Virksomhederne vil ikke vente ret meget længere på vækstpakken

Transkript

1 Skatteforslag gør sorte kr. hvide Side 3 Medlemsavis for virksomheder og 100 brancheforeninger i Dansk Erhverv # februar Virksomhederne vil ikke vente ret meget længere på vækstpakken Spørger man medlemmer af Dansk Erhverv, er deres tålmodighed med den længe ventede vækstpakke ved at være opbrugt. I organisationens sekretariat mærker man dagligt et stort pres på rådgivning omkring afskedigelser AF KRISTIAN KONGENSGAARD > Vi holder uafbrudt krisemøder, møder angående afskedigelser og møder med bankerne for at sikre vore Dansk Erhvervs medlemmer vil have mere likviditet i hånden - og det skal gå hurtigt. rettigheder og aftaler. Der er uafbrudt virksomheder, der går konkurs. Konkurserne er et kæmpe problem, da det nu er begyndt at gå ud over ellers sunde virksomheder. Sådan siger advokat Niels Opstrup, Århus, til Dansk Erhverv. En stor del af hans arbejde består i bestyrelsesposter, og han ønsker sig mere ro og mere likviditet. I Skanderborg ønsker indehaveren af vikarbureauet Personalekontoret, Bjarne Drews, også en hurtig reaktion fra politikerne. Han siger blandt andet: Finansminister Lars Løkke Rasmussen vil ikke give momsudsættelse, fordi det koster staten 2 milliarder kr. i tabte renteindtægter. Og hvad så? Det ville jo betyde, at mange danske virksomheder kunne reddes. Statsminister Anders Fogh Rasmussen vil gerne have omskolet de arbejdsløse. Det er jo helt hen i vejret, for hvor er de arbejdspladser? Boghandler Jesper Møller i Århus ønsker også længere frister for moms og a-skat: Hvis det passer, at bankerne tøver med at videreudlåne pengene fra bankpakken, så haster det endnu mere med at komme erhvervslivet til hjælp med likviditet, siger han blandt andet til Dansk Erhverv. I Dansk Erhvervs sekretariat mærker medarbejderne dagligt et stort behov hos medlemmerne for rådgivning. Ifølge underdirektør og ansættelsesretschef Charlotte Vester hersker der for tiden en større generel travlhed med at behandle medlemsvirk- somhedernes henvendelser omkring opsigelser: Spørgsmålene går både på, hvordan man håndterer større afskedigelsesrunder og andre måder at gribe behovet for mindre arbejdskraft an på. For eksempel om medarbejderne kan varsles ned i tid. Der er intet, der tyder på, at denne travlhed slutter i en overskuelig fremtid, siger hun. Chefen for Dansk Erhvervs Hotline, Leif Graaskov Jensen, fortæller, at det er mange år siden, man hørte fra medlemsvirksomheder, der ville vide noget om arbejdsfordeling og kollektive afskedigelser: I dag kommer der rimeligt mange henvendelser herom, og naturligvis også om afskedigelser generelt. Det har været tiltagende siden slutningen af september Men det er også mit indtryk, at de fleste arbejdsgivere forsøger at holde skruen i vandet. De ønsker at beholde medarbejderne, så de ikke står og mangler dem den dag, konjunkturerne vender. For mange arbejdsgivere er det at skulle afskedige på grund af arbejdsmangel noget helt nyt, de har hidtil kun prøvet opgangstider og mangel på arbejdskraft, siger Leif Graaskov Jensen. Mere om medlemmernes forventninger til en vækstpakke på side 4-5. Tiden er inde til en folkeafstemning om euroen Postfusion gør liberalisering til en hastesag Sæt den rigtige pris Side 5 Side 6 Side 11

2 2 LEDER DANSK ERHVERV I NUMMER 5 I FEBRUAR 2009 Vækst frem for omfordeling Af Kim Munch Lendal Direktør Dansk Erhverv Som ventet gik der ikke mange øjeblikke, efter at Skattekommissionen for nylig offentliggjorde sit reformforslag, før det fordelingspolitiske spil gik i gang. Hvem skal have mere? Hvem skal have mindre? De ældre, de unge, de fattige eller de rige. Hvis det lyder som en velkendt sang, så er det ikke et tilfælde. Alt i denne diskussion er set og hørt før. Vi har brug for, at det bliver sagt, som det er: Danmark bliver ikke vindernation i den globale konkurrence gennem omfordeling af hverken velfærd eller skattekroner. Vi bliver nødt til at kigge i en Der er valg til Europa-Parlamentet søndag den 7. juni Mød spidskandidaterne til valget til Europa-Parlamentet anden retning. I den aktuelle krisesituation, hvor mange virksomheders dagligdag er præget af nedskæringer og konkurser, er det efter vores bedste overbevisning uansvarligt at lade fordelingspolitiske hensyn diktere indholdet af en skattereform. Målet med at ændre skattesystemet skal være at skabe grobund for ny vækst gennem en markant lettelse af skatten på arbejde. De politiske krav til omfordeling må håndteres uden for skattesystemet. Målet er ikke at gøre nogen fattigere, men vi skal slippe initiativet og kreativiteten løs og derved skabe en større samfundskage til at finansiere fremtidens velfærd. Det er både pris- og bemærkelsesværdigt, at Skattekommissionen selv har regnet på effekterne af en skattemodel, hvor top- og mellemskat afskaffes helt, og hvor bundskatten sænkes. Regnestykket viser, at vi på den måde kunne øge velstanden med 2,5 % og arbejdsudbuddet med personer. På trods heraf har Skattekommissionen - netop af rene fordelingshensyn og i erkendelse af de politiske begrænsninger - valgt en model, der fører til øget velstand på kun 2 % og et øget arbejdsudbud på personer. Skattekommissionen viser med andre ord selv vejen, men tager ikke skridtet fuldt ud. Bolden er nu placeret for fødderne af politikerne: Vi skal længere ned med skatten i toppen af skalaen end foreslået af Skattekommissionen. Dansk Erhverv inviterer til paneldiskussion med de danske spidskandidater til Europa-Parlamentsvalget - Sæt allerede nu kryds i kalenderen! Tirsdag den 28. april 2009 Kl Børsen, Slotsholmsgade, København K Søndag den 7. juni 2009 er der valg til Europa-Parlamentet, og som optakt hertil inviterer Dansk Erhverv til en paneldiskussion med de danske spidskandidater om organisationens politiske prioriteringer for de næste 5 år. Udgives af Børsen 1217 København K Telefon Fax info@danskerhverv.dk Blandt de politikere, der allerede har bekræftet deres deltagelse, er: Bendt Bendtsen Konservative Jens Rohde Venstre Morten Messerschmidt Dansk Folkeparti. Panelet vil blive modereret af Ole Ryborg, der er EU-korrespondent for Mandag Morgen. Vi har de sidste 5 år haft et tæt og effektivt samarbejde med Europa- Parlamentets medlemmer og ser frem til at fortsætte samarbejdet med de politikere, der skal repræsentere Danmark i parlamentet de næste 5 år, siger EU-chef Anne Marie Damgaard, Dansk Erhverv. Redaktion Teddy Østerlin Koch (ansvarshavende redaktør), Kristian Kongensgaard, Dorthe Pihl, Jesper Brønnum, Kim Østrøm, Malene Billund, Michael E.J. Stilborg, Pernille Thorborg, Kathrine Læsøe Engberg. Design og tryk: Schultz Grafisk Udgives 32 gange årligt Oplag: ISNN: Titel: Dansk Erhverv (Kbh.) Annoncesalg: Telefon

