkommende optimalt funktionsniveau. Er opmærksom på mobilisering i forbindelse med måltider, toiletbesøg og personlig pleje. Sikre en ligge- eller siddestilling som giver velvære og forebygger komplikationer. Kan anvende relevante principper for lejring. Har forståelse for værdien af et samarbejde med fysioterapeut og ergoterapeut. Kan observere og vurdere tegn og symptomer som følge af immobilitet. Kan forebygge følger af immobilitet, så som decubitus, kontrakturer, osteoporose, venetrombose, lungeproblemer, obstipation og urinvejskomplikationer. Kan forflytte og lejre patienten mest hensigtsmæssigt under hensyntagen til patientens diagnose. Kan anvende hjælpemidler i forhold til patientens mobilisering. Søvn og hvile: Har viden om det normale søvnmønster og søvnens 4 stadier. Kan indsamle data om patientens normale søvnmønster. HR afdelingen, uddannelse Side 6 af 15

7 Feber: Hjælpe patienten til søvn/hvile under hensyntagen til individuelle behov. Kan lejre en patient så patienten oplever mindst mulig smerte og størst mulig velvære. Kan hjælpe patienten til en god søvn/ hvile stilling. Har viden om anatomi og fysiologi knyttet til temperaturreguleringen. Kan observere, indsamle og vurdere data vedrørende patientens temperatur. At patienten føler mest mulig velvære, sørge for ro og hvile. Kan vurdere patientens behov for af- og tildækning. Kan vurdere patientens behov for væske i forhold til den aktuelle temperatur. Har viden om medicin, der påvirker patientens temperatur. Kan måle temperatur korrekt under hensyntagen til de hygiejniske principper. Kan rengøre termometre efter de gældende hygiejniske retningslinjer. Har kendskab til forskellige måder at måle temperatur på. Forestående død: Har viden om symptomer både når døden er forestående og indtruffet. Kan medvirke til at skabe et roligt og trygt miljø omkring den døende og dennes pårørende. Kan medvirke i observationerne omkring den døendes behov for lindrende pleje herunder f.eks. lejring, væske, mundpleje, beroligende og smertestillende medicin. Har viden om hvordan den døde gøres i stand. Kendskab til genoplivningsproblematik, eksempelvis NTR, livstestamente, udsigtsløs behandling. Har kendskab til åndelig omsorg for den døende patient. Har kendskab til personalets/den studerendes omsorg for sig selv og hinanden i forbindelse med dødsfald. 4. Den studerende skal anvende kliniske metoder til vurdering af patientens fysiologiske tilstand, herunder ernæringstilstand (ernæringsscreening) kan udføre en ernæringsscreening kan udregne BMI Øve sygeplejefagligt skøn. Se andre forslag til kliniske metoder i afsnittet Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder. Se forslag til andre kliniske metoder i afsnittet Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder. 5. Den studerende skal identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere individuelle patientforløb. Identificere sygeplejebehov ud fra dataindsamling: Data kan f.eks. være patientens sociale forhold, levevilkår, livsstil, vaner, sygeanamnese og kulturelle baggrunde. Data kan HR afdelingen, uddannelse Side 7 af 15

8 komme fra: patienten pårørende/ bekendte papirjournal EPJ primær sektor (telefonisk eller gennem borgerhæfte, egen læge etc.) Opstille mål, planlægge, udføre og evaluere sygeplejehandlinger: Kan analysere og opstille mål ud fra dataindsamling og patientens behov for sygepleje Kan planlægge og udføre sygeplejeinterventioner i forhold til opstillede mål Kan evaluere de iværksatte sygeplejeinterventioner i samråd med f.eks. patienten, vejleder eller andet personale Dokumentere sygeplejen i f.eks.: EPJ Observationsskemaer: o BT, puls og tp- skema o Blodsukker skema o Væskeskema o Ernæringsskema o Vendeskema i forhold til lejring 6. Den studerende skal anlægge et patientperspektiv og samarbejde med patient og fagpersoner om planlægning, udførelse og evaluering af sygepleje. Ift. at anlægge et patientperspektiv kan der arbejdes med: Hvordan det er at være patient, være syg og opleve lidelse Hvordan det er at være indlagt og afhængig af hjælp Ift. samarbejde med patient og andre fagpersoner se rubrikken samarbejdsrelationer og tværfaglige og tværsektorielle forhold for eksempler på samarbejdspartnere. 7. Den studerende skal foretage udvalgte kliniske vurderinger og instrumentelle sygeplejehandlinger. Kliniske vurderinger kan være at vurdere: BT, tp, BMI og blodsukker Instrumentelle sygeplejehandlinger kan være at måle: BT, tp, BMI og For flere eksempler på problemstillinger, hvor der foretages kliniske vurderinger og instrumentelle handlinger; se nr. 3 Den studerende skal observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse. På baggrund af de observerede og identificerede fænomener planlægges og udføres relevante sygeplejehandlinger. HR afdelingen, uddannelse Side 8 af 15

