Oplæg om hfanvendelsesorientering

Transkript

1 Oplæg om hfanvendelsesorientering Kursus i fagenes samspil dec

2 Anvendelsesorientering er profilkendetegn for hf I hf-loven står der, at:.. hf-uddannelse skal gennemføres med vægt på såvel det teoretiske som det anvendelsesorienterede.

3 Anvendelsesorientering er profilkendetegn for hf I hf-loven står der, at:.. hf-uddannelse skal gennemføres med vægt på såvel det teoretiske som det anvendelsesorienterede. Men der mangler en indholdsmæssig beskrivelse, og det anvendelsesorienterede indgår stort set ikke i den måde uddannelsen aktuelt gennemføres på

4 HF-bekendtgørelsen: 1. Uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf) er studieforberedende og almendannende, og giver grundlag for videregående uddannelse

5 HF-bekendtgørelsen: 1. Uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf) er studieforberedende og almendannende, og giver grundlag for videregående uddannelse et principielt problem, om en almen uddannelse, der skal give en bred studiekompetence, kan tones i retning af specifikke uddannelses- og erhvervsområder

6 Mundtlig udlægning i ministeriet at anvendelsesorientering handler om at knytte hf tættere til en relevant erhvervspraksis

7 Mundtlig udlægning i ministeriet at anvendelsesorientering handler om at knytte hf tættere til en relevant erhvervspraksis at lave toninger til de videregående uddannelsesområder, som hf erne i særlig grad søger

8 Hvad med fagene og anvendelsesorientering? Formuleringerne om anvendelsesorientering i læreplanerne for fag og faggrupper er noget svagere og undertiden kun implicitte.

9 Hvad med fagene og anvendelsesorientering? Formuleringerne om anvendelsesorientering i læreplanerne for fag og faggrupper er noget svagere og undertiden kun implicitte. Svaret er ofte tavshed, når lærere og ledere spørges, eller der peges på pragmatiske oversættelser, der til gengæld afstår fra overordnede didaktiske begrundelser.

10 Anvendelsesorientering og fagsamspil Anvendelsesorientering er ikke en opgave, der kan løftes af enkeltfag, men en opgave der skal løftes af hf-uddannelsen som helhed

11 Anvendelsesorientering og fagsamspil Anvendelsesorientering er ikke en opgave, der kan løftes af enkeltfag, men en opgave der skal løftes af hf-uddannelsen som helhed Dermed må anvendelsesorientering opfattes som et felt for fagsamspil

12 Nødvendigheden af et praksisfelt Anvendelsesorientering kræver et praksisfelt Man kan ikke bare anvende ud i det blå

13 Projektets opgave at forsøge at give et didaktisk indhold til begreberne anvendelsesorientering og praksisrelatering, uden dermed at sætte hfuddannelsens karakter af at være en almen gymnasial uddannelse over styr

14 Problemområder i projektet Første problem er forholdet mellem teori og anvendelsesorientering

15 Problemområder i projektet Første problem er forholdet mellem teori og anvendelsesorientering Andet problem er at en anvendelse kræver et praksisfelt

16 Problemområder i projektet Første problem er forholdet mellem teori og anvendelsesorientering Andet problem er at en anvendelse kræver et praksisfelt Tredje problem er hvordan man etablerer fagsamspil

17 Problemområder i projektet Første problem er forholdet mellem teori og anvendelsesorientering Andet problem er at en anvendelse kræver et praksisfelt Tredje problem er hvordan man etablerer fagsamspil Fjerde problem er hvilke mål der skal gælde for fagsamspil om anvendelsesorientering

18 Problemområder i projektet Første problem er forholdet mellem teori og anvendelsesorientering Andet problem er at en anvendelse kræver et praksisfelt Tredje problem er hvordan man etablerer fagsamspil Fjerde problem er hvilke mål der skal gælde for fagsamspil om anvendelsesorientering Femte problem er stofvalg til forløb om anvendelsesorientering