3 DANSK ERHVERV I NUMMER 5 I FEBRUAR 2009 SKATTEREFORM 3 2 milliarder gode danske kroner vil blive vasket hvide og komme ud i fri luft til beskatning, hvis Skattekommissionens forslag gennemføres sorte kr. bliver hvide Dansk Erhverv har beregnet, at Skattekommissionens forslag vil omdanne sort arbejde til hvidt for mindst 2 milliarder kr. Det er ifølge organisationens skattepolitiske chef, Bo Sandberg, blot én blandt mange dynamiske effekter lige ned i statskassen Med Skattekommissionens reformforslag sænkes den øverste marginalskat fra %. Samtidig rykkes grænsen for topskat, så antallet af topskattebetalere falder fra cirka 1 million til cirka danskere. I alt sænkes de progressive skatter med 12 milliarder kroner - det vil sige, at næsten halvdelen af de nuværende cirka 25 milliarder kroner falder bort. Et yderst forsigtigt skøn fra Dansk Erhvervs skattepolitiske chef, Bo Sandberg, viser, at den samlede reduktion på 48 % af de progressive skatter vil konvertere 7-8 % af det sorte arbejde til hvidt. Sort arbejde for 54 milliarder kroner Rockwool Fondens Forskningsenhed har opgjort det sorte arbejde - dog med betydelig usikkerhed - til cirka 3 % af bruttonationalproduktet i I 2009-niveau svarer det til, at der arbejdes sort for cirka 54 milliarder kroner. Hvis sort arbejde - der nærmest pr. definition er ret arbejdskraftintensivt - blev gjort hvidt, ville statskassen få betydelige indtægter i både moms og indkomstskat: Til gengæld kan det ikke uden videre antages, at alt det sorte arbejde ville blive udført på det hvi-de marked. Meget af det sorte arbejde udføres netop, fordi det sker uden skat og moms. En del vil også fortsat blive konverteret til gør-det-selv. Skatteministeren kan således ikke gå ud fra, at han ville kunne kræve skat og moms af alle de nævnte 54 milliarder kr. En undersøgelse tilbage fra 1998 har ifølge AKF - Anvendt Kommunal- Forskning skønnet, at måske kun godt en tredjedel umiddelbart ville kunne konverteres til hvidt arbejde, påpeger Bo Sandberg. Det er også derfor, at Rockwool Fonden forsigtigt skønner, at det samlede reelle tab af skatteindtægter kun udgør cirka 18 % af det sorte arbejdes totale værdi. For ikke at risikere at overdrive effekten, kan man rense de op mod 2/3 af det sorte arbejde, som uanset hvad aldrig ville blive udført som hvidt arbejde, bort fra beregningerne. Så er det til gengæld meget realistisk - og vel nærmest et uhyre forsigtigt skøn, at % af det resterende sorte arbejde bliver omdannet til hvidt momsregistreret arbejde, hvis de progressive skatter halveres, og at antallet af topskattebetalere i denne proces falder med 30 %, anfører Bo Sandberg. 7-8 % af det sorte bliver hvidt Det er således Dansk Erhvervs meget forsigtige skøn, at hvis den kommende skattereform bliver identisk med Skattekommissionens forslag, vil 7-8 % af det sorte arbejde konverteres til hvidt arbejde. Det giver mindst 2 milliarder kr. i statskassen - og formodentlig mere. Skattekommissionens forslag vil ifølge organisationens beregninger øge indtægterne til statskassen med 2,0-2,5 milliarder kr. i dynamiske effekter. Det er alene ved, at 7-8 % af det sorte arbejde bliver gjort hvidt som følge af, at de progressive skatter nedsættes med 48 %. Samtidig er det klart, at hvis politikerne gik endnu videre med hensyn til at lette de progressive skatter, ville provenuet som følge af konvertering af sort arbejde til hvidt blive endnu større, konkluderer Bo Sandberg. Lavere topskat har mindre betydning Jørgen Rubæk Krebs Skohandler, Zjoos, Ringe Medlem af Dansk Erhvervs bestyrelse Formand for Danmarks Skohandlerforening Næstformand i Dansk Detail. Jørgen Rubæk Krebs. Hvad prioriterer du højest ved en kommende skattereform? Set ud fra ønsket om, at en skattereform blandt andet skal bruges til at sætte gang i forbruget, er det vigtigt at lette mellemskatten. Det er dér, hvor mange af detailhandlens medarbejdere - og kunder - lønmæssigt befinder sig. En reduktion af topskatten har i forhold til butikkerne en mindre betydning. Det er endvidere meget vigtigt, at skattereformen falder hurtigt på plads, da usikkerhed om næste års udbetalte løn påvirker forbruget negativt. Hvordan skal disse ændringer finansieres? Jeg er reelt ikke sikker på, at lempelsen skal finansieres og slet ikke 100 %. Flere økonomer mener jo, at multiplikator-virkningen gør skattelettelsen selvfinansierende. Men grønne afgifter er da et oplagt bud. S-SF overser det væsentligste Det mest centrale i skattereformen skal være en lettelse af verdens højeste marginalskat på 63 %, og derfor er Dansk Erhverv skuffet over skatteudspillet fra S-SF I en kommentar til det fælles S-SFskatteudspil siger direktør Kim Munch Lendal, Dansk Erhverv: Overordnet er der grund til at kvittere for, at de to partier understreger, at de går ind til de kommende skatteforhandlinger uden ultimative krav. Dét er en nødvendig forudsætning for at opnå et bredt politisk flertal bag en fremadrettet og tidssvarende skattereform, som det danske samfund har så påtrængende behov for. For Dansk Erhverv er det imidlertid centralt, at den kommende skattereform tager fat, hvor de to seneste skatteomlægninger har fejlet. Nemlig i en lettelse af verdens højeste marginalskat på 63 %, og på dét punkt skuffer S-SF-udspillet. De aktuelle konjunkturer gør det ifølge Kim Munch Lendal oplagt at lade en skattereform være underfinansieret i startfasen for derved at give dansk økonomi en ny kickstart. Den øgede vækst og virkelyst, der vil følge med lavere skatter, vil efterfølgende øge skatteprovenuet. Når det gælder finansieringen af skattelettelserne, så fremhæver de to partier, at der skal luges ud i erhvervslivets skattefordele. Vi forholder os fordomsfrit til spørgsmålet om en ansvarlig og afbalanceret finansiering af lettelserne i personskatten. Ambitiøse mål for skattelettelser bør helt naturligt ledsages af en fordomsfri tilgang til finansieringen, slutter Kim Munch Lendal.