9 8. Den studerende skal anvende grundlæggende hygiejniske principper og overholde gældende retningslinjer. Kan anvende retningslinjer/ instrukser vedrørende hygiejne på Regionshospitalet Viborg, Skive Kan udføre og forklare de hygiejniske principper i relation til miljøet i eget afsnit og egen uniformsetikette i forbindelse med: o korrekt håndhygiejne (håndvask / desinficering) o forebyggelse af sygehusinfektioner o afbrydelse af smitteveje mellem patienter og mellem patienter og personale samt argumentere herfor o anvendelse af usterile / sterile handsker o personlig pleje: f.eks. sengebad, brusebad, mundpleje, hudpleje, nedre hygiejne, kateterpleje, hår, skæg, negle, briller og høreapparat o sengeredning o håndtering af affald, sengelinned og patienttøj o håndtering af diverse opgaver i skyllerummet (f. eks. bortskaffelse af ekskreter, bækkenkoger og rengøring af termometer) o isolationspatienter (f.eks. påklædning, affaldshåndtering) Udviklings- og forskningsområder og tiltag Med udgangspunkt i Vision for sygeplejen på Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup er der igangsat følgende udviklingstiltag på afsnittet: Udvikling af informationsmateriale til patienter og pårørende, for at sikre et informations- og vidensniveau for patienten at handle ud fra Implementering af kontaktsygepleje, for at sikre kontinuitet for patienten i behandlings- og plejeforløb Udarbejdelse af procedurer og sygeplejefaglige retningslinjer i e-dok, som forefindes via EPJ og/eller på hospitalets intranet Udarbejdelse af instrukser i elektronisk patientjournal (EPJ) for at optimere pleje og behandling Implementering af elektronisk medicinhåndtering til udvikling af patientsikkerheden. Center for sygeplejeforskning og Regionshospitalet Viborg har igangværende forskning omkring mænd og kvinders indlæggelsesforløb i forbindelse med akut koronar syndrom Der foregår jævnligt undervisning i afsnittet af både sygeplejefaglige og lægefaglige emner Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejersken anvender forskellige metoder i sin sygepleje for at kunne vurdere og intervenere. Eksempelvis observationer, instrukser og retningslinjer. Men ingen af metoderne har værdi i sig selv, hvis ikke sygeplejersken samtidig bruger sin faglige viden og reflekterer. Kliniske metoder: Sygeplejeprocessen bruges som et grundlæggende redskab til at strukturere samt dokumentere pleje og behandling af patienten. Sygeplejeprocessen er en integreret HR afdelingen, uddannelse Side 9 af 15

