Styrker, Udenrigspolitik og Danmark

Transkript

1 Styrker, Udenrigspolitik og Danmark 1. Sikkerhedsstudier og strategiske studier hvad står på spil? 2. Den danske case a. Hvad gjorde DK under CW? b. Hvad gjorde DK efter CW op til 911? c. Hvad har DK gjort derefter? 3. Fortolkninger a. IP vinkel b. Strategiske Studier 4. Hvad skal i?

2 Sikkerhedsstudier og Strategiske Studier David Baldwins forslag til forandring Vi skal ophæve Security Studies og integrere det i studiet af international politik af tre gode grunde: - Sikkerhed er ikke en absolut værdi, som altid står over andre værdier. Der vil altid være trade-off, og det skal vi studere åbent og bredt. - Militære midler er ikke et privilegeret middel til at opnå sikkerhed. Vi skal begynde med hele værktøjskassen. - Vi skal dykke længere ned i indenrigspolitik. Den gyldne æra var ikke gylden: den handlede om deduktion, rationelle modeller, og nuklear strategi. Den missede alle tre pinde. Vi skal tilbage til den rigtige gyldne æra Summa summarum: forsvaret er bare en almindelig del af IP. Forstå det som sådan. Richard Betts forsvar Baldwin er ude på en glidebane: vi vil mangle militær indsigt; vi kan ikke udøve civil kontrol med militæret; vi kan ikke udføre ansvarlig sikkerhedspolitik. Militære styrker skal forstås som en funktion af - militær teknologi - organisation - doktrin - geografi - politiske forhold Vi må have hele pakken. Strategiske studier lider under sin historie (den gyldne æra ); mangelen på parallelt område som indgår i universitetsuddannelser (som IPØ og økonomi); og fordomme så som at strategiske studier er krigselskende og uvidenskabelige. Det ændrer ikke på behovet. Opret derfor International Politico-Military Studies (IPM).

3 Den Balancerende Ministat søjler - NATO: sikkerhed - EF: økonomi - FN: verdenssamfund - Norden: det nære miljø Hvorfor 4 søjler? - Generel søgen efter ordnede forhold, almene spilleregler, stabilitet NATO medlem o Kun efter traumatisk neutralisme o Kun efter Nordisk forsvarsforbund forsvinder som mulighed EF medlemskab o Kun efter amerikansk pres for økonomisk integration o Kun efter britisk nederlag - FN bliver et forum for profilering Skandinavisk/Nordisk profil vha. udviklingsbistand, mægling, fredsbevarende tropper - Norden: en balance betinget af hensyn til USSR, Finland og Sverige Balancekunsten - Største spænding mellem Norden og NATO - Ikke A-våben; ingen NATO tropper; lille forsvarsbudget; konstant afspændingspolitik; fodnoter - Hvordan betalte vi medlemskabet? o Geografisk uundværlig o Grønland Søndre Strømfjord under 2. verdenskrig (Kauffmann 1941) Thule radar fra 1951 Dobbeltpolitik vedr. a-våben fra Balancekunsten ophørte i Eller ophørte den reelt i 1988?

4 Aktivisme Aktivisme og Militarisme - Golfkrig : Olfert Fischer (Folketingsbeslutning i august 1990) - Baltiske lande anerkendes Generelt fokus på disse 3 lande (Baltisk råd ), Polen og de russiske regioner Kaliningrad og St. Petersborg. - Dansk internationale brigade i december 1992 (20% - 80%) - Bosnien fra Shirbrig december Operation Alba april 1997 Ingen balancegang? - Arbejdsdeling: Stærk støtte til NATO som primær sikkerhedsleverandør; EU som økonomisk-politisk projekt for hele Europa - EU s CFSP fra 1992 er ikke en alvorlig forstyrrelse Hvad vil Danmark? - Ny verdensorden - Atlantisk forankring - Europæiske bånd på Tyskland og indslusning af Østeuropa - Aktiv promovering af liberale-demokratiske værdier - Også med militære midler - For eksempel til at skille to stridende parter fra hinanden og skabe fred Var Kosovo et problem eller en løsning? - FN var ikke med men det var en humanitær indsats