4 4 VÆKSTPAKKE DANSK ERHVERV I NUMMER 5 I FEBRUAR 2009 Virksomheder venter med længsel på vækstpakke Bankpakken hjælper ikke en meter, for bankerne går både med livrem, seler og gummibukser. Men at udskyde momsen vil få direkte effekt på virksomhederne. Der er brug for mere ro og mere likviditet Regeringen har taget hul på en besøgsrunde hos danske virksomheder for at finde inspiration til en ny vækstpakke. Dansk Erhvervs medlemmer er ikke i tvivl om, hvad de ønsker sig AF PERNILLE THORBORG > OG KATHRINE LÆSØE ENGBERG De offentlige investeringer skal fremrykkes. Momsfristen skal forlænges - og regeringen skal op i gear. Sådan lyder budskabet fra medlemmer af Dansk Erhverv til politikerne, der er i gang med at finde inspiration til en kommende vækstpakke: Vore medlemmer sender et meget klart signal til politikerne: Der skal en vækstpakke til - og det skal gå hurtigt! Bankpakken var udmærket, men kun en ny vækstpakke vil kunne sikre virksomhederne den likviditet, de har så hårdt brug for. Derfor skal momsfristen forlænges, og de offentlige investeringer fremrykkes, siger administrerende direktør Jens Klarskov, Dansk Erhverv. Kun en ny vækstpakke vil kunne sikre virksomhederne den likviditet, de har så hårdt brug for, mener Dansk Erhverv. Niels Opstrup er advokat og partner i advokatfirmaet DELACOUR samt medformand for Erhvervskontaktudvalget i Århus Kommune. Han ønsker sig mere ro og mere likviditet Niels Opstrup. Det vigtigste lige nu er at skaffe ro. Den negative pressedækning udgør % af problemerne i øjeblikket. Der er brug for positive budskaber. Derudover er det bydende nødvendigt, at virksomhederne tilføres mere likviditet nu. Det hjælper ikke at give bankerne flere penge, siger Niels Opstrup. Men Bankpakke II tilfører ikke nødvendigvis virksomhederne flere penge, for den er for bureaukratisk. Bankpakke I var derimod nødvendig for at få garantiordningerne på plads. Niels Opstrup mener, at det vil have en øjeblikkelig virkning for virksomhederne at indefryse moms og a-skat i eksempelvis et år: Mere likviditet kan gøre, at virksomhederne beholder deres medarbejdere i stedet for, at de skal på arbejdsløshedsunderstøttelse. Det er altså dobbelt fornuftigt, påpeger han. En stor del af Niels Opstrups arbejde består i bestyrelsesposter, og her mærker han krisen kradse: Vi holder uafbrudt krisemøder, møder angående afskedigelser og møder med bankerne for at sikre vore rettigheder og aftaler. Der er uafbrudt virksomheder, der går konkurs. Konkurserne er et kæmpe problem, da det nu er begyndt at gå ud over ellers sunde virksomheder.

5 DANSK ERHVERV I NUMMER 5 I FEBRUAR 2009 EU 5 Tilliden skal genoprettes Boghandler Jesper Møller driver sin egen boghandel, Kristian F. Møller, på Store Torv i Århus. Han fortæller, at også bogbranchen er presset Det drejer sig om snarest muligt at sørge for at få øget likviditeten samt gengive danskerne tilliden til, at verden ikke er gået i stå. Vismændene kan vel i den forbindelse også hjælpe lidt til med råd, siger Jesper Møller og fortsætter: Bogbranchen har også oplevet en vis opbremsning, selv om den ikke er nær så brat som i mange andre brancher. Der er desværre også her tale om negative forventninger til Boghandleren ser det som naturligt, at erhvervene samtidig får lån i form af forlængede frister for a-skat og moms, når bankerne har fået 100 milliarder kroner i lån: Hvis det passer, at bankerne tøver med at videreudlåne pengene, så haster det endnu mere med at komme erhvervslivet til hjælp med likviditet. Politikerne arbejder med forældede tal Hos vikarbureauet Personalekontoret i Skanderborg efterlyser ejerleder Bjarne Drews også en hurtig reaktion fra politikerne Det er som om, politikerne arbejder med nøgletal, der er alt for gamle. I vikarbranchen har vi haft trange tider siden maj, men det har politikerne ikke opdaget. Vi er helt afhængige af, at andre virksomheder har noget at bestille. Men det har de ikke nu, og derfor må regeringen længere frem i skoene. Der skal penge på bordet, og det skal være nu. Danmark er som et lille firma i verdenssamfundet - vi skal med kort varsel være omstillingsparate, siger han. Det indebærer blandt andet en forlængelse af momsfristen og en fremrykning af de offentlige investeringer: Der er masser af penge i statskassen. Jeg synes, at nogen af de penge skal bruges til at investere i nybyggeri og vedligehold af eksempelvis Jesper Møller. Jeg tror også, at der netop her er mulighed for hurtig hjælp - og hurtig hjælp er dobbelt hjælp. Momsen den 10. februar må vi nok leve med, men næste kvartal bør være på plads, mener han. A-skatten kan sikkert allerede om en måneds tid være betalingsforlænget, hvis viljen er tilstede. Det er da bedre, at virksomhederne overlever og fortsat kan levere staten penge, frem for at endnu flere går konkurs - og dermed helt standser aktiviteterne, siger Jesper Møller. Bjarne Drews. skoler, veje og plejehjem. Ellers kommer staten bare til at betale dem i form af understøttelse, når flere og flere bliver arbejdsløse, påpeger Bjarne Drews og fortsætter: Jeg tror også, at det ville hjælpe rigtig mange små virksomheder at udskyde momsfristen. Bankpakken hjælper ikke en meter, for bankerne går både med livrem, seler og gummibukser. Men at udskyde momsen vil få direkte effekt på virksomhederne. Tiden er inde til en euro-folkeafstemning Tiden er mere velegnet end længe til den nødvendige debat om de danske EU-forbehold - og til en snarlig folkeafstemning om euro-forbeholdet AF ANNE MARIE DAMGAARD > EU-CHEF DANSK ERHVERV Meningsmålinger viser stigende opbakning til euroen. Hertil kommer, at SF i forbindelse med forhandlinger om bankpakken har vist fornyet åbenhed over for at genoverveje euroforbeholdet. Hermed er tiden mere velegnet end længe til den nødvendige debat om de danske EU-forbehold - og til en snarlig folkeafstemning om euroen. 