10 del af EPJ Kliniske observationer - sanser, kliniske kompetencer Objektive observationer BT-måling, tp-måling etc. Standardplejeplaner, Sygeplejefaglige Kliniske Retningslinjer og instrukser bruges til at sikre kvaliteten og kontinuiteten af sygeplejen Sygepleje ud fra Virginia Hendersons 14 behovsområder som er integreret i EPJ. Indlæggelsessamtale gennemføres, for at afdække patientens behov og mål under indlæggelse samt sikre forståelse for den planlagte behandling Udskrivelsessamtale gennemføres, for at sikre forståelse for den forsatte behandling eller ambulante udredning Ernæringsrisikovurdering foretages vha. ernæringsscreening i EPJ, for at vurdere patientens ernæringstilstand, ernæringsbehov og identificere evt. risiko for fejlernæring Nip national indikator projekt en kategorisering og registrering af patienter i en national database for at sikre en ensartet behandling på et højt niveau VAS score anvendes til at vurdere smerteintensitet Braden scala anvendes til at vurdere og forbygge risiko for udvikling af decubitus Patientvejledninger anvendes til at forberede patienten på forestående undersøgelser eller behandling Under gruppekonference/morgenrapport planlægges og uddelegeres sygeplejen. Her sker der også sygeplejefaglig refleksion og diskussion af emner relateret til patienterne Udviklingsmetoder Bevidst arbejde med at implementere ny viden Organiseret undervisning og opkvalificering af personale Specialeansvarlige sygeplejersker Systematiseret introduktion af nyt personale med mentorordning Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Afsnittet har tre kliniske vejledere, der er ansvarlige for den kliniske undervisning. Deres navne, telefonnumre og mailadresser findes her: +i+afdelingerne/hjertemedicinsk+afsnit+m13-3?edition=1 I hospitalets HR-afdeling, uddannelse er ansat en uddannelseskoordinator og uddannelsesansvarlige til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere på afsnittene. Fælles introduktion til klinisk undervisning for alle studerende varetages af de uddannelsesansvarlige og -koordinator. De uddannelsesansvarlige har ansvaret for at anvise uniformer og omklædningsrum, samt evt. at udlevere nøgler til hospitalet. Læs mere om klinisk undervisning på hospitalet på hjemmesiden: Klinisk undervisning i afsnittet er organiseret således, at de studerende er samlet i en gruppe med en klinisk vejleder samt to gruppeledere. Denne plejegruppe varetager sygeplejen til en gruppe patienter. Der er mulighed for vejledning, før- under- og HR afdelingen, uddannelse Side 10 af 15

11 eftervejledning, bedside undervisning og mulighed for at se sygepleje, selv udføre sygepleje og reflektere over sygepleje. Dette foregår individuelt eller i grupper i samarbejde med den kliniske vejleder eller den sygeplejerske, der er til stede i gruppen. Det tilstræbes at der altid er en klinisk vejleder tilstede i gruppen. Alle studerende, der skal starte klinisk undervisning på hjertemedicinsk afsnit, får tilsendt et velkomstbrev ca. 14 dage før starten på den kliniske undervisning. Introduktion til afsnittet varetages af klinisk vejleder den første dag. I løbet af de første dage afholdes en planlægningssamtale. Den kliniske undervisning tilrettelægges ud fra den studerendes forventninger og forudsætninger, vore forventninger og læringsudbyttet for modulet. Der foretages løbende evaluering og justeringer af klinisk undervisning. Læringsmiljø /Studiemiljø Hjertemedicinsk afsnit har et plejepersonale med meget varierende erfaring og kompetence samt meget forskellige interesseområder. Afsnittet råder dermed over en stor vidensbank indenfor sygepleje. Enhver undring eller ethvert spørgsmål tages derfor positivt op. Den studerende har mulighed for at deltage i relevant undervisning, som afholdes i afsnittet. Afsnittet kan tilbyde, at de studerende kommer med til diverse undersøgelser på hjertemedicinsk ambulatorium (KAG, Ecco, arbejdsekg, pacemakerimplantation m.m.) Afsnittets forventninger til den studerende: Viser engagement, tager ansvar for egen læring og aktiv søger vejledning Sætter sig ind i afsnittets generelle kliniske studieplan samt læringsudbyttet for det enkelte modul Møder velforberedt d.v.s. med udgangspunkt i egne erfaringer, viden og holdninger har gjort sig skriftlige overvejelser i forhold til læringsudbyttet for modulet og er startet på den individuelle kliniske studieplan Bruger e-portfolio som studieredskab og dokumentation for egen læring, så den på den måde kommer til at fungere som kommunikationsredskab mellem klinisk vejleder, medvejleder og den studerende Indgår positivt i samarbejdet og praksisfællesskabet i afsnittet Vejlednings- og evalueringstilbud Vejledning: Ved planlægningssamtalen strukturerer vejleder i samarbejde med den studerende den kliniske undervisningsperiode i henhold til den individuelle kliniske studieplan. Ca. en gang om ugen planlægges der med en evaluerings og planlægningssamtale hvor målene for den forløbne uge evalueres og den efterfølgende uge planlægges (som redskab kan empowerment evaluering anvendes) Den studerende får daglig før-, under- og eftervejledning og reflekterer i relation til autentiske sygeplejesituationer og træner kliniske færdigheder. Der planlægges med, at der ca. en gang om ugen afsættes min. 1 time til refleksion over udvalgte HR afdelingen, uddannelse Side 11 af 15

