Nordisk måltidspraksis
|
|
|
- Else Jepsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nordisk måltidspraksis Lotte Holm Faggruppen for Forbrug, Sundhed & Etik Fødevaresociologi Dias 1
2 Hvad er en praksis? En praksis er en rutiniseret type adfærd som består af forskellige indbyrdes forbundne elementer: former for kropslig aktivitet, former for mental aktivitet, ting og deres anvendelse, baggrundsviden i form af forståelser, knowhow, former for motiver og følelsesmæssige tilstande Reckwitz, 22 Konventioner og standarder fremfor individuelle og personlige valg Dias 2
3 Hvordan forandrer social praksis sig? Fx når der sker ændringer i: Ting og deres anvendelse, Baggrundsviden i form af forståelser, know-how, Former for motiver og følelsesmæssige tilstande Tilgrænsende eller omgivende praksis er Spisepraksis: Omgivende praksisser: at samle familien, at holde pause i arbejdet, at fejre en fødselsdag, at hygge sig foran TV et. Sammensat praksis: Ikke én slags forståelser, know-how og motiver men flere - fx økonomisering, praktiske hensyn, gastronomi, ernæring og sundhed, miljøvenlighed, Dias 3
4 En maddag i Norden (Danmark, Finland, Norge, Sverige) Unni Kjærnes, Jukka Gronow, Johanna Mäkelä, Marianne P. Ekström, Lotte Holm Telefoninterviews (CATI) Repræsentative udsnit af befolkningen(15+) ca 12 i hvert land (48 i alt) 1997 Dekonstruktion: Spisesituationer Hvornår? Hvad? Hvad? Hvad? Hvorhenne? Med hvem? Hvad skete imens? Hvorlænge? Hvem lavede maden? Dias 4 X 1 Kjærnes et al, 21
5 til1 1til2 2til3 3til4 til1 1til2 2til3 3til Hverdagens måltidsmønstre, 4 Nordiske lande Denmark weekdays 6 Hot 5 Finland weekdays Cold 4 First eating event 2 1 4til5 5til6 6til7 7til8 8til9 9til1 1til11 11til12 12til13 13til14 14til15 15til16 16til17 17til18 18til19 19til2 2til21 21til22 22til23 23til24 time (24 hours) time (24 hours) Sted, dato, enhed, anledning time (24 hours) mv. Dias 5 percent percent 6 Norway weekdays Sweden weekdays 5 4 percent 2 1 4til5 5til6 6til7 7til8 8til9 9til1 1til11 11til12 12til13 13til14 14til15 15til16 16til17 17til18 18til19 19til2 2til21 21til22 22til23 23til til8 8til9 9til1 1til11 11til12 12til13 13til14 14til15 15til16 16til17 17til18 18til19 19til2 2til21 21til22 22til23 23til24 til1 1til2 2til3 3til4 time (24 hours) (Gronow, 21) 6til7 5til6 4til5 percent
6 Tid og sted på hverdage Denmark n= Time Norway n= Time Dias Sweden n= Time Other Work/school Home (Holm, 21) Per cent Percent Per cent
7 Tid og sted på søndage 8 7 Denmark n= Percent Sweden n=1244 Other Work/school 8 5 At home 7 6 Time Norway n=1178 Percent Percent Time 1 Time Dias 7 (Holm, 21)
8 Tid og socialt samvær - hverdage Denmark n= Time Norway n= Dias Time Sweden n=1244 Time Friends/others Colleagues Family Alone (Holm, 21) 4-5 Percent Percent Percent
9 Tid og socialt samvær - søndage Denmark n= Time Norway n=1178 Dias Time Sweden n= Time Friends/others Colleagues With family Alone (Holm, 21) Percent Percent Percent
10 Spisning på arbejdspladsen (pct af måltider) Per cent Denmark Norway Sweden Canteen At work desk Dias 1 (Holm, 21)
11 At spise ude. (pct af befolkningen) 1% 9% % 7% 6% % 4% 33 % 2% % % Denmark Finland Norway Sweden Weekly Monthly 1-11/year Never Dias 11 (Holm, 21)
12 Familiemåltider og ugedage (pct individer) Percent Denmark Finland Norway Sweden Weekday Weekend Dias 12 (Holm, 21)
13 Hvem lavede maden? (Procent af de, som boede sammen med andre og spiste et varmt måltid). Denmark Finland Norway Sweden Mean M W M W M W M W M W I did Som eone else Total n (% of N) 72 (59) 588 (49) 69 (59) 596 (48) 2576 (54) Dias 13 (Ekström & Fürst, 21)
14 Interesse i madlavning og madlavning Interested in cooking Not interested in cooking M W M W I did v Someone else did Total N Dias 14 (Ekström & Fürst, 21)