10 år uden euro I 1999 opstod euroen som elektronisk valuta, og den 1. januar 2002 blev den gyldig valuta i 12 lande. Med Slovakiets optagelse den 1. januar 2009 er kredsen af euro-lande udvidet til 16. Efter 10 succesfulde år er de røster, der forud for den danske folkeafstemning om euroen i 2000 advarede mod det risikable projekt, blevet tavse. Forståeligt nok, idet euroen i løbet af sine 10 leveår er blevet en etableret og anerkendt international valuta. Ikke kun vælgerne anerkender i stigende grad euroen. Dansk Erhverv har sammen med Ugebrevet Mandag Morgen spurgt de danske virksomheder om konsekvenserne af de danske undtagelser, herunder euroforbeholdet. Undersøgelsen viser, at 95 % af virksomhederne anser fastkurspolitikken for at være helt central for Danmark. Langt størsteparten af virksomhederne har oplevet, at deres europæiske aktiviteter er øget gennem de senere år. I en lignende undersøgelse fra juli 2008 konkluderer Rambøll, at 70 % af de adspurgte virksomheder ønsker euroen indført. Blot 10 % af virksomhederne er direkte imod euroen. Hvor er friheden ved at stå udenfor? Europas økonomi står nu over for en periode, hvor mindre økonomier som den danske kan komme under pres. Vi har allerede fået et fingerpeg herom i efteråret, hvor nationalbanken måtte bruge mange reserver på at opretholde kronekursen. Det øgede rentespænd i forhold til euroområdet betød stigende udgifter for danske virksomheder og forbrugere. Euromodstanderne ynder at fremhæve Danmarks økonomisk-politiske frihed ved at stå uden for euroen. Den har vi svært ved at genkende. Kendsgerningen er derimod, at forbeholdet i stigende grad er en samfundsøkonomisk omkostning, hæmmer samhandlen og er en irriterende klods om benet for danskerne. De uheldige virkninger af forbeholdet forstærkes af de økonomiske turbulente tider, vi lige nu befinder os i. Signalet fra Dansk Erhverv til regeringen er derfor klart: Tiden er inde til at komme ud af busken og få afskaffet et euroforbehold, som tiden for længst er løbet fra. Dansk Erhverv har svært ved at genkende Danmarks økonomisk-politiske frihed ved at stå uden for euroen.

6 6 POLITIK DANSK ERHVERV I NUMMER 5 I FEBRUAR 2009 Postfusion gør liberalisering til en hastesag Dansk Erhverv forventer, at fusionen af Post Danmark og Posten Sverige følges op af en postliberalisering AF PERNILLE THORBORG > Med fusionen af Post Danmark og Posten Sverige er der nu skabt den nødvendige ro på det danske marked for post. Folketinget kan endelig tage fat på at åbne det danske postmarked til fri konkurrence, og det forventer Dansk Erhverv. Post Danmark har i dag monopol på at udbringe breve under 50 gram, der er det vigtigste segment af det danske postmarked. Der har derimod været helt fri konkurrence på det svenske postmarked i årevis: Post Danmarks monopol betyder, at vi i Danmark fortsat betaler markant højere porto end i Sverige, hvor markedet har været frit i årevis. Erfaringerne fra Sverige viser, at konkurrence på postområdet vil føre til lavere priser for både privat- og erhvervskunder. I en tid, hvor erhvervslivet i Danmark i forvejen er Dansk Erhverv ser frem til, at Post Danmark skal konkurrere med andre end sig selv om at udbringe breve under 50 gram. presset, vil det derfor være en kærkommen håndsrækning, hvis Folketinget nu får den stærkt forsinkede postliberalisering forhandlet på plads. Dermed kan virksomhedernes portoudgifter reduceres, siger direktør Katia K. Østergaard, Dansk Erhverv, og tilføjer: Med fusionen skabes en kæmpe svenskdomineret postkoncern. Den vil sætte sig tungt på hele det danske marked for post og kan gøre det endnu sværere for mindre private konkurrenter at få fodfæste i Danmark til skade for konkurrencen. Vi forventer derfor, at man i forbindelse med fusionen vil sikre lige konkurrencevilkår for alle postdistributører. Således at de mindre private postdistributører ikke fortsat skal kæmpe mod det offentlige postmonopol med én hånd bundet på ryggen. Ellers risikerer vi, at det skader konkurrencen på postområdet i mange år frem. Erfaringerne fra Sverige viser desuden, at gamle monopoler ikke behøver at frygte liberaliseringen. Det svenske Posten AB har i den frie konkurrence udviklet sig til en særdeles profitabel postvirksomhed, påpeger Katia K. Østergaard. Fejlagtige skøn over privatansatte lægers løn Det er ifølge Sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark ganske enkelt ikke sandt, at læger ansat på privathospitaler tjener op mod 9 millioner kr. om året Helt nye beregninger fra Sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark - SPPD viser, at en fuldtidsansat læge på et privathospital har en gennemsnitlig månedsløn på kr inklusiv pension og diverse tillæg. Når LO s Ugebrevet A4 kan komme frem til, at privatansatte læger tjener op imod 9 millioner kr. årligt, så er det ifølge SPPD ganske enkelt ikke sandt. Ugebrevets beregninger er ikke baseret på konkrete løndata, men alene på overskuddet i en virksomhed: Enhver ved, at overskuddet i private virksomheder går til ejerne. Sådan er det også med privathospitaler. Det er ganske enkelt misvisende at På privathospitaler tjener en fuldtidsansat læge mellem kr. om måneden inklusiv pension og tillæg. sammenligne løn med overskud i en virksomhed, siger branchedirektør Martin Koch Pedersen, SPPD. Brancheforeningens egne beregninger over lønniveauet på privathospitaler viser, at det er præget af betydelige forskelle mellem virksomhederne. Det gælder særligt i forhold til lægernes lønniveau, hvor enkelte hospitaler skiller sig meget ud. På privathospitaler tjener en fuldtidsansat læge mellem kr. om måneden inklusiv pension og tillæg. Den gennemsnitlige fuldtidsmånedsløn for en fastansat læge på et privathospital er knap kr. Ifølge Danske Regioner tjente en overlæge og en afdelingslæge ansat på et offentligt sygehus i 2007 i gennemsnit henholdsvis kr. og kr. om måneden inklusiv pension, tillæg, med videre: En seriøs debat om løn og arbejdsvilkår må tage udgangspunkt i fakta. Uanset om man ideologisk er tilhænger eller modstander af privathospitaler som et supplement til det offentlige sygehusvæsen, så skal debatten foregå på et rigtigt og oplyst grundlag. Med sine fejlagtige oplysninger er LO s Ugebrevet A4 beklageligvis med til at forplumre debatten og må alene opfattes som et uskønt forsøg på at afspore debatten, siger branchedirektør Martin Koch Pedersen.