12 sygeplejesituationer. Derudover er vejledning og refleksion rettet mod at den studerende lærer at dokumentere, udvikle fagsprog, overblik og koordinering og sin evne til at relatere erfaringer fra en sygeplejesituation til andre situationer. Fælles refleksion, hvor studerende og uddannelsesansvarlig sygeplejerske mødes og underviser og reflekterer med hinanden på tværs af afdelinger/afsnit Studieredskaber: E-portfolio er et obligatorisk studieredskab i den kliniske undervisning. Den indeholder en præsentations- og en arbejdsportfolio, som den studerende skriver i. Det er mapper til præsentation, refleksion / vidensopsamling, evaluering og litteratur Individuel klinisk studieplan er en del af e-portfolio Den studerende giver den tilknyttede kliniske vejleder, uddannelsesansvarlige og teoretisk underviser adgang til e-portfolien, så de kan følge den studerendes skriftlige studiearbejde, og efterfølgende give skriftligt eller mundtligt tilbagemelding, for at optimere den studerendes læring Evaluering: Evaluering af den kliniske undervisning finder sted indenfor de sidste 2 uger af modul 4. Den studerende modtager en mail via fronter med oplysninger om evalueringsproceduren. Den studerende medbringer udvalgte dele af sin evaluering til den afsluttende samtale med klinisk vejleder Kliniske vejlederes sygeplejefaglige -og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Er faglig kompetent sygeplejerske Har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse eller 9 ECTSpoint Har interesse for at vejlede og undervise Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/møder/supervision af uddannelsesansvarlige Uddannelsesansvarlig: Er sygeplejerske med bred klinisk sygeplejefaglig baggrund Har relevant diplom, master eller kandidatgrad Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/kurser/supervision af ekstern supervisor Har gode samarbejds- og organisatoriske evner Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Pensum i klinisk undervisning på modul 4 er 450 sider. Derudover anbefales den studerende selv at finde supplerende litteratur. Braüner, E. (2008) Sygepleje til patienter med iskæmiske hjertelidelser. I: Sygeplejebogen 2. Klinisk sygepleje. 2. del(nielsen, B.K., red.). GADs forlag Kbh. 2. udg., Side 51-72) (19 HR afdelingen, uddannelse Side 12 af 15

13 sider) Eskesen, B (2003) Sygeplejefagligt skøn opfanger ernæringsproblemer. Sygeplejersken. (Nr. 32) s (3 sider) Færch, J. Pedersen, P U. (2007) Patienters selvvurderende helbred før og fem uger efter ballonudvidelse af koronarkarrene. Sygeplejersken. (NR. 1) (8 sider) Glinsvad, J, Ravn, A W (2004) Ernæring under sygdom. I: Ernæring og sygepleje. Munksgaard s (5 sider) Grum, M N (2008) Sygeplejerske-patient-samarbejde - en litteraturbaseret oversigt. Klinisk sygepleje. Årgang 22 (Nr. 3) s (11 sider) Hansen, H.V. og De Thurah, A. (2004) Klinisk retningslinje til måling af temperatur. Sygeplejersken 23/2004 (6 sider) Hawthorn,J, Espersen, B T (2001) Når patienten har kvalme og kaster op. Munksgaard Danmark, København. Kap 1. s , Kap 6: s (36 sider) Hjorth, B (2003) Den inkontinente patient. Sygeplejersken. (Nr. 29) s (7 sider) Hygiejnemappen. Punkt 4.0, 4.1, 6.1 og 6.2 (6 sider) Johnsen, G (2000) Regulering af tarmfunktionen ved obstipation, diaré og afføringsinkontinens. Sygeplejersken (Nr. 5) s (12 sider) Johnsen, G (2007) Den optimale defækationsstilling giver succes. Sygeplejersken. (Nr.9) s (6 sider) Klinisk retningslinie for håndhygiejne (4 sider) Koblen, A. og Tonnesen, E. (2001) Mundpleje et forsømt område. Sygeplejersken (Nr. 7) s (12 sider) Linow, L (2002) Søvnproblemer. FS13 okt 2002 (5 sider) Løfgren, B, m.fl. (2008) Hjertestop principper for genoplivning. Sygeplejersken. (NR. 20) (5 sider) Maaløe, L, Poulsen, I (2002) Inaktivitet, immobilitet og sygepleje. Munksgaard Danmark, København. Kap 1. s , Kap 2. s , Kap 3: s , Kap 9: s (59 sider) Madsen, L D (2001) Overvejelser i mødet med det uhelbredeligt syge og døende menneske. I: Sygepleje i den palliative indsats. (Madsen, K H, Madsen, L D, Red) Munksgaard HR afdelingen, uddannelse Side 13 af 15