15 3 rangordnede kategorier (N=942) LAVT RANGERET MELLEM RANGERET HØJT RANGERET Cold meal (13,2 %), Pizza (9,5 %), burger eller pølseretter, Vegetariske retter: grøntsagssauce (7,6 %), grøntsagssuppe, blandet grønt Intet tilbehør (74,7 %) brød (19,7 %) I 83,3 % af tilfældene nydes kun en ret. Relativ jævn spredning på drikkevarer, der nydes. Frikadeller (9,6 %), millionbøf, hakkebøf, schnitzler, koteletter stegt fiskefilet / torsk Ris eller pasta (19,7 %) Kartofler (75,2 %) I 76,2 % af tilfældene nydes kun en ret. Relativ jævn spredning på drikkevarer, der nydes Engelsk bøf/steaks (17,8 %) flæskesteg, oksesteg, mørbrad, lammekølle, finere kylling Kartofler (85,6 %) 2 eller 3 retter nydes i 5,7 % af tilfældene Der vil næsten altid blive nydt alkohol til denne måltidtype. Forekommer i ca. 32 % af alle aftenmåltider Forekommer i 54 % af alle aftenmåltider Forekommer i ca 16 % af alle aftenmåltider Dias 15 O Doherty Jensen, Upubliceret
16 Den sociale kontekst for aftenmåltidet: Forskel på hverdag kontra weekend Dias 16 O Doherty Jensen, Upubliceret
17 Den sociale kontekst for aftenmåltidet: Måltidets varighed Dias 17 O Doherty Jensen, Upubliceret
18 Den sociale kontekst for aftenmåltidet: Antal deltagere Dias 18 O Doherty Jensen, Upubliceret
19 At spise alene og sammen med andre singler og samboende Spiste alene Spiste med andre Dias 19 O Doherty Jensen, Upubliceret
20 Situationen 1997 Stor fleksibilitet, men stadig tydelige måltidsrytmer Stadig nationale forskelle Stadig sociale måltider især i familien Måltiders kulinariske status afhænger af tidspunkt og hvem de spisende er Hvordan ser det ud 15 år efter? I 212? Dias 2
21 Husstandsfordeling efter antal personer i husstanden, procent, Dias 21
22 Erhvervs- og husarbejde i parhusholdninger, Dias 22 Lautsen & Sjørup, 23
23 Husholdningsarbejde 21 mænd og kvinder % Aktive Timer:min M K M K Indkøb :14 1:16 Madlavning :38 :54 Husligt arbejde :21 2:17 Gør-det-selv 15 1:55 1:19 Dias 23 Bonke, 22
24 Tidsforbrug: Madlavning og opvask Dias 24 Warde et al, 27
25 Tidsforbrug: Ude- og hjemmespisning Dias 25 Warde et al, 27
26 Danmark: Minutter, brugt pr dag til spisning Hverdage 21 Dias 26 Bonke 22
27 Nye betydninger: Miljø (klima) og sundhed Kød især rødt belaster miljø og klima Gnst g rødt kød /uge Dias 27
28 Foretrækker du traditionelle eller moderne madretter? Pct N= Traditionelle: f.eks. flæskesteg og hakkebøf Moderne: f.eks. wok- og pastaretter. 5 Traditionel Både og Moderne Dias 28 Korzen, upubliceret
29 Hvis jeg spiser et varmt måltid uden kød, synes jeg at der mangler noget Pct N= Total: 46% Traditionelle Både og Moderne Dias 29 Korzen, upubliceret
30 Måltidets sociale betydninger Organiserer socialt samvær og binder mennesker sammen Markerer situationer og rytmer (hverdag fest, årets/døgnets gang) Udtrykker socialt tilhørsforhold og identitet (Køn, klasse, etnicitet) Styret af normer og regler (det passende, det sunde, det miljørigtige) Disse betydninger forandrer sig sandsynligvis ikke Men udtrykker de sig på nye måder? Ny dataindsamling april 212 Tak for opmærksomheden Dias
Kødets placering i måltider - madkultur nu og i fremtiden
Kødets placering i måltider - madkultur nu og i fremtiden Lotte Holm Professor, Ph.d Fødevaresociologisk faggruppe Dansk Kvægs Kongres 23. februar 2009 Dias 1 Basis for det følgende.. Sociologiske undersøgelser
Fra rigtig til ikke rigtig mad: Om skalaer bag danskernes aftensmåltid
Fra rigtig til ikke rigtig mad: Om skalaer bag danskernes aftens Katherine O Doherty Jensen Institut for Human Ernæring, Den fødevaresociologiske gruppe Det Biovidenskabelige Fakultet, KU [email protected]
Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid
Madkulturen - Madindeks 2015 81 5. Idealer om det gode aftensmåltid 82 Madkulturen - Madindeks 2015 5. Idealer om det gode aftensmåltid Madkultur handler både om, hvad danskerne spiser, men også om hvilke
Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk
Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk Befolkning og familie Tid og tidsforbrug Tidsforbrug sammenligning andre lande Fremtidens udfordringer for forældre og dagsinstitutioner Privatforbruget
Madkulturen - Madindeks 2015 11. Hvad spiser danskerne til aftensmad?