19 Teori-praksisrelation - legitimitet Legitimering betyder, at faget henter eksempler i praksis, der bekræfter og illustrerer fagets indhold Model: Karin Svejgaard, DEL

20 Teori-praksisrelation - autoritet Autoritet betyder, at faget bruges til at løse opgaver, der viser sig i en praksissammenhæng Model: Karin Svejgaard, DEL

21 Teori-praksisrelation - autenticitet Autenticitet betyder, at forholdet mellem en faglig teori og en praksis reflekteres Model: Karin Svejgaard, DEL

22 Forskellige praksisrum for kompetencen Samfundslivet som praksisfelt / Kursisternes livspraksis. Praksisrum for anvendt dannelse Fagenes praksis uden for skolen. Praksisrum for fagets anvendelse Skoleverdenen: fagenes samspil og mulighed for transfer mellem fagene Skolefaget praksisrummet for viden og færdigheder Opstillet efter inspiration fra Karin Svejgaard

23 Praksisrum og referencerum

24 Forhandlingsmodellen Fagene arbejder med at etablere fælles platform ved forhandling Fælles begrebsapparat og/eller fælles grundspørgsmål Fag 1 Fag 2 Fag 3

25 Samarbejdsmodellen Fagene arbejder med at løse en ekstern problemstilling Problemstilling fra professionerne Fællesfaglig platform: begrebsapparat og/eller fælles grundspørgsmål Fag 1 Fag 2 Fag 3

26 Forslag til professionsområder, som hf-uddannelsen kan referere til velfærdsstatens markarbejdere, hvis funktion er at gribe regulerende ind på forskellige områder i menneskers liv, både privatliv og arbejdsliv (sociale forhold, sundhed, sygdom, medicin, arbejdsmiljø, omsorg, rådgivning og vejledning mv.)

27 Forslag til professionsområder, som hf-uddannelsen kan referere til velfærdsstatens markarbejdere, hvis funktion er at gribe regulerende ind på forskellige områder i menneskers liv, både privatliv og arbejdsliv (sociale forhold, sundhed, sygdom, medicin, arbejdsmiljø, omsorg, rådgivning og vejledning mv.) det højteknologiske samfunds markarbejdere, hvis funktioner handler om teknologiudvikling, processtyring (økonomi, ledelse mv.), miljøforvaltning mv.

28 Forslag til professionsrettede dannelseskategorier - Velfærdssamfundet mødet mellem system og klient regulering og etik omsorg og formynderi udvikling af velfærdssamfund etc.

29 Forslag til professionsrettede dannelseskategorier - det høj teknologiske samfund naturvidenskabelig tænkning bioteknologi og etik nanoteknologi og miljø teknologi og magt miljø og klima energi og ressourcer etc.

30 Forslag til professionsrettede dannelseskategorier - tværgående samarbejde arbejdsvilkår arbejdsmarkedsforhold familieliv og arbejdsliv løn og forbrug livsformer mv.

31 Didaktisk model for opbygning af anvendelsesorienterede undervisningsforløb

32 Grundlæggende krav til relationen til praksisfelter: Praksisfelter skal kunne anvendes eksemplarisk i forhold til det almene og studieforberedende formål for hf

33 Eksempel på eksemplarisk læring. IFPR, Syddansk Universitet

34 Eksempel på eksemplarisk læring Hvis barnet ud fra et enkelt eller nogle få tilfælde ( ) opfatter forbindelsen mellem subjekt og verbum (far kommer, mor går, bil kører) har barnet:. IFPR, Syddansk Universitet

35 Eksempel på eksemplarisk læring Hvis barnet ud fra et enkelt eller nogle få tilfælde ( ) opfatter forbindelsen mellem subjekt og verbum (far kommer, mor går, bil kører) har barnet: vundet en indsigt, som sætter det i stand til at forstå en mængde lignende strukturer. IFPR, Syddansk Universitet

36 Eksempel på eksemplarisk læring Hvis barnet ud fra et enkelt eller nogle få tilfælde ( ) opfatter forbindelsen mellem subjekt og verbum (far kommer, mor går, bil kører) har barnet: vundet en indsigt, som sætter det i stand til at forstå en mængde lignende strukturer tilegnet sig en strategi, ved hjælp af hvilken, det selv kan konstruere udsagn om forholdet mellem subjekter og handlinger Wolfgang Klafki, Dannelsesteori og didaktik, Forlaget KLIM, 2005 s. 167, frit citeret. IFPR, Syddansk Universitet

37 Tabel til beskrivelse af sociale fænomener Dimension Fremtrædelsesformer Kendetegn Betegnelse Form Indhold Proces Frit efter Walter Gagel. Einführung in die Didaktik des politishen Unterrichts, Leske + Budrich 2000 p. 67

38 Beskrivelse af politiske fænomener Dimension Fremtrædelsesformer Kendetegn Betegnelse Form Indhold Proces case Interesser Konflikter Kamp Frit efter Walter Gagel. Einführung in die Didaktik des politishen Unterrichts, Leske + Budrich 2000 p. 67

39 Beskrivelse af politiske fænomener Dimension Fremtrædelsesformer Kendetegn Betegnelse Form Indhold Proces case Interesser Konflikter Kamp Magt Konsensus Gennemførelse Politik (Politics) Frit efter Walter Gagel. Einführung in die Didaktik des politishen Unterrichts, Leske + Budrich 2000 p. 67

40 Beskrivelse af politiske fænomener Dimension Fremtrædelsesformer Kendetegn Betegnelse Form Indhold Proces case Opgaver og mål Problemer Værdier og etik Interesser Konflikter Kamp Problem- og opgaveløsning Værdi- og målorientering Udformning Magt Konsensus Gennemførelse Politiske sagsområder (Policy) Politik (Politics) Frit efter Walter Gagel. Einführung in die Didaktik des politishen Unterrichts, Leske + Budrich 2000 p. 67

41 Beskrivelse af politiske fænomener Dimension Form Indhold Proces case Fremtrædelsesformer Normer Regler Institutioner Opgaver og mål Problemer Værdier og etik Interesser Konflikter Kamp Kendetegn Adfærdsregulering Orden Problem- og opgaveløsning Værdi- og målorientering Udformning Magt Konsensus Gennemførelse Betegnelse System (Polity) Politiske sagsområder (Policy) Politik (Politics) Frit efter Walter Gagel. Einführung in die Didaktik des politishen Unterrichts, Leske + Budrich 2000 p. 67

42 Når man ikke tilrettelægger eksemplarisk... Jeg synes at problemet er, at man skal alle de der ting og nogen af dem er man nødt til at gøre skøjtende. Altså, EU er der ingen her ved bordet, dig selv inklusive (er jeg sikker på), der vil påstå at kunne lave bare meget lidt hæderligt (tidsmæssigt) på et C-niveau. Bare at lære dem hvad institutionerne står for og det indbyrdes samspil imellem dem og måske også lidt om beslutningsprocesser (det bruger vi da lidt tid på, på højniveau). Og hvis man skal komme ind på det økonomiske i forbindelse med EU, så skal de også have lidt om pengepolitik og valutapolitik på ( ) C- niveau. Det kan jeg fortælle dig, det er der ikke tid til. (Fra fokusgruppeinterview med 5 samfundsfagslærere i stx ). IFPR, Syddansk Universitet

43 KS-lærer: Kunne det gøres eksemplarisk? Lærer 1: der er et problem, i hvert fald i historie, i at hvis man skal have en lang linje både i danmarkshistorie og i verdenshistorie, som man skal kunne forsvare overfor sig selv (at eleverne har fået en sammenhængende forståelse af hvordan verden har udviklet sig), så tager det fandeme tid. (Fra fokusgruppeniverview med ks-lærere ). IFPR, Syddansk Universitet