14 Danmark København. s (12 sider) Mathisen, H, Møller L T ( 007) Artikel om væske og ernæring til døende. FS13 nov " (7 sider) Meyer, M. (2008) Infektionsforebyggelse og sygepleje til patienter med infektionssygdomme. I: Sygeplejebogen 2. Klinisk sygepleje. 2. del.(nielsen, B. K. red.) GADs forlag Kbh. s (31 sider) Måltidsforslag når du har brug for at få mere jern. Udgivet af sygehus Viborg.Generelle forhold i forbindelse med kirurgi. Udgivet af Sygehus Viborg, Kirurgiske afdelinger. (1 side) Nielsen, C (2007) Model for at lære praktisk sygepleje. Sygeplejersken. (Nr. 17) (5 sider) Patientens møde med sundhedsvæsenet. (De 20 anbefalinger) (12 sider) Simmelsgaard, L. (2005) Dyspnø hos uhelbredeligt syge og døende patienter, Sygeplejersken (Nr. 16) s (20 sider) Skiveren,J og Frandsen, J (2001) Vurdering af smertens intensitet hos den smertepåvirkede patient. Sygeplejersken. (Nr. 19) s (9 sider) Sund-Levander, M (2000) Når patienten har feber. Munksgaard Danmark, København. Kap. 2. s , Kap 3. s , Kap 7: s (61 sider) Sundhedsstyrelsen (2008) Vejledning til læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister. Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko. (30 sider) Sundhedsstyrelsen, Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser (2005) Punkt 1-13 (7 sider) Sygehus Viborg. Klinisk retningslinie til måling af temperatur. (2 sider) slinie_temperaturmaaling_lsr_juli07.pdf. Sygehus Viborg. Klinisk retningslinie til måling af temperatur. (2 sider) slinie_temperaturmaaling_lsr_juli07.pdf. Sårcenter: Klinisk retningslinie. Decubitus. (10 sider) Sygehus Viborgs kosthåndbog. (7 sider) Temanummer om Afføringsmidler (2005). Sygehusapoteket Viborg. April 2005 (4 sider) HR afdelingen, uddannelse Side 14 af 15

15 Temanummer om Hudpleje (2005). Sygehusapoteket Viborg. April (4 sider) Temanummer om Kvalme (2006). Sygehusapoteket Viborg. Oktober (4 sider) Temanummer om Smertebehandling (2005). Sygehusapoteket Viborg. Marts (8 sider) Hospitalsapoteket: Vejledning i udarbejdelse af sygeplejefaglig klinisk retningslinie (2007) (10 sider) eplejefaglig_kliniske_retninglinier_juni2007.pdf. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende skal: Have udvist studieaktivitet knyttet til deltagelse i sygeplejefaglige opgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan. Jvnf. Afsnittet sygeplejefaglige opgaver Opnå deltagelsespligten på gennemsnitligt 30 timer om ugen Deltage i planlagte studieaktiviteter: Fælles refleksion Deltage i fastlagt studieaktivitet: Sygeplejeprocessen som klinisk metode til vurdering af patienters fysiologiske tilstand: udformning af pædagogisk plejeplan. Dokumenteres i refleksionsmappen i studiebogen Deltagelse i fastlagt studieaktivitet er en forudsætning for deltagelse i intern klinisk prøve på modul 4. Intern klinisk prøve er uddybet i det lokale tillæg til studieordningen. Godkendelse af den generelle kliniske studieplan Dato: Udd. institutionens godkendelse: HR afdelingen, uddannelse Side 15 af 15