Madkulturen - Madindeks 2015 11 1. Hvad spiser danskerne til aftensmad? 12 Madkulturen - Madindeks 2015 1. Hvad spiser danskerne til aftensmad? I dette kapitel undersøges, hvad danskerne spiser til aftensmad:
Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune
Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt Randers Kommune Del 1 Ernæringsteori Vægttab, måltider og mæthed Hjælp til sundere indkøb Hvordan kommer jeg så i gang? Pause 2 Ernæringsteori Almindelig
Mad- og måltidskultur i. Ulstrup Børnehus. Favrskov Kommune. April 2017
Mad- og måltidskultur i Ulstrup Børnehus April 2017 Favrskov Kommune Denne mad- og måltidspolitik er udarbejdet i samarbejde med forældrebestyrelsen. Bestyrelsen har besluttet, at hver enhed udarbejder
Mad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune
Mad og måltider i dagplejen Mariagerfjord Kommune Indhold Målet med dagplejens mad og måltidspolitik er at sætte rammerne for at børnenes mad er ernæringsrigtig, og de får gode kostvaner og energi til
Madkulturen - Madindeks 2015. Tal om mad
Madkulturen - Madindeks 2015 Tal om mad Madindeks 2015 2 Madkulturen - Madindeks 2015 Madindeks 2015 Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidpraksis, som pejler sig ind
Ernæringsmærkning i Danmark og Norden
Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer
Sunde børn Hvad skal vi have at spise? Nina Preus
Sunde børn Hvad skal vi have at spise? Nina Preus ([email protected]) Et kig på børnefamilierne på tværs af forskellige undersøgelser Kantar Gallup for Landbrug & Fødevarer 2014 om Aftensmad 992 deltagere, heraf
Madkulturen - Madindeks 2015 37. Hvordan laver danskerne mad?
Madkulturen - Madindeks 2015 37 2. Hvordan laver danskerne mad? 38 Madkulturen - Madindeks 2015 2. Hvordan laver danskerne mad? Temaet for Madindeks 2015 er danskernes madlavningskompetencer og praksis.
Markedsanalyse. 9. juni 2017
Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E [email protected] W www.lf.dk Børnefamilier: Svært at leve sundt i en travl hverdag Børnefamilier føler sig
EPINION OG HANSEN & ERSBØLL AGENDA
EPINION OG HANSEN & ERSBØLL AGENDA FOLKELAGKAGEN 2019 FOLKEMØDET PÅ BORNHOLM JUNI 2019 KORT OM UNDERSØGELSEN 1 Formål med undersøgelsen 2 Metode til indsamling og behandling af data Folkelagkagen i 2019
Økonomisk analyse. Aftensmaden i Danmark. 6. januar 2016
Økonomisk analyse 6. januar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Aftensmaden i Danmark T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E [email protected] W www.lf.dk 53 pct. af forbrugerne tilbereder et varmt måltid til
1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 40. 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen?