7 DANSK ERHVERV I NUMMER 5 I FEBRUAR 2009 KURSUS 7 Temadag om personalepolitikker - Få inspiration til virksomhedens personalepolitikker Dansk Erhverv udbyder nu et kursus, hvor vi sætter fokus på personalepolitikker. Når man udarbejder personalepolitikker, er det vigtigt at inddrage både en juridisk og HR-mæssig vinkel. Sidst, der var over arbejdsløse, var i Det indtræffer formentlig igen allerede i år. Beskæftigelsen bliver slået flere år tilbage Dansk Erhverv forventer, at arbejdsløsheden vil stige til over personer i de kommende år - og det er ikke set siden 2006 At ledighedskurven virkelig er knækket, er blevet bekræftet af tal fra Danmarks Statistik, der rapporterer om en stigning i ledigheden på fra november til december måned. Dermed når ledigheden nu op på fuldtidspersoner, svarende til 2,1 % af arbejdsstyrken. Dansk Erhverv forventer, at arbejdsløsheden vil stige til over personer i de kommende år. Situationen var noget anderledes i begyndelsen af Tæt på 100 % af organisationens medlemsvirksomheder oplevede, at der ingen eller blot en smule ledig kapacitet var til stede i virksomheden. Både industrien og servicefagene har vist flot vækst de sidste par år. Mens industrien har øget ordreindgang og produktion kraftigt uden at øge beskæftigelsen, har servicefagene til gengæld efterspurgt store mængder arbejdskraft. Det har øget beskæftigelsen i servicefagene med mere end arbejdspladser på godt tre år færre servicejob Ifølge de seneste konjunkturbarometre fra Danmarks Statistik forventer 30 % af servicevirksomhederne at se en nedgang i beskæftigelsen i de kommende måneder: Vi forventer færre job i servicebranchen over de næste to år, og en gennemsnitlig årlig arbejdsløshed i 2009 på personer. I et sådan scenario vil ledigheden formentlig passere personer med fortsat pil opad i løbet af efteråret 2009 og mindst nå i 2010, siger cheføkonom Jens Brendstrup, Dansk Erhverv. Sidst, arbejdsløsheden var over , var i Cheføkonomen vurderer dog, at manglen på kvalificeret arbejdskraft i fremtiden bliver så stor, at aktiv indgriben bør finde sted via de forestående skatte- og arbejdsmarkedsreformer: I takt med, at de store årgange går på pension, vil behovet for arbejdskraft stige mange steder. Det er vigtigt, at initiativerne er langsigtede og ikke bliver ændret, hver gang konjunkturerne går op eller ned for en kort bemærkning. Indhold På kurset gennemgår vi blandt andet følgende emner: til den menneskelige ressource Hvem kan deltage? Virksomhedsindehavere, ledere, personaleansvarlige, HR-konsulenter og andre, som ønsker at få viden og værktøjer inden for området. Instruktører Tid og sted Århus: Dansk Erhverv, Nordhavnsgade 1, Århus. København: Pris Sidste frist for tilmelding En uge før kurset afholdes. Tilmelding kan ske til Helle Houth på kursus@danskerhverv.dk, Læs mere om Dansk Erhvervs kursustilbud på hjemmesiden

8 8 KONKURRENCERET DANSK ERHVERV I NUMMER 5 I FEBRUAR 2009 Advokat og erhvervsjuridisk fagchef Sven Petersen, Dansk Erhverv, giver gode råd om konkurrenceforhold. Aftaler om eneforhandling er ikke nødvendigvis forbudt Blandt sine kursustilbud til medlemmerne sætter Dansk Erhverv også fokus på konkurrencelovens begrænsninger og muligheder AF KRISTIAN KONGENSGAARD > Når det gælder konkurrenceloven, er der i høj grad forskel på Kong Salomon og Jørgen Hattemager - men med modsat fortegn. Det, den lille Konkurrenceret udvalgte emner Formål Mange virksomheder har aftaler med kunder eller leverandører, der på en eller anden måde involverer konkurrenceretten, uden at man nødvendigvis er klar over det. Formålet med kurset er, at skabe et større overblik over nogle af de for virksomhedernes dagligdag mest relevante emner. Indhold Gennemgang af: Hvem kan deltage? Instruktør Tid og sted Århus: Onsdag, den 25. februar København: Pris Medlemmer: Gratis deltagelse. Sidste frist for tilmelding Tilmelding kan slippe afsted med, kan være ulovligt for den store. Som det fremgår af kursusbeskrivelsen andetsteds på denne side, gennemfører advokat og erhvervsjuridisk fagchef Sven Petersen, Dansk Erhverv, et 2-timers kursus i Konkurrenceret i henholdsvis Århus den 25. februar og i København den 5. marts. Kurset er både for detail- og engroshandlende. Konkurrenceloven bygger nemlig langt fra på en eksakt videnskab, men på politisk skabte færdselsregler for køb og salg. Ifølge Sven Petersen er det for eksempel en udbredt misforståelse blandt erhvervsdrivende, at eneforhandlingsaftaler er helt forbudt: Som tommelfingerregel kan man godt indgå en eksklusivaftale, hvis man har en markedsandel på under 30 % af den pågældende varetype. Det er tilladt ud fra den betragtning, at det kan være svært at få etableret et nyt produkt på markedet, hvis ikke man kan give en forhandler en sådan gulerod. Man skal blot være klar over, at en eneforhandlingsaftale i sig selv ikke kan forhindre parallelimport, påpeger han. Men det er også et emne, vi kommer ind på. Det kommer ikke an på størrelsen Før i tiden fokuserede konkurrencemyndighederne i stort omfang på ordlyden i en given aftale. Men nu tager konkurrenceretten i høj grad udgangspunkt i virksomhedernes stilling på markedet. Har man en dominerende stilling, skal man i højere grad tage sig i agt for konkurrenceloven. Sven Petersen understreger, at spørgsmålet om dominerende stilling ikke har noget at gøre med virksomhedens størrelse. Selv omsætningsmæssigt små firmaer kan have en dominerende stilling med deres produkter. Det dominerende gælder heller ikke hele virksomheden som sådan, men er møntet på den enkelte varetype. Spørgsmålet om markedsandelens størrelse har også betydning for rabat- og bonusaftaler: Generelt er den form for kundebin- ding kun tilladt, hvis der reelt er tale om omkostningsbetingede rabatter og bonusser. Man må eksempelvis gerne give kvantumsrabatter. Men man må ikke indgå loyalitetsaftaler, hvor den allerede optjente rabat er betinget af fortsat køb. Også her gælder der dog lempeligere regler, hvis virksomheden kun har en forholdsvis lille markedsandel. Man kan få sladrerabat Sven Petersen kommer også ind på begrebet koblingssalg. Det vil sige, at man kun kan købe de ønskede produkter, hvis man samtidig køber nogle andre. Dette krav er som regel heller ikke tilladt ifølge konkurrenceloven: Der følger mange dagligdags problemstillinger i kølvandet på dette. Hvis man eksempelvis sælger kaffemaskiner, bør man da tænke over, hvorvidt det er tilladt at sige, at man kun kan købe/lease dem, hvis man samtidig binder sig til at købe kaffefiltre eller reservedele hos leverandøren i de næste tre år, lyder det fra Sven Petersen - uden at han dog afslører svaret. Overtrædelser af konkurrenceloven kan koste dyrt for de formastelige virksomheder. Kommer man i klemme, er der imidlertid mulighed for at få sladrerabat, hvis man hjælper myndighederne med at opklare sagerne. At loven skal overholdes, kan der ikke være tvivl om: I Dansk Erhverv vil vi ikke gøre os til talsmænd for misforstået loyalitet over for branchekolleger. Den daglige konkurrence på markederne er med til at holde os alle sammen skarpe, slutter Sven Petersen. Er det tilladt at sælge en kaffemaskine, hvis man kræver, at kunden samtidig skal binde sig til at købe kaffefiltre eller reservedele hos leverandøren i de næste tre år? Få svaret på Dansk Erhvervs kursus i konkurrenceret!

9 DANSK ERHVERV I NUMMER 5 I FEBRUAR 2009 FAKTA 9 SPØRG og få SVAR REDIGERET AF HOTLINECHEF LEIF GRAASKOV JENSEN Tilskadekomst på vej til arbejde Vi har en medarbejder, der i det glatte føre væltede på sin knallert på vej til arbejde. Medarbejderen har nu anmodet os om at anmelde skaden som en arbejdsskade. Er vi forpligtet hertil?! Nej. Ulykker, der sker på vejen mellem hjemmet og den faste arbejdsplads, er normalt ikke omfattet af Lov om Arbejdsskader. Disse ulykker skal derfor ikke anmeldes. En undtagelse fra denne hovedregel kan dog for eksempel være, at medarbejderen på vejen har et ærinde for arbejdsgiveren. Barns 1. sygedag for ledere Vi har i vores virksomhed ansat en leder, der er omfattet af Lederaftalen. Den pågældende gør i forbindelse med sit barns sygdom gældende, at hun har krav på løn i henhold til reglerne om barns 1. sygedag. Er det korrekt? Hvordan sikrer man sig mod, at det går helt galt? Få svaret på fyraftensmøde om finanskrisens udfordringer! Trim din virksomhed til finanskrisen Dansk Erhverv inviterer i samarbejde med Erhverv Århus til fyraftensmøde om finansiering, styring af HR, ansættelse og virksomhedsøkonomi i lyset af finanskrisen Torsdag den 12. marts 2009 Kl Århus Købmandsskole, Sønderhøj 30, Viby J Alle medlemsvirksomheder inviteres til at få svar på spørgsmålene om de udfordringer, som finanskrisen medfører for virksomhederne: Hvordan motiverer og fastholder man medarbejderne, når virksomheden skal trimmes? Hvordan tilpasses medarbejderstyrken? Hvad lægger bankerne vægt på, når de skal yde virksomhederne lån? Hvordan sikrer man sig mod tab og brudte kontrakter? Hvordan styres og sikres likviditeten? Hvad er forventningerne til udviklingen i samfundsøkonomien? Program Aktuel konjunkturvurdering og finanskrisens betydning for samfundsøkonomien. v/jens Brendstrup, cheføkonom, Dansk Erhverv. Virksomhedernes behov for økonomisk styring i lyset af finanskrisen. v/repræsentant for revisionsselskab. Banksektorens syn på finanskrisen og virksomhedernes forhold. v/henrik Frederiksen, underdirektør, Danske Bank. HR-forhold. v/birgitte Meisner Nielsen, fagchef, Dansk Erhverv. Ansættelsesret. v/jannie Merete Pedersen, advokatfuldmægtig, Dansk Erhverv. Der vil blive serveret kaffe og kage indtil programstart. Tilmelding Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig og senest mandag den 9. marts 2009 til Erhverv Århus på: mail@erhvervaarhus.dk! Ifølge Lederaftalen har lederen de samme rettigheder, som de medarbejdere hun/han er ledere for. Med mindre andet er aftalt mellem virksomheden og lederen. Hvis medarbejderne derfor har ret til løn under barns 1. sygedag, og der ikke er aftalt andet mellem virksomheden og lederen, har lederen også ret til løn. Nyt gratis system til e-fakturering Alle virksomheder kan bruge NemHandel til at sende fakturaer til alle offentlige myndigheder og institutioner AF PERNILLE THORBORG danske virksomheder får i disse dage brev fra Erhvervs- og Økonomiministeriet om, at Læs Indstøtten til e-fakturering bortfalder. IT- og Telestyrelsen har imidlertid udarbejdet et nyt gratis system, der gør e-fakturering ligeså nemt som at sende s. Folketinget har i forbindelse med Finansloven 2009 besluttet, at de danske virksomhedsejere fra 1. juli i år ikke længere får Læs Ind-støtte til e-fakturering. Man kan fortsat anvende sit sædvanlige Læs Ind-bureau, men fra denne dato skal virksomhederne altså selv betale for, at Læs Ind-bureauerne omdanner papirfakturaer til en elektronisk faktura. Et nyt e-faktureringssystem gør det imidlertid nemt og gratis at sende fakturaer til det offentlige. Systemet hedder NemHandel og er udviklet af ITog Telestyrelsen. Det gør det muligt at sende forretningsdokumenter nemt og sikkert via internettet. Det sikrer også, at dokumenterne kan læses af modtagerens IT-systemer. Dokumenterne sendes krypteret, og virksomhederne modtager en kvittering, når dokumenterne er nået frem. Alle virksomheder kan bruge Nem- Handel til at sende fakturaer til alle offentlige myndigheder og institutioner samt til alle private virksomheder, som tilknytter sig NemHandel. Teknologien vil blive bygget ind i de gængse IT-systemer, som virksomhederne i forvejen bruger. Alternativt kan teknologien benyttes ved hjælp af et gratis NemHandel-program, som man kender det fra almindelig . Download NemHandel-programmet her:

10 10 EU-UDBUD DANSK ERHVERV I NUMMER 5 I FEBRUAR 2009 Årsdag 2009 Dansk Erhverv holder Årsdag for erhvervslivet Tirsdag den 19. maj i Bella Center, København Dansk Erhvervs Årsdag 2008 (Fotos: Kaj Bonne) HØRINGSSAGER Udvalgte sager som Dansk Erhverv har i høring Undervisningsministeriet Forslag til lov om ændring af forskellige love vedrørende fritagelse for betalingskravet på videregående uddannelser for børn af visse udenlandske arbejdstagere samt udkast til forslag til lov om oprettelse af et nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed. Høringsfrist: Torsdag den 12. februar 2009 Ansvarlig: Forskningspolitisk chef Jannik Schack Linnemann Sæt allerede nu kryds i kalenderen! Kom og hør inspirerende indlæg fra blandt andre statsministeren og mød dine kolleger og konkurrenter i branchen. Vi ses! OFFENTLIGE UDBUD Udvalgte EU-udbud BY EMNE NR. FRIST Aalborg Konservesvarer ND Aalborg Fisk ND Aalborg Ø Frosne grøntsager ND Aalborg Forarbejdede kartofler ND Aalborg Frugt, grøntsager og lignende produkter ND Aalborg Æg ND Kolding Dele og tilbehør til invalidekøretøjer ND København Fjernelse af slam ND Ballerup Kommando-, kontrol- og kommunikationssystemer ND København Hjælpemidler til ældre ND København Dele og tilbehør til kontormaskiner ND Århus Persontransport, ikke rutekørsel ND Lyngby Rengøring af lokaler ND Vodskov Rengøring ND Viborg Rådgivning i forbindelse med byggeri ND Aarhus Rådgivning i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder ND Grindsted WAN ND København Opkrævning af broafgifter ND Frederikssund Udstyr til biblioteksautomation ND Køge Transport af slam ND København Magnetkort ND Ballerup Radio-, fjernsyns-, kommunikations- og ND telekommunikationsudstyr samt beslægtet udstyr København Globale navigations- og positionsbestemmelsesudstyr - GPS ND eller tilsvarende København Sikkerhedstjenester ND København Bygge- og anlægsarbejde i forbindelse med skolebygninger ND Gram Rådgivning i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder ND København Åbning af en kredit ND Stenløse Indsamling af fast byaffald ND København Statistiske tjenesteydelser ND Højbjerg Trafikovervågningstjenester ND Hvis De ønsker yderligere information om ovenstående EU-udbud, så kryds af og telefax det til , eller send ND-nummeret på det ønskede udbud via cdj@danskerhverv.dk Det er også muligt at tegne abonnement på skræddersyet elektronisk daglig overvågning af udbuddene. Finanstilsynet Udkast til ændring af bekendtgørelse om information til forbrugere om priser m.v. i pengeinstitutter. Høringsfrist: Torsdag den 19. februar 2009 Ansvarlig: Advokat Lars Quistgaard Bay Forbrugerstyrelsen Udkast til forslag til lov om ændring af lov om en rejsegarantifond. Høringsfrist: Torsdag den 19. februar 2009 Ansvarlig: Forbrugerpolitisk chef Lone Rasmussen Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Udkast til bekendtgørelse om sikring af visse biologiske stoffer. Høringsfrist: Torsdag den 12. marts 2009 Ansvarlig: Juridisk konsulent Mogens Kühl Østergaard Justitsministeriet Betænkning nr. 1502/2008 om visse køberetlige regler om sikkerhedsmangler. Høringsfrist: Fredag den 1. maj 2009 Ansvarlig: Advokat Lars Quistgaard Bay

11 DANSK ERHVERV I NUMMER 5 I FEBRUAR 2009 FAKTA 11 UDNYT DINE MEDLEMSFORDELE BENYT VORE FORSIKRINGS- OG PENSIONSPROGRAMMER Tjen penge på dit medlemskab Dansk Erhverv har blandt andet rabataftaler med følgende selskab Sæt den rigtige pris Dansk Erhverv inviterer til morgenseminar om systematisk prissætning Torsdag den 5. marts 2009 Kl Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K Den mest effektive måde, en virksomhed kan forbedre indtjeningen på, er ved at sætte prisen rigtigt. Den rigtige pris kan forøge indtjeningen uden ekstra omkostninger. Tilsvarende kan forkerte priser erodere indtjeningen hurtigt. Til trods for dette tøver mange virksomheder med at systematisere deres tilgang til prissætning. Derfor tager Dansk Erhverv emnet op på et morgenseminar og sætter fokus på netop teorien bag og erfaringer fra arbejdet med prissætning. Seminaret gennemføres i samarbejde med konsulentvirksomheden Incentive Partners. Formålet er at give en række konkrete idéer til, hvordan man kan komme i gang med at arbejde mere systematisk med prissætning. Derudover vil repræsentanter for 2 virksomheder fra forskellige brancher fortælle om deres erfaringer med prissætning. Følgende kommer med oplæg: Thomas Odgaard, Incentive Partners. Peder Bank, IT-virksomheden InterXion. Benedicte Rosenbrinck, HORESTA. Der bliver lejlighed til både spørgsmål og diskussion. Forud for dagens seminar er foretaget en undersøgelse blandt virksomheder for at klarlægge, hvordan de prissætter deres produkter. Resultatet af denne undersøgelse præsenteres på seminaret. Hvem er seminaret relevant for? Virksomhedsindehavere. Ledere. Ansatte som beskæftiger sig med salg, forsikring og udvikling. Andre der ønsker at få viden og værktøjer inden for området. Pris Det er gratis at deltage i seminaret. Yderligere information og tilmelding på Dansk Erhvervs hjemmeside under Arrangementer : Fristen for tilmelding er mandag den 2. marts TDC Fastnet Indlandssamtaler og opkaldsafgift % Udlandssamtaler % Opkald til mobiltelefon 6-7 % Mobil Indlandssamtaler og opkaldsafgift % Udlandssamtaler 22 % Abonnement % Tillæg Intern kommunikation - Ekstra minimum 50 % Bredbånd TDC Bredbånd Professionel 12 % Dansk Erhverv tilbyder flere rabatter på andre teleprodukter, og vi tilbyder også rabatter på for eksempel brændstof, forskellige forsikringer samt kvalitetskontrol fra SGS Danmark. For yderligere oplysninger eller tilmelding: Eller kontakt Pia Nielsen og Per Lippert-Scherwin på: Telefon: pin@danskerhverv.dk pls@danskerhverv.dk Den rigtige pris kan forøge indtjeningen uden ekstra omkostninger. Tilsvarende kan forkerte priser erodere indtjeningen hurtigt. På grund af vinterferie udkommer Dansk Erhverv næste gang onsdag den 25. februar 2009

12 12 GENERALFORSAMLINGER DANSK ERHVERV I NUMMER 5 I FEBRUAR 2009 Generalforsamlinger og valg af bestyrelser i Dansk Erhverv og Dansk Erhverv Arbejdsgiver DANMARK PP Magasinpost UMM ID-nr Bestyrelserne for Dansk Erhverv og Dansk Erhverv Arbejdsgiver har nu sat udpegning af delegerede til generalforsamlingerne og valget af bestyrelser i gang. Tidsfrister m.v. fremgår af nedenstående tekst AF JESPER BRØNNUM > Dansk Erhverv Arbejdsgivers generalforsamling Tirsdag den 19. maj 2009 Kl Dansk Erhvervs generalforsamling holdes i forlængelse heraf Kl Dansk Erhvervs generalforsamling består af cirka 400 delegerede, og Dansk Erhverv Arbejdsgivers generalforsamling består af 175 delegerede. Dansk Erhvervs generalforsamling sammensættes af delegerede fra henholdsvis medlemsforeninger og organisationer, kaldet Gruppen af foreningsmedlemmer, og af repræsentanter for de individuelle med- lemmer, kaldet Gruppen af individuelle medlemmer. De cirka 400 mandater fordeles på de to nævnte grupper i forhold til kontingentbetalingen til Dansk Erhverv. Dog således, at enhver medlemsforening, uanset størrelse, forlods tildeles et mandat. Umiddelbart efter anmeldelsesfristen for valgforbund m.v. onsdag den 25. februar vil sekretariatet skriftligt indkalde navne på de delegerede fra medlemsforeninger og individuelle virksomheder. Senest tirsdag den 17. marts indleveres navne på de delegerede fra medlemsforeninger og individuelle medlemsvirksomheder. Senest onsdag den 1. april skal sekretariatet modtage eventuelle dagsordensforslag til den ordinære generalforsamling. Bestyrelsen vil senest onsdag den 15. april præsentere forslag til ny bestyrelse for Dansk Erhverv. Onsdag den 22. april offentliggøres bestyrelsens forslag til ny bestyrelse i medlemsavisen. Ethvert medlem blandt de delegerede kan stille forslag om kandidater til bestyrelsen. Forslag underskrevet af en stiller og tiltrådt af kandidaterne skal indsendes til Dansk Erhvervs sekretariat senest tirsdag den 5. maj kl Hvem er valgbar til generalforsamling + bestyrelse? Valgbar som delegeret er personer, der er indehaver af, bestyrelsesmedlem i, direktør eller ledende medarbejder hos et medlem, herunder en forening. Valgbar til bestyrelsen er personer, der er delegeret på generalforsamlingen, og som er indehaver af, bestyrelsesmedlem, direktør eller ledende medarbejder i en medlemsvirksomhed, og som ikke er fyldt 67 år på valgtidspunktet. Bestyrelsesmedlemmer kan genvælges. Tidsfrister for meddelelser om foreningstilknytning eller ej og valgforbund Medlemmer af Dansk Erhverv kan alene anvende deres kontingenttilsvar én gang. Ved medlemskab af flere af Dansk Erhvervs foreninger, skal det således senest onsdag den 25. februar meddeles Dansk Erhvervs sekretariat, i hvilken forening medlemmet ønsker at udøve sin stemmevægt. Såfremt medlemmet ikke afgiver sådan meddelelse, træffes afgørelsen af Dansk Erhvervs sekretariat. Et foreningsmedlem, der ellers ville være indregnet under en forening, kan inden onsdag den 11. marts kl fremsætte begæring om at udøve sin stemmeret som enkeltvirksomhed. Begæringen tilstilles sekretariatet for Dansk Erhverv. Der kan indgås valgforbund. Anmeldelse af valgforbund skal ske senest onsdag den 25. februar. Anmeldelse af valgforbund skal være behørigt underskrevet af de virksomheder og/eller foreninger, der ønsker at indgå i valgforbundet. Fordelingsmetode Valget til Dansk Erhvervs generalforsamling og bestyrelse opgøres efter forholdstalsvalg, også kaldet største brøks metode. Valgopgørelsesmetoden svarer således til den, der anvendes ved folketingsvalg. Yderligere oplysninger Valgregulativet, der beskriver den nærmere fremgangsmåde i forbindelse med valget, kan fås ved henvendelse til Jesper Brønnum på: jeb@danskerhverv.dk Telefon: Generalforsamlingerne i Dansk Erhverv og Dansk Erhverv Arbejdsgiver holdes i Bella Center i København i forbindelse med Årsdagen tirsdag den 19. maj (Foto: Kaj Bonne). PortoService. Postboks Pandrup