5 Terror og aktivisme Danmark og GWOT - NATO s Artikel 5 i september Nyrup-regeringens tætte binding til USA - Fogh-regeringen tager over o Afghanistan (fra omkring årsskiftet ) Transportfly; jagerfly; elitesoldater Genopbygningsbidrag; minerydning; PRT 360 mand til sydlige Afghanistan i 2006 o Irak (fra 2003) Minimalt bidrag (ubåd, korvet, lægehold) givet politisk uenighed Fra maj 2003 ca. 400 mand til stabiliseringsstyrke NATO træningsmission fra sommer 2004 o Missilforsvar og ny sikkerhedsdagsorden Thule aftale i efteråret 2002 Gentagne doktriner fra Fogh Værdier Man kan ikke gå på kompromis givet fjendens natur Opgør med gammel tænkning samarbejdspolitikken; fodnotepolitikken var vendepunktet. S er altid svag i opposition.

6 Fortolkninger IP vinkel * Den neorealistiske vinkel - Bipolaritet: svag mulighed for abandonment (risiko for at blive ladt i stikken) og DK kan derfor gøre modstand indenfor vestlige blok. Modstanden bruges til at skabe afspænding og globale spilleregler minimere risikoen for entrapment i supermagternes konflikt. - Unipolaritet: stærk mulighed for abandonment og DK må arbejde hårdt for at vinde USA s loyalitet. DK må hjælpe med at stabilisere Europa vha. NATO og må sende styrker udenfor Europa. - Kosovo 1999 derfor et spørgsmål om business as usual militarisering * Den neomarxistiske vinkel - Det ekspanderende kapitalistiske verdenssystem nedbryder kommunistiske blok - Systemets kerne består af rige i-lande og eliterne i 3. verden - Systemet er uholdbart, for det skaber større fattigdom og i sidste ende revolution - Kernen kæmper for at tilføre sig selv ressourcer som olie og er villig til at gå i krig for at sikre disse. - Den danske elite har siden 1989 købt denne logik og er en del af den globale kapitalisme. Igen business as usual i perioden

7 Strategiske Studier André Beaufre og studiet af strategi - Politik = mål og værdier i princippet en åben proces à la Baldwin - Taktik = brug af militære styrker - Strategi = når politikken har lagt sig fast (truslen er defineret), og når politikken skal forbindes til taktikken. Strategi er derfor en dialektik mellem viljer, som bruger magt for at afgøre deres konflikt. DK Den civile aktør: o Har ingen direkte fjender o Lægger sig imellem stridende parter o Opdrager umodne samfund o Danmark/EU opdrager Balkan og andre DK Den strategiske aktør: o Ser direkte trusler mod sig selv og værdierne o Bruger militære og andre midler til at vinde, dvs. nedkæmpe fjenden o Offensiv politik o Danmark i kampen mod terrorisme Hvad får vi ud af denne analyse? er vendepunktet: vi bør se strategiske dokumenter på officielt niveau, som beskriver og retfærdiggører omvæltningerne (Bruun rapport/en verden i forandring). - Den strategiske analyse vil dele forsvaret op i et ydre og et indre instrument: deployerbare styrker og totalforsvaret. - Forsvaret såvel som politikere vil i forhold til det ydre skulle: o Definere for hver enkelt fjende det afgørende punkt, man kan sætte ind i mod o Definere den manøvre som gør denne indsats mulig - Analysen er krævende forsvarsmæssigt (man skal sende organisationen langt fra fædrelandet og gøre klar til kamp mod en fjende, man har begrænset kendskab til) o Hvordan kan man sikre sig, at politiske krav nu også er rimelige? o Hvordan sikrer man båndene til fædrelandet i en tid med professionalisering? o Hvordan håndterer man forholdet til udviklingsbistand etc.? o Hvordan foretager man våbenindkøb i en tid med varierende koalitioner? o Hvordan håndterer man medierne? - Analysen er krævende politisk (man skal definere fjende; finde svage punkter; slå til) o Da den strategiske situation er ny i forhold til DKs politiske historie (post-1864), så vil politikerne sandsynligvis forsøge at nedgradere eller helt opgive rollen. o Musa Qala august 2006?

8 Hvad skal i? - I må selv vælge, om i sympatiserer med Baldwin eller Betts - I må kun udtale jer om forsvaret, hvis i ved noget om det - I må indlejre jeres forståelse af forsvaret i den analytiske ramme, som i finder overbevisende og let at arbejde med - I skal demonstrere, at jeres perspektiv er empirisk funderet og fører til ny viden og/eller løsningsforslag på konkrete problemer