4 1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 4 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen? 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 2 2 1 3. Synes du, at der er for meget larm når
Fællesskab i Vangkvarteret
Infobrev til alle beboerne i Vangkvarteret Februar 2016 Det boligsociale team er kommet på facebook Søg efter: Fællesskab i Vangkvarteret. Husk! Du kan finde mange flere oplysninger omkring ansatte i helhedsplanen,
Spørgeskema: plejecenter
Kulinarisk kvalitet Er det din vurdering, at maden generelt imødekommer de ældre borgeres ønsker? Nogle gange, sjældent Har de ældre borgere mulighed for at komme med ønsker til menuplanen? Overbringer
Markedsanalyse. 5. december 2017
Markedsanalyse 5. december 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E [email protected] W www.lf.dk Julemiddagen 2017 Julen står for døren og derfor har Landbrug & Fødevarer
Fuglebakken Februar Aktiviteter & arrangementer Morten Eskesens Vej Aarhus V. Tlf.: Brug dit lokalcenter Alle er velkommen
Fuglebakken Februar 2019 Aktiviteter & arrangementer Morten Eskesens Vej 2 8210 Aarhus V. Tlf.: 87 13 32 00 Brug dit lokalcenter Alle er velkommen Arrangementer på Lokalcenter Fuglebakken Februar Fredag
Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet
Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet 2. maj 21 Danskere spiser i gennemsnit 3 g om dagen Den landsdækkende
Forbrugerne og fersk kød. Fokus på unge V/Marianne Gregersen ([email protected]) og Charlotte Clausen ([email protected])
Forbrugerne og fersk kød Fokus på unge V/Marianne Gregersen ([email protected]) og Charlotte Clausen ([email protected]) 1 Indhold Kvalitativ analyse af de unge s. 5 Kvantitativ analyse af de unge s. 8 Unge og madlavning
Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet
Nye kostråd social lighed i sundhed? Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet Landbrug & Fødevarer, 25. oktober 2013 Margit Velsing Groth, Seniorforsker, Mag.scient.soc Afd. for Ernæring,
Mad- og måltidskultur i. Thorsø Børnehus. Favrskov Kommune. April 2017
Mad- og måltidskultur i Thorsø Børnehus April 2017 Favrskov Kommune Denne mad- og måltidspolitik er udarbejdet i samarbejde med forældrebestyrelsen. Bestyrelsen har besluttet, at hver enhed udarbejder
DANSKERNES MADKOMPETENCER. Klaus G. Grunert & Tino Bech-Larsen, Trine Mørk & George Tsalis MAPP Centre, Aarhus Universitet
DANSKERNES MADKOMPETENCER Klaus G. Grunert & Tino Bech-Larsen, Trine Mørk & George Tsalis MAPP Centre, Aarhus Universitet ER VI PÅ VEJ MOD HUSE UDEN KØKKEN? BEKYMRING OM MADLAVNINGSKOMPETENCER Folk kan
Populære middagsretter
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet (Tidligere Danmarks Fødevareforskning, DFVF) marts 2006 Populære middagsretter Af Sisse Fagt og Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN:
Mad- og måltidspolitik Bakkehuset
Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem
Danskernes følelser og tanker om shopping - lykken er til salg. Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen
Danskernes følelser og tanker om shopping - lykken er til salg Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen De fleste bliver glade af at bruge penge på sig selv Jeg bliver glad/opnår en følelse af tilfredshed,
Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt
Mandag d. 26. september kl. 20:10 fløj 9.Q, og ankom i Finland kl. 22:40. Der skete ikke noget særligt på flyveturen, de fleste sad bare og snakkede eller hørte musik. Vi boede i hytter. Meget fine hytter.
Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign.
Kostpolitik 2017 Indhold Måltiderne... 3 Spis mindre sukker... 3 Medbestemmelse... 4 Egne lejligheder... 4 Fokus på den enkelte... 5 Ikke alle dage er ens... 5 Sociale aktiviteter... 5 Fokus på madspil...
Salt, sundhed og sygdom
Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1
Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012
Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012 Sundheds- og kostpolitik for Herslev Flexinstitution I Børnehuset har vi valgt at sætte fokus på børnehavens kost- og trivselspolitik. Dette
Økonomisk analyse. Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt
Økonomisk analyse 21. april 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E [email protected] W www.lf.dk Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt Danmark og danskerne går op i
FRIVILLIGHED I DANMARK
FRIVILLIGHED I DANMARK Hvem er de frivillige og hvorfor er de det? Torben Fridberg Frivilligrådets formiddagsseminar Fredag den 8. marts 2013. 01/10/13 1 Frivillighedsundersøgelsen 2004 Befolkningsundersøgelse,
Godt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad.
Unge om deres spisevaner og interesse for madlavning Mere end hver anden ung i alderen 18-25 år (55%) er i høj grad eller meget høj grad interesseret i at lave mad, og op mod to ud af tre (64%) i denne
MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN
MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for
Foodservice er fremtidens fødevaremarked
Foodservice er fremtidens fødevaremarked August 2018 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 22. august 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E
OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI`
OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` 1 INDHOLD Kære beboer 3 Fra jord til bord 4 Den rigtige kost til dig 4 Menuplaner 5 Din kostpakke 6 Tilpasset mad
Flere og flere forbrugere køber færdigretter
Flere og flere forbrugere køber færdigretter December 2018 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 17. december 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339
Markedsanalyse. Alle vil gerne leve sundt men hvordan? 5. januar 2017
Markedsanalyse 5. januar 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E [email protected] W www.lf.dk Alle vil gerne leve sundt men hvordan? Danskerne beskriver deres mad og drikke
Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner
Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration
Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme
Markedsanalyse 23. august 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Kantinegæstens stemme T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E [email protected] W www.lf.dk Highlights 63 pct. af danskerne har adgang til en kantine
Del 2. KRAM-profil 31
Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge
Millennials hvad vil de unge og hvor er de på vej hen? v/ Nina Preus
Millennials hvad vil de unge og hvor er de på vej hen? v/ Nina Preus Hvad vil jeg fortælle om i dag? MILLENNIALS NU & HER: HVEM ER DE? DERES ADFÆRD OG HOLDNINGER IFT: - INFORMATIONSSØGNING & VIDENSOPBYGNING
forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:
Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet
Bilag 3 til spritstrategien 2011-13
Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo
Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset
Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse
Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten
Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom
Kost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016.
Kost- og ernæringspolitik for Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016. Kostpolitik for Trækronerne. Mad er vigtigt som brændstof, nydelse og som samlende element i hverdagen. Både derhjemme, i institutionen
Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt
Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens
Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten
Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere
Din livsstil. påvirker dit helbred
Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.
KULTURHUSET PULSEN S. Sommerprogram Juni - Juli - August
KULTURHUSET PULSEN S Sommerprogram 2017 Juni - Juli - August 1 Kulturhuset Pulsen INFORMATION Kære borger Kulturhuset Pulsen er et innovativt og visionært netværkstilbud for borgere med udviklingshæmning,
Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen
Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Arbejdsmiljøcirkel GODT ARBEJDSMILJØ Tekst: Foto: Design: Peter T. Petersen og Signe Bonnén Magnesium Topp AD ISBN: 87-7904-124-8
De nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, [email protected] Hanne Castenschiold, [email protected] Line Damsgaard, [email protected] Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Når giver 3 : Mixed methods inden for sundhedsvidenskabelig forskning
Når 1 + 1 giver 3 : Mixed methods inden for sundhedsvidenskabelig forskning Mette Grønkjær Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje Mixed methods Indhold Hvad er mixed methods? Forskellige tilgange til mixed
Børns levestandard i Grønland
Børns levestandard i Grønland af Avijâja Absalonsen AC-medarbejder MIPI Videnscenter om Børn & Unge Stockholm november 2009 Hvad skal jeg tale om i dag? MIPI Grønland facts Faktorer der spiller en rolle
Madens historier. Ruth og Rasmus på sporet af KØD
Madens historier Ruth og Rasmus på sporet af KØD Frikadeller Ummm, frikadeller! Det er det bedste, jeg ved, siger Rasmus. I dag får de frikadeller i børnehaven. Frikadeller på rugbrød. Det kan børnene
Økonomisk analyse. Julemiddagen er fyldt med traditioner
Økonomisk analyse 13. december 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E [email protected] W www.lf.dk Julemiddagen er fyldt med traditioner Til de omkring en million julemiddage,
Mad- og måltidspolitik
Jels Skole Mad- og måltidspolitik Udarbejdet af: Teamet for SundhedsAktiv Skole Indholdsfortegnelse Kostpolitik... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Kostpolitik for Jels Skole.... 3 Baggrund... 3 Kostpolitik...
Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.